Hovedaktionær beskattet af kørselsgodtgørelse, fri telefon og private udgifter

Journalnr. 24-0025817 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2021 Skattepligtig kørselsgodtgørelse 71.798 kr. 0 kr. Stadfæstelse Beskatning af fri telefon 3.000 kr. 0 kr. Nedsættes til 2.250 kr. Yderligere løn i form af klagerens selskabs leje af klagerens sommerhus 11.500 kr. 0 kr. Stadfæstelse Yderligere løn i form af udgifter afholdt til hotelovernatninger af klagerens selskab 13.717 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2022 Skattepligtig kørselsgodtgørelse 65.177 kr. 0 kr. Stadfæstelse Beskatning af fri telefon 3.000 kr. 0 kr. Nedsættes til 2.250 kr. Yderligere løn i form af klagerens selskabs leje af klagerens sommerhus 11.500 kr. 0 kr. Stadfæstelse Yderligere løn i form af udgifter afholdt til hotelovernatninger af klagerens selskab 3.264 kr. 0 kr. Stadfæstelse Yderligere løn i form af udgifter afholdt af klagerens selskab til køb af køkkenudstyr og service hos [virksomhed1] og dekoration hos [virksomhed2] 47.716 kr. 0 kr. Nedsættes til 41.444 kr. Faktiske oplysninger Klageren er via sit holdingselskab [virksomhed3] ApS hovedaktionær og eneejer af selskabet [virksomhed4] A/S (herefter selskabet) med CVR-nr. [...1], og klageren er selskabets direktør. Selskabet er registreret med branchekode 801000 Efterforskning og private vagt- og sikkerhedstjenester og med formålet ”handel og service samt i forbindelse hermed stående virksomhed”. Selskabets regnskabsår er 1. juli til 30. juni. Selskabet blev udtaget i en stikprøvekontrol, og Skattestyrelsen var på kontrol i selskabet den 26. oktober 2022, hvor de gennemgik udvalgte bilag. På baggrund af kontrollen i selskabet traf Skattestyrelsen også afgørelse overfor klageren om bl.a. beskatning af udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse, beskatning af fri telefon og beskatning af yderligere løn på baggrund afholdelse af udgifter, som Skattestyrelsen vurderede, var klagerens private udgifter. Beskatning af kørselsgodtgørelse Klageren fik i indkomståret 2021 udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse på 71.798,20 kr. og 65.177,45 kr. i indkomståret 2022 fra selskabet. De kørselsbilag, som har dannet grundlag for selskabets udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse til klageren, er opgjort pr. måned, og indeholder oplysninger om det samlede antal kørte kilometer, nummerpladen på den bil, der blev anvendt, dato, klokkeslet, en beskrivelse, som er angivet til ”Kontrol”, formål angivet som ”Arbejde”, fra og til, hvor ”fra” er angivet som ”[by1]” og ”til” som et givent rutenummer. Der er anført kilometertæller start og slut, samlet kilometer, samt selskabets stempel og en underskrift, som klageren på møde med Skatteankestyrelsen har bekræftet at være hans. Skattestyrelsen fik i forbindelse med deres første kontrol i selskabet fremvist A4-mapper indeholdende selskabets kørselsbilag, hvor hver medarbejder havde en mappe med angivelse af deres navn og CPR-numre for de medarbejdere, som selskabet udbetalte kørselsgodtgørelse til. De ruter, som var oplyst som værende ”til”-destinationen fremgik af et separat bilag i form af et A4-ark med angivelse af de pågældende ruter. Repræsentanten oplyste til Skattestyrelsen, at ruterne blev ændret fra april 2022, således, at der kom nye rutenumre på dette tidspunkt. Ruterne er i både de nye og de gamle ruter, oplistet med start og slut ”hjem”, og derudover med angivelse af forskellige butikker i forskellige byer. F.eks. er rute 3 i de nye ruter (rute 7 i gammel ruteplan) angivet som følgende: ”Start: Hjem [virksomhed5] [by2] [virksomhed6] [by3] [virksomhed6] [by4] [virksomhed6] [by5] Slut: Hjem Km i alt ca.: 730 Klagerens bopæl var indtil den 22. marts 2022 [adresse1], [by1], hvorefter klageren flyttede til [adresse2], [by1]. Der er ikke sket korrektioner på det i ruterne angivne kilometertal på tidspunktet, hvor klageren flyttede. Klageren og repræsentanten har på mødet med Skatteankestyrelsen oplyst, at den faktiske forskel i antal kilometer ikke er særlig stor, fordi klageren i udgangspunktet kører således, at han undgår myldretidstrafik, og ikke nødvendigvis den korteste rute. Ved opslag på googlemaps og med anvendelse af klagerens to private adresser, og adresserne på de pågældende varehuse i ovenstående rute 3/7, og ved anvendelse af [virksomhed6] i [by3] ses følgende kilometer: Rute 3 (ny rute): [adresse1], [by1] – [adresse3], [by2] – [adresse4], [by3] – [adresse5], [by4] – [adresse6], [by5] – [adresse1], [by1] – i alt 735 km. Rute 7 (gammel rute): [adresse2], [by1] – [adresse3], [by2] – [adresse4], [by3] – [adresse5], [by4] – [adresse6], [by5] – [adresse2], [by1] – i alt 724 km. Ifølge klagerens kørebøger har han kørt rute 7 (gamle ruter) syv gange i perioden 12. november 2021 til 17- marts 2022. Alle gange er ruten angivet til at være 742 km. Den nye rute 3 blev ifølge kørebøgerne kørt tre gange i perioden 10. maj 2022 til 23. september 2022, og registreret med 741 km. I Skattestyrelsens afgørelse er der oprettet et skema over selskabets nye ruter, det antal kilometer, som selskabet har opgjort, og det antal kilometer, som fremgår af kørselsbilagene. Der er ikke overensstemmelse mellem selskabets opgjorte rute-kilometer og det antal kilometer, der er opgjort i kørebilagene for perioden, hvor de nye ruter har været anvendt. Klageren har på møde med Skattestyrelsen den 8. august 2023 forklaret, at kontrollen med udbetaling af kørselsgodtgørelse er sket i forbindelse med indtastning af oplysningerne i skemaet, hvilket klageren selv gør. Han har fået det relevante data fra [software1] appen, som viser, hvor de enkelte medarbejdere har været. På mødet blev også forklaret, at der foreligger kontrolrapporter for de kontroller, som den pågældende medarbejder har foretaget i de enkelte butikker. Der foreligger ikke oplysninger i det fremsendte bilagsmateriale omkring den gennemførte kontrol. Klageren har ligeledes oplyst, at der har været 2 kørselsbilag, som var forkerte, fordi ruterne ved en tastefejl har været forkert. Skattestyrelsen fik udleveret 3 nye kørselsbilag med tilrettede ruter i forbindelse med deres møde med selskabet. Klageren forklarede også, at han den 24. august 2021 havde fået kørselsgodtgørelse for en rute, der ikke var kørt, fordi klageren blev syg. Klageren forklarede ligeledes, at han i forbindelse med skift af bil, ikke fik registret den nye nummerplade korrekt på kørselsbilagene. Af kørebogen for oktober 2022 fremgår følgende: 05.10.22 rute 4 274 km. 12.10.22 rute 5B 319 km. 20.10.22 rute 4 617 km. 26.10.22 rute 5B 834 km. Rute 5B er i den nye ruteplan angivet til 310 km. Rute 4 var på både den gamle og den nye ruteplan angivet til ca. 260 km. Rute 5B var på den gamle ruteplan (før marts 2022) angivet til ca. 830 km. Rute 5B er udover ovenstående ture i oktober 2022 ifølge kørebøgerne kørt tre gange i perioden 6. april 2022 til 29. august 2022, hvor ruten er angivet med henholdsvis 319 km., 320 km. og 321 km. I relation til rute 5B (gammel ruteplan)/6 (ny ruteplan) har selskabet glemt [virksomhed6] i [by6]. Selskabet har i ruteplanerne oplyst ruten til ca. 830 km., og har fremlagt et udprint fra Krak.dk som også viser 830 km. på ruten fra den nye bopæl, inkl. [by6]. Hovedanpartshaveren har oplyst 833 km. i kørebogen på ruter kørt efter de nye ruter trådte i kraft. Der er ingen af kørebøgerne, der indeholder oplysninger om eventuelle afvigelser fra ruterne. På retsmødet den 25. februar 2026 udleverede repræsentanten et skriv udarbejdet i Co-Pilot med information om afvigelser mellem strækninger målt på digitale kort og bilens triptæller. Fri telefon Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at det følger af ansættelseskontrakterne, at medarbejderne selv skal stille telefoner til rådighed, men at der er en selskabsbetalt telefon på de adresser, hvor der er faste vagtkontroller, samt i selskabets biler. Skattestyrelsen har gennemgået telefonregninger til selskabet fra [virksomhed7] og har bl.a. fundet grund til at undersøge nærmere omkring mobilnummer [telefon1] registreret til klageren. Der foreligger ikke tro- og loveerklæringer fra klageren, men han har oplyst til Skattestyrelsen, at hans kontrakt har en bestemmelse om, at han ikke må anvende selskabets telefon privat. Klageren har ligeledes oplyst, at han er den eneste medarbejder, som har telefon på sig 24 timer i døgnet. Hvis klageren skal supportere vagtordningen, bliver denne telefon viderestillet til hans private mobiltelefon. Der foreligger ikke dokumentation for, at selskabet har ført kontrol med anvendelsen af mobiltelefonerne. Klageren har en privat mobiltelefon, og han oplyste sit private mobilnummer til Skattestyrelsen på deres møde den 8. august 2023. Klagerens arbejdsgiverbetalte mobilnummer [telefon1] er anført på faktura fra klageren til selskabet for leje af klagerens sommerhus. Skattestyrelsens sagsbehandler har den 20. juni 2025 oplyst til Skatteankestyrelsen, at klagerens hustru har modtaget en afgørelse for indkomstårene 2021 og 2022, hvori hun er blevet beskattet af fri telefon med 3.000 kr. årligt. Sagsbehandleren mente, at klageren opfyldte betingelserne for ægtefællerabat. Omkostninger afholdt af selskabet anset for afholdt i klagerens personlige interesse Leje af klagerens sommerhus Selskabet lejede i indkomstårene 2021 og 2022 klagerens private sommerhus. Selskabet betalte 11.500 kr. hvert indkomstår i henhold til faktura udstedt af klageren til selskabet, og med angivelse af at beløbet skal overføres til en angiven bankkonto. I indkomståret 2021 blev beløbet bogført på konto 3411 Husleje u/moms den 3. august 2021 og i indkomståret 2022 blev beløbet bogført på konto 2770 Rejseudgifter den 19. august 2022. Klageren forklarede på Skattestyrelsens kontrol, at selskabet én gang årligt afholdte en tur for de fastansatte vagter, hvor der også blev afholdt personalemøde. Efterfølgende har selskabet sendt informationer til Skattestyrelsen om, at turene var den 21. juni 2021 til den 25. juni 2021 og den 11. juli 2022 til den 17. juli 2022. Selskabet fremsendt også dagsordner for de pågældende møder samt en liste over mødedeltagere. I 2021 var der 9 emner på dagsordenen og i 2022 var der 12 emner. I indkomståret 2021 deltog følgende medarbejdere: [klager], [person1], [person2], [person3] og [person4]. I indkomståret 2022 deltog [klager], [person1], [person2], [person3] og [person5]. Klageren oplyste til Skattestyrelsen, at forplejningen blev afholdt privat, og i 2021 beløb det sig til 641,55 kr. og i 2022 til 1.608,26 kr. På mødet med Skattestyrelsen den 8. august 2023 forklarede klageren, at de bl.a. lavede teambuilding og drøftede strategi på møderne, og at det var billigere at leje hans sommerhus end at tage på hotel. Klageren oplyste ligeledes, at der kun var mødepligt for ham sev og tre ansatte, samt at de ansatte ikke fik løn for at deltage, og at de kunne køre hjem og overnatte. Der er for perioden 21. juni til 25. juni 2021 udbetalt kørselsgodtgørelse til [person6] for 3 turer. Den ene til [by7], den anden til en rute [by8], [by9] og [by10] og den sidste rute til [by11] og [by12]. I 2022 har selskabet udbetalt kørselsgodtgørelse i perioden fra den 11. juli 2022 til den 17. juli 2022 til klageren for én tur kørt på ruten [by2], [by3], [by4] og [by5]. På mødet med Skatteankestyrelsen forklarede klageren, at selskabet i tidligere år havde lejet et sommerhus hos tredjemand, men da han købte et sommerhus, var det billigere for selskabet at leje klagerens sommerhus. Klageren oplyste, at han prissatte lejen ved at kigge på [site1]s hjemmeside for lignende huse i perioden, og derefter satte prisen lavere end det, han kunne finde på hjemmesiden. Repræsentanten har efterfølgende sendt en kopi af et lejebevis fra [virksomhed8], adresseret til selskabet for leje af et sommerhus i perioden 6. juni 2019 til 8. juni 2019. Der fremgår ikke pris af dokumentet, men det fremgår at huset er til maksimalt 24 personer, og at ferieboligen er til rådighed fra kl. 16.00 på indflytningsdagen og til kl. 10.00 på udflytningsdagen. Repræsentanten har, i forbindelse med fremsendelse af bemærkninger til erklæring og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse den 15. september 2025, sendt kopi af yderligere dokumenter vedrørende sommerhuset, hvoraf fremgår, at prisen for at leje sommerhuset via [virksomhed8] i 2019 var 5.237 kr. ekskl. forbrug. Det fremgår også af den nye dokumentation, at prisen oprindeligt var 11.305 kr., og at der er givet en rabat på 6.218 kr. Der er ligeledes sendt en mail-bekræftelse fra [virksomhed8] fra den 16. marts 2020, som bekræfter, at ”[virksomhed4]” lejede en feriebolig fra den 21. marts 2020 til den 24. marts 2020. Klageren oplyste, at han ikke har betalt skat af udlejningen, da beløbet er lavere end bundfradraget. Hotelovernatninger Selskabet har i indkomståret 2022 afholdt omkostninger til 5 hotelophold i [by13]. Et ophold om måneden fra august 2021 til januar 2022, undtagen i november 2021. Fredag den 6. august 2021 til søndag den 8. august 2021 Fredag den 24. september 2021 til søndag den 26. september 2021 Torsdag den 21. oktober 2021 til søndag den 24. oktober 2021 Fredag den 10. december 2021 til søndag den 12. december 2021 Fredag den 28. januar 2022 til søndag den 30. januar 2022 Hotelovernatningerne er bogført på konto 2770 Rejseudgifter: Dato Tekst Beløb ekskl. moms Moms 02-08-2021 [virksomhed9] - [site2] 2.587,40 kr. 0,00 kr. 20-09-2021 [virksomhed9] - [site2] 3.257,28 kr. 0,00 kr. 19-10-2021 Visa køb DKK 4110,00 3.288,00 kr. 822,00 kr. 13-12-2021 Visa køb DKK 3762,51 3.010,01 kr. 752,50 kr. 18-01-2022 [site2][kontonr.2] 3.264,00 kr. 0,00 kr. I alt 15.406,69 kr. 1.574,50 kr. Selskabet har sendt kopi af visse bilag relateret til hotelovernatningerne til Skattestyrelsen. Af disse bilag ses følgende beløb: Dato Tekst Beløb ekskl. moms Moms 28. 01.22 – 30.01.22 [virksomhed10] - [site2] 2.611,20 kr. 652,80 kr. 10.12.21 – 12.12.21 [virksomhed11] - [site2] - - 21.10.21 – 24.10.21 [virksomhed11] - [site2] 2.688,00 kr. - I alt 5.299,20 kr. 652,80 kr. Repræsentanten har, i forbindelse med fremsendelse af bemærkninger til erklæring og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse den 15. september 2025, sendt kopi af yderligere dokumenter vedrørende hotelovernatningerne. Det eneste nye bilag er et billede af en e-mail til klageren fra [site2], hvoraf fremgår, at prisen for overnatningen den 10. december 2021 til den 12. december 2021 var 3.762,51 kr. inkl. skatter og gebyrer, som ikke er udspecificeret. Der er ligeledes fremsendt bilag vedrørende overnatningerne den 28. januar 2021 til den 30. januar 2021 og den 21. oktober 2021 til den 24. oktober 2021, men disse bilag er identiske med de tidligere fremsendte. På Skattestyrelsens kontrol har klageren oplyst følgende omkring nogle af hotelregningerne for overnatninger i [by13]: Fredag den 6. august 2021 til søndag den 8. august 2021 – Triple room – [virksomhed9]: ”Kontrolbesøg: Hovedaktionæren fortæller, at det er ham selv der har overnattet i forbindelse med, at han har holdt personalemøde i [by13] for de medarbejdere der er ansat på Sjælland….” Fredag den 24. september 2021 til søndag den 26. september 2021 – Family room – 4 personer – [virksomhed9]: ”Kontrolbesøg … Hovedaktionær fortæller at han med en månedsopfølgning har afholdt personalemøder med personalet på Sjælland. Han fortæller endvidere, at det har været i forbindelse med opstart af ansat personale på Sjælland…” Det følger af mødereferatet med Skattestyrelsen af 8. august 2023, at klageren besøgte [virksomhed12] med henblik på at få dem som kunde, hvilket lykkedes i 2022. Han bookede [virksomhed9], fordi det var tæt på [virksomhed12] [by13]. Torsdag den 21. oktober 2021 til søndag den 24. oktober 2021 – One Bedroom Apartment – [virksomhed13]: Kontrolbesøg … Hovedaktionæren fortæller, at det også har været i forbindelse med månedsopfølgning på personalemøder. Han forklarer at han har startet afdelingen op på Sjælland medio 2021.” Ifølge fakturaen fra [site2] blev værelset booket søndag den 17. oktober 2021. Fredag den 10. december 2021 til søndag den 12. december 2021: Lejlighed med 1 soveværelse, [virksomhed11]. Ifølge fakturaen fra [site2] blev værelset booket torsdag den 9. december 2021. Fredag den 28. januar 2022 til søndag den 30. januar 