Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 24-0031717

Maskeret udlodning ved selskabsdonationer til velgørenhed

Myndigheden fik medholdMellem sag (0,1-1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
1. juli 2026
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen omhandler en klagers beskatning af maskeret udlodning i form af donationer foretaget af et selskab til en velgørenhedsorganisation. Skattestyrelsen forhøjede klagerens aktieindkomst med 100.000 kr., da donationerne på i alt 300.000 kr. blev anset for afholdt i kapitalejernes personlige interesse og ikke i selskabets erhvervsmæssige interesse. Klageren argumenterede for, at donationerne var foretaget af selskabet og havde en goodwillskabende effekt, men Landsskatteretten fandt ikke, at der var tilstrækkelig direkte sammenhæng mellem donationerne og selskabets virksomhed. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, da klageren ikke havde godtgjort, at udgifterne var afholdt i selskabets interesse.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2017.294.ØLR

Fuldtekst

Journalnr. 24-0031717 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Forhøjelse af aktieindkomst, maskeret udlodning 100.000 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger [klager], herefter klageren, ejede i indkomståret 2020 en tredjedel af [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], herefter selskabet. Selskabet, blev den 7. april 2017 stiftet under navnet [virksomhed2] ApS af [person1], [person2] og [klager]. Samme tre personer stiftede den 26. juni 2018 [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2] (senere [virksomhed4] ApS). Ved stiftelsen af [virksomhed3] ApS blev indskudskapitalen ifølge Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) indbetalt ved indskud af en bestemmende kapitalpost 51.000 kr., som ifølge årsrapporten 2018 for [virksomhed3] ApS var kapitalen i selskabet (daværende [virksomhed2] ApS). Den legale ejer af selskabet var i indkomståret 2020 [virksomhed4] ApS og de reelle ejere af selskabet var [klager], [person2] og [person1]. Ejerandelene var fordelt ligeligt mellem ejerne i indkomståret. Selskabet har i indkomståret 2020 afholdt udgifter til donationer af 300.000 kr. til organisationen [organisation1]. [organisation1], CVR-nr. [...3], er en hjælpeorganisation, som har til formål at levere nødhjælp til udsatte områder. [organisation1] har ikke været registeret som godkendt almennyttig forening efter ligningslovens § 8 A. Selskabet har fremlagt to fakturaer og et gavebevis for donationerne til [organisation1]. Af fakturaerne fremgår donation til mad og medicin i Yemen samt donation til opførsel af skole i Uganda. Af gavebeviset fremgår donation til internt fordrevne flygtninge i [Syrien]. Selskabet har oplyst, at selskabet har fokus på at støtte FN’s verdensmål med formålet om at sikre mersalg og fastholde kunder. Selskabets primære drift består af botilbud til udsatte unge, som bliver anbragt på institutionen af kommuner. Herudover har selskabets repræsentant oplyst, at selskabet har haft aktiviteter med øvrige skoleophold.. Selskabet har ifølge regnskabet haft en omsætning på 13.621.456 kr. i 2020 og 16.878.197 kr. i 2021. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 100.000 kr. for indkomståret 2020, som følge af donationer afholdt af [virksomhed1] ApS. Styrelsen har anset udgiften for at være afholdt i klagerens personlige interesse. Skattestyrelsen har som begrundelse anført: ”… [virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS m.fl.) har afholdt udgifter til donation på i alt 300.000 kr. i indkomståret 2020 i de ultimative anpartshaveres interesse, herunder din. Vi vurderer derfor, at de ultimative anpartshavere har modtaget et maskeret udbytte svarende til de afholdte udgifter på i alt 300.000 kr. i indkomståret 2020. På tidspunktet for selskabets donationer er du registreret som reel ejer i [virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS m.fl.) med en ejerandel på 33,33 %. Din andel af det maskerede udbytte udgør derfor 100.000 kr. som er 33,33 % af 300.000 kr. Du var samtidigt registret som en af selskabets tre direktører i hele indkomståret 2020. Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2 skal alt, hvad et selskab udlodder til kapitalejeren, som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte, uanset i hvilken form udbyttet finder sted. Det gælder også for private udgifter betalt af selskabet. Udbyttet kan også karakteriseres som løn. En ansat kapitalejer er skattepligtig af alt, hvad vedkommende har modtaget som vederlag for sin arbejdsindsats i selskabet. Det gælder både for kontante ydelser og ydelser i form private udgifter betalt af selskabet. I praksis bliver ydelser til en ansat kapitalejer anset for løn, hvis: der er et ansættelsesforhold. det samlede vederlag - løn og udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde. ydelserne har karakter af løbende betalinger for udført arbejde. Vi anser ikke din andel af donationerne på i alt 300.000 for at være løn i selskabet, da ydelserne ikke har karakter af betaling for løbende udført arbejde. Vi anser derfor donationerne, der er afholdt af selskabet, for at være maskeret udbytte, hvoraf din andel udgør 100.000 kr. som er 33,33 % af donationerne på i alt 300.000 kr. Det er vores vurdering, at du som kapitalejer skal beskattes af maskeret udbytte af 100.000 kr. Udbyttet er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, litra e og beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen udtalt følgende: ”… Vi vil dog gøre opmærksom på, at skatteyder er både reel ejer af og direktør i [virksomhed1] ApS i indkomståret 2020, hvorved skatteyder har haft fuld indsigt i afgørelsen for [virksomhed1] ApS vedrørende vores nægtelse af fradrag for donationerne, som skatteyder bliver beskattet af som maskeret udbytte. Det må lægges til grund, at faktiske forhold, juridisk grundlag og vores begrundelse for fradragsnægtelse i [virksomhed1] ApS er fuldt ud oplyst for skatteyder. …” Klagerens opfattelse Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst skal nedsættes med i alt 100.000 kr. for indkomståret 2020. Til støtte for påstanden har klageren anført: ”… Jeg skriver for at klage over beskatningen af min virksomheds donation på 300.000 kr. til en velgørenhedsorganisation tilbage i 2020. Jeg forstår, at Skat mener, at jeg skal beskattes af beløbet, da jeg ejer 33,33 procent af virksomheden. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at donationen blev foretaget af virksomheden og ikke af mig personligt. Derfor mener jeg ikke, at jeg som privatperson bør beskattes for beløbet. Jeg beder derfor om, at Skattestyrelsen genovervejer beskatningen af denne donation. Jeg håber på en hurtig og retfærdig løsning på denne sag. … Jeg ønsker at indsende en klage angående skattestyrelsen ændringer i min årsopgørelse 2020. [revisionsfirma1], et statsautoriseret revisionsfirma og har behandlet regnskabsåret 2020. Der er ikke blevet kommenteret på negativt på donationerne for regnskabet 2020 og tidligere år, på trods af at [revisionsfirma1] har været vores revisor siden 2014. Det skal nævnes, at vores regnskaber har gennemgået en forvaltningsrevision, da vi har været underlagt socialtilsynet. Men selv Socialtilsynet har ikke kommenteret negativt eller reageret på dette. Hvis disse fejl var blevet påpeget tidligere og havde negativ påvirkning på vores selskab, ville jeg have stoppet donationerne allerede ved første årsregnskab. Jeg mener ikke, at vi har handlet ukorrekt, da vi har søgt rådgivning fra professionelle fagpersoner, herunder statsautoriserede revisorer. …” Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Materielt [virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS), har i indkomståret 2020 afholdt donationer på i alt 300.000 kr. til organisationen [organisation1]. Klageren har anført, at selskabet har fokus på at støtte FN’s verdensmål og at dette hjælper med at sikre mersalg og fastholde kunder. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for påstanden om, at selskabet har oplyst sine kunder om sit fokus på FN’s verdensmål, eller at der er tale om donationer der bliver foretaget for takstpengene som selskabet modtager efter lov om social service. Skattestyrelsen fastholder på denne baggrund, at der ikke er tale om fradragsberettigede udgifter, da der ikke er nogen omsætning man kan henføre donationerne til. Da udgifterne ikke er fradragsberettigede, formodes de at være afholdt i kapitalejernes interesse, medmindre anpartshaverne kan godtgøre, at udgifterne alligevel er afholdt i selskabets interesse, jf. SKM2017.294.