Brugerhæftelse for registreringsafgift ved privat kørsel i mandskabsvogn

Journalnr. 24-0021408 Motorstyrelsen har opkrævet fuld registreringsafgift for sagens køretøj, idet køretøjet er anvendt til privatpersonkørsel i strid med køretøjets registrering og afgiftsfritagelse som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, og da virksomheden som registreret bruger hæfter for afgiftskravet, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5. Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Sagen vedrører køretøjet, IVECO 35C13, stelnummer [...], der var registreret og afgiftsfritaget som mandskabsvogn. Det fremgår af køretøjsregisteret, at køretøjets registrerede ejer er [finans1], CVR nr. [...1], og køretøjets registrerede bruger er [klager], CVR-nr. [...2] (herefter virksomheden). Virksomheden er registreret med branchekoden 813000 Landskabspleje og er en enkeltmandsvirksomhed med [person1] som fuldt ansvarlig deltager. [region]s politi foretog den 3. december 2023, kl. 22:56, en kontrol af køretøjet på adressen [adresse1], [by1]. Føreren af køretøjet var [person2], der forklarede, at han var i færd med at flytte en kammerats ting til [ø1]. Kammeraten, [person3], kørte bagved i en almindelig personbil med en lejet påhængsvogn sammen med sin kæreste og to børn. Føreren oplyste herudover, at han havde en lejekontrakt mellem ham og [virksomhed1]s firma om, at køretøjet på dagen måtte anvendes til private gøremål. Der kunne ikke forevises nogen lejekontrakt for køretøjet på kontroldagen. Føreren henviste [region]s politi til at kontakte [person4], der var ansat hos [virksomhed1], som skulle have forestået udlejningen af køretøjet til føreren. [person4] oplyste, at køretøjet var ejet af [virksomhed2], men at dette firma havde lejet køretøjet ud til [virksomhed1]. CVR-nr. og firmanavn på køretøjet på kontroltidspunktet var CVR-nr. [...3], [virksomhed1]. [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...3], blev stiftet den 22. juni 2022, hvor [person1] udgjorde direktionen i selskabet. Føreren, [person2], ses ifølge skatteforvaltningens indkomstsystem ikke at være ansat hos [virksomhed1]. Motorstyrelsens afgørelse Motorstyrelsen har truffet afgørelse om opkrævning af fuld registreringsafgift for køretøjet under henvisning til, at køretøjet er anvendt i strid med registreringen som afgiftsfritaget mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, og at virksomheden hæfter for afgiftskravet som bruger, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5. Motorstyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”[…][region]s Politi har den 3. december 2023 kl. 22:56 foretaget en kontrol af nedenstående køretøj, som I er registreret som bruger af. Kontrollen er foretaget på adressen [adresse1], [by1]. Mærke: IVECO Model: 35C16 Registreringsnummer: [reg.nr.1] Stelnummer: [...] Kilometerstand: 106.778 Vi har taget stilling til, om køretøjet fortsat opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn. Vi har nu afgjort jeres sag. Resultatet er: · I skal betale 148.265 kr. i registreringsafgift. [finans1], CVR nr. [...1] som er køretøjets ejer, hæfter solidarisk for betaling af registreringsafgiften. · I skal omregistrere køretøjet til privat personkørsel. […] Begrundelse Vores vurdering Vi vurderer, at det køretøj I er bruger af, er blevet anvendt til privat kørsel i strid med betingelserne for køretøjets registrering som afgiftsfri mandskabsvogn. Vi vurderer, at køretøjet er omfattet af reglerne for personmotorkøretøjer. Køretøjet skulle derfor have været anmeldt til omregistrering, inden det blev taget i brug til privat kørsel. Ved omregistreringen skulle der også have været betalt registreringsafgift. Vi vurderer endeligt, at I som registrerede bruger af køretøjet hæfter for betaling af registreringsafgiften. Sagens oplysninger Føreren af køretøjet [person2] (cpr. Nr. [cpr1]), har ved kontrollen den 3. december 2023 forklaret [region]s Politi, at han var i færd med at flytte en kammerats ting til [ø1]. Kammeraten, [person3] ([cpr2]) kørte bagved i en almindelig personbil med en lejet påhængsvogn sammen med sin kæreste og 2 børn. Føreren [person2] oplyste, at han havde en lejekontrakt mellem ham og [virksomhed1]s firma, hvorpå der fremgik, at bilen på dagen måtte anvendes til privat gøremål. På siden af køretøjet fremgik CVR nr. [...3] tilhørende [virksomhed1]. [region]s Politi blev af føreren henvist til at kontakte en [person4], som var ansat i [virksomhed1], idet han skulle have forestået udlejningen af køretøjet. [person4] oplyste, at køretøjet var ejet af [virksomhed2], men at dette firma havde lejet køretøjet ud til [virksomhed1]. Der kunne ikke forevises nogen lejekontrakt for køretøjet på kontroldagen. · Køretøjets registrerede ejer er [finans1], [adresse2] – [by2], CVR nr. [...1] · Køretøjets registrerede bruger er [klager], [adresse3], [by3], CVR nr. [...2] · Køretøjet var på kontroltidspunktet afgiftsfritaget og indregistreret som mandskabsvogn. · Vi kan se på cvr.dk, at I har