Fradrag nægtet for udokumenterede varekøb og fiktive underleverandører

Journalnr. 24-0026778 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2020 Forhøjelse af overskud af virksomhed 225.028 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2021 Forhøjelse af overskud af virksomhed 3.080.765 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren har i indkomstårene 2020 og 2021 været fuldt ansvarlig deltager i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], herefter virksomheden, som klageren stiftede den 1. september 2015. Virksomheden har i de påklagede indkomstår været registreret med branchekoden 454000 ”Salg, vedligeholdelse og reparation af motorcykler og reservedele og tilbehør hertil” og bibrancherne 479111 ”Detailhandel med dagligvarer via internet” og 453200 ”Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer”. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, har virksomheden i de påklagede indkomstår været registreret med mellem 1-4 ansatte svarende til 0,20-1,36 årsværk. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af virksomheden anmodet om virksomhedens kontospecifikationer, momsafstemninger, købsbilag og bankkontoudtog. Skattestyrelsen har modtaget bogføringsmateriale for 2020 og 2021, købsbilag fra underleverandører og bankkontoudtog. På baggrund af en gennemgang af det modtagne materiale har Skattestyrelsen den 23. juni 2023 varslet at ændre virksomhedens momstilsvar og klagerens overskud af virksomhed. Den 27. oktober 2023 er klagerens repræsentant fremkommet med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse. Skattestyrelsen har efterfølgende truffet den påklagede afgørelse den 3. januar 2024 vedrørende virksomhedens momstilsvar og klagerens overskud af virksomhed, hvori Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med i alt 3.305.793 kr. for indkomstårene 2020 og 2021. Skattestyrelsens forhøjelse fordeler sig således: Overskud af virksomhed Beløb Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører 3.206.721 kr. Ikke godkendt fradrag for udokumenterede varekøb 99.072 kr. Forhøjelse af overskud af virksomhed 3.305.793 kr. Udgifter til underleverandører Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag på i alt 3.206.721 kr. for indkomstårene 2020 og 2021. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udgifter til nedenstående tre underleverandører: Underleverandør Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 2020 [virksomhed2] 225.028,20 kr. 56.257,05 kr. 281.285,25 kr. I alt 225.028,20 kr. 56.257,05 kr. 281.285,25 kr. 2021 [virksomhed3] ApS 2.090.004,24 kr. 522.501,06 kr. 2.612.505,30 kr. [virksomhed4] ApS 314.460,36 kr. 78.615,09 kr. 393.075,45 kr. [virksomhed2] 577.228,00 kr. 144.307,00 kr. 721.535,00 kr. I alt 2.981.692,60 kr. 745.423,15 kr. 3.727.115,75 kr. For så vidt angår de angivne underleverandører, gør følgende forhold sig gældende: [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 15. november 2020 af [virksomhed5] IVS, CVR-nr. [...3]. [virksomhed3] er registreret med branchekoden 454000 ”Salg, vedligeholdelse og reparation af motorcykler og reservedele og tilbehør hertil”, og [virksomhed3]s formål er at drive virksomhed med køb og salg og reparation af motorcykler samt mandskabsudlejning. [virksomhed3] er opløst efter konkurs den 18. august 2023. Ifølge CVR har [virksomhed3] ikke været registreret med ansatte. Virksomheden har i indkomståret 2021 bogført nedenstående udgifter til [virksomhed3]: Bogføringsdato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 06.04.2021 4 52.720,00 kr. 13.180,00 kr. 65.900,00 kr. 29.04.2021 37 3.760,00 kr. 940,00 kr. 4.700,00 kr. 29.04.2021 38 3.760,00 kr. 940,00 kr. 4.700,00 kr. 19.05.2021 74 58.400,00 kr. 14.600,00 kr. 73.000,00 kr. 20.05.2021 59 1.969,72 kr. 492,43 kr. 2.462,15 kr. 04.06.2021 102 50.000,00 kr. 12.500,00 kr. 62.500,00 kr. 18.08.2021 172 47.510,80 kr. 11.877,70 kr. 59.388,50 kr. 24.08.2021 187 59.345,00 kr. 14.836,25 kr. 74.181,25 kr. 24.08.2021 186 60.549,76 kr. 15.137,44 kr. 75.687,20 kr. 24.08.2021 183 57.340,96 kr. 14.335,24 kr. 71.676,20 kr. 24.08.2021 188 75.544,08 kr. 18.886,02 kr. 94.430,10 kr. 02.09.2021 188 75.534,44 kr. 18.883,61 kr. 94.418,05 kr. 09.09.2021 184 69.984,24 kr. 17.496,06 kr. 87.480,30 kr. 21.09.2021 225 78.659,88 kr. 19.664,97 kr. 98.324,85 kr. 28.09.2021 238 75.945,92 kr. 18.986,48 kr. 94.932,40 kr. 28.09.2021 237 75.945,92 kr. 18.986,48 kr. 94.932,40 kr. 04.10.2021 243 16.033,04 kr. 4.008,26 kr. 20.041,30 kr. 11.10.2021 247 145.632,24 kr. 36.408,06 kr. 182.040,30 kr. 12.10.2021 250 123.656,48 kr. 30.914,12 kr. 154.570,60 kr. 19.10.2021 255 62.907,92 kr. 15.726,98 kr. 78.634,90 kr. 21.10.2021 257 55.333,84 kr. 13.833,46 kr. 69.167,30 kr. 25.10.2021 251 52.936,72 kr. 13.234,18 kr. 66.170,90 kr. 25.10.2021 251 52.936,72 kr. 13.234,18 kr. 66.170,90 kr. 02.11.2021 269 99.750,96 kr. 24.937,74 kr. 124.688,70 kr. 03.11.2021 270 71.714,60 kr. 17.928,65 kr. 89.643,25 kr. 04.11.2021 268 104.667,00 kr. 26.166,75 kr. 130.833,75 kr. 04.11.2021 271 85.805,68 kr. 21.451,42 kr. 107.257,10 kr. 16.12.2021 304-327 268.641,72 kr. 67.160,43 kr. 335.802,15 kr. 21.12.2021 332 103.016,60 kr. 25.754,15 kr. 128.770,75 kr. I alt 2.090.004,24 kr. 522.501,06 kr. 2.612.505,30 kr. På fakturaerne er der angivet motocross-maskiner, som [virksomhed3] – ifølge fakturaerne – har solgt til virksomheden, herunder eksempelvis ”KTM [...]”. Videre er der på flere af fakturaerne oplyst udenlandske betalingsoplysninger. Det fremgår af selskabets bogføring, at der er foretaget dobbelt bogføring af fakturaer, herunder eksempelvis fakturanr. 188 og 251. Derudover er bogføringen ikke foretaget løbende. Derudover er størstedelen af fakturaerne fra [virksomhed3] udstedt til CVR-nr. [...4], som tilhører [virksomhed6] ApS. Klagerens repræsentant har fremlagt en e-mailkorrespondance med [person1] fra [virksomhed3], hvor [person1] forholder sig til fejlen med CVR-nr. på fakturaerne: ”Hej [klager], det er en fejl. Kan se skabelonen er forkert oprettet. Det beklager jeg. Vend tilbage hvis jeg kan hjælpe med noget Mvh [person1]” Klagerens repræsentant har videre fremlagt et eksempel på en faktura fra [virksomhed3] til virksomheden og fra virksomheden til slutkunden. Derudover har klagerens repræsentant fremlagt en underskrevet kvittering, hvor slutkunden har kvitteret for modtagelse af varen fra virksomheden. Derudover har klagerens repræsentant fremlagt dokumentation for virksomhedens videresalg af de maskiner, som virksomheden har købt af [virksomhed3]. Det fremgår blandt andet, at virksomheden ved fakturanr. 172 udstedt af [virksomhed3] den 13. august 2021 køber en ”Honda [...]” til 59.250 kr. inklusive moms. Det fremgår af virksomhedens salgsfaktura med fakturanr. 6757, at virksomheden dagen forinden – dvs. den 12. august 2021 – har solgt ”Honda [...]” til [virksomhed7] til 60.750 kr. inklusive moms. Klagerens repræsentant har om faktureringsforholdet med [virksomhed3] i indlæg af 2. marts 2025 anført: ”… En større del af handlerne involverede, at handelspartnerne finansierede købene af motocrossmaskiner og stillede dem til rådighed for [virksomhed1]. Nogle maskiner blev udstillet i [virksomhed1] butikslokaler, mens andre først blev købt, når der var en reel køber. [virksomhed1] stod for både markedsføring og salg. Når [virksomhed1] solgte en maskine, som var finansieret af en handelspartner, og som stod i butikken, udstedte [virksomhed1] en salgsfaktura til slutkunden. Handelspartneren udstedte herefter en faktura til [virksomhed1] for maskinen, som [virksomhed1] betalte. Når [virksomhed1] solgte en maskine, som var finansieret af en af handelspartnerne, og som ikke stod i butikken, udstedte [virksomhed1] en salgsfaktura til slutkunden. Handelspartneren købte herefter motocrossmaskinen ved producenten og betalte denne faktura. Når [virksomhed1] modtog betaling fra slutkunden, udstedte handelspartneren en faktura til [virksomhed1] for maskinen, som [virksomhed1] betalte. …” Skattestyrelsen har under sagsbehandlingen henvendt sig til flere af de kunder, som virksomheden har udstedt salgsfakturaer til, herunder [virksomhed7]. [person2] har under en telefonsamtale med Skattestyrelsen oplyst: ”Ved telefonisk henvendelse fra [person2], har denne oplyst, at han har været selvstændig i 23 år, og at han er den eneste ansatte i virksomheden. Når han har travlt køber han arbejdsydelser fra andre virksomheder. Vedrørende den forespurgte betaling af 60.750 kr. oplyste [person2], at han har købt arbejdskraft fra en virksomhed ved navn [virksomhed3] ApS med 162 timer. Der har været 1 person til at udføre arbejdet, og han kan se, han har viderefaktureret 172 timer til hans kunde, hvilket stemmer med, at han har brugt 10 timer på at sætte personen ind i arbejdet.” Skattestyrelsen har videre modtaget en skrivelse dateret den 14. juni 2023 fra [virksomhed7]s revisor, hvori der oplyses og fremlægges: ”… På vegne af min klient fremsendes herved faktura på køb af fremmed arbejdskraft. Det er en faktura nr. 152 af 30/7 2021 fremsendt af [virksomhed3] ApS der er betalt. Den faktura Skattestyrelsen henviser til, faktura 6757 af 12/8 2021 fra [virksomhed8]/[virksomhed1], er ikke en