Skønsmæssig forhøjelse af pizzerias omsætning ud fra bankindsætninger

Journalnr. 24-0031247 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2020 Overskud af virksomhed 738.291 kr. 9.724 kr. Nedsættes til 736.750 kr. Faktiske oplysninger Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren fra den 1. april 2011 til den 30. juni 2023 har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[klager] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden har været registreret under branchekoden 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv. Klageren har for indkomståret 2020 ikke indberettet overskud af virksomhed. Skattestyrelsen har skønnet overskud af virksomhed til 245.000 kr. for indkomståret 2020. Klageren har herefter anmodet om genoptagelse og anmodet om, at overskud af virksomhed for indkomståret 2020 blev ændret til 9.724 kr. Sammen med anmodningen har klageren indsendt regnskabsmateriale. Skattestyrelsen har forsøgt indhentet følgende materiale: Kapitalforklaring samt dokumentation for klagerens private udgifter til husleje inkl. forbrugsudgifter, bilforsikringer og øvrige forsikringer. Opgørelse af eget vareforbrug samt en redegørelse for hvilke varer, der er til rådighed i virksomheden. Bilag vedrørende konto 3250 telefoni. Bilag vedrørende konto 3251 mobiltelefon. Klageren har fremsendt virksomhedens bilag og kontospecifikationer, men ikke opgørelse over privatforbrug eller eget vareforbrug. Det fremgår af virksomhedens regnskab, at omsætningen for indkomståret 2020 udgjorde 827.005,60 kr. inkl. moms. Dette varesalg fremgår også af bogføringen under konto ”100 Varesalg”. Klagerens bankkonto [kontonr.1] i [finans1] har været registreret som virksomhedens konto. Det fremgår af kontoudtoget for bankkontoen, at klageren bl.a. har modtaget indsætninger med posteringsteksterne ”DKFLX xx.xx Reference [kontonr.2](…)”, ”Advis [kontonr.3]/[kontonr.4](…)”, ”Advis [kontonr.5]/[virksomhed2] ApS”, ”[virksomhed3]” samt en række indsætninger via MobilePay. Skattestyrelsen har ved en gennemgang af bankkontoudtogene opgjort indsætningerne på klagerens bankkonto for indkomståret 2020 pr. måned til henholdsvis 130.761,10 kr. i januar, 118.311,84 kr. i februar, 108.902,65 kr. i marts, 148.211,19 kr. i april, 153.362,91 kr. i maj, 148.496,79 kr. i juni, 161.298,60 kr. i juli, 136.010,84 kr. i august, 144.826,66 kr. i september, 163.633,32 kr. i oktober, 151.719,70 kr. i november og 160.606,27 kr. i december, til i alt 1.726.141,87 kr. inkl. moms. Skattestyrelsen har konstateret, at det ikke er alle bankindsætninger, der er blevet bogført som varesalg. Skattestyrelsen har anset indsætningerne for at udgøre omsætning inkl. moms i virksomheden, hvilket svarer til 1.380.914 kr. ekskl. moms (1.726.142 kr. inkl. moms * 0,8). Skattestyrelsen har videre anset virksomheden for at have modtaget kontantsalg. Skattestyrelsen har ud fra Danmarks Nationalbanks analyse vedrørende kontanters anvendelse i samfundet skønnet klagerens kontantsalg til at være 9 % af den samlede omsætning, svarende til 136.573 kr. ekskl. moms (1.380.913 kr. * 100/91 = 1.517.487 kr. – 1.380.914 kr.) Skattestyrelsen har herefter opgjort den samlede omsætning i indkomståret 2020 til 1.517.487 kr. ekskl. moms og således forhøjet omsætningen med 690.481 kr. (1.517.487 kr. – 827.006 kr.) Virksomhedens bruttoavance er i regnskabet opgjort til 28,25 %. Ifølge Danmarks Statistik udgør bruttoavancen for restauranter i gennemsnit 69,4 %, og Skattestyrelsen har beregnet virksomhedens bruttoavance til 60,9 %. Der er ikke bogført eget vareforbrug for indkomståret 2020. Skattestyrelsen har herefter foretaget en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens vareforbrug for indkomståret 2020. Skattestyrelsen har fastsat en vejledende mindstesats for forskellige varegrupper samt fastsat værdien ved en individuel sammensætning af værdien af de varegrupper, som den enkelte handlende har i sin forretning. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at klagerens husstand bestod af klageren fra den 1. januar til den 15. februar 2020, og at klagerens søster flyttede ind den 15. februar 2020. Skattestyrelsen har ved opgørelsen af klagerens eget vareforbrug i indkomståret 2020 taget udgangspunkt i én forbrugsenhed for 12 måneder og en halv forbrugsenhed for 10,5 måneder grundet søsterens indflytning. Skattestyrelsen har desuden taget udgangspunkt i, at satserne for fødevarer og drikkevarer uden alkohol udgjorde henholdsvis 14.280 kr. og 1.400 kr. i indkomståret 2020. Skattestyrelsen har skønnet klagerens eget vareforbrug til 28.175 kr. inkl. moms i indkomståret 2020 (satser for én forbrugsenhed på 19.600 kr. lagt sammen med en halv forbrugsenhed for 10,5 måned udgørende 8.575 kr.), hvilket svarer til 22.540 kr. ekskl. moms. Det fremgår af bogføringens konto 2300, at virksomheden har haft en samlet udgift på i alt 6.880,43 kr. til personaleforsikring, herunder udgifter til [forsikringsselskab]. Klageren har i den forbindelse fremlagt betalingsoversigter. Det fremgår heraf, at betalingerne til [forsikringsselskab] vedrører motorkøretøjsforsikring og ulykkesforsikring. Skattestyrelsen har fundet, at der ikke kan godkendes fradrag. Desuden fremgår det af virksomhedens bogføring under konto 3250 vedrørende telefoni, at der er bogført udgifter for samlet 11.440,72 kr. inkl. moms med bilagstekst ”[virksomhed4] og [virksomhed5]”. For så vidt angår udgifterne til [virksomhed4] er der tale om et beløb på 6.163 kr. inkl. moms og 4.622 kr. ekskl. moms. Med hensyn til udgifterne til [virksomhed5], er der tale om et beløb på 5.278 kr. inkl. moms og 1.320 kr. ekskl. moms. Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgiften til [virksomhed4], men godkendt udgiften til [virksomhed5]. Af bogføringen under konto 3251 vedrørende mobiltelefon er der bogført i alt 5.104,12 kr. inkl. moms og 3.828 kr. ekskl. moms med teksten ”(…)3G(…)”. Skattestyrelsen har beskattet klageren af fri telefon med 2.900 kr. Det fremgår af virksomhedens bogføring, under konto 3510 vedrørende vedligeholdelse inventar, at der den 12. februar 2020 er bogført 900 kr. med bilagsteksten ”[virksomhed6]”. Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgiften på 900 kr. Skattestyrelsen har opgjort en yderligere driftsudgift til 1.296 kr. (659 kr. + 637 kr.) for telefoni og mobiltelefon, idet Skattestyrelsen har givet delvis fradrag for købsmomsen for telefoni og mobiltelefon med henholdsvis 1.287 kr. (652 kr. + 635 kr.) for telefoni og med 1.306 kr. (666 kr. + 640 kr.) for mobiltelefon. Skattestyrelsen har korrigeret overskud af virksomhed således: Yderligere omsætning 690.480 kr. Eget vareforbrug 22.540 kr. Ikke godkendt udgift - personaleforsikring 6.880 kr. Ikke godkendt udgift - telefoni 6.163 kr. Yderligere fradrag da ikke godkendt moms - telefoni -1.296 kr. Beskatning af fri telefon 2.900 kr. Ikke godkendt udgift - vedligeholdelse inventar 900 kr. Korrigeret overskud af virksomhed 738.291 kr. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 439.291 kr. fra 245.000 kr. til 738.291 kr. for indkomståret 2020. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) 1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Ud fra det fremsendte materiale er gennemgået følgende punkter: Konto 100 Varesalg se punkt 1.3.1. Eget vareforbrug se punkt 1.3.2. Konto 2300 Personaleforsikring se punkt 1.3.3. Konto 3030/3031 elforbrug/elafgift 1.3.4. Konto 3250 Telefoni se punkt 1.3.5. Konto 3510 Vedligeholdelse inventar se punkt 1.3.6. (…) (Tabel udeladt) Overskud af virksomhed efter din anmodning 9.724 kr. ændres til 738.291 kr. 1.3.1. Varesalg På konto 100 Varesalg er bogført virksomhedens omsætning. Denne omsætning er sammenholdt med konto [kontonr.1]. Konto [kontonr.1] ved [finans1] i [by1] er registreret som virksomhedens konto. I det indsendte bilagsmateriale er kontoen medtaget med samtlige posteringer og disse er gennemgået. Det er konstateret, at ikke alle