Overførsler til søns selskab og søn anset som maskeret udbytte

Journalnr. 24-0024979 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2021 Hævninger i [virksomhed1] A/S anset som maskeret udbytte 2.540.000 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister (herefter CVR), at [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1] (herefter selskabet), har været ejet 100% af [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], siden den 26. oktober 1998. [virksomhed2] ApS har siden den 2. januar 2004 været ejet med en ejerandel på 98,34% af klageren, der i samme periode har udgjort selskabets direktion. Klageren har siden selskabets stiftelse udgjort selskabets direktion. Klageren har fra den 11. november 2002 været en del af selskabets bestyrelse sammen med [person1], [person2] og [person3]. Selskabet er registreret med branchekoden ”464210 Engroshandel med beklædning” og har siden den 21. april 2021 været registreret med bibranchekoden ”464320 Engroshandel med radio og tv, fotografiske og optiske artikler”. Selskabets formål er ”handel og fabrikation”. Det fremgår af selskabets årsrapport for regnskabsåret 1. juli 2021 – 30. juni 2022, at selskabets aktiviteter hovedsageligt har bestået af produktion og salg af hjælpemidler til hospital- og plejesektoren samt øvrige brugergrupper, herudover køb og salg af elektronik. Selskabet har regnskabsår i perioden 1. juli – 30 juni. Det fremgår af selskabets kontospecifikationer på konto [kontonr.1] i [finans1], at selskabet har overført 200.000 euro, svarende til 1.490.000 kr. til [virksomhed3] ApS den 25. oktober 2021. [virksomhed3] ApS har siden den 1. august 2005 været ejet indirekte af [person1] med en ejerandel på 51%. [person1] er klagerens søn. Klageren har fremlagt en låneaftale dateret den 25. oktober 2021. Af aftalen fremgår, at selskabet har udlånt 200.000 euro til [virksomhed3] ApS. Aftalen er underskrevet af klageren og [person1]. Lånet forrentes ifølge aftalen med 4 % p.a. Der fremgår ikke yderligere af låneaftalen. Repræsentanten har oplyst, at [virksomhed3] ApS ikke har afdraget på lånet. Det fremgår desuden af selskabets kontospecifikationer på konto [kontonr.2] i [finans1], at selskabet har overført 1.050.000 kr. til [person1] den 15. marts 2021. [person1] har overført i alt 1.050.000 kr. i perioden 18. april 2021 - den 17. maj 2021 til selskabet. Klageren har oplyst, at udbetalingerne til [person1] på 1.050.000 kr. er fejlposteringer, der er rettet og tilbageført i takt med afstemningen. Det fremgår af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2020/21 og 2021/22, at selskabet under ”andre tilgodehavender” har haft tilgodehavender på henholdsvis 309.866 kr. og 1.302.551 kr. Klagerens repræsentant har den 14. oktober 2025 fremlagt selskabet og [virksomhed3] ApS’ mellemregning for perioden 30. juni 2022 – 30. juni 2024 som bilag 23, samt en afstemningsrapport udarbejdet af [revisionsfirma] mellem selskabet og [virksomhed3] ApS perioden 30. juni 2022 – 30. juni 2024 som bilag 24. Det fremgår af mellemregningen, at udlånet af 1.490.000 kr. til [virksomhed3] ApS den 25. oktober 2021, er bogført på mellemregningskontoen den 30. juni 2022. Selskabets tilgodehavende hos [virksomhed3] ApS har pr. 30. juni 2022 udgjort 1.582.134,40 kr. ifølge mellemregningen. Ifølge afstemningsrapporten udgjorde selskabets reelle tilgodehavende hos [virksomhed3] ApS pr. 30. juni 2022 alene 1.188.238,40 kr., idet differencen på 393.897 kr. har udgjort en gæld til [virksomhed3] ApS, som ikke er bogført på selskabernes mellemregningskonto, men derimod på selskabets ”Kreditor” konto. Repræsentanten har den 5. december 2025, forud for retsmødet den 11. december 2025, fremsendt skærmprint af en bankoverførsel på 75.000 kr. dateret den 4. december 2025, der er angivet med teksten “[virksomhed3], afdrag”, samt fakturaer for tre kvartalers husleje i 2025, der er faktureret fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed1] A/S. Repræsentanten har ikke fremlagt yderligere dokumentation. Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse den 20. november 2023 og truffet afgørelse den 4. januar 2024. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klageren aktieindkomst med i alt 2.540.000 kr. for indkomståret 2021 som følge af en hævning på 1.490.000 kr., der ikke er anset som afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse og en hævning på 1.050.000 kr., der er anset som et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ” 1. Maskeret udlodning fra [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1] ... 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Det er skattestyrelsens opfattelse, at overførslen fra [virksomhed1] A/S til [virksomhed3] ApS på 200.000 EUR, svarende til 1.490.000 kr. (kurs 745), alene er foretaget på baggrund af din bestemmende indflydelse i selskabet. Det samme gør sig gældende for udbetalingen på 1.050.000 kr. til din søn [person1] i indkomståret 2021. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettighederne, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne, jf. ligningslovens § 2. Du er ultimativ ejer af [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], som er registreret som 100 % ejer af [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], hvorfor det kan konkluderes, at du har bestemmende indflydelse på selskabet [virksomhed1] A/S, jf. ligningslovens § 2. Vi har ikke oplysninger i tilknytning til udbetalingen til [person1] på 1.050.000 kr., men vi konstaterer, at [person1] tilbagebetaler samme beløb til [virksomhed1] A/S i løbet af indkomståret 2021, hvorfor det er lagt til grund, at [virksomhed1] A/S direkte, eller indirekte, har ydet et lån til din søn. Hvis et selskab direkte, eller indirekte, yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Se ligningslovens § 16 E, stk. 1. Reglen finder også anvendelse på lån, der fx opstår ved, at selskabet overtager en fordring mod en aktionær, køber et pantebrev udstedt af en aktionær eller låner til nærtstående personer, fx børn. At et aktionærlån skattemæssigt behandles efter skattelovgivningens regler i ligningslovens § 16 E om hævninger uden tilbagebetalingspligt betyder, at et lån ikke er et lån i skattemæssig henseende. Hævningerne skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til aktionæren, uanset at beløbet tilbagebetales. Hævninger beskattes enten som udbytte efter ligningslovens § 16 A eller som løn efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Der gælder ingen bagatelgrænse ved beskatningen. Beskatningen af hævningerne skal ske på det tidspunkt, hvor lån eller kreditgivningen til anpartshaveren etableres, hvilket vil sige ved selve udbetalingen/hævningen. Sammenfattende anser Skattestyrelsen hævningerne på henholdsvis 200.000 EUR, svarende til 1.490.000 kr. (kurs 745) og 1.050.000 kr., i alt 2.540.000 kr. for at være udbytte, der beskattes efter ligningslovens § 16 A som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1. ...” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 8. april 2024 udtalt: ”... Maskeret udlodning fra [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1] [klager] har i sin klage henvist til klage indsendt vedrørende [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1] og [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], hvor det skal bemærkes, at der er indsendt materiale, som ikke tidligere har været indsendt til Skattestyrelsen. Der henvises til sagsnr. [sag1], [sag2] og [sag3]. Skattestyrelsen har i afgørelse af den 15. august 2023 til [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], statueret maskeret udlodning til [klager], jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af [virksomhed1] A/S konstateret, at selskabet i indkomståret 2021 har udbetalt 200.000 EUR, svarende til 1.490.000 kr. (kurs 745) til [virksomhed3] ApS. Skattestyrelsen har konkluderet, at transaktionen ikke er afholdt i [virksomhed1] A/S’ interesse, men alene i kraft af [klager] bestemmende indflydelse. Ved klage af den 15. november 2023 (sagsnr. [sag1]) er der vedlagt en låneaftale mellem [virksomhed3] ApS og [virksomhed1] A/S med påført dato 25. oktober 2021 (bilag 4). Låneaftalen er ikke tidligere fremsendt. Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen, i forbindelse med kontrol af [virksomhed3] ApS, gentagne gange forgæves har forsøgt at få klarhed over transaktionen den 25. oktober 2021. Skattestyrelsen finder ikke, at låneaftalen mellem [virksomhed3] ApS og [virksomhed1] A/S er et udtryk for sædvanlig forretningsmæssig disposition hos [virksomhed1] A/S. Vi har ikke oplysninger som understøtter, at [virksomhed1] A/S løbende yder lån som led i tilsvarende dispositioner på tilsvarende vilkår med uafhængige tredjemænd. Skattestyrelsen finder det endvidere bemærkelsesværdigt, at [virksomhed4] SL foretager en indbetaling på 260.000 EUR til [virksomhed1] A/S, som straks herefter udbetaler 200.000 EUR til [virksomhed3] ApS. [virksomhed4] SL er [virksomhed3] ApS’ datterselskab hjemmehørende i Spanien. Skattestyrelsen finder ikke, at udbetalingen til [virksomhed3] ApS er afholdt i [virksomhed1] A/S’ interesse, men alene i kraft af [klager] bestemmende indflydelse. Såfremt det måtte lægges til grund, at der er tale om en lån mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed3] ApS henstiller Skattestyrelsen til, at der fortsat sker beskatning af maskeret udlodning, jf. ligningslovens §§ 16 a og 16 E. Der henvises til Den juridiske vejledning 2023-2 afsnit C.B.3.5.3.3 Aktionærlån, hvor af det bl.a. fremgår: Lån til hovedaktionærens nærtstående En låntager, som ikke selv har bestemmende indflydelse i selskabet, men er nærtstående - fx ægtefælle - til en aktionær med bestemmende indflydelse, omfattes i kraft af henvisningen til LL § 2 også af LL § 16 E. Hvis en sådan låntager hverken er aktionær eller ansat i selskabet, kan vedkommende ikke beskattes af maskeret udbytte eller løn. En hævning uden tilbagebetalingspligt til en sådan person kan efter praksis anses for at have passeret den nærtstående aktionær med bestemmende indflydelse. I en sådan situation vil der skulle ske beskatning hos aktionæren af udbytte eller løn. Skattestyrelsen har endvidere konstateret, at [virksomhed1] A/S i indkomståret 2021 har udbetalt 1.050.000 kr. til [klager] søn [person1]. [klager] søn [person1] har tilbagebetalt 1.050.000 kr. til [virksomhed1] A/S i indkomståret 2021. Skattestyrelsen har konkluderet, at transaktionerne ikke er afholdt i [virksomhed1] A/S’ interesse, men alene i kraft af [klager] bestemmende indflydelse. Skattestyrelsen har i afgørelse af den 15. august 2023 til [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], statueret maskeret udlodning til [klager], jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 16 E. Ved klage af den 15. november 2023 (sagsnr. [sag1]) er der vedlagt udskrifter fra [finans1] (bilag Bet og bilag 5). Skattestyrelsen finder ikke at der er kommet nye oplysninger til sagen, idet der blot er tale om posteringsoversigt fra [finans1], som dokumenterer, at der er tre udbetalinger fra [virksomhed1] A/S til [person1] den 15. marts 2021 på henholdsvis 500.000 kr. 500.000 kr. og 50.000 kr. Dette har Skattestyrelsen allerede konstateret og beskrevet i afgørelsen af den 15. august 2023, idet vi har gennemgået [virksomhed1] A/S’ bankkonto [kontonr.2]. Dog har vi fejlagtigt fået anført datoerne til henholdsvis den 28. og 29. april 2021 samt 17. maj 2021, dette er imidlertid de datoer, hvor [person1] tilbagebetaler ovennævnte udbetalinger. Som anført i Skattestyrelsens afgørelse af den 15. august 2023 til [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], er [person1] søn til hovedaktionær [klager], og Skattestyrelsen finder ikke at transaktionen er afholdt i [virksomhed1] A/S’ interesse, men alene i kraft af [klager] bestemmende indflydelse. Det at [klager] anfører, at der er tale om en fejlbetaling/fejlpostering ændrer imidlertid ikke på, at udbetalingerne anses for at være et indirekte lån, som [virksomhed1] A/S har ydet til [person1] grundet [klager] bestemmende indflydelse. Se ligningslovens § 16 E, stk. 1, hvor af det fremgår, at hvis et selskab direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Reglen finder også anvendelse på lån, der fx opstår ved, at selskabet overtager en fordring mod en aktionær, køber et pantebrev udstedt af en aktionær eller låner til nærtstående personer, fx ægtefæller eller børn. Folketinget har ved lov nr. 926 af 18. september 2012 vedtaget, at lån, som et selskab yder til en personlig anpartshaver med bestemmende indflydelse, fra og med 14. august 2012 behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Bestemmelsen fremgår af ligningslovens § 16 E. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettighederne, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af anpartskapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne, jf. ligningslovens § 2. At et aktionærlån skattemæssigt behandles efter skattelovgivningens regler i ligningslovens § 16 E om hævninger uden tilbagebetalingspligt betyder, at et lån ikke er et lån i skattemæssig henseende. Hævningerne skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til anpartshaveren. Hævninger beskattes enten som udbytte efter ligningslovens § 16 A eller som løn efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Der gælder ingen bagatelgrænse ved beskatningen. Beskatningen af hævningerne skal ske på det tidspunkt, hvor lån eller kreditgivningen til anpartshaveren etableres, hvilket vil sige ved selve udbetalingen/hævningen. ...” Skattestyrelsen har den 27. februar 2025 fremsendt følgende supplerende udtalelse til repræsentantens supplerende indlæg af 30. januar 2025: ”... 