Maskeret udlodning ved fiktive underleverandørfakturaer nedsat til nul

Journalnr. 24-0019502 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2021 Forhøjelse af aktieindkomst som følge af, at udgifter til underleverandører anses for maskeret udlodning 174.892 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. Indkomståret 2022 Forhøjelse af aktieindkomst som følge af, at udgifter til underleverandører anses for maskeret udlodning 479.651 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. Faktiske oplysninger [klager], herefter klageren, har i indkomstårene 2021 og 2022 været legal og reel ejer af selskaberne [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] og [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], med 100 % ejerandele og stemmerettigheder, hvori han også har været direktør. Nærmere vedrørende [virksomhed1] ApS [virksomhed1] ApS er stiftet den 5. februar 2003 af [klager]. [virksomhed1] ApS er registreret med branchekoden 682030 ”Anden udlejning af boliger” og bibrancherne 013000 ”Planteformering”, 134300 ”Engroshandel med andre råvarer og halvfabrikata” samt 477620 ”Planteforhandlere og havecentre”. [virksomhed1] ApS er videre registreret med binavnene [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS samt [virksomhed5] ApS. [virksomhed1] ApS’ formål er at drive handel, finansiering samt udlejning, samt al virksomhed som efter direktionens skøn er beslægtet hermed. [virksomhed1] ApS’ hovedaktiviteter har ifølge [virksomhed1] ApS’ årsrapport for perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022 bestået af salg af blomster og krukker samt køb og salg af brugte biler. [virksomhed1] ApS har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, i indkomståret 2022 været registreret med to ansatte, og [virksomhed1] ApS har i indkomståret 2021 indberettet løn på i alt 563.087. Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 25. oktober 2023 vedrørende [virksomhed1] ApS’ momstilsvar og indeholdelsespligt, hvori Skattestyrelsen har nedsat [virksomhed1] ApS’ momstilsvar med i alt 245.150 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022 og forhøjet [virksomhed1] ApS’ indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med i alt 574.632 kr. for indkomståret 2022. Ændringerne skyldes, at Skattestyrelsen har vurderet, at underleverandørerne [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS ikke har haft de tekniske og menneskelige ressourcer til at levere de ydelser, som underleverandørerne har faktureret [virksomhed1] ApS. Skattestyrelsen har som følge af kontrol hos underleverandørerne fundet, at de udstedte fakturaer ikke er udtryk for faktisk leverede ydelser, men at der er tale om flytning af penge til brug for blandt andet aflønning af uregistreret arbejdskraft. På denne baggrund er [virksomhed1] ApS ikke godkendt fradrag for købsmoms for fakturaerne, og det samlede fakturabeløb eksklusive moms er anset for at dække over indeholdelsespligtige lønninger hos [virksomhed1] ApS. Det resterende beløb, svarende til momsen eller 20 % af udgifterne, har Skattestyrelsen anset for ikke at være afholdt i [virksomhed1] ApS’ interesse, men i stedet i klagerens personlige interesse. [virksomhed1] ApS har påklaget Skattestyrelens afgørelse til Skatteankestyrelsen, som Landsskatteretten har behandlet under sagsnumrene [sag1] og [sag2]. Skattestyrelsens ændringer baserer sig på [virksomhed1] ApS’ nedenstående bogførte udgifter i indkomståret 2022: Underleverandør Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms [virksomhed6] ApS 546.100 kr. 136.525 kr. 682.625 kr. [virksomhed7] ApS 434.500 kr. 108.625 kr. 543.125 kr. I alt 980.600 kr. 245.150 kr. 1.225.750 kr. [virksomhed1] ApS har bogført udgifterne til ovennævnte underleverandører på forskellige konti, herunder konto 1312 (Varekøb Blomsterbutik), konto 2235 (Leje af arbejdskraft), konto 2811 (Fragt m/moms), konto 5231 (Ejendom, anskaffelse primo), konto 5232 (Ejendom, årets tilgang) og konto 6750 (Kassekredit). For så vidt angår de angivne underleverandører, gør følgende forhold sig gældende: [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 24. juni 2021 af [person1]. [virksomhed6] er registreret med branchekoden 454000 ”Salg, vedligeholdelse og reparation af motorcykler og reservedele og tilbehør hertil” og bibranchen 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder”. [virksomhed6]’s formål er at handle med motorcykler og reservedele hertil samt efter direktionens skøn dermed beslægtet virksomhed. [virksomhed6] er den 27. december 2023 opløst efter konkurs. [virksomhed6] har ifølge CVR ikke været registreret med ansatte. [virksomhed1] ApS har i 2022 angivet købsmoms på i alt 136.525 kr. for nedenstående seks fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beskrivelse Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 14.02.2022 20220129 Flisebelægning iflg. Aftale 120.000 kr. 30.000 kr. 150.000 kr. 14.02.2022 20220130 Fragt jord / krukker 80.000 kr. 20.000 kr. 100.000 kr. 08.04.2022 20220178 [virksomhed8] – [virksomhed5] 286 cc af 350kr + moms 100.100 kr. 25.025 kr. 125.125 kr. 19.05.2022 20220201 300 timer i perioden 1 Marts – 15 Maj a 250kr i timen + moms 75.000 kr. 18.750 kr. 93.750 kr. 23.05.2022 20220204 Transport Holland – [virksomhed5] 73.500 kr. 18.375 kr. 91.875 kr. 15.06.2022 20220240 Lønarbejde 97.500 kr. 24.375 kr. 121.875 kr. I alt 546.100 kr. 136.525 kr. 682.625 kr. Fakturaerne fra [virksomhed6] er udstedt til [virksomhed5], [adresse1], [by1], CVR-nr. [...1]. På fakturaerne fremgår et beløb svarende til fakturabeløbet eksklusive moms. Klagerens repræsentant har i forbindelse med Skattestyrelsens materialeindkaldelse fremlagt et aftalegrundlag underskrevet af M[person2] til tre ud af [virksomhed6]’s seks udstedte fakturaer. Af aftalegrundlaget til fakturanr. 