ØLR. Klageren har i denne sag ikke kunnet dokumentere eller sandsynliggøre, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse, hvorfor udgifterne anses for at være afholdt i klagerens personlige interesse. Klagerens andel af det maskerede udbytte udgør 100.000 kr., som er 33,33% af donationerne på i alt 300.000 kr. …” Indlæg under retsmødet Klageren fastholdt den nedlagte påstand om, at forhøjelsen af klagerens aktieindkomst for indkomståret 2020 nedsættes til 0 kr. og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Klageren anførte yderligere, at donationerne blev anset som gode for selskabet. Det var en måde at vise kunder, potentielle kunder og de unge, at selskabet tog ansvar og støttede fattige lande, hvor mulighederne ikke var de samme som i Danmark. Klageren forklarede, at det havde sammenhæng med de rejser til fattigere lande, som blev foretaget med de unge, og som gav de unge tanker om, at livet i Danmark var godt. Klageren henviste også til velgørenhedsprogrammer i TV med angivelse af, hvem der har doneret. Skattesestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Donationerne er ikke fradragsberettigede for selskabet, og klageren har ikke godtgjort, at udgifterne har været afholdt i selskabets interesse, hvorfor udgifterne er afholdt i kapitalejernes interesse, og klageren skal derfor som kapitalejer beskattes af en tredjedel heraf. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 100.000 kr. som følge af donationer afholdt af [virksomhed1] ApS. Retsgrundlaget Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Maskeret udlodning statueres, hvis udgiften ikke kan anses for at være en erhvervsmæssig udgift for selskabet, men udgiften i stedet er afholdt i anpartshaverens personlige interesse. Det følger videre af SKM2017.294.ØLR, at udgangspunktet er, at udgifter som ikke er fradragsberettiget i anpartshaverens selskab, beskattes som maskeret udlodning medmindre anpartshaveren kan godtgøre, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse. Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten lægger i overensstemmelse med det oplyste til grund, at selskabet for indkomståret 2020 har afholdt udgifter på i alt 300.000 kr. til donationer til velgørenhedsorganisationen [organisation1], der har til formål at levere nødhjælp til udsatte områder, og denne organisation ikke er omfattet af listen over godkendte foreninger efter ligningslovens § 8 A. Selskabet har drevet institution for udsatte unge, som bliver visiteret til institutionen af kommunen. Herudover har selskabet haft indtægter fra øvrige skoleophold. Selskabet har ikke fremlagt noget om den eventuelle konkrete sammenhæng mellem donationerne og selskabets virksomhed. Der foreligger således ikke nærmere om, hvordan eller på hvilken måde donationerne skulle være anvendt i reklameøjemed i forhold til selskabets virksomhed. Den omstændighed, at donationer til velgørenhedsorganisationer kan have en generel goodwillskabende virkning, kan ikke i sig selv at berettige til fradrag i medfør af ligningslovens § 8, stk. 1, og der foreligger ingen oplysninger om, at selskabet til gengæld for donationerne opnår ret til egentlige, konkrete reklameydelser i form af omtale mv. over for kunder eller potentielle kunder. Landsskatteretten finder derfor ikke, at der har være en tilstrækkelig direkte sammenhæng mellem udgifterne til velgørenhedsorganisationen og selskabets erhvervsmæssige virksomhed, hvorfor udgifterne til donationerne ikke, for selskabet, udgør en fradragsberettiget reklameudgift efter ligningslovens § 8, stk. 1, eller en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Som medejer af selskabet ejede klageren i indkomståret 2020 en tredjedel af selskabet, og klageren var således hovedaktionær i selskabet jf. aktieavancebeskatningslovens § 4. Da udgifterne ikke er fradragsberettigede i selskabet, er udgangspunktet herefter, at udgifterne skal anses som maskeret udlodning til klageren, medmindre klageren kan godtgøre, at udgifterne angår selskabet. Retten henviser i den forbindelse til Østre Landsrets dom af 22. marts 2017, offentliggjort som SKM2017.294.ØLR, hvori landsretten udtalte: ”... Udgangspunktet er herefter, at de ikke fradragsberettigede udbetalinger eller overførsler, som A ApS har foretaget, skal anses for maskeret udlodning til S, medmindre det godtgøres, at de af A ApS afholdte udgifter angår selskabet. ...” Landsskatteretten finder, at klageren ikke med det forklarede og oplyste har godtgjort, at udgifterne til donationerne faktisk er afholdt i selskabets interesse. Klageren har således ikke godtgjort, hvordan udgifterne til donationerne skulle have en sammenhæng med selskabets virksomhed, og der er ikke fremlagt noget vedrørende en sådan sammenhæng med selskabets virksomhed. Det anførte om bl.a. manglende reaktion fra revisor og Socialtilsyn over for udgifterne godtgør således ikke i sig selv en sammenhæng mellem udgifterne til donationer og selskabets virksomhed. Retten finder derfor, at udgifterne ikke kan anses for afholdt i selskabets interesse, men må anses for afholdt i klagerens personlige interesse, og klageren er skattepligtig heraf som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A. Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.