indsætninger er bogført under varesalg. Der er følgende indsætninger pr. måned på kontoen: Indsætninger Moms heraf Ekskl. moms Januar 130.761,10 kr. 26.152,22 kr. 104.608,88 kr. Februar 118.311,84 kr. 23.662,37 kr. 94.649,47 kr. Marts 108.902,65 kr. 21.780,53 kr. 87.122,12 kr. April 148.211,19 kr. 29.642,24 kr. 118.568,95 kr. Maj 153.362,91 kr. 30.672,58 kr. 122.690,33 kr. Juni 148.496,79 kr. 29.699,36 kr. 118.797,43 kr. Juli 161.298,60 kr. 32.259,72 kr. 129.038,88 kr. August 136.010,84 kr. 27.202,17 kr. 108.808,67 kr. September 144.826,66 kr. 28.965,33 kr. 115.861,33 kr. Oktober 163.633,32 kr. 32.726,66 kr. 130.906,66 kr. November 151.719,70 kr. 30.343,94 kr. 121.375,76 kr. December 160.606,27 kr. 32.121,25 kr. 128.485,02 kr. 1.726.141,87 kr. 345.228,37 kr. 1.380.913,50 kr. (…) Skattestyrelsen har opgjort din omsætning på baggrund af de indsætninger, som er på din bankkonto registreringsnummer [...] konto [kontonr.1] for perioden 1. januar 2020 - 31. december 2020. De kontante beløb, du har modtaget for salg i virksomheden skønnes ikke at indgå i indsætningerne i [finans1]. Ovenstående indsætninger vedrører derfor kun de digitale overførsler. Virksomheden anses for at have kontantsalg ud over de digitale indsættelser. Kontantsalget er skønnet ud fra det digitale salg. En analyse fra Danmarks Nationalbank viser, at betalingen med fysiske kontanter er faldende svarende til 9 pct. af den totale transaktionsværdi. Der henvises til: https://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Documents/2022/03/ANALYSE_nr%203_Kontanters%20anvendelse%20i%20samfundet.pdf Skattestyrelsen anser, at et beløb af den samlede omsætning svarende til skønsmæssigt 9% for indkomståret 2020 foretages med kontanter. Der kan betales kontant i virksomheden og 9% er sandsynlig for virksomheden ud fra størrelse, sortiment og beliggenhed. De samlede indsætninger udgør således 91% af den samlede omsætning. Den skønnede kontante omsætning udgør 136.573 kr. ekskl. moms for indkomståret 2020. Beregningen er fortaget således: 1.380.913 x 100/91 = 1.517.487 kr. – 1.380.914 kr. = 136.573 kr. Din samlede omsætning ekskl. moms udgør for indkomståret 2020 i alt 1.517.487 kr. – opgjort således: Indsætninger på konto 1.380.913 kr. Kontant omsætning 136.573 kr. I alt 1.517.486 kr. I regnskabet er der medtaget omsætning på 827.006 kr. Du har ikke godtgjort, at indsættelserne på din konto samt kontantsalg stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der er heller ikke fremsendt dokumentation for, at alle indsætningerne og den beregnede kontant omsætning er indtægtsført. På grundlag af de foreliggende oplysninger vurderer Skattestyrelsen, at den yderligere omsætning skal beskattes som overskud af virksomhed, efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Beløbet indgår i den personlige indkomst efter reglen i personskattelovens § 3, stk. 1. I det indsendte regnskab for 2020 er bruttoavancen opgjort til 28,25%. Ifølge Danmarks statistik udgør bruttoavancen i gennemsnit for restauranter 69,4% for 2020. Beregnet bruttoavance: Salg (indsætninger + kontant betaling) 1.517.486 kr. Vareforbrug -593.382 kr. Bruttoavance 924.104 kr. Bruttoavance i procent 60,90% Skattestyrelsen finder at en bruttoavance på 60,90% i dit tilfælde, må anses for at være sandsynligt i forhold til dit pizzerias beliggenhed. I følge Danmarks Statistik ligger den gennemsnitlige bruttoavancen på 69,4%. Virksomhedens omsætning anses for at skulle udgøre 1.517.486 kr. i stedet for den medregnede omsætning på 827.006 kr. Det betyder at omsætningen forhøjes med 690.480 kr. ekskl. moms. 1.3.2. Eget vareforbrug Handlende, der udtager varer fra lageret til eget forbrug, skal løbende bogføre det private forbrug af virksomhedens varer. Hvis der ikke findes en registrering af eget vareforbrug, må værdien af vareforbruget ansættes skønsmæssigt. En opgørelse af eget vareforbrug er indkaldt men ikke modtaget. For at kunne skønne eget vareforbrug har Skattestyrelsen