20220129 fremgår: ”Tilbud Lev. Og sætning af 15 meter ACO rende Grus samt afretning for belægning incl. Afrettergrus Lev. Og lægning af 8 cm grå SF sten Tilskæring, opsanding Areal 650 kvm Pris i alt excl. Moms 120,000 kr.” Af aftalegrundlaget til fakturanr. 20220201 fremgår: ”Tilbud Vi stiller dansk mand/dame til rådighed for opfyldning af havecenter i perioden 1. marts 2022 – medio maj. Timepris: 250,- kr. + moms Mødetid: Fredag- Lørdag – Søndag tidsrummet 5,00-15,30” Af aftalegrundlaget til fakturanr. 20220240 fremgår: ”Tilbud Vi stiller danske mand/dame til rådighed for oprydning/ rep. Af 93 borde, samt salgsvogne i perioden. Fastpris 97500,- kr. excl. Moms Opgaven skal være færdig 1. Juli, og kan først påbegyndes medio juni” Det fremgår ikke af fakturaerne eller aftalegrundlagene, hvem der har udført arbejdet. Derudover fremgår det videre ikke af alle fakturaerne eller aftalegrundlagene, hvornår og hvor arbejdet er udført. På samtlige af fakturaerne udstedt af [virksomhed6] er der videre anført følgende betalingsoplysninger: ”[virksomhed6] ApS BIC: [...] IBAN: [kontonr.1] Bank name: [finans1] (If you bank ask for bank address) [Belgien] [beløb]kr = [beløb]€ I alt ekskl. Moms HUSK AT OVERØR I EURO” Klagerens repræsentant har tillige fremlagt en e-mailkorrespondance, hvor en person benævnt ”M[person3]” bekræfter, at [virksomhed6] har udført arbejde for [virksomhed1] ApS. Af e-mail fra ”M[person3]” den 8. februar 2023 fremgår følgende: ”Hej [person4], du kan ringe [telefon1] Vi har udført arbejde for [virksomhed1] ApS. Som vi har haft bl.a. [virksomhed9] til at transportere for os. Samt [virksomhed10] fra Holland til Fyn. Mvh M[person3]” Klagerens repræsentant har ikke fremlagt yderligere dokumentation vedrørende [virksomhed1] ApS’ samarbejde med [virksomhed6]. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] ikke har angivet moms eller været arbejdsgiverregistreret i den periode, hvor [virksomhed1] ApS har afholdt udgifter til [virksomhed6]. Skattestyrelsen har videre oplyst, at [virksomhed6] ikke har afholdt udgifter til underleverandører, og at [virksomhed1] ApS’ betalinger til [virksomhed6] er foretaget i EURO til en udenlandsk bankkonto. [virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 13. april 2022 af [person5]. [virksomhed7] er registreret med branchekoden 494100 ”Vejgodstransport” og bibrancherne 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” samt 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. [virksomhed7]’s formål er at drive virksomhed med vejgodstransport, rengøringsservice, bygge- og anlægsvirksomhed og hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed7] er den 7. juni 2024 opløst efter konkurs. [virksomhed7] har ifølge CVR ikke været registreret med ansatte. [virksomhed1] ApS har i 2022 angivet købsmoms på i alt 108.625 kr. for nedenstående seks fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beskrivelse Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 30.06.2022 20220606 Nedtagning af halvtag, og fjernelse af fliser iflg. Mundtligt tilbud 82.500 kr. 20.625 kr. 103.125 kr. 08.07.2022 20220701 33 udstilligevogne a 800kr 100 vandbeholdere a 100kr 1 vindnet 1 opsætning/levering 90.000 kr. 22.500 kr. 112.500 kr. 08.07.2022 20220702 1 fliselægning/halvtag/tagrende/Hegn 100.000 kr. 25.000 kr. 125.000 kr. 08.07.2022 20220703 Transport 30.000 kr. 7.500 kr. 37.500 kr. 14.07.2022 20220706 Planering af lager område samt grus ifølge aftale 72.000 kr. 18.000 kr. 90.000 kr. 25.09.2022 20 Opsætning af vindnet 60.000 kr. 15.000 kr. 75.000 kr. I alt 434.500 kr. 108.625 kr. 543.125 kr. De første fem fakturaer fra [virksomhed7] er udstedt til [virksomhed5] og har angivet CVR-nr. [...5]. Dette CVR-nr. er stiftet den 1. oktober 2000 med navnet [virksomhed5]/[klager]/[person6], og virksomheden er ophørt den 31. december 2002. Den sidste faktura, fakturanr. 20, fra [virksomhed7] er udstedt til [virksomhed1] ApS’ CVR-nr. Format og fortløbende fakturanummer er anderledes end de øvrige fakturaer. Klagerens repræsentant har i forbindelse med Skattestyrelsens materialeindkaldelse fremlagt et aftalegrundlag underskrevet af C[person7] til fakturanr. 20220606. Af aftalegrundlaget fremgår: ”[virksomhed5] 16. juni (billede) Fjernelse af halvtag og fliser inden 1. Juli 2022. Det er på [virksomhed7]’s ansvar at alt fjernes, og bortkøres inden 1. Juli 2022 Pris: 82500,- + moms” Det fremgår ikke af fakturaerne eller aftalegrundlaget, hvem der har udført arbejdet. Derudover fremgår det videre ikke af fakturaerne eller aftalegrundlaget, hvornår og hvor arbejdet er udført. Klagerens repræsentant har tillige fremlagt en e-mailkorrespondance, hvor en person benævnt ”C[person8]” bekræfter, at [virksomhed7] har udført arbejde for [virksomhed1] ApS, og at [virksomhed7] har haft indlejet mandskab til at udføre opgaverne. Af e-mail fra ”C[person8]” den 7. februar 2023 fremgår følgende: ”Hej [person4], Jeg kan bekræfte at vi har udført opgaverne for [virksomhed1] ApS. Hvordan gør vi det bedst herfra hvis der er fejl ang. faktura med [virksomhed5] som skulle have været til [virksomhed1] Mvh C[person8]” Af e-mail fra ”C[person8]” den 8. februar 2023 fremgår videre følgende: ”Hej [person4], vi har haft indlejet folk til at udføre opgaverne Mvh C[person8]” Derudover har klagerens repræsentant fremlagt en e-mail af den 27. marts 2023 fra et polsk selskab, hvori det polske selskab bekræfter at have udført transportopgaver for [virksomhed7]. E-mailen er sendt fra e-mailadressen ”[email1]” og af e-mailen fremgår følgende: ”I, hereby signed as a [virksomhed11] [person9], NIP [...], [Polen], confirm that in year 2022 my company performed many activities (mainly transport) for [virksomhed7] ApS, VAT DK[...4], [...]