branchekode 813000 Landskabspleje. · CVR nr. og firmanavn på køretøjet på kontroltidspunktet var CVR nr. [...3] [virksomhed1]. · Føreren [person2] ses ifølge skatteforvaltningens indkomstsystem ikke at være ansat hos jer. Da jeres køretøj blev kontrolleret, kunne det konstateres, at der var følgende person i køretøjet, [person2], cpr. Nr. [cpr1], som ikke er ansat hos jer, eller hos [virksomhed1] og han har til politiet oplyst, at han har lejet mandskabsvognen af [virksomhed1]. Da jeres køretøj blev kontrolleret, kunne det konstateres, at der på ladet var fyldt med privat flyttegods. Vi har indkaldt materiale fra jer Vi har den 6. december 2023 bedt jer om at sende lejekontrakt og KM-stand. […] Jeres bemærkninger til sagen Vi har den 12. januar 2024 talt med [person1] fra jer. Han oplyser, at det flyttegods der var på køretøjet den 3. december 2023, var et dødsbo han havde købt. Hvad har vi lagt vægt på? Vi har lagt vægt på, at køretøjet på kontroltidspunktet blev anvendt til at foretage kørsel med privat indbo. Disse møbler/indbo tilhører ikke jer. Vi bemærker i den forbindelse, at kørslen ikke kan anses for værende i virksomhedens erhvervsmæssige interesse. Vi bemærker hertil, at føreren [person2] på kontroltidspunktet oplyste, at køretøjet blev anvendt til at flytte for en kammerat. Vi bemærker samtidig at kontroltidspunktet søndag den 3. december 2023 kl. 22:56 ligger udenfor virksomhedens normale arbejdstid. Vi har således lagt vægt på, at køretøjet blev anvendt til privat personbefordring og at kørslen ikke var erhvervsmæssig. Vi har desuden lagt vægt på, at I er registreret som bruger af et afgiftsfrit køretøj og at I dermed er vidende om, at der ikke er betalt registreringsafgift af køretøjet. Vi lægger endeligt til grund, at registreringsafgiftspligten indtrådte den, 3. december 2023 hvor kontrollen blev foretaget. Da det er mindre end 3 år siden, kan vi afsende varsel om fastsættelse af registreringsafgiften. Jeres øvrige bemærkninger til sagen Der er ikke kommet indsigelser til det udsendte forslag af 1. februar 2024. Vores afsluttende bemærkninger Vi træffer afgørelse i henhold til forslaget - I skal betale 148.265 kr. i registreringsafgift. [finans1], CVR nr. [...1] som er køretøjets ejer, hæfter solidarisk for betaling af registreringsafgiften.” Udtalelse fra Motorstyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Motorstyrelsen den 21. marts 2024 udtalt følgende: ”[…] Vi lægger vægt på at mandskabsvognen er stillet til rådighed for medarbejderen [person4], som er ansat hos [virksomhed1] ApS. [person4] repræsenterer herpå virksomheden og ved, at der ikke er betalt afgift, uagtet lejer/låner han mandskabsvognen ud til en ven, [person2]. At [klager] påtænker at indgive en politianmeldelse vedrørende brugstyveri af bilen efter der er truffet afgørelse, ændrer ikke ved vores afgørelse. Hertil kan vi oplyse, at det er [klager], der som bruger af køretøjet, hæfter for betaling af registreringsafgiften efter registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5. Dette gælder også, selvom de ansatte er gjort bekendt med gældende regler og uanset at [klager] ikke var bekendt med, at køretøjet blev brugt til private formål. En mandskabsvogn må kun bruges til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer, og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Privat brug er ikke tilladt. Det er ubestridt at mandskabsvognen er anvendt privat, hvilket også er bekræftet i bemærkningerne fra [klager]s advokat, [advokatfirma]. Af virk.dk ses at [virksomhed1] ApS ejes af [virksomhed3] ApS C/O [person1] – han er også ejer af [klager]. Motorstyrelsen finder ikke, at der er kommet nye oplysninger i klagen og henviser tillige til Motorstyrelsens afgørelse af 26. februar 2024, hvoraf Motorstyrelsens begrundelse og argumentation nærmere fremgår. Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om betaling af registreringsafgift på 148.256 kr. og pligt til omregistrering af køretøj. Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af 26. februar 2024 stadfæstes. […]” Klagerens opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet ikke hæfter for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5. Til støtte for påstanden har selskabets repræsentant bl.a. anført: ”[…] Min klient er dybt frustreret over at konstatere, at en bil, som udelukkende må bruges erhvervsmæssigt og hvor de ansatte er informeret herom, er blevet taget ved en kontrol den 3. december 2023 i færd med at flytte en kammerats ting til [ø1]. [person4] er ansat ved [virksomhed1] og har fået udleveret den pågældende bil og som det er praksis indenfor dette område, må den ansatte køre direkte til og fra arbejdspladsen og hjem, men naturligvis ikke anvende en bil til private formål. Ikke desto mindre kan jeg forstå, at en [person2], som direktionen ved [klager] ingen kendskab har til, hvem er, førte bilen i færd med at flytte en kammerats ting. Dette er en klar overtrædelse af enhver instruktion, som den ansatte har, idet han hverken må udlåne