faktura min klient er bekendt med og ikke har modtaget. For god ordens skyld vedlægger jeg også faktura 673 udstedt af min klient, hvoraf det fremgår at timerne på køb af fremmed hjælp er viderefaktureret til min klients kunde. …” Derudover har [region1] Politi den 18. marts 2022 udfærdiget en rapport til Skattestyrelsen vedrørende [virksomhed3] ApS. Af rapporten fremgår (uddrag): ”… Der blev efter dette foretaget ransagning hos […] og [virksomhed3] ApS, som har adresse på […]. Der er her tale om en lille lejlighed beliggende på […]. Det fandtes intet i lejligheden, som på nogen måde kunne antyde, at der blev drevet virksomhed fra stedet, ud over nogle enkelte fakturaer som lå løst på en hylde… … Der blev i den forbindelse foretaget nærmere undersøgelse af de fakturaer som var fremsendt fra advokatfirmaet, og adskillige af de fakturaer, som dokumenterede indkøb i udlandet, hhv. Sverige, Holland, Estland m.fl. viste sig at være forfalsket, idet de sås udstedt til andre firmaer i DK. Det var herfor noget som tydede på, at der aldrig havde været foretaget køb af motocrossmaskiner af [virksomhed3] ApS, uagtet at man påstod at havde køb og solgt for 11 mio. inden for en 2 ½ mdr. periode. Ved gennemgang af […] mobiltelefon sås e-mail korrespondance, bl.a. med […] [person1], CPR. […]. Pgl. sås anført som udrejst. I denne omfattende SMS korrespondance, som foregik i perioden fra 05-02-2020 til 12-07-2021, hvor telefonen blev medtaget til undersøgelse, fandtes 1840 WhatsApp beskeder og heraf var der vedhæftet 295 filer. Af beskederne fremgik det tydeligt, at det var [person1], som oprettede firmaet og udfærdigede alle dokumenter m.m., ligesom det var ham som tydeligvis styrrede det hele. […] sendte bare kopi af Pas, NemID og godkendte, når [person1] skrev til hende. Hun var tydeligvis kun indsat i firmaet som ejer, da [person1] selv har konkurskarantæne og ikke må eje selskaber. Efter politiets mistanke om svindel og det at næsten alle de udenlandske leverandører ikke kunne bekræfte at havde solgt noget til [virksomhed3] ApS, men dog godt kendte til [person1], og at de lå dokumentation for køb af motocrossmaskiner for ca. 11 mio., besluttede politiet at kontakte alle de firmaer i DK, som havde overført penge til [virksomhed3] ApS konto i [finans1], ligesom der forelå en del fakturaer til disse firmaer udstedt og afsendt fra [virksomhed3] ApS. Af disse ca. 50 firmaer har de fleste fremsendt kopi af den/de fakturaer som de havde fået fra [virksomhed3] ApS. Ingen af firmaerne havde købt motocrossmaskiner, men derimod var fakturaen indhold ændret så det passede ind i firmaets brancheprofil, eksempelvis hvis der var tale om et rengøringsfirma, så var det rengøringsudstyr eller arbejde i forbindelse hertil. Politiet kontaktede også de fleste af de udenlandske leverandører og hvortil der var overført penge for køb af motocrossmaskiner. De fleste kunne oplyse, at de ikke havde handlet med [virksomhed3] ApS, men i stedet et andet firma. [person1]s navn blev dog nævnt af de fleste. … Det er politiet opfattelse at alle firmaerne i DK og som har overført penge til [virksomhed3] ApS har bestilt fakturaer for at hvidvaske penge. Pengene blev så straks overført til udenlandske banker og ender så formentlig igen hos virksomhederne, formentlig i kontanter som så kan bruges til sort arbejde i virksomhederne, med dertil unddragelse af moms og skattebetaling. …” Klagerens repræsentant har om ændringer i virksomhedens udstedte fakturaer i indlæg af 2. marts 2025 anført: ”… 2.2.6 Beskrivelse af de ændrede fakturatekster Ved flere af de handler, hvor [person1], [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS har været involveret, har [virksomhed1] fremsendt fakturaen til [person1]. Dette med henblik på, at [person1] skulle overlevere fakturaerne til slutkunden. Klager oplyser, at baggrunden for dette set-up var, at slutkunderne herved fik udleveret en fysisk faktura af [person1], i forbindelse med afhentningen af motocrossmaskinerne. Klager er i forbindelse med Skattestyrelsens kontrol blev opmærksom på, at flere fakturaer har ændret ordlyd, når de er endt hos slutkunden. Fakturateksten er ændret fra salg af den specifikke motocrossmaskine til levering af tjenesteydelser. Klager kan dokumentere, at ændringerne af de oprindelige fakturatekster ikke er sket hos Klager. De oprindelige fakturatekster fremgår af både [virksomhed1]ERP-system og de mails, der er sendt til [person1] med fakturaerne. Vedlagt som bilag 4 er dokumentation for, at fakturateksten er blevet ændret. Bilaget indeholder på første side det i Skattestyrelsens afgørelse fremlagte bilag 5 (fakturanr. 7640 af 8. december 2021) med angivelse af følgende fakturatekst ”Rengøring November”. På bilagets anden side fremgår den originale faktura med angivelse af den originale fakturatekst ”Motorturning”. På bilagets tredje side fremgår fremsendelsesmailen af den 8. december 2021, hvori fakturaen er vedhæftet som bilag. (Skatteankestyrelsen er velkommen til at anmode om den originale mail, i det omfang man ønsker at bekræfte, at det også er denne faktura, der er vedhæftet.) Sammenholdes de to fakturaer, er det helt åbenlyst, at der sket rettelser i den faktura, som Skattestyrelsen er i besiddelse af. Dette ses bl.a. ved, at tekstfoden ikke er den samme i hele fakturaen. Herudover ses det, at ”l” og ”I” i f.eks. ”Anta’l’, ”Sa’l’gspris” og ”Tota’l’be’l’øb” har en væsentligt tykkere streg, end i den originale faktura. Fakturateksten er efter Klagers opfattelse ændret af [person1], idet fakturaerne er sendt til de selskaber, som [person1] har repræsenteret ([virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS) og sidenhen videresendt til [virksomhed1]kunder. …” Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden har fremsendt kopi af fakturaer fra [virksomhed3], som ikke ses betalt af virksomheden, selvom det er virksomheden, som har fremlagt disse. Derudover har Skattestyrelsen den 20. juni 2022 truffet afgørelse om, at [virksomhed3] anses for en fakturafabrik. [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 24. juni 2021 af [person3]. [virksomhed4] er registreret med branchekoden 454000 ”Salg, vedligeholdelse og reparation af motorcykler og reservedele og tilbehør hertil” og bibranchen 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder”. [virksomhed4]s formål er at handle med motorcykler og reservedele hertil samt efter direktionens skøn dermed beslægtet virksomhed. [virksomhed4] er opløst efter konkurs den 27. december 2023. Ifølge CVR har [virksomhed4] ikke været registreret med ansatte. Virksomheden har i indkomståret 2021 bogført nedenstående udgifter til [virksomhed4]: Bogføringsdato/ Fakturadato Bilagsnr. Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 2021 01.10.2021 14099 9.090,40 kr. 2.272,60 kr. 11.363,00 kr. 01.10.2021 14275 1.009,60 kr. 252,40 kr. 1.262,00 kr. 02.11.2021 14021 273 12.000,00 kr. 3.000,00 kr. 15.000,00 kr. 24.11.2021 12102 287 146.874,44 kr. 36.718,61 kr. 183.593,05 kr. 10.12.2021 14010 145.485,92 kr. 36.371,48 kr. 181.857,40 kr. I alt 314.460,36 kr. 78.615,09 kr. 393.075,45 kr. På fakturaerne er der angivet motocross-maskiner, som [virksomhed4] – ifølge fakturaerne – har solgt til virksomheden, herunder eksempelvis ”[...]”. Videre er der på fakturaerne oplyst udenlandske betalingsoplysninger. Fakturaerne fra [virksomhed4] ændrer layout. Klagerens repræsentant har fremlagt flere eksempler på fakturaer fra [virksomhed4] til virksomheden og fra virksomheden til slutkunden. Derudover har klagerens repræsentant fremlagt flere underskrevne kvitteringer, hvor slutkunden har kvitteret for modtagelse af varen fra virksomheden. Klagerens repræsentant har videre oplyst, at virksomheden har handlet med den samme person i både [virksomhed3] og [virksomhed4]. Derudover har klagerens repræsentant fremlagt fakturaer fra [virksomhed4], som virksomheden ikke har betalt eller bogført. Skattestyrelsen har oplyst, at Skattestyrelsen den 27. marts 2023 har truffet afgørelse om, at [virksomhed4] anses for en fakturafabrik. [virksomhed2], CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 1. april 2011 af [person4]. [virksomhed2] er registreret med branchekoden 454000 ”Salg, vedligeholdelse og reparation af motorcykler og reservedele og tilbehør hertil”. Ifølge CVR har [virksomhed2] været registreret med én ansat i samhandelsperioden. Virksomheden har i indkomstårene 2020 og 2021 bogført nedenstående udgifter til [virksomhed2]: Bogføringsdato/ Fakturadato Bilagsnr. Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 2020 09.10.2020 744 1439 58.885,00 kr. 14.721,25 kr. 73.606,25 kr. 24.11.2020 754 1454 57.023,20 kr. 14.255,80 kr. 71.279,00 kr. 26.12.2020 1201 1473 54.080,00 kr. 13.520,00 kr. 67.600,00 kr. 28.12.2020 1171 1467 55.040,00 kr. 13.760,00 kr. 68.800,00 kr. I alt 225.028,20 kr. 56.257,05 kr. 281.285,25 kr. 2021 18.01.2021 11538 54.080,00 kr. 13.520,00 kr. 67.600,00 kr. 17.02.2021 11442 1484 63.920,00 kr. 15.980,00 kr. 79.900,00 kr. 30.03.2021 11443 1509 62.160,00 kr. 15.540,00 kr. 77.700,00 kr. 18.06.2021 11558 14.500,00 kr. 3.625,00 kr. 18.125,00 kr. 24.06.2021 11440 24.148,00 kr. 6.037,00 kr. 30.185,00 kr. 26.06.2021 11559 15.900,00 kr. 3.975,00 kr. 19.875,00 kr. 27.08.2021 10081 1628 62.708,00 kr. 15.677,00 kr. 78.385,00 kr. 13.09.2021 11002 1644 59.472,00 kr. 14.868,00 kr. 74.340,00 kr. 13.09.2021 11003 13.600,00 kr. 3.400,00 kr. 17.000,00 kr. 20.09.2021 11011 1635 19.520,00 kr. 4.880,00 kr. 24.400,00 kr. 05.11.2021 12076 1676 37.160,00 kr. 9.290,00 kr. 46.450,00 kr. 18.11.2021 12100 28.000,00 kr. 7.000,00 kr. 35.000,00 kr. 25.11.2021 12101 1694 89.420,00 kr. 22.355,00 kr. 111.775,00 kr. 17.12.2021 12146 17.040,00 kr. 4.260,00 kr. 21.300,00 kr. 17.12.2021 12152 1700 15.600,00 kr. 3.900,00 kr. 19.500,00 kr. I alt 577.228,00 kr. 144.307,00 kr. 721.535,00 kr. På fakturaerne er der angivet motocross-maskiner, som [virksomhed2] – ifølge fakturaerne – har solgt til virksomheden, herunder eksempelvis ”[...]”. Derudover fremgår der af flere fakturaer et salær. Klagerens repræsentant har fremlagt flere eksempler på fakturaer fra [virksomhed2] til virksomheden og fra virksomheden til slutkunden. Derudover har klagerens repræsentant fremlagt flere underskrevne kvitteringer, hvor slutkunden har kvitteret for modtagelse af varen fra virksomheden. Skattestyrelsen har oplyst, at de motocross-maskiner, som [virksomhed2] har videresolgt til virksomheden, er købt ved [virksomhed3] og [virksomhed4]. Ejeren af [virksomhed2], [person4], har overfor Skattestyrelsen oplyst: ”Mit samarbejde med [virksomhed1] er startet med at jeg får flere forepørgsler på nye køretøjer til motorsport. Når man ikke ar autoriseret motorcykelforhandler, kan man ikke få lov til at købe af de danske importører. Så dem køber jeg via [virksomhed1], da han har kontakter til leverandører, primært fra udlandet. Jeg udvider samarbejdet med [virksomhed1] ved at have køretøjer på lager, som står i hans butik, altså en konsignationsaftale. Dvs. han laver handelen med leverandøren, og jeg betaler dem, ligesom det er mig der har ejendomsretten til køretøjet indtil køretøjet sælges til slutbrugeren. Han har en butik med udstillingslokaler, samt yderligere motorsportsudstyr. Han har flere kunder i sin motocrossbutik end jeg har, da jeg kun har reservedelssalg, værksted og vejledning. Så dermed får jeg mere køretøjssalg ved at bruge hans forretning. Det er [virksomhed1] der etablerer kontakten til [virksomhed3]/[virksomhed4], [virksomhed1] er også den primære kontakt til ham, jeg kommunikerer dog også med [virksomhed3]/[virksomhed4], mest hvis der har været udfordringer med betalinger, leveringer, reklamationer, mm. Efterhånden bliver [virksomhed3]/[virksomhed4] vanskeligere at have med at gøre mht. aftaler, leveringer, mm. Jeg bliver kontaktet af politiet forår 2022, vedr. mit samarbejde med ham, og stopper kort tid efter samarbejdet med ham, andet end at jeg har noget opfølgning på tidligere handler” Udokumenterede varekøb Klageren har i 2021 bogført nedenstående udgifter til varekøb: Bogføringsdato Bilagsnr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 29.07.2021 18040 14.400 kr. 3.600 kr. 18.000 kr. 29.07.2021 18041 15.200 kr. 3.800 kr. 19.000 kr. 29.07.2021 18043 14.400 kr. 3.600 kr. 18.000 kr. 29.07.2021 18044 9.600 kr. 2.400 kr. 12.000 kr. 29.07.2021 18045 13.200 kr. 3.300 kr. 16.500 kr. 10.08.2021 18039 15.000 kr. 3.750 kr. 18.750 kr. 30.08.2021 18038 10.500 kr. 2.625 kr. 13.125 kr. 23.09.2021 18037 6.772 kr. 1.693 kr. 8.465 kr. I alt 99.072 kr. 24.768 kr. 123.840 kr. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for de bogførte udgifter. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med i alt 3.305.793 kr. for indkomstårene 2021 og 2022. Forhøjelsen skyldes dels, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udgifter til tre underleverandører på i alt 3.206.721 kr., dels, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag grundet manglende dokumentation for afholdte udgifter på i alt 99.072 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført (uddrag): ”2. Ændring af den skattepligtige indkomst … 2.5.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a for udgifter til varekøb, som er dokumenteret ved fakturaer fra [virksomhed2], [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. Fakturaerne er i flere tilfælde ikke udstedt til din virksomheds CVR-nr., og virksomheden er dermed ikke rette omkostningsbærer, dvs. har en retlig forpligtelse til at afholde omkostningen. Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt. Selvom der er sket betaling, anser Skattestyrelsen ikke disse udgifter for dokumenteret som driftsudgifter, anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Årsagen hertil er, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er leveret varer i henhold til modtagne købsfakturaer. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at din virksomhed uretmæssigt har modtaget penge fra andre virksomheder/dine kunder og flyttet pengene ud af din virksomhed, og forsøgt at få transaktionerne dækket via fakturaer. [virksomhed1] har derved fungeret som en gennemstrømningsvirksomhed, anvendt til hvidvask af penge, med et formodet udbytte på 2-3 % ved handlerne. Vi godkender ikke fradrag for udgifterne, se bilag 7, og forhøjer overskud af virksomhed med følgende beløb: 2020: 225.028 kr. 2021: 3.080.765 kr. I alt 3.305.793 kr. For indkomståret 2022 kan der ikke godkendes fradrag for 1.852.270 kr. ud fra ovenstående begrundelse. Skattestyrelsen foretager ændringen for 2022 i et særskilt brev efterfølgende. For yderligere begrundelse henvises der til punkt 1.4. …” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsen tilpligtes at nedsætte klagerens overskud af virksomhed med i alt 3.305.793 kr. for indkomstårene 2020 og 2021. Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført (uddrag): ”… 3 ANBRINGENDER Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte Klager fradrag for afholdte driftsomkostninger og købsmoms, der er dokumenteret ved fakturaer fra [virksomhed2], [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. Idet der er sket levering mod vederlag af de i fakturaerne omtalte varer. Klager gør i første række gældende, at der er sket levering af varerne, som fakturaerne vedrører, hvorfor der er realitet bag fakturaerne. Det gøres i anden række gældende, at Virksomheden er rette omkostningsbærer af fakturaerne. Herudover gøres i tredje række gældende, at leverandørernes forhold, herunder [virksomhed2], [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS, ikke skal komme Klager til skade ved bedømmelsen af, om der er sket levering mod vederlag i henhold til momslovens § 37 og i forhold til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for driftsomkostninger. Da Klager ikke er ”herre over” de nævnte forhold hos leverandørerne, og da Klager ikke er interesseforbundet med leverandørerne. Klager gør i fjerde række gældende, at der er sket salg af varerne, som fakturaerne vedrører, til Virksom­hedens kunder, og at dette er dokumenteret ved erklæringer fra kunderne. Det gøres i femte række gældende, at Skattestyrelsen med deres begrundelse ikke har ført tilstrækkeligt bevis for, at der ikke er realitet bag vareleverancerne, og at Skattestyrelsen derfor forsat mangler at løfte bevisbyrden for at kunne nægte fradrag. Klager gør i sjette række gældende, at hvis Klager har bevisbyrden, at han da har løftet bevisbyrden for, at der reelt er sket levering af vareleverancerne, og at fradraget derfor skal anerkendes. Endelig gøres det i syvende række gældende, at Klager har accepteret en lav fortjeneste på motocrossmaskinerne, idet han ved salget har opnået en relation til kunden, hvorfor Klager har haft mulighed for efter­salg ved reservedele m.v. Afkastgraden har således været forretningsmæssigt begrundet. …” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 2. marts 2025 fremsat følgende bemærkninger (uddrag): ”… 2.1 Beskrivelse af virksomheden Virksomhedens navn er [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] (herefter ”[virksomhed1]”). Virksomheden har indtil 4. juni 2024 haft binavnet [virksomhed8]. [virksomhed1] er startet den 1. september 2015 som en enkeltmandsvirksomhed. Virksomheden begyndte som et hobbyprojekt for Klager under hans HHX-uddannelse i [by1]. Efter at have afsluttet sin uddannelse i 2018 besluttede Klager at arbejde fuld tid i virksomheden, hvilket førte til, at virksomheden udviklede sig til en reel forretning. I begyndelsen var [virksomhed1] alene baseret på salg af udstyr mv. til motocross af hensynet til Klagers begrænsede kapital som ung iværksætter. I sommeren 2020 begyndte [virksomhed1] også at købe og sælge motocrossmaskiner. Dette skete som et resultat af den enorme efterspørgsel, som COVID-19-pandemien medførte. Mange mennesker søgte udendørs aktiviteter som en måde at håndtere lockdowns og sociale restriktioner på, hvilket førte til en markant stigning i efterspørgslen på motocrossmaskiner. En efterspørgsel, som de store importører ikke kunne efterkomme. Som ung iværksætter med begrænset kapital var Klager nødt til at indgå aftaler med forskellige handelspartnere for at finansiere købene af motocrossmaskiner. Til at starte med stod [virksomhed1] derfor for salget af motocrossmaskinerne, mens motocrossmaskinerne reelt var ejet af handelspartnere. Klager drev en god forretning i [virksomhed1], hvorfor Klager med tiden var i stand til at udbygge forretningen og erhverve egne maskiner til videresalg. [virksomhed1] driver i dag sin forretning via hjemmesiden [site1] og [virksomhed1]fysiske butik på adressen [adresse1], [by1]. 