Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 24-0019526

Afslag på ekstraordinær genoptagelse for udstationeret polsk lønmodtager

Myndigheden fik medholdLille sag (< 100.000 kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
2. oktober 2025
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen angik, om en polsk statsborger, der i 2018 arbejdede i Danmark for den polske filial af et tjekkisk selskab, havde ret til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Klageren gjorde gældende, at arbejdsgiveren uberettiget havde indberettet hende til beskatning i både Polen og Danmark, at hun ikke var orienteret herom, og at der derfor forelå særlige omstændigheder. Skattestyrelsen afviste genoptagelse med henvisning til, at der ikke forelå særlige omstændigheder, og at 6-månedersfristen i § 27, stk. 2, ikke var overholdt, da klageren kendte til restskatten fra slutningen af 2020, men først anmodede om genoptagelse i oktober 2022. Landsskatteretten fandt, at klageren var begrænset skattepligtig til Danmark som følge af selskabets faste driftssted, at arbejdsgiverens indberetning var korrekt, og at reaktionsfristen ikke var overholdt, og stadfæstede derfor afgørelsen.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2015.433.BR
  • SKM2017.224.HR

Fuldtekst

Journalnr. 24-0019526 Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2018. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse Faktiske oplysninger Klageren er polsk statsborger, og fuldt skattepligtig der. Klageren har fra den 10. august 2018 til den 27. marts 2019 haft bopæl i Danmark. Klageren har ifølge det Centrale Personregister i perioden haft adresse på [adresse1], [by1] og [adresse2], [by2]. Klageren er registreret som udrejst til Polen fra 27. marts 2019. Det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt af 23. juli 2018, at klageren fra denne dato var ansat i firmaet [virksomhed1] Branch office in Poland. Det fremgår af [virksomhed1]s hjemmeside, at [virksomhed1], er en polsk filial af det tjekkiske selskab [virksomhed2] s.r.o. Klageren har oplyst, at hun var ansat hos den polske filial som Site Engineer, og at hun i den forbindelse arbejdede i [by1] i 2018. Det fremgår af oplysningssedlen fra revisionsfirmaet [virksomhed3] af 30. juni 2019, at klageren var ansat af firmaet [virksomhed1] s.r.o., hvorefter klageren som følge af selskabets etablering af fast driftssted i Danmark, var enten fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark. Skattepligtens start er anført i oplysningsskemaet til den 23. juli 2018, og klagerens lønindkomst for året er ansat til 131.953 kr., med et ligningsmæssigt fradrag for rejseudgifter ansat til 27.400 kr. Det fremgår af klagerens årsopgørelse af 20. januar 2018, at klagerens skattepligt til Danmark startede den 23. juli 2018, og klageren dermed i 2018 havde 162 skattepligtige dage. Det fremgår videre, at klagerens lønindkomst er ansat til 131.953 kr., og at klageren havde en restskat på 20.946 kr. Klageren har fremlagt sin polske årsopgørelse for 2018, hvoraf det fremgår, at klageren har modtaget lønindkomst fra firmaet [virksomhed1]. Klageren har oplyst at være blevet gjort bekendt med hendes udestående skattekrav i slutningen af 2020, efter at være blevet kontaktet af gældsstyrelsen. Klageren anmodede Skattestyrelsen om genoptagelse den 12. oktober 2022. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har i deres afgørelse af 5. april 2023, afvist klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse og fastholdt skatteansættelsen for indkomståret 2018, idet betingelserne herfor i skatteforvaltningslovens § 27 ikke er opfyldt. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”4. Skattestyrelsens begrundelse Fristen for genoptagelse for indkomståret 2018 udløb 1. maj 2022. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2. Skattestyrelsen mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, at der er særlige omstændigheder. Vi mener, at der ikke er grundlag for at genoptage din skatteansættelse, da det forhold at du ikke tidligere har været klar over din årsopgørelse 2018, ikke er en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. I henhold til praksis er det en betingelse for genoptagelse på grund af særlige omstændigheder, at der for eksempel er tale om myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller andre helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom. Det er en forudsætning for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der er sandsynlighed for, at en genoptagelse resulterer i en ændring af den hidtidige ansættelse. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan ikke bruges til genoptagelse, hvis der er tale om glemte eller oversete fradrag med videre eller den skattepligtige ved en fejl har oplyst for store beløb. Se Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 Særlige omstændigheder. For at få en ekstraordinær genoptagelse, skal du have bedt om en genoptagelse senest 6 måneder efter, at du har fået kendskab til årsagen. Du har skrevet, at du fik kendskab til restskatten i 2020, men har først henvendt dig til Skattestyrelsen 12-10-2022, hvilket er mere end 6 måneder efter du fik kendskab til restskatten. Du opfylder derfor ikke reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det er derfor vores opfattelse, at sagen ikke berettiger til ekstraordinær genoptagelse, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 Særlige omstændigheder …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 17. april 2024 udtalt følgende: ”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om at firmaet [virksomhed1] har indgivet fejlagtige oplysninger til Skattestyrelsen, hvorefter klageren har krav på ekstraordinær genoptagelse. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: “… Dear Mr. [person1], I would like to thank you for sending your decision with an explanation. I really regret that you've prepared it in danish language, as translation took me a long time and an afford, and I'm still not sure if I understand everything right. Maybe, for the future we can communicate in English? I have to admit that I can't agree with your decision, that's why I'm writing to you using the possibility to appeal in 3 months from the time of receiving the decision (which was 17.10.2023). Company [virksomhed1] reported me for taxation in two countries at the same time, which is against European Union law. They had no right to do so and this is a case of “myndighedsfejl”, which is one of the reasons for reopening the case. You mentioned in your decision, that: "(...)er det en betingelse for genoptagelse på grund af særlige omstændigheder, at der for eksempel er tale om myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller andre helt særlige uforudsigelige tilfælde" "(...)a condition for a reopening due to special circumstances that it is, for example, a case of regulatory error, fraud by a third party or other very special unforeseeable cases that cannot be blamed on the taxpayer, including serious illness. It is a prerequisite for a reopening pursuant to section 27(1)(8) of the Tax Administration Act that there is a likelihood that a reopening will result in a change in the previous assessment." Based on that I would like to kindly ask you to reopen my case. I would like to kindly ask you to investigate my case again. …” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren har den 3. september 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling: ”… 1. Tax residence and stay in Denmark I am a Polish citizen, and in 2018, to the best of my knowledge at that time, my tax residence was Poland. My center of life – family, friends, and permanent residence – was in Poland. I came to Denmark in the second half of 2018 and stayed a total of 162 days in the 2018 tax year, which means that, in accordance with Article 15(2) of the Double Taxation Convention between Poland and Denmark, my salary should have been taxed in Poland. That’s why when I received my tax declaration for Polish Tax Office I had no suspicions and took it for granted. 2. Employment contract and salary payment My employment contract was signed with the Polish branch of [virksomhed1]. My salary was connected to my employment in the Polish branch and to the performance of my duties as a delegated employee in Denmark, and it was paid into my bank account in Poland. 3. Lack of information from the employer [virksomhed1] s.r.o. did not inform me that they had registered me with the Danish tax authorities and did not send me any correspondence on this matter. The lack of information from my employer made it impossible for me to learn about my tax obligations in advance and directly affected my inability to respond within the required deadlines. In mid-June 2025, I first became aware (through you) of a document from [virksomhed1] s.r.o., prepared by the accounting firm [virksomhed3], concerning my taxation in Denmark. I saw this document for the first time in your office on 17 June 2025. 4. No access to SKAT system As I know now SKAT sent information about my tax liabilities to the taxpayer’s online account, to which I have no access. I only learned about this incidentally through correspondence from [virksomhed4], as they attached a screenshot of the notifications sent to the digital account (in their letter of explanation dated 16 February 2022). The lack of an alternative form of delivery (e.g. by post) from SKAT and the inability to access the information earlier significantly hindered my response and explanation of the situation within the deadline. If I had received such correspondence by post, I would have had a chance to respond and try to find out why I was reported for taxation in two countries (Denmark and Poland) at the same time. 5. First communication regarding financial arrears and legal action I received the first letter regarding arrears in autumn 2020 from an agency called [virksomhed4], which I was not familiar with. Due to numerous cases of fraud and extortion by people impersonating public authorities, I did not initially treat it as an official document. In order to clarify the situation, I hired a lawyer who contacted [virksomhed4], and the lawyer received a response explaining the arrears on 16 February 2022. This was the first formal document, unfortunately in Danish, confirming that I had been registered for taxation in Denmark. 