den pågældende bil eller anvende den til private formål. Min klient overvejer derfor på nuværende tidspunkt at indgive politianmeldelse vedrørende brugstyveri af bilen. [person4] er naturligvis ikke længere ansat i firmaet [virksomhed1]. Den bagved værende ejer af [klager], [person1], har omgående afskediget den pågældende medarbejder. Jeg skal derfor meddele, at det er min klare opfattelse, at min klient har udøvet tilstrækkelig kontrol, givet tilstrækkelige instrukser og gjort hvad man kan forlange af en arbejdsgiver i forhold til at sikre en brug, som er i overensstemmelse med køretøjets registrering dvs. som afgiftsfritaget og indregistreret som mandskabsvogn. […]” Motorstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Motorstyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger: Der skal som udgangspunkt betales fuld registreringsafgift af et køretøj, i forbindelse med køretøjets første registrering her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1-3. Udgangspunktet modificeres, hvis det køretøj, der skal registreres, er en mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”motorkøretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne). Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars o.lign.)” Det fremgår således af bestemmelsen, at køretøjet ikke må anvendes til privat personbefordring. Følgende fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3: ”Et køretøj, som er fritaget for afgift efter stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-5 c, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.” Føreren og den registrerede bruger af et køretøj hæfter for afgiften, hvis den pågældende er vidende om at køretøjet bruges uden der er betalt den afgift, som kræves efter registreringsafgiftsloven. Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5: ” Stk. 5. For betaling af afgiften hæfter tillige en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov.” Motorstyrelsen er enig i, at køretøjer, der utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel, som er fritaget for afgift i medfør af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, ikke må anvendes til privat personbefordring. Hvis mandskabsvognen anvendes til andet formål end dette, følger det af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, at den skal afgiftsberigtiges efter §§ 4-5 c. Motorstyrelsen bemærker at mandskabsvognen blev anvendt til privat personkørsel i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn. Det skyldes at mandskabsvognen blev anvendt til privat personbefordring, af [person2], som ikke var ansat i virksomheden. Det bemærkes i den forbindelse at ladet på mandskabsvognen, var fyldt med flyttegods på kontroltidspunktet, og at [person2] oplyste at køretøjet blev anvendt til at flytte for en kammerat. Motorstyrelsen er således enig i at kørslen ved kontrollen d. 3. december 2023, ikke kan indeholdes inden for anvendelsesområdet af afgiftsfritagelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. På den baggrund er Motorstyrelsen enige i, at køretøjet skal afgiftsberigtiges, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3. Det bemærkes herefter at [person4], som var ansat i [virksomhed1] ApS, var vidende om at køretøjet skulle anvendes til privat personkørsel, da han udlånte det til føreren af køretøjet. Det bemærkes i den forbindelse, at den ansatte var vidende om at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter loven. Byrettens dom i SKM2025. 115.BR, må forstås således, at en arbejdsgiver som registreret bruger af et afgiftsfritaget køretøj, hæfter for sine ansattes uretmæssige anvendelse af et sådant køretøj, uanset om medarbejderne er instrueret i den lovmæssige anvendelse af et sådant køretøj. Motorstyrelsen er dermed ligeledes enige i, at selskabet hæfter solidarisk for registreringsafgiften som registreret bruger af køretøjet jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5. Motorstyrelsen indstiller således, at afgørelsen fastholdes. (….)” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Motorstyrelsens udtalelse hertil Selskabets repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Motorstyrelsens udtalelse hertil. Landsskatterettens afgørelse Sagen vedrører, om selskabet som registreret bruger af køretøjet hæfter for afgiftskravet, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, som Motorstyrelsen har opkrævet som følge af, at køretøjet er blevet anvendt i strid med registreringen som afgiftsfritaget mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1. nr. 9. Retsgrundlaget Det er udgangspunktet, at der skal betales fuld registreringsafgift af et køretøj i forbindelse med første registrering her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1-3. Registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, har følgende ordlyd: ”[…] motorkøretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne). Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars o.lign.) […]” Af bemærkningerne til lovforslag nr. 39 af 31. oktober 1996, § 1, nr. 2, til lov nr. 1213 af 27. december 1996 om bl.a. udvidet brug af mandskabsvogne fremgår bl.a.: ”[…] Privat personbefordring vil som hidtil ikke være tilladt, f.eks. vil det ikke være tilladt at bruge disse registreringsafgiftsfri biler til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl vil normalt også være at anse som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses for erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt anvendes til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne. I sådanne tilfælde forudsættes det, at der er en betydelig afstand (en anden by/landsdel) fra den private bopæl til virksomhedens adresse. Endvidere vil en sådan brug af køretøjerne også normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer. […]” Registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, har følgende ordlyd: ”[…] For betaling af afgiften hæfter tillige en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov. […]” Byretten har i dom af 29. november 2024, offentliggjort som SKM2025.115.BR, taget stilling til, om et taxaselskab som leasingtager og registreret bruger af køretøjet i Køretøjsregisteret hæftede for afgiftskravet som bruger, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, når køretøjet var anvendt til privat personkørsel af en af taxaselskabets ansatte. Byretten udtalte følgende vedrørende, om taxaselskabet var omfattet af hæftelsesreglen i registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5: ”Det næste spørgsmål, retten herefter skal tage stilling til, er, om H1 med rette er pålagt betalingspligten. H1 var ikke ejer af det omhandlede køretøj, og som sagen er ført for retten, er spørgsmålet alene, om virksomheden hæfter for betaling af afgiften efter registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5. Det følger af ordlyden af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, at såvel en fører som en bruger - efter omstændighederne – hæfter for afgiftsbetalingen. Af forarbejderne til bestemmelsen følger endvidere, at brugeren også kan være en juridisk person. Det er er efter bestemmelsens ordlyd en forudsætning, at “den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov.” Den forståelse af bestemmelsen og dens forarbejder, som H1 har gjort gældende under sagen, vil indebære, at en juridisk person i form af en virksomhed, der er bruger af afgiftsfritagne, leasede køretøjer, reelt kan lade sine ansatte køre privat i disse køretøjer, uden at dette har (direkte) afgiftsmæssige konsekvenser for virksomheden. En sådan forståelse kan ikke lægges til grund, da den vil stride mod hensynet til at sikre, at afgiftsfritagelse forbeholdes de køretøjer, der til stadighed opfylder lovens betingelser herfor, og hensynet til en effektiv opkrævning af afgift for køretøjer, der ikke længere opfylder betingelserne.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Det fremgår af ordlyden i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at mandskabsvogne ikke må anvendes til privat personbefordring, Landsskatteretten finder, at køretøjet ved kontrollen den 3. december 2023 blev anvendt til privat personkørsel i strid med betingelserne for køretøjets registrering som afgiftsfritaget som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1. nr. 9, idet føreren af køretøjet ikke var ansat i virksomheden eller hos [virksomhed1] ApS, og da køretøjet blev anvendt til at flytte private genstande. En fører eller bruger hæfter for betaling af registreringsafgiften, hvis den pågældende anvender køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter loven, jf. § 20, stk. 5, i registreringsafgiftsloven. Virksomheden har stillet mandskabsvognen til rådighed for [virksomhed1] ApS, hvor en ansat har overladt køretøjet til føreren af køretøjet, der ikke var ansat i selskabet, og som anvendte køretøjet til privat personkørsel. Byrettens dom i SKM2025.115.BR må forstås således, at en arbejdsgiver som registreret bruger af et afgiftsfritaget køretøj hæfter for sine ansattes uretmæssige anvendelse af et sådant køretøj, uanset om medarbejderne er instrueret i den lovmæssige anvendelse af et sådant køretøj. Henset til, at der er et personsammenfald mellem virksomhedens fuldt ansvarlige deltager, [person1], og direktionen i [virksomhed1] ApS, finder Landsskatteretten, at virksomheden som registreret bruger af køretøjet også hæfter for den uretmæssige anvendelse af køretøjet, som er foretaget af en ansat hos [virksomhed1] ApS. Den ansatte hos [virksomhed1] ApS, [person4], der overlod køretøjet til føreren af køretøjet, har været vidende om, at køretøjet skulle anvendes til privat personkørsel i strid med registreringen af køretøjet som afgiftsfritaget mandskabsvogn, og han har dermed været vidende om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter loven. Landsskatteretten finder herefter, at virksomheden hæfter solidarisk for betaling af registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5. Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.