2.2 Handelsforholdet til handelspartnerne Det følgende afsnit i sagsfremstillingen vil indeholde en beskrivelse af handelsforholdet med handelspartnerne (punkt 2.2.1), en beskrivelse af handelsforholdet til [virksomhed2] (punkt 2.2.2), en beskrivelse af handelsforholdet til [virksomhed3] ApS (punkt 2.2.3), en beskrivelse af handelsforholdet til [virksomhed4] ApS (punkt 2.2.4), en beskrivelse af forholdet om forkert angivet CVR-nr. på flere af fakturaerne (punkt 2.2.5) og en beskrivelse af de ændrede fakturatekster (punkt 2.2.6). 2.2.1 Beskrivelse af handelsforholdet med handelspartnerne I den kontrollerede periode har [virksomhed1] haft et samarbejde med følgende handelspartnere: Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2], CVR-nr. [...6] (herefter ”[virksomhed2]”), [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2], der sidenhen er opløst efter konkurs (ophørsdato 18.08.2023) og [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...5], der sidenhen er opløst efter konkurs (ophørsdato 27.12.2023). Samarbejdet blev etableret i sommeren 2020, da Klager blev kontaktet af [person1], en repræsentant fra [virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...7], som ønskede at indgå en handelsaftale med [virksomhed1]. [person1] var også involveret i [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS, hvilket førte til, at disse virksomheder senere blev en del af handelsaftalen. Overfor Klager blev selskaberne ikke præsenteret som særskilte enheder, men indgik naturligt i samhandlen, da [person1] fremstillede sig som repræsentant for alle selskaberne. Handlen med [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS fulgte samme mønster som ved tidligere succesfulde handler med andre handelspartnere. Klager handlede således i tillid til [person1]. En større del af handlerne involverede, at handelspartnerne finansierede købene af motocrossmaskiner og stillede dem til rådighed for [virksomhed1]. Nogle maskiner blev udstillet i [virksomhed1] butikslokaler, mens andre først blev købt, når der var en reel køber. [virksomhed1] stod for både markedsføring og salg. Når [virksomhed1] solgte en maskine, som var finansieret af en handelspartner, og som stod i butikken, udstedte [virksomhed1] en salgsfaktura til slutkunden. Handelspartneren udstedte herefter en faktura til [virksomhed1] for maskinen, som [virksomhed1] betalte. Når [virksomhed1] solgte en maskine, som var finansieret af en af handelspartnerne, og som ikke stod i butikken, udstedte [virksomhed1] en salgsfaktura til slutkunden. Handelspartneren købte herefter motocrossmaskinen ved producenten og betalte denne faktura. Når [virksomhed1] modtog betaling fra slutkunden, udstedte handelspartneren en faktura til [virksomhed1] for maskinen, som [virksomhed1] betalte. Dette handelsmønster virkede derfor helt almindeligt, og Klager bemærkede ikke noget usædvanligt ved samhandelsforholdet med de selskaber, som [person1] repræsenterede. 2.2.2 [virksomhed2], CVR-nr. [...6] [virksomhed2] er en enkeltmandsvirksomhed, som er startet den 1. april 2011, og virksomheden har været momsregistreret siden starten. Virksomheden er ejet af [person4]. [person4] har til Skattestyrelsen oplyst følgende (uddrag fra afgørelsen): ”Mit samarbejde med [virksomhed1] er startet med at jeg får flere forepørgsler på nye køretøjer til motorsport. Når man ikke er autoriseret motorcykelforhandler, kan man ikke få lov til at købe af de danske importører. Så dem køber jeg via [virksomhed1], da han har kontakter til leverandører, primært fra udlandet. Jeg udvider samarbejdet med [virksomhed1] ved at have køretøjer på lager, som står i hans butik, altså en konsignationsaftale. Dvs. han laver handelen med leverandøren, og jeg betaler dem, ligesom det er mig der har ejendomsretten til køretøjet indtil køretøjet sælges til slutbrugeren. Han har en butik med udstillingslokaler, samt yderligere motorsportsudstyr. Han har flere kunder i sin motocrossbutik end jeg har, da jeg kun har reservedelssalg, værksted og vejledning. Så dermed får jeg mere køretøjssalg ved at bruge hans forretning. Det er [virksomhed1] der etablerer kontakten til [virksomhed3]/[virksomhed4], [virksomhed1] er også den primære kontakt til ham, jeg kommunikerer dog også med [virksomhed3]/[virksomhed4], mest hvis der har været udfordringer med betalinger, leveringer, reklamationer, mm. Efterhånden bliver [virksomhed3]/[virksomhed4] vanskeligere at have med at gøre mht. aftaler, leveringer, mm. Jeg bliver kontaktet af politiet forår 2022, vedr. mit samarbejde med ham, og stopper kort tid efter samarbejdet med ham, andet end at jeg har noget opfølgning på tidligere handler” Skattestyrelsen anfører, at [virksomhed2] har oplyst, at [virksomhed1] er den reelle køber af de motocrossmaskiner, som [virksomhed2] sælger til [virksomhed1], men at [virksomhed2] betaler for købet til [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. Klager oplyser, at dette forhold er korrekt. Hertil bemærkes dog, at der også er andre leverandører involveret, og at [virksomhed2] har listen herfor. Skattestyrelsen anfører, at det er [virksomhed1], der sælger til slutbruger, hvorefter der sker afregning mellem [virksomhed2] og [virksomhed1], og levering sker direkte fra [virksomhed3] ApS/[virksomhed4] ApS til slutkunden. Klager oplyser, at dette forhold kun er delvist korrekt. En større andel af maskinerne har været omkring [virksomhed1]butik i [by2], inden de blev leveret til slutkunden. En andel af maskinerne er leveret direkte via [virksomhed3] ApS/[virksomhed4] ApS, f.eks. til [person5]. Som anført nedenfor (punkt 2.3.2.1) har [person5] ved erklæring bekræftet, at der er sket levering af maskinen. 2.2.3 [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2] [virksomhed3] ApS er stiftet den 15. november 2020. Ifølge Skattestyrelsens fremstilling i afgørelsen har [virksomhed3] ApS været ejet af [virksomhed5] ApS, sidenhen [person6] pr. 7. januar 2021. [virksomhed3] ApS er taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 23. marts 2022, og opløst den 18. august 2023. Skattestyrelsen fremlægger i afgørelsen et bilag i form af en anonymiseret rapport fra [region1] Politi af den 18. marts 2022. Rapporten fremlægges som klagesagens bilag 2. Af politiets rapport fremgår, at det reelt er [person1] som oprettede og styrede [virksomhed3] ApS. Klager bekræfter, at [person1] har repræsenteret [virksomhed3] ApS i det indbyrdes handelsforhold. Klager blev dog først bekendt med de forhold, der er angivet i den anonymiserede rapport fra [region1] Politi, ved fremlæggelsen af rapporten. Klager har hele tiden anset handelsforholdet som reelt. Idet [virksomhed3] ApS har leveret varer til [virksomhed1] i overensstemmelse med det aftalte og de fakturaer, som [virksomhed1] har modtaget og betalt. 2.2.4 [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...5] [virksomhed4] ApS er stiftet den 24. juni 2021 af [person3]. Selskabet var registreret for selskabsskat og moms fra stiftelsesdatoen. Selskabets momsregistrering blev inddraget af Skattestyrelsen den 8. juni 2022. [virksomhed4] ApS blev taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 10. oktober 2022 og opløst den 27. december 2023. Klager er enig i, at [person1] har repræsenteret [virksomhed4] ApS i det indbyrdes handelsforhold. Klager har hele tiden anset handelsforholdet som reelt. Idet [virksomhed4] ApS har leveret varer til [virksomhed1] i overensstemmelse med det aftalte og de fakturaer, som [virksomhed1] har modtaget og betalt. 2.2.5 Forkert angivelse af CVR-nr. på faktura fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS På flere af de fakturaer, der er modtaget fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS, er der ved en fejl indsat et forkert CVR-nr. Fælles for de fakturaer, som har et forkert CVR-nr., er, at det er det samme forkerte CVR-nr.: [...4] alle øvrige oplysninger på købsfakturaen henviser til [virksomhed1] fakturaerne er fremsendt til [virksomhed1] i forbindelse med et reelt køb fejlen vedrører fakturaer udsendt i perioden mellem 18. marts 2021 – 19. oktober 2021 Alle fakturaer er udstedt i forlængelse af et reelt og væsentligt handelsforhold mellem [virksomhed1] (som køber) og [virksomhed3] ApS samt [virksomhed4] ApS (som sælger). Der er udstedt fire fakturaer med nr. 268, 269, 270 og 271 med korrekt CVR-nr. fra [virksomhed3] ApS. Der er udstedt en faktura med forkert CVR-nr. fra [virksomhed4] ApS. Efter den 19. oktober 2021 er fakturaerne til [virksomhed1] blevet korrigeret, så det korrekte CVR-nr. fremgår af fakturaen. [person1] har via mailkorrespondance bekræftet, at det forkert anførte CVR-nr. skyldes fejl i hans system. Dokumentation herfor vedlægges som bilag 3. 