Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 24-0033221

Skønsmæssig forhøjelse af salgsmoms for pizzeria stadfæstet

Myndigheden fik medholdMellem sag (0,1-1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
16. december 2025
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen angik en enkeltmandsvirksomhed (pizzeria), hvor Skattestyrelsen på baggrund af bankindsætninger, et skønnet kontantsalg på 9 % og skønnet eget vareforbrug havde fastsat salgsmomsen for afgiftsperioderne 2021 og 2022 til i alt ca. 985.000 kr., idet regnskabsgrundlaget blev anset for mangelfuldt. Klageren gjorde gældende, at skønnet var forkert, at der kunne være medtaget indsætninger, som ikke stammede fra salg, at eget vareforbrug var opgjort på forkert grundlag, og at den tidligere revisors mangelfulde arbejde var årsag til fejlene; der blev påstået nedsættelse til revisors bogførte salgsmoms. Landsskatteretten fandt med henvisning til den sammenhængende skattesag, at Skattestyrelsen var berettiget til at ansætte omsætningen skønsmæssigt, og at der skulle afregnes moms af både den digitale omsætning, den skønnede kontantomsætning og udtagning til eget forbrug efter momslovens § 5. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Fuldtekst

Journalnr. 24-0033221 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Afgiftsperioden 1. halvår 2021 Yderligere salgsmoms 225.770 kr. 146.310 kr. Stadfæstelse Afgiftsperioden 2. halvår 2021 Yderligere salgsmoms 226.077 kr. 187.865 kr. Stadfæstelse Afgiftsperioden 1. halvår 2022 Yderligere salgsmoms 263.013 kr. 206.093 kr. Stadfæstelse Afgiftsperioden 2. halvår 2022 Yderligere salgsmoms 270.465 kr. 144.222 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at indehaveren, [person1], fra den 1. april 2011 til den 30. juni 2023 har drevet enkeltmandsvirksomheden [klager] v/[person1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden har været registreret under branchekoden 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv. Virksomheden har været momsregistreret med halvårlig angivelse. Indehaveren har for afgiftsperioderne i 2021 og 2022 ikke angivet moms, men indehaverens revisor har den 22. august 2023 efterangivet følgende momstilsvar for afgiftsperioderne i 2021: 2021 1. halvår 2. halvår Salgsmoms 146.310 kr. 187.865 kr. Købsmoms 110.886 kr. 113.537 kr. Energiafgifter mv. 13.046 kr. 15.592 kr. Momstilsvar i alt 22.378 kr. 58.736 kr. Indehaverens revisor har desuden opgjort momstilsvaret for afgiftsperioderne i 2022 som følger: 2022 1. halvår 2. halvår Salgsmoms 206.093 kr. 144.222 kr. Købsmoms 127.045 kr. 135.277 kr. Energiafgifter mv. 12.708 kr. 13.502 kr. Momstilsvar i alt 66.340 kr. -4.557 kr. Skattestyrelsen har foretaget foreløbig fastsættelser af momstilsvaret på 12.000 kr. for 1. halvår 2022 og 12.000 kr. for 2. halvår 2022. Skattestyrelsen har foretaget en kontrol af indehaverens momsindberetninger for afgiftsperioderne i 2021 og 2022. Skattestyrelsen har anmodet om virksomhedens momsregnskab med tilhørende bogføring og har modtaget årsregnskaber for indkomstårene 2021 til 2022, kontokort samt saldobalance for 2021 til 2022 og bankkontoudskrifter for indehaverens bankkonto [kontonr.1] i [finans1]. Skattestyrelsen har anmodet indehaverens bank om bankkontoudskrifter for samtlige af indehaverens konti. Skattestyrelsen har herefter modtaget materialet fra indehaverens bank. Det fremgår af virksomhedens regnskab, at omsætningen for indkomståret 2021 udgjorde 1.336.700,94 kr. og 1.401.262,81 kr. for indkomståret 2022. Salgsmoms Det fremgår af kontoudtoget for konto [kontonr.1], at den er registreret som virksomhedens konto. På denne konto har indehaveren bl.a. modtaget indsætninger med posteringsteksterne ”[kontonr.2](...)”, ”Advis [kontonr.3](...)”, ”Advis [kontonr.3]/[virksomhed1] ApS”, DKFLX (...) Reference [kontonr.4](...)” samt ”[virksomhed2]”. Skattestyrelsen har ved en gennemgang af bankkontoudtoget for konto [kontonr.1] opgjort indsætningerne på indehaverens bankkonto for indkomståret 2021 til 2.021.948 kr. inkl. moms, fordelt på 1.027.252 kr. inkl. moms i 1. halvår og på 994.696 kr. inkl. moms i 2. halvår. For indkomståret 2022 har Skattestyrelsen opgjort indsætningerne på indehaverens bankkonto til 2.400.561 kr. inkl. moms, fordelt på 1.196.711 kr. inkl. moms i 1. halvår og på 1.203.850 kr. inkl. moms i 2. halvår. Skattestyrelsen har anset indsætningerne for at udgøre omsætning inkl. moms i virksomheden, hvilket svarer til 1.617.558 kr. ekskl. moms og 404.390 kr. i moms (2.021.948 kr. inkl. moms * 0,2) for indkomståret 2021 og til 1.920.448 kr. ekskl. moms og 480.112 kr. i moms (2.400.561 kr. inkl. moms * 0,2) for indkomståret 2022. Skattestyrelsen har videre anset virksomheden for at have modtaget kontantsalg. Skattestyrelsen har ud fra Danmarks Nationalbanks analyse vedrørende kontanters anvendelse i samfundet skønnet virksomhedens kontantsalg til at være 9 % af den samlede omsætning, svarende til 39.995 kr. (159.978 kr. ekskl. moms * 0,25) for indkomståret 2021 og til 47.484 kr. (189.934 kr. ekskl. moms * 0,25) for indkomståret 2022. Der er ikke bogført eget vareforbrug for indkomstårene 2021 og 2022. Skattestyrelsen har herefter foretaget en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens vareforbrug for indkomstårene. Skattestyrelsen har fastsat en vejledende mindstesats for forskellige varegrupper samt fastsat værdien ved en individuel sammensætning af værdien af de varegrupper, som den enkelte handlende har i sin forretning. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at indehaverens husstand bestod af to voksne og et barn født i 2022. Skattestyrelsen har ved opgørelsen af klagerens eget vareforbrug i indkomståret 2021 taget udgangspunkt i halvanden forbrugsenhed. Skattestyrelsen har desuden taget udgangspunkt i, at satserne for fødevarer og drikkevarer uden alkohol udgjorde henholdsvis 14.340 kr. og 1.370 kr. i indkomståret 2021. Skattestyrelsen har skønnet eget vareforbrug til 37.313 kr. inkl. moms i indkomståret 2021, hvoraf momsen udgør 7.463 kr. Skattestyrelsen har ved opgørelsen af virksomhedens eget vareforbrug i indkomståret 2022 taget udgangspunkt i halvanden forbrugsenhed frem til den 24. maj 2022, hvor den ene voksne fraflyttede. Skattestyrelsen har desuden taget udgangspunkt i, at satserne for fødevarer og drikkevarer uden alkohol udgjorde henholdsvis 14.540 kr. og 1.390 kr. i indkomståret 2022. Skattestyrelsen har skønnet eget vareforbrug til 29.415 kr. inkl. moms i indkomståret 2022, hvilket svarer til 5.883 kr. i moms. På baggrund af salgsmomsen af indsætningerne, kontantsalget samt eget vareforbrug har Skattestyrelsen opgjort virksomhedens salgsmoms til 225.770 kr. for 1. halvår 2021, til 226.077 kr. for 2. halvår 2021, til 263.013 kr. for 1. halvår 2022 og til 270.465 kr. for 2. halvår 2022. Herefter har Skattestyrelsen forhøjet virksomhedens salgsmoms med 79.460 kr. (225.770 kr. – 146.310 kr. (bogføring)) for 1. halvår 2021, med 38.212 kr. (226.077 kr. – 187.865 kr. (bogføring)) for 2. halvår 2021, med 251.013 kr. (263.013 kr. – 12.000 kr. (foreløbig fastsat)) for 1. halvår 2022 og med 258.465 kr. (270.465 kr. – 12.000 kr. (foreløbig fastsat) for 2. halvår 2022. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens salgsmoms til 225.770 kr. for afgiftsperioden 1. halvår 2021, til 226.077 kr. for afgiftsperioden 2. halvår 2021, til 263.013 kr. for afgiftsperioden 1. halvår 2022 og til 270.465 kr. for afgiftsperioden 2. halvår 2022. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(...) 2. Yderligere moms (…) 2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Vi har ønsket at gennemgå dine momsindberetninger for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022. Skattestyrelsen har derfor bedt om dit momsregnskab med tilhørende bogføring for den nævnte periode. Skattestyrelsen har modtaget følgende bilagsmateriale: Revisors årsregnskaber for indkomstårene 2021 til 2022. Revisors kontokort samt saldobalance for 2021 til 2022. Dine bankkonti, som anses at være erhvervsmæssige: reg. [...] konto-nr. [kontonr.1] i [finans1]. Skattestyrelsen har gennemgået de modtagne bankkontoudtog fra [finans1] og finder, at de ikke kan danne grundlag for en korrekt indkomstopgørelse, da indsætningerne ikke stemmer overens med den omsætning, som fremgår af din revisors bogføring. De kontante beløb, du har modtaget for dit salg skønnes ikke at indgå i de indsætninger, som foretages i [finans1]. Det er ikke muligt at afstemme den beregnede omsætning til momstal. Som momsregistreret skal du føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af momsen for hver momsperiode og for kontrollen af momsen. Se momslovens § 55. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. De generelle krav til regnskabet fremgår af momsbekendtgørelsens § 72 og 73. Du skal udlevere dit regnskabsmateriale til Skattestyrelsen efter momslovens § 74, stk. 1 og 4. Skattestyrelsen har modtaget dine bilag for perioden 1. januar 2021 til 31. december 202 og har skønnet, at købsbilagene er dokumentation for, at du har afholdt udgifter, som er pålagt moms af en anden momspligtig person, og som er anvendt i din momspligtige aktivitet efter momslovens § 37, stk. 1. Det fremgår af momslovens § 56 stk. 1, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Uanset disse indsætninger i [finans1] finder Skattestyrelsen, at der ligeledes er betalt kontant i forbindelse med salg fra virksomheden. Skønnet kontantsalg for 2021 til 2022. Se under punkt 1.4. Ud fra de oplysninger der er fremkommet, finder Skattestyrelsen, at yderligere salgsmoms kan opgøres således: 1. halvår 2021 2. halvår 2021 Skønnet salgsmoms 225.770 kr. 226.077 kr. Angivet salgsmoms 0 kr. 0 kr. Yderligere salgsmoms 225.770 kr. 226.077 kr. 1. halvår 2022 2. halvår 2022 Skønnet salgsmoms 263.013 kr. 270.465 kr. Angivet salgsmoms -12.000 kr. -12.000 kr. Yderligere salgsmoms 251.013 kr. 258.465 kr. Samlet yderligere salgsmoms 961.325 kr. Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Se momslovens § 3, stk. 1. Du skal betale moms af varer og ydelser, du leverer mod vederlag her i landet. Se momslovens § 4, stk. 1. ”Moms af salg” er beregnet som 20% af de indsætninger på ovennævnte bankkonti, som vurderes at vedrøre det momspligtige salg samt de skønnede kontantsalg samt eget vareforbrug. Som beskrevet, er der taget udgangspunkt i indsætningerne på din bankkonto i forbindelse med ovennævnte skøn over momstilsvaret. Se bilag 3 og nedstående opgørelse af salgsmomsen. Talmæssig opgørelse 2021 Skønnet salgsmoms 1. halvår 2021 225.770 kr. Angivet salgsmoms = Revisors bogføring 146.310 kr. -146.310 kr. Angivet købsmoms = Revisors bogføring -110.886 kr. Angivet elafgift = Revisors bogføring -13.046 kr. . Yderligere momstilsvar / salgsmoms 22.378 kr. 79.460 kr. Momstilsvar fra 22. august 2023 22.378 kr. I alt yderligere momstilsvar 101.838 kr. Skønnet salgsmoms 2. halvår 2021 226.077 kr. Angivet salgsmoms = Revisors bogføring 187.865 kr. -187.865 kr. Angivet købsmoms = Revisors bogføring -113.537 kr. Angivet elafgift = Revisors bogføring -15.592 kr. . Yderligere momstilsvar / salgsmoms 58.736 kr. 38.212 kr. Momstilsvar fra 