6. Honesty and active efforts to clarify the situation I am an honest, conscientious and law-abiding person. In my private and professional life, I always try to fulfil all my obligations. The only incident I have ever had was a punishment for unintentional wrong parking – I have never been punished or prosecuted for any other offences. When I received a tax document for 2018 from the Polish branch of [virksomhed1]. obliging me to pay tax to the Polish Tax Office for my work in [by1], I paid all amounts due on time and as mentioned before I took it for granted. When I started to suspect that the company had reported me for taxation in two countries at the same time, I took all possible measures: I contacted [virksomhed4] and SKAT by phone and in writing, submitted explanatory letters, provided all the documents I had related to the case, lodged an appeal and came to Denmark for a meeting clarifying the situation. You can see that I’m really trying. I regret that for so long I was unaware that I had been reported for taxation in Denmark (neither by my employer nor by SKAT), because the situation could have been clarified earlier without any problems and the stress associated with growing liabilities could have been avoided. In addition, unfortunately, I am no longer able to recover the tax paid in Poland, as the statutory 5-year period for submitting a request for correction has expired. It is very important to me to clarify this situation, which arose mainly due to a lack of information and communication, and unfortunately my unintentional unawareness of the existence of two separate tax declarations in two different countries (Denmark and Poland) for the same scope of work. I sincerely hope you will understand my point of view and take the above-mentioned circumstances into consideration in my defence. …” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren er berettiget til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Retsgrundlaget Følgende fremgår af Lovbekendtgørelse nr. 1053 af den 20. september 2024, Skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 2, og 27. ”§ 26 … Stk. 2. En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. …” ”§ 27 Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen. Ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet. En ansættelse af overdragelsessummen for et aktiv, jf. ligningslovens § 12 B, ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, vedrørende en anden skattepligtig er ændret. En udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed anerkender afgørelsen. Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Skatterådet udnytter sin kompetence efter § 2, stk. 3, til at ændre en skatteankenævnsafgørelse. Det er dog en betingelse, at den skattepligtige senest 3 måneder efter skatteankenævnets afgørelse er underrettet om, at afgørelsen er udtaget til ændring. Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis. Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. En sag i medfør af regler om fremgangsmåde ved gensidige aftaler i en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international overenskomst eller konvention, ifølge hvilken ansættelses- og inddrivelsesprocedurer skal stilles i bero, mens der søges en løsning med den kompetente myndighed i den anden stat, er afsluttet uden en sådan løsning af alle forhold. Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor. …” Følgende fremgår af Lovbekendtgørelse nr. 460 af den 3. maj 2024, Kildeskattelovens § 2. ”Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer: Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Som personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet betragtes også personligt arbejde udført i Danmarks eksklusive økonomiske zone, når det personlige arbejde ve‍drø‍rer etablering, drift og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg. 2. pkt. finder dog kun anvendelse på personligt arbejde udført i Danmarks eksklusive økonomiske zone vedrørende kabler og rørledninger, som fortsætter ind på Danmarks land- eller søterritorium eller har forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af den danske kontinentalsokkels ressourcer eller driften af kunstige øer, installationer og anlæg på den danske kontinentalsokkel. Skattepligten omfatter endvidere vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når det modtagne vederlag har sammenhæng med et nuværende eller tidligere tjenesteforhold her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, samt om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet. Skattepligten omfatter endvidere fratrædelsesgodtgørelser, løn i en opsigelsesperiode og lignende ydelser, når sådan indkomst erhverves i forbindelse med ophør af et ansættelsesforhold, der har omfattet arbejde udført her i landet, og lønindkomsten har været undergivet dansk beskatning. Vedrører en indkomst som nævnt i 6. pkt. arbejde udført såvel i som uden for Danmark, omfatter skattepligten kun den del, der forholdsmæssigt kan henføres til arbejde udført i Danmark. Skattepligten omfatter endvidere vederlag omfattet af den midlertidige ordning som nævnt i § 7, stk. 1, 3.-6. pkt. … Udøver et erhverv med fast driftssted her i landet. Udøvelse af erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten gevinst, tab og udbytte på aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted, herunder gevinst, tab og udbytte af aktier, der indgår i driftsstedets anlægskapital. …” Af Højesterets dom af 21. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.224.HR, har Højesteret udtalt, at § 27, stk. 1, nr. 8, efter forarbejderne har et snævert anvendelsesområde, og at anvendelsesområdet er, hvor der foreligger særlige omstændigheder, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde skatteansættelsen, f.eks. ved svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Af Byrettens dom af 10. juni 2015, offentliggjort som SKM2015.433.BR fandt byretten, at SKAT med rette havde nægtet ekstraordinær genoptagelse, allerede idet genoptagelsesanmodningen var fremkommet mere end 6 måneder efter, at sagsøgeren via sin skattemappe kunne få kendskab til omstændighederne. Retten udtalte endvidere, at både for så vidt angår ordinær og ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse skal anmodningen indeholde oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre, at genoptagelse vil føre til en ændret ansættelse. På baggrund af de faktiske omstændigheder i sagen og sagsøgerens partsforklaring fandt retten ikke, at sagsøgeren havde sandsynliggjort, at en genoptagelse af skatteansættelsen for skatteåret 2010 ville medføre en ændring af ansættelsen. Følgende fremgår af artikel 5 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Polen og Danmark af 6. december 2001: ” Stk. 1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves. Stk. 2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig: a) et sted, hvorfra et foretagende ledes; b) en filial; c) et kontor; d) en fabrik; e) et værksted; og f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes. Stk. 3. En byggeplads eller et anlægs- eller monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder. …” Landsskatterettens begrundelse og resultat Den ordinære ansættelsesfrist efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, udløb for indkomståret 2018 den 1. maj 2022. Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 blev modtaget af Skattestyrelsen den 12. oktober 2022, og er dermed fremsat fem måneder og 12 dage efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27. Klageren har nedlagt påstand om, at det tjekkiske selskab [virksomhed2] s.r.o., uberettiget har indgivet oplysninger til Skattestyrelsen om hendes indkomst og skatteforhold, som herefter har ført til en skatteansættelse på et ukorrekt grundlag. Klageren har dokumenteret at være ansat i den polske filial af det tjekkiske selskab. Det fremgår af sagens oplysninger, at [virksomhed2] s.r.o, oprettede fast driftssted i Danmark, hvilket medførte, at medarbejderne i firmaet blev skattepligtige af indkomst optjent her i landet. Retten finder, at klageren er begrænset skattepligtig til Danmark som følge af selskabet [virksomhed2] s.r.o’s oprettelse af fast driftssted, og at [virksomhed2] s.r.o korrekt indsendte oplysninger til Skattestyrelsen om de medarbejdere, ansat direkte eller af en filial af selskabet, som grundet oprettelsen af fast driftsted, blev skattepligtige til Danmark for arbejde udført her. Der foreligger herefter ikke sådanne særlige omstændigheder i sagen, som kan føre til ekstraordinær genoptagelse. Retten finder videre, at reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt, eftersom klageren har oplyst at være blevet gjort bekendt med hendes udestående skattekrav i slutningen af 2020, efter at være blevet kontaktet af Gældsstyrelsen, og at klageren anmodede om genoptagelse den 12. oktober 2022. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Afslag på ekstraordinær genoptagelse for udstationeret polsk lønmodtager (jnr. 24-0019526) · skattewiki.dk