2.2.6 Beskrivelse af de ændrede fakturatekster Ved flere af de handler, hvor [person1], [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS har været involveret, har [virksomhed1] fremsendt fakturaen til [person1]. Dette med henblik på, at [person1] skulle overlevere fakturaerne til slutkunden. Klager oplyser, at baggrunden for dette set-up var, at slutkunderne herved fik udleveret en fysisk faktura af [person1], i forbindelse med afhentningen af motocrossmaskinerne. Klager er i forbindelse med Skattestyrelsens kontrol blev opmærksom på, at flere fakturaer har ændret ordlyd, når de er endt hos slutkunden. Fakturateksten er ændret fra salg af den specifikke motocrossmaskine til levering af tjenesteydelser. Klager kan dokumentere, at ændringerne af de oprindelige fakturatekster ikke er sket hos Klager. De oprindelige fakturatekster fremgår af både [virksomhed1]ERP-system og de mails, der er sendt til [person1] med fakturaerne. Vedlagt som bilag 4 er dokumentation for, at fakturateksten er blevet ændret. Bilaget indeholder på første side det i Skattestyrelsens afgørelse fremlagte bilag 5 (fakturanr. 7640 af 8. december 2021) med angivelse af følgende fakturatekst ”Rengøring November”. På bilagets anden side fremgår den originale faktura med angivelse af den originale fakturatekst ”Motorturning”. På bilagets tredje side fremgår fremsendelsesmailen af den 8. december 2021, hvori fakturaen er vedhæftet som bilag. (Skatteankestyrelsen er velkommen til at anmode om den originale mail, i det omfang man ønsker at bekræfte, at det også er denne faktura, der er vedhæftet.) Sammenholdes de to fakturaer, er det helt åbenlyst, at der sket rettelser i den faktura, som Skattestyrelsen er i besiddelse af. Dette ses bl.a. ved, at tekstfoden ikke er den samme i hele fakturaen. Herudover ses det, at ”l” og ”I” i f.eks. ”Anta’l’, ”Sa’l’gspris” og ”Tota’l’be’l’øb” har en væsentligt tykkere streg, end i den originale faktura. Fakturateksten er efter Klagers opfattelse ændret af [person1], idet fakturaerne er sendt til de selskaber, som [person1] har repræsenteret ([virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS) og sidenhen videresendt til [virksomhed1]kunder. 2.3 Dokumentation for realitet bag købsfakturaerne 2.3.1 [virksomhed3] ApS 2.3.1.1 Fakturanr. 102 Vi kan med sikkerhed dokumentere, at der er sket leverance af den maskine, som vedrører fakturanr. 102. Klager har kontaktet kunden og bedt dem om at kvittere for, at de har modtaget maskinen. Som bilag 5 fremlægges dokumentation for, at en Honda [...] er blevet leveret til [virksomhed10] ApS. Af bilaget fremgår købsfaktura 102, salgsfaktura 6044 og erklæring om levering. Skattestyrelsen er i afgørelsen kommet med en anmærkning i forhold til den person, der underskriver erklæringen ([person7]) og mener ikke, at personen har nogen tilknytning til virksomheden. Klager oplyser, at det var [person7], som mødte op i butikken, for at købe motocrossmaskinen. [person7] oplyser, at fakturaen skulle sendes til [virksomhed10] ApS. Det er Klagers indtryk, at der er en relation mellem [person7] og [virksomhed10] ApS. [person7] afhentede maskinen, hvorfor Klager fandt det mest naturligt, at det også var [person7] der underskrev erklæringen. Klager er indstillet på at kontakte den daværende direktør i [virksomhed10] ApS, med henblik på at få en erklæring fra denne, som dokumenterer, at selskabet har købt motocrossmaskinen. 2.3.1.2 Fakturanr. 7, 23, 39, 40, 41, 58 og 73 Skattestyrelsen anfører på afgørelsens side 6, at fakturanr. 7, 23, 39, 40, 41, 58 og 73 ikke ses at være bogført eller betalt af [virksomhed1]. Klager oplyser, at han i forbindelse med materialeindkaldelsen blev bedt om at fremsende alle fakturaer som er modtaget fra [virksomhed3] ApS. Klager har taget dette meget bogstaveligt, idet der herved også er fremsendt en række fakturaer, som hverken er bogført i [virksomhed11] eller betalt af [virksomhed1]. Klager oplyser, at han hverken har fratrukket moms eller omkostninger for disse fakturaer. Dette stemmer overens med, at fakturaerne ikke er overført til [virksomhed11]. Skattestyrelsen bekræfter på afgørelsens side 20, at fakturaerne ikke indgår i Skattestyrelsens ændring af momstilsvaret. 2.3.1.3 Fakturanr. 4, 37, 38 og 59 Klager oplyser, at fakturanr. 37, 38 og 59 vedrører [virksomhed1]egne varekøb via [virksomhed3] ApS. Som bilag 6 vedlægges: købsfaktura nr. 37 på varekøb af KTM [...] Hjul. købsfaktura nr. 38 på varekøb af KTM [...] Hjul. Købsfaktura nr. 59 er som angivet på afgørelsens side 5 bogført som købsfaktura nr. 74. Fakturaen er herved oplistet i Skattestyrelsens opgørelse over nægtede fakturaer, under bilagstekst [virksomhed3] 74. Klager oplyser, at fakturanr. 4 vedrører en demomaskine, som Klager har købt via [virksomhed3] ApS. Som bilag 7 vedlægges købsfaktura nr. 4 for køb af demomaskine Husqvarna [...] med registreringsnummer [...77]. 2.3.2 [virksomhed4] ApS 2.3.2.1 Fakturanr. 20220111, 20220127, 20220135, 20220205 og 202202013 Vi kan med sikkerhed dokumentere, at der er sket leverance af de maskiner, som vedrører fakturanr. 20220111, 20220127, 20220135, 20220205 og 202202013. Klager har kontaktet kunderne og bedt dem om at kvittere for, at de har modtaget maskinerne. Som bilag 8 vedlægges: Dokumentation for, at en Yamaha [...] + udstyr er blevet leveret til [virksomhed12] A/S. Af bilaget fremgår købsfaktura 20220111, salgsfaktura 8074 og erklæring om levering. Dokumentation for, at en GasGas [...] er blevet leveret til [person8] ifm. købsfaktura 20220127. Det er [person8]s far, [person9], som har betalt fakturaen, salgsfaktura 7787. Der er taget en brugt maskine i bytte. Derudover har [virksomhed13] ApS betalt 15.000 kr. i sponsorat til [person8]s køb, se salgsfaktura 8106, og erklæring fra [virksomhed13] ApS. Derudover et billede af køber. Dokumentation for, at en Husqvarna [...] er blevet leveret til [virksomhed14]. Af bilaget fremgår købsfaktura 20220135, salgsfaktura 9206, erklæring om levering og et billede af køber. Dokumentation for, at en KTM [...] er blevet leveret til [virksomhed15] A/S, Af bilaget fremgår købsfaktura 20220205, salgsfaktura 8951 og erklæring om levering. Dokumentation for, at en Husqvama [...]” er blevet leveret til [person10]. Af bilaget fremgår købsfaktura 202202013, salgsfaktura 9067 og erklæring om levering. Det bemærkes, at der på maskinen er påsat klistermærker fra Husqvarma og Akraprovic, hvorfor købs- og salgsfaktura opgiver to forskellige navne (tillægsnavne). Maskinen er af typen [...]. 2.3.2.2 Fakturanr. 273 20220121, 20220129, 20220140, 20220142, 20220170, 20220225 og 20220226 Klager oplyser, at fakturanr. 273, 20220121, 20220129, 20220140, 20220142, 20220170, 20220225 og 20220226 vedrører [virksomhed1]egne varekøb via [virksomhed4] ApS. Som bilag 9 vedlægges: Købsfaktura nr. 273 på varekøb af 5 stk. KYB reservedele. Købsfaktura nr. 20220121 på varekøb af 2 stk. HGS udstødninger KTM [...]. Købsfaktura nr. 2022129 på varekøb af Akraprovic. Købsfaktura nr. 20220140 på varekøb af Akraprovic. Købsfaktura nr. 20220142 på varekøb af Honda [...]. Købsfaktura nr. 20220170 på varekøb af Akraprovic udstødningser 2 stk. Købsfaktura nr. 20220225 på varekøb af Honda [...]. Købsfaktura nr. 20220226 på varekøb af Honda [...]. 2.3.2.3 Fakturanr. 20220223 og 20220227 Fakturanr. 20220223 og 20220227 er hverken bogført eller betalt af [virksomhed1]. Klager oplyser, at han i forbindelse med materialeindkaldelsen blev bedt om at fremsende alle fakturaer som er modtaget fra [virksomhed4] ApS. Klager har taget dette meget bogstaveligt, idet der herved også er fremsendt en række fakturaer, som hverken er bogført i [virksomhed11] eller betalt af [virksomhed1]. Som bilag 10 vedlægges Fakturanr. 20220223 og 20220227. Skattestyrelsen anfører i afgørelsen (side 20), at de ikke har modtaget bogføring for indkomståret 2022, og at de i henhold til bilag 7 alene har nægtet fradrag for faktura 20220223. 2.3.2.4 Fakturanr. 287, 303, 304, 305, 327, 332, 357, 20220106, 20220125 og 20220165 Klager oplyser, at [person1] har leveret de maskiner, som vedrører fakturanr. 287, 303, 304, 305, 327, 332, 357, 20220106, 20220125 og 20220165 direkte til kunden. Klager har således ikke haft kontakt til kunderne eller set maskinerne. Skattestyrelsen og politiet må være nærmest til at indhente dokumentation for leverancernes realitet. Idet [person1] er bortrejst og eftersøgt, har Klager på det foreliggende grundlag ikke mulighed for at indhente yderligere dokumentation for realiteten bag disse salg. 2.3.3 [virksomhed2] 2.3.3.1 Fakturanr. 1644, 1439, 1484, 1656, 1676, 1694, 1700, 1745, 1760, 1801, 1951, 1744, 1847, 1991, 1904, 1797, 1716 og 1743 Vi kan med sikkerhed dokumentere, at der er sket leverance af de maskiner, som vedrører fakturanr. 