1. Nærmere om [virksomhed1] A/S’ samhandel med [virksomhed3] ApS [advokatfirma1] anfører, at [virksomhed1] A/S gennem en længere årrække har haft samhandel med [virksomhed3] ApS. Det skal hertil bemærkes, at [klager] i mail af den 26. april 2022 har oplyst, ”Den primære forretning for [virksomhed1] A/S er inkontinens hvilket har været stilstående igennem en længere periode. Handlerne med elektronik er blevet foretaget for at hjælpe [virksomhed3] med at få et par handler gennemført. I denne periode er der sammenlagt foretaget 4 handler via [virksomhed1] A/S. jeg har vedlagt alt tilgængeligt information vedrørende disse handler.” [advokatfirma1] beskriver endvidere [virksomhed3] ApS’ ejerforhold. Det skal hertil tilføjes, at [klager] indgår i [virksomhed3] ApS’ bestyrelse, som formand. Bilag 5 er ikke tidligere indsendt til Skattestyrelsen. Det foreliggende dokument er en lejekontrakt dateret den 17. januar 2011, som ikke er underskrevet, men blot anført selskaberne [virksomhed1] A/S og [virksomhed3] ApS. Der er anført huslejefrihed i perioden 1. december 2010 – 30. juni 2011, og huslejebetaling for perioderne 1. juli 2011 – 31. december 2011 samt 1. januar 2012 – 30. Juni 2012. Ud fra bilag 5 kan Skattestyrelsen ikke se, at der er dokumenteret en aftale om leje af lokale og lagerfaciliteter. [advokatfirma1] beskriver en samhandel mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed3] ApS. [advokatfirma1] har som dokumentation for handlen fremsendt bilag 6. Det skal hertil bemærkes, at Skattestyrelsen mener, at vi ikke har oplysninger som understøtter, at [virksomhed3] ApS har haft et vareparti indeholdende 343.182 stk. Biotol 100ml Sanitizer Gel Håndsprit 70 %, således selskabet har kunnet sælge varerne til [virksomhed1] A/S. I forbindelse med supplerende udtalelse i klagesagen om [virksomhed1] A/S (sagsnr. [sag1] og [sag2]) har [advokatfirma1] sendt én proforma invoice (bilag 13), som dokumentation for at [virksomhed3] ApS har købt 2 x 180.000 flasker håndsprit hos [virksomhed5], samt bilag 12, som viser mængden af alkohol i de varer [virksomhed5] kan levere. Bilag 13 – én proforma invoice pålydende 162.000 EUR, og mængden af Biotol Hand Sanitizer 100 ml er i alt 180.000 stk. Skattestyrelsen er i besiddelse af [virksomhed3] ApS’ kontoudskrift (EUR-konto), og kan heraf se, at [virksomhed3] ApS den 3. april 2020 har overført 97.200 EUR med henvisning til invoice [...], svarende til 724.140 kr. (kurs 7,45). Af bilag 12 fremgår det, at håndspritten er på 60 %. Faktura udstedt af [virksomhed3] ApS, faktura [...] (bilag 14), er påført 343.182 stk. Biotol 100 ml Sanitizer Gel Håndsprit 70 % pålydende i alt 3.860.797,50 kr. Som det fremgår af ovenstående, er der misvisende beskrivelser af varetype fra proforma fakturaen fra [virksomhed5], og fakturaen udstedt af [virksomhed3] ApS til [virksomhed1] A/S. Derudover er der faktureret for i alt 343.182 stk. Sanitizer Gel, men foreliggende proforma invoice viser en mængde på 180.000 stk. Det skal endelig bemærkes, at der ikke er vedlagt nogen dokumentation om indgåelse af aftalen, samt dokumentation, som understøtter [virksomhed1] A/S’ mulighed for at handlen kan ophæves. Der er i øvrigt heller ikke vedlagt dokumentation, som understøtter [virksomhed1] A/S’ forsøg på videresalg af håndspritten. [virksomhed1] A/S’ overførsel til [virksomhed3] ApS Ved klage af den 15. november 2023 (sagsnr. [sag1]) er der vedlagt en låneaftale mellem [virksomhed3] ApS og [virksomhed1] A/S med påført dato 25. oktober 2021 (bilag 4). Låneaftalen har ikke tidligere været fremsendt. Det kan konstateres, at udbetalingen i henhold til foreliggende låneaftale er sket på fordelagtige/usædvanlige vilkår, hvor der ingen betingelser er om hvornår tilbagebetalingen skal foretages, herunder er der ikke stillet nogen form for sikkerhed for udbetalingen. Det skal bemærkes, at [advokatfirma1] i sit supplerende indlæg gør gældende, at ”[virksomhed1] A/S og [virksomhed3] ApS har medtaget det omhandlede lån som henholdsvis et tilgodehavende og gæld i sine årsregnskaber.” Dette er imidlertid ikke understøttet ved fremsendelse af dokumentation, og [advokatfirma1] redegør/dokumenterer ej heller for, at den i låneaftalen anførte forrentning på 4 % p.a. Det er imidlertid anført ”[virksomhed3] ApS har i den mellemliggende periode ikke foretaget afdrag på lånet… ” Skattestyrelsen kan ikke af tilgængelig årsrapport for perioden 01.07.21 – 30.06.22 se, at [virksomhed1] A/S har medregnet en gæld til [virksomhed3] ApS pålydende 200.000 EUR, svarende til 1.490.000 kr. tillagt forretning på 4 % p.a. Andre tilgodehavender pr. 30.06.22 er anført til 1.302.551 kr. Efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, behandles et selskabs udlån, der direkte eller indirekte ydes til en fysisk person, som udgangspunkt efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, hvis der mellem långiveren og låntageren er en forbindelse, der er omfattet af ligningslovens § 2. [klager] er ene aktionær i [virksomhed1] A/S, og har således den i ligningslovens § 2 omhandlede bestemmende indflydelse på [virksomhed1] A/S. [klager] er samtidig bestyrelsesformand i [virksomhed3] ApS, samt far til [person1], som ejer 51 % af anparterne i [virksomhed3] ApS. Spørgsmålet er om det oplyste lån, som forevist ved låneaftale af den 15. november 2022, i medfør af ligningslovens § 16 E, stk. 1, kan anses for at være indirekte lån fra [virksomhed1] A/S til [klager]. [advokatfirma1] har gjort gældende, at ligningslovens § 16 E alene omfatter lån til en fysisk person. Skattestyrelsen finder, at lånet, som efter vores opfattelse ikke vedrører [virksomhed1] A/S’ drift eller forhold i øvrigt, ikke kan anses for en sædvanlig forretningsmæssig disposition, og det ikke er ydet i [virksomhed1] A/S’ interesse. Det er lagt til grund, at lånet alene er ydet i kraft af [klager] personlige relation til [person1], som ejer 51 % af anparterne i [virksomhed3] ApS. Det kan endvidere tilføjes [klager] relation til [virksomhed3] ApS, som bestyrelsesformand. Skattestyrelsen finder herefter at [virksomhed1] A/S indirekte låner penge til [klager], idet der efter det oplyste er interesse i, at få likviditet tilført [virksomhed3] ApS. Skattestyrelsen finder på denne baggrund, at det omtvistede lån skal anses for at have passeret [klager] økonomi og dermed for også at være ydet indirekte til [klager]. Lånet skal derfor behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, og [klager] er derfor skattepligtig af beløbet, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. [virksomhed1] A/S’ overførsler til [person1] [advokatfirma1] beskriver under dette punkt årsagen til udbetalingerne til [klager] søn [person1]. Det skal hertil bemærkes, at udbetalingerne fra [virksomhed1] A/S sker over 3 gange den 15. marts 2021 og udgør samlet 1.050.000 kr. Skattestyrelsen kender ikke årsagen til at udbetalingerne fra [virksomhed1] A/S’ konto er foretaget over 3 gange. Af posteringsteksten fremgår ”[person1]” i egen tekst, og til modtager ”[virksomhed1] A/S” og ”105”. Hvorfor Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der ved modtagelse af pengene må have været en klar indikation for, at overførslerne kommer