2022: Superior Apartment, [virksomhed10]. Ifølge fakturaen fra [site2] blev værelset booket søndag den 16. januar 2022. De tre fremlagte fakturaer fra [site2] er alle udstedt til selskabet. På mødet med Skattestyrelsen den 8. august 2023 forklarede klageren, at han tog turene til Sjælland når han havde tid, og det var ofte i weekenden. Han havde oftest haft sin ansatte [person1] med, hvorfor der blev booket større værelser. Skattestyrelsen efterspurgte dokumentation på indkaldelser til personalemøder. Selskabet har fremlagt nedenstående dokumentation for Skattestyrelsen, relateret til de enkelte overnatninger: Mailkorrespondance om, at der skal afholdes en jobsamtale den 7. august 2021, hvor selskabet i en mail skriver ”vi har en ledig tid kl. 10:00” og den jobsøgende skriver ”det lyder dejligt. Vi ses i morgen, og denne mail er dateret den 6. august 2021. Mailkorrespondance om, at en person kommer til jobsamtale den 24. august 2021, hvor der er fremlagt en mail afsendt fra selskabet til en ”[person7]”, også med en mail registreret ved selskabet, om at vedkommende kommer i morgen og tager en snak. Mailen er dateret den 23. august 2021. Mail fra klageren af 14. oktober 2021 til [person1] om hvad der skal være klar inden de kører ”næste weekend”. Listen består af følgende: ”Spejl, mobilholder, måtte til bagage, betræk til sæde, måtter, pengeskab og træplader”. Et vagtkontrolskema fra [virksomhed12] [by14] den 10. december 2021, udfyldt af ”[klager]”, og et vagtkontrolskema fra [virksomhed12] [by13] den 23. oktober 2021 udfyldt af ”[klager]”. Til Skattestyrelsen har repræsentanten bemærket, at de fleste hotelovernatninger er booket 3-4 dage før besøget. På mødet med Skatteankestyrelsen uddybede klageren, at selskabet havde vækstet meget på Sjælland og langt størsteparten af de 40 nyansatte som selskabet havde fået, var bosat på Sjælland, hvor selskabet bl.a. har fået opgaver for [butikscenter1] og [virksomhed14]. Hovedparten af selskabets vagter er deltidsansatte, som har andet job ved siden af. klageren har også rigeligt at lave i hverdagene, hvorfor jobsamtaler og møder på Sjælland, blev lagt i weekenderne. Baggrunden for, at selskabet bookede store værelser var, at det var billigere end at booke to enkeltværelser til klageren og hans medarbejder, der deltog på turene. Klageren oplyste, at der ikke var nogle personlige årsager til, at han skulle til [by13], og at hans søn også ofte spillede fodbold i weekenden. Repræsentanten har den 25. februar 2026 fremsendt kopi af et bankkontoudtog, som viser en betaling til [site2] den 13. december 2021 på 3.762,51 kr., kopi af et afregningsbilag fra [virksomhed15] udstedt til selskabet for at krydse [adresse9] den 10. og 12. december 2021, samt et print, som viser indtjekning fredag den 10. december og udtjekning søndag den 12. december 2021. Køb ved [virksomhed1] og [virksomhed2] Skattestyrelsen modtog bl.a. kopi af bilag 702, som er en e-mail fra [virksomhed1] af 2. maj 2022 i forbindelse med kontrollen den 26. oktober 2022. Selskabet har købt diverse køkkenudstyr hos [virksomhed1] for i alt 42.000 kr. inkl. moms. Købet er bogført med bilag 702 den 4. maj 2022 på konto 3617 ”mindre anskaffelser” med 33.600 kr. og på konto 9603 ”Indgående moms” med 8.400 kr. Som dokumentation for udgiften fik Skattestyrelsen, efter den første kontrol, fremsendt en detaljeret bon, datereret den 18. maj 2022. Selskabets navn fremgår ikke af bonnen. Heraf fremgår en stor mængde [virksomhed16] porcelæn, hvoraf størstedelen var forskelligt musselmalet porcelæn. Derudover var der bl.a. købt pander, gryder og [virksomhed17] bestik. Bonnen viser et nettokøb på 33.600,04 kr. og 8.399,96 kr. i moms. Af mailen af 2. maj 2022 fra butikschefen i [virksomhed1] [butikscenter2], sendt til [e-mail1] fremgår følgende: ”Hej [klager] og [person8] Som aftalt samlet tilbud kr. 42.000 … Vi talte til sidst om [virksomhed18] [...]* som jeg kan sælge for kr. 4895(Vejl.kr.7495) Denne er ikke indeholdt i ovenstående tilbud …” *dette er en grill. Klageren har oplyst til Skattestyrelsen, at de ikke har købt grillen. Det musselmalede service består af følgende på bonnen fra [virksomhed1]: BESKRIVELSE ANTAL NETTOBELØB MOMS I ALT MUSSELMALET SKÅL PÅ FOD 17CM 2 1.075,14 kr. 268,79 kr. 1.343,93 kr. MUSSELMALET RIFLET SKÅL 28 CM 1 1.108,77 kr. 277,19 kr. 1.385,96 kr. MUSSEL RIFLET SKÅL 18 CM 1 599,17 kr. 149,79 kr. 748,96 kr. MUSSEL RIFLET SKÅL 21 CM 1 688,77 kr. 172,19 kr. 860,96 kr. MUSSEL RIFLET SKÅL 24 CM 1 873,57 kr. 218,39 kr. 1.091,96 kr. MUSSELMALET RIFLET FAD 34 CM 1 1.556,77 kr. 389,19 kr. 1.945,96 kr. MUSSEL RIFLET TEKANDE 1 856,77 kr. 214,19 kr. 1.070,96 kr. MUSSEL RIFLET FAD PÅ FOD 1 1.052,77 kr. 263,19 kr. 1.315,96 kr. MUSSEL RIFLET KRUS 2 STK. 4 1.791,89 kr. 447,97 kr. 2.239,86 kr. MUSSELMALET RIFLET FAD 30,5CM 1 688,77 kr. 172,19 kr. 860,96 kr. MUSSELMALET SAUCEKANDE 37 CL 1 604,77 kr. 151,19 kr. 755,96 kr. MUSSEL RIFLET ASIET 23 CM 8 2.777,38 kr. 694,34 kr. 3.471,72 kr. MUSSEL RIFLET FAD 36,5CM 1 979,97 kr. 244,99 kr. 1.224,96 kr. MUSSEL RIFLET FAD 34CM 1 531,97 kr. 132,99 kr. 664,96 kr. MUSSEL RIFLET PORTIONSSKÅL 8 3.046,18 kr. 761,54 kr. 3.807,72 kr. MUSSEL RIFLET TALLERK 22CM 8 3.225,38 kr. 806,34 kr. 4.031,72 kr. MUSSELMALET RIFLET SMØRSKÅL 1 537,57 kr. 134,39 kr. 671,96 kr. I ALT 21.995,61 kr. 5.498,86 kr. 27.494,47 kr. Skattestyrelsens medarbejder fik forevist det musselmalede service på deres andet kontrolbesøg den 8. august 2023, og klageren forklarede ved samme lejlighed, at han ønskede, at der skulle være service og køkkenudstyr, således at medarbejderne kunne lave mad, hvis de ønskede dette. Det blev videre forklaret, at der var tre fastansatte medarbejdere på kontoret, hvor der ikke var kantineordning, og de ansatte havde madpakke med. Skattestyrelsen har i deres referat derfra bemærket, at gryder og pander ikke blev fremvist på kontrolbesøget. Klageren forklarede på mødet med Skatteankestyrelsen, at han gerne ville kunne servere i pænt service, hvis der var kundebesøg, ligesom selskabets repræsentant bekræftede at have fået serveret kaffe i det Musselmalede stel ved hans første besøg, som var umiddelbart efter Skattestyrelsens første kontrol den 26. oktober 2022. Omkring mailen fra [virksomhed1] stilet til klageren og dennes hustru, hvor tilbuddet blev fremsendt, har klageren forklaret, at hans hustru har hjulpet med at bestemme, hvilket service, der skulle købes og at de i deres private hjem har en helt anden slags service. Selskabet har bogført bilag 729 den 25. maj 2022 på konto 2770 ”Rejseudgifter” med teksten ”[virksomhed2]” på 5.715,60 kr. Der er ikke bogført moms heraf. Skattestyrelsen fik som bilag fremsendt en kvittering fra MobilePay med en angivelse af ”dekoration”. Bilag 729 er modposteret på konto ”[finans1] [kontonr.1]” den 25. maj 2022 med teksten ”[virksomhed2]” på 5.715,60 kr. Efterfølgende sendte klageren en kopi af en udateret sms-korrespondance med ”[virksomhed2]” til Skattestyrelsen, hvoraf ses, at [virksomhed2] giver et tilbud på salg af dekorationstræer til en samlet pris på 12.500 kr., hvoraf 6.784,40 kr. er betalt og der mangler 5.715,60 kr., som bedes indbetalt på et mobilepay nummer. Det kan ikke udledes af sms-beskeden, hvor mange træer der købes, men der er angivet både 10 træer og 8 træer med forskellige priser, som ikke passer med en samlet pris på 12.500 kr. Repræsentanten har til Skattestyrelsen oplyst, at klageren personligt har betalt beløbet på 6.784,40 kr., men havde glemt det. På konto nr. 3535 ”Småanskaffelser lokal” er der den 30. maj 2022 bogført bilag nr. 734 på 5.427,52 kr. uden moms med teksten ”[virksomhed2].DK [by2]”. På konto 9603 ”Indgående moms” er bilag 734 bogført med 1.356,88 kr. Bilag 734 er modposteret på konto 5820 ”[finans1] [kontonr.1]” den 30. maj 2022 med 6.784,40 kr. Der ses ikke en postering på mellemregningskontoen med klageren på 6.784,40 kr. Repræsentanten har i forbindelse med fremsendelse af klagen, sendt et stillbillede fra en video fra en reception hos selskabet i august 2022, som viser ét af de træer, som blev købt ved [virksomhed2]. Skattestyrelsens medarbejder fik fremvist 3 træer ved mødet den 8. august 2023, som var i lokalerne og 2-3 træer i baglokaler. Repræsentanten har på møde med Skatteankestyrelsen oplyst, at træerne har været betalt af klageren personligt, men bogført på mellemregningskontoen. Repræsentanten har i forbindelse med klagesagen sendt en e-mailkorrespondance mellem klageren og [person9] fra [virksomhed2], hvori Klageren skriver følgende den 9. januar 2024: ”Kan i bekræfte at vi har købt blomsterne af jer? Og kan i bekræfte, at beløbet er som der stir i vedhæftede sms billede??” Medarbejderen fra [virksomhed2] bekræftede, at købet af træer var korrekt og at beløbet stemte. Der er ikke fremsendt en kopi af den sms, som skulle være vedhæftet klagerens henvendelse. Af en anden mail i samme tråd, skriver medarbejderen fra [virksomhed2], at der ikke var tale om online betaling, og at det derfor var en håndskrevet kvittering, som pågældende medarbejder ikke selv havde. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har, vedrørende de påklagede forhold, fundet, at klageren skal beskattes af kørselsgodtgørelse og har haft stillet fri telefon til rådighed i indkomstårene 2021 og 2022. Derudover har Skattestyrelsen, vedrørende de påklagede forhold, fundet, at klageren har fået yderligere løn fra sit selskab i form af selskabets betaling for leje af klagerens sommerhus og hotelovernatninger i begge indkomstår, samt for indkomståret 2022 ligeledes selskabets betaling af køkkenudstyr, service og dekoration. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ” 1. Kørselsgodtgørelse … 1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Som udgangspunkt er alle udbetalinger fra arbejdsgiver skattepligtige for lønmodtageren efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Der kan dog udbetales skattefrie godtgørelser efter reglerne i ligningslovens § 9, stk. 4 og 9 B, stk. 1 og 4, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Det er en betingelse for at kunne udbetale kørselsgodtgørelse skattefrit, at arbejdsgiver fører kontrol med udbetalingerne. Der henvises til ligningslovens § 9, stk. 4 og bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, § 2, stk. 1 og 2. I bekendtgørelsens stk. 2 fremgår, hvilke oplysninger kørselsbilaget skal indeholde, som er følgende: Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer. Kørslens erhvervsmæssige formål. Dato for kørslen. Kørslens mål med eventuelle delmål. Angivelse af antal kørte kilometer. De anvendte satser. Beregning af befordringsgodtgørelsen. Arbejdsgivers kontrol skal fremgå synligt af kørselsbilagene og skal omfatte stikprøvevis kontrol af oplysningernes fuldstændighed, de kørte kilometer samt at kørslen er foretaget i egen bil. Det er en betingelse, at kontrollen senest foretages på udbetalingstidspunktet, idet der skal være tale om forudgående kontrol. Der henvises til byretsdommen SKM2013.136.BR. Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser er opfyldt. Vi henviser desuden til den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.4.3.3.3.2 Godtgørelse for erhvervsmæssig befordring. Du er hovedaktionær i [virksomhed4] A/S, hvorfor der er skærpet krav til dokumentationen for, at betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt. Det fremgår af landsrettens afgørelse SKM2015.73.ØLR, hvor retten ikke fandt det muligt at kontrollere de oplysninger, der dannede grundlag for udbetalingerne. Der fremgår underskrift på dine kørselsbilag, men det fremgår ikke, hvad der eventuelt er kontrolleret. Skattestyrelsen mener ikke, at din arbejdsgiver har ført tilstrækkelig kontrol med udbetalingen af skattefri kørselsgodtgørelse til dig, der kan begrundes med følgende forhold: Mangler på kørselsbilagene ifølge bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 Konkrete fejl i kilometerantal Anvendelse af egen bil Dokumentation for at kørslerne er foretaget (skærpet krav – lange afstande) Udbetaling for ikke faktiske kørte kilometer 2.1.1. Ad a) Mangler på kørselsbilagene ifølge bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 Der skal foreligge kørselsbilag, der dokumenterer den enkelte kørsel. Kørselsbilagene skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2, stk. 2, som fremgår ovenfor. Skattestyrelsen har konstateret, at der mangler følgende på kørselsbilagene: Det er ikke muligt at identificere modtageren, idet der ikke fremgår navn, adresse og cpr-nummer på kørselsbilagene. I forbindelse med mødet den 8. august 2023 fik vi forevist mappe med dit navn uden på, hvori udskrifter med dine kørselsbilag lå. Der fremgår fortsat ikke adresse og cpr-nummer. Vi anser desuden ikke navn uden på en mappe for dækkende, når der i mappen ligeledes foreligger kørselsbilag, der ikke vedrører din kørsel. Der henvises til kørsel i to biler nedenfor. Der mangler desuden angivelse af anvendte satser samt beregning af kørselsgodtgørelsen. Ruteangivelser, der fremgår af bilag 1.1.a, er mangelfulde, idet der ikke fremgår adresser. F.eks. fremgår der under rute 4 ”[adresse7] [by11]”. Det er her ikke muligt at se, hvor på [adresse7] du har været. Vi har efterfølge modtaget oplysninger med den fulde adresse for [adresse7]. I forbindelse med rute 3 er der kørt til [virksomhed6] [by3]. [virksomhed6] er placeret to steder i [by3], og det fremgår ikke hvilken der er kørt til. Det er derfor ikke muligt at føre kontrol med de kørte kilometer. Rute 6 mangler angivelse af kørsel til [by6], hvilket du har oplyst efterfølgende. Som dokumentation for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse i august 2022 har vi den 12. oktober 2022 modtaget et kørselsbilag med følgende oplysninger: Anvendt bil Mercedes GLE [reg.nr.1]: Dato Kørsel fra [by1] til Kilometertæller Kilometer Start Slut 04-08-2022 Rute 6 118.899 119.732 833 08-08-2022 Rute 2 119.751 120.368 617 12-08-2022 Rute 4 120.384 120.658 274 29-08-2022 Rute 5b 120.667 120.986 319 Den 8. december 2022 modtager vi endnu et kørselsbilag for august 2022, nu med følgende oplysninger: Anvendt bil Mercedes S350 [reg.nr.2]: Dato Kørsel fra [by1] til Kilometertæller Kilometer Start Slut 04-08-2022 Rute 6 217.899 218.732 833 08-08-2022 Rute 2 218.751 219.368 617 12-08-2022 Rute 4 219.384 219.658 274 29-08-2022 Rute 5b 219.667 219.986 319 Du har i den forbindelse oplyst, at det var en medarbejder, der havde lånt en af dine biler, og der ikke var udbetalt kørselsgodtgørelse herfor. Medarbejderen skulle med tiden overtage nogle kontroller, hvor både du og medarbejderen havde været afsted de samme steder i august 2022. Du kørte efter den bil, medarbejderen kørt i og observerede. Skattestyrelse vurderer det ikke sandsynligt, at der har kørt to personer efter hinanden over i alt 2.043 km i hver deres bil. Vi antager ikke det er kørslen, medarbejderen skulle oplæres i. Begge kørselsbilag lå placeret i mappen med dit navn på. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at kørselsbilagene er udarbejdet efter udbetalingstidspunktet, hvorfor det ikke er muligt at føre kontrol på udbetalingstidspunktet. 2.1.2. Ad b) Konkrete fejl i kilometerantal En forudsætning for, at der kan udbetales kørselsgodtgørelse skattefrit, er, at godtgørelsen bliver udbetalt for det faktiske antal kilometer, der er kørt. Der henvises til den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.4.3.3.3.2 Godtgørelse for erhvervsmæssig befordring, hvor forudsætningerne for, at kørselsgodtgørelse kan udbetales skattefrit, fremgår. Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke er udbetalt godtgørelse for de faktiske kørte kilometer, idet de angivne kilometer ikke stemmer overens med de angivne ruter, og der er konkrete fejl i antal kilometer for ruteangivelserne. Nedenfor fremgår eksempler herpå. Ruterne Du har i kontrolperioden haft privat bopæl på henholdsvis [adresse1], [by1], frem til 22. marts 2022 og efterfølgende på [adresse2], [by1]. Kilometer for de enkelte ruter (bilag 1.1.a og bilag 1.1.b) er angivet med runde tal, og der er ikke foretaget ændring i kilometerantallet i forbindelse med, at du har flyttet bopæl, selvom du oplyser, at der er foretaget ændring af ruterne på samme tidspunkt. Det er til trods for, at flytningen nogle steder har betydet en ændring på 10-12 kilometer. Som nævnt er de angivne kilometer angivet i runde tal, og kilometerne stemmer ikke med de faktiske kilometer, som er kontrolleret på Krak.dk. F.eks. fremgår der følgende kørsel ved rute 6 (5b gl.ruter): Start: Hjem [virksomhed12] [by3] [virksomhed6] [by15] [virksomhed6] [by12] [virksomhed6] [by8] Slut: Hjem Km i alt ca.: 830 Ved kontrol af kilometerantallet på Krak.dk. er det faktiske kilometerantal 785,5 km, når der køres fra [adresse2], [by1], og 788 km, når der køres fra [adresse1], [by1]. Du har efterfølgende oplyst, at der mangler angivelse af kørsel til [by6] på ruteoversigten, hvorefter kørslen stemmer med 830 km ved kørsel fra [adresse2]. Samme rute med kørsel fra [adresse1] giver ifølge krak.dk en samlet kørsel på i alt 842 km. Der er for hele perioden angivet kørsel på 830-833 km. Rute 5b (Rute 2 gl. rute) omfatter kørsel til [virksomhed6] [by16] og er oplyst med 310 km. Ifølge kørselsbilagene er der i perioden oplyst 319-322 km i perioden. Ifølge krak.dk udgør ruten i alt 296 km, hvis der køres fra [adresse2] og 308 km, hvis der køres fra [adresse1]. Angivne kilometerantal Vi har i forbindelse med kontrollens start fået udleveret oversigt over ruterne (bilag 1.1.a). Du har ved mødet den 8. august 2023 oplyst, at ruterne er ændret i marts/april 2022. Vi har fået udleveret ny oversigt (bilag 1.1.b), der var gældende før marts/april 2022. Ved gennemgang af ruterne kan vi konstatere, at der ikke er foretaget ændringer i ruterne i forhold til lokationer, kørslens rute eller oplyste antal kilometer for den enkelte rute. Der er udelukkende foretaget ændring af rutenummeret, således rutenummeret nu stemmer med de kilometer, der er angivet på kørselsbilagene. Ændringen af ruterne har heller ikke haft betydning for det samlede antal kørte kilometer pr. måned, idet der gennem hele kontrolperioden er kørt med fast kilometerantal hver anden måned uanset ferie, sygdom mv. Du kører derfor fortsat i det samme mønster. Skattestyrelsen ser ikke andet formål med ændringen af rutenummeret, end at imødekomme de uoverensstemmelser vi har angivet i skemaet nedenfor. Rute nr. Km ifølge bilag 1.1.a Angivet kilometer ifølge kørselsbilag Km ifølge bilag 1.1.b 2 320-322 km i februar 2021 til februar 2022 616-617 km i april til august 2022 310 km 3 730 km 456-457 km i januar 2021 til marts 2022. I september 2021 fremgår rute 3 med både 456 km og 354 km. 741 km i maj til september 2022 450 km 4 260 km 274-276 km i hele perioden I oktober 2022 er ruten angivet 2 gange – med 274 km og 617 km 260 km 5 350 km 353-355 km i hele perioden undtagen september 2021 743 km i september 2021 350 km 5b 310 km 830-832 km i februar 2021 til februar 2022 319-321 km i april til oktober 2022 I oktober 2022 fremgår rute 5b med både 319 km og 834 km 830 km 6 830 km 616-617 km i februar 2021 til februar 2022 833 km i april til august 2022 610 km 7 450 km 742 km i januar 2021 til marts 2022 457-458 km i maj til september 2022 730 km Vi har desuden i forbindelse med mødet den 8. august 2023 modtaget bilag med tilretninger af de konstaterede fejl. Det er f.eks. ændring i rutenumre, bilens registreringsnummer, manglende delmål mv. I den forbindelse skal vi bemærke, at den førte kontrol skal være udført på udbetalingstidspunktet. I forbindelse med kørsel i september 2021 er der angivet kørsel til rute 3 både den 07-09-2021 og den 17-09-2021, som det fremgår af nedenstående. Den 8. august 2023 har vi modtaget rettelser hertil. Dato Kørsel fra [by1] til (ifølge kørebog) Kilometer Angivet rute (på bilag den 08-08-2023) 07-09-2021 Rute 3 456 Rute 5 17-09-2021 Rute 3 354 22-09-2021 Rute 5 743 Rute 7 Rute 3 den 7. september 2021 er ændret til rute 5. Der er denne dato angivet 456 km, hvilket ikke stemmer overens med listen over ruter, idet rute 5 udgør 350 km. Det er på baggrund af ovenstående, Skattestyrelsens vurdering, at der ikke foreligger dokumentation for de faktiske kørte kilometer. Der henvises i øvrigt til det skærpede krav til dokumentation, der er beskrevet øverst i dette afsnit. 2.1.3. Ad c) Anvendelse af egen bil / skærpet krav til kontrol Kørselsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B kan kun udbetales skattefrit, når kørslens foretages i lønmodtagerens egen bil. Ifølge bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, § 2, stk. 1, skal der føres kontrol med, at de kørte erhvervsmæssige kilometer er foretaget i modtagerens egen bil. På kørselsbilaget for november 2021 har du oplyst, at der under kørslen er anvendt en Mercedes GLE med registreringsnummer [reg.nr.3]. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger, har du ikke ejet en bil med dette registreringsnummer. Du har efterfølgende oplyst, at der er sket en tastefejl, hvorfor vi kan konstatere, at der ikke er ført kontrol med, at der er er kørt i egen bil. I august og september 2021 har du oplyst at køre i en Toyota Verso med registreringsnummer [reg.nr.4]. Ved sidste kørsel i august, den 24. august 2021, er kilometertælleren ved slut angivet til 273.978 km. Ved sidste kørsel i september, den 22. september 2021, er kilometertælleren ved slut angivet til 275.368 km. Det vil sige at bilen i perioden har kørt 1.390 km (275.368-273.978). I september måned frem til den 22. september 2021 er der ifølge kørselsbilaget kørt i alt 1.553 km (456+354+743). Det er ikke muligt, at du har kørt disse kilometer i den oplyste bil, da bilen i den periode kun har kørt 1.390 km. Du har efterfølgende oplyst, at der ved en fejl er medtaget kørsel den 24. august 2021, idet kørslen denne dag ikke er foretaget. Den 24. august 2021 er der ved start angivet en kilometerstand på 273.657 km og ved slut på 273.978 km. Det er ikke muligt at aflæst førnævnte kilometer i bilen, såfremt kørslen aldrig har fundet sted. De angivne kilometerstande stemmer ikke overens med de kilometer, der fremgår af de offentlige synsrapporter. Nedenfor er kilometerne på synsrapporterne angivet for de enkelte biler, og desuden den oplyste kilometerstand på kørselsbilaget på den dato, der ligger tættest ved synet. Bil og reg.nr. Synsrapport Kørselsbilag Dato KM-stand Dato KM-stand Toyota Verso [reg.nr.4]: 25-06-2021 267.000 14-06-2021 270.311 14-07-2021 268.000 14-07-2021 271.898 Mercedes GLE [reg.nr.1]: 15-09-2022 128.000 29-08-2022 120.986 Mercedes S350 [reg.nr.2]: 07-05-2021 216.000 04-08-2022 217.899 Toyota Verso med reg.nr. [reg.nr.4] er synet den 25-06-2021 og den 14-07-2021, hvor kilometerstanden var henholdsvis 267.000 km og 268.000 km. Den 14-06-2021 er der oplyst en kilometerstand på 270.311 km, hvilket vil sige en kilometerstand på 3.000 km mere end hvad der 11 dage efter er registreret i synshallen. Den 14-07-2021 er der oplyst en kilometerstand på 271.898 km, hvilket vil sige ca. 4.000 km mere end hvad der samme dag er aflæst i synshallen. Det vurderes ikke sandsynligt, at der ved to syn med under en måneds mellemrum skulle være aflæst forkert begge gange. 2.1.4. Ad d) Dokumentation for at kørslerne er foretaget (skærpet krav – lange afstande) Som følge af, at der udelukkende er foretaget kørsel over lange afstande, omfatter de skærpede krav til dokumentationen ligeledes, at det dokumenteres, at kørslen har fundet sted. Dokumentationen kan f.eks. være i form af kontrolrapporter (såfremt de dokumenterer den fysiske tilstedeværelse), tankning af bilen eller andet indkøb det pågældende sted, billeder eller andre elektroniske kontrolspor. Der er i hele kontrolperioden angivet samme antal kilometer hver anden måned. Der sker ingen ændringer som følge af f.eks. fridage, sygdom mv. Kilometerantallet har heller ikke ændret sig, som følge af flytning. Der henvises desuden til ovenstående afsnit ad b) Konkrete fejl i kilometerantal. Du har oplyst, at der skal foretages intern kontrol hver anden måned, og i forbindelse med travlhed har din ægtefælle, [person8], hjulpet med at føre intern kontrol. [person8] foretager den 27. marts 2021 kontrol i [virksomhed6] i [by5]. Idet [person8] hjælper med kontrol i forbindelse med travlhed, vurderes det ikke sandsynligt, at du allerede den 16. marts 2021 har foretaget kontrol i [virksomhed6] i [by5], hvor du oplyser at køre rute 3, der omfatter [virksomhed6] i [by5]. Desuden fremgår [virksomhed6] i [by8] både af rute 6 og rute 7. 2.1.5. Ad e) Udbetaling for ikke faktiske kørte kilometer Som det fremgår overfor i afsnit b) Konkrete fejl i kilometerantal, er det en forudsætning for at udbetale kørselsgodtgørelse skattefrit, at godtgørelsen bliver udbetalt for faktiske kørte kilometer. Nedenfor fremgår perioder, hvor den skattefri kørselsgodtgørelse er udbetalt før (eller på samme dag som) den sidste kørsel er foretaget. Dermed er der udbetalt kørselsgodtgørelse for ikke faktiske kørte kilometer. , Sidste dato med kørsel i måneden Angivet kørsel på sidste dato Indberetningsdato for kørselsgodtgørelsen Januar 2021 27-01-2021 Rute 3 25-01-2021 Februar 2021 23-02-2021 Rute 4 23-02-2021 April 2021 27-04-2021 Rute 2 27-04-2021 Maj 2021 26-05-2021 Rute 3 25-05-2021 Juni 2022 28-06-2022 Rute 5b 27-06-2022 August 2022 29-08-2022 Rute 5b 25-08-2022 2.1.6 Konklusion Det er Skattestyrelsens vurdering, at betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse ikke er opfyldt på udbetalingstidspunktet, hvorfor den udbetalte kørselsgodtgørelse for perioden 1. januar 2021 til 31. oktober 2022 bliver skattepligtig. Dette begrundes, på baggrund af ovenstående gennemgang, med følgende forhold: Din arbejdsgiver har ikke ført den fornødne kontrol, herunder skærpet krav til dokumentation for at kørsel er foretaget. Der vurderes ikke at være en reel kontrol ved angivelse af kilometerstande på kørselsbilaget, idet kilometerstandene anses for beregnede og ikke aflæste. Den førte kontrol skal være foretaget på udbetalingstidspunktet. Der fremgår ikke modtager (navn, adresse og cpr.nr.) af kørselsgodtgørelsen på kørselsbilaget og desuden er der ikke angivet satser og beregning Der mangler nøjagtige adresser for kørslens mål og delmål Kørselsbilag anses for at være udarbejdet efter udbetalingstidspunktet Der er konkrete fejl i de angive kilometerantal, og der er ikke sammenhæng mellem de oplyste ruter og de angivne kilometerantal på kørselsbilagene Der er udbetalt kørselsgodtgørelse for ikke faktiske kørte kilometer Der er udbetalt kørselsgodtgørelse for kørsel i bil, som du ikke er ejer af. Der er angivet bil, som ikke har kørt tilstrækkeligt med kilometer til at indeholde den erhvervsmæssige kørsel. Betingelserne for at kunne udbetalte kørselsgodtgørelse skattefrit er dermed ikke opfyldt. Den udbetalte kørselsgodtgørelse bliver dermed skattepligtig som yderligere A-indkomst ifølge kildeskatteloven § 43, stk. 1, og bidragspligtig efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1. Vi forhøjer derfor din skattepligtige indkomst for 2021 med 71.798 kr. og 2022 med 65.177 kr. … 1.5 Skattestyrelsens bemærkninger til dine bemærkninger i afsnit 1.2 Det er fortsat Skattestyrelsen vurdering, at din arbejdsgiver ikke har ført den fornødne kontrol, og en eventuel kontrol ikke er dokumenteret. Kontrollen skal være udført på udbetalingstidspunktet. Der er desuden skærpet krav til dokumentation i forbindelse med udbetaling af kørselsgodtgørelse til dig som hovedaktionær, som efter Skattestyrelsens vurdering ikke er løftet. Dette er i afsnit 1.3 begrundet med forskellige eksempler. I den forbindelse skal vi gøre opmærksom på, at det er eksempler på forskellige fejltyper og ikke en oplistning af samtlige fejl. Der er samlet set, efter vores vurdering, ikke tale om mindre fejl, da der bl.a. er udbetalt godtgørelse for ikke faktiske kørte kilometer. Kørselsbilagene Det er Skattestyrelsens vurdering, at kørselsbilagene er mangelfulde i forhold til kravene, der fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, § 2, stk. 2. Der fremgår bl.a. ikke navn, adresse og cpr-nummer. På den foreviste mappe med kørselsbilag fremgik der i august 2023 udelukkende et navn. Ruteangivelserne, der fremgår af særskilt bilag, har ligeledes været mangelfulde, idet der f.eks. vedrørende rute 6 mangler angivelse af kørsel til [by6]. Der har derved ikke været ført kontrol heraf på udbetalingstidspunktet. I forbindelse med kørsel i henholdsvis Mercedes GLE med reg.nr. [reg.nr.1] og Mercedes S350 med reg.nr. [reg.nr.2] i august 2022, finder Skattestyrelsen det fortsat ikke sandsynligt, at der er kørt i to biler lige efter hinanden. Dette bekræftes af, at den foretagne kørsel i mellem de oplyst datoer er præcis den samme for begge biler. I mellem den 04-08-2022 og den 08-08-2022 er der i begge biler kørt 19 km. I mellem den 08-08-2022 og den 12-08-2022 er der i begge biler kørt 16 km. I mellem den 12-08-2022 og den 29-08-2022 er der i begge biler kørt 9 km. På baggrund heraf er det Skattestyrelsens vurdering, at de oplyste kilometerstande er beregnede og ikke aflæst. Der henvises desuden til nedestående afsnit omkring synrapporterne. Konkrete fejl Du påpeger selv, at der er 5,8 km mellem de to bopæle, du har haft i perioden, hvorfor det naturligt vil give en forskel i antal kørte kilometer, alt efter hvilken adresse, du kører fra. I forbindelse med rute 5b (Rute 2 gl. rute), der omfatter kørsel til [virksomhed6] [by16], er der oplyst 310 km. Ifølge kørselsbilagene er der i perioden oplyst 319-322 km i perioden. Ifølge krak.dk udgør ruten i alt 303 km, hvis der køres fra [adresse2] via [adresse8], og 308 km, hvis der køres fra [adresse1]. Der er derfor ikke sammenhæng mellem udbetalte kilometer, angivne kilometer på listen over ruter og de faktiske kørte kilometer ifølge Krak.dk. I forbindelse med dine bemærkninger oplyser du, at der ved kørsel til [by17] desuden har været kørt til frokost i [virksomhed19]. Denne kørsel fremgår ikke af kørselsbilaget. Dette bekræfter, at der ikke er ført den fornødne kontrol. Faktiske kørte kilometer Der er på kørselsbilaget medtaget kørsel, der ikke er kørt på udbetalingstidspunktet, hvorfor det ikke er muligt at føre kontrol med kørsel og det er heller ikke muligt at aflæse kilometerstanden inden kørslen er foretaget. At du har ændret proceduren fremadrettet, ændrer ikke ved de faktiske forhold i kontrolperioden. Synsrapporter Skattestyrelsen er indforstået med, at der kan ske tastefejl i forbindelse med aflæsning af kilometerstanden ved syn af bilen. Vi vurderer det dog ikke sandsynligt, at der er tastet forkert to gange så kort tid efter hinanden, og hvor indtastninger fortsat hænger sammen kilometermæssigt. Kilometerstanden ved syn den 14. juli 2021 er yderligere tilføjet på synsrapporten med 271.000 km, således begge kilometerstande fremgår. Kilometerstanden ved syn den 25. juni 2021 fremgår uændret med 267.000 km (dog noteret to gange). Ifølge kørselsbilaget er kilometerstanden den 14. juni 2021 på 270.311 km. Det er derfor fortsat Skattestyrelsens vurdering, at kilometerstanden er beregnet og ikke aflæst. Konklusion Med henvisning til vores begrundelse i afsnit 1.3 og ovenstående bemærkninger, er det fortsat Skattestyrelsens vurdering, at betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse ikke er opfyldt på udbetalingstidspunktet, hvorfor den udbetalte kørselsgodtgørelse for perioden 1. januar 2021 til 31. oktober 2022 bliver skattepligtig. Det er som nævnt vores vurdering, at der ikke er tale om få og mindre fejl, idet der bl.a. er udbetalt godtgørelse for ikke faktiske kørte kilometer. Ifølge bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173, § 2, stk. 3, bliver hele den udbetalte godtgørelse skattepligtig, såfremt der udbetales godtgørelse med et højere beløb end Ligningsrådets satser. Skattestyrelsen fastholder derfor, at den udbetalte kørselsgodtgørelse bliver skattepligtig som yderligere A-indkomst ifølge kildeskatteloven § 43, stk. 1, og bidragspligtig efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1. Vi forhøjer derfor din skattepligtige indkomst for 2021 med 71.798 kr. og 2022 med 65.177 kr. 2. Fri telefon … 2.3 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse 2.3.1 Beskatning af fri telefon – telefonnr. [telefon1] Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, at såfremt en medarbejder får privat rådighed over en helt eller delvist arbejdsgiverbetalt telefon, skal der ske beskatning heraf. Der henvises desuden til den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.5.2.3.3 Rådighedsbeskatning. Det fremgår heraf, at i praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis medarbejderen tager en telefon med hjem på bopælen, er telefonen bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for privat rådighed. Det er rådigheden, der beskattes, og der er skærpet formodning om privat rådighed, idet telefonen anvendes af dig som hovedaktionær, da du har bestemmende indflydelse i [virksomhed4] A/S. Der foreligger ikke dokumentation for, at telefonen ikke må anvendes privat og desuden er det Skattestyrelsens vurdering, at telefonen faktisk er anvendt privat. Der henvises til beskrivelse nedenfor. For at en arbejdsmobiltelefon kan være undtaget fra beskatning, skal nedenstående betingelser, der fremgår af den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.5.2.3.4 Undtagelse for arbejdsmobiltelefoner, være opfyldt: Medarbejderens brug af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet. Medarbejderen har afgivet en tro og love-erklæring til arbejdsgiveren om kun at bruge telefonen erhvervsmæssigt. Arbejdsgiveren fører kontrol med, at medarbejderen kun anvender telefonen erhvervsmæssigt. Telefonen må dog gerne anvendes til enkeltstående private opkald til og fra telefonen. Arbejdsgiver skal foretage nærmere kontrol af, om medarbejderen har anvendt arbejdsmobiltelefonen i strid med det aftalte, hvis arbejdsgiveren konstaterer, at der sker væsentlige afvigelser fra det sædvanlige samtalemønster uden nogen arbejdsmæssig grund. En sådan kontrol skal arbejdsgiveren også foretage, hvis medarbejderen har brugt arbejdsmobiltelefonen til betaling af private udgifter f.eks. donering af penge til indsamlinger, køb af varer osv. Der henvises til den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.5.2.7 Hvad arbejdsgiveren skal gøre. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er ført kontrol med, at du kun anvender telefonen erhvervsmæssigt. Desuden har vi konstateret følgende: Der foreligger ikke tro og love-erklæring. Telefonnummeret [telefon1] er tilknyttet MobilePay i dit private navn, og indbetalinger indgår på din private bankkonto. Telefonnummeret [telefon1] er i øvrigt anvendt i privat regi: din private TastSelv adgang på Skat.dk SMS-indsamling faktura ved udlejning af dit private sommerhus til [virksomhed4] A/S. Det er Skattestyrelsens vurdering, at ovenstående telefon med nummeret [telefon1] har været til rådighed for dig privat, og telefonen faktisk har været anvendt til privat brug. Skattestyrelsen vurderer derfor, du har haft fri telefon til rådighed, der skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 12, med 3.000 kr. pr. år. Fri telefon anses for A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 2104 af 23/11/2021 § 18, stk. 1, nr. 40, samt bidragspligtig efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2. nr. 3 Vi forhøjer derfor din skattepligtige indkomst for 2021 med 3.000 kr. og 2022 med 3.000 kr. … Skattestyrelsens bemærkninger til dine bemærkninger i afsnit 2.2 Det er rådigheden, der beskattes, og der er skærpet formodning om privat rådighed, idet telefonen anvendes af dig som hovedaktionær, da du har bestemmende indflydelse i [virksomhed4] A/S. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at rådigheden ikke er afskåret ved indførsel af et punkt i kontrakten om, at privatforbrug ikke må ske. Skattestyrelsen er desuden blevet bekræftet i, at rådigheden ikke har været afskåret, idet de rent faktisk har anvendt telefonen privat. Vi anser ikke nedenstående eksempler herpå for et helt sporadisk privat brug: Telefonnummeret [telefon1] er tilknyttet MobilePay i dit private navn, og indbetalinger indgår på din private bankkonto. Telefonnummeret [telefon1] er i øvrigt anvendt i privat regi: din private TastSelv adgang på Skat.dk SMS-indsamling faktura ved udlejning af dit private sommerhus til [virksomhed4] A/S. Det er derfor fortsat Skattestyrelsens vurdering, at du har haft fri telefon til rådighed, som du er skattepligtig af. Vi forhøjer derfor din skattepligtige indkomst for 2021 med 3.000 kr. og 2022 med 3.000 kr. 3. Maskeret udlodning fra [virksomhed4] A/S … 3.2. Dine bemærkninger Du har den 23. februar 2023 fremsendt bemærkninger til leje af sommerhus, hotelovernatninger samt [virksomhed1] og dekoration, der fremgår af vedlagte bilag 1. Skattestyrelsens bemærkninger hertil fremgår af afsnit 3.5.1. Leje af sommerhus, 3.5.2. Hotelovernatninger og 3.5.3. Private udgifter [virksomhed1] og dekoration. 3.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Skattestyrelsen har gennemgået udgifter betalt af [virksomhed4] A/S, som vi anser for afholdt i din private interesse. De enkelte forhold er beskrevet nedenfor i følgende afsnit: • Leje af sommerhus (afsnit 3.3.1) • Hotelovernatninger (afsnit 3.3.2) • Private udgifter [virksomhed1] og dekoration (afsnit 3.3.3) • Private udgifter til telefon (afsnit 3.3.4) • Udlæg hos ansatte, der er overført til privat (afsnit 3.3.5) Der henvises til samlet konklusion i afsnit 3.3.6. Leje af sommerhus [virksomhed4] A/S har betalt 11.500 kr. i henholdsvis 2021 og 2022 til dig for leje af dit private sommerhus. I det du er hovedaktionær er der tale om interesseforbundne parter, hvorfor der er skærpet krav til bevisbyrden for, at udgifterne er vedrørende virksomheden og ikke afholdt i din private interesse. Der henvises til den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.C.2.2.1.11 Rette omkostningsbærer, interesseforbundne parter. Skattestyrelsen har ikke modtaget nærmere redegørelse eller plan over opholdet i dit sommerhus, der har varet 4 dage i 2021 og 6 dage i 2022, herunder dokumentation for afholdte udgifter til mad, aktiviteter mv. Vi har efterfølgende modtaget dagsordner for de afholdte møder i sommerhuset i uge 26 2021 og uge 28 2022. Skattestyrelsen anser det ikke for dokumenteret, at leje af sommerhuset har haft en driftsmæssig begrundelse. Dette begrundes med, at de fremsendte dagsordner ikke bæger præg af et omfang, hvor det har været nødvendigt at afholde møde over flere dage, men nærmere har omfang af et ”normalt” personalemøde på 2-3 timer. Du har indledningsvis oplyst, at der har deltaget 7-10 personer. Efterfølgende er der navngivet 5 deltager hvert år. [virksomhed4] A/S er den 25. april 2022 flyttet til adressen [adresse2], [by1]. I forbindelse med besøg i virksomheden kan vi konstatere, at der på 1. sal er mødelokale, hvor der uden problemer kan sidde 10 personer til møde. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at selskabet i 2022 selv har haft lokaler, der kan huse alle deltagere. Det er dermed ikke dokumenteret, at der er et erhvervsmæssigt formål med opholdene. I har oplyst, at der privat er købt ind for 641,55 kr. i 2021 og 1.608,26 kr. i 2022, hvilket, efter Skattestyrelsens vurdering, ikke hænger sammen med deltagelse af 7-10 personer, som du i første omgang har oplyst, i henholdsvis 4 og 6 dage. Der fremgår ikke dokumentation for ovenstående udgifter eller andre afholdte udgifter til forplejning og aktiviteter. Vi kan konstatere, at en medarbejder, der har deltaget i 2021, har modtaget kørselsgodtgørelse for 3 dage i perioden. Alle kørsler er startet fra egen bopæl. Desuden har du selv i 2022 modtaget kørselsgodtgørelse for kørsel under opholdet. Du har efterfølgende oplyst, at der ikke er mødepligt og ingen forpligtelse til at overnatte. Det er Skattestyrelsen vurdering, at der ikke foreligge en driftsmæssig begrundelse for ophold på henholdsvis 4-6 dage i sommerhuset. Dette begrundes med, at der ikke foreligger dokumentation for erhvervsmæssige aktiviteter for alle dage, der er ikke afholdt udgifter af selskabet til mad, aktiviteter mv., og deltagerne kan komme og gå som de har lyst til, idet der ikke er mødepligt. Desuden har deltagerantallet tidligere været oplyst til 7-10 personer, men af deltagerlisten fremgår 5 personer. Hotelovernatninger Der henvises til ovenstående beskrivelse i afsnit 3.3.1. Leje af sommerhus omkring skærpet bevisbyrde. De afholdte udgifter til hotelovernatninger på 16.981 kr. er alle overnatninger med plads til flere personer, f.eks. lejlighed, familierum til 4 personer mv. I forbindelse med kontrolbesøget er det oplyst, at du selv har været afsted i forbindelse med personalemøder. Dette er efterfølgende ændret til, at sekretær [person1] også har været med. Det fremgår ikke af bilagene, hvem der har overnattet. Alle overnatningerne er foregået i weekenderne, fredag til søndag eller torsdag til søndag. Det er, efter Skattestyrelsens vurdering, ikke sandsynligt, at der afholdes personalemøde mv i weekenden, hvor man må antage, at timelønnen er højere. Du har efterfølgende oplyst, at hotelovernatningerne er i forbindelse med besøg [virksomhed12], for at opnå dem som ny kunde. Du har fremsendt dokumentation for det erhvervsmæssige forhold med 5 hotelovernatninger i [by13], der fremgår af bilag 3.1.2.a til 3.1.2.e. Vi har nedenfor kommenteret på de enkelte bilag: Bilag 3.1.2.a Hotelbesøg d. 060821 Mailkorrespondancen omtaler en jobsamtale lørdag den 7. august 2021, kl. 10. Det fremgår ikke, hvor samtalen skal foregå. Der er efter Skattestyrelsens vurdering ikke dokumentation for et erhvervsmæssigt formål over hele weekenden, hvor der er booket hotel fra den 6. august til den 8. august 2021. Samtalen er lørdag kl. 10, hvilket må antages at vare omkring et par timer. Ud over det manglende erhvervsmæssig formål for hele weekenden, foreligger der ikke dokumentation for deltagelse af andre personer med et erhvervsmæssigt formål, idet der har været booket et triple room på [virksomhed9]. Bilag 3.1.2.b Hotelbesøg d. 240921 Mailkorrespondancen med [person7] er foretaget den 23. august 2021 og omtaler en samtale dagen efter. Det vil sige den 24. august 2021, hvorfor der ikke foreligger dokumentation for et erhvervsmæssigt formål for overnatning på [virksomhed9] i perioden 24. til 26. september 2021 i familie rum til 4 personer. Bilag 3.1.2.c Hotelbesøg d. 211021 Mailkorrespondance med [person1] af 14. oktober 2021 omhandlende pakkeliste til næste weekend. Det fremgår ikke af mailen, at dette vedrører hotelopholdet i perioden 21. til 24. oktober 2021, og der er ikke dokumentation for et erhvervsmæssigt formål med opholdet. Bilag 3.1.2.d Hotelbesøg d. 101221 Der er den 10. december 2021 foretaget intern kontrol af vagtydelse i [virksomhed12] [by14]. Der er i perioden 10. til 12. december 2021 booket lejlighed med 1 soveværelse på [virksomhed11], der er beliggende på [adresse10] [by13]. Dette anser Skattestyrelsen ikke for at være i sammenhæng med besøg i [virksomhed12] [by14]. Der fremgår desuden ikke dokumentation for erhvervsmæssigt formål med ophold frem til den 12. december 2021, og der er ligeledes ikke dokumentation for deltagelse af andre personer med et erhvervsmæssigt formål. Bilag 3.1.2.e Hotelbesøg d. 280122 Der er modtaget intern kontrolrapport af vagtydelse foretaget i [virksomhed12] [by13] den 23. oktober 2021. Dette er ikke i sammenhæng med hotelophold i perioden 28. til 30. januar 2022, hvorfor der ikke foreligger dokumentation for det erhvervsmæssige formål. Den 23. oktober 2021 ligger i sammenhæng med ophold på [virksomhed11] i perioden 21. til 24. oktober 2021. Der er dog fortsat ikke redegjort for et erhvervsmæssig formål i hele opholdsperioden. I forbindelse med mødet den 8. august 2023 oplyser du, at du overnatter på [virksomhed9], da det ligger tæt på [virksomhed12] [by13]. Her er der anvendt andet hotel, der ligger længere væk fra [virksomhed12] [by13]. Selskabet har desuden ikke afholdt udgifter i forbindelse med opholdene, hvilket der normalt vil forekomme i forbindelse med rejser af erhvervsmæssig karakter. Det kunne f.eks. være til bespisning, kørselsgodtgørelse, brobizz mv. Ud fra ovenstående gennemgang er det Skattestyrelsens vurdering, at det ikke er dokumenteret, at der er et driftsmæssigt begrundelse for hotelovernatninger på i alt 16.981 kr. Som det ligeledes fremgår af ovenstående, har du ad flere gange ændret din begrundelse for opholdene. Idet du som direktør og hovedaktionær har foretaget dispositionerne, er der tale om interesseforbundne parter og dermed skærpet krav til dokumentationen for, at der er en driftsmæssige begrundelse for afholdelse af udgifterne. Der henvises til den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.C.2.2.1.11 Rette omkostningsbærer, interesseforbundne parter. Private udgifter [virksomhed1] og dekoration Der henvises igen til ovenstående beskrivelse i afsnit 3.3.1 Leje af sommerhus omkring skærpet bevisbyrde. [virksomhed1] Det er Skattestyrelsens vurdering, at det indkøbte service, pande, gryder mv. i [virksomhed1] for 42.000 kr. ikke er anvendt i virksomheden. Du har oplyst, at der ikke er kantineordning, og der bliver ikke lavet mad, da de ansatte har madpakke med. Det må derfor antages, at der ikke laves mad i et omfang, hvor der skal anvendes den mængde af pander, gryder mv., som fremgår af bilag 3.1.3.a. Idet der er 3 personer på kontoret, anses det ligeledes ikke for sandsynligt, at tallerkner, dybe tallerkner, asietter, skåle, fade mv er anvendt erhvervsmæssigt. Dette begrundes desuden med, at der ved kontrolbesøget er anvendt papkrus (kaffeautomat) og plastkrus til vand. I forbindelse med betalingen til [virksomhed1] på 42.000 kr. fremgår der en mail fra [virksomhed1], hvor der anmodes om betaling ifølge tilbud. Mailen indledes ”Hej [klager] og [person8]”. Der fremgår ikke selskabets navn af mailen (ud over mailadressen) og der er ikke specifikation af beløbet. Vi har efterfølgende modtaget en specifikation. Heraf fremgår der heller ikke hvem, der er den reelle køber af varerne. På mailen fra [virksomhed1] fremgå desuden tilbud på [virksomhed18] [...] (grill). Du har oplyst, at denne ikke er købt. Skattestyrelsen anser dog en forespørgsel på en grill som værende i privat interesse. Under kontrolbesøget oplyser du desuden, at du ikke har modtaget hele bestillingen endnu. I forbindelse med mødet den 8. august 2023 forklarer du, at det hele står i skabene, og spørger hvorfor vi ikke har anmodet om at se det under kontrolbesøget. Skattestyrelsen anser servicen for ”placeret” i skufferne i forbindelse med vores besøg den 8. august 2023. Servicen anses for at være stillet meget tilfældig i skufferne, det er ikke alle varerne der fremgår i køkkenet, vi kan ikke få alle varer forevist, og køkkenet er ikke reelt taget i brug. Det anses ikke for sandsynligt, at varerne er købt til erhvervsmæssigt brug i maj 2022, men i august 2023 er køkkenet fortsat ikke taget i brug. Skattestyrelsen anser det ikke for dokumenteret, at indkøb hos [virksomhed1] på 42.000 kr. har et erhvervsmæssigt formål. Det fremgår desuden ikke af mailen med tilbud/betaling eller af specifikationen, at det er selskabet, der er rette omkostningsbærer. Skattestyrelsen anser derfor ikke indkøbet hos [virksomhed1] for indkøbt i selskabets interesse, men i din private interesse. Dekoration Vedrørende udgiften til [virksomhed2] på 5.715,60 kr. foreligger der ingen dokumentation for, at udgiften er anvendt erhvervsmæssigt, idet der ikke foreligger bilag, der dokumenterer købet. I det du som hovedaktionær har afholdt udgiften er der en skærpet bevisbyrde for, at der er en driftsmæssig begrundelse for afholdelse af udgiften, hvilket der ikke foreligger efter Skattestyrelsens vurdering. Du har fremsendt sms-korrespondance med tilbud på træerne samt oplysninger omkring betaling heraf. Der foreligger ikke en faktura, der viser, at [virksomhed4] A/S er modtager og rette omkostningsbærer. Ifølge sms-korrespondancen, der fremgår af bilag 3.1.3.c, bliver der købt 8-10 træer i forskellige størrelser. I forbindelse med mødet den 8. august 2023 fik vi forevist 3 træer, der var placeret i stueetagen i receptionen og på kontoret. Hertil skal bemærkes, at disse træer ikke var tilstede i forbindelse med vores kontrolbesøg den 26. oktober 2022. Yderligere var der 2-3 mindre træer ude bagved, da der ikke var plads nogen steder. Det er dermed ikke alle de indkøbte træer, der fremgår på kontoret. Desuden er det Skattestyrelsens vurdering, at træerne er placeret i forbindelse med vores møde den 8. august 2023. Du har betalt 6.784,40 kr. privat af den samlede udgift på 12.500 kr. Dette anser Skattestyrelsen ligeledes som en indikation på, at træerne er indkøbt til privat brug. Skattestyrelsen anser det ikke for dokumenteret, at der foreligger en driftsmæssig begrundelse for indkøb af dekoration hos [virksomhed2] på 5.715,60 kr. Der foreligger