. [adresse2]. Sincerely, [person9]” Klagerens repræsentant har derudover fremlagt billeddokumentation af ”Billeder af udførelse af diverse enterpriseopgaver” og ”Billeder af det færdige resultat”. Af billederne ses opførslen af et drivhus og en vandtank i henhold til byggetilladelser fra [by1] Kommune. Videre ses der arbejdsfolk på billederne. Der er ikke på tøjet anført tekst i form af firmanavn eller lignende. Derudover ses der udstillingsvogne på billederne. Klagerens repræsentant har ikke fremlagt yderligere dokumentation vedrørende [virksomhed1] ApS’ samarbejde med [virksomhed7]. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed7] ikke har angivet moms eller været arbejdsgiverregistreret i den periode, hvor [virksomhed1] ApS har afholdt udgifter til [virksomhed7]. Nærmere vedrørende [virksomhed2] ApS [virksomhed2] ApS blev stiftet den 5. september 2003 af [klager]. [virksomhed2] ApS har været benævnt [virksomhed4] ApS frem til den 5. december 2023. [virksomhed2] ApS er registreret med branchekoden 467600 ”Engroshandel med andre råvarer og halvfabrikata”. [virksomhed2] ApS’ formål er at drive handel og finansiering samt udlejning samt al virksomhed som efter direktionens skøn er beslægtet hermed. [virksomhed2] ApS er den 26. september 2024 taget under konkursbehandling. [virksomhed2] ApS har ifølge CVR været registreret har med én ansat i indkomstårene 2021 og 2022, og [virksomhed2] ApS har indberettet løn på i alt 247.777 kr. i indkomståret 2021 og i alt 451.398 i indkomståret 2022. Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 24. oktober 2023 vedrørende [virksomhed2] ApS’ momstilsvar og indeholdelsespligt, hvori Skattestyrelsen har nedsat [virksomhed2] ApS’ momstilsvar med i alt 409.393 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. juli 2021 til den 30. september 2022 og forhøjet [virksomhed2] ApS’ indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med i alt 959.617 kr. for indkomstårene 2021 og 2022. Ændringerne skyldes, at Skattestyrelsen har vurderet, at underleverandørerne [virksomhed12] ApS, [virksomhed6] og [virksomhed7] ikke har haft de tekniske og menneskelige ressourcer til at levere de ydelser, som [virksomhed2] ApS har afholdt udgifter til. Skattestyrelsen har som følge af kontrol hos underleverandørerne fundet, at de af [virksomhed2] ApS afholdte udgifter ikke er udtryk for faktisk leverede ydelser, men at der er tale om flytning af penge til brug for blandt andet aflønning af uregistreret arbejdskraft. På denne baggrund er [virksomhed2] ApS ikke godkendt fradrag for købsmoms for de bogførte udgifter, og det samlede fakturabeløb eksklusive moms er anset for at dække over indeholdelsespligtige lønninger hos [virksomhed2] ApS. Det resterende beløb, svarende til momsen eller 20 % af udgifterne, har Skattestyrelsen anset for ikke at være afholdt i [virksomhed2] ApS’ interesse, men i stedet i klagerens personlige interesse. [virksomhed2] ApS har påklaget Skattestyrelsens afgørelse til Skatteankestyrelsen med sagsnumrene [sag3] og [sag4]. [virksomhed2] ApS er imidlertid den 26. september 2024 taget under konkursbehandling, og konkursboet har den 27. november 2024 meddelt til Skatteankestyresen, at konkursboet ikke ønsker at indtræde i klagesagerne, hvorfor klagesagerne vedrørende [virksomhed2] ApS er henlagt. Skattestyrelsens ændringer baserer sig på [virksomhed2] ApS’ nedenstående bogførte udgifter i indkomstårene 2021 og 2022: Underleverandør Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms Indkomståret 2021 [virksomhed12] ApS 699.567,90 kr. 174.891,98 kr. 874.459,88 kr. I alt 699.567,90 kr. 174.891,98 kr. 874.459,88 kr. Indkomståret 2022 [virksomhed6] 646.000,00 kr. 161.500,00 kr. 807.500,00 kr. [virksomhed7] 292.005,00 kr. 73.001,25 kr. 365.006,25 kr. I alt 938.005,00 kr. 234.501,25 kr. 1.172.506,25 kr. [virksomhed2] ApS har bogført udgifterne til ovennævnte underleverandører på konto 1315 (Fragt m/moms) og konto 6903 (Indgående (køb) moms). For så vidt angår de angivne underleverandører, gør følgende forhold sig gældende: [virksomhed12] ApS, CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed12], blev stiftet den 15. november 2020 af [virksomhed13] IVS, CVR-nr. [...7]. [virksomhed12] er registreret med branchekoden 454000 ”Salg, vedligeholdelse og reparation af motorcykler og reservedele og tilbehør hertil”. [virksomhed12]’s formål er at drive virksomhed med køb og salg og reparation af motorcykler samt mandskabsudlejning. [virksomhed12] er den 18. august 2023 opløst efter konkurs. [virksomhed12] har ifølge CVR ikke været registreret med ansatte. [virksomhed2] ApS har i 2021 bogført nedenstående 15 betalinger til [virksomhed12]: Bogføringsdato Bilag Tekst Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 25.08.2021 10043 [virksomhed12] 29.952,00 kr. 7.488,00 kr. 37.440,00 kr. 25.08.2021 10044 [virksomhed12] 150 29.952,00 kr. 7.488,00 kr. 37.440,00 kr. 25.08.2021 10045 [virksomhed12] 181 40.032,00 kr. 10.008,00 kr. 50.040,00 kr. 25.08.2021 10046 [virksomhed12] 182 100.080,00 kr. 25.020,00 kr. 125.100,00 kr. 27.08.2021 10064 [virksomhed12] 92.319,90 kr. 23.079,98 kr. 115.399,88 kr. 01.09.2021 10087 [virksomhed12] 200 92.160,00 kr. 23.040,00 kr. 115.200,00 kr. 15.12.2021 10365 [virksomhed12] 316 51.264,00 kr. 12.816,00 kr. 64.080,00 kr. 15.12.2021 10366 [virksomhed12] 315 29.952,00 kr. 7.488,00 kr. 37.440,00 kr. 15.12.2021 10367 [virksomhed12] 314 29.952,00 kr. 7.488,00 kr. 37.440,00 kr. 15.12.2021 10368 [virksomhed12] 313 29.952,00 kr. 7.488,00 kr. 37.440,00 kr. 15.12.2021 10369 [virksomhed12] 312 29.952,00 kr. 7.488,00 kr. 37.440,00 kr. 15.12.2021 10370 [virksomhed12] 311 29.952,00 kr. 7.488,00 kr. 37.440,00 kr. 15.12.2021 10371 [virksomhed12] 310 29.952,00 kr. 7.488,00 kr. 37.440,00 kr. 15.12.2021 10372 [virksomhed12] 309 29.952,00 kr. 7.488,00 kr. 37.440,00 kr. 21.12.2021 10382 [virksomhed12] 323 - 9101 euro 54.144,00 kr. 13.536,00 kr. 67.680,00 kr. I alt 699.567,90 kr. 174.891,98 kr. 874.459,88 kr. Klagerens repræsentant har ikke fremlagt fakturaer vedrørende ovenstående betalinger eller anden dokumentation vedrørende [virksomhed2] ApS’ samarbejde med [virksomhed12]. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed12] ikke har været moms- eller arbejdsgiverregistreret. Skattestyrelsen har videre oplyst, at [virksomhed12] ikke har afholdt udgifter til underleverandører, og at [virksomhed2] ApS’ betalinger til [virksomhed12] er foretaget i EURO til en udenlandsk bankkonto. For så vidt angår [virksomhed6] har [virksomhed2] ApS i 2022 bogført nedenstående syv betalinger til [virksomhed6]: Bogføringsdato Bilag Tekst Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 09.02.2022 10531 [virksomhed6] 20220121 140.000,00 kr. 35.000,00 kr. 175.000,00 kr. 15.02.2022 10549 [virksomhed6] 75.000,00 kr. 18.750,00 kr. 93.750,00 kr. 16.02.2022 10552 [virksomhed6] ...32 62.500,00 kr. 15.625,00 kr. 78.125,00 kr. 16.02.2022 10553 [virksomhed6] ..33 62.500,00 kr. 15.625,00 kr. 78.125,00 kr. 19.04.2022 10699 [virksomhed6] 102.000,00 kr. 25.500,00 kr. 127.500,00 kr. 20.04.2022 10709 [virksomhed6] 2022176 102.000,00 kr. 25.500,00 kr. 127.500,00 kr. 23.05.2022 10781 FragT [virksomhed6] 20220203 102.000,00 kr. 25.500,00 kr. 127.500,00 kr. I alt 646.000,00 kr. 161.500,00 kr. 807.500,00 kr. Klagerens repræsentant har fremlagt én faktura til [virksomhed2] ApS’ syv bogførte betalinger til [virksomhed6]. Fakturaen har fakturanummer 20220120, og er dateret den 7. februar 2022. Det leverede er ifølge fakturaen transport for januar og februar, og der er på fakturaen angivet et beløb ud fra hver måned. Det fremgår ikke af fakturaen, hvor arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet. På fakturaen udstedt af [virksomhed6] fremgår der videre følgende betalingsoplysninger: ”[virksomhed6] ApS BIC: [...] IBAN: [kontonr.1] Bank name: [finans1] (If you bank ask for bank address) [Belgien] 175.000kr = 23.511€ I alt ekskl. Moms HUSK AT OVERØR I EURO” Klagerens repræsentant har ikke fremlagt yderligere dokumentation vedrørende [virksomhed2] ApS’ samarbejde med [virksomhed6]. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] ikke har angivet moms eller været arbejdsgiverregistreret i den periode, hvor [virksomhed2] ApS har afholdt udgifter til [virksomhed6]. Skattestyrelsen har videre oplyst, at [virksomhed2] ApS’ betalinger til [virksomhed6] er foretaget i EURO til en udenlandsk bankkonto. For så vidt angår [virksomhed7] har [virksomhed2] ApS i 2022 bogført nedenstående to fakturaer fra [virksomhed7]: Fakturadato Fakturanr. Beskrivelse Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 23.09.2022 18 Transport Juni-August 101.970,00 kr. 25.492,50 kr. 127.462,50 kr. 25.09.2022 19 Transport August-September 190.035,00 kr. 47.508,75 kr. 237.543,75 kr. I alt 292.005,00 kr. 73.001,25 kr. 365.006,25 kr. Fakturaerne er angivet med et antal på henholdsvis ”11” og ”20,5” og med en enhedspris på 9.270 kr. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvor arbejdet er udført eller hvem der er har udført arbejdet. Klagerens repræsentant har fremlagt en e-mailkorrespondance, hvor en person benævnt ”C[person8]” bekræfter, at [virksomhed7] har udført arbejde for ”[virksomhed1] ApS”, og at [virksomhed7] har haft indlejet mandskab til at udføre opgaverne. Af e-mail fra ”C[person8]” den 7. februar 2023 fremgår følgende: ”Hej [person4], Jeg kan bekræfte at vi har udført opgaverne for [virksomhed1] ApS. Hvordan gør vi det bedst herfra hvis der er fejl ang. faktura med [virksomhed5] som skulle have været til [virksomhed1] Mvh C[person8]” Af e-mail fra ”C[person8]” den 8. februar 2023 fremgår videre følgende: ”Hej [person4], vi har haft indlejet folk til at udføre opgaverne Mvh C[person8]” Derudover har klagerens repræsentant fremlagt en e-mail af den 27. marts 2023 fra et polsk selskab, hvori det polske selskab bekræfter at have udført transportopgaver for [virksomhed7]. E-mailen er sendt fra e-mailadressen ”[email1]” og af e-mailen fremgår følgende: ”I, hereby signed as a [virksomhed11] [person9], NIP [...], [Polen], confirm that in year 2022 my company performed many activities (mainly transport) for [virksomhed7] ApS, VAT DK[...4], [...]. [adresse2]. Sincerely, [person9]” Klagerens repræsentant har ikke fremlagt yderligere dokumentation vedrørende [virksomhed2] ApS’ samarbejde med [virksomhed7]. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed7] ikke har angivet moms eller været arbejdsgiverregistreret i den periode, hvor [virksomhed2] ApS har afholdt udgifter til [virksomhed7]. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 174.892 kr. i indkomståret 2021 og 479.651 kr. i indkomståret 2022. Forhøjelserne skyldes, at klagerens selskaber har afholdt udgifter til underleverandører, der ikke anses for at have leveret de fakturerede ydelser til klagerens selskaber. Skattestyrelsen har i stedet anset 80 % af udgifterne for at være anvendt til aflønning af uregistreret arbejdskraft i klagerens selskaber, mens 20 % af udgifterne er anset for at være afholdt i klagerens private interesse. Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført (uddrag): ”… 1. Maskeret udlodning fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS … 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS konkluderet, at selskaberne har betalt for fiktive fakturaer. I tilknytning hertil har vi konkluderet, at 20 % af det beløb, der er fragået selskabernes bankkonti på i alt 874.459,88 kr. inkl. moms i 2021 og 2.398.256,25 kr. inkl. moms i 2022, ikke er afholdt i selskabernes interesse, men alene i kraft af din bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettighederne, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne, jf. ligningslovens § 2. Du er ultimativ ejer af [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], som er registreret som 100 % ejer af [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...2], hvorfor det kan konkluderes, at du har bestemmende indflydelse på selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS, jf. ligningslovens § 2. Det er uden betydning om en del af beløbet reelt er anvendt til erhvervelse af de fiktive fakturaer, idet en sådan udgift heller ikke anses som en udgift der er afholdt i selskabets interesse. Sammenfattende anser Skattestyrelsen hævningerne på i alt 654.543 kr. for at være udbytte, der beskattes efter ligningslovens § 16 A som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med klagesagsbehandlingen har Skattestyrelsen den 8. april 2024 udtalt følgende til klagen af den 28. februar 2024: ”… Klager gør gældende at Skattestyrelsen i henhold til officialprincippet ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt til at kunne træffe en korrekt afgørelse. Det følger af officialprincippet, som er en ulovbestemt retsgrundsætning, at det som udgangspunkt påhviler myndigheden selv at fremskaffe de fornødne oplysninger om de foreliggende sager, eller foranledige at parterne selv medvirker til sagsoplysningen. Af officialprincippet følger tillige, at en forvaltningsretlig afgørelse først må træffes, når de nødvendige oplysninger foreligger. Se hertil Østre Landsrets dom af den 25. april 2014, offentliggjort som SKM2014.325.ØLR, hvor landsretten fandt, at SKAT, forinden afgørelsen blev truffet, havde gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at indhente regnskabsmateriale, og havde foretaget de undersøgelser, der måtte kræves efter officialprincippet. Officialprincippet modificeres af almindelige proportionalitetsbetragtninger. De foreliggende afgørelser til selskaberne [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] og [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], er truffet på baggrund af de oplysninger, der har været tilgængelige for Skattestyrelsen på det pågældende tidspunkt. Skattestyrelsen har udarbejdet afgørelserne på baggrund af det materiale som selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS har fremsendt, samt foreliggende kontroloplysninger. Når der rejses tvivl om fakturaernes realitet, pålægges der køber (her [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS) en skærpet bevisbyrde. Skattestyrelsen finder ikke at selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS har løftet den skærpede bevisbyrde. Skattestyrelsen har herudover tillagt oplysninger om andre virksomheders skatte- og momsmæssige forhold. Disse oplysninger vil sædvanligvis være underlagt Skattestyrelsens bestemmelser om tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, men under hensyntagen til Skattestyrelsens begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24 og skatteforvaltningslovens § 19 stk. 2, kan Skattestyrelsen give oplysninger om andre personer og virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Skattestyrelsen vurderer, at oplysninger om andre personer og virksomheders forhold er vigtige for at denne sag er fuldt ud begrundet. Skattestyrelsen finder herefter ikke, at vi har tilsidesat officialprincippet, idet Skattestyrelsen har gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at oplyse sagernes materielle grundlag. …” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig. Subsidiært, at klageren ikke har modtaget maskeret udlodning fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS i 2021 eller 2022, og mere subsidiært, at Skattestyrelsens afgørelse hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Klagerens repræsentant har til støtte for påstandene anført (uddrag): ”… Sagens faktiske omstændigheder: Nærværende har en nær relation til Skattestyrelsens ændring af [virksomhed2] ApS’ og [virksomhed1] ApS’ moms og skat, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS er to sambeskattede selskaber, ejet af den samme hovedaktionær, [klager]. Selskaberne formål er blandt andet drift af gartneri og havecenter, hvilket er høj grad er sæsonpræget arbejde. Selskaberne er derfor vant til at gøre brug af underleverandører for mandskab og for at udføre løbende istandsættelse og reparationer på gartneriet. Selvom der hverken i [virksomhed1] ApS eller [virksomhed2] ApS har været kutyme for at indgå skriftlige aftaler med underleverandørerne, har det ikke – før denne sag – givet nogen af parterne anledning til udfordringer, idet moms og skat altid er blevet afregnet korrekt og til tiden, både for så vidt gælder [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, men også de relevante underleverandører som selskaberne har entreret med. Skattestyrelsen er imidlertid af den opfattelse, at [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS har modtaget fiktive fakturaer fra virksomhederne [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS, herunder at underleverandørerne reelt ikke har leveret de fakturerede varer og ydelser. For så vidt angår [virksomhed2] ApS, omfatter det også fakturaer fremsendt af [virksomhed12] ApS. Skattestyrelsen har i forlængelse heraf fundet det for