fastsat nedenstående vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper, se den juridiske vejledning 2020/2 afsnit C.C.2.1.4.2. For den enkelte handlende skal værdien ansættes ved en individuel sammensætning af værdien af de varegrupper, som den enkelte handlende har i sin forretning. Værdien af husstandens samlede skønnede eget vareforbrug kan opgøres således: Første person i husstanden over 14 år medregnes med 1 forbrugsenhed. Alle efterfølgende personer over 14 år medregnes hver med 0,5 forbrugsenhed. Din husstand består af dig i perioden 1. januar til 15. februar 2020. Fra 15. februar består hustanden af 2 voksne, da din søster flytter ind. Den beregnede faktor vil derfor være 1 for 12 måneder og yderligere 0,5 for 10,5 måned i 2020. Skønnet eget vareforbrug Fødevarer 14.280 kr. Drikkevarer, ingen alkohol 1.400 kr. Satser for 1. forbrugsenhed 15.680 kr. Moms 3.920 kr. Eget vareforbrug i alt for 1. forbrugsenhed 19.600 kr. + 0,5 enhed i 10,5 måned (19.600 x 0,5 x 10,5/12) 8.575 kr. I alt 28.175 kr. Vareforbruget uden moms 22.540 kr. Eget vareforbrug er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. 1.3.3. Personaleforsikring Konto 2300 er bogført med bilag fra [forsikringsselskab]. Bilagene har været gennemgået og det er konstateret, at der er tale om udgifter til din egen ulykkesforsikring samt bilforsikring. Udgiften anses for at være af privat karakter og virksomheden uvedkommende. Fradraget kan ikke godkendes efter statsskattelovens § 6, stk. 2. Den samlede udgift udgør 6.880 kr. 1.3.4. Elforbrug/elafgift 1.3.4. Konto 3030 er bogført udgifter til el og på konto 3031 er bogført den elafgift du har bedt om refusion for. Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a er der fradrag for den del af udgiften til el der er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten og som dermed kan anses for at være en driftsomkostning. Efter elafgiftslovens § 11 kan virksomheder, der er registreret for moms, få den del af elafgiften, som er pålagt forbrug, der er anvendes til virksomhedens produktion samt diverse køleanlæg (køleskab/fryser), tilbage. Dokumentationskravet for at få refusion er, at elafgiften er specificeret samt, at der er foretaget en fordeling af den anvendte el, da der ikke gives refusion for el anvendt til rumopvarmning/køling. Du har ikke indsendt bilag der viser afgiften på den enkelte opkrævning og du har ikke fremsendt oplysninger om opvarmning/køling af forretningslokale. Uanset de manglende bilag er der henset til, at virksomheden må have haft et elforbrug til fremstilling af virksomhedens varer og derfor foretages der ikke yderligere vedrørende fradrag og refusion. Dit fradrag og din tidligere indberetning af refusion er således uændret. 1.3.5. Telefoni Konto 3250 Telefoni er bogført og fratrukket med 11.441 kr. + moms. Kontoen har været gennemgået i forhold til indsendte bilagsmateriale. På kontoen er bogført udgifter med bilagstekst [virksomhed5] og [virksomhed4]. Dokumentation for udgifterne er betalingsoversigt og ingen underliggende bilag. Det er således ikke muligt at se, hvorvidt udgiften kan anses som en driftsomkostning eller den har privat karakter. Ifølge [virksomhed4]s hjemmeside er der tale om tv pakker og det er vurderet, at en udgift til tv pakke ikke kan anses som en driftsomkostning til et pizzeria men, at der i stedet er tale om en privat udgift. Samlet udgift ekskl. moms til [virksomhed4] er 6.163 kr. Udgiften til [virksomhed4] godkendes ikke fratrukket efter statsskattelovens § 6, stk. 2. Udgift til [virksomhed5] godkendes, da der kan være tale om udgift til internet eller telefon. Ændringen indgår i den personlige indkomst ifølge § 3, stk. 1 i personskatteloven. Fri telefon: På konto 3250 er godkendt udgift til [virksomhed5] med 5.278 kr. og på konto 3251 er bogført udgift til mobilselskabet 3 med 5.104 kr. Skattestyrelsen vurderer, at der vedrørende [virksomhed5] og 3 er tale om udgift til forbrugt/drift af telefon. Når en erhvervsdrivende fratrækker udgift til mobiltelefon og denne kan anvendes privat, foretages rådighedsbeskatning af muligheden uanset, at den er anvendt privat. Beskatning af fri telefon foretages efter ligningslovens § 16, stk. 14, jf. stk. 12 – satsen for 2020 er 2.900 kr. Ændringen indgår i den personlige indkomst ifølge § 3, stk. 1 i personskatteloven. Vedrørende købsmomsen henvises til punkt 2 i sagsfremstillingen. 