fra [virksomhed1] A/S, og ikke fra [klager] private konto. Ifølge [person1]s R75’er for 2021, så har han overtaget 50 % af et sommerhus pr. 15. Marts 2021, og ifølge ejeroplysninger er kontantsummen i alt 1.000.000 kr. Det ovennævnte sommerhus’ tidligere ejer er [person4]. Skattestyrelsen kan ved gennemgang af [virksomhed1] A/S’ bankkonto konstatere, at selskabet den 8. marts 2021 overfører to gange 500.000 kr. til [person4]s bankkonto. Dagen efter, den 9. marts 2021, bliver der indbetalt 1.000.000 kr. til [virksomhed1] A/S’ bankkonto fra [person4]. Skattestyrelsen kender ikke til årsagen til disse udbetalinger og indbetaling. Vi kan imidlertid konstatere, at der i posteringsteksten for en af overførslerne på 500.000 kr. i posteringsteksten er anført ”[person1] 105”, hvorfor det må formodes at det har sammenhæng med overførslerne, der sker til [person1] den 15. marts 2021, idet der i posteringsteksten til [person1] er anført ”105”. [advokatfirma1] anfører ”[klager] havde tilstrækkelige private midler, og så derfor ingen problemer i at hjælpe sin søn med at finansiere købet af det pågældende sommerhus”. Ifølge [klager] R75’er, så var der pr. 31.12.2020 et samlet indestående på 257.001 kr., samt en beholdning af aktier på 6.345.660 kr. Vi er ikke bekendt med, at [klager] har øvrige private midler til rådighed. Skattestyrelsen vurderer, at [klager] ikke har fri adgang til private midler, således han kan overføre 1.050.000 kr. til sin søn [person1] inden for kort tid. Såfremt [klager] skulle overføre pengene fra egen konto, så vil han umiddelbart være nødsaget til at sælge nogle aktier, hvorved der også vil være en beskatning af en eventuel gevinst. Skattestyrelsen vurderer herefter, at det ikke kan tillægges at være en fejl, at pengene er overført fra selskabets konto, idet der i første omgang er overført til [person4], og herefter er pengene overført til [person1], samt at [klager] ifølge vores tilgængelige oplysninger, ikke har fri adgang til private midler i en størrelsesorden af 1.050.000 kr. Det følger af ligningslovens § 16 E, at hvis et selskab yder lån til en fysisk person omfattet af ligningslovens § 2, anses lånet for skattepligtigt (hævning uden tilbagebetalingspligt). Overførslen af de 1.050.000 kr. fra bankkontoen i [virksomhed1] A/S til [person1]s private bankkonto, udgør derfor ud fra lovbestemmelsen en transaktion omfattet af ligningslovens § 16 E. I Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.3 (2025-1), fremgår følgende omkring fejlekspeditioner: "Fejlekspeditioner og omgørelse Tilbagebetaling ophæver beskatningen, hvis der er tale om fx penge, der blev overført ved en fejl, eller hvis personen får tilladelse til omgørelse efter SFL § 29." [advokatfirma1] har til brug for understøttelse af at overførslerne fra [virksomhed1] A/S til [person1] ikke er omfattet af ligningslovens § 16 E om aktionærlån eller ligningslovens § 16 A om udbytte, henvist til SKM2018.356.SR, SKM2022.174.SR og SKM2022.151.SR. SKM2018.356.SR Skatterådet fandt, at et beløb, der var overført fra A ApS til anpartshaveren A, skulle behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Anpartshaveren havde gjort gældende, at overførslen var en fejlekspedition, men Skatterådet fandt under hensyn til omstændighederne ved overførslen og den forløbne tid på næsten fire måneder fra overførslen til anmodningen om berigtigelse, at der ikke kunne bortses fra overførslen skattemæssigt. Skatterådet fandt, at “A's anmodning om overførsel til “min egen konto” må dog som udgangspunkt forstås som A's private konto og ikke selskabets konto. Der ses ikke at være objektive kendsgerninger, der støtter, at der skulle være tale om en ren fejlekspedition. Der er derfor ikke tale om en ren fejlekspedition, idet banken blot har gjort, som den fik besked på.” SKM2022.151.SR Spørgerne var et selskab og dets anpartshaver. Salgssummen for selskabets salg af anparter blev ved en fejl overført fra køber til anpartshaverens private konto. Fejlen blev opdaget af anpartshaveren samme dag om aftenen, hvorefter anpartshaveren straks iværksatte overførslen af beløbet til selskabets konto, som herefter gik ind på selskabets konto dagen efter. Årsagen til, at anpartshaveren kom til at oplyse bankkontooplysningerne på sin private konto var, at der i anpartshaverens netbank fremgik en konto med selskabets navn, som oprindeligt var en lånekonto oprettet til at stifte selskabet. Spørger ønskede, at overførslen skattemæssigt anerkendes som en fejlekspedition, der ikke omfattes af LL § 16 E om aktionærlån. Skatterådet fandt, at overførslen til anpartshaverens private konto under disse omstændigheder måtte anses for en ren fejlekspedition, der under hensyn til den hurtige videreoverførsel til selskabets konto måtte anses for skattemæssigt annulleret og derfor ikke var omfattet af LL § 16 E. SKM2022.174.SR Spørger var et selskab, der ved en fejl foretog en pengeoverførsel til anpartshaverens privat investeringsdepot. Overførslen blev opdaget straks efter af investeringsrådgiveren, og det overførte beløb blev overført straks dagen efter til spørgers investeringsdepot. Overførslen af midlerne skete efter instruks fra en investeringsrådgiver, og anpartshaveren havde ikke på overførselstidspunktet anledning til at betvivle, at det var en korrekt overførsel til selskabets depot, som blev igangsat. Spørger ønskede, at overførslen skattemæssigt blev anerkendt som en fejlekspedition, der ikke var omfattet af LL § 16 E om aktionærlån. Skatterådet fandt, at overførslen til anpartshaverens private investeringsdepot under disse omstændigheder måtte anses for en ren fejlekspedition, der under hensyn til den hurtige videreoverførsel til selskabets investeringsdepot måtte anses for skattemæssigt annulleret og derfor ikke var omfattet af LL § 16 E. Skattestyrelsen finder, modsat [advokatfirma1], at ovennævnte bindende svar understøtter, at overførslerne fra [virksomhed1] A/S’ bankkonto til [person1] er omfattet af ligningslovens § 16 E om aktionærlån eller ligningslovens § 16 A om udbytte. Under hensyn til omstændighederne ved overførslerne (se ovenfor), og den forløbne tid fra overførslerne den 15. marts 2021 til tilbagebetalingerne henholdsvis den 28. og 29. april 2021 samt den 17. maj 2021, at der ikke kan bortses fra overførslen skattemæssigt. Det skal hertil bemærkes, at der ikke er fremsendt noget materiale, f.eks. mails eller lignende, der understøtter, at [virksomhed1] A/S har anmodet om berigtigelse af overførslerne, eller dokumentation for at [person1] havde mulighed for at berigtige overførslerne forud for de datoer, hvor der rent faktisk er sket tilbagebetaling til [virksomhed1] A/S’ bankkonto. Derudover anfægter Skattestyrelsen det af [advokatfirma1] anførte ”Straks partnerne blev opmærksom herpå iværksatte [person1] en tilbageførsel af midlerne til [virksomhed1] A/S’ konto, jf. bilag 11.” Midlerne er rent faktisk overført henholdsvis den 28. april 2021, 29. april 2021 og 17. maj 2021. Begrænsninger i [person1]s bank bør, efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke tillægges betydning, og det skal bemærkes, at den sidste overførsel først sker den 17. maj 2021, som efter [advokatfirma1] anfører ”… det alene beror på en forglemmelse fra [person1]s side, at det resterende beløb på kr. 50.000 først blev overført den 17. maj 2021 og ikke, som det oprindeligt var hensigten, den 1. maj 2021.” Skattestyrelsen lægger mærke til brugen af ”oprindeligt var hensigten”. Er det den oprindelige aftale mellem [klager] og [person1], der henvises til. [advokatfirma1] indleder med at beskrive årsagen til overførslen, hvor der bl.a. er skrevet ”[klager] tilbød derfor [person1] at låne midlerne til finansiering af købet af sommerhuset privat under den forudsætning, at [person1] tilbagebetalte lånet, straks midlerne fra [finans1] blev frigivet.” ...” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelser for indkomståret 2021 nedsættes til 0 kr. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”... Som opsummerende kommentar på de to påståede forhold skal det gentagende nævnes, at Skattestyrelsen helt åbenlyst har misset vigtige og kritiske detaljer for regnskaberne der af aflagt og påtegnet af statsautoriseret revisor. Skattestyrelsen påstår at der er foretaget maskeret udlodning på 200.000 euro til [virksomhed3] ApS den 25. oktober 2021. Som det fremgår af regnskaberne kan det konstateres, at der er tale om et ordinært udlån som forrentes på markedsvilkår. Bilag for bevis er fremsendt tidligere. Hvad angår på påstået aktionærlån på i alt 1.050.000 kr. ved udbetaling til [person1] (undertegnedes søn) kan det konstateres ved simpel gennemgang af de generelle oplysninger, bankoplysninger og regnskabsmaterialet, at der har været tale om fejlbetalinger/fejlposteringer som er rettet og tilbageført i takt med afstemning. Bilag for bevis er fremsendt tidligere. Nærværende klage ses sammenhængende med klage indsendt vedrørende [virksomhed1] A/S, CVR.nr. [...1] og [virksomhed2] ApS, CVR.nr. [...2], hvorfor der yderligere henvises til bemærkninger og argumenter deri. ...” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 30. januar 2025 fremsat følgende bemærkninger til sagen: ”... 3 Nærmere om [virksomhed1] A/S’ overførsel af kr. 1.490.000 til [virksomhed3] ApS 3.3 Den konkret sag Skattestyrelsen har i sin udtalelse af den 25. januar 2024 (side 7, midtfor) anført, at: ”Såfremt det måtte lægges til grund, at der er tale om et lån mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed3] ApS henstiller Skattestyrelsen til, at der forsat sker beskatning af maskeret udlodning, jf. ligningslovens §§ 16 a og 16 E.” Det er – som redegjort for ovenfor under pkt. 3.1 – en forudsætning for, at ligningslovens § 16 E finder anvendelse, at det omhandlede lån ydes direkte eller indirekte fra et selskab til en fysisk person. Lånedispositioner mellem selskaber er dermed, som det helt klare udgangspunkt, ikke omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 E. Undtagelsen hertil vil alene være, hvis Skattestyrelsen konkret kan dokumentere, at det långivende selskab efterfølgende direkte eller indirekte har udbetalt midlerne til en eller flere fysiske personer, som er nærtstående til hovedanpartshaver i det långivende selskab. I denne sag har Skattestyrelsen ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at [virksomhed3] ApS – efter optagelse af lånet på kr. 1.490.000 hos [virksomhed1] A/S – efterfølgende direkte eller indirekte skulle have udbetalt midlerne til personer, som er nærtstående til [klager]. Det gøres gældende, at idet der ikke har været tale om et direkte eller indirekte lån ydet af [virksomhed1] A/S til en fysisk person, finder ligningslovens § 16 E allerede af denne grund ikke anvendelse på den omhandlede disposition mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed3] ApS. En eventuel beskatning af den omhandlede overførsel som maskeret udbytte hos [klager] kan derfor ikke ske i medfør af ligningslovens § 16 E. ... ... En eventuel beskatning af udlånet af kr. 1.490.000 fra [virksomhed1] A/S til [virksomhed3] ApS som maskeret udbytte hos [klager] kan således alene ske i medfør af ligningslovens § 16 A. Det er – som anført ovenfor – en forudsætning for, at der kan ske beskatning i medfør af ligningslovens § 16 A, at det omhandlede lån til [virksomhed3] ApS er sket som et udslag af [klager] bestemmende indflydelse i [virksomhed1] A/S, og at [klager] har realiseret en økonomisk gevinst ved dispositionen, jf. i denne sammenhæng SKM2012.621.ØLR og SKM2014.363.BR. Dette bestrides som værende tilfældet. Det gøres gældende, at [virksomhed1] A/S’ overførsel af kr. 1.490.000 til [virksomhed3] ApS udgjorde et fuldt ud erhvervsmæssigt og for [virksomhed1] A/S sædvanligt udlån. [virksomhed1] A/S har gennem en årrække haft en løbende og omfangsrig samhandel med [virksomhed3] ApS og dettes datterselskab, [virksomhed4] Sl. At der har været tale om en reel samhandel mellem selskaberne er blandt andet dokumenteret ved [virksomhed1] A/S’ og [virksomhed3] ApS’ indgåelse og efterfølgende ophævelse af handlen vedrørende [virksomhed1] A/S’ køb af håndsprit, jf. bilag 6. [virksomhed1] A/S valgte således at låne [virksomhed3] ApS kr. 1.490.000 med henblik på at understøtte den fremtidige samhandel mellem selskaberne. I forlængelse heraf skal det bemærkes, at [virksomhed3] ApS ejes med 49 % af [person5] via dennes selskab [virksomhed6] ApS, jf. bilag 4. [person5] er en til [klager] uafhængig tredjemand, og han vil derfor ingen interesse have i, at [virksomhed3] ApS indgår i handler eller overfører midler til et andet selskab, uden at der er realitet bag den pågældende handel og/eller overførsel. Tilsvarende ville [person5] selvsagt ikke have accepteret, at [virksomhed3] ApS den 25. oktober 2021 optog det omhandlede lån på kr. 1.490.000 hos [virksomhed1] A/S, hvis ikke der rent faktisk var realitet bag det omhandlede lån. Med andre ord ville [person5] ikke have accepteret [virksomhed3] ApS’ lånoptagelse hos [virksomhed1] A/S, hvis der – som antydet af Skattestyrelsen – blot havde været tale om, at [virksomhed1] A/S og [virksomhed3] ApS flyttede midler mellem hinanden. At [person5] – som ejer – således har accepteret låneaftalen mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed3] ApS understøtter med al tydelighed, at der har været tale om et reelt låneforhold mellem selskaberne. ... ... Det er – som redegjort for ovenfor under pkt. 3.2 – fastslået i praksis, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at der kan gennemføres en udlodningsbeskatning hos hovedanpartshaver, at en overførsel og/eller investering foretaget af et selskab udelukkende er sket i hovedanpartshaverens interesse. Det er – i henhold til praksis – ligeledes en forudsætning for at gennemføre udlodningsbeskatning hos en hovedanpartshaver, at hovedanpartshaveren rent faktisk har realiseret en økonomisk gevinst ved den af selskabet foretagne disposition, jf. SKM2012.621.