22. august 2023 58.736 kr. I alt yderligere momstilsvar 96.948 kr. 2022 Skønnet salgsmoms 1. halvår 2022 263.013 kr. FF-beløb -12.000 kr. Yderligere salgsmoms 1. halvår 2022 251.013 kr. Revisors købsmoms 1. halvår 2022 -127.045 kr. Revisors Elafgift 1. halvår 2022 -12.708 kr. -139.753 kr. Yderligere momstilsvar 111.260 kr. Skønnet salgsmoms, 2. halvår 2022 270.465 kr. FF-Periode 2. halvår 2022 -12.000 kr. Yderligere salgsmoms, 2. halvår 2022 258.465 kr. Revisors bogføring af købsmoms 135.277 kr. Revisors bogføring af Elafgift 13.502 kr. -148.779 kr. Yderligere momstilsvar 109.686 kr. Sum 2021 198.786 kr. 2022 220.947 kr. Yderligere momstilsvar 419.733 kr. Som beskrevet under punkt 2.1 er der blevet efterangivet de 81.114 kr. af revisor den 22. august 2023. 2021 Yderligere salgsmoms 1. halvår 2021 187.865 kr. Yderligere købsmoms 1. halvår 2021 -113.537 kr. Yderligere elafgift 1. halvår 2021 -15.592 kr. -129.129 kr. Yderligere momstilsvar 58.736 kr. Yderligere salgsmoms 2. halvår 2021 146.310 kr. Yderligere købsmoms 2. halvår 2021 -110.886 kr. Yderligere elafgift 2. halvår 2021 -13.046 kr. -123.932 kr. Yderligere momstilsvar 22.378 kr. Der skal således efterangives yderligere følgende beløb: 2021 Skønnet salgsmoms 1. halvår 2021 225.770 kr. Revisors salgsmoms 1. halvår 2021 -146.310 kr. 79.460 kr. Yderligere salgsmoms 79.460 kr. Skønnet salgsmoms 2. halvår 2021 226.077 kr. Revisors salgsmoms 2. halvår 2021 -187.865 kr. 38.212 kr. Yderligere momstilsvar 38.212 kr. 2022 Skønnet salgsmoms 1. halvår 2022 263.013 kr. FF-beløb -12.000 kr. Yderligere salgsmoms 1. halvår 2022 251.013 kr. Revisors købsmoms 1. halvår 2022 -127.045 kr. Revisors Elafgift 1. halvår 2022 -12.708 kr. -139.753 kr. Yderligere momstilsvar 111.260 kr. Skønnet salgsmoms 2. halvår 2022 270.465 kr. FF-beløb -12.000 kr. Yderligere salgsmoms 258.465 kr. Revisors købsmoms 1. halvår 2022 -135.277 kr. Revisors Elafgift 1. halvår 2022 -13.505 kr. -148.779 kr. Yderligere momstilsvar 109.686 kr. Sum 2021 117.672 kr. 2022 220.946 kr. Yderligere momstilsvar 338.618 kr. Afstemning Yderligere skønnet momstilsvar 420.111 kr. Revisors efterangivelser - 81.114 kr. Yderligere momstilsvar 338.619 kr. Yderligere moms til betaling Skattestyrelsen foreslår at opkræve 419.733 kr. i yderligere momstilsvar for 1. januar 2020 – 31. december, i henhold til momslovens § 56, stk. 1 og opkrævningslovens § 5 stk. 2, heraf er der efterangivet 81.114 kr., således at der skal efterbetales yderligere 338.619 kr. 2.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse Skattestyrelsen har vurdereret de bemærkninger, som du er fremkommet med ved mødet den 7. november 2023 til det fremsendte forslag til afgørelse. Disse fremgår af punkt 1.2. Det fremgår af dine bemærkninger, at angående punkt, hvor al indsætning fra [virksomhed2] ikke var bogført, mente du, at det var revisors ansvar. Idet dine bemærkning til det fremsendte forslag til afgørelse, dermed ikke indeholder nye dokumenterede oplysninger fastholder Skattestyrelsen, at du skal efterbetale 419.733 kr. i yderligere momstilsvar for 1. januar 2020 – 31. december, i henhold til momslovens § 56, stk. 1 og opkrævningslovens § 5 stk. 2, heraf er der efterangivet 81.114 kr., således at der skal efterbetales yderligere 338.619 kr. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 21. august 2024 fastholdt den påklagede afgørelse. Virksomhedens opfattelse Indehaverens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal ske nedsættelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne i 2021 og 2022. Til støtte for påstanden er anført: ”(...) Dette er en foreløbig klage, da det ikke har været muligt inden for klagefristen at få gennemgået Skats underliggende beregninger til den skønsmæssige forhøjelse. Der klages over forhøjelserne for 2020-2021-2022, samt de deraf afledte momsforhøjelser. Begrundelsen for klagen er at jeg ikke kan se hvilke indtægter der er medtaget i Skats forhøjelser, hvorfor der kan være medtaget beløb der stammer fra andet end salg. Der er også beregnet udtræk til eget vareforbrug på et forkert grundlag. Hvis Skats forhøjelser var rigtige ville en privatforbrugsberegning være helt usandsynlig, når man tager klagerens livsstil og situation i betragtning. Der anmodes om en frist for at indsende den endelige klage til 15. maj 2024. (...) Klager har et barn på 2 år. Hvis denne helt igennem urigtige skønsmæssige forhøjelse står til trone, vil klager få en ubetalelig skattegæld, der får konsekvenser for statsborgerskab og muligvis også familiesammenføring. Der er mit håb at man vil give ham mulighed for en fair behandling. Hans tidligere revisor har ikke gjort sit arbejde godt nok. Det betaler klager nu konsekvensen af. (...)” Indehaverens repræsentant har den 30. maj 2024 indsendt et supplerende indlæg: ”(...) I forbindelse med min gennemgang af sagen, er det min overbevisning at de skønsmæssige forhøjelser er meget forkerte. Det har imidlertid ikke været muligt på den korte tid, og i vores travleste periode at fremkomme med et fornuftigt alternativ. Dette vil kræve en ny kontering af skatteyders bogføring, således at den bankkonto som SKAT har taget udgangspunkt i, bliver konteret korrekt. Skatteyder har efter min mening været offer for en revisor der ikke har ydet et tilfredsstillende stykke arbejde, med deraf forkerte indberetninger til følge, hvilket har resulteret i at SKAT har skønnet et resultat, der er direkte forkert. Der er elementer i den skønnede forhøjelser der giver god mening, men slutresultatet er meget forkert. Jeg ønsker ikke at påføre min kunde en udgift til noget der ikke giver mening, hvorfor jeg ser det nødvendigt at bogføre alle 3 år om, således at der opnås et mere korrekt billede af virksomheden, og således at der kan opnås enighed med SKAT herom. Da det ikke er muligt for vores kontor at afsætte tid til denne store opgave, anmoder jeg om at fristen forlænges yderligere indtil 31/7-24. Eftersom SKAT har brugt 1 år på denne sag, synes jeg ikke det er urimeligt. (...)” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, hvorvidt der er grundlag for at fastsætte virksomhedens salgsmoms med 225.770 kr. for afgiftsperioden 1. halvår 2021, med 226.077 kr. for afgiftsperioden 2. halvår 2021, med 263.013 kr. for afgiftsperioden 1. halvår 2022 og med 270.465 kr. for afgiftsperioden 2. halvår 2022 på baggrund af yderligere opgjort omsætning og eget vareforbrug. Retsgrundlaget Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår: ”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.” Følgende fremgår af § 4, stk. 1: ”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.” Af momslovens § 5, stk. 1, fremgår: ”Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer fra virksomheden, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af de pågældende varer. Det gælder, når udtagning sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes personale eller til vederlagsfri overdragelse eller i øvrigt til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser. Udtagning af reklameartikler og lign. til en værdi af mindre end 100 kr., ekskl. afgift, og vareprøver sidestilles ikke med en levering.” Af momslovens § 55, 1. pkt., fremgår: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse.” Af momslovens § 56, stk. 1, og § 57, stk. 1, fremgår: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. Hvis den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. (...) Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen.” De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15 juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 1253 af. 1. november 2013). Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten har i afgørelsen med sagsnr. [sag1] fundet, at der kan foretages en skønsmæssig fastsættelse af indehaverens skattepligtige indkomst, da regnskabsmaterialet var mangelfuldt. Således har Skattestyrelsen været berettiget til at beskatte indehaveren af en opgjort omsætning på 1.777.536 kr. (1.617.558 kr. + 159.978 kr.) ekskl. moms i indkomståret 2021 og på 2.110.382 kr. ekskl. moms (1.920.448 kr. + 189.934 kr.) i indkomståret 2022. Herudover har retten fundet, at Skattestyrelsen har været berettiget til at beskatte indehaveren af et eget vareforbrug på 29.850 kr. ekskl. moms i indkomståret 2021 og 23.532 kr. ekskl. moms i indkomståret 2022. Retten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnr. [sag1] afgjort, at virksomhedens digitale omsætning for indkomståret 2021 skal ansættes skønsmæssigt til i alt 2.021.948 kr. inkl. moms. For indkomståret 2022 er virksomhedens digitale omsætning ansat skønsmæssigt til i alt 2.400.561 kr. inkl. moms. Retten finder, at der skal afregnes moms af virksomhedens omsætning henset til, at indehaveren har drevet momspligtig erhvervsmæssig virksomhed i de i sagen omhandlede afgiftsperioder, og idet der ikke er fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at der ikke er tale om momspligtig omsætning. Virksomhedens salgsmoms kan derfor fastsættes skønsmæssigt til momsbeløbet af omsætningen i 2021 til henholdsvis 205.450 kr. for afgiftsperioden 1. halvår 2021, til 198.939 kr. for afgiftsperioden 2. halvår 2021, til 239.342 kr. for afgiftsperioden 1. halvår 2022 og til 240.770 kr. for afgiftsperioden 2. halvår 2022, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Retten finder videre, at virksomheden er pligtig til at betale moms af den skønsmæssigt fastsatte kontantomsætning på 159.978 kr. ekskl. moms, svarende til 39.995 kr. i moms, for indkomståret 2021 og på 189.934 kr. ekskl. moms, svarende til 47.484 kr., for indkomståret 2022. Salgsmomsen heraf udgør henholdsvis 20.319 kr. for afgiftsperioden 1. halvår 2021, 19.675 kr. for afgiftsperioden 2. halvår 2021, 23.671 kr. for afgiftsperioden 1. halvår 2022 og 23.812 kr. for afgiftsperioden 2. halvår 2022. I afgørelsen med sagsnummer [sag1] har retten endvidere fundet, at udtagning af varer til eget forbrug skal fastsættes på baggrund af et skøn, da der ikke løbende er blevet bogført privat brug af virksomhedens varer. Udtagning af varer til eget forbrug sidestilles med levering mod vederlag, jf. momslovens § 5, stk. 1, hvorfor der skal afregnes salgsmoms af de varer, som indehaveren har udtaget til eget forbrug. Retten finder, at indehaverens eget vareforbrug kan fastsættes til 37.313 kr. inkl. moms for afgiftsperioden 2. halvår i 2021, hvoraf udtagningsmomsen udgør 7.463 kr., og til 29.415 kr. inkl. moms for afgiftsperioden 2. halvår i 2022, hvoraf udtagningsmomsen udgør 5.883 kr., idet der ikke løbende er bogført udtagning til eget vareforbrug, hvorfor udtagningen anses for foretaget pr. 31. december 2021 og 31. december 2022. Landsskatteretten finder herefter, at virksomhedens salgsmoms samlet set skal ændres til 225.770 kr. (205.450 kr. + 20.319 kr.) for 1. halvår 2021, med 226.077 kr. (198.939 kr. + 19.675 kr. + 7.462 kr.) for 2. halvår 2021, med 263.013 kr. (239.342 kr. + 23.671 kr.) for 1. halvår 2022 og med 270.465 kr. (240.770 kr. + 23.812 kr. + 5.883 kr.) for 2. halvår 2022. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Skønsmæssig forhøjelse af salgsmoms for pizzeria stadfæstet (jnr. 24-0033221) · skattewiki.dk