1644, 1439, 1484, 1656, 1676, 1694, 1700, 1745, 1760, 1801, 1951, 1744, 1847, 1991, 1904, 1797, 1716 og 1743. Klager har kontaktet kunderne og bedt dem om at kvittere for, at de har modtaget maskinerne. Som bilag 11 vedlægges: Dokumentation for, at en [...] Terrængående Crosser er blevet leveret til [person11]. Af bilaget fremgår købsfaktura 1644, salgsfaktura 6226 og erklæring om levering. Dokumentation for, at en KTM [...] og KTM [...] er blevet leveret til [person12]. Af bilaget fremgår købsfaktura 1439, salgsfaktura 5293 og erklæring om levering. Dokumentation for, at en Husqvarna [...] er blevet leveret til [virksomhed16]. Af bilaget fremgår købsfaktura 1484, salgsfaktura 4478 og erklæring om levering. Dokumentation for, at en Husqvarna [...] er blevet leveret til [person12]. Af bilaget fremgår købsfaktura 1656, salgsfaktura 7088 og erklæring om levering. Dokumentation for, at en KTM [...] er blevet leveret til [person13]. Af bilaget fremgår købsfaktura 1676, salgsfaktura 7320 og erklæring om levering. Dokumentation for, at en KTM [...] er blevet leveret til [virksomhed2]. Af bilaget fremgår købsfaktura 1694, salgsfaktura 7239 og erklæring om levering. Dokumentation for, at en Kawasaki er blevet leveret til [virksomhed17] ApS. Af bilaget fremgår købsfaktura 1700, salgsfaktura 7617 og erklæring om levering. Dokumentation for, at en KTM [...], Stelnummer [stelnummer1], er blevet leveret til [person14]. Af bilaget fremgår købsfaktura 1745, salgsfaktura 8097 og erklæring om levering. Dokumentation for, at en KTM [...], Stelnummer [stelnummer2] er blevet leveret til [person15]. Af bilaget fremgår købsfaktura 1760, salgsfaktura 8497 og erklæring om levering. Dokumentation for, at en Honda maskine er blevet leveret til [person16]. Af bilaget fremgår købsfaktura 1801, salgsfaktura 8392 og erklæring om levering. Dokumentation for, at en KTM [...] er blevet leveret til [virksomhed18] [person17]. Af bilaget fremgår købsfaktura 1951, salgsfaktura 10139 og erklæring om levering. Dokumentation for, at en Husqvarna [...] er blevet leveret til [virksomhed19]. Af bilaget fremgår købsfaktura 1744, salgsfaktura 10141 og erklæring om levering. Dokumentation for, at en Husqvarna [...] er blevet leveret til [virksomhed2]. Af bilaget fremgår købsfaktura 1847, salgsfaktura 10317 og erklæring om levering. Dokumentation for, at en Husqvarna [...] er blevet leveret til [person18]. Af bilaget fremgår købsfaktura 1991, salgsfaktura 10447 og erklæring om levering. Dokumentation for, at en Husqvarna Maskine er blevet leveret til [person19]. Af bilaget fremgår købsfaktura 1904 og salgsfaktura 9693 og erklæring om levering. Dokumentation for, at en brugt [...] er blevet leveret til [person20]. Af bilaget fremgår købsfaktura 1797, salgsfaktura 8549, erklæring om levering og et billede af køber. Dokumentation for, at en KTM [...] er blevet leveret til [virksomhed20] ApS. Af bilaget fremgår købsfaktura 1716, salgsfaktura 7805 og erklæring om levering. Dokumentation for, at en KTM [...] 2022 med stelnummer [stelnummer3] er blevet leveret til [virksomhed21] ApS. Af bilaget fremgår købsfaktura 1743, salgsfaktura 8034 og erklæring om levering. Skattestyrelsen bemærker på side 21 af afgørelsen, at der er en tidsmæssig uoverensstemmelse mellem købsfaktura nr. 1644 og salgsfaktura nr. 6226. Ifølge Skattestyrelsen har [virksomhed1] solgt maskinen, før de har købt den, da købsfakturaen er udstedt efter salgsfakturaen. Dette er en del af Skattestyrelsens begrundelse for, hvorfor Klager ikke er berettiget til fradrag for fakturaerne. Klager oplyser, at det er korrekt, at købsfakturaen er udstedt efter salgsfakturaen. Baggrunden herfor er, at [virksomhed1] ikke havde tilstrækkelig likviditet til at betale alle fakturaer med det samme. Derimod havde [virksomhed2] bedre likviditet, hvilket forklarer den tidsmæssige forskydning mellem købs- og salgsfakturaerne, som skyldes kreditforholdet mellem [virksomhed1] og [virksomhed2]. I stedet for at udstede fakturaen med en lang kreditperiode, tillod [virksomhed2], at [virksomhed1] kunne sælge motocrossmaskinen først og derefter modtage en faktura fra [virksomhed2]. 2.3.3.2 Fakturanr. 1454 og 1635 Klager oplyser, at maskinerne, der vedrører fakturanr. 1454 og 1635, er solgt via egen virksomhed. Klager forventer således snarest at modtage en kvittering fra kunderne til disse maskiner, om at kunderne har modtaget maskinerne. Kunderne har bekræftet købet, men Klager har endnu ikke fået underskrevet erklæring retur. Rykker sendt til kunderne i februar 2025. Som bilag 12 vedlægges: Købsfaktura 1454 og salgsfaktura 7453 for, at en brugt KTM [...] er blevet leveret til [virksomhed22] [person21]. Erklæring om modtagelse vil blive eftersendt. Købsfaktura 1635 og salgsfaktura 7465 for, at en Yamaha [...] er blevet leveret til [virksomhed22] [person21]. Erklæring om modtagelse vil blive eftersendt. 3 ANBRINGENDER Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte Klager fradrag for afholdte driftsomkostninger og købsmoms, der er dokumenteret ved fakturaer fra [virksomhed2], [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. Idet der er sket levering mod vederlag af de i fakturaerne omtalte varer. De følgende afsnit med anbringender vil indeholde de væsentligste hovedanbringender (punkt 3.1), den ændrede virksomhedsaktivitet i 2020 og frem (punkt 3.2), at der er realitet bag fakturaerne og generelt om bevisbedømmelse (punkt 3.3), at [virksomhed1] er rette omkostningsbærer for fakturaerne (punkt 3.4), at handelspartnernes momsregistrering er uden betydning for Klagers fradragsret (punkt 3.5), at fakturateksterne på enkelte fakturaer er ændret af andre end Klager (punkt 3.6), bemærkninger til Skattestyrelsens grundlag for afgørelsen (punkt 3.7), samt bemærkninger til Skattestyrelsens udlægning af telefonsamtalen af den 12. december 2022 (punkt 3.8) 3.1 Sammenfatning af de væsentligste hovedanbringender Klager gør i første række gældende, at der er sket levering af varerne, som fakturaerne vedrører, hvorfor der er realitet bag fakturaerne. Det gøres i anden række gældende, at [virksomhed1] er rette omkostningsbærer af fakturaerne. Herudover gøres i tredje række gældende, at leverandørernes forhold, herunder [virksomhed2], [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS, ikke skal komme Klager til skade ved bedømmelsen af, om der er sket levering mod vederlag i henhold til momslovens § 37 og i forhold til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for driftsomkostninger. Da Klager ikke er ”herre over” de nævnte forhold hos leverandørerne, og da Klager ikke er interesseforbundet med leverandørerne. Klager gør i fjerde række gældende, at der er sket salg af varerne, som fakturaerne vedrører, til Virksomhedens kunder, og at dette er dokumenteret ved erklæringer fra kunderne. Det gøres i femte række gældende, at Skattestyrelsen med deres begrundelse ikke har ført tilstrækkeligt bevis for, at der ikke er realitet bag vareleverancerne, og at Skattestyrelsen derfor forsat mangler at løfte bevisbyrden for at kunne nægte fradrag. Klager gør i sjette række gældende, at hvis Klager har bevisbyrden, at han da har løftet bevisbyrden for, at der reelt er sket levering af vareleverancerne, og at fradraget derfor skal anerkendes. Endelig gøres det i syvende række gældende, at Klager har accepteret en lav fortjeneste på motocrossmaskinerne, idet han ved salget har opnået en relation til kunden, hvorfor Klager har haft mulighed for eftersalg ved reservedele m.v. Afkastgraden har således været forretningsmæssigt begrundet. 3.2 Ændret virksomhedsaktivitet i 2020 og frem (salg af motocrossmaskiner) Det gøres gældende, at [virksomhed1]ændrede virksomhedsaktivitet i 2020 var baseret på saglige hensyn. Der er under punkt 2.1 redegjort for, at COVID-19-pandemien medførte en øget efterspørgsel på motocrossmaskiner, og at Klager som ung iværksætter var nødt til at indgå aftaler med forskellige handelspartnere for at finansiere købene af motocrossmaskiner til [virksomhed1]. Den ændrede virksomhedsaktivitet er et naturligt led i udviklingen af [virksomhed1]. Klager har tilpasset virksomheden for at imødekomme kundernes behov for at købe motocrossmaskiner. Et behov som ikke kunne dækkes af øvrige importører. 3.3 Levering af varerne dokumenterer realiteten bag fakturaerne Der er sket levering af de varer, som [virksomhed1] har købt i den kontrollerede periode. Skattestyrelsens antagelse om, at fakturaerne skulle være fiktive, er således forkert. Klager har med fremlæggelsen af de i punkt 2.3 omtalte fakturaer og erklæringer dokumenteret, at der er realitet bag handlerne. Købsfakturaerne understøttes af både salgsfakturaer og erklæringer, hvor køberne har kvitteret for, at motocrossmaskinerne er modtaget. Klager har ydermere fremlagt billeddokumentation for flere af motocrossmaskinerne. 3.3.1 Bevisbedømmelse Skattestyrelsen anfører i afgørelsen (side 21), at de fremlagte købs- og salgsbilag samt kvitteringsskrivelser ikke kan anvendes som dokumentation for, at der er sket køb og salg af motocrossmaskiner. ”De fremlagte købs- og salgsbilag sammenholdt med kvitteringsskrivelserne for nogle kunde, kan ikke anvendes som dokumentation på, at der er sket køb fra [virksomhed3] ApS og/eller [virksomhed4] ApS, og fra disse selskaber gennem [virksomhed2]. [virksomhed1] ses, at have købt motocross maskiner fra Sverige i alt 3 maskiner i henhold til fakturaer fra [virksomhed23] AB, fakturaen ses ikke betalt af [virksomhed1] eller bogført i virksomheden. Skattestyrelsen kan derfor ikke udelukke at [virksomhed1] køber motocross maskiner uden disse bogføres i virksomheden og betales af andre, og at det er disse motocross maskiner der forsøges dokumenteret solgt ved at fremlægge disse kvitteringsskrivelser.” I dansk ret gælder to grundprincipper for bevis. For det første er der som udgangspunkt fri bevisbedømmelse. Det vil sige, at det beror på en helt konkret vurdering, baseret på samtlige foreliggende faktiske oplysninger, hvad der skal anses som værende det rigtige faktum. For det andet er der som udgangspunkt fri bevisførelse. Det vil sige, at det som udgangspunkt ikke er lovreguleret, hvad der kan benyttes som bevismiddel i en given sag. I en skattesag, der verserer hos skattemyndighederne, er det ikke muligt at foretage en egentlig vidneførelse under strafansvar. Klager har således indhentet skriftlige erklæringer fra [virksomhed1]kunder. Erklæringerne skal understøtte de dokumenter, der er fremlagt i sagen i form af salgs- og købsfakturaer. Flere af erklæringerne er understøttet af billeder af motocrossmaskinerne. Erklæringerne kommer fra tredjemænd uden nærmere tilknytning til Klager eller [virksomhed1] end at de har været kunder i [virksomhed1]. Der er herved intet interessefællesskab. Klager har overvejet sine yderligere muligheder for at fremlægge beviser i sagen. Klager er dog udfordret af, at motocrossmaskiner ikke skal indregistreres i Danmark, da de primært bruges på lukkede baner og ikke på offentlige veje. Derfor har motocrossmaskinerne ikke et registreringsnummer (nummerplade), hvilket betyder, at Klager ikke kan opfordre Skatteforvaltningen til at slå de enkelte købere op i motorregisteret. 3.4 [virksomhed1] er rette omkostningsbærer af fakturaerne. Det gøres gældende, at [virksomhed1] er rette omkostningsbærer af fakturaerne. De til [virksomhed1] udstedte fakturaer opfylder kravene til en fuld faktura i momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1. Da der er tale om en indenlandsk handel, finder momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 1, ikke anvendelse, og der stilles således ikke krav om, at købers registreringsnummer (CVR- eller SE-nummer) fremgår af fakturaen. Der er ingen tvivl om, at [virksomhed1] er rette omkostningsbærer for fakturaerne. Idet købsfakturaerne udspringer af et handelsforhold mellem [virksomhed1] (som køber) og [virksomhed3] ApS samt [virksomhed4] ApS (som sælger). Den forkerte angivelse af CVR-nr. er begrundet i en reel fejl fra udstederen af fakturaen, jf. fremstillingen i punkt 2.2.5. Det er dokumenteret, at varerne er ”leveret til virksomheden” og Klager er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, som er udsted til [virksomhed1], jf. fremstillingen i punkt 2.3. Der er intet interessefællesskab mellem hverken Klager og [virksomhed3] ApS/ [virksomhed4] ApS eller Klager og det CVR-nr., der er angivet i fakturaerne (CVR-nr. [...4]). Klager har gjort brug af ekstern bistand til udarbejdelse af regnskaber mv. vedrørende [virksomhed1]. [virksomhed24], CVR-nr. [...8], har udarbejdet regnskab for [virksomhed1] til og med 2020, hvorefter [virksomhed25], CVR-nr. [...9], har forestået udarbejdelsen af regnskab samt andre administrative opgaver. [virksomhed25] har derfor udarbejdet regnskab mv. for indkomstårene 2021 og 2022. Det må ud fra fremstillingen være klart og bevist, at [virksomhed1] var rette omkostningsbærer for fakturaerne. Det skal herved ikke komme Klager til skade, at udstederen af fakturaerne har lavet en fejl. [virksomhed1] er herved berettiget til at fratrække fakturaerne i sit regnskab, både skattemæssigt og momsmæssigt. 3.5 Momsregistrering hos handelspartnerne 3.5.1 [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2] [virksomhed3] ApS er ifølge Skattestyrelsen alene registeret for selskabsskat (afgørelsens side 4). Skattestyrelsen har den 30. juni 2022 truffet afgørelse om, at virksomheden anses for fiktiv og derved ikke er omfattet af momslovens § 3. Afgørelsen begrundes bl.a. med, at virksomheden ingen kendte aktiver har, ligesom der ingen tegn er på indkøb af det som videresælges. Vi kan ved erklæring fremlagt som bilag 5 omtalt under punkt 2.3.1.1 dokumentere, at minimum én kunde har købt en maskine gennem [virksomhed1], og at denne maskine er købt via [virksomhed3] ApS. Det bestrides således, at den samlede aktivitet i [virksomhed3] ApS har været fiktiv. Det kan konstateres, at der som minimum er købt og solgt én maskine gennem virksomheden. [virksomhed3] ApS er herved omfattet af momslovens § 3, hvorfor virksomheden også burde have været registreret for moms. 3.5.2 [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...5] [virksomhed4] ApS har været registreret for selskabsskat og moms fra stiftelsesdatoen. Selskabets momsregistrering blev ifølge Skattestyrelsen inddraget af Skattestyrelsen den 8. juni 2022. To fakturaer, nr. 20220225 og 20220226, er udstedt efter Skattestyrelsen har inddraget momsregisteringen for [virksomhed4] ApS. De øvrige fakturaer er udstedt, mens [virksomhed4] ApS var momsregistreret. Det bestrides således, at Klager skal fratages retten til at fradrage fakturaer fra [virksomhed4] ApS som følge af, at momsregisteringen for [virksomhed4] ApS senere blev inddraget. 3.6 Ændrede fakturatekster Det gøres gældende, at Klager ikke har medvirket til at ændre fakturateksterne. De oprindelige fakturatekster, som angiver salg af motocrossmaskiner, skal derfor lægges til grund i nærværende klagesag. Klager har dokumenteret, at ændringerne ikke stammer fra ham. De oprindelige fakturatekster fremgår af [virksomhed1]ERP-system, og Klager er desuden i besiddelse af fremsendelsesmails med de oprindelige fakturatekster. Fakturateksterne er efter Klagers bedste overbevisning ændret af [person1], idet fakturaerne er sendt til de selskaber som [person1] har repræsenteret ([virksomhed4] ApS og [virksomhed3] ApS) og sidenhen videresendt/overleveret til [virksomhed1]kunder. Klager oplyser, at baggrunden for dette set-up var, at slutkunden herved fik udleveret en fysisk faktura af [person1], i forbindelse med afhentningen af motocrossmaskinerne. Da ændringerne ikke stammer fra Klager, har Klager naturligvis også bidraget i forbindelse med efterforskningen af [virksomhed3] ApS og [person1] ved [region1] Politi. Klager har været indkaldt som vidne i sagen. Retsmødet den 13. september 2023 blev dog aflyst som følge af [person1]s udeblivelse. Som dokumentation herfor er vedlagt bilag 4. Ligesom der henvises til, at Klager aktivt har medvirket til at belyse sagen overfor Politiet. Ovenstående oplysninger er afgørende for en korrekt afgørelse i klagesagen. Klager har både leveret de maskiner, han har redegjort for, og udstedt fakturaer, der stemmer overens med de leverede varer. Dette understøtter Klagers beskrivelse af hændelsesforløbet og dokumenterer, at fakturaerne ikke er konstruerede. 3.7 Bemærkninger til Skattestyrelsens grundlag for afgørelsen Skattestyrelsen har på afgørelsens side 17 oplistet de momenter, som ifølge Skattestyrelsen understøtter, at der er tale om fiktive handler. Nedenfor skal vi komme med vores bemærkninger hertil. 3.7.1 Levering af maskinerne Skattestyrelsen anfører, at [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS sælger motocross maskiner til [virksomhed1] direkte, men levering sker direkte til slutkunden. Klager oplyser, at der både er sket direkte levering til slutkunden og aflevering direkte i butikken. Skattestyrelsens generelle antagelse om, at motocrossmaskinerne er sendt direkte til slutkunden, er således forkert. Klager har ved en stor andel af handlerne både set maskine og kunde. 3.7.2 Fakturanr. 1473 Skattestyrelsen anfører, at fakturanr. 1473 fra [virksomhed2] ses fratrukket 26/12-2020, selvom fakturaen først er udstedt den 15/1-2021. Fakturaen betales 18/1-2021, hvor fakturaen igen bogføres og fratrækkes. Klager oplyser, at han ikke kan se, at denne faktura er bogført i 2020, og at der dermed må være tale om en fejl fra Skattestyrelsens side. 3.7.3 Ikke bogførte eller betalte fakturaer Skattestyrelsen anfører, at [virksomhed1] er i besiddelse af fakturaer fra [virksomhed3] ApS, som hverken ses bogført eller betalt. Klager oplyser, at dette skyldes, at [virksomhed3] ikke har fremsendt kreditnotaer på fakturaerne. Fakturaerne er derfor ikke bogført ind i ERP-systemet og er ikke medtaget i grundlaget for momsreguleringen. 3.7.4 [virksomhed3] ApS ikke momsregistreret Skattestyrelsen anfører, at [virksomhed3] ApS ikke på noget tidspunkt ses at have været momsregistreret. Der henvises til bemærkningerne herom i punkt 3.5. 3.7.5 Afkast ved salg af motocrossmaskiner Skattestyrelsen anfører, at Klager har oplyst, at det er [virksomhed3] ApS/[virksomhed4] ApS, som fortæller hvem køber af maskinerne er, hvilket er i overensstemmelse med den fremsendte korrespondance. Skattestyrelsen undrer sig over, at [virksomhed3] ApS/[virksomhed4] ApS ikke selv sælger motocross maskinerne direkte, når de angiver slutkunden, i stedet for at sælge igennem [virksomhed1], som tjener 2-3 % på handlerne. Klager oplyser, at han, med den information han har nu, vurderer, at [virksomhed3] ApS/[virksomhed4] ApS med en blanding af reelle handler og fiktive handler, har haft til hensigt at bruge [virksomhed1] til dokumentfalsk og svindel, uden Klagers viden. Herved har indtægten for [virksomhed3] ApS/[virksomhed4] ApS været væsentligt større end de 2-3 % per handel. 3.7.6 Påstanden om, at [person1] skulle have dikteret indholdet af fakturateksterne Skattestyrelsen anfører, at det er [person1], der dikterer, hvad der skal stå på fakturaerne og til hvilket CVR-nr. de skal udstedes til, samt at fakturaerne skal sendes på mail til [person1]. Klager oplyser, at det er korrekt forstået at [person1] har oplyst hvilken motocrossmaskine, der er solgt til en navngiven kunde. Eftersom [person1] har stået for en række salg, er det naturligt, at [person1]i et eller andet omfang definerer hvilken maskine, der er solgt, og afledt heraf, hvilken ordlyd fakturateksten skal have. Der er tale om spekulation fra Skattestyrelsens side, der ikke er begrundet. [person1] har som oplyst ændret i en række fakturaer, efter at de er afsendt fra Klager. Havde [person1] ønsket at diktere, hvad der skulle stå i fakturateksterne, og havde Klager været bekendt med, at [person1] antageligt har taget Klager ved næsen ved enkelte salg, ville der ikke være behov for, at [person1] forfalskede en række af de fakturaer, som er afsendt fra [virksomhed1]. 3.7.7 Mails med fakturaer sendes forbi [person1], før de når slutkunden Skattestyrelsen anfører, at det ikke er normalt i et handelsforhold, at [virksomhed8] udsteder fakturaer til kunder, men at disse fremsendes på mail til [person1], hvilket giver mulighed for at ændre fakturaens indhold. Dette ses at være sket i forhold til de indhentede fakturaer fra kunderne. Klager oplyser, at dette set-up er etableret for at lette arbejdsbyrden med, at fakturaerne blev leveret til kunderne. Klager kunne på ingen måde forudse, at [person1] ville ændre i fakturateksten, hvorfor dette ikke skal komme Klager til skade. 3.7.8 Opkrævning for delvist indbetalt faktura fra [virksomhed26] ApS Skattestyrelsen anfører, at der ikke foreligger oplysninger om, at Klager har forsøgt at inddrive beløbet mellem den udstedte faktura på 162.500 kr. og det af [virksomhed26] ApS betalte beløb på 125.812,50 kr., som er det beløb, som fremgår af den faktura, de har modtaget. Klager oplyser, at han vil undersøge dette forhold nærmere. 3.7.9 Angivelse af stelnummer (identifikation) Skattestyrelsen anfører, at motocross maskinerne på fakturaerne ikke er identificeret ved angivelse af stelnummer, hvorfor tilstedeværelsen af maskinerne ikke kan verificeres. Klager oplyser, at det manglende stelnummer hovedsageligt vedrører den ”direkte levering” fra [person1], og at de øvrige fakturaer opgiver stelnummeret. 3.8 Skattestyrelsens udlægning af telefonsamtalen af den 12. december 2022 Skattestyrelsen har på afgørelsens side 3 og 4 skrevet, at Klager ved en telefonsamtale den 12. december 2022 har forklaret, at han nok var blevet taget ved næsen af [person1], fordi: [virksomhed1] har købt motocross maskiner af [virksomhed3] ApS/[virksomhed4] ApS, [virksomhed1] har solgt motocross maskinerne videre til kunder, der er oplyst af [person1] Kunderne overførte ofte pengene til [virksomhed1] forud, hvorefter [virksomhed1] overførte dem til [virksomhed3] ApS eller [virksomhed4] ApS [virksomhed3] ApS/[virksomhed4] ApS har købt maskinerne i udlandet, [virksomhed3] ApS/[virksomhed4] ApS har efterfølgende ”leveret” motocross maskinerne direkte til kunderne [virksomhed1] har ifølge det oplyste haft en fortjeneste på 2-3 % ved handlerne Klager fastholder, at han under hele samhandelsforholdet har anset handlerne som reelle. Dette gælder både de salg, der er beskrevet ovenfor, og de salg, hvor Klager har været mere involveret og personligt har set både maskinen og køberen. Antagelsen om, at Klager skulle være blevet taget ved næsen af [person1], er baseret på de oplysninger, som Skattestyrelsen og Politiet har fremlagt efterfølgende. Denne antagelse vedrører dog kun de handler, hvor Klager ikke har været personligt involveret og derfor ikke har set maskinerne. Da Klager selvsagt kan bevidne, at en større del af maskinerne er solgt i reel handel. Det faktum, at [virksomhed3] ApS/[virksomhed4] ApS har købt maskinerne i udlandet, medfører ikke i sig selv, at der er tale om fiktive handler. Der produceres ikke motocrossmaskiner i Danmark. Motocrossmaskinerne importeres fra udlandet fra producenter som Honda, Yamaha, KTM, Susuki, Kawasaki, Husqvarma og Husaberg. Det er derfor helt naturligt, at maskinerne købes i udlandet. Det faktum, at [virksomhed3] ApS/[virksomhed4] ApS ved flere lejligheder har stået for transaktionerne, medfører ligeledes ikke, at der er tale om fiktive handler. Der er tale om en antagelse fra Klagers side og ikke et bevismæssigt faktum. Det faktum, at [virksomhed1] har haft en mindre fortjeneste på handlerne, betyder ikke, at der er tale om fiktive handler. Der er tale om et handelsforhold mellem uafhængige parter, hvor begge parter har accepteret den fortjeneste, der har været ved handlerne. Det er vigtigt at bemærke, at [virksomhed1] ved salg af motocrossmaskinerne etablerede et forhold til kunderne, hvilket gjorde, at kunderne fremover ville vælge [virksomhed1] som deres foretrukne butik, når de skulle købe motocrossudstyr eller tune deres maskiner. Klager accepterede derfor den mindre fortjeneste på handlerne med en forventning om at opnå større fortjeneste på sigt. Ved vurderingen af realiteten bag handlerne skal Skatteankestyrelsen tage højde for, at motocrossmaskinerne er solgt under forskellige faktiske forudsætninger. Skatteankestyrelsen bør derfor tillægge det betydelig bevisværdi, at Klager åbent og ærligt redegør for, hvilke motocrossmaskiner der er solgt med hans indblanding og hvilke, der er solgt uden hans indblanding. Dette understreger Klagers villighed til at risikere at inkriminere sig selv ved at give en fuldstændig og ærlig redegørelse. …” Klageren har på et møde med Skatteankestyrelsen redegjort for samhandlen med [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed2]. Klageren forklarede blandt andet vedrørende samarbejdet med [virksomhed3] og [virksomhed4], at kontakten til [person1] opstod under corona grundet stor efterspørgsel efter motocross-maskiner, idet klageren var blevet gjort bekendt med, at [person1] kunne skaffe maskiner hjem fra kontakter i udlandet, hvor markedet endnu ikke var udtømt. Klageren forklarede herefter, at det blev aftalt, at klageren skulle give [person1] en liste over, hvilke maskiner der havde interesse, hvorefter [person1] ville fremsende en liste over, hvilke maskiner [person1] kunne skaffe og til hvilke priser. Derudover forklarede klageren om relationen til [virksomhed2], herunder at klageren har sparret med [virksomhed2] siden opstarten af sin virksomhed, da [virksomhed2] er kendt i branchen. Denne sparring har løbende udviklet sig til et økonomisk samarbejde, da klageren fik flere forespørgsler på reparationer, som klageren sendte videre til [virksomhed2]. Klageren forklarede derudover, at samarbejdet med [virksomhed2] også har udviklet sig ved, at [virksomhed2] har kunder, som ønsker at købe maskiner. Derfor indgik klageren og [virksomhed2] efter flere møder en samarbejdsaftale om, at [virksomhed2] investerede i maskiner, som [virksomhed2] kunne have udstillet i klagerens showroom. Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har i udtalelse af 13. april 2026 erklæret sig enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Klagerens repræsentant er ikke fremkommet med bemærkninger til Skattestyrelsens indstilling eller Skattestyrelsens udtalelse hertil. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med i alt 3.305.793 kr. for indkomstårene 2021 og 2022. Forhøjelsen skyldes dels, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for virksomhedens udgifter til tre underleverandører på i alt 3.206.721 kr., dels, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag grundet manglende dokumentation for afholdte udgifter på i alt 99.072 kr. Retsgrundlaget Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden. Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler - i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt skatteyderen, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR. Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt. Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter. Landsskatterettens begrundelse og resultat Udokumenterede varekøb Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for bogførte udgifter til varekøb på i alt 99.072 kr. i indkomståret 2021. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for de bogførte udgifter. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har fradrag for de bogførte udgifter til varekøb, idet klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgifter til underleverandører Skattestyrelsen har videre ikke godkendt fradrag for udgifter til tre underleverandører på i alt 3.206.721 kr. i indkomstårene 2020 og 2021, idet Skattestyrelsen har anset udgifterne til underleverandørerne for at være fiktive. Landsskatteretten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder vedrørende underleverandørerne og samhandlen med underleverandørerne, at de fremlagte fakturaer ikke kan anses for at være reelle. Landsskatteretten finder det på denne baggrund ikke for godtgjort, hvad udgifterne er anvendt til, herunder er det ikke godtgjort, at de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.