ØLR og SKM2014.363.BR. Det forhold, at [klager] og [person1] er nærtstående, er således ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at der kan gennemføres udlodningsbeskatning af låneoverførslen mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed3] ApS. I den forbindelse skal det videre bemærkes, at Skattestyrelsens henvisning til afsnit C.B.3.5.3.3 i Den juridiske vejledning i sin udtalelse af 8. april 2024 er uden relevans for sagen. Helt konkret har Skattestyrelsen i sin udtalelse af 8. april 2024 henvist til nedenfor citerede passage i Den juridiske vejledning: ”En låntager, som ikke selv har bestemmende indflydelse i selskabet, men er nærtstående - fx ægtefælle - til en aktionærmed bestemmende indflydelse, omfattes i kraft af henvisningen til LL § 2 også af LL § 16 E. Hvis en sådan låntager hverken er aktionær eller ansat i selskabet, kan vedkommende ikke beskattes af maskeret udbytte eller løn. En hævning uden tilbagebetalingspligt til en sådan person kan efter praksis anses for at have passeret den nærtstående aktionær med bestemmende indflydelse. I en sådan situation vil der skulle ske beskatning hos aktionæren af udbytte eller løn.” Det afsnit, som Skattestyrelsen henviser til i Den juridiske vejledning, angår således den situation, hvor et selskab yder et lån til en fysisk person, som er nærtstående til hovedaktionæren. Et sådant lån vil – som det fremgår af det citerede afsnit – være omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, som et lån uden tilbagebetalingspligt, hvorefter der kan ske beskatning hos hovedaktionæren, idet lånet skal anses som værende passeret dennes økonomi. Denne sag adskiller sig imidlertid afgørende fra situationen beskrevet i Den juridiske vejledning, idet lånet i denne sag er ydet mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed3]ApS. Ligningslovens § 16 E, stk. 1 omfatter – som anført ovenfor – alene lån, der enten direkte eller indirekte er ydet fra et selskab til hovedaktionæren eller dennes nærtstående – altså til en fysisk person. Da der i denne sag er tale om et lån ydet mellem to selskaber, er lånet som udgangspunkt ikke omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, medmindre Skattestyrelsen konkret kan dokumentere, at lånet efterfølgende direkte eller indirekte er udbetalt til personer, som er nærtstående til [klager]. Dette har Skattestyrelsen selvfølgelig ikke dokumenteret. Hverken [klager] eller [person1] har således realiseret eller på anden måde opnået nogen økonomisk gevinst ved det omhandlede lån mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed3] ApS. Skattestyrelsens henvisning til det omhandlede afsnit i Den juridiske vejledning er derfor uden relevans for sagen. Sammenfattende gøres det gældende, at det omhandlede lån mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed3] ApS på kr. 1.490.000 udgjorde et fuldt ud erhvervsmæssigt og for [virksomhed1] A/S sædvanligt udlån. Der er derfor ikke, på det foreliggende grundlag, baggrund for at beskatte den omhandlede overførsel på kr. 1.490.000 fra [virksomhed1] A/S til [virksomhed3] ApS som maskeret udbytte hos [klager], jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. ... ... Afslutningsvist skal det bemærkes, at i det omfang Skatteankestyrelsen – mod forventning – måtte finde, at der er tale om et låneforhold omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, gøres det gældende, at [virksomhed1] A/S’ lån til [virksomhed3] ApS blev ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det gøres gældende, at det ved vurderingen af, hvorvidt der har været tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition for [virksomhed1] A/S, ikke er afgørende, om selskabet yder eller tidligere har ydet lignende lån til uafhængig tredjemand. Afgørende for denne vurdering er alene, at [virksomhed1] A/S ville yde et lån på tilsvarende vilkår til uafhængig tredjemand, jf. det ovenfor citerede afsnit C.B.3.5.3.3 i Den juridiske vejledning, hvoraf det fremgår, at: ”Hvis der omvendt er tale om en enkeltstående disposition, som selskabet ikke tidligere har gennemført med uafhængige tredjemænd, må der foretages en konkret vurdering af, om selskabet ville foretage tilsvarende transaktioner med uafhængige tredjemænd.” Det gøres gældende, at [virksomhed1] A/S’ ville foretage tilsvarende udlån til tredjemand. Låneaftalen mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed3] ApS blev indgået på markedsvilkår, hvilket blandt andet er dokumenteret ved, at lånet mellem selskaberne blev forrentet med 4 % p.a., jf. bilag 9. Med andre ord blev [virksomhed1] A/S’ låneaftale med [virksomhed3] ApS indgået på vilkår og betingelser, som selskabet ville have ydet – og eventuelt har gjort – et lignende lån til tredjemand på. Lånet, ydet af [virksomhed1] A/S til [virksomhed3] ApS, blev således ydet på markedsvilkår og som led i en for [virksomhed1] A/S sædvanlig forretningsmæssig disposition. Dette medfører, at selv i det tilfælde, hvor Skatteankestyrelsen måtte finde, at lånet er omfattet af ligningslovens § 16 E, vil der under alle omstændigheder ikke være grundlag for at beskatte lånet som maskeret hos [klager], jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1. 4 Nærmere om [virksomhed1] A/S’ overførsel af kr. 1.050.000 til [person1] 4.3 Den konkrete sag Ved en utilsigtet fejl blev der den 15. marts 2021 – ved tre overførsler – overført i alt kr. 1.050.000 fra [virksomhed1] A/S til [person1]. Overførslerne skulle retteligt have været foretaget fra [klager] private konto. Hverken [klager] eller [person1] havde på overførselstidspunktet anledning til at tro, at midlerne ikke – som aftalt og tiltænkt – var blevet overført fra [klager] private konto. Først i forbindelse med [person1] tilbagebetaling af lånet blev parterne opmærksomme på, at midlerne fejlagtigt var blevet overført fra [virksomhed1] A/S’ konto og ikke [klager] privatkonto. Straks parterne blev opmærksom herpå iværksatte [person1] en tilbageførsel af midlerne til [virksomhed1] A/S’ konto, jf. bilag 11. Det forhold, at beløbet på kr. 1.050.000 blev overført ad flere omgange, skyldtes alene, at [person1] på sin netbank maksimalt kunne overføre kr. 500.000 om dagen og samlet kr. 1.000.000 om måneden. Det var derfor ikke rent teknisk muligt for [person1] at overføre beløbet på kr. 1.050.000 til [virksomhed1] A/S ved en samlet overførsel. [person1] var derfor nødsaget til at overføre beløbet ad flere omgange, og idet overførselsgrænsen for aprilmåned på kr. 1.000.000 blev nået ved overførslerne af kr. 500.000 henholdsvis den 28. april 2021 og 29. april 2021, kunne de resterende kr. 50.000 først overføres i maj måned. Det gøres gældende, at det alene beror på en forglemmelse fra [person1]s side, at det resterende beløb på kr. 50.000 først blev overført den 17. maj 2021 og ikke, som det oprindeligt var hensigten, den 1. maj 2021. Det gøres gældende, at idet overførslerne fra [virksomhed1] A/S til [person1] alene beror på en utilsigtet fejl, samt at midlerne – straks parterne blev opmærksomme på de fejlagtige overførsler – blev tilbageført til [virksomhed1] A/S, har der i henhold til ligningslovens § 16 E været tale om fejlekspeditioner, som ikke er omfattet af bestemmelsen, jf. SKM2022.151.SR og SKM2022.174.SR. Der er derfor ikke på det foreliggende grundlag nogen baggrund for at beskatte [virksomhed1] A/S’ overførsler af i alt kr. 1.050.000 til [person1] som maskeret udbytte hos [klager], jf. ligningslovens §§ 16 A og 16 E. [klager] skatteansættelse for indkomståret 2021 skal dermed nedsættes med kr. 1.050.000. ...” Selskabets repræsentant har den 30. januar 2025 fremsat bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen. Der er ikke fremlagt nye oplysninger på mødet, der ikke fremgår af repræsentantens indlæg af den 30. januar 2025. Repræsentanten har den 21. februar 2025 fremsendt bemærkninger til mødereferatet. Der er ikke fremlagt nye oplysninger til sagen. Repræsentanten har den 12. marts 2025 fremsendt bemærkninger til supplerende udtalelse af den 27. februar 2025 fra Skattestyrelsen. Der er ikke fremlagt nye oplysninger. Repræsentanten har den 14. oktober 2025 fremsendt følgende supplerende bemærkninger: ”... Til yderligere belysning og dokumentation af [virksomhed1] A/S’ udlån af kr. 1.490.000 til [virksomhed3] ApS den 21. oktober 2021 fremlægges kontospecifikationer af selskabernes mellemregning for perioden 30. juni 2022-30. juni 2024 som bilag 23. Afstemningsrapport udarbejdet af [revisionsfirma] mellem [virksomhed1] A/S’ og [virksomhed3] ApS’ bogholderi for perioden 30. juni 2022-30. juni 2024 fremlægges som bilag 24. Det fremgår af kontospecifikationen af [virksomhed1] A/S’ og [virksomhed3] ApS’ mellemregning pr. 30. juni 2022, at [virksomhed1] A/S’ udlån af DKK1.490.000 til [virksomhed3] ApS den 25. oktober 2021, jf. bilag 19, er bogført på mellemregningskontoen den 30. juni 2022. [virksomhed1] A/S’ tilgodehavende hos [virksomhed3] ApS udgjorde således i henhold til mellemregningskontoen pr. 30. juni 2022 kr. 1.582.134,40. Imidlertid udgjorde [virksomhed1] A/S’ reelle tilgodehavende hos [virksomhed3] ApS pr. 30. juni 2022 alene kr. 1.188.238,40, jf. [revisionsfirma] afstemningsrapport for 2022, jf. bilag 24, side 1. Det fremgår af afstemningsrapporten fra [revisionsfirma], at [virksomhed1] A/S har en gammel gæld til [virksomhed3] ApS på kr. 393.897, som ikke er bogført på selskabernes mellemregningskonto, men derimod på selskabets ”Kreditor” konto. Der vil således ved [virksomhed3] ApS’ indfrielse af lånet på DKK 1.490.000 til [virksomhed1] A/S først skulle ske modregning af [virksomhed1] A/S’ gæld til [virksomhed3] ApS på kr. 393.897. Det bemærkes i den forbindelse, at [virksomhed1] A/S’ gæld til [virksomhed3] ApS bogført på ”Kreditor”-kontoen tillige er medtaget ved opgørelsen af [virksomhed1] A/S’ tilgodehavende hos [virksomhed3] ApS pr. 30. juni 2023 og pr. 30. juni 2024, jf. [revisionsfirma] afstemningsrapport for 2023 og 2024, jf. bilag 24, side 2-3. [virksomhed1] A/S’ tilgodehavende hos [virksomhed3] ApS pr. 30. juni 2022 på kr. 1.188.238,40 har således kunnet indeholdes i posten ”Andre tilgodehavender” på kr. 1.302.551 i selskabets årsrapport for perioden 1. juli 2021-30. juni 2022. [virksomhed1] A/S’ årsrapport for perioden 1. juli 2021-30. juni 2022 fremlægges som bilag 25. Posten ”Andre tilgodehavender” fremgår under aktiver på side 8 i årsrapporten for perioden 1. juli 2021-30. juni 2022. For god ordens skyld bemærkes det, at forskelsbeløbet mellem [virksomhed1] A/S’ tilgodehavende hos [virksomhed3] ApS pr. 30. juni 2022, kr. 1.188.238,40, og det i årsrapporten oplyste beløb under ”Andre tilgodehavender”, kr. 1.302.511, dvs. i alt kr. 114.312,60, bestod af et momstilgodehavende, som [virksomhed1] A/S havde pr. 30. juni 2022. Det gøres gældende, at det på det foreliggende grundlag er fuldt ud dokumenteret, at [virksomhed1] A/S’ udlån af DKK 1.490.000 til [virksomhed3] ApS har været fuldt ud erhvervsmæssigt. Der er derfor ikke grundlag for at beskatte det omhandlede beløb som maskeret udbytte hos [klager] i indkomståret 2021. Afslutningsvis skal det blot bemærkes, at det af kontospecifikationerne for [virksomhed1] A/S’ mellemregning med [virksomhed3] ApS, jf. bilag 23, fremgår, at der løbende i [virksomhed1] A/S’ tilgodehavende er sket modregning af selskabets huslejebetalinger til [virksomhed3] ApS. Denne omstændighed understøtter med al tydelighed, at [virksomhed1] A/S – som tidligere oplyst – har lejet sig ind i [virksomhed3] ApS’ lokaler og lagerfaciliteter. …” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”... Lån fra [virksomhed1] A/S til [virksomhed3] ApS Primær påstand – LL § 16E Skattestyrelsen finder, at lånet fra [virksomhed1] A/S til [virksomhed3] ApS, er givet i hovedanpartshaverens interesse, hvorfor lånet er omfattet af ligningslovens § 16 E, og bliver beskattet som udbytte efter ligningslovens § 16 A. Det er ved vurderingen lagt vægt på, klageren ejer det långivende selskab og at lånet er givet til et selskab hvor klagerens søn har bestemmende indflydelse. Skattestyrelsen finder som følge heraf at lånet har passeret klagerens økonomi, hvorfor klageren anses for at have modtaget lånet personligt. At der er fremlagt en låneaftale mellem de to selskaber, kan ikke ændre skattestyrelsens vurdering. Skattestyrelsen bemærker, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for at det er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Skattestyrelsen finder, at klageren er skattepligtig af hævningen på selskabets kontor, efter reglerne i ligningslovens § 16 E, jfr. 16 A. Skattestyrelsen nedlægger påstand om at vores afgørelse stadfæstes. Subsidiær påstand – Maskeret udloding Skatteankestyrelsen har indstillet til at dispositionen skal anses for maskeret udlodning til klageren, da der er oplyst at [virksomhed3] ApS ikke har afbetalt på gælden til [virksomhed1] A/S samt at der ikke er stillet sikkerhed for lånet. Hvis Landsskatteretten måtte finder, at det ikke er tale om et lån fra selskabet, finder Skattestyrelsen, at dispositionen skal anses for maskeret udlodning, der har passeret klagerens økonomi. Klageren er derfor skattepligtig af hævningen efter ligningslovens § 16 A. Vedrørende lån fra [virksomhed1] A/S til [person1] Primær påstand Selskabet har den 15. marts 2021 overførte 1.050.000 kr. til klagerens søn [person1]. [person1] har overført de 1.050.000 kr. tilbage til selskabet i perioden 18. april 2021 - den 17. maj 2021. Klageren har oplyst, at det er tale om fejlposteringer, der er rettet og tilbageført i takt med at det blev afstemt. Skattestyrelsen finder, at de 1.050.000 kr. skal anses for et lån fra selskabet til klagerens søn, da beløbet efterfølgende er tilbagebetalt til selskabet. Skattestyrelsen finder, at dispositionen er omfattet af ligningslovens § 16 E. Klagerens repræsentant har gjort gældende at det er tale om fejldispositioner, der ikke har skattemæssig betydning, da de efterfølgende er korrigeret. Skattestyrelsen finder ikke, at det er tale om fejldispositioner, der er korrigeret efter kort tid. Beløbet blev først tilbagebetalt efter der var gået mindst en måned. Skattestyrelsen henviser til SKM2018.356.SR, SKM2022.174.SR og SKM2022.151.SR. ...” Indlæg under retsmødet Repræsentanten anførte, at overførslen af 1.490.000 kr. fra [virksomhed1] A/S til [virksomhed3] ApS er et erhvervsmæssigt lån, som hverken er skattepligtigt efter ligningslovens §§ 16 A eller 16 E, idet lån mellem to selskaber ikke kan falde under § 16 E. § 16 A forudsætter, at lånet er ydet i hovedaktionærens interesse, og at hovedaktionæren har realiseret en gevinst. Overførslen af 1.050.000 kr. fra [virksomhed1] A/S til [person1] falder uden for anvendelsesområdet for ligningslovens § 16 E, idet der er tale om en fejlekspedition, som blev korrigeret inden for kort tid. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet, herunder et skærmprint af 4. december 2025 med teksten ”[virksomhed3], afdrag 75.000,00 kr.” og tre kvartalers husleje i 2025 faktureret fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed1] A/S. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes. Skattestyrelsen anførte, at det fremlagte skærmprint af 4. december 2025 vedrørende en enkelt betaling ikke kan tillægges betydning for sagens bedømmelse. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om Skattestyrelsen med rette har forhøjet klagerens aktieindkomst med 2.540.000 kr. for indkomståret 2021 som følge af en hævning på 1.490.000 kr., der ikke er anset som afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse, og en hævning på 1.050.000 kr. der er anset som et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Retsgrundlaget Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1: ” Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: a) af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art; ... e) af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. Som udbyttet af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende selskab er udbetalt aktionærer eller andelshavere som en del af det af selskabet i sidste eller i tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende eller ved udstedelse af friaktier. ...” Det fremgår af ligningslovens § 2: ”Skattepligtige, 1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, 2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, 3) der er koncernforbundet med en juridisk person, 4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet, 5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller 6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4, skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. ... Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person eller et dødsbo, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold. Af ligningslovens § 16 A fremgår: ”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Til udbytte henregnes: 1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1. ...” Det fremgår af ligningslovens § 16 E: ”Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed. ...” Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 7. september 2023, offentliggjort som SKM2024.69.HR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Selskabet har den 25. oktober 2021 overført 1.490.000 kr. til [virksomhed3] ApS og den 15. marts 2021 overført i alt 1.050.000 kr. til klagerens søn. Klageren har i indkomståret 2021 haft indirekte bestemmende indflydelse i selskabet. [virksomhed3] ApS’ reelle ejer er klagerens søn, der tillige har været en del af selskabets bestyrelse i indkomståret 2021. Der er derfor tale om selskaber, der er interesseforbundne, jf. ligningslovens § 2. Bevisbyrden for, at der er realitet i lånet er herefter skærpet. Landsskatteretten finder, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har været et låneforhold mellem selskabet og [virksomhed3] ApS, som har været forretningsmæssigt begrundet. Herved er lagt vægt på, at låneaftalen ikke er et udtryk for en sædvanlig forretningsmæssig disposition for selskabet, da selskabets formål ifølge selskabets årsrapport for regnskabsåret 2021/22 har været produktion og salg af hjælpemidler til hospitals- og plejesektoren m.v., og at selskabet i følge det oplyste ikke har ydet tilsvarende lån. Derudover er der i låneaftalen ikke oplysninger om tilbagebetaling. [virksomhed3] ApS har ikke afdraget på lånet. Det kan ikke føre til et andet resultat, at repræsentanten den 5. december 2025, forud for retsmødet den 11. december 2025, har fremlagt et skærmprint af en bankoverførsel på 75.000 kr. dateret den 4. december 2025, der er angivet med teksten “[virksomhed3], afdrag”, samt fakturaer for tre kvartalers husleje i 2025, der er faktureret fra [virksomhed3] ApS til selskabet. Skærmprintet viser ikke, at der gennemført en pengeoverførsel og i givet fald, at overførslen angår afdrag på det påståede lån. Landsskatteretten har ved vurderingen desuden lagt vægt på, at tilgodehavende på 1.490.000 kr. ikke kan indeholdes under ”andre tilgodehavender”, jf. årsregnskabet for regnskabsåret 2021/22, idet der alene er tilgodehavender på i alt 1.302.551 kr. Den fremlagte mellemregning mellem selskabet og [virksomhed3] ApS og den fremlagte afstemningsrapport fra [revisionsfirma] ændrer ikke herved. Overførslen anses herefter for at være sket som følge af interessefællesskabet mellem selskabet og [virksomhed3] ApS. Overførslen på 1.490.000 kr. anses at have passeret klagerens økonomi og tilgået klageren som maskeret udbytte, og skal som følge heraf beskattes som maskeret udlodning hos klageren, jf. ligningslovens § 16 A. Landsskatteretten finder desuden, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at overførslen fra selskabet til klagerens søn den 15. marts 2021 på 1.050.000 kr. er undtaget fra beskatning. Herved er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at overførslen er anvendt til betaling af selskabets udgifter eller overført som led i et låneforhold. Det kan ikke føre til et andet resultat, at klageren har oplyst, at der er tale om fejlposteringer, der efterfølgende er rettet og tilbageført i takt med afstemningen henholdsvis den 18. april 2021, 29. april 2021 og 17. maj 2021, da beskatningstidspunktet er ved selskabets overførsel af beløbet. Overførslen på i alt 1.050.000 kr. anses herefter for at have passeret klagerens økonomi, idet overførslerne er tilgået klagerens søn, jf. SKM2024.69.HR, og skal som følge heraf beskattes som maskeret udlodning hos klageren. Skattestyrelsen har anset overførslerne på i alt 1.050.000 kr. fra selskabets konto til klagerens søn for omfattet af ligningslovens § 16 E. Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at der foreligger et låneforhold mellem klagerens søn og selskabet. Ligningslovens § 16 E finder derfor ikke anvendelse. Landsskatteretten anser herefter lånet som omfattet af ligningslovens § 16 A, men stadfæster i øvrigt Skattestyrelsens afgørelse.