1.3.6. Vedligeholdelse inventar Bilag 51 fratrukket med 900 kr. ekskl. moms og 225 kr. som købsmoms. På bilag står ”vedrørende faktura 39583”. Faktura 39583 fremgår af bilagsmaterialet for 2019 som bilag 442 og er fratrukket med 900 kr. Bilag 51 for 2020 er således en rykkerskrivelse vedrørende udgift bogført i 2019, og der kan ikke godkendes fradrag for udgiften. Udgiften godkendes ikke fratrukket efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. (…) 1.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse Da der ikke er modtaget bemærkninger til forslag til ændret skatteansættelse for 2020, fastholdes den foreslåede ændring. Din anmodning om ændret overskud af virksomhed imødekommes ikke. Tidligere skønnet overskud på 245.000 kr. ændres til 738.291 kr. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen i udtalelsen af den 21. august 2024 fastholdt den påklagede afgørelse. Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal ske nedsættelse af klagerens skattepligtige indkomst. Til støtte for påstanden er anført: ”(…) Dette er en foreløbig klage, da det ikke har været muligt inden for klagefristen at få gennemgået Skats underliggende beregninger til den skønsmæssige forhøjelse. Der klages over forhøjelserne for 2020-2021-2022, samt de deraf afledte momsforhøjelser. Begrundelsen for klagen er at jeg ikke kan se hvilke indtægter der er medtaget i Skats forhøjelser, hvorfor der kan være medtaget beløb der stammer fra andet end salg. Der er også beregnet udtræk til eget vareforbrug på et forkert grundlag. Hvis Skats forhøjelser var rigtige ville en privatforbrugsberegning være helt usandsynlig, når man tager klagerens livsstil og situation i betragtning. Der anmodes om en frist for at indsende den endelige klage til 15. maj 2024. (…) Klager har et barn på 2 år. Hvis denne helt igennem urigtige skønsmæssige forhøjelse står til trone, vil klager få en ubetalelig skattegæld, der får konsekvenser for statsborgerskab og muligvis også familiesammenføring. Der er mit håb at man vil give ham mulighed for en fair behandling. Hans tidligere revisor har ikke gjort sit arbejde godt nok. Det betaler klager nu konsekvensen af. (…)” Klagerens repræsentant har den 30. maj 2024 indsendt et supplerende indlæg: ”(…) I forbindelse med min gennemgang af sagen, er det min overbevisning at de skønsmæssige forhøjelser er meget forkerte. Det har imidlertid ikke været muligt på den korte tid, og i vores travleste periode at fremkomme med et fornuftigt alternativ. Dette vil kræve en ny kontering af skatteyders bogføring, således at den bankkonto som SKAT har taget udgangspunkt i, bliver konteret korrekt. Skatteyder har efter min mening været offer for en revisor der ikke har ydet et tilfredsstillende stykke arbejde, med deraf forkerte indberetninger til følge, hvilket har resulteret i at SKAT har skønnet et resultat, der er direkte forkert. Der er elementer i den skønnede forhøjelser der giver god mening, men slutresultatet er meget forkert. Jeg ønsker ikke at påføre min kunde en udgift til noget der ikke giver mening, hvorfor jeg ser det nødvendigt at bogføre alle 3 år om, således at der opnås et mere korrekt billede af virksomheden, og således at der kan opnås enighed med SKAT herom. Da det ikke er muligt for vores kontor at afsætte tid til denne store opgave, anmoder jeg om at fristen forlænges yderligere indtil 31/7-24. Eftersom SKAT har brugt 1 år på denne sag, synes jeg ikke det er urimeligt. (…)” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed med 439.291 kr. for indkomståret 2020 på baggrund af yderligere omsætning, eget vareforbrug, ikke godkendte udgifter samt beskatning af fri telefon. Retsgrundlaget Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR, hvor Højesteret fandt, at der i et tilfælde, hvor der løbende over en længere periode blev indsat større beløb på sagsøgernes bankkonti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende indkomstår, påhviler sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR. Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017 med efterfølgende ændringer). Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende bestemmelse i skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer). Kravene til regnskabet fremgår ligeledes af bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med efterfølgende ændringer). Af dagældende bogføringslovs § 7, stk. 3, og § 9, stk. 1, fremgår følgende: ”Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse. Og likviditetsbeholdninger. (…) Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.” Det følger af skattekontrollovens § 53, stk. 1, at: ”Erhvervsdrivende, der fører regnskab, har pligt til efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen at indsende deres regnskabsmateriale med bilag såvel for tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for kontrollen af den pågældendes skatteansættelser, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. (…)” Regnskabet skal bl.a. være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74, jf. dagældende bestemmelse i § 6, stk. 2. Driftsomkostninger kan fradrages i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Fradrag efter bestemmelsen forudsætter dokumentation for afholdte udgifter, og at udgifterne er afholdt i tilknytning til den løbende drift af virksomheden. Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Det er ikke afgørende, hvordan den skattepligtige har benævnt den pågældende udgift, men derimod hvordan udgiften retligt skal kvalificeres. Er det godtgjort, at der har været afholdt driftsudgifter for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan der ved opgørelsen af den skønsmæssige indkomst godkendes et skønsmæssigt fradrag. Der henvises til SKM2013.613.ØLR og SKM2013.230.BR, hvor der ud fra en konkret vurdering blev godkendt et skønsmæssigt fradrag på 25 % af omsætningen. I SKM2013.493.VLR blev der ikke godkendt et skønsmæssigt fradrag. Af statsskattelovens § 6, stk. 2, fremgår: ”Den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed, eller til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift, henlæggelse til reserve- eller andre lignende fonds, til gaver eller på anden måde:” Der kan således ikke foretages fradrag for privatudgifter. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Der kan dog gives fradrag for udgifter, som efter deres art henhører under privatforbruget, såfremt erhvervsudøvelsen påfører skatteyderen påviselige merudgifter af den pågældende karakter, eller såfremt der er påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Eget vareforbrug Udtager en selvstændig erhvervsdrivende varer til eget forbrug, skal værdien heraf medregnes i dennes skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Opgørelsen af de udtagne varer og den private andel af virksomhedens øvrige forbrugsomkostninger foretages ud fra virksomhedens løbende bogføring. Den erhvervsdrivende skal bogføre varer udtaget fra virksomheden til eget forbrug i overensstemmelse med reglerne herfor, jf. reglerne i bogføringslovens § 1 og mindstekravsbekendtgørelsen § 4 (nr. 1296 af 14. november 2018 med senere ændringer). Hvis den erhvervsdrivende har undladt at registrere sit private udtag fra virksomhedens drift, har Skatteforvaltningen ret til at opgøre forbruget efter et konkret skøn, hvor der tages hensyn til størrelsen af den selvstændiges husstand og virksomhedens varesortiment. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 9. april 2003 offentliggjort i SKM2003.255.VLR. Ifølge praksis stilles der strenge krav til bevisbyrden, hvis der ikke er bogført et privat forbrug, eller skatteyderen gør gældende, at der ikke er udtaget varer til privat forbrug, jf. Østre Landsret dom af 16. januar 2004, offentliggjort i SKM2004.39.ØLR. Til brug ved udøvelsen af dette skøn fastsætter Skattestyrelsen årligt vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper. For den enkelte handlende skal værdien ansættes ved en individuel sammensætning af værdien af de varegrupper, som den enkelte handlende har i sin forretning. For indkomståret 2020 fremgår de vejledende mindstesatser for forskellige fødevarer af Skatteforvaltningens SKM-meddelelse af den 19. november 2019 offentliggjort som SKM2019.607.SKTST. Følgende beløb fremgår: Fødevarer 14.280 kr. Drikkevarer: sodavand og lignende 1.130 kr. Drikkevarer: Andre drikkevarer 270 kr. Værdien af husstandens samlede skønnede forbrug kan opgøres sådan: Første person i husstanden over 14 år medregnes med 1 forbrugsenhed. Alle efterfølgende personer over 14 år medregnes hver med 0,5 forbrugsenhed. Børn under 14 år medregnes hver med 0,3 forbrugsenhed. Landsskatterettens begrundelse og resultat Forhøjelse af varesalg Yderligere omsætning Landsskatteretten finder, at det er berettiget, at Skattestyrelsen har opgjort klagerens omsætning på baggrund af indsætningerne på bankkontoen for indkomståret 2020. Indsætningerne er af en sådan hyppighed og omfang, der ikke ses at være bogført, at retten finder, at det er klageren, som har bevisbyrden for, at de ikke skal beskattes som omsætning i virksomheden, jf. Østre Landsrets dom af 19. juni 2013, offentliggjort i SKM2013.537.ØLR. Retten finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Landsskatteretten finder derfor, at virksomhedens omsætning kan opgøres skønsmæssigt med udgangspunkt i de indsætninger, der er konstateret på klagerens bankkonto, jf. skattekontrollovens § 74. På denne baggrund kan retten tiltræde den af Skattestyrelsen skønnede omsætning i virksomheden på 1.380.914 kr. ekskl. moms. for indkomståret 2020. Kontant omsætning Retten finder, at der er grundlag for at skønne en kontantomsætning i klagerens virksomhed. Der er lagt vægt på, at det forventes, at der har været mulighed for at betale med kontanter i virksomheden. Retten finder desuden, at Skattestyrelsens skøn af kontantsalg er i overensstemmelse med Danmarks Nationalbanks analyse af kontanters anvendelse i samfundet. Analysen har vist, at betalingen med kontanter svarer til 9 % af den totale transaktionsværdi. Dette svarer til en kontantomsætning på 136.573 kr. ekskl. moms, hvilket retten finder ikke er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag henset til virksomhedens størrelse og sortiment. Der er ikke fremlagt materiale, der i øvrigt kan danne grundlag for et ændret skøn. Retten finder herefter, at virksomhedens kontante omsætning kan opgøres til 136.573 kr. ekskl. moms for indkomståret 2020. Retten tiltræder Skattestyrelsens opgørelse af bruttoavance på 60,90 %. Virksomhedens samlede omsætning kan herefter opgøres til 1.517.487 kr. ekskl. moms. Den samlede forhøjelse af virksomhedens omsætning udgør herefter 690.481 kr. ekskl. moms (1.517.487 kr. – 827.006 kr.) Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Forbrug af egne varer Erhvervsdrivende, der udtager varer fra virksomhedens lager til eget forbrug, skal løbende bogføre det private forbrug. Retten finder, at idet der ikke er fremlagt en løbende bogføring over klagerens eget vareforbrug, har Skattestyrelsen været berettiget til at fastsætte dette skønsmæssigt for indkomståret 2020. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt oplysninger, der underbygger, at klageren ikke har udtaget varer til eget forbrug i virksomheden. Der henvises til SKM2003.255.VLR og SKM2004.39.