overvejende sandsynligt, at betalingerne af disse fakturaer er medvirkende til aflønning af en ukendt kreds af personer, der udfører arbejde på vegne af [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, og at en del af gevinsten herved er tilgået [klager] som maskeret udlodning. Det ovenstående bestrides af såvel [virksomhed1] ApS som [virksomhed2] ApS og har været bestridt fra begyndelsen af sagen. [klager] fastholder, at [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS har leveret ydelserne svarende til de udstedte fakturaer til [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, samt at de udstedte fakturaer af [virksomhed12] ApS er udtryk for ydelser der er leveret til [virksomhed2] ApS. På den baggrund bestrides såvel nægtelsen af fradrag for købsmoms samt den skønsmæssige ansættelse af A-skat og am-bidrag. I forlængelse heraf bestrides det, at [klager] har modtaget maskeret udlodning fra [virksomhed2] ApS eller [virksomhed1] ApS. Det er [klager] opfattelse, at det er en person ved navn M[person2] der står bag samtlige af de 3 virksomheder. Det er M[person2] som hovedaktionær [klager] altid har været i dialog med vedrørende udførelsen af opgaverne. Som advokat for [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] ApS og [klager] personligt, har undertegnede på baggrund heraf rettet henvendelse til [virksomhed6] ApS. Det er bl.a. sket via e-mailadressen [virksomhed6]@[email2]. På baggrund heraf har undertegnede modtaget en bekræftelse på at [virksomhed6] ApS har anvendt underleverandører til udførelse af de fakturerede ydelser vedrørende mandskab. Bekræftelsen fremsendes som bilag 1 i sagen. Det samme gælder [virksomhed7] ApS, der er blevet kontaktet via e-mailadressen [virksomhed7]@[email3]. I det fremlagte bilag 2 er det blevet skriftligt bekræftet, at [virksomhed7] ApS ”har haft indlejet folk til at udføre opgaverne”. Skattestyrelsen har imidlertid oplyst, at det ikke har været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med hverken [virksomhed6] ApS eller [virksomhed7] ApS. Skattestyrelsens synes derfor ikke at forholde sig til den fremsendte korrespondance. Skattestyrelsen opfordres (2) til at oplyse, hvorvidt man har forsøgt at rette henvendelse til de to selskaber via de oplyste e-mailadresser. [virksomhed7] ApS har efterfølgende fremsendt en e-mail, der lader til at være en erklæring fra et polsk selskab. Erklæringen har følgende indhold, og viser angiveligt, at [virksomhed7] ApS ligeledes har haft underleverandører til at udføre arbejde for virksomheden (bilag 3): “I, hereby signed as a [virksomhed11] [person9], NIP [...], [Polen], confirm that in year 2022 my company performed many activities (mainly transport) for [virksomhed7] ApS, VAT DK-[...4], [...]. [adresse2]. Sincerely, [person9]”. Hovedanbringende og bemærkninger til Skattestyrelsen sagsbehandling: Det har været yderst vanskeligt for [klager] at få nogen som helst relevante oplysninger Skattestyrelsen vedrørende de tre underleverandører. Selvom Skattestyrelsen med henvisning til sin begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24 og skatteforvaltningslovens § 19 stk. 2, kan give oplysninger om andre personer og virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen, har Skattestyrelsen været yderst tilbageholdende med at dele oplysninger om de tre underleverandører med [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS. Det gør det naturligvis svært for [klager] at forholde sig til beskyldninger, der vedrører de 3 underleverandører, herunder alvorlige beskyldninger om at [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS angiveligt skulle have været involveret i en model vedrørende udstedelse af fiktive fakturaer, og at [klager] på baggrund heraf skulle have modtaget maskeret udlodning. Som det fremgår af opfordring 2, ønsker [klager] at vide, hvilke bestræbelser Skattestyrelsen har gjort sig på at komme i kontakt med de 3 underleverandører via de mailadresser som er blevet har oplyst til Skattestyrelsen. I forlængelse heraf ønsker [klager] at vide, hvilket undersøgelser Skattestyrelsen har foretaget i forhold til de tre underleverandører. Det er [klager] opfattelse, at Skattestyrelsens opfattelse om fiktive fakturaer kan henføres til de tre underleverandørernes adfærd og undladelser. [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS fastholder, at de er uden skyld i den sammenhæng. Det er derfor relevant for [klager] blandt andet at vide, hvor mange andre selskaber der nu står i en lignende situation med Skattestyrelsen efter at have anvendt de tre underleverandører til at udføre opgaver, da det ikke kan afvises, at eventuelle oplysninger fra de øvrige sager vil kunne bidrage til oplysningen af nærværende sag. Det kan eksempelvis være, at andre selskaber har flere oplysninger om de underleverandører som [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed12] ApS måtte have benyttet. Skattestyrelsen har i henhold til officialprincippet ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden der træffes en afgørelse. Officialprincippet er en garantiforskrift, hvilket betyder, at hvis en sag ikke er tilstrækkeligt oplyst, bør dette medføre, at afgørelsen må tilsidesættes som ugyldig eller at sagen må hjemsendes til Skattestyrelsen, så de manglende undersøgelser kan blive foretaget. Såfremt Skattestyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang kan redegøre for hvorvidt Skattestyrelsen har oplysninger, som understøtter [klager] påstande, men som Skattestyrelsen ikke vil dele med [klager], fastholdes det, at Skattestyrelsens ikke har overholdt officialprincippet, hvorfor afgørelsen må annulleres, subsidiært hjemsendes til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Det samme gør sig gældende, såfremt Skattestyrelsens har undladt at indhente væsentlige oplysninger, der taler til [klager] fordel i nærværende sag. …” Selskabets repræsentant har på et møde med Skatteankestyrelsen den 18. marts 2024 oplyst, at det fakturerede arbejde fra underleverandørerne primært relaterer sig til etablering af et spildevandsanlæg. Videre gennemgik selskabets repræsentant i forbindelse med mødet sine fremsatte påstande og bemærkninger i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Derudover fastholdt selskabets repræsentant påstanden om ugyldighed. Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 5. november 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling (uddrag): ”… Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen har på ny gennemgået sagen, herunder klagers bemærkninger, og tiltræder i det hele Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse. Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til sagen. Skattestyrelsen fastholder, i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling, at der ved betaling af de i sagen omhandlende fakturaer, er sket betaling af fiktive fakturaer, og at der således ikke er sket reel levering af ydelser fra de omhandlede underleverandører. Skattestyrelsen fastholder, at selskabernes betalinger til underleverandørerne er sket med henblik på tilbagebetaling til selskaberne for at kunne aflønne personale uden indberetning og tilbageholdelse af A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen finder tilsvarende, i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling, at udgifterne til underleverandørerne må anses for at være anvendt til aflønning af uregistreret arbejdskraft. Efter en konkret vurdering af sagen, er Skattestyrelsen således enig med Skatteankestyrelsen, at den fastsatte andel af selskabets betaling af fiktive faktura inkl. moms, der i Skattestyrelsens afgørelse er fastsat til 20 pct., nedsættes til 0 kr. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at der ikke på foreliggende grundlag ses at være konkrete holdepunkter for at foretage en skønsmæssig opdeling med hhv. 80 pct. og 20 pct. for, at de omhandlende udgifter er medgået til hhv. uregistreret arbejdskraft og maskeret udlodning. Med henvisning til Skattestyrelsens udtalelser af d.d. i de sammenholdte sager, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det samlede fakturabeløb inklusive moms anses for medgået til uregistreret arbejdskraft. Beregningsgrundlaget for indeholdelsespligten udgør dermed 100 pct. af de omhandlende betalinger til de pågældende underleverandører. Skattestyrelsen tiltræder herefter i det hele Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse i sagen. Klagers skønsmæssige ansatte beskatning som maskeret udlodning, på i alt 174.892 kr. i indkomståret 2021 og 479.651 kr. i indkomståret 2022, nedsættes til 0 kr. …” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med i alt 654.543 kr. for indkomstårene 2021 og 2022, idet Skattestyrelsen har anset 80 % af selskabernes udgifter medgået til underleverandørerne [virksomhed12], [virksomhed6] og [virksomhed7] for at være anvendt til betaling af uregistreret arbejdskraft i selskaberne, og de resterende 20 % for at være afholdt i klagerens personlige interesse. Derudover angår sagen, om Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af manglende overholdelse af officialprincippet. Retsgrundlaget Maskeret udbytte Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Beløbet skal medregnes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1. Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR. Har en aktionær en bestemmende indflydelse på et selskabs dispositioner, og skønnes dette at have medført, at vilkårene ifølge en aftale afviger fra, hvad uafhængige parter ville have aftalt, kan skattemyndighederne korrigere selskabets og aktionærens indkomstansættelse i det omfang, at ydelsen til aktionæren må antages reelt at være en udlodning. Formalitet - ugyldighed Skattestyrelsen er som offentlig myndighed underlagt de almindelige forvaltningsretlige principper, medmindre der findes præciseringer og særlige undtagelser i skatteforvaltningsloven. Det følger af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1 og 2, at skatteforvaltningen forinden der træffes en afgørelse, skal udarbejde en sagsfremstilling. Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger, som er tillagt betydning for den påtænkte afgørelse. Det følger videre af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, at hvis skatteforvaltningen agter at træffe en afgørelse om momsansættelse på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Partshøring er en forvaltningsretlig garantiforskrift, og manglende overholdelse vil bevirke ugyldighed, hvis det ikke kan godtgøres, at manglen er konkret uvæsentlig. Derudover følger det af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, at Skattestyrelsen i forbindelse med fremsendelse af agterskrivelse efter skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, samtidig skal underrette den selvangivelsespligtige om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2. Endvidere følger det af officialprincippet, som er en ulovbestemt retsgrundsætning, at det som udgangspunkt påhviler myndigheden selv at fremskaffe de fornødne oplysninger om de foreliggende sager, eller foranledige at parterne selv medvirker til sagsoplysningen. Af officialprincippet følger tillige, at en forvaltningsretlig afgørelse først må træffes, når de nødvendige oplysninger foreligger, jf. Østre Landsrets dom offentliggjort som SKM2014.325.