Skønsmæssig forhøjelse af investeringsrådgivers overskud og nægtet virksomhedsordning

Journalnr. 0018845 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2019 Forhøjelse af overskud af virksomhed 167.724 kr. 0 kr. Bortfalder, se begrundelsen Virksomhedsordningen kan anvendes Nej Ja Hjemvisning Indkomståret 2020 Forhøjelse af overskud af virksomhed 1.296.942 kr. 0 kr. Nedsættes til 1.037.658 kr. Virksomhedsordningen kan anvendes Nej Ja Stadfæstelse Indkomståret 2021 Forhøjelse af overskud af virksomhed 8.651.476 kr. 0 kr. Forhøjes til 8.742.706 kr. Virksomhedsordningen kan anvendes Nej Ja Stadfæstelse Faktiske oplysninger Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, driver klageren virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registreret under branchekode 469000 ”Ikke-specialiseret engroshandel” med startdato den 1. november 2003. Virksomhedens aktivitet består af rådgivning af kunder i forhold til investering i værdipapirer. Endvidere fremgår af CVR, at klageren er interessentskabsdeltager i I/S [virksomhed2], CVR-nr. [...2], og I/S [virksomhed3], CVR-nr. [...3]. Begge interessentskabers aktivitet består af udlejning af erhvervsejendomme. Herudover udlejede klageren en lejlighed på [by1]. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er lejligheden blevet solgt af klageren den 30. juni 2020. Ved en krydsrevision var Skattestyrelsen kommet i besiddelse af salgsfaktura nr. 25-03 af 4. oktober 2021. Af fakturaen fremgik en fakturering på 3.600.000 kr. inkl. moms, hvoraf den udgående afgift var anført med 720.00 kr. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har virksomheden angivet følgende afgiftstilsvar for perioden 1. juli 2019 – 30. juni 2022: Periode Udgående afgift Indgående afgift Afgiftstilsvar 2. halvår 2019 31.340 18.900 12.440 1. halvår 2020 27.550 24.125 3.425 2. halvår 2020 39.175 31.100 8.075 1. halvår 2021 52.850 48.325 4.525 2. halvår 2021 55.625 29.125 26.500 1. halvår 2022 28.150 14.750 13.400 I alt 234.690 166.325 68.365 Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har klageren for indkomstårene 2019-2021 selvangivet anvendelse af virksomhedsordningen og følgende skattemæssigt resultat af virksomhed: 2019 2020 2021 Overskud af virksomhed 1.430.964 1.077.330 1.902.422 Renteindtægter i virksomheden 0 0 -891 Renteudgifter i virksomheden 0 0 -5.699 Heraf henført til beskatning i virksomhedsordningen 1.230.964 877.330 1.695.832 Ifølge Skattestyrelsens oplysninger udgjorde saldoen for kontoen opsparet overskud i virksomhedsordningen ultimo 2018 5.610.960 kr. Skattestyrelsen anmodede ved brev af 23. november 2022 og igen i rykkerbrev af 22. marts 2023 klageren om indsendelse af bl.a. skatteregnskaberne for indkomstårene 2019, 2020 og 2021, momsregnskaberne for perioden 1. juli 2019 – 30. september 2022 og bankkontoudskrifterne fra den 1. juli 2019 til den 30. september 2022. Skattestyrelsen har ved sagsbehandlingen imødekommet flere anmodninger om fristforlængelser. Den 6. april 2023 modtog Skattestyrelsen fra klagerens repræsentant virksomhedens bankkontoudtog for kontonummer [kontonr.1] i [finans1]. Dette kontonummer er anført på salgsfaktura nr. 25-03. Ved gennemgang af virksomhedens kontoudtog identificerede Skattestyrelsen en række indsætninger fra en række navngivne debitorer. Skattestyrelsen fremsendte herefter debitorforespørgsler til de navngivne debitorer, som virksomheden havde udstedt salgsfakturaer til. Det sidste svar fra virksomhedens debitorer modtog Skattestyrelsen den 12. juni 2023. På baggrund af Skattestyrelsens supplerende anmodning om dokumentation for klagerens selvangivelse af overskud af virksomhed for indkomstårene 2019, 2020 og 2021 fremsendte repræsentanten den 29. juni 2023 regnskaberne for I/S [virksomhed3], I/S [virksomhed2] og ejerlejligheden på [by1]. I mail af 10. juli 2023 modtog Skattestyrelsen fra repræsentanten oplysninger om, at klagerens ejerandel af I/S [virksomhed2] og I/S [virksomhed3] udgør henholdsvis 10 % og 50 %. Klageren og dennes repræsentant fik den 10. juli 2023 en endelig frist til den 13. juli 2023 til at indlevere virksomhedens regnskaber for de omhandlede indkomstår. Skattestyrelsen modtog ikke virksomhedens regnskaber. Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 5. oktober 2023 uden at modtage bemærkninger, hvorefter den påklagede afgørelse blev sendt den 30. november 2023. Klagerens fremlagte regnskaber: Ifølge fremlagte regnskaber er resultatet for I/S [virksomhed3], I/S [virksomhed2] og lejligheden på [by1] opgjort således: I/S [virksomhed3] 2019 2020 2021 Lejeindtægter 0 0 88.333 Udgifter -36.159 -37.073 -97.311 Afskrivninger -89.276 -89.276 -89.276 Resultat før renter -125.435 -126.349 -98.254 Renteudgifter 0 0 -330 Skattemæssigt resultat -125.435 -126.349 -98.584 22 % skat -27.595 -27.797 -21.668 Nettoresultat -97.840 -98.552 -76.895 I/S [virksomhed2] 2019 2020 2021 Lejeindtægter 1.548.625 1.580.320 1.611.930 Udgifter -304.878 -356.350 -290.171 Afskrivninger -687.136 -687.136 -687.136 Resultat før renter 556.611 536.834 634.623 Renteudgifter -95.773 -77.103 -64.252 Skattemæssigt resultat 460.838 459.731 570.371 22 % skat 101.384 -101.141 -125.482 Ej fradragsberet. Udgift -6 -8 Nettoresultat 359.448 358.582 444.889 Lejligheden på [by1] 2019 2020 Lejeindtægter 60.000 30.000 Udgifter -42.392 -19.521 Resultat før renter 17.608 10.479 Renteudgifter -20.528 -10.237 Skattemæssigt resultat -2.920 242 Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af virksomhedens overskud På baggrund af virksomhedens kontoudtog og en række fremsendte fakturaer fra virksomhedens debitorer har Skattestyrelsen opgjort virksomhedens omsætning til at udgøre 1.340.000 kr., 2.114.000 kr. og 10.630.793 kr. for henholdsvis indkomstårene 2019, 2020 og 2021. Den talmæssige opgørelse ifølge bilag 1, bilag 2A og bilag 2B til den påklagede afgørelse fremkommer således: Fakturadato Fakturanr. Debitor Bankindsætning Faktura uden moms Faktura med moms Momsbeløb på faktura Moms Omsætning 2019* 25-01 [virksomhed4] ApS 425.000 425.000 85.000 2019** [virksomhed5] ApS 1.000.000 1.000.000 I alt 1.425.000 85.000 1.340.000 27.03.2020 26-01 [virksomhed6] A/S 200.000 200.000 23.01.2020 13-12 [virksomhed7] ApS 322.000 322.000 2020** 20-09 [virksomhed5] ApS 200.000 200.000 2020** 20-19 [virksomhed5] ApS 200.000 200.000 19.08.2020 2-09 [virksomhed8] ApS 18.750 18.750 3.750 15.12.2020 11-04 [virksomhed9] ApS 288.750 288.750 57.750 20.12.2020 25-02 [virksomhed4] ApS 500.000 500.000 100.000 07.12.2020 23-09 [virksomhed10] ApS 682.500 682.500 136.500 I alt 2.412.000 298.000 2.114.000 09.02.2021 10-19 [virksomhed11] ApS 257.500 257.500 51.500 15.02.2021 10-20 [virksomhed11] ApS 970.000 970.000 194.000 17.01.2021 16-08 [virksomhed12] ApS 450.000 450.000 20.04.2021 23-10 [virksomhed10] ApS 1.940.000 1.940.000 388.000 25.04.2021 20-10 [virksomhed5] ApS 525.000 525.000 06.06.2021 10-21 [virksomhed11] ApS 378.750 378.750 75.750 21.05.2021 11-05 [virksomhed9] ApS 50.000 50.000 10.000 27.05.2021 13-13 [virksomhed7] ApS 191.793 191.793 2021** 16-09 [virksomhed12] ApS 100.000 100.000 04.10.2021 25-03 [virksomhed4] ApS 3.600.000 3.600.000 720.000 30.09.2021 23-11 [virksomhed10] ApS 4.217.500 4.217.500 843.500 2021*** 17-12 70.000 70.000 06.12.2021 18-06 [virksomhed13] A/S 203.750 203.750 40.750 I alt 12.954.293 2.323.500 10.630.793 * Skattestyrelsen har ikke modtaget en faktura vedrørende indbetalingen på 425.000 kr. af 7. oktober 2019 med posteringsteksten på virksomheden bankkonto ”Faktura 25-01”. Skattestyrelsen har anset beløbet for at være afgiftspligtig. ** Skattestyrelsen har ikke modtaget fakturaer vedrørende indbetalingerne på 1.000.000 kr. af 23. december 2019, 200.000 kr. af 15. oktober 2020 og 200.000 kr. af 3. november 2020. Indbetalingerne er fra [virksomhed5] ApS, som Skattestyrelsen har anset for at være afgiftsfrie. Herudover har Skattestyrelsen ikke modtaget en faktura vedrørende indbetalingen på 100.000 kr. fra [virksomhed12] ApS. Indbetalingen er tilgået virksomhedens bankkonto den 28. september 2021, som Skattestyrelsen har anset for at være et afgiftsfrit beløb. *** Den 27. december 2021 er der foretaget en indbetaling på virksomhedens bankkonto på 70.000 kr. med en posteringstekst ”Faktura nr. P17-12”. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er det [finans2], som har betalt for en kunde. Skattestyrelsen har anset indbetalingen for at være et afgiftsfrit beløb. Virksomhedens repræsentant har i forbindelse med et møde med Skatteankestyrelsen anført, at virksomheden har leveret afgiftsfritagne ydelser i form af porteføljerådgivning. Ifølge repræsentanten beror det på en fejl, at der er blevet pålagt moms på enkelte fakturaer, idet ydelserne i alle tilfælde har været afgiftsfrie omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. I forbindelse med klagesagsbehandlingen har repræsentanten fremsendt underskrevne aftaler mellem virksomheden og bl.a. debitorerne [virksomhed9] ApS, [virksomhed10] ApS, [virksomhed4] ApS og [virksomhed8] ApS. Følgende fremgår bl.a. af de enkelte aftaler: ”Denne aftale vedrører uvildig rådgivning om kundens værdipapirinvesteringer. Kunden kan altid frit beslutte i hvilket omfang rådgiveres forslag følges og gennemføres af kunden. Rådgivning og dialog vil typisk ske telefonisk, evt. pr. e-mail og lejlighedsvise møder. Rådgiver garanterer at varetage udelukkende kundens interesser samt i alle henseende at vejlede redeligt og professionelt. (…) Honorar til rådgiver Fast: 0,5 % pr. halvår af alle midler under denne aftale. Præstationsafhængigt: ¼ af aktieafkast, der overstiger 7,5 % før skat og honorar. Det kan være aftalt at honoraropgørelsen har et længere interval end halvårligt. (…)” Skattestyrelsen har herefter forhøjet virksomhedens overskud således: 2019 2020 2021 Selvangivet overskud af virksomhed 1.430.964 1.077.330 1.902.422 Overskud fordelt på I/S [virksomhed3], I/S [virksomhed2] og udlejningsejendommen: I/S [virksomhed3] -97.840 -98.552 -76.895 I/S [virksomhed2] 359.448 358.582 444.889 Lejligheden, [by1] -2.920 242 I alt 258.688 260.272 367.994 Difference til fordeling i andet overskud 1.172.276 817.058 1.534.428 Skattestyrelsens ansættelse af overskud af virksomhed 1.340.000 2.114.000 10.630.793 Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens overskud 167.724 1.296.942 9.096.365 Klageren har ikke fremsendt specifikationer til opgørelse af virksomhedsordningen. Skattestyrelsen har på den baggrund nægtet klageren at anvende virksomhedsordningen i indkomstårene 2019-2021. Klagerens fremlagte regnskaber i forbindelse med klagesagsbehandling Virksomhedens repræsentant har den 10. november 2025 i forbindelse med klagesagsbehandlingen fremlagt virksomhedens årsrapporter, opgørelser af skattepligtig indkomst, saldobalancer og kontokort for indkomstårene 2019, 2020 og 2021. Årsrapporterne og opgørelse af skattepligtig indkomst er dateret den 24. oktober 2025. I virksomhedens saldobalancer og kontokort for de omhandlede indkomstår er der indledningsvis anført følgende tekst: “(NB! Indeholder muligvis ikke-bogførte posteringer i kassekladderne.)” Det skattepligtige overskud af virksomheden ifølge de fremlagte årsrapporter og opgørelse af skattepligtig indkomst fremkommer således: 2019 2020 2021 I alt Salg til kunder u/moms 1.425.000 1.729.500 13.636.793 16.791.293 Salgs- og rejseomkostninger -18.014 -86.867 -51.665 -156.546 Autodrift – personbiler -128.702 -172.991 -172.074 -473.767 Løn og AtP -69.808 -63.468 -80.814 -214.090 Administrationsomkostninger -38.944 -59.413 -96.562 -194.919 Årets resultat 1.169.532 1.346.761 13.235.678 15.751.971 Andel af repræsentationsudgifter uden fradrag 4.745 16.007 25.930 46.682 Skattepligtigt overskud af virksomhed 1.174.277 1.362.768 13.261.608 15.798.653 Øvrige oplysninger Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnr. [sag1] behandlet Skattestyrelsens ændringer af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 2. halvår 2019 – 1. halvår 2022. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 167.724 kr., 1.296.942 kr. og 8.651.476 kr. for henholdsvis indkomstårene 2019, 2020 og 2021. Herudover har Skattestyrelsen ikke anset klageren for at være berettiget til at anvende virksomhedsordningen for indkomstårene 2019, 2020 og 2021. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) 2. Yderligere skattepligtig indkomst (…) 2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og du skal selvangive din indkomst og kunne dokumentere dine indtægts- og formueforhold, jf. § 2, stk. 1, og § 55, stk. 1, i skattekontrollov nr. 283 af 2. marts 2019. Når du som selvangivelsespligtig ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt efter § 74, i skattekontrolloven nr. 283 af 2. marts 2019. På baggrund af konkrete indsætninger på den bankkonto som er anført under punkt 1 ”Beskrivelse af virksomheden [virksomhed1], side 4”, er der ikke oplyst/selvangivet korrekt. Vi mener derfor ikke, at du har selvangivet fyldestgørende, hvorfor vi foretager en skønsmæssig ansættelse ud fra faktiske forhold, ud fra de salgsfakturaer som Skattestyrelsen har opnået indsigt i, jf. bilag 3. Vi har tidligere forgæves efterspurgt regnskabsmateriale til at underbygge virksomhedens moms- og skatteforhold for punkt 1 og nærværende punkt 2. Da vi ikke har modtaget bilagsmateriale, har vi ikke mulighed for at vurdere eventuelle yderligere fradragsberettigede udgifter. Skattestyrelsen vurderer, at i ”overskud af virksomhed felt 221”, er der allerede indregnet afholdte udgifter for driften af virksomheden. Skattestyrelsen vil derfor ikke give fradrag for yderligere afholdte udgifter på det foreliggende grundlag. Skattestyrelsen forhøjer virksomhedens overskud for indkomstårerne: 2019, 2020 og 2021 med henholdsvis; 167.724 kr., 1.296.942 kr. og 8.651.476 kr. Beløbene fremkommer som følger. Talmæssig fordeling af ændringer af overskud af virksomhed: Indkomstår: 2019 2020 2021 Overskud af virksomhed som selvangivet: 1.430.964 1.077.330 1.902.422 Andel af selvangivet overskud: Overskud fordelt på udlejningsejendomme, jf. regnskaber fremsendt af din repræsentant den 3. juli 2023: I/S [virksomhed3] - CVR nr. [...3] -97.840 -98.552 -76.895 I/S [virksomhed2] - CVR nr. [...2] 359.448 358.582 Lejlighed, afstået i 2020 -2.920 242 258.688 260.272 -76.895 Difference til fordeling i andet overskud: 1.172.276 817.058 1.979.317 [virksomhed1] - Faktureret til debitorer excl. moms: 1.340.000 2.114.000 10.630.793 Forhøjelse af opgjort overskud 167.724 1.296.942 8.651.476 Indkomstændring – indkomståret 2019: + kr. 167.724. Indkomstændring – indkomståret 2020: + kr. 1.296.942. Indkomstændring – indkomståret 2021: + kr. 8.651.476. Fristregler og ekstraordinær genoptagelse Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan Skattestyrelsen ikke foretage ændringer af virksomhedens ansættelse af indkomst senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Opkrævningen vedrørende virksomhedens skattepligtige indkomst for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 er således umiddelbart forældet. Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomst ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 foretages eller ændres, hvis virksomheden eller nogen på dets vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at ansættelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Efter Skattestyrelsens opfattelse har virksomheden som minimum handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive/oplyse hele indkomsten, af alle de salgsfakturaer som virksomheden har udstedt. Virksomhedens samlede ansættelse af indkomst for denne periode ses derfor ikke at være retvisende, hvorfor betingelsen for en ekstraordinær fastsættelse af indkomsten for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at vi er berettiget til at foretage opkrævning af for lidt ansat indkomst for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019. 6 måneders reaktionsfrist I skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 står der, at en ekstraordinær ændring af en ansættelse er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter Skattestyrelsen har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Det følger af domspraksis, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag til at foretage en korrekt ansættelse eller ændring af afgiftstilsvaret. Den 6. april 2023 har vi modtaget bankkontoudtog for perioden 1. juli 2019 til 31. december 2019 som svar på vores uddybende spørgsmål, hvorfor vi tidligst den 6. april 2023 har modtaget tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt opgørelse af afgiftstilsvaret. Det betyder, at de 6 måneder tidligst udløber den 6. oktober 2023. 3. Udtræden af virksomhedsskatteordningen (…) 3.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Du har ikke fremsendt materiale som kan dokumentere hvorvidt bestemmelserne i virksomhedsskatteloven er overholdt. Skattestyrelsen finder derfor ikke, at du kan anvende bestemmelserne i virksomhedsskatteordningen. Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, at skattepligtige personer, som driver erhvervsvirksomhed kan anvende virksomhedsordningen. Det er en betingelse, at den skattepligtige har udarbejdet et regnskab, der opfylder bogføringslovens krav, jf. virksomhedsskattelovens § 2. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi, jf. lovens § 2, stk. 1. Hvis der overføres beløb mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal de beløb bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4. Den skattepligtige skal desuden oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto for opsparede overskud jf. § 3 og § 10 stk. 2, samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. § 7 og § 8 jf. virksomhedsskatteloven § 2, stk. 2. Der henvises i øvrig til Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder kapitel 7 § 19 til § 22. Det har ikke været muligt at konstatere om virksomheden opfylder kravene i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, om en opdeling i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi. Der henvises desuden til mindstekravsbekendtgørelsen § 19, stk. 1. Der foreligger ligeledes ingen specifikationer af indskud og hævning efter virksomhedsskattelovens § 19, stk. 2 nr. 1. Vi har tidligere forgæves efterspurgt regnskabsmateriale til at underbygge de moms- og skattemæssige forhold, jf. punkt 1 og 2. Som det fremgår af ovenstående, er der bankindsætninger som ikke indgår i den selvangivne virksomheds resultat. Bogføringsbestemmelserne ses således ikke overholdt, hvorfor vi ikke kan godkende beskatning efter bestemmelserne i virksomhedsskatteloven. Virksomhedsordningen anses derfor for ophørt med udgangen af indkomståret 2018, hvorefter opsparet overskud af virksomhed (kr. 5.610.960) for perioden 2005 og frem til 2018 beskattes i indkomståret 2019 som personlig indkomst. De opsparede overskud kan specificeres således: 76.766 kr. (28% skat) for 2005 og 2006 111.768 kr. (25% skat) for 2007 til og med 2013 16.508 kr. (24,5% skat) for 2014 546.030 kr. (23,5% skat) for 2015 4.701.950 kr. (22% skat) for 2016, 2017 og 2018 76.766 kr. (28% skat) for 2005 og 2006) Succession overskud 81.172 kr. (25% skat) for 2007 til og med 2013) Succession overskud 5.610.960 kr. Det samlede virksomhedsresultat for: 2019, 2020 og 2021 bliver henført til beskatning som personlig indkomst, idet vi ikke ser, at betingelserne i virksomhedsskatteordningen er opfyldt. Når betingelserne for at anvende virksomhedsordningen ikke er til stede fragår renteudgifterne ikke i virksomhedens resultat efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 6, men fragår i kapitalindkomsten efter personskattelovens § 4, stk. 1 nr. 1. Dit overskud af virksomhed beskattes herefter som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Fristregler og ekstraordinær genoptagelse Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan Skattestyrelsen ikke foretage ændringer af den skattepligtiges ansættelse af indkomst senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Opkrævningen vedrørende den skattepligtiges indkomst for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 er således umiddelbart forældet. Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomst ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dets vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at ansættelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Efter Skattestyrelsens opfattelse har virksomheden som minimum handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive/oplyse hele indkomsten, af alle de salgsfakturaer som virksomheden har udstedt. Din samlede ansættelse af indkomst for denne periode ses derfor ikke at være retvisende, hvorfor betingelsen for en ekstraordinær fastsættelse af indkomsten for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at vi er berettiget til at foretage opkrævning af for lidt ansat indkomst for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019. 6 måneders reaktionsfrist I skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 står der, at en ekstraordinær ændring af en ansættelse er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter Skattestyrelsen har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Det følger af domspraksis, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag til at foretage en korrekt ansættelse eller ændring af afgiftstilsvaret. Den 6. april 2023 har vi modtaget bankkontoudtog for perioden 1. juli 2019 til 31. december 2019 som svar på vores uddybende spørgsmål, hvorfor vi tidligst den 6. april 2023 har modtaget tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt opgørelse af afgiftstilsvaret. Det betyder, at de 6 måneder tidligst udløber den 6. oktober 2023. Øvrige punkter Det bemærkes, at Skattestyrelsen først ved modtagelse af bankkontoudtog den 6. april 2023 har opnået kendskab til en række navngivne debitorer, herunder bankindsætninger fra disse. Skattestyrelsen anser derfor reaktionsfristen på 6 måneder for opfyldt ved afsendelse af forslaget til indkomstændring i virksomheden af 5. oktober 2023. Den 23. juni 2023 har Skattestyrelsen konstateret, at virksomheden/dennes ejer har selvangivet/oplyst overskud af virksomheden for indkomståret 2022 med 8.130.848 kr. hvoraf 7.919.459 kr. er henført til beskatning i virksomhedsordningen. Skattestyrelsen har ud fra fakturaer indtil den 30. september 2022 konstateret, at [virksomhed1] har udfaktureret for 9.814.000 kr. ekskl. moms. Skattestyrelsen vil senere vende tilbage vedrørende indkomståret 2022. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 11. juli 2025 udtalt følgende: ”Skattestyrelsen har først kunnet opgøre det samlede salg på baggrund af bankkontoudtog fremsendt af repræsentanten den 6. april 2023 og efterfølgende debitorforespørgsler. Den 5. oktober 2023, er der fremsendt forslag til afgørelse. Skattestyrelsen modtog i forbindelse med debitorforespørgsler 14 salgsfakturaer, som var deklareret med salgsmoms. Med henvisning til momslovens § 46, stk. 7 (nu stk. 6), står Skattestyrelsen uforstående over for repræsentantens bemærkning, da Skattestyrelsen fortsat ikke har modtaget kreditnotaer, regnskabsmateriale, bogføring eller efterreguleringer for de enkelte regnskabsår, som kan dokumentere, at virksomheden har tilbagereguleret for høje opkrævede beløb på de salgsfakturaer, hvor der er påført salgsmoms. Skattestyrelsen har heller ikke modtaget bemærkninger fra kunderne om, at kunderne har gjort virksomheden opmærksom på at have modtaget fakturaer med moms og derved var blevet opkrævet for store fakturabeløb. Repræsentanten bemærkninger om, at leverancerne skulle være momsfrie, ændrer således ikke skattestyrelsens opfattelse, hvorfor der skal henvises til afgørelsen af 30. november 2023. Punkt 2 – Yderligere skattepligtig indkomst Såfremt Skatteankestyrelsen når frem til, at virksomhedens aktivitet er momsfritaget vil dette medfører, at de opgjorte momsbeløb for: 2019, 2020, 2021 og 1. halvår 2022 bliver skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse, at klager har udvist grov uagtsomhed, hvorfor vi fastholder indkomstreguleringen. Skattestyrelsen skal samtidig henvise til sagsfremstillingen vedrørende kundskabstidspunktet på side 17 og 20, hvor det oplyses, at vi først den 6. april 2023 modtog bankkontoudtog fra repræsentanten. Udsagnet fra rådgiver om, at der ikke er udvist grov uagtsomhed, ændrer ikke Skattestyrelsens opfattelse, hvorfor der henvises til afgørelsen af 30. november 2023. Punkt 3 – udtræden af virksomhedsskatteordningen For så vidt angår virksomhedsskatteordningen nævnt i punkt 3, ændrer repræsentantens bemærkning ikke Skattestyrelsen opfattelse af, at virksomhedsskatteordningen ikke er overholdt, som anført på side 19 i sagsfremstillingen, hvorfra citeres… ”Vi har tidligere forgæves efterspurgt regnskabsmateriale til at underbygge de moms- og skattemæssige forhold, jf. punkt 1 og 2. Som det fremgår af ovenstående, er der bankindsætninger som ikke indgår i den selvangivne virksomheds resultat. Bogføringsbestemmelserne ses således ikke overholdt, hvorfor vi ikke kan godkende beskatning efter bestemmelserne i virksomhedsskatteloven” Skattestyrelsen er derfor stadig af den opfattelse, at virksomhedsskatteordningen ikke er overholdt. Andet Skattestyrelsen kan supplerende bemærke for perioden efter afgørelsen, at: [klager] den 21. august 2024 i TastSelv har markeret Nej til delvis fradragsret, hvilket må forstås som en tilkendegivelse af, at der ikke er momsfritagne aktiviteter i virksomheden. [klager] har for 2024 indberettet salgsmoms med 1.485.000 kr.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2019-2021 skal nedsættes med 10.116.142 kr., og at klageren kan anvende virksomhedsordningen for indkomstårene 2019-2021. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”(…) Sagen drejer sig overordnet om, hvorvidt der er grundlag for at forhøje [klager]s momstilsvar, overskud af virksomhed og skattepligtige indkomst. Det er Skattestyrelsens overordnede opfattelse, at [klager]s enkeltmandsvirksomhed [virksomhed1] (CVR-nr. [...1]) har oppebåret yderligere skatte- og momspligtige indtægter end selvangivet, hvilket baseres på Skattestyrelsen gennemgang af [virksomhed1]s bankkontoudtog samt indhentede kontrolfakturaer fra virksomhedens kunder. Skattestyrelsen har på denne baggrund skønsmæssigt forhøjet [klager]s skatte- og momstilsvar. Skattestyrelsen mener endvidere, at [virksomhed1] ikke har opfyldt bogføringsbetingelserne i virksomhedsskattelovens § 2, hvorfor Skattestyrelsen anser virksomhedsordningen for ophørt med udgangen af indkomståret 2018, hvilket har forskellige afledte konsekvenser for [klager]s skatteansættelse. Det er heroverfor [klager]s overordnede opfattelse, at det af Skattestyrelsen udøvede skøn er baseret på forkerte forudsætninger og er konkret urimeligt, hvorfor der ikke er grundlag for at forhøje hans momstilsvar, overskud af virksomhed og skattepligtige indkomst. Det er herudover [klager]s opfattelse, at betingelserne for at anvende virksomhedsordningen er opfyldt. PÅSTAND Der nedlægges påstand om, at [klager]s Momstilsvar for perioden 2019 (2. halvår) til 2022 (1. halvår) nedsættes med kr. 3.286.075. Skattepligtige indkomst for indkomstårene 2019-2021 nedsættes med kr. 10.116.142. Indkomst for indkomstårene 2019-2021 til beskatning efter bestemmelserne i virksomhedskatteloven godkendes. Påstanden fremkommer på følgende vis: (…) Skat 2019 Ej grundlag for at forhøje overskud af virksomhed Kr. 167.724 2020 Ej grundlag for at forhøje overskud af virksomhed Kr. 1.296.942 2021 Ej grundlag for at forhøje overskud af virksomhed Kr. 8.651.476 I alt Kr. 10.116.142 Virksomhedsskatteordningen 2019 Ej grundlag for at tilbageføre indkomst til beskatning efter virksomhedsskatteloven Kr. 5.610.960 2020 Ej grundlag for at tilbageføre indkomst til beskatning efter virksomhedsskatteloven Kr. 877.330 2021 Ej grundlag for at tilbageføre indkomst til beskatning efter virksomhedsskatteloven Kr. 1.695.832 I alt Kr. 8.184.122 SAGSFREMSTILLING For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse af den 30. november 2023, jf. bilag 1. Idet det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at redegøre fyldestgørende for sagens faktiske forhold, tager jeg forbehold for at fremkomme med en uddybende sagsfremstilling i et supplerende indlæg. ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje [klager]s momstilsvar, overskud af virksomhed og skattepligtige indkomst, idet det af Skattestyrelsen udøvede skøn er baseret på forkerte forudsætninger og er konkret urimeligt. Det overordnede anbringende understøttes blandt andet af, at flere af [virksomhed1]s ydelser er momsfritaget. Det følger navnlig af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, at følgende finansielle aktiviteter er fritaget for afgift: ”e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.” (min fremhævning) Idet flere af [virksomhed1]s aktiviteter er omfattet af ovennævnte bestemmelse, er der således ikke grundlag for at forhøje [klager]s momstilsvar. Der er i denne forbindelse heller ikke grundlag for at forhøje [klager]s skattepligtige indkomst, idet ændringerne hertil er afledte effekter af forhøjelsen af afgiftstilsvaret, jf. bilag 1, side 2. I det omfang [virksomhed1] har leveret momspligtige ydelser, gøres det gældende, at virksomhedens momstilsvar er opgjort korrekt. For så vidt angår disse ydelser bemærkes, at der er afregnet behørig moms af de af [virksomhed1] udstedte fakturaer. Dette gør sig gældende uanset momsangivelse i fakturaerne, idet samtlige modtagne betalinger vedrørende momspligtige ydelser er inklusive moms. … … Til støtte for den nedlagte påstand gøres det endvidere overordnet gældende, at bogføringsbetingelserne i virksomhedsskattelovens § 2 er opfyldt, hvorfor der ikke er grundlag for at tilbageføre indkomst til beskatning efter virksomhedsskatteloven. ... ... Det er ikke muligt at redegøre fyldestgørende for anbringenderne på nuværende tidspunkt, hvorfor der tages forbehold for at uddybe ovennævnte anbringender i et supplerende indlæg. (…)” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 28. april 2025 fremsat følgende supplerende bemærkninger til klagesagen: ”(…) Vi fremsender hermed et supplerende indlæg i sagen. Af hensyn til overskuelighed har vi inkorporeret det i klagen anførte i nærværende supplerende indlæg. (…) SAGSFREMSTILLING [virksomhed1] [virksomhed1] er en enkeltmandsvirksomhed, der blev stiftet i 2003 af [klager] som ansvarlig deltager. Virksomhedsrapport fra [site1] fremlægges som bilag 2. Det fremgår af virksomhedsrapporten, at [virksomhed1] er registreret med branchekode 468900, som vedrører anden specialiseret engroshandel. [virksomhed1] beskæftiger sig nærmere med værdipapirinvesteringer, i hvilken forbindelse virksomheden yder investeringsrådgivning til sine kunder. Nærmere om [virksomhed1]s virksomhed [virksomhed1]s kunder er hovedsageligt ikkeprofessionelle aktører, herunder primært passive holdingselskaber. Det bemærkes, at et kundeforhold er en afkastkonto og tilhørende depot i et valgfrit pengeinstitut, som er oprettet i kundens navn. Depotet består af børsnoterede aktier og obligationer, som løbende ud- og fravælges samt indkøbes og sælges på basis af [virksomhed1]s investeringsrådgivning. Ved etablering af kundeforholdet indgås der en aftale mellem [virksomhed1] og kunden, som indeholder betingelser vedrørende investeringsrådgivningen, vederlag mv. Eksempler på aftaler om investeringsrådgivning med forskellige kunder fremlægges som bilag 3-7. Det bemærkes, at aftalen om investeringsrådgivning med [virksomhed14] ApS, jf. bilag 7, også udgør aftalegrundlaget for kunderne [virksomhed15] ApS og [virksomhed6] A/S, som udgør datterselskaber i en holdingstruktur, hvor [virksomhed14] ApS er moderselskab. Opsummerende kan det udledes af eksemplerne på aftalerne om investeringsrådgivning, at [virksomhed1]s ydelser indebærer følgende: [virksomhed1] rådgiver kunderne om deres investeringsportefølje i henhold til en fastlagt investeringsstrategi ved at foreslå køb og salg af værdipapirer. Kunderne kan altid frit beslutte, i hvilket omfang [virksomhed1]s forslag følges og gennemføres. Rådgivning og dialog sker i det væsentligste via telefon. Handel med værdipapirer sker i kundens navn og for dennes regning og risiko. [virksomhed1] udarbejder på årsbasis en statusrapport med udvikling over kundens depot. [virksomhed1]s vederlag beregnes på baggrund af en fast procentdel af kundens portefølje samt en variabel procent af et eventuelt overskud. Aftalen om investeringsrådgivning kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel af [virksomhed1], mens kunden kan opsige aftalen til enhver tid og uden varsel. Det bemærkes videre, at kundeordrer gennemføres via netbankfuldmagt, når kunden har accepteret den foreslåede værdipapirinvestering. Det bemærkes endelig, at de fremlagte aftaler, jf. bilag 3-7, er repræsentative for [virksomhed1]s øvrige aftaleforhold. Nærmere om de af [virksomhed1] udstedte fakturaer Som anført i aftalerne om investeringsrådgivning, jf. bilag 3-7, beregnes [virksomhed1]s vederlag på baggrund af en fast procentdel af kundens portefølje samt en variabel procent af et eventuelt overskud. Vederlaget afregnes via faktura, som udstedes årligt til den pågældende kunde i forbindelse med fremsendelse af en afkastopgørelse. Som nævnt har Skattestyrelsen – på baggrund af [virksomhed1]s bankkontoudtog samt kontrolfakturaer indhentet fra virksomhedens kunder – skønsmæssigt forhøjet [klager]s skattepligtige indkomst og momstilsvar. [virksomhed1]s bankkontoudtog for den 29. juni 2019 – 30. september 2022 og de i sagen indhentede kontrolfakturaer fremlægges som bilag 8 og 9. Som det fremgår af kontrolfakturaerne, er fakturaerne udstedt dels med moms og dels uden moms. Årsagen hertil er, at [klager] – efter bedste evne – har forsøgt at navigere i det komplicerede regelsæt på momsområdet i forhold til investeringsrådgivning. Det bemærkes i denne forbindelse, at [virksomhed1] har leveret momsfritagne ydelser i form af porteføljerådgivning. Dette har Skattestyrelsen også anerkendt for så vidt angår de kontrolfakturaer, som ikke er pålagt moms, jf. bilag 9. Det beror således på en fejl, at der er blevet pålagt moms på enkelte fakturaer, idet ydelserne i alle tilfælde har været momsfrie, jf. nærmere herom nedenfor under afsnit 2. Det bemærkes endelig, at [virksomhed1]s kunder ikke har afløftet momsen i de tilfælde, hvor der fejlagtigt er blevet pålagt moms på en faktura. ANBRINGENDER Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje [klager]s momstilsvar og skattepligtige indkomst, idet det af Skattestyrelsen udøvede skøn er baseret på forkerte forudsætninger og er konkret urimeligt. Det overordnede anbringende understøttes af, at [virksomhed1] har leveret investeringsrådgivning, som er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. Det gøres på denne baggrund gældende, at Skattestyrelsen har forhøjet [klager]s momstilsvar på et ukorrekt grundlag, idet de omhandlede ydelser reelt er momsfritaget. Det gøres videre gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje [klager]s skattepligtige indkomst, idet ændringerne er en afledt effekt af forhøjelserne af afgiftstilsvaret. Det gøres yderligere gældende, at der ikke er grundlag for ekstraordinært at genoptage momsansættelsen for 2019 (2. halvår), jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, nr. 3, idet [klager] ikke har handlet groft uagtsomt ved ikke at indberette salgsmoms af de momsfritagne fakturaer. Det gøres endelig gældende, at [klager] opfylder betingelserne for at anvende virksomhedsordningen, hvorfor der ikke er grundlag for at tilbageføre indkomsten til beskatning. Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender. Ej grundlag for at forhøje [klager]s moms og skat Skattestyrelsen anfører i afgørelsen, jf. bilag 1, at [virksomhed1] er momsregistreret og indberetter moms, hvorfor virksomheden leverer momspligtige varer og ydelser i henhold til momslovens § 4. Det bestrides, at de i sagen omhandlede transaktioner er omfattet af momslovens § 4, hvorfor der ikke er grundlag for at forhøje [klager]s momstilsvar. Det følger af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, at følgende finansielle aktiviteter er fritaget for afgift: (…) For så vidt angår forhøjelsen af [klager]s skattepligtige indkomst bemærkes, at følgende fremgår af afgørelsen, jf. bilag 1, side 2: ”Punkt 2 - Yderligere skattepligtig indkomst. Skattestyrelsen foretager følgende indkomstændringer for indkomstårene: 2019 – 2021 med i alt 10.116.142 kr. Ændringerne er den afledte effekt af forhøjelserne af afgiftstilsvaret i punkt 1.” (Vores understregning) De skattemæssige forhøjelser er således afledt af forhøjelsen af [klager]s momstilsvar. Det gøres på denne baggrund gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje [klager]s skattepligtige indkomst, idet denne er baseret på forhøjelsen af hans momstilsvar, som er forkert. (…) Vedrørende virksomhedsskatteordningen Skattestyrelsen anfører, at [virksomhed1] ikke har opfyldt bogføringsbetingelserne i virksomhedsskattelovens § 2, hvorfor Skattestyrelsen anser virksomhedsskatteordningen for ophørt med udgangen af indkomståret 2018. Dette er en direkte konsekvens af Skattestyrelsens forhøjelse af [klager]s skattepligtige indkomst og momstilsvar. Det gøres gældende, at [klager] har overholdt bogføringsbetingelserne i virksomhedsskattelovens § 2, hvorfor der ikke er grundlag for at anse virksomhedsskatteordningen for ophørt. Der bemærkes i denne forbindelse, at der tages forbehold for at uddybe dette forhold i et fremtidigt supplerende indlæg. (…)” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”(…) Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagers opfattelse Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse Skattestyrelsens udtalelse Indkomståret 2019 Forhøjelse af overskud af virksomhed 167.724 kr. 0 kr. Bortfalder Bortfalder Virksomhedsordningen kan anvendes Nej Ja Bortfalder Nej. Hjemvisning af regulering af opsparet overskud Indkomståret 2020 Forhøjelse af overskud af virksomhed 1.296.942 kr. 0 kr. 1.029.948 kr. 1.037.648 kr. Virksomhedsordningen kan anvendes Nej Ja Stadfæstelse Stadfæstelse Indkomståret 2021 Forhøjelse af overskud af virksomhed 8.651.476 kr. 0 kr. 8.736.281 kr. 8.742.706 kr. Virksomhedsordningen kan anvendes Nej Ja Stadfæstelse Stadfæstelse Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen kan, med følgende bemærkninger, tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen. Indledningsvist bemærkes, at det af Skatteankestyrelsens beregning af virksomhedens skattepligtige resultat i skemaet på side 17 i erklæringsskrivelsen fremgår, at det er resultatet før renter der skal lægges til grund ved opgørelsen af klagerens overskud af virksomhed, hvilket Skattestyrelsen er enig i. For så vidt angår I/S [virksomhed2] har Skatteankestyrelsen dog medtaget virksomhedens resultatet efter renten, hvilket vi lægger til grund som en tastefejl. Faktiske forhold Klager driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], der beskæftiger sig med rådgivning af kunder i forhold til investering af værdipapirer. Herudover driver klager virksomhed med udlejning af fast ejendom med en ejerandel på 10% af I/S [virksomhed2] og I/S [virksomhed3] med en ejerandel på 50%, samt udlejning af en lejlighed der er frasolgt den 30. juni 2020. I påklagede periode har klageren valgt at anvende virksomhedsordningen. Klager har for indkomstårene 2019-2021 selvangivet et skattemæssigt resultat på hhv. 1.430.964 kr., 1.077.330 kr., og 1.902.422 kr. Klager har ikke fremsendt specifikationer til opgørelse af virksomhedsordningen. Skattestyrelsen er kommet i besiddelse salgsfakturaer og har konstateret indsætninger på virksomhedens bankkonto der i de fleste tilfælde henviser til fakturanumre, og som beløbsmæssigt kan afstemmes med virksomhedens udstedte salgsfakturaer. De pågældende salgsfakturaer og modtagne beløb ses ikke medtaget i det selvangivne resultat af virksomhed, hvorfor Skattestyrelsen skønsmæssigt har opgjort virksomhedens omsætning. Formelt Skatteankestyrelsens opgørelse af virksomhedens resultat for indkomståret 2019 viser et skattemæssigt resultat, som er lavere end hvad klageren har selvangivet. Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at de under klagebehandlingen opgjorte resultat er lavere end det selvangivne resultat for indkomståret 2019. Idet skatteansættelsen for indkomståret 2019 er foretaget som en ekstraordinær ansættelse, kan Skakattestyrelsen tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling til, at skatteforvaltningslovens § 27, stk.1 nr. 5 ikke indeholder hjemmel til at nedsætte klagerens skattepligtige indkomst, hvorfor punktet for dette indkomstår bortfalder, og resultatet som selvangivet af klageren skal lægges til grund. Materielt Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen indstilling til, at den af Skattestyrelsen skønsmæssige opgjorte omsætning i virksomheden skal lægges til grund i sagen. Skattestyrelsen er yderligere enig med Skatteankestyrelsens indstilling til, at reguleringen af virksomhedens overskud skal tage udgangspunkt i resultatet før renter, samt at klagers ejerandel af I/S [virksomhed2] og [virksomhed3] på henholdsvis 10% og 50% skal lægges til grund i opgørelsen. Som nævnt indledningsvist, lægges det til grund, at Skatteankestyrelsen har foretaget en tastefejl ved opgørelsen af resultatet, som efter Skattestyrelsens opfattelse skal opgøres således: 2019 2020 2021 Klagerens ejerandel 50 % af [virksomhed3]: Resultat før renter -62.718 -63.175 -49.127 Klagerens ejerandel 10 % af [virksomhed2]: Resultat før renter 55.661 53.683 63.462 Lejlighed på [by1]: Resultat før renter 17.608 10.479 Resultat i alt af [virksomhed3], [virksomhed2] og lejlighed 10.501 987 14.335 Resultat [virksomhed1] 1.340.000 2.114.000 10.630.793 Samlet skattemæssigt resultat 1.350.501 2.114.978 10.645.128 Klagers forhøjelse af overskud af virksomhed fastsættes herefter som differencen mellem ovenstående samlet skattemæssige resultat og det selvangivne resultat. Skattestyrelsen tiltræder endvidere også, at regulering af beskatning af klagerens konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen for indkomståret 2019 hjemvises til fornyet opgørelse, idet bemærkes, at klageren fortsat ikke har dokumenteret, at betingelserne for at anvende virksomhedsordningen, i de påklagede indkomstår, er opfyldt. Skattestyrelsen kan herefter, med ovenstående bemærkninger, tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse. (…)” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil: ”(…) Særligt om Skatteankestyrelsens opgørelse af [klager]s overskud af virksomhed Som også anført i bemærkningerne af den 1. september 2025 har Skatteankestyrelsen i relation til opgørelsen af [klager]s overskud af virksomhed anført følgende på side 16-17 i forslaget til afgørelse (skat): ”Det er under klagesagsbehandling konstateret, at Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse ved opgørelsen af forhøjelsen af klagerens skattepligtige overskud af virksomheden har anvendt henholdsvis det samlede resultat efter renter og beregnede skat fra interessentskaberne og lejligheden og modregnet differencen mellem disse resultater og klagerens selvangivne overskud af virksomhed med den skønsmæssige ansatte omsætning. Klageren har selvangivet overskud af virksomhed med 1.430.000 kr. for indkomståret 2019, 1.077.330 kr. for indkomståret 2020 og 1.902.422 kr. for indkomståret 2021. Landsskatteretten finder, at der ved reguleringen af klagerens overskud af virksomhed skal indgå resultat før renter og skatter af klagerens ejerandel af I/S [virksomhed2] og I/S [virksomhed3] på henholdsvis 10 % og 50 % samt resultat før renter og skatter af ejerlejligheden på [by1]. På den baggrund finder retten, at resultatet af virksomheden for indkomstårene 2019, 2020 og 2021 kan opgøres som følger: [Grafik udeladt, Schultz redak.]” Skatteankestyrelsen anfører således, at der ved reguleringen af [klager]s overskud af virksomhed skal indgå resultat før renter og skatter af [klager]s ejerandel af I/S [virksomhed2] og I/S [virksomhed3] på henholdsvis 10 pct. og 50 pct. samt resultat før renter og skatter af ejerlejligheden på [by1]. Skattestyrelsen har i sin udtalelse erklæret sig enige heri. Efter gennemgang af Skatteankestyrelsens opgørelse kan det konstateres, at Skatteankestyrelsen for så vidt angår overskuddet i interessentskaberne har opgjort overskuddet på baggrund af det skattemæssige resultat, men at overskuddet i relation til lejligheden på [by1] er opgjort på baggrund af resultatet før renter (se og sammenhold med indstillingens side 3). Skatteankestyrelsens opgørelse medfører, at [klager] ikke modtager sit fulde rentefradrag ved opgørelsen af overskud af virksomhed, idet rentefradraget alene er indregnet for så vidt angår interessentskaberne. Det fastholdes på denne baggrund, at der ved reguleringen af [klager]s overskud af virksomhed skal indgå det skattemæssige resultat af [klager]s ejerandel af I/S [virksomhed2] og I/S [virksomhed3] på henholdsvis 10 pct. og 50 pct. samt det skattemæssige resultat af ejerlejligheden på [by1]. (…)” Indlæg under retsmødet Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed skal nedsættes, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten anførte, at klageren skal godkendes et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter i virksomheden. Skattestyrelsen indstillede, at der træffes afgørelse i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen på baggrund af indhentede fakturaer fra virksomhedens debitorer sammenholdt med indsætningerne på virksomhedens bankkonto har forhøjet virksomhedens overskud med 10.116.142 kr. for indkomstårene 2019 – 2021. Herudover skal Landsskatteretten tage stilling til, om klageren opfylder betingelserne for at anvende virksomhedsordningen for indkomstårene 2019-2021. Retsgrundlaget - materielt Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollovs § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017). Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 2, nr. 1, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 53, stk. 1. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 74, jf. § 6, stk. 3. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018), dagældende bogføringslov (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015 med efterfølgende ændringer). Af dagældende bogføringslovs § 7, stk. 3, og § 9, stk. 1, fremgår: ”§ 7. Stk. 3. Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger”. (…) § 9. Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.” Af dagældende virksomhedsskattelovs § 2, stk. 1, stk. 3 og stk. 4 (lovbekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2013 med efterfølgende ændringer), fremgår: ”Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi. (…) Stk. 3 Driver den selvstændige flere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed under virksomhedsordningen, (…). Stk. 4 Beløb, der overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted, (…).” Det følger af praksis, at hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR. Vedrørende ophørsbeskatning i virksomhedsordningen henvises til Højesterets dom af 24. september 2003, offentliggjort i SKM2003.413.HR, hvor der var enighed om, at skatteyderen ikke var berettiget til at anvende virksomhedsordningen. Herefter foretog skattemyndighederne almindelig ophørsbeskatning i henhold til virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1, hvilket Højesteret var enig i. Skatteyderen havde gjort gældende, at han heller ikke i de tidligere indkomstår havde været berettiget til at anvende virksomhedsordningen, og at der derfor var indtrådt forældelse vedrørende beskatningen af det opsparede overskud i virksomheden. Højesteret lagde vægt på, at skatteyderen havde valgt at benytte virksomhedsordningen i indkomstårene forud for ophøret, at indkomsten alene var undergivet en foreløbig beskatning, og at skatteyderen var ophørt med at anvende virksomhedsordningen. Herefter tog Højesteret SKATs påstand om frifindelse til følge. Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren har for indkomstårene 2019, 2020 og 2021 oplyst et lavere skattepligtigt resultat af virksomhed end det, som Skattestyrelsen har kunnet opgøre på baggrund af en række salgsfakturaer udstedt af virksomheden og indsætninger på virksomhedens bankkonto i [finans1]. Landsskatteretten finder, at der er grundlag for at ansætte klagerens overskud af virksomhed på baggrund af et skøn efter skattekontrollovens § 74, jf. § 53, stk. 3, og § 6, stk. 2, idet klageren i forbindelse med sagsbehandlingen ved Skattestyrelsen ikke har fremlagt regnskab og bogføringsmateriale, og idet klageren ikke har selvangivet fyldestgørende, når det sammenlignes med virksomhedens udstedte salgsfakturaer og indsætningerne på virksomhedens bankkonto i [finans1]. Af virksomhedens bankkonto fremgår, at der er indsat pengebeløb på i alt 1.425.000 kr. i indkomståret 2019, 2.412.000 kr. i indkomståret 2020 og 12.954.293 kr. i indkomståret 2021, hvor der i de fleste tilfælde i forbindelse med indsætningerne er henvist til et fakturanummer. Skattestyrelsen har ansat virksomhedens omsætning til 1.340.000 kr. for indkomståret 2019, til 2.114.000 kr. for indkomståret 2020 og til 10.630.793 kr. for indkomståret 2021, hvorefter klagerens overskud af virksomhed er forhøjet med 167.724 kr. for indkomståret 2019, med 1.296.942 kr. for indkomståret 2020 og med 8.651.476 kr. for indkomståret 2021. Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnr. [sag1] vedrørende virksomhedens afgiftstilsvar stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af virksomhedens udgående afgift for bl.a. afgiftsperioderne 2. juli 2019 – 31. december 2021. Landsskatteretten tiltræder på denne baggrund Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens omsætning med udgangspunkt i de salgsfakturaer, som Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af, og indsætningerne på virksomhedens bankkonto samt med henvisning til Landsskatterettens afgørelse af klagesagen med sagsnr. [sag1]. Retten har henset til, at beløbene på de fremsendte salgsfakturaer alle stemmer overens med indsætninger på virksomhedens bankkonto, og at der for de fleste konstaterede indsætninger er henvist til fakturanumre. Klageren har ikke dokumenteret, at de omhandlede indsætninger stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Klagerens fremlagte regnskab i forbindelse med klagesagen er ikke understøttet af det underliggende materiale i form af faktura eller udgiftsbilag, og det er dermed ikke muligt at verificere de forskellige posteringer i regnskabet. Landsskatteretten finder herefter, at repræsentantens påstand om, at klageren skal godkendes skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter ikke kan imødekommes, da disse udgifter anses for at være indeholdt i klagerens oplyste overskud af virksomhed for de omhandlede indkomstår. Det er under klagesagsbehandlingen konstateret, at Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse ved opgørelsen af forhøjelsen af klagerens skattepligtige overskud af virksomheden har anvendt henholdsvis det samlede resultat efter renter og beregnede skat fra interessentskaberne og lejligheden og modregnet differencen mellem disse resultater og klagerens selvangivne overskud af virksomhed med den skønsmæssigt ansatte omsætning. Klageren har selvangivet overskud af virksomhed med 1.430.000 kr. for indkomståret 2019, 1.077.330 kr. for indkomståret 2020 og 1.902.422 kr. for indkomståret 2021. Landsskatteretten finder, at der ved reguleringen af klagerens overskud af virksomhed skal indgå resultat før renter og skatter af klagerens ejerandel af I/S [virksomhed2] og I/S [virksomhed3] på henholdsvis 10 % og 50 % samt resultat før renter og skatter af ejerlejligheden på [by1]. På den baggrund finder retten, at resultatet af virksomheden for indkomstårene 2019, 2020 og 2021 kan opgøres som følger: 2019 2020 2021 Klagerens ejerandel 50% af [virksomhed3]: Resultat før renter -62.718 -63.175 -49.127 Klagerens ejerandel 10% af [virksomhed2]: Resultat før renter 55.661 53.683 63.462 Lejlighed på [by1]: Resultat før renter 17.608 10.479 0 Resultat i alt af [virksomhed3], [virksomhed2] og lejlighed 10.552 988 14.335 Resultat [virksomhed1] 1.340.000 2.114.000 10.630.793 Samlet skattemæssigt resultat 1.350.552 2.114.988 10.645.128 Selvangivet 1.430.964 1.077.330 1.902.422 Forskel -80.412 1.037.658 8.742.706 For så vidt angår virksomhedsordningen finder Landsskatteretten, at klageren ikke opfylder bogføringslovens krav, idet der ikke er udarbejdet de krævede opgørelser og specifikationer til regnskabet og selvangivelsen vedrørende virksomhedsordningen. Klageren var derfor ikke berettiget til at anvende virksomhedsordningen for indkomstårene 2019-2021. Retsgrundlaget - formalitet Det fremgår skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, fremgår: ”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: (…) 5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. (…) Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. (…)” Højesteret har i dom af 3. november 2021, offentliggjort i SKM2021.576.HR, udtalt, at bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 5, efter forarbejderne alene finder anvendelse ved ansættelser, der foretages på myndighedernes initiativ, mens fristen for den skattepligtiges anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen derimod ikke suspenderes. Bestemmelsen må forstås således, at den kun giver adgang til skattemyndighedernes forhøjelse af en skatteansættelse, men ikke til nedsættelse af en ansættelse. Landsskatterettens begrundelse og resultat Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 5. oktober 2023 og den påklagede afgørelse for indkomstårene 2019 – 2021 den 30. november 2023. Skattestyrelsen har således for indkomstårene 2020 og 2021 sendt varslingen inden for den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. For indkomståret 2019 finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for at ændre klagerens skattepligtige indkomst, idet skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kun indeholder hjemmel til forhøjelse af en skatteansættelse, jf. SKM2021.576.HR. Landsskatteretten finder derfor, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2019 ikke er opfyldt, og at forhøjelsen af skatteansættelsen for indkomståret 2019 som følge heraf bortfalder. Landsskatteretten forhøjer klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 med 1.029.948 kr. (2.107.278 – 1.077.330) og for indkomståret 2021 med 8.736.281 kr. (10.638.703 – 1.902.422). På baggrund af ovenstående hjemviser Landsskatteretten regulering af beskatningen af klagerens konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, idet klageren ikke har dokumenteret, at betingelserne for at anvende virksomhedsordningen for de omhandlede indkomstår er opfyldt, jf. dagældende virksomhedsskattelovs § 2, stk. 1, stk. 3 og stk. 4.