ØLR, hvoraf det fremgår, at der påhviler klageren en skærpet bevisbyrde ved påstand om, at der ikke er udtaget varer til eget forbrug. Retten finder på denne baggrund, at klageren er skattepligtig af varer udtaget fra virksomheden til privat brug efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og værdien heraf skal således medregnes i indkomsten. Skønnet er foretaget med udgangspunkt i de af Skattestyrelsen fastsatte vejledende mindstesatser, og hvor der er taget højde for virksomhedens varesortiment og klagerens husstand. Ved Skattestyrelsens beregning af klagerens eget vareforbrug af drikkevarer (uden alkohol), er der taget udgangspunkt i en sats på 1.400 kr. Det følger af SKM2019.607.SKTST, at satsen for drikkevarer (sodavand og lignende) var 1.130 kr., og at satsen for andre drikkevarer var 270 kr. Således udgør drikkevarer uden alkohol samlet 1.400 kr. Retten finder på baggrund heraf, at Skattestyrelsens opgørelse af klagerens eget vareforbrug af drikkevarer (uden alkohol) kan tiltrædes, ligesom opgørelsen af klagerens eget vareforbrug af fødevarer kan tiltrædes. Således kan klagerens personlige indkomst forhøjes med 22.540 kr. ekskl. moms for indkomståret 2020. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsen afgørelse på dette punkt. Udgifter Forsikringer Retten finder, at der udgiften til personaleforsikring med 6.880 kr., ikke kan godkendes. Der er henset til, at der er tale om udgifter afholdt til en privat motorkøretøjsforsikring og ulykkesforsikring. Det er således ikke dokumenteret, at udgifterne til forsikringerne har været afholdt i forbindelse med erhverve, sikre eller vedligeholde driften af klagerens virksomhed, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag. Vedligeholdelse inventar Udgiften på 900 kr. bogført på konto 3510 vedligeholdelse inventar vedrører en rykkerskrivelse for en udgift bogført i indkomståret 2019. Retten finder, at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften, idet klageren ikke har dokumenteret, at udgiften vedrører indkomståret 2020. Retten har lagt vægt på, at der er fremlagt bilagsmateriale, der viser at udgiften er bogført i indkomståret 2019. Retten har ved vurderingen ydermere henset til, at udgifter til rykkergebyr ikke er fradragsberettigede, idet gebyrer ikke anses for at være afholdt for at sikre, erhverve eller vedligeholde virksomhedens indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Telefoni Retten finder, at Skattestyrelsen har opgjort det ikke-godkendte beløb til 6.163 kr. inkl. moms, hvilket i stedet skal opgøres til 4.622 kr. ekskl. moms. Således skal Skattestyrelsens forhøjelse nedsættes med 1.541 kr. Retten finder, at der ikke kan godkendes fradrag på 4.622 kr. ekskl. moms vedrørende udgifter til ”[virksomhed4]”. Da klageren ikke har dokumenteret, at udgifterne til telefoni har været anvendt i forbindelse med virksomhedens drift, er der ikke fradrag for udgiften efter statsskattelovens § 6, stk. 2. Skattestyrelsen har godkendt fradrag med 1.296 kr. (659 kr. + 637 kr.) for ikke-godkendt moms vedrørende telefoni, idet ikke-godkendt købsmoms kan fratrækkes som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten tiltræder denne opgørelse. Retten finder, at der kan godkendes fradrag for udgiften på 5.278 kr. til [virksomhed5], da et telefon- eller internetsabonnement anses for en naturlig del af driften i en virksomhed som klagerens, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Klageren har ikke fremlagt materiale, der kan danne grundlag for yderligere fradrag for driftsomkostninger. Beskatning af fri telefon Henset til at retten ovenfor har fundet, at klageren har afholdt udgift til internet eller telefon via [virksomhed5] på 5.278 kr., og da der er fremlagt dokumentation for afholdelse af udgift til mobilselskabet 3 med 5.104 kr., finder retten, at Skattestyrelsen har været berettiget til at beskatte klageren af fri telefon med satsen for indkomståret 2020 på 2.900 kr., da der er formodning for, at klageren har anvendt en telefon i virksomheden. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse med 1.541 kr. fra 738.291 kr. til 736.750 kr.