desuden ikke en faktura, der viser, at selskabet er rette omkostningsbærer. Skattestyrelsen anser derfor ikke indkøb af træer hos [virksomhed2] som værende indkøbt i selskabets interesse, men i din private interesse. … 3.3.6 Konklusion Skattestyrelsen anser ovenstående afholdte udgifter for værende selskabet uvedkommende, og afholdt i din egen interesse. Der kan derfor statueres maskeret udbytte efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Der henvises til den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.B.3.5.2.1 Udgifter der er selskabet uvedkommende. Du er, som ansat aktionær, personligt skattepligt af alt, hvad du måtte modtage som vederlag for sin arbejdsindsats i selskabet, uanset om det udbetales kontant eller i naturalier. Se statsskattelovens § 4 og den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.B.3.6 Hvordan beskattes maskeret udbytte/udlodning? Du er i et ansættelsesforhold og vi vurderer, at det samlede vederlag ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde. Private udgifter hævet i selskabet anses for at være A-indkomst ifølge kildeskatteloven § 43, stk. 1 og 2, samt bidragspligtig efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1. På baggrund af ovenstående forhøjer vi din skattepligtige indkomst med følgende beløb: Yderligere løn Afsnit Indkomstår 2021 Indkomstår 2022 Leje af sommerhus 3.3.1 11.500 kr. 11.500 kr. Hotelovernatninger 3.3.2 13.717 kr. 3.264 kr. [virksomhed1] og dekoration 3.3.3 0 kr. 47.716 kr. Private udgifter til telefon 3.3.4 606 kr. 0 kr. Udlæg hos ansatte 3.3.5 1.741 kr. 0 kr. I alt 27.564 kr. 62.480 kr. … 3.5 Skattestyrelsens bemærkninger til dine bemærkninger i afsnit 3.2 3.4.1. Leje af sommerhus Det er fortsat Skattestyrelsen vurdering, at der ikke foreligge en driftsmæssig begrundelse for ophold på henholdsvis 4-6 dage i sommerhuset. Dette begrundes med, at der ikke foreligger dokumentation for erhvervsmæssige aktiviteter for alle dage, der er ikke afholdt udgifter af selskabet til mad, aktiviteter mv., og deltagerne kan komme og gå som de har lyst til, idet der ikke er mødepligt. Der henvises til vores begrundelse i afsnit 3.3.1. Skattestyrelsen fastholder derfor, at du er skattepligtig af betalingerne på 11.500 kr. i henholdsvis 2021 og 2022. Der henvises til afsnit 3.3.6. Hotelovernatninger Det er fortsat Skattestyrelsens vurdering, at det ikke er dokumenteret, at der er et driftsmæssigt begrundelse for hotelovernatninger på i alt 16.981 kr. Der henvises til vores begrundelse og gennemgang af de enkelte ophold i afsnit 3.3.2. Idet du som direktør og hovedaktionær har foretaget dispositionerne, er der tale om interesseforbundne parter og dermed skærpet krav til dokumentationen for, at der er en driftsmæssige begrundelse for afholdelse af udgifterne. Skattestyrelsen fastholder derfor, at du er skattepligtig af betalingerne på i alt 16.981 kr. Der henvises til afsnit 3.3.6. Private udgifter [virksomhed1] og dekoration [virksomhed1] I forbindelse med købet hos [virksomhed1] foreligger der ikke dokumentation/faktura, hvoraf det fremgår, at [virksomhed4] A/S er rette omkostningsbærer. Købet er foretaget af dig som hovedaktionær, hvor du anses for rette omkostningsbærer. Der henvises til den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.C.2.2.1.11 Rette omkostningsbærer, interesseforbundne parter. I forbindelse med besøg i selskabet i august 2023 er køkkenet fortsat ikke taget i brug (f.eks. er opvaskemaskinen fortsat transportsikret). Købet af service er foretaget i maj 2022. Derudover fremgik gryder, pander mv ikke i køkkenet ved besøget. Vi vurderer desuden ikke, at der er et erhvervsmæssigt formål med køb af f.eks. sovseskåle, fade, skåle mv. Der henvises i øvrigt til vores begrundelse i afsnit 3.3.3, og fastholder derfor, at du er rette omkostningsbærer og derfor skattepligtig af beløbet på 42.000 kr. Se afsnit 3.3.6. Dekoration Købet fra [virksomhed2] har ikke været underkendt som erhvervsmæssig, idet betalingen er foretaget via MobilePay. Betalingsmåden er underordnet for et erhvervsmæssigt fradrag. Købet anses ikke for erhvervsmæssigt, idet der ikke foreligger dokumentation/faktura, hvoraf det fremgår, at [virksomhed4] A/S er rette omkostningsbærer. Der er efterfølgende modtaget SMS-korrespondance (ikke mail), hvoraf der ligeledes ikke fremgår, at selskabet er rette omkostningsbærer. Købet er foretaget af dig som hovedaktionær, hvor du anses for rette omkostningsbærer. Der henvises til den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.C.2.2.1.11 Rette omkostningsbærer, interesseforbundne parter. Der henvises i øvrigt til vores begrundelse i afsnit 3.3.3, og fastholder derfor, at du er rette omkostningsbærer og derfor skattepligtig af beløbet på 5.716 kr. Se afsnit 3.3.6. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 26. marts 2024 udtalt følgende: ”… Den fremsendte klage er identisk med klage fremsendt i sags-nr. [sag1] (Indkomstsagen) og sags-nr. [sag2] (Momssagen) for [virksomhed4] A/S. I klagen henvises der til sidetal i afgø­relsen. Dette er i afgørelsen for [virksomhed4] A/S. Idet klagen er identisk med tidligere fremsendt klage, anser vi det ikke for nye oplysninger, men henviser til vores bemærkninger i disse sager fremsendt den 21. februar 2024. Hertil skal vi dog tilføje, at i ovennævnte bemærkninger vedrørende [virksomhed4] A/S har vi ikke yderligere kommenteret på kørsel i henholdsvis Mercedes GLE med reg.nr. [reg.nr.1] og Mercedes S350 med reg.nr. [reg.nr.2] i august 2022. Vi vil gerne her fremhæve, at Skattestyrelsen fortsat ikke finder det sandsynligt, at der er kørt i to biler lige efter hinanden. Dette bekræftes af, at den foretagne kørsel i mellem de oplyst datoer er præcis den samme for begge biler. I mellem den 04-08-2022 og den 08-08-2022 er der i begge biler kørt 19 km. I mellem den 08-08-2022 og den 12-08-2022 er der i begge biler kørt 16 km. I mellem den 12-08-2022 og den 29-08-2022 er der i begge biler kørt 9 km. Dette bekræfter desuden Skattestyrelsen i, at de oplyste kilometerstande er beregnede og ikke aflæst. Vi skal yderligere oplyse, at skatteyder den 18. marts 2024 har anmodet om genoptagelse i forhold til befordringsfradrag. Vi har den 25. marts 2024 fremsendt forslag, hvor indkomsten vedrørende befordringsfradrag nedsættes med henholdsvis 22.999 kr. i 2021 og 26.573 kr. i 2022. …” Skattestyrelsen har den 15. april 2024 udtalt nedenstående i relation til klagerens anmodning om genoptagelse i relation til befordringsfradraget: ”… Genoptagelse omfatter udelukkende befordringsfradraget, som ikke fremgår i den oprindelige sag, og som ikke er et af punkterne i klagesagen. Der er ikke modtaget bemærkninger til det fremsendte forslag af 25-03-2024, hvorfor sagen er afsluttet med årsopgørelse. …” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens indkomst hidrørende fra kørselsgodtgørelse, fri telefon og yderligere løn i indkomstårene 2021 og 2022 skal nedsættes til 0 kr. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ” AD Kørselsgodtgørelse til [klager] Skattestyrelsen anfører følgende i afgørelsen: ”Der skal foreligge kørselsbilag, der dokumenterer den enkelte kørsel. Kørselsbilagene skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2, stk. 2, som fremgår ovenfor. Skattestyrelsen har konstateret, at der mangler følgende på kørsels bilagene: Det er ikke muligt at identificere modtageren, idet der ikke fremgår navn, adresse og cpr- nummer på kørselsbilagene Der mangler desuden angivelse af anvendte satser samt beregning af kørselsgodtgørelsen. Ruteangivelser, der fremgår af bilag 3.1.1.a, er mangelfulde, idet der ikke fremgår adresser. F.eks. fremgår der under rute 4 ”[virksomhed21]. [adresse7] [by11]”. Det er her ikke muligt at se, hvor på [adresse7] [klager] har været. I forbindelse med rute 3 er der kørt til [virksomhed6] [by3]. [virksomhed6] er placeret to steder i [by3], og det fremgår ikke hvilken der er kørt til. Det er derfor ikke muligt at føre kontrol med de kørte kilometer.” Det kan oplyses, at [klager] er et udpræget ordensmenneske, hvilket undertegnede ved selvsyn har konstateret i forbindelse med gennemgangen af denne sag. [klager] har gennem alle år personligt ført nøje regnskab med udbetalte kørselsgodtgørelser, og alle bilag og angivelser vedrørende godtgørelserne er indsat i ringbind tilbage fra 2013. Der føres et særskilt ringbind for hver medarbejder, som modtager kørselsgodtgørelse. Uden på ringbindet er skrevet medarbejderens navn og cpr. nr. På mødet med Skattestyrelsen fremviste [klager] disse ringbind, så Skattestyrelsens sagsbehandlere ikke kunne være i tvivl om, at bl.a. medarbejders navn og cpr. nr. fremgår af hvert ringbind. Når Skattestyrelsen herefter fremturer med, at det er ikke muligt at identificere modtageren, idet der ikke fremgår navn, adresse og cpr-nummer på kørselsbilagene, så er linjen fra Skattestyrelsens side ligesom lagt. Der er ikke skyggen af tvivl om, hvilke personer kørselsbilagene vedrører, og det kan undre at Skattestyrelsen ikke har ændret opfattelse. Vedrørende Skattestyrelsens påstand om manglende angivelse af satser samt beregning af kørselsgodtgørelsen kan vi henvise til lønsedlerne fra [virksomhed20], hvoraf alle nævnte oplysninger fremgår. Dette blev også forklaret for Skattestyrelsen, men heller ikke vedrørende dette punkt har vi været i stand til at påvirke Skattestyrelsens. Kopi af lønseddel vedlægges klagen. Det bemærkes i øvrigt, at der i praksis ikke stilles krav, om at samtlige de i bekendtgørelse 173 nævnte oplysninger skal fremgå af ét papir. Skattestyrelsen skriver om mangelfulde ruteangivelser og giver et eksempel, at det ikke muligt at se, hvor på [adresse7] i [by11] [klager] har været, når der f.eks. under rute 4 angives ”[virksomhed21]. [adresse7] [by11]”. Det kan oplyses, at den besøgte kunde er [virksomhed21] A/S, [adresse7]. Der er således anført [virksomhed21]. for [virksomhed21] og [adresse7], som er virksomhedens eneste kunde på [adresse7]. Der er således ingen tvivl om, hvortil kørslen er foregået. I forbindelse med kørsel til [virksomhed6] [by3] nævner Skattestyrelsen, at [virksomhed6] er placeret to steder i [by3], og det fremgår ikke at ruteangivelserne, hvilken af varehusene der er kørt til, hvorfor det ikke muligt at føre kontrol med de kørte kilometer. Det skal hertil bemærkes, at [virksomhed4] A/S kun har den ene af de to [virksomhed6] forretninger i [by3] som kunde, og at der derfor ikke er tvivl om, hvortil kørslen er foregået. Kørslerne til henholdsvis [adresse7] og [virksomhed6] [by3] blev gennemgået med Skattestyrelsen på mødet, hvorfor det kan undre, at Skattestyrelsen fastholder, at det ikke har været muligt at føre kontrol. Nederst side 26 i afgørelsen påpeger Skattestyrelsen, at der er modtaget kørselsbilag vedr. to biler, der kører to helt ens ruter på samme datoer. Skattestyrelsen anvender dette som løftestang for argumentationen om, at kørselsbilagene er udarbejdet efter udbetalingstidspunktet, hvorfor det ikke er muligt at føre kontrol på udbetalingstidspunktet. Vi undrer os over denne argumentation, da Skattestyrelsen både mundtligt og skriftligt har modtaget forklaring om disse to helt identiske kørsler. De nævnte identiske kørsler foregik i to biler i forbindelse med oplæring af medarbejder, og derfor kørte [klager] og observerede bag den bil medarbejderen kørte i. Der er alene udbetalt kørselsgodtgørelse for den bil [klager] kørte i. Ovenstående blev forklaret til Skattestyrelsen på mødet, og undertegnede har ved mail af 12/9 2023 gentaget dette overfor Skattestyrelsens sagsbehandler [person10]. På side 27 i afgørelsen anfører Skattestyrelsen, at der ikke er udbetalt godtgørelse for de faktisk kørte kilometer, idet de angivne kilometer ikke stemmer overens med de angivne ruter, og der er konkrete fejl i antal kilometer for ruteangivelserne. Skattestyrelsen skriver endvidere på side 27: ”[klager] har i kontrolperioden haft privat bopæl på henholdsvis [adresse1], [by1], frem til 22. marts 2022 og efterfølgende på [adresse2], [by1]. Kilometer for de enkelte ruter (bilag 3.1.1.a) er angivet med runde tal, og der er ikke foretaget ændring i kilometerantallet i forbindelse med, at [klager] har flyttet bopæl. Det er til trods for, at flytningen nogle steder har betydet en ændring på 10-12 kilometer.” Det kan oplyses, at [klager] aflæser og noterer bilens kilometertæller i forbindelse med kørsler, hvor der udbetales skattefri befordringsgodtgørelse. Flytningen af privatadressen har således ikke medført fejl i angivelse af den tilbagelagte strækning, idet godtgørelserne er opgjort med udgangspunkt i bilens tæller. Det kan i øvrigt oplyses, at der ifølge Google Maps er 5,8 km mellem den nye og den tidligere privatadresse, og kun ca. 2,5 km. i forskel, hvis man taster hele ruten ind. Det skyldes, at kørsel til motorvejen fra [adresse2] af tidsmæssige årsager sker via [adresse8] og [adresse11]. Men dette har ingen betydning for udbetalingernes størrelse, idet der som beskrevet udbetales med baggrund i bilens kilometertæller. Dette blev Skattestyrelsen informeret om på vores møde. De angivne kilometerangivelser for de enkelte ruteangivelser passer måske ikke på decimal, men som nævnt har det ingen konkret betydning for udbetalingernes størrelse. Ligeledes på side 27 i afgørelsen gennemgår Skattestyrelsen strækningen for rute 6 (ved ruteomlægning er rutenummeret ændret til 5B) og sammenholder med de antal kilometer, der har dannet grundlag for udbetalingen. Konkret er der udbetalt for ca. 830 km for nævnte rute, som ifølge ruteangivelsen er følgende: - Start: Hjem - [virksomhed12] [by3] - [virksomhed6] [by15] - [virksomhed6] [by12] - [virksomhed6] [by8] - Slut: Hjem Ved kontrol af kilometerantallet på www.krak.dk oplyser Skattestyrelsen, at det faktiske kilometerantal er 785,5 km, når der køres fra [adresse2], [by1] ([klager]’s nuværende hjemmeadresse), og 788 km, når der køres fra [adresse1], [by1] ([klager]’s tidligere hjemmeadresse). Som oplyst på mødet med Skattestyrelsen skyldes den forkerte ruteangivelse en ren tastefejl i den konkrete ruteangivelse for rute 6 (senere rute 5 B). Ovennævnte rute med angivelse af 830 km er således ikke den rute, der faktisk er kørt. Der skulle have været indlagt en yderligere destination, idet der mellem [virksomhed22] [by12] og [virksomhed22] [by8] har været indlagt en kørsel til [virksomhed6] i [by6]. Når [virksomhed22] [by6] placeres mellem [virksomhed22] [by12] og [virksomhed22] [by8], kan den samlede kørte strækning opgøres til 832 km (Google Maps) med udgangspunkt i [adresse2]. Som nævnt er der udbetalt med udgangspunkt i bilens kilometertæller, og den foretagne kørsel kan således dokumenteres. Ovenstående er forklaret til Skattestyrelsen, som ligeledes har fået tilsendt de korrekte ruter for de pågældende perioder. Der er tale om en ren tastefejl for den pågældende rute 6, og med den fremviste dokumentation via bilens kilometertæller og forklaringen om den ikke nævnte destination ([virksomhed22] [by6]), hvorved strækningen kan opgøres til netop 830 km., forekommer Skattestyrelsens konklusion om fejl i kilometerantal temmelig voldsom. For så vidt angår øvrige afvigelser i kilometertal (Skattestyrelsens afgørelse side 28 øverst) kan det oplyses, at [klager] løbende skifter ruter, så hans medarbejdere ikke kan vide, hvornår han kommer på kontrolbesøg. De ruter og rutestrækning som Skattestyrelsen henviser til og sammenholder med de på kørselsbilagene angivne kilometer, er ikke de korrekte ruter for den pågældende periode. Fx er den rute 2 (med angivelse af 610 km) ikke den rute [klager] har kørt i hhv. februar 2021 og februar 2022, hvor der er modtaget kørselsgodtgørelse for 320 km. og 322 km. Vi har tilsendt Skattestyrelsen den korrekte ruteangivelse for den på- gældende periode. Således er den korrekte rute 2: Hjem – [virksomhed6] [by16] – Hjem. Strækningen for den pågældende rute er på rutebilaget angivet til 310 km, men [klager] har for de to ture konkret kørt 320 km og 322 km, jf. bilens triptæller. De mindre afvigelser mellem ruteangivelsen og bilens triptæller skyldes konkret, at [klager] har været i [virksomhed19] for at spise frokost – en mindre omvej på i alt ca. 15 km, og som for de to kørsler burde have fremgået af kørselsbilaget. Det bemærkes, at det alene er vedrørende kørsler til [by17], at [klager] har haft sådan internt kør- sel til bespisning og hvorved kørslen overstiger den direkte strækning for den angivne rute. På side 28 anfører Skattestyrelsen: ”På kørselsbilaget for november 2021 har [klager] oplyst, at der under kørslen er anvendt en Mercedes GLE med registreringsnummer [reg.nr.3]. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger, har [klager] ikke ejet en bil med dette registreringsnummer.” Det er korrekt som anført af Skattestyrelsen, at [klager] har skrevet et forkert reg. nummer. Det anførte nummer eksisterer så vidt ses slet ikke. Fejlen er helt åbenlyst opstået på den måde, at [klager] har skiftet bil, og den nye Mercedes GLE har registreringsnummer [reg.nr.1]. Den bil [klager] skiftede fra er en Toyota Verso med registreringsnummer [reg.nr.4]. Helt logisk har [klager] kun fået ændret de sidste 3 cifre i Mercedesen’s registreringsnummer således at [reg.nr.3] er en kombination af Toyota’ens [...] og de sidste [...] fra Mercedes’en. Fejlen findes så vidt vides kun på én køreseddel. Ovenstående er forklaret til Skattestyrelsen, hvorfor det kan undre, at Skattestyrelsen fastholder. På side 28 nederst anfører Skattestyrelsen følgende: ”I august og september 2021 har [klager] oplyst at køre i en Toyota Verso med registreringsnummer [reg.nr.4]. Ved sidste kørsel i august, den 24. august 2021, er kilometertælleren ved slut angivet til 273.978 km. Ved sidste kørsel i september, den 22. september 2021, er kilometertælleren ved slut angivet til 275.368 km. Det vil sige at bilen i perioden har kørt 1.390 km (275.368- 273.978). I september måned frem til den 22. september 2021 er der ifølge kørselsbilaget kørt i alt 1.553 km (456+354+743). Det er ikke muligt, at [klager] har kørt disse kilometer i den oplyste bil, da bilen i den periode kun har kørt 1.390 km.” [klager] har på mødet med Skattestyrelsen erkendt, at der er en fejl i udbetalingen den 24. august 2021, og at han har fået udbetalt for 163 km for meget. Fejlen er opstået idet [klager] ved starten af turen denne dag har noteret bilens kilometertal på 273.657 km. [klager] bliver syg på turen og kører retur i seng. [klager] får turen medregnet på lønsedlen for august måned. Dette gør [klager] i den forventning om, at han rent faktisk får gennemført turen inden månedens udgang. [klager] er ramt at sygdom længere tid end forventet, hvilket ses af det faktum, at han først kører igen den 7. september. Da han starter denne tur den 7. september, har [klager] glemt alt om den tidligere notering om den forventede tur, og han noterer derfor igen bilens kilometertæller. På den måde bliver der udbetalt et for stort beløb. [klager] har lagt sig fuldstændig ned og erkendt fejlen vedr. denne tur. Men han bedyrer samtidig, at der ikke findes flere af denne slags fejl, og at han i øvrigt næsten aldrig er syg. Det er også på den baggrund, at [klager] kan huske fejlen. Samtidig påpeger [klager] at han, da han kører i bilen første gang efter sygdommen (7. september), noterer han den korrekte kilometerstand. [klager] har således ikke forsøgt at sløre noget. Hvis han ville have snydt kunne han jo blot have fortsat med at angive det kilometerantal som fremgik (urigtigt) fra den sidste kørsel i august. Som det ses af Skattestyrelsens gennemgang er der ikke tvivl om, at alle bilag i denne sag har været gennemgået med en tættekam. Vi er derfor også fuldstændig overbevist om, at Skattestyrelsen ville have fundet andre fejl, hvis der havde været nogen. I afgørelsen anfører Skattestyrelsen på side 29 øverst: ”Der er i hele kontrolperioden angivet samme antal kilometer hver anden måned. Der sker ingen ændringer som følge af f.eks. fridage, sygdom mv. Kilometerantallet har heller ikke ændret sig, som følge af flytning. Der henvises desuden til ovenstående afsnit ad b) Konkrete fejl i kilometerantal.” Det skal hertil oplyses, at [klager] har faste ruter som konsekvent gennemføres, og [klager] har stort set aldrig sygedage, bortset fra den nævnte episode, hvor han måtte afbryde kørslen. Endelig har flytningen ingen betydning, idet der udbetales kørselsgodtgørelse efter aflæsning af kilometertæller. Endelig skal det fastholdes, at der ikke er fejl i kilometeropgørelserne bortset fra den nævnte episode, hvor [klager] måtte afbryde kørslen grundet sygdom. … På side 30 anføres endvidere: ”Nedenfor fremgår perioder, hvor den skattefri kørselsgodtgørelse er udbetalt før (eller på samme dag som) den sidste kørsel er foretaget. Dermed er der udbetalt kørselsgodtgørelse for ikke faktiske kørte kilometer.” Vedrørende de sidste kørsler i måneden har [klager] noteret den planlagte kørsel for de sidste dage i måneden for at kunne få kørslen med på lønsedlen for den pågældende periode. Dette har kunne gøres fordi [klager] på forhånd ved hvilken rute der skal køres og den pågældende turs længde. Der er således ikke tale om udbetaling for kørsel der ikke er foretaget inden udbetaling, men alene at bilaget er udfyldt typisk dagen inden den sidste kørsel i måneden. [klager] vil fremover vil ændre procedure herfor, men det skal pointeres, at der ikke er udbetalt for meget, og at der er udført kontrol. Der har i ingen tilfælde været tale om, at kørselsbilag er udarbejdet efter udbetalingstidspunktet, som anført af Skattestyrelsen. Ej heller er der udbetalt kørselsgodtgørelse for kørsel i bil, som [klager] ikke er ejer af. På side 35 anfører Skattestyrelsen: ”I har oplyst, at [klager] fører kontrol med kørslerne via bilernes triptællere. Skattestyrelsen er enige i, at angivelse af bilens kilometerstand kan være en væsentlig del af kontrollen. Skattestyrelsen har dog ikke tillagt kilometerstanden særlig betydning, idet vi anser denne for beregnet og ikke aflæst. Dette begrundes med følgende forhold:” Her nævnes 3 punkter: Ad 1 Kørslen den 24. august 2021. Det var vedr. denne kørsel hvor [klager] blev syg, og hvor han har erkendt fejlen. Det er den eneste kørsel, hvor der er blevet udbetalt for kørsel, der ikke er foretaget. Den måde fejlen er blevet konstateret på viser i øvrigt, at [klager] rent faktisk aflæser triptælleren og ikke blot beregner. Ad 2 Skattestyrelsen påstår, at der flere gange er udbetalt kørselsgodtgørelse for kørsel, der på udbetalingstidspunktet ikke er kørt. Dette er ikke korrekt, men lønbilagene med kørslen er produceret inden kørslen er foretaget med udgangspunkt i den rute, der bliver kørt inden månedens udgang. Selve kørselsbilaget bliver først noteret i forbindelse med kørslen. Der er tale om få kørsler ved månedens udgang, hvor dette er sket. [klager] har noteret sig, at han fremover ikke først får kørslen med for den efterfølgende måned. Ad 3 Skattestyrelsen anfører, at de angivne kilometerstande ikke stemmer overens med de kilometer, der fremgår af de offentlige synsrapporter. Skattestyrelsen har sammenholdt kilometerne på synsrapporterne angivet for de enkelte biler, og desuden den oplyste kilometerstand på kørselsbilaget på den dato, der ligger tættest ved synet. Toyota Verso med reg.nr. [reg.nr.4] er synet den 25-06-2021 og den 14-07-2021, hvor kilometerstanden var henholdsvis 267.000 km og 268.000 km. Den 14-06-2021 er der oplyst en kilometerstand på 270.311 km, hvilket vil sige en kilometerstand på 3.000 km mere end hvad der 11 dage efter er registreret i synshallen. Vedr. punkt 3 kan det særligt oplyses, at [klager] på mødet med Skattestyrelsen af egen drift henviste til, at Skattestyrelsen kunne sammenholde de angivne km. fra synsrapporter og [klager]s egne kilometeropgørelser. Samtidig oplyste [klager] Skattestyrelsen om navnet på den hjemmeside, hvor kilometertallene kan findes (www.nummerplade.net). Denne oplysning gav [klager] naturligvis i den vished, at der ikke var noget at komme efter. [klager] blev derfor meget overrasket over ovenstående angivelse af synsrapportens kilometerstand. [klager] har derfor efterfølgende været i kontakt med den konkrete synshal samt med Færdselsstyrelsen, idet kilometerangivelsen i synsrapporten er forkert. [person11], mekaniker hos [virksomhed23] har skrevet følgende til [klager] (kopi af mail vedlægges): ”Hej [klager], som svar på dit spørgsmål om der kan opstå fejl ved aflæsning af km tal ved syn. Svaret er ja det kan der godt og det sker jævnligt. Jeg har arbejdet 7 år som synsmand og mange år som automekaniker, så har stor erfaring med syn af biler. Det sker desværre at der bliver tastet forkert, enten at man aflæser forkert eller taster forkert især hvis man har travlt. I din konkrete situation giver det mening da 270.000km og 267.000km kan være en regulær tastefejl. I dit tilfælde uden og kunne sige det med sikkerhed, vil jeg mene det er en tastefejl.” Efterfølgende har Færdselsstyrelsen ændret kilometerangivelsen på bilen pr. 14. juli 2021, således at de nu fremgår 271.000 km. Endelig henviser Skattestyrelsen (side 37) til den mappe der blev forevist på mødet. Skattestyrelsen skriver: ”I mappen lå desuden begge kørselsbilag for august 2022 som beskrevet under afsnit 3.3.1, nr. a. I den forbindelse fik vi oplyst, at det var en medarbejder, der havde lånt en af [klager]s biler, og der ikke var udbetalt kørselsgodtgørelse herfor. Medarbejderen skulle med tiden overtage nogle kontroller, hvor både medarbejderen og [klager] havde været afsted de samme steder i august 2022. [klager] kørte efter den bil, medarbejderen kørt i og observerede. Skattestyrelse vurderer det ikke sandsynligt, at de to personer har kørt efter hinanden over i alt 2.043 km i hver deres bil. Vi antager ikke det er kørslen, medarbejderen skulle oplæres i.” Som beskrevet er der kun udbetalt godtgørelse vedrørende den bil [klager] kørte. Det giver rent faktisk mening med kørsel i to biler, idet [klager] har behov for at observere medarbejderen i alle henseender - fx hvor medarbejderen parkerer, så han ikke bliver set. Helt generelt er vi naturligvis enige i, at der er skærpede krav til udbetaling af skattefri godtgørelser i hovedaktionærforhold. Det er samtidig vores klare opfattelse, at disse krav er mødt. Gennemgangen af procedurer og de konkrete kørsler viser, at der for den gennemgåede periode alene har været tale om mindre fejl samt enkeltstående slåfejl som fx angivelse af forkert nummer på ruteangivelsen og en enkelt fejl i den benyttede bils registreringsnummer. Gennemgangen viser dog, at der klart er udbetalt efter reglerne, og at den måde [klager] fører kontrol med kørsler via bilernes triptællere helt generelt giver et billede af en virksomhed med styr på tingene. Det vil efter vores opfattelse være i strid med proportionalitetsprincippet, hvis [klager] som en konsekvens af få og mindre fejl skal beskattes af samtlige kørselsgodtgørelser. Vi skal i den forbindelse henvise til Landsskatterettens afgørelse i SKM2018.240.LSR. Landsskatteretten anfører følgende i kendelsens præmisser: ”Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at der er ført effektiv kontrol i forbindelse med udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelser. Der er konstateret fejl, men fejlene anses for at være af bagatelagtig karakter, som blandet andet skyldes en forståelig misforståelse af rejsebegrebet. Fejlene udgør ifølge det oplyste 0,2 % af det samlede udbetalte beløb i rejsegodtgørelse. Landsskatteretten finder derfor ikke, at der er grundlag for at anse alle udbetalte godtgørelsesbeløb under ét for skattepligtig løn som sket af SKAT.” Med afgørelsen i SKM2018.240.LSR er det således anerkendt, at mindre fejl ikke skal føre til beskatning af hele godtgørelsen. Omvendt kan det formentlig udledes af praksis, at selv bagatelagtige fejl konkret kan føre til beskatning af hele godtgørelsen, hvis der ikke er ført kontrol. I [klager]s situation ses at være ført endog meget detaljeret kontrol. Ad Fri telefon Det fremgår af punkt 5 i begges ansættelseskontrakter, at ”Virksomheden stiller bærbar PC, mobiltelefon og andet nødvendigt it- og teknisk udstyr til medarbejderen og betaler alle udgifter forbundet hermed. Privatforbrug må ikke ske.” [klager] må således ikke anvende firmatelefonerne til private opkald. Begge har en privat telefon, men Skattestyrelsen vurderer alligevel at de begge skal beskattes af fri telefon. Vedrørende [klager] er begrundelsen, at arbejdstelefonen en enkelt gang er anvendt vedr. en sm-indsamling (225 kr.). [klager] mener det var en indsamling til [forening1] – hvor selskabet i øvrigt er nægtet fradragsret. Beskatningen af de fri telefoner er ikke noget, der vælter familiens privatøkonomi, men vi påklager alligevel punktet, da der ikke er kutyme for beskatning ved helt sporadisk privat brug af arbejdstelefonen, når telefonen ifølge erklæring (eller kontrakt) ikke må anvendes privat, og når personen har en privat telefon. Samtidig viser forhøjelsen hvor dybt Skattestyrelsen har gravet sig ned i alle forhold. Om det er privat- eller arbejdstelefonen, der har været anvendt til Mobilepay er tilfældigt, idet Mobilepay ligeledes har været knyttet op på det private telefonnummer. Tilsvarende har det måske også været tilfældigt, om [klager] betalte til sms-indsamlingen via sin private telefon eller fra arbejdstelefonen. I bund og grund er selskabets betaling til en sms-indsamling ikke privat, når indsamlingen er sket til en forening som er omfattet af LL § 8 A, og selskabet skal indrømmes fradragsret. Er der omvendt tale om en privat betaling, skal [klager] beskattes af det indsendte bidrag men ikke af fri telefon. Ad [virksomhed1] og dekoration Følgende fremgår af afgørelsens side 54: ”Det er Skattestyrelsens vurdering, at det indkøbte service, pande, gryder mv. i [virksomhed1] for 42.000 kr. ikke er anvendt i selskabet. I har oplyst, at der ikke er kantineordning, og I kun er 3 på kontoret, hvorfor det må antages, at der ikke laves mad i et omfang, hvor der skal anvendes den mængde af pander, gryder mv., som fremgår af bilag 5.1.4.a. Idet der er 3 personer på kontoret, anses det ligeledes ikke for sandsynligt, at tallerkner, dybe tallerkner, asietter, skåle, fade mv er anvendt erhvervsmæssigt. Dette begrundes desuden med, at der ved kontrolbesøget er anvendt papkrus (kaffeautomat) og plastkrus til vand. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at I ikke har dokumenteret, at udgiften er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor udgiften ikke anses for en driftsmæssig udgift. Vedrørende udgiften til [virksomhed2] på 5.715,60 kr. foreligger der ingen dokumentation for, at udgiften er anvendt erhvervsmæssigt, idet der udelukkende er anført dekoration. I det hovedaktionær har afholdt udgiften er der en skærpet bevisbyrde for, at der er en driftsmæssig begrundelse for afholdelse af udgiften, hvilket der ikke foreligger efter Skattestyrelsens vurdering.” Det skal hertil bemærkes, at undertegnede har besøgt [virksomhed4] A/S to gange i forbindelse med denne sag, idet jeg også deltog i et formøde med [klager] og dennes revisor ca. én måned før vores møde med Skattestyrelsen. Begge gange har jeg konstateret, at der bl.a. var musselmalet porcelæn i selskabets køkken, og jeg fik også serveret kaffe og morgenbrød heraf. At selskabet vælger at udstyre forretningsadressens køkken med kvalitetsservice og med mulighed for at kunne have flere gæster og afholde arrangementer for flere end de sædvanlige 3 personer med fast arbejdsplads på adressen, må være Skattestyrelsen fuldstændig uvedkommende. Der er efter min vurdering tale om utidig indblanding i selskabets drift Jeg er rystet over Skattestyrelsens udsagn om, at servicen anses for at være ”placeret” i skufferne i forbindelse med mødet den 8. august 2023. Skattestyrelsens kommentar er nærmest injurierende. Skattestyrelsens troværdighed i denne sag lider et næsten endnu større knæk vedrørende den skattemæssige behandling af dekorationen. Skattestyrelsen anfører bl.a. følgende herom (side 61): ”Ifølge sms-korrespondancen, der fremgår af bilag 5.2.4.b, bliver der købt 8-10 træer i forskellige størrelser. I forbindelse med mødet den 8. august 2023 fik vi forevist 3 træer, der var placeret i stueetagen i receptionen og på kontoret. Hertil skal bemærkes, at disse træer ikke var tilstede i forbindelse med vores kontrolbesøg den 26. oktober 2022. Yderligere var der 2-3 mindre træer ude bagved, da der ikke var plads nogen steder. Det er dermed ikke alle de indkøbte træer, der fremgår på kontoret. Desuden er det Skattestyrelsens vurdering, at træerne er placeret i forbindelse med vores møde den 8. august 2023.” I første omgang ville Skattestyrelsen ikke anerkende købet af dekorationerne, idet betalingen til virksomheden [virksomhed2] foregik via Mobilepay. Da [virksomhed2] via email bekræftede købet af dekorationerne, argumenterede Skattestyrelsen for, at købet ikke var sket i selskabets interesse, og at træerne skulle være ”placeret” til mødet. Der vedlægges kopi af et stillbillede af en video som er optaget i august 2022 (se datering øverst til venstre). Videoen er optaget i forbindelse med selskabets indvielse af de nye lokaler på [adresse2], og [klager] ses tage imod gæster. På billedet ses også tydeligt én af de omtalte dekorationer. Billedet er dateret før den 26. oktober 2022, hvor træerne ifølge Skattestyrelsen ikke var til stede. Kommentarer til ovenstående synes overflødige. Ad Hotelovernatninger Skattestyrelsen konkluderer følgende vedrørende hotelovernatninger i [by13] (side 59): ”Ud fra ovenstående gennemgang er det fortsat Skattestyrelsens vurdering, at det ikke er dokumenteret, at der er et driftsmæssigt begrundelse for hotelovernatninger på i alt 16.981 kr. Desuden er begrundelsen for opholdene blevet ændret ad flere gange. [klager] har i forbindelse med kontrolbesøget oplyst, at han selv var afsted til personalemøder i forbindelse med opstart af afdeling på Sjælland. Dette blev efterfølgende ændret til, at sekretær [person1] også havde deltaget. Til mødet den 8. august 2023 oplyser [klager], at han har besøgt [virksomhed12], for at opnå dem som kunde, hvilket lykkedes i 2022.” [virksomhed4] A/S har både kunder og medarbejdere på Sjælland og i [by13] – bl.a. [virksomhed12] [by13]. [klager] har ikke familie eller andre nære relationer i [by13], og han har ikke anden begrundelse end arbejde for at tage til [by13]. [klager]’s ægtefælle og 3 børn på 9, 8 og 1 år har deres dagligdag med fritidsaktiviteter og skole i [by1], og de har hverken tid eller lyst til at tilbringe weekender på hotel i [by13]. Familien har ligeledes sommerhus i [by18] ca. 20 min fra bopælen, som er langt mere praktisk med 3 børn. Vi er forundrede over at Skattestyrelsen påstår, at der er ændret forklaring undervejs. Der er ikke tale om en ændret forklaring om, at [klager]s kontormedarbejder [person1] ofte deltager i arbejdet i [by13]. [person1] er [klager]s kontormedarbejder men han fungerer også som [klager]s [person1] tager noter, ordner [software1] mærker, tilføjer nye medarbejdere på [software2] og opretter dem i [software1] system. [klager] og [person1] deler typisk deler et større hotelværelse til næsten 40%’s rabat i forhold til to enkeltværelser. Som anført overfor Skattestyrelsen er der stort set hver gang bestilt hotel 3-4 dage inden opholdet, hvilket indikerer, at det ikke er noget som er planlagt med familie og små børn. Vi har indsendt forklaringer om de enkelte ture til Skattestyrelsen. Der er ikke tale om udtømmende forklaringer, selvom Skattestyrelsen har fortolket dem på den måde. Der har været tale om weekendture, da [klager]s program ikke har tilladt ham at bruge hverdage. [person1] har efterfølgende kunne afspadsere. De mange weekendture til [by13] fra 2021 skyldes at virksomheden opstartede en afdeling i [by13] fra 1. januar 2021. Dette har bl.a. resulteret i mange møder med virksomhedens supervisor [person7], ansættelsessamtaler og kundebesøg. [klager] har anvendt en firmabil (med logo) til kørslen, hvilket normalt ikke er muligt i forbindelse med kontroller. Det bemærkes, at rejseaktiviteten til [by13] forud for 2021 var af meget mindre omfang. Selskabet har ikke afholdt udgifter til forplejning, da [klager] har betalt af egen lomme og har taget rejsefradrag. Ad Leje af sommerhus Selskabet har betalt 11.500 kr. i henholdsvis 2021 og 2022 til [klager] for leje af hans private sommerhus i [by18]. Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke foreligger dokumentation for, at der er en driftsmæssig begrundelse for de to udgifter på hver 11.500 kr., hvorfor udgifterne ikke kan fratrækkes i selskabets skattepligtige indkomst. Vi har overfor Skattestyrelsen forklaret at der har være tale om teambuilding dage for selskabets ledergruppe, hvor der er diskuteret en lang række emner, og hvor en lang række emner har været diskuteret. Sommerhuset har været benyttet, da det både er billigere og mere bekvemt end at leje mødefaciliteter ude i byen. Der har ikke været en pligt at overnatte, og de fleste er kørt hjem. Der har ikke været tale om at alle skulle deltage hele tiden, og derfor har flere - herunder [klager] - haft vagter under opholdet. [klager] har forklaret at teambuilding ugerne for ledergruppen har gavnet virksomheden og folk lærer hinanden at kende på en helt anderledes måde end i den travle hverdag. Lejen af sommerhuset (som kunne være sat langt højere) er således klart erhvervsmæssigt begrundet, hvorfor fradragsretten ikke bør nægtes. Afsluttende bemærkninger Skattestyrelsens ihærdighed for at finde fejl og mangler i denne sag har været på et niveau og af en karakter jeg sjældent har set i mine snart 30 år inden for faget. Naturligvis vil Skattestyrelsen kunne finde fejl vedr. fx udbetaling af skattefri godtgørelser – det kan man altid, hvis alt gennemgås med en tættekam som det har været tilfældet i denne sag. Men når det sammenholdes med Skattestyrelsens manglende lyst og/eller evner til at lytte og forstå den virksomhed der gennemgås, så er det kritisabelt.” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 22. august 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Følgende er indstillet: Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagers opfattelse Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse Skattestyrelsens udtalelse Indkomståret 2021 Skattepligtig kørselsgodtgørelse 71.798 kr. 0 kr. Stadfæstelse Stadfæstelse Beskatning af fri telefon 3.000 kr. 0 kr. 2.250 kr. 2.250 kr. Yderligere løn i form af leje af klagerens sommerhus 11.500 kr. 0 kr. Stadfæstelse Stadfæstelse Yderligere løn i form af hotelovernatninger betalt af selskabet 13.717 kr. 0 kr. Stadfæstelse Stadfæstelse Indkomståret 2022 Skattepligtig kørselsgodtgørelse 65.177 kr. 0 kr. Stadfæstelse Stadfæstelse Beskatning af fri telefon 3.000 kr. 0 kr. 2.250 kr. 2.250 kr. Yderligere løn i form af leje af klagerens sommerhus 11.500 kr. 0 kr. Stadfæstelse Stadfæstelse Yderligere løn i form af hotelovernatninger betalt af selskabet 3.264 kr. 0 kr. Stadfæstelse Stadfæstelse Yderligere løn i form af køb af service og dekorationer 47.716 kr. 0 kr. 41.444 kr. 41.444 kr. Skattestyrelsens vurdering Sagen vedrører, om Skattestyrelsen med rette har forhøjet klagerens indkomst med 71.798 kr. i indkomståret 2021, og 65.177 kr. i indkomståret 2022 fra udbetalt kørselsgodtgørelse, 3.000 kr. i begge indkomstår som fri telefon, samt henholdsvis 25.217 kr. i indkomståret 2021 og 62.480 kr. i indkomståret 2022 som yderligere løn. Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, som stadfæster Skattestyrelsens afgørelse af 7. marts for så vidt, angår forhøjelsen af klagerens indkomst i indkomståret 2021 vedrørende klagerens kørselsgodtgørelse, samt yderligere løn fra selskabet, men som nedsætter klagerens beskatning af fri telefon. Derudover indstilles der til stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomståret 2022 for så vidt angår kørselsgodtgørelse og yderligere løn, og som nedsætter klagerens beskatning af fri telefon. … Materielt Ad kørselsgodtgørelse Der gælder en skærpelse til det generelle dokumentationskrav for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, når udbetalingen sker til en hovedaktionær, som følge af interessefællesskabet mellem hovedaktionæren og selskabet, jf. SKM2015.73.ØLR. Selskabet har i nærværende sag erkendt, at der er fejl i en række af kørselsbilagene, bl.a. ved at hovedaktionæren har fået udbetalt fuld kørselsgodtgørelse den dag hvor hovedaktionæren blev syg og måtte vende om, samt på de dage hvor hovedaktionæren kørte en omvej for at købe mad. Selskabet har i enkelte tilfælde udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse, før kørslen er foretaget. Skattestyrelsen fastholder, at der ikke er overensstemmelse mellem det oplyste antal kørte kilometer på de konkrete kørselsbilag, og de ruteplaner, som selskabet selv har lavet. Derudover fremgår det ikke af nogen af kørselsbilagene, hvilke adresser der har været kørt til, herunder om der er afvigelser eller delmål undervejs. Skattestyrelsen har desuden lagt vægt på, at der ses at være udbetalt kørselsgodtgørelse for ruter, som ifølge kørebogen var fejlagtige, at selskabet har lavet lønkørsler på et tidspunkt, hvor konkrete kørsler ikke har været foretaget, at der har været angivet forskellige kilometerantal for de samme ruter i den samme måned, og at selskabet har udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for kilometer der ikke har været kørt. Skattestyrelsen fastholder derfor, at betingelserne for at udbetale kørselsgodtgørelse til klageren skattefrit ikke var opfyldt, hvorfor klageren beskattes af den udbetalte kørselsgodtgørelse. Ad fri telefon Selskabet har afholdt udgifter til en telefon, som klageren råder over. Klageren er ifølge sin ansættelseskontrakt forhindret i at anvende selskabets telefon privat, men har ikke lavet en fraskrivelseserklæring. Der er tale om hovedaktionærforhold, hvor klageren har haft fuld rådighed over telefonen, og hvor der ikke er ført kontrol med brugen af mobiltelefonen. Både klageren og dennes hustru blev beskattet af fri telefon i indkomstårene 2021 og 2022. Idet både klageren og dennes hustru blev beskattet af fri telefon, og at de i øvrigt var samlevende ved indkomstårets udløb, kan værdien af fri telefon nedsættes med 25%, jf. ligningslovens § 16, stk. 12. Værdien af fri telefon nedsættes derfor fra 3.000 kr. til 2.250 kr. årligt for både indkomståret 2021 og indkomståret 2022. Af omkostninger afholdt af klagerens selskab Selskabet har i de omhandlede indkomstår afholdt en række udgifter i hovedaktionærens interesse, jf. selskabets sag med Skattestyrelsens sagsnummer 25-3862285. Skattestyrelsen fastholder, at klageren skal beskattes af disse afholdte omkostninger svarende til 25.217 kr. i indkomståret 2021 og 14.764 kr. i indkomståret 2022. I selskabets sag blev det fundet, at selskabets køb af 8 kopper og 8 tallerkner var indkøbt i selskabets interesse, hvorfor klagerens indkomst skal nedsættes med 6.272 kr. ...” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har den 15. september 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: ”… Ad Kørselsgodtgørelser: Vi er enige om at der er skærpede krav til dokumentation i hovedaktionærforhold og ligeledes er der enighed om, at der har været fejl i enkelte bilag. Men selv i hovedaktionærforhold må der være plads til småfejl – særligt når vi som i nærværende sag har at gøre et meget stort antal kørsler og en jobfunktion, som for en meget stor dels vedkom­mende består i skemalagte kontrolkørsler til virksomhedens kunder rundt om i landet. Der er netop tale om småfejl i en virksomhed, hvor der helt generelt er styr på papirer, og hvor selskabets hovedaktionær [klager] har en udpræget både ordens og ordentlighedssans. Som beskrevet i klagen til Skatteankestyrelsen er der næppe tvivl om, at alle bilag i denne sag har været gennemgået af Skattestyrelsen med en tættekam, og dermed er der ikke tvivl om, at der ikke skjuler sig flere fejl i kørselsbilagene end de påviste. De fundne fejl har alle kunne forklares og beskrives i detaljer, hvorfor der heller ikke er tvivl om, at der bortset fra den beskrevne tur, hvor [klager] måtte køre hjem på grund af sygdom, ikke er udbe­talt godtgørelser for flere erhvervsmæssige kilometer end der faktisk er tilbagelagt. De faktiske omstændigheder vedr. nævnte tur, hvor [klager] måtte køre hjem på grund af sygdom, viser tydeligt, at der ikke er forsøgt at snyde med udbetalingerne. Herudover er de to ture, hvor der er kørt en mindre omvej på 15 km., og hvor denne omvej til mellemdestinationen – frokost på [virksomhed19] i [by17] - ikke er angivet på kørselsbilagene. Den måde fejlen er blevet konstateret på viser, at [klager] rent faktisk aflæser triptælleren og ikke blot beregner afstanden, som anført af Skattestyrelsen. Der har i ingen tilfælde været tale om, at kørselsbilag er udarbejdet efter udbetalingstidspunktet, som anført af Skattestyrelsen. Ej heller er der udbetalt kørselsgodtgørelse for kørsel i bil, som [klager] ikke er ejer af. I forhold til de i klagen beskrevne kørsler, hvor en medarbejder var under oplæring (og i den forbin­delse lånte en af [klager]s private biler) bemærkes at [klager] ikke fået udbetalt kørselsgodtgørelse for den bil medarbejderen havde lånt. Dette ville [klager] formentlig heller ikke være berettiget til (da han ikke selv befandt sig i bilen), men punktet viser at [klager] på ingen måde (tværtimod) har være ”grådig” i forhold til at få dækket sine udgifter skattefrit fra selskabet. Vi har følgende bemærkninger til de fejl i kørselsbilag mv., som Skatteankestyrelsen baserer forslaget til afgørelse på Ruterne for kontrol af [virksomhed4]s medarbejdere ændres løbende, således at medarbejdere ikke kan vide, hvornår [klager] kommer på kontrolbesøg. På enkelte (få) af rutefortegnelserne er nummeret på en konkret rute for den relevante periode ikke korrekt gengivet på kørselsbilaget. Men der har på intet tidspunkt været tvivl om hvilken rute, der faktisk er kørt. Fejlnoteringen af rutenummeret har heller ikke haft betydning for kontrolmuligheden. Det er korrekt, at kunden ”[virksomhed22] [by6]” ved en fejl ikke har figureret på en specifik rute for en given periode. Vi har kunnet forklare fejlen, den angivne rute giver logistisk mening, og de km, der er udbetalt godtgørelse for kan præcist afstemmes til den korrekte rute. Skatteankestyrelsen anfører følgende (øverst side 7 i indstilling vedr. selskabet): ”For den gamle rute 7/nye rute 3 er den i selskabets oversigt over ruter angivet med 730 km. i både nye og gamle ruter. Googlemaps angiver med anvendelse af hovedaktionærens privatadresser, som skiftede ca. samtidig med, at selskabet lavede nye ruter, at rute 3 var 735 km., og 7 var 724 km. Hovedaktionæren har i alle sine registreringer af ruten angivet 742 km. for den gamle rute og 741 km. for den nye rute.” Det skal hertil bemærkes, at strækningen der danner grundlag for udbetalingen er baseret på bilens kilometertæller og ikke på Google Maps. Men for god ordens skyld præciseres, at ved brug af Krak udgør forskellen i distancen mellem nævnte rute 7 og rute 3 ikke 12 km som anført af Skattestyrelsen men 4,46 km. ([adresse12] 738,6 km og [adresse2] 734,14 km). Forskellen mellem Krak/GoogleMaps afstandsangivelser og den i kørebogen angivne strækning på 742/741 km udgør ca. 1%. Forskellen kan ifølge søgning på Google forklares ved at bilens kilometertæller måler distance via hjulrotationer, hvilket kan give afvigelser på typisk 2-5% fra den faktiske distance pga. dækforhold mm. Digitale ruteplanlæggere som Google Maps beregner afstande ud fra kortdata og giver ofte meget præcise værdier, men inkluderer ikke nødvendigvis små omveje eller kørselsmønstre. Videre på side 7 i Skatteankestyrelsens indstilling fremgår følgende: ”I oktober 2022 blev rute 4 og rute 5B kørt to gange, og alle fire dage anført på samme kørselsbilag, der er underskrevet af hovedaktionæren. Rute 4 er angivet med henholdsvis 274 km. og 617 km. og rute 5B med henholdsvis 319 km. og 843 km.” Som tidligere forklaret er der tale om en ”sjuskefejl” og anden gang i den pågældende måned hvor kørslerne er foretaget, skulle rute 4 have være angivet som 2 og rute 5B som rute 6. Denne type fejl er alene sket i denne måned, og der er udbetalt kørselsgodtgørelser efter den faktiske kørte rute. På kørselsbilaget ses i øvrigt at være indsat klokkeslæt for start af kørslen ([klager] troede fejlagtigt det var et krav), og heraf ses at han den 26-10-22, hvor han er kørt den lange distance på 834 km (ej 843 km som anført af Skatteankestyrelsen) er taget afsted kl. 6 om morgenen – hvilket er to timer før han kørte hjemmefra den 12-10-22, hvor den kortere rute som ligeledes var angivet som nummer 5B blev kørt. Gennemgangen af procedurer og de konkrete kørsler viser, at der for den gennemgåede periode alene har været tale om mindre fejl samt enkeltstående slåfejl som fx angivelse af forkert nummer på ruteangivelsen og en enkelt fejl i den benyttede bils registreringsnummer. Gennemgangen viser dog, at der klart er udbetalt efter reglerne, og at den måde [klager] fører kontrol med kørsler via bilernes triptællere helt generelt giver et billede af en virksomhed med styr på tingene. Med afgørelsen i SKM2018.240.LSR er det anerkendt, at mindre fejl ikke skal føre til beskatning af hele godtgørelsen. Omvendt kan det formentlig udledes af praksis, at selv bagatelagtige fejl konkret kan føre til beskatning af hele godtgørelsen, hvis der ikke er ført kontrol. I [klager]s situation ses at være ført endog meget detaljeret kontrol. Ad leje af sommerhus Af Skatteankestyrelsen indstilling fremgår bl.a. følgende: ”Landsskatteretten finder, at lejebeviset ikke i sig selv dokumenterer, at selskabet har haft for vane at leje et sommerhus til teambuilding i de forudgående år, og at det har været billigere end at leje hovedaktionærens sommerhus.” På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler blev det drøftet, om selskabet tidligere havde lejet sommerhus til brug for teambuilding, og det var således på sagsbehandlerens opfordring, at [klager] fandt og indsendte de 2 lejebeviser (fra 2019 og 2020). Det kan derfor undre at Skatteanke­styrelsen ikke finder grundlag for at tro på vores forklaring om forretningsmæssige begrundelse for leje af sommerhuset. Ad hotelovernatninger Som tidligere anført overfor Skattestyrelsen er der stort set hver gang bestilt hotel 3-4 dage inden opholdet, hvilket indikerer, at overnatningerne i [by13] ikke er planlagt med familie og små børn. Der har været tale om weekendture, da [klager]s program typisk ikke har tilladt ham at bruge hver­dage. De mange besøg skyldes som tidligere anført en stor udvidelse af selskabets aktiviteter. Sel­skabets er gået fra 0 til ca. 100 medarbejdere på Sjælland i perioden fra 2021 til nu. Der vedlægges fakturaer for perioderne 21/10 2021 – 24/10 2021, 10/12 2021 – 12/12 2021 og for perioden 28/01 2022 til 30/01 2022.” Indlæg under retsmødet Repræsentanten fastholdt sine tidligere påstande om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens indkomst hidrørende fra kørselsgodtgørelse, fri telefon og yderligere løn i indkomstårene 2021 og 2022 skal nedsættes til 0 kr. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg, samt anførte hertil bl.a., at klageren er eneaktionær i selskabet, som er et vagtfirma, der fx laver butikskontrol. Selskabet har udviklet sig meget fra ca. 50 medarbejdere i 2019 til ca. 200 medarbejdere sidste år, og har landsdækkende kunder, fx [virksomhed6] og [butikscenter2]. De er flyttet i nye lokaler i 2021-2022, hvor der er indkøbt inventar. Da Skattestyrelsen var på besøg, var der 3 ansatte på kontoret og i dag er der 8 ansatte. En stor del af arbejdet har været at køre rundt til butikkerne for at kontrollere vagterne, at disse f.eks. har det rette tøj og sikkerhedsudstyr på. Kontrolruterne skifter løbende. I forhold til kørselsgodtgørelse er repræsentanten enig i, at der er et skærpet krav for hovedaktionærer, men at der må være plads til fejl. Hovedaktionæren kørte dengang på forskellige ruter, hvor kørslen var sat sirligt i ringbind vedrørende personer og perioder. Hovedaktionæren havde ordenlighedssans, og Skattestyrelsen havde ved kontrollen fundet alle fejl. Selve satserne og beregningerne fremgik af [virksomhed20]. Repræsentanten gennemgik i hovedtræk herefter de konstaterede fejl i overensstemmelse med tidligere oplyst. Hertil blev det anført, at CO-pilot havde lavet en beskrivelse af forskellen mellem digitale kort og en triptæller, samt at klageren for kørslen til retsmødet d.d. på sin triptæller havde målt 154 km, og via Google havde målt 149 km. 3,25 % afvigelse. De enkeltstående fejl bør ikke bevirke en tilsidesættelse af kørslerne, idet fejlende har kunnet forklares og dokumenteres. I forhold til leje af sommerhus gennemgik repræsentanten i hovedtræk herefter de konstaterede fejl i overensstemmelse med tidligere oplyst. I forhold til hotelovernatninger gennemgik repræsentanten i hovedtræk herefter de konstaterede fejl i overensstemmelse med tidligere oplyst. Her blev særligt anført, at selskabet havde udviklet sig meget, og der var blevet tilført en afdeling i [by13] med 100 ansatte, hvilket har betydet mange jobsamtaler, ligesom der har været samtaler med virksomheder. Klageren overnattede på samme hotelværelse som sin sekretær for at spare penge. I forhold til køb af service og dekoration gennemgik repræsentanten i hovedtræk herefter de konstaterede fejl i overensstemmelse med tidligere oplyst. Hertil blev anført, at selskabet også havde lavet 3 stik til el-biler, på trods af, at der ikke var nogle elbiler, for at fremtidssikre. I forhold til udgifter til fri telefon gennemgik repræsentanten i hovedtræk herefter de konstaterede fejl i overensstemmelse med tidligere oplyst. Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skattestyrelsen var enig i Skatteankestyrelsens indstillinger. I forhold til kørselsgodtgørelse anførte repræsentanten, at det kun var én kørsel, der var udbetalt for en kørsel, der ikke var foretaget. De andre 4 fejl, hvor skemaet ikke er blevet rettet til, er alene fejl, men ikke fordi, at der ikke er sket kontrol. Skatteforvaltningen anførte i forhold til kørselsgodtgørelse, at der efter SKM2018.240.LSR ikke er tale om en hovedaktionær. Landsskatterettens afgørelse Sagen omhandler, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har forhøjet klagerens indkomst med 71.798 kr. i indkomståret 2021 og 65.177 kr. i indkomståret 2022 hidrørende fra udbetalt kørselsgodtgørelse, 3.000 kr. i begge indkomstår som fri telefon, samt henholdsvis 25.217 kr. i indkomståret 2021 og 62.480 kr. i indkomståret 2022 som yderligere løn. Retsgrundlaget Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra c, at enhver indtægt ved et arbejde er skattepligtig indkomst. Det gælder også vederlag i form af formuegoder i pengeværdi og sparet privatforbrug. Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1 og stk. 2. Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Af ligningslovens § 9, stk. 4, fremgår: ”Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter mv. omfattet af § 9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne. 3. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse på godtgørelser, jf. 2. pkt., der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.” Skatteministeren har i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 4, 4. pkt., udstedt bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Af bekendtgørelsens § 2, stk. 1-5, fremgår: ”Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel. Erhvervsmæssige befordringsudgifter kan ikke dækkes ved udlæg efter regning. Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen. Der kan udbetales forskud på skattefri befordringsgodtgørelse med àcontobeløb for hver enkelt kørsel eller med ugentlige eller månedlige àcontobeløb. Forskuddet skal være afpasset modtagerens forventede erhvervsmæssige kørsel. Stk. 2. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde: 1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer. 2) Kørslens erhvervsmæssige formål. 3) Dato for kørslen. 4) Kørslens mål med eventuelle delmål. 5) Angivelse af antal kørte kilometer. 6) De anvendte satser. 7) Beregning af befordringsgodtgørelsen. Stk. 3. Udbetales befordringsgodtgørelse med et højere beløb end Ligningsrådets satser, anses hele beløbet for personlig indkomst. Det gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren/hvervgiveren ved den endelige opgørelse, jf. stk. 5, anser det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag. Stk. 4. Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, hvis den modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres med den udbetalte befordringsgodtgørelse. Stk. 5. Er der udbetalt forskud, skal den endelige opgørelse og afregning af den skattefri befordringsgodtgørelse, som lønmodtageren har ret til, være foretaget ved udgangen af den måned, som følger efter måneden, hvor den erhvervsmæssige kørsel er foretaget.” Udover de udtrykkeligt nævnte krav til bogføringsbilagene i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, skal det på baggrund af bilagene være muligt at identificere hvilket befordringsmiddel, der er benyttet til befordringen, således at det er muligt for arbejdsgiveren at føre kontrol med de kørte kilometer, jf. Landsskatterettens kendelse af 16. december 2003, offentliggjort som SKM2004.45.LSR. Det er en betingelse, at arbejdsgiverkontrollen senest er foretaget på udbetalingstidspunktet, idet der skal være tale om en forudgående kontrol, jf. Højesterets dom af 22. juni 2009, offentliggjort som SKM2009.430.HR. Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser er opfyldt, jf. Højesterets dom af 21. marts 2007, offentliggjort som SKM2007.247.HR. Det er modtageren af godtgørelsen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt, jf. Østre Landsrets dom af 19. december 2013, offentliggjort som SKM2014.183.ØLR. I Vestre Landsrets dom af 12. september 2022, offentliggjort som SKM2022.493.VLR, har retten fastslået, at der stilles skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for skattefri udbetaling af godtgørelse er opfyldt, såfremt der foreligger et interessefællesskab mellem skatteyderen og det udbetalende selskab. Når en person som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde modtager vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdi af helt eller delvis benyttelse af andres formuegoder, er værdien heraf skattepligtig. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1. Følgende fremgår af ligningslovens § 16, stk. 12 ”Stk. 12. Den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau). Den skattepligtige værdi nedsættes svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed i indkomståret. Værdien af en fri datakommunikationsforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer, herunder engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk. Hvis to ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, begge er omfattet af 1. pkt. en del af eller hele indkomståret, nedsættes den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, for hver ægtefælle med 25 pct. Det er en betingelse for nedsættelsen, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst 3.300 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 1. og 5. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Skattepligtig kørselsgodtgørelse Der stilles skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelse er opfyldt, når udbetalingen sker til en hovedaktionær i det udbetalende selskab. Det fremgår af Vestre Landsrets dom, gengivet i SKM2022.493.VLR. Der er konstateret fejl i nogle af kørselsbilagene, som ligger til grund for udbetalingen af kørselsgodtgørelsen, f.eks. den dag, hvor klageren blev syg, og måtte vende om, men hvor han fik udbetalt kørselsgodtgørelse for den ikke-kørte del af ruten, ligesom repræsentanten har forklaret, at klageren på to dage, kørte forbi [virksomhed19] i [by17] for at købe mad, hvilket også medførte, at han fik for meget udbetalt i kørselsgodtgørelse. Skattestyrelsen har fra selskabet modtaget 3 reviderede kørselsbilag, hvor ruterne efterfølgende er blevet rettet, da der ifølge selskabet var tastefejl på de oprindelige kørselsbilag, ligesom der har været en fejl i én af ruteangivelserne, hvor selskabet har glemt at sætte [by6] ind på ruten mellem [by15] og [by12] på rute 6 i de nye ruteangivelser. Selskabet har i enkelte tilfælde udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til klageren før kørslen var foretaget. For den gamle rute 7/nye rute 3 er den i selskabets oversigt over ruter angivet med 730 km. i både nye og gamle ruter. Googlemaps angiver med anvendelse af klagerens privatadresser, som skiftede ca. samtidig med, at selskabet lavede nye ruter, at rute 3 var 735 km., og 7 var 724 km. Klageren har i alle sine registreringer af ruten angivet 742 km. for den gamle rute og 741 km. for den nye rute. I oktober 2022 blev rute 4 og rute 5B kørt to gange, og alle fire dage anført på samme kørselsbilag, der er underskrevet af hovedaktionæren. Rute 4 er angivet med henholdsvis 274 km. og 617 km. og rute 5B med henholdsvis 319 km. og 843 km. Landsskatteretten finder, at det først og fremmest skal vurderes, om selskabet har foretaget en effektiv kontrol med de bilag, som har ligget til grund for selskabets udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse. Landsskatteretten lægger i den forbindelse vægt på, at der ikke er overensstemmelser imellem det oplyste antal kørte kilometer på de konkrete kørselsbilag og de ruteplaner, som selskabet selv har lavet, og i den forbindelse lægger Landsskatteretten yderligere vægt på, at der ikke nogen steder på kørselsbilagene er anført, hvilke adresser der har været kørt til, herunder om der er afvigelser ved f.eks. at køre på en ringvej/motorvej. Derudover stemmer ca. kilometerangivelser i selskabets ruteplaner ikke overens med søgninger på Googlemaps/krak. Landsskatteretten lægger ligeledes vægt på, at selskabet har udbetalt kørselsgodtgørelse for ruter, som ifølge kørebogen var fejlagtige, og hvor bilagene efter opstart af Skattestyrelsens kontrol er blevet berigtiget, selskabet har lavet lønkørsler på et tidspunkt, hvor konkrete kørsler ikke har været foretaget, der har været angivet væsentligt forskellige kilometerantal for de samme ruter i den samme måned, og selskabet har udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for kilometer der ikke har været kørt, idet Landsskatteretten bemærker, at private ærinder – herunder en omvej for at spise et bestemt sted, ikke er at anse som erhvervsmæssig kørsel. Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at betingelserne for at udbetale kørselsgodtgørelse til klageren skattefrit ikke er opfyldt, hvorfor klageren beskattes af den udbetalte kørselsgodtgørelse, og Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt. Fri telefon Selskabet afholder udgifter til en mobiltelefon, som klageren råder over. Klageren har forklaret, at han har en privat telefon, og at han ifølge sin ansættelseskontrakt, var forhindret i at anvende den af selskabet betalte telefon privat. Der foreligger ikke en fraskrivelseserklæring fra klageren. Klageren har oplyst, at han har, den af selskabet betalte, mobiltelefon på sig 24 timer i døgnet, men viderestiller den til sin private telefon, hvis han skal supportere selskabets vagttelefon. Klageren har, på den faktura, som han har udstedt til selskabet for leje af sit private sommerhus, påført det mobilnummer, som betales af selskabet. Der er tale om et hovedaktionærforhold, hvor klageren har haft fuld rådighed over telefonen, og der er ikke ført kontrol med brugen af mobiltelefonen. Skattestyrelsen har oplyst, at klagerens hustru, ligesom klageren, blev beskattet af fri telefon i indkomstårene 2021 og 2022 med 3.000 kr. årligt. Landsskatteretten finder, at klageren har haft stillet fri telefon til rådighed for privat brug af sit selskab, og skal beskattes heraf. Landsskatteretten finder, at klageren opfylder betingelserne for ægtefællerabat, og dermed skal have nedsat det skattepligtige beløb med 25 % i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 12. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Omkostninger afholdt af klagerens selskab Landsskatteretten har i afgørelse af sagsnummer [sag1] om selskabets skatteansættelse fundet, at selskabet har afholdt omkostninger i klagerens private interesse til leje af klagerens sommerhus, betaling af hotelophold og betaling af køkkenudstyr, dekoration og service, dog undtaget 8 musselmalede kopper og tallerkner. Som konsekvens heraf finder Landsskatteretten, at klageren skal beskattes heraf som yderligere løn fra selskabet, og Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår beskatning af 25.217 kr. hidrørende fra selskabets afholdelse af omkostninger til leje af klagerens sommerhus og hotelovernatninger i indkomståret 2021 og 14.764 kr. i indkomståret 2022. Landsskatteretten har ved afgørelse af sagsnummer [sag1] fundet, at selskabets køb af 8 musselmalede kopper og 8 musselmalede tallerkner var indkøbt i selskabets interesse, hvorfor Landsskatteretten som konsekvens heraf ændrer Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter klagerens indkomst med 6.272 kr.