ØLR. Videre følger det af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Skattestyrelsen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Landsskatterettens begrundelse og resultat Maskeret udbytte Skattestyrelsen har henholdsvis den 24. oktober 2023 og den 25. oktober 2023 truffet afgørelser om at forhøje selskaberne [virksomhed2] ApS’ og [virksomhed1] ApS’ momstilsvar som følge af, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for udgifterne til underleverandørerne [virksomhed12], [virksomhed6] og [virksomhed7]. Skattestyrelsen har fundet, at der ikke er sket reel levering af de ydelser, der knytter sig til selskabernes afholdte udgifter. Skattestyrelsen har ved samme afgørelser pålagt [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for et beløb svarende til 80 % af de samlede udgifter til underleverandørerne [virksomhed12], [virksomhed6] og [virksomhed7]. Skattestyrelsens begrundelse herfor er, at selskabernes betalinger til underleverandørerne er sket med henblik på tilbagebetaling til selskaberne for at kunne aflønne personale uden indberetning og tilbageholdelse af A-skat og AM-bidrag. Der er ikke fremlagt oplysninger i denne sag, som ikke forelå ved Skattestyrelsens afgørelser truffet mod selskaberne. Vedrørende Virkelyst ApS Klageren er eneanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS. Landsskatteretten har i selskabets sag med sagsnummer [sag2] truffet afgørelse om, at [virksomhed1] ApS er indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag i forhold til selskabets udgifter til underleverandørerne [virksomhed6] og [virksomhed7] i indkomståret 2022. I sagen har retten fundet, at betalingerne til underleverandørerne må anses for at være anvendt til aflønning af uregistreret arbejdskraft. Retten har endvidere fundet, at det samlede fakturabeløb inklusive moms udgør beregningsgrundlaget for indeholdelsespligten. Som en konsekvens af, at det samlede fakturabeløb inklusive moms er anset for at være lønudgifter, finder Landsskatteretten, at udgifterne er fradragsberettigede udgifter, der er afholdt i [virksomhed1] ApS’ interesse. Der er dermed ikke grundlag for at anse 20 % af fakturabeløbet for at være maskeret udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Det af Skattestyrelsen anførte kan ikke føre til et andet resultat. Vedrørende Normpack ApS Landsskatteretten har ikke afgørelsen angående [virksomhed2] ApS til prøvelse, men retten er enig i Skattestyrelsens vurdering af, at der ikke er sket reel levering af ydelserne fra underleverandørerne [virksomhed12], [virksomhed6] og [virksomhed7]. Retten er desuden enig i, at udgifterne i stedet må anses for at være anvendt til aflønning af uregistreret arbejdskraft. Retten er imidlertid ikke enig i Skattestyrelsens vurdering af fordelingen mellem uregistreret løn og maskeret ud- bytte på henholdsvis 80 % og 20 % af [virksomhed2] ApS’ samlede afholdte udgifter til underleverandørerne [virksomhed12], [virksomhed6] og [virksomhed7]. Retten finder det, på det foreliggende grundlag, ikke godtgjort, at 20 % af udgifterne må anses for at have passeret klagerens økonomi. Skattestyrelsen har hverken i den påklagede afgørelse eller i afgørelsen truffet mod [virksomhed2] ApS anført konkrete omstændigheder, der begrunder, at et beløb svarende til 20 % af de samlede underleverandørudgifter har passeret klagerens økonomi, og er anvendt til eksempelvis aflønning af uregistreret arbejdskraft eller betaling af bagmænd for udstedelse af fiktive fakturaer. Det bemærkes i den forbindelse, at en afgørelse, der beror på et skøn, skal angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens § 24. Retten finder efter en samlet vurdering, at der ikke er grundlag for at beskatte klageren af 20 % af [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS’ afholdte udgifter til underleverandørerne [virksomhed12], [virksomhed6] og [virksomhed7], svarende til 174.892 kr. i indkomståret 2021 og 479.651 kr. i indkomståret 2022, som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Formalitet Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig eller skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Begrundelsen herfor er, at Skattestyrelsen ikke har undersøgt sagen tilstrækkeligt, og derved ikke har overholdt officialprincippet. En afgørelsesmyndighed skal efter officialprincippet oplyse en sag tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse. Princippet skal understøtte og sikre, at der træffes materielt lovlige og rigtige afgørelser. Såfremt afgørelsesmyndigheden ikke overholder denne garantiforskrift, kan afgørelsen tilsidesættes som ugyldig. Skattestyrelsen har som følge af officialprincippet pligt til at oplyse og undersøge selskabernes forhold, inden der træffes afgørelse. Denne vurdering skal foretages konkret i hvert enkelt tilfælde. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at anse Skattestyrelsens afgørelse for ugyldig. Retten bemærker hertil, at den påklagede afgørelse er truffet på baggrund af de oplysninger, der har været tilgængelige for Skattestyrelsen på afgørelsestidspunktet. Der er lagt vægt på, at Skattestyrelsen har modtaget selskabernes regnskabsmateriale, herunder saldobalancer, kontokort og kopi af fakturaer, og at Skattestyrelsen har afviklet et møde på selskabernes adresse. Landsskatteretten finder videre, at Skattestyrelsen har foretaget korrekt partshøring, at der er hjemmelsgrundlag i afgørelsen, og at den påklagede afgørelse ses at opfylde begrundelseskravene. Skattestyrelsen har derfor ikke tilsidesat en garantiforskrift, hvorfor klagerens påstande om ugyldighed eller hjemvisning ikke kan tages til følge. Ansættelserne er foretaget inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse.