Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 24-0017572

Skønsmæssig momsansættelse af urhandel hjemvist grundet brugtmomsregnskab

Udfald ukendtStor sag (> 1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
5. januar 2026
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Skattestyrelsen havde skønsmæssigt forhøjet et urhandelsselskabs momstilsvar med ca. 4,7 mio. kr. for 1. halvår 2020 til 1. halvår 2023 på baggrund af bankindsætninger og VIES-oplysninger, da selskabet ikke havde fremsendt regnskabsmateriale. Selskabet gjorde gældende, at det handlede brugte ure efter brugtmomsreglerne i momslovens kapitel 17, og fremlagde under klagesagen brugtmomsregnskab, købs- og salgsfakturaer, saldobalancer og kontospecifikationer. Skattestyrelsen fastholdt bl.a., at visse køb fra andre EU-lande ikke var omfattet af brugtmomsordningen. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen oprindeligt havde været berettiget til at skønne, men at det nu fremlagte materiale udgjorde et væsentligt ændret oplysningsgrundlag, hvorfor sagen blev hjemvist til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2022.601.LSR
  • SKM2025.138.BR

Fuldtekst

Journalnr. 24-0017572 Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af selskabets momstilsvar for afgiftsperioderne 1. halvår 2020 til og med 1. halvår 2023. Landsskatteretten hjemviser sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Faktiske oplysninger Selskabet blev oprettet den 17. januar 2014. Selskabets formål er at udøve virksomhed med handel af ure på kommission, samt aktiviteter i tilknytning hertil. Ligeledes har selskabet til formål at udøve virksomhed med handel af personbiler samt aktiviteter i tilknytning hertil. Selskabet har angivet følgende momstilsvar: Periode Salgsmoms Moms udl. Varekøb Moms udl. Ydelseskøb Købsmoms Momstilsvar 1. halvår 2020 69.694 1.244 16.730 19.196 8.472 2. halvår 2020 154.645 2.862 18.953 81.321 95.139 1. halvår 2021 95.200 177.495 0 257.255 15.440 2. halvår 2021 13.830 0 2.614 41.257 -24.813 1. halvår 2022 49.486 0 679 71.148 -20.983 2. halvår 2022 48.974 0 295 42.011 7.258 1. halvår 2023 96.773 0 0 73.558 23.215 Total 103.728 I forbindelse med Skattestyrelsens kontrol af selskabets momsangivelser anmodede Skattestyrelsen om selskabets regnskabsmateriale. Selskabet fremsendte ikke de efterspurgte oplysninger til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har indhentet bankkontoudtog fra selskabets bank og oplysninger vedrørende selskabets samhandel med [virksomhed1] AB beliggende i Sverige, [virksomhed2] beliggende i Grækenland og [virksomhed3] B.V. beliggende i Holland. Det fremgår af Skattestyrelsens opgørelse, at der i afgiftsperioderne 1. halvår 2020 til 1. halvår 2023 er indsat henholdsvis 515.432,73 kr., 1.091.667,52 kr., 765.115,33 kr., 953.939,28 kr., 740.426,11 kr. 464.868,79 kr. og 296.344,63 kr., som Skattestyrelsen har henført til selskabets momspligtige omsætning. Der er i overførselsteksterne blandt andet henvist til navngivne personer, urmærker, en talrække og fakturanumre. Derudover fremgår der også indsætninger med posteringsteksterne ”Overførsel”, ”Som aftalt”, ”indbetaling” og ”For meget betalt til”. Skattestyrelsen har på baggrund af oplysninger fra VIES-indberetningssystemet (Vat Information Exchange System) opgjort selskabets EU-moms og fradrag for købsmoms. Selskabet har fremlagt købs- og salgsfakturaer. Det fremgår af de fremlagte salgsfakturaer, at der er solgt ure, hvor det er angivet, at uret er solgt efter reglerne for brugtmoms, og at køber ikke har fradrag for momsen, og salgsfakturaer med angivelse af salgsmoms. Disse har ikke været sendt til Skattestyrelsen i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen. Selskabet har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt opgørelse over selskabets køb og salg af ure, som selskabet har oplyst, er omfattet af reglerne om brugtmoms. I opgørelsen er hvert solgte ur angivet med leverandør, købsfaktura, model, bilag, købsdato, købspris, kunde, salgsfaktura, salgsdato, salgspris, bruttofortjeneste, brugtmoms og nettofortjeneste. Det fremgår af den fremlagte opgørelse, at der i 1. halvår 2020 er opgjort brugtmoms på 68.597,72 kr., herunder én negativ overførsel på 20 kr. den 7. januar 2020. For afgiftsperioden 2. halvår 2020 fremgår det af den fremlagte opgørelse, at der er opgjort brugtmoms på 126.423,70 kr., herunder fem negative overførsler på henholdsvis 1.320,09 kr. den 23. juli 2020, 20 kr. den 20. august 2020, 221,33 kr. den 3. september 2020, 295,58 kr. den 12. december 2020 og 49,70 kr. den 13. januar 2021. For afgiftsperioden 1. halvår 2021 fremgår det af den fremlagte opgørelse, at der er opgjort brugtmoms på 53.649 kr. Det fremgår, at Rolex Submariner 116610LN solgt for 83.900 kr. den 15. september 2021 er indkøbt for 90.000 kr. Der er ikke overført negativ moms til brugtmomsopgørelsen. For afgiftsperioden 2. halvår 2021 fremgår det af den fremlagte opgørelse, at der er opgjort brugtmoms på 120.400,71 kr. Der fremgår 29 salg i perioden marts til juni 2021. Det fremgår seks salg, hvor der er solgt til indkøbspris eller under. Der er ikke overført negativ moms til brugtmomsopgørelsen. For afgiftsperioden 1. halvår 2022 fremgår det af den fremlagte opgørelse, at der er opgjort brugtmoms for 60 handler. Det samlede beløb til brugtmoms udgør 83.100,59 kr. Der fremgår fem handler, hvor der er solgt ure til indkøbspris eller derunder. Der er ikke overført negativ moms til den samlede opgørelse. For afgiftsperioden 2. halvår 2022 fremgår det af den fremlagte opgørelse, at der er opgjort brugtmoms på 72.782,19 kr. Der fremgår ét salg, hvor der er solgt til under indkøbspris. Der er ikke overført negativ moms til den samlede opgørelse. For afgiftsperioden 1. halvår 2023 fremgår det af den fremlagte opgørelse, at der er opgjort brugtmoms på 114.045,17 kr. Der fremgår ét salg, hvor der er solgt til indkøbspris. Selskabet har endvidere fremlagt bilag med alle posteringer for indkomstårene 2020-2022 og første halvår 2023, en kontoplan for indkomstårene og saldobalance for indkomstårene. Selskabet har efterfølgende fremlagt kontospecifikationer. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har på baggrund af indsætninger på selskabets bankkonto opgjort selskabets salgsmoms til 4.827.791 kr., fordelt med 515.432 kr. og 1.091.667 kr. for 1. og 2. halvår 2020, 765.115 kr. og 953.939 kr. for 1. og 2. halvår 2021, 740.426 kr. og 464.868 for 1. og 2. halvår 2022 samt 296.344 kr. for 1 halvår 2023. Skattestyrelsen har endvidere opgjort selskabets EU-moms til 117.871 kr. og 255.021 kr. for 1. og 2. halvår 2020, 87.827 kr. og 39.557 kr. for 1. og 2. halvår 2021, 34.455 kr. og 62.089 kr. for 1. og 2. halvår 2022 samt 78.436 kr. for 1. halvår 2023. Endelig har Skattestyrelsen opgjort selskabets købsmoms til 117.871 kr. og 255.021 kr. for 1. og 2. halvår 2020, 87.827 kr. og 39.557 kr. for 1. og 2. halvår 2021, 34.455 kr. og 50.681 kr. for 1. og 2. halvår 2022 samt 78.436 kr. for 1. halvår 2023. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) Skønsmæssig opgørelse af momstilsvar (…) Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Da vi ikke har modtaget det forespurgte materiale fra selskabet, og da der ikke foreligger et momsregnskab, foretager vi en skønsmæssig ansættelse af selskabets momstilsvar for perioden i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2 og i overensstemmelse med momslovens § 56 om opgørelse af afgiftstilsvaret. Vi forhøjer selskabets momstilsvar med 4.735.471 kr. i henhold til vores momsopgørelse i bilagene 1 til 5 og nedenfor. Salgsmoms Vi har opgjort salgsmomsen til 4.827.791 kr. ifølge vores momsopgørelse i bilag 2. Salgsmomsen er opgjort på baggrund af oplysningerne fra [finans1]. Skattestyrelsen antager således, at indbetalingerne på selskabets bankkonti er vederlag fra videresalg af de indkøbte varepartier. Skattestyrelsen er ikke i besiddelse af selskabets fakturaer, og derved har det ikke været muligt at tilknytte den enkelte indbetaling til en momspligtig faktura. Skattestyrelsen anses de indbetalinger, der fremgår af bilag 2, for at være momspligtig omsætning ud fra bl.a. indbetalingernes tekst, hvor der henvises til fakturanummer, kundenavn, ordre nr. mv. Der er set bort fra indbetalinger som er modtaget fra selskabet [virksomhed4] ApS, ved opgørelse af de momspligtige transaktioner, da selskabet ligeledes ejes af [person1]. Skattestyrelsen har ingen oplysninger, der indikerer, at selskabet skulle have solgt til udlandet. Selskabet har ikke i sine momsangivelser angivet, at der har været eksport eller salg til andre EU-lande, hvorfor det antages, at de indkøbte varepartier er videresolgt i Danmark. Skattestyrelsen antager således, at indbetalinger på selskabets bankkonti vedrører selskabets momspligtige aktivitet, og har ved opgørelsen beregnet salgsmomsen som 20% af indbetalingerne, jf. momslovens § 27. Skattestyrelsen har i det vedlagte bilag 2 – opgørelse af salgsmomsen oplistet de indbetalinger, hvoraf vi har beregnet salgsmoms. Erhvervelsesmoms Skattestyrelsen har opgjort erhvervelsesmomsen (dvs. moms af køb i udlandet) til 675.256 kr., svarende til 25 % af oplysningerne i systemet EU-salg uden moms ifølge momslovens §§ 33 og 46, stk. 4 og stk. 7. Skattestyrelsen har i det vedlagte bilag 3 foretaget en beregning af erhvervelsesmomsen i kontrolperioden ud fra oplysningerne modtaget i system EU-salg uden moms. Købsmoms Vi har opgjort købsmomsen til 663.848 kr. Købsmomsen omfatter selskabets erhvervelsesmoms (dvs. moms af køb i udlandet), jf. momslovens § 37, se bilag 4. Det følger af momslovens § 37, at registrerede virksomheder kan medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede indkøb, der er leveret til virksomheden. Købsmomsen kan fratrækkes ved opgørelse af momstilsvaret. For at der kan godkendes fradrag for købsmomsen, skal udgifterne dokumenteres ved faktura og eventuelt et underliggende bilag, jf. momsbekendtgørelsens § 81. Det fremgår af et enkelt fragtdokument fra Sverige vedrørende køb fra [virksomhed1] AB, at leveringen af det købte er sket til selskabets hovedanpartshaver [person1] private bopæl, og derved gives det ikke fradrag for den dertil beregnet erhvervelsesmoms, da anskaffelsen anses for at være privat og dermed ikke omfattet af momslovens § 37. Fragtdokumentet, som er dateret med datoen den 13. september 2022, viser, at leveringen har en vægt på 1,5 kg. og modtagelsen er signeret af [person2], og dermed skønnes det at indberetning i systemet EU-salg uden moms for perioden august 2022 med et beløb på 45.635 kr. med en beregnet erhvervelsesmoms på 11.408 kr. vedrører et køb, som ikke er erhvervsmæssigt begrundet. Skattestyrelsen har ikke modtaget det til sagen nødvendige regnskabsmateriale, hvorfor vi ikke er bekendt med selskabets omkostninger ud over de indberettede køb fra udlandet. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, hvorfor Skattestyrelsen vurderer, at selskabet ikke opfylder betingelserne for at opnå fradragsret for yderligere købsmoms, idet der ikke er fremlagt dokumentation for fradragsberettigede indkøb. Det påhviler selskabet, at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37 er opfyldt. Der henvises til sag C-268/83, Rompelman, præmis 24, der anfører, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte. På baggrund af ovenstående kan Skattestyrelsen foretage følgende beregning af momsforhøjelsen for perioden 1. januar 2020 – 30. juni 2023: Salgsmoms 4.827.791 kr. Erhvervelsesmoms 675.256 kr. Købsmoms 663.848 kr. Momstilsvar 4.839.199 kr. Angivet tilsvar 103.728 kr. Forhøjelse 4.735.471 kr. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 19. marts 2024 udtalt følgende: ”(…) Der er med anmodningen om genoptagelse fremsendte en større mængde fysisk materiale. Anmodningen om gentagelse er trukket tilbage, og klager ønsker ikke en genoptagelse. Da Skattestyrelsen er i besiddelse af en større mængde regnskabsmateriale i fysisk form kan undertegnet sagsbehandler kontaktes for aftale om fremsendelse af materiale. Det fremgår ligeledes af klagens punkt 1. Generelt til brugtmoms – varerne skal være købt efter reglerne om brugtmoms, Indberetning til system EU-salg uden moms (VIES) er ikke vedrørende salg af brugte varer. (…)” Skattestyrelsen har den 27. november 2025 fremsendt supplerende udtalelse til det af selskabet fremlagte materiale: ”(…) Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Side 1853 til side 1885 Der er posteringsjournal til 31/07/2023 Side 1886 til side 1961 Saldobalancer for hvert kvartal. Bilag før side 1853 og efter side 1961 er en blanding af købs- og salgsfakturaer. Der er ikke modtaget kontospecifikationer, som gør det muligt at følge bilag til angivelser. Selskabet har på deres salgsfakturaer skrevet – Uret er på denne faktura solgt efter reglerne om differencemoms – køber har ikke fradrag for momsen eller Margin schema invoice – used items- not VAT reclaimable. Dette tilkendegiver, at selskabet sælger varer uden at afregne moms efter momslovens § 4. Momslovens § 71 a stk. 2 kræver at der er udarbejdet et brugtmomsregnskab – der er tidligere indsendt et brugtmomsregnskab. Der skal i henhold til nuværende momsbekendtgørelse § 124 stk. 2 være oplyst et lagernummer, købs- og salgsdato, købspris og salgspris, samt forskelsbeløbet mellem salgs- og købspris. Momslovens 69 – Virksomheder der med henblik på videresalg indkøber brugte varer kan anvende reglerne i momslovens kapitel 17, hvis de brugte varer er leveret her lander eller fra et andet EU-land af en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i dette kapitel eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land. Der er køb af varer fra andre EU-lande, hvor sælger ikke har solgt efter tilsvarende regler, og derved kan de varekøb ikke af selskabet videresælges som brugte varer. Selskabet har blandet andet køb fra Sverige, Spanien, Holland mv., hvor varerne ikke er købt efter de særlige regler om brugte varer. (…)” Klagerens opfattelse Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse skal nedsættes til det angivne. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”(…) Det er Klagers opfattelse, at den af Skattestyrelsen skønsmæssige fastsættelse af Klagers moms er forkert, og at den opgjorte moms hviler på en række forkerte forudsætninger, jf. særskilt redegørelse nedenfor. Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse har således ført til et åbenbart urimeligt resultat for Klager for indkomstårene 2020, 2021, 2022 og 2023. (…) 1. SUPPLERENDE FAKTUM: Skattestyrelsen har i 2023 ønsket at kontrollere Klagers momsindberetninger, og Klager har i den forbindelse beklageligvis overset Skattestyrelsens anmodninger herom. Skattestyrelsen har derfor foretaget en skønsmæssig fastsættelse af Klagers momstilsvar. Det er korrekt, at Klager driver virksomhed med køb og salg af ure, det er imidlertid væsentligt at forstå, at Klager opkøber brugte ure med henblik på at videresælge urene efterfølgende. Klager har ført et særskilt regnskab for alle ure, der er købt med henblik på videresalg. Regnskaber for hele den aktuelle periode fremlægges som bilag B. Købsbilag for brugte ure købt i perioden fra 1. januar 2020 og frem til 30. juni 2023 eftersendes. Salgsbilag for brugte ure solgt i perioden fra den 1. januar 2020 og frem til den 30. juni 2023 eftersendes. Øvrige bilag vedrørende posteringer foretaget i perioden 1. januar 2020 og frem til 30. juni 2023 eftersendes. Momsregnskaber for perioden fra 1. januar 2020 og frem til 30. juni 2023 eftersendes. (…) Klager har således anvendt reglerne om brugtmoms i momslovens kapitel 17, hvilket også er baggrunden for de indberetninger, som klager har foretaget. Ved gennemgang af Skattestyrelsens afgørelse har klager konstateret, at Skattestyrelsen ikke har taget hensyn til reglerne om brugtmoms i forbindelse med sin kontrol og efterfølgende skønsmæssige fastsættelse. Klager fastholder således, at de af Klager foretagne indberetninger er korrekte, hvorfor Klager påklager afgørelsen af 24. november 2023 i sin helhed. 2. SAGENS RETLIGE VURDERING: 2.1. Skønsmæssig fastsættelse Det gøres overordnet gældende, at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse er udøvet på et forkert grundlag og er åbenbart urimeligt. Klager har indberettet moms for alle momsperioder i den samlede periode 1. januar 2020 – 30. juni 2023. Skattestyrelsen har i 2023 ønsket at kontrollere Klagers momsindberetninger, og Klager har i den forbindelse beklageligvis overset Skattestyrelsens anmodninger herom. Skattestyrelsen har derfor foretaget en skønsmæssig fastsættelse af Klagers momstilsvar. Skattestyrelsen har således opgjort salgsmomsen på baggrund af oplysningerne fra [finans1], hvor Skattestyrelsen har forudsat, at alle indbetalinger udgør vederlag fra videresalg af de indkøbte varer. For så vidt angår Klagers købsmoms, har Skattestyrelsen anført følgende: ”Skattestyrelsen har ikke modtaget det til sagen nødvendige regnskabsmateriale, hvorfor vi ikke er bekendt med selskabets omkostninger ud over de indberettede køb fra udlandet. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, hvorfor Skattestyrelsen vurderer, at selskabet ikke opfylder betingelserne for at opnå fradragsret for yderligere købsmoms, idet der ikke er fremlagt dokumentation for fradragsberettigede indkøb. Det påhviler selskabet, at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37 er opfyldt. Der henvises til sag C-268/83, Rompelman, præmis 24, der anfører, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.” På baggrund af ovenstående har Skattestyrelsen forhøjet Klagers momstilsvar med i alt kr. 4.735.471,00. Skattestyrelsen har imidlertid ikke ved sin skønsmæssige fastsættelse taget højde for Klagers reelle virksomhed. 2.2. Momslovens kapitel 17 – brugtmoms Det er korrekt, at Klager er momsregistreret, Klager driver imidlertid virksomhed med køb af brugte ure med henblik på at videresælge disse til hovedsageligt danske kunder. Klager har derfor anvendt reglerne i momslovens kapitel 17, hvor momslovens § 69 har følgende ordlyd: ”Virksomheder, der med henblik på videresalg indkøber mv. brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, kan ved videresalget afgiftsberigtige de pågældende brugte varer mv. efter reglerne i dette kapitel. Det er en forudsætning for at anvende disse regler, at de brugte varer mv. er leveret til virksomheden her i landet eller fra et andet EU-land af en ikke afgiftspligtig person, en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i dette kapitel eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, en afgiftspligtig person, når leveringen er fritaget for afgift efter § 13 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i § 30, stk. 1, en afgiftspligtig person, der er fritaget for registrering efter § 48, stk. 1 og 2, eller som er under registreringsgrænsen i et andet EU-land, når leveringen omfatter et investeringsgode.” Klager har således i hele den relevante periode købt brugte ure med henblik på at videresælge urene til hovedsageligt danske kunder. Klager har således ikke fået fradrag for købsmoms i forbindelse med købet af urene. Det fremgår i overensstemmelse hermed af de af Klager udstedte fakturaer, at: ”Uret er solgt efter reglerne for brugtmoms - køber har ikke fradrag for momsen” Klager har ført et særskilt momsregnskab vedrørende købene omfattet af ordningen om brugtmoms, jf. momslovens § 71 a, stk. 2 (bilag B). På baggrund af det særskilte momsregnskab og øvrige momsregnskab har Klager herefter indberettet moms halvårligt – helt som det har været pålagt klager. I forbindelse med Klagers indberetninger har Klager – vedrørende de køb og salg af bruger ure – opgjort sin salgsmoms på baggrund af forskellen mellem salgsprisen og købsprisen på de brugte ure, jf. momslovens § 70, stk. 1, hvoraf fremgår: ”Ved virksomhedens levering af brugte varer mv. udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af forskellen mellem salgsprisen og købsprisen, jf. dog § 71. […]” Betingelserne for, at Klager kan anvende reglerne om brugtmoms i momslovens kapitel 17 er opfyldt. Klager bemærker da også, at den primære årsag til at Klagers momsindberetninger og Skattestyrelsens skønsmæssige fastsættelse er forskellige netop er, at Skattestyrelsen ikke har taget højde for Klagers reelle virksomhed, hvor Klager har anvendt reglerne om brugtmoms. Såfremt den af Skattestyrelsen skønsmæssige fastsættelse af momsen tages til følge, vil det medføre, at der betales moms af den samme vare flere gange. Dette er netop det, reglerne om brugtmoms skal sikre ikke sker, og det vil derfor føre til et åbenbart urimeligt resultat, såfremt Skattestyrelsens skønsmæssige fastsættelse tages til følge. Klager har således umiddelbart i de relevante perioder foretage køb af brugte ure og videresalg af de pågældende ure som følger: Periode Antal ure Købspriser Salgspriser Brugtmoms 1. halvår 2020 54 1.914.811,40 2.257.800,00 68.597,72 2. halvår 2020 97 5.044.632,11 5.676.750,63 126.423,70 1. halvår 2021 39 2.146.655,00 2.408.800,00 53.649,00 2. halvår 2021 104 6.346.369,35 7.129.924,62 120.400,71 1. halvår 2022 60 3.351.428,46 3.776.453,00 85.004,91 2. halvår 2022 45 2.174.297,92 2.496.724,55 64.485,33 1. halvår 2023 51 3.083.439,18 3.656.696,80 114.651,52 Klager bemærker, at Klager ved sin gennemgang har konstateret, at der er et par afvigelser fra de faktiske indberetninger og det særskilte momsregnskab for brugtmomsen, og Klager er derfor ved at gennemgå alle indberetninger og grundlaget herfor. Klager har ikke inden klagefristen kunnet nå at gennemgå hele indberetningsgrundlaget, og Klager tager derfor udtrykkeligt forbehold for at korrigere, når Klager har verificeret indberetningsgrundlaget. Klager har udover ovenstående haft en række momspligtige køb og salg. Disse øvrige transaktioner har sammen med ovenstående køb og salg af brugte ure dannet grundlag for de af Klager foretagne indberetninger. Med henvisning til ovenstående indleveres nærværende klage således med henblik på at overholde den formelle klagefrist, hvorved Skattestyrelsens afgørelse påklages i sin helhed, ligesom Klager herved gør gældende, at den af Skattestyrelsen skønsmæssige fastsættelse af Klagers moms nedsættes, således Klagers moms for de relevante perioder er i overensstemmelse med Klagers indberetninger. (…)” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har den 9. december 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 27. november 2025: ”(…) Skattestyrelsen har ved 27. november 2025 fremsendt ny udtalelse i klagesagen, som jeg herved skal fremsætte Klagers bemærkninger til. Skattestyrelsen har i sin udtalelse anført, at ”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Side 1853 til side 1885 Der er posteringsjournal til 31/07/2023 Side 1886 til side 1961 Saldobalancer for hvert kvartal. Bilag før side 1853 og efter side 1961 er en blanding af købs- og salgsfakturaer.” Det er vanskeligt at udlede af Skattestyrelsens udtalelse, hvad Skattestyrelsen reelt gør gældende med det anførte. Følgende fremgår af afgørelsen, som nærværende klagesag vedrører: ” Vi har bedt om at se selskabets regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, I har indberettet for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2023.” Dette er således baggrunden for, at der ikke er fremsendt materiale for hele 2023. På den baggrund forekommer kommentaren irrelevant og uden substantiel betydning for sagen. Det er således også yderst vanskeligt at kommentere på det anførte, og det er således efter Klagers opfattelse ikke rimeligt, at der dannes konklusioner på baggrund af det af Skattestyrelsen anførte, når ikke Skattestyrelsen har valgt at anføre direkte, hvad Skattestyrelsen gør gældende med det anførte. Skattestyrelsen har videre anført: ”Der er ikke modtaget kontospecifikationer, som gør det muligt at følge bilag til angivelser.” Kontospecifikationer vedlægges som bilag D (vedr. 2020), E (vedr. 2021) og F (vedr. 2022-juli 2023). Skattestyrelsen har herefter anført, at: ”Selskabet har på deres salgsfakturaer skrevet – Uret er på denne faktura solgt efter reglerne om differencemoms – køber har ikke fradrag for momsen eller Margin schema invoice – used items- not VAT reclaimable. Dette tilkendegiver, at selskabet sælger varer uden at afregne moms efter momslovens § 4. Momslovens § 71 a stk. 2 kræver at der er udarbejdet et brugtmomsregnskab – der er tidligere indsendt et brugtmomsregnskab. Der skal i henhold til nuværende momsbekendtgørelse § 124 stk. 2 være oplyst et lagernummer, købs- og salgsdato, købspris og salgspris, samt forskelsbeløbet mellem salgs- og købspris. Momslovens 69 – Virksomheder der med henblik på videresalg indkøber brugte varer kan anvende reglerne i momslovens kapitel 17, hvis de brugte varer er leveret her lander eller fra et andet EU-land af en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i dette kapitel eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land. Der er køb af varer fra andre EU-lande, hvor sælger ikke har solgt efter tilsvarende regler, og derved kan de varekøb ikke af selskabet videresælges som brugte varer. Selskabet har blandet andet køb fra Sverige, Spanien, Holland mv., hvor varerne ikke er købt efter de særlige regler om brugte varer.” Tilsvarende gælder, at Skattestyrelsen reelt ikke anfører, hvad Skattestyrelsen gør gældende. Det er derfor meget vanskeligt at forholde sig – og kommentere – på Skattestyrelsens udtalelse. Klager bemærker imidlertid, at Skattestyrelsen netop bekræfter, at Klagers fakturaer opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 122, idet klager tydeligt har angivet på fakturaerne, at køber ikke har fradrag for moms. Tilsvarende bekræfter Skattestyrelsen ligeledes (rigtigt nok), at der er udarbejdet brugtmomsregnskaber, som også tidligere er indsendt. Herefter henviser Skattestyrelsen til betingelser i den nugældende momsbekendtgørelse, som ikke var gældende på daværende tidspunkt. Det fremgår ikke klart, om Skattestyrelsen ikke er af den opfattelse, at Klager har iagttaget disse – formelle – betingelser, som Skattestyrelsen hævder gælder. Det kan imidlertid helt faktuelt lægges til grund, at Klager som bilag B har fremlagt brugtmomsregnskab, hvoraf fremgår: Leverandør af vare Købsfakturanummer varebeskrivelse bilagsnummer i bogholderi købsdato salgsdato kundeoplysninger salgspris brutto fortjeneste beregnet brugtmoms/difference nettofortjeneste Der er således tale om et meget udførligt brugtmomsregnskab for både 2020, 2021, 2022 og 2023. Det er tillige muligt at følge hvert enkelt ur i brugtmomsregnskabet i med reference til bogføringen (bilag D-F). Momslovens § 71 a, stk. 2 er således også opfyldt. Det fastholdes ligeledes, at momslovens § 69 er opfyldt. Skattestyrelsen har anført, at: ”Der er køb af varer fra andre EU-lande, hvor sælger ikke har solgt efter tilsvarende regler, og derved kan de varekøb ikke af selskabet videresælges som brugte varer. Selskabet har blandet andet køb fra Sverige, Spanien, Holland mv., hvor varerne ikke er købt efter de særlige regler om brugte varer.” Det af Skattestyrelsen anførte er både ukonkret, og umuligt for Klager at forholde sig til. Skattestyrelsen gør umiddelbart gældende, at ”der er visse køb”, der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke opfylder betingelserne for at sælge videre under brugtmomsordningen, fordi varerne efter Skattestyrelsens opfattelse ikke var solgt af Klagers leverandør under samme ordning. Skattestyrelsen har imidlertid ikke redegjort for, hvilke køb og videresalg dette vedrører. Skattestyrelsen har meget bredt anført, at det drejser sig om visse køb fra sælgere i Sverige, Spanien og Holland. Det er imidlertid ikke specificerede, hvorvidt det – efter Skattestyrelsens opfattelse – gælder alle klagers køb fra Holland, Sverige og Spanien. Hvorfor det ikke kan danne grundlag for en reel argumentation. Dette særligt i lyset af, at det eksempelvis af Klagers køb af 1. marts 2020 fra sælgeren [virksomhed5] i Holland fremgår følgende: ”Dit horloge is verkocht onder de bijzondere regeling - gebruikte goederen, derhalve wordt geen BTW in rekening gebracht.” Det fremgår således klart, at varen er handlet under marginmomsordningen, og fakturaen er korrekt udstedt uden moms. Påstanden om manglende adgang til brugtmomsordningen er således uforenelig med både faktiske forhold og gældende ret. Skattestyrelsen har bevisbyrden for sin påstand. Denne er ikke løftet. Men med henvisning til det af Skattestyrelsen anførte, kan det imidlertid konstateres, at Skattestyrelsen dog alligevel må anses for at være enig i, at i hvert fald en del af den påklagede afgørelse ikke er korrekt. Dette særligt med henvisning til, at Skattestyrelsen umiddelbart alene anfægter visse køb fra visse lande. Klager fastholder imidlertid at også momslovens § 69 er opfyldt i det hele. Med henvisning til ovenstående kan det således faktuelt lægges til grund, at Klager har fremlagt udførlige brugtmomsregnskaber, kopi af salgsfakturaer, kopi af købsfakturaer, kopi af momsindberetninger og kontospecifikationer. Klager har således dokumenteret, at Klagers momsindberetninger er korrekte. Endeligt bemærkes det, at Skattestyrelsens (uklare) bemærkninger lader til alene at gå på formaliteten. Det gøres derfor også gældende, at Skattestyrelsen ikke har hjemmel til at pålægge salget af varerne moms. Skattestyrelsens begrundelse forekommer også at gå langt udover den kompetence Skattestyrelsen har for at sikre korrekt opkrævning af momsen. Skattestyrelsens forhøjelse er derfor også uproportional. Dette særligt med henvisning til, at Skattestyrelsens begrundelse alene er baseret på formelle begrundelser som i øvrigt i det hele fremstår uklare, jf. ovenfor. Nægtelse af anvendelse af brugtmomsordningen alene med henvisning til enkelte sælgeres eventuelle manglende fakturaanmærkning er i strid med formål og proportionalitet i EU-retten. (…)” Landsskatterettens afgørelse Sagen drejer sig om skønsmæssig opgørelse af selskabets momstilsvar, og om selskabet kan anvende momslovens regler om moms for salg af brugte varer. Retsgrundlaget Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1. Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1. Der fremgår følgende af momslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., vedrørende varekøb fra andre EU-lande: ”Der betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af 1) varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift og erhververen er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 50, eller som registreres efter §§ 49, 50a, 51 eller 51a. Der betales dog ikke afgift, når varen af sælger installeres eller monteres her i landet, eller når varen i salgslandet er afgiftsberigtiget efter tilsvarende regler som fastsat i kapitel 17 om brugte varer mv.,” Ifølge momslovens § 22 er stedet for erhvervelse af varer fra andre EU-lande her i landet, når varen befinder sig her efter afslutningen af forsendelsen eller transport til erhververen. Momsgrundlaget fremgår af momslovens § 27, og for erhvervelser fra andre EU-lande fremgår momsgrundlaget af momslovens § 31. Momssatsen fremgår af momslovens § 33. Af momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2, fremgår følgende: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2 Den fradragsberettigede afgift er afgiften af varer og ydelser, der er levereret til virksomheden, den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land” Af momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 for perioderne i 2022 og 2023 fremgår af § 81, at en virksomhed skal kunne dokumentere den indgående afgift ved fremlæggelse af fakturaer eller behørig dokumentation, som opfylder fakturakravene. Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1. Betaling af afgift af varer fra andre EU-lande påhviler den, der foretager en afgiftspligtig erhvervelse, jf. momslovens § 46, stk. 3. Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Skattestyrelsen kan kræve regnskabsmaterialet gennemgået og udleveret i henhold til momslovens § 74. Af dagældende momslovs § 69, stk. 1-3, fremgår: ”Virksomheder, der med henblik på videresalg indkøber mv. brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, kan ved videresalget afgiftsberigtige de pågældende brugte varer mv. efter reglerne i dette kapitel. Det er en forudsætning for at anvende disse regler, at de brugte varer mv. er leveret til virksomheden her i landet eller fra et andet EU-land af en ikke afgiftspligtig person, en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i dette kapitel eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, en afgiftspligtig person, når leveringen er fritaget for afgift efter § 13 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i § 30, stk. 1, en afgiftspligtig person, der er fritaget efter § 48, stk. 1 og 2, eller som er under registreringsgrænsen i et andet EU-land, når leveringen omfatter et investeringsgode. Stk. 2. De i stk. 1 anførte virksomheder, der selv indfører kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, jf. stk. 4-6, fra steder uden for EU, eller som får leveret kunstgenstande, der er afgiftsberigtiget efter § 30, stk. 3, kan ved videresalg heraf ligeledes afgiftsberigtige leverancerne efter reglerne i dette kapitel. Det er en betingelse, at den afgift, der påhviler de pågældende varer, ikke fradrages. Stk. 3. Ved brugte varer forstås løsøregenstande, der kan genanvendes i den foreliggende stand eller efter reparation, bortset fra kunstgenstande, samlerobjekter, antikviteter samt ædelmetaller og -stene.(…)” Af dagældende momslovs § 70, stk. 1, 2 og 4, fremgår: ”Ved virksomhedens levering af brugte varer mv. udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af forskellen mellem salgsprisen og købsprisen, jf. dog § 71. Ved levering af kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter, der er indført af virksomheden, og som afgiftsberigtiges efter § 69, stk. 2, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af forskellen mellem salgsprisen og afgiftsgrundlaget ved indførslen som fastsat efter § 32, stk. 1, med tillæg af den afgift, der påhviler varen ved indførslen. Såfremt købsprisen overstiger salgsprisen, kan det overskydende beløb ikke fratrækkes i afgiftsgrundlaget for andre salg. Stk. 2 Når afgiften beregnes efter reglerne i dette kapitel, må der ikke i fakturaen for den pågældende leverance anføres afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbets størrelse kan beregnes. Stk. 4. Virksomheder skal føre et særskilt regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter dette kapitel. Skatteministeren kan fastsatte nærmere regler om fakturakrav og regnskabsføring.” Ved lovændring med ikrafttrædelse den 1. april 2023 blev §§ 70 og 71 a affattet således: ”§ 70 Ved virksomhedens levering af brugte varer mv. udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af forskellen mellem salgsprisen og købsprisen, jf. dog § 71. Ved levering af kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter, der er indført af virksomheden, og som afgiftsberigtiges efter § 69, stk. 2, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af forskellen mellem salgsprisen og afgiftsgrundlaget ved indførslen som fastsat efter § 32, stk. 1, med tillæg af den afgift, der påhviler varen ved indførslen. Såfremt købsprisen overstiger salgsprisen, kan det overskydende beløb ikke fratrækkes i afgiftsgrundlaget for andre salg. Stk. 2. Virksomheden kan ved levering af brugte varer m.v., jf. stk. 1, vælge at opgøre afgiftsgrundlaget for alle eller visse af sine leveringer bortset fra levering af brugte personmotorkøretøjer under et for afgiftsperioden. Anvendes 1. pkt., udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af forskellen mellem værdien af de i perioden foretagne køb og salg. Overstiger værdien af køb værdien af salg i en periode, kan det overskydende beløb medregnes til værdien af køb i den efterfølgende periode. Stk. 3. Ved udførsel af brugte varer mv. til steder uden for EU kan lovens almindelige regler finde anvendelse. Ved anvendelse af lovens almindelige regler for varer omfattet af stk. 2, sker reguleringen af afgiftsgrundlaget på grundlag af varens indkøbspris. Kan denne købspris ikke dokumenteres af virksomheden, beregnes købsprisen på grundlag af varens salgspris reduceret med de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår ved levering af varer af den pågældende art. § 71 a Når afgiften beregnes efter reglerne i dette kapitel, må der ikke i fakturaen for den pågældende leverance anføres afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbets størrelse kan beregnes. Stk. 2. Virksomheder skal føre et særskilt regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter dette kapitel. Stk. 3. Skatteministeren kan fastsatte nærmere regler om fakturakrav og regnskabsføring.” Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 og 17 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med efterfølgende ændringer) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer). Følgende fremgår af dagældende momsbekendtgørelses §§ 116 og 117, stk. 1 og 2 (nr. 808 af 30. juni 2015): ”§ 116 Virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter reglerne i momslovens §§ 70 og 71, skal udstede en særskilt faktura over den pågældende leverance af brugte varer m.v. i overensstemmelse med reglerne i kapitel 12 i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Der må ikke i fakturaen anføres et afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbet kan udregnes. Stk. 3. Fakturaen skal oplyse, at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer m.v., og at køberen ikke har fradrag for afgiften, der er indeholdt i prisen, idet fakturaen tydeligt skal påtegnes »fortjenstmargenordning - brugte genstande - køber har ikke fradrag for momsen«, »fortjenstmargenordning - kunstgenstande - køber har ikke fradrag for momsen«, eller »fortjenstmargenordning - samlerobjekter og antikviteter - køber har ikke fradrag for momsen«. Stk. 4. Virksomheder, der indkøber brugte varer m.v. fra ikke registrerede virksomheder og privatpersoner m.v. til videresalg efter momslovens §§ 70 og 71, skal i forbindelse med indkøbet udstede et afregningsbilag, hvorpå anføres de i § 58, stk. 1 og 4, i denne bekendtgørelse anførte oplysninger. Den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af oplysningerne i afregningsbilaget. Kan attestation ikke ske, skal virksomheden være i besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælgeren om handelen. Stk. 5. For varer, der sælges på auktion efter momslovens §§ 70 og 71, skal auktionsholderen udstede faktura i overensstemmelse med stk. 1-3, og et afregningsbilag til såvel registrerede som ikke registrerede i overensstemmelse med stk. 4, 1. pkt. Afregningsbeløbet udgør sælgerens salgspris, inkl. afgift, jf. § 117 i denne bekendtgørelse. Stk. 6. Virksomheder, der indkøber brugte varer m.v. fra registrerede virksomheder, skal for indkøbet være i besiddelse af en faktura udstedt i overensstemmelse med stk. 1-3. Auktionsholdere skal tilsvarende kunne godtgøre, at varen kan sælges på auktion efter momslovens §§ 70 og 71. § 117 En virksomhed, der leverer brugte varer efter momslovens § 70, stk. 1 og 5, eller § 71, skal for hver afgiftsperiode og inden udløbet af lovens frist for at indgive afgiftsangivelsen have bogført og afsluttet afgiftsregnskabet og herunder dokumentere købsprisen af de indkøbte brugte varer. Virksomheden skal endvidere, afhængig af arten og karakteren af virksomhedens leverancer af brugte varer, føre regnskab over leverancer efter reglerne i stk. 2-5 eller 6. Stk. 2. Virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter momslovens § 70, stk. 1, skal i virksomhedens regnskab for hver enkelt vare angive et lagernummer, købs- og salgsdato, købspris og salgspris, inkl. afgift, samt forskelsbeløbet mellem salgs- og købspris. Afgiftsgrundlaget for den pågældende vare udgør 80 pct. af forskelsbeløbet. I virksomhedens regnskab anføres det beregnede afgiftsbeløb, såfremt det er positivt. Det positive afgiftsbeløb overføres til kontoen for udgående afgift.” I momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 for perioderne i 2022 og 2023 fremgår reglerne af §§ 119-120. Kravene til fakturaer fremgår af dagældende bekendtgørelses kapitel 12 (nr. 808 af 30. juni 2015), hvoraf der af § 58 fremgår: ”§ 58 Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde: Udstedelsesdato (fakturadato). Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. Gældende afgiftssats. Det afgiftsbeløb, der skal betales. Stk. 2. Ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer eller henviser til den oprindelige faktura, sidestilles med en faktura. Stk. 3. Såfremt en faktura, herunder afregningsbilag, også omfatter afgiftsfritagne leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er pålagt afgift. Sådanne leverancer skal opføres for sig med særskilt sammentælling. Stk. 4. Når en registreret virksomhed leverer varer eller ydelser til en anden registreret virksomhed mod hel eller delvis betaling med varer eller ydelser (byttehandel), er det tilstrækkeligt, at den ene af parterne udsteder en faktura med begges registreringsnumre påført. Denne faktura skal ud over de i stk. 1, nævnte oplysninger indeholde oplysning om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte. (…) Stk. 6. En virksomhed kan udstede en samlefaktura for flere særskilte leverancer af varer eller ydelser, hvis afgiften af de leverede varer eller ydelser omfattet af samlefakturaen forfalder inden for samme måned. (…) Stk. 8. En registreret virksomhed, som erhverver varer i et andet EU-land eller i Danmark, kan pålægges, at de erhvervede varer skal ledsages af en faktura, følgeseddel, kassebon eller anden dokumentation for varernes erhvervelse under hele transporten frem til købers bestemmelsessted, såfremt Skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Dokumentationen skal på forlangende forevises Skatteforvaltningen ved en eventuel kontrol af transportmidlet. Stk. 9. Et pålæg efter stk. 7 og 8 gives for 2 år. Konstaterer Skatteforvaltningen i den 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, kan pålægget forlænges.” I momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 for perioderne i 2022 og 2023 fremgår reglerne af § 57. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af dagældende opkrævningslovs § 5, stk. 2. Byretten har i dom af 16. januar 2025, offentliggjort som SKM2025.138.BR, truffet afgørelse vedrørende opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. Byretten anførte i begrundelsen for dommen: ”… Det følger af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at skaffeforvaltningen kan fastsætte et skønsmæssigt fradrag for købsmoms. Der følger ikke et udokumenteret momsfradrag af bestemmelsen og hermed et retskrav på fastsættelse af et udokumenteret fradrag for købsmoms. Det fremgår af momssystemdirektivets art. 178, at en afgiftspligtig person for at kunne udøve sin fradragsret for moms skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med art. 226, herunder blandt andet udstedelsesdato, momsregistreringsnummer og dato for levering af vare eller ydelse. Fradrag kan ikke alene nægtes af den grund, at en faktura ikke opfylder alle betingelser i art. 226, men det påhviler den afgiftspligtige, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der gælder for at opnå fradrag, hvilket indebærer en forpligtigelse til at fremlægge objektive beviser for levering og betalt moms. …” Landsskatteretten har i afgørelse af 11. oktober 2022, offentliggjort som SKM2022.601.LSR, truffet afgørelse vedrørende opkrævningslovens § 5, stk. 2, i forhold til oplysninger fra listeindberetninger (VIES). Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, at det var med rette, at både salgs- og købsmoms blev opgjort skønsmæssigt på baggrund af indberetninger fra VIES-systemet. Landsskatterettens begrundelse og resultat Selskabet har ikke under sagens behandling ved Skattestyrelsen fremlagt fyldestgørende materiale i forhold til det angivne momstilsvar, og selskabet har blandt andet ikke fremlagt brugtmomsregnskab og underliggende bilag som dokumentation for den angivne salgsmoms eller de fakturaer, der danner grundlag for de angivne momsfradrag. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen herefter har været berettiget til at opgøre selskabets momstilsvar på baggrund af et skøn over konstaterede indsætninger på selskabets bankkonto og fradrag for købsmoms i overensstemmelse med VIES-indberetninger, i det omfang det indkøbte er skønnet til at indgå i selskabets momspligtige aktivitet. Landsskatteretten finder endvidere, at Skattestyrelsen har været berettiget til at nedsætte selskabets fradrag for købsmoms, idet selskabet ikke har fremlagt behørig dokumentation for, at der har været tale om udgifter til selskabets momspligtige aktivitet, jf. momslovens § 37. I forbindelse med klagesagens behandling har selskabet fremlagt bilag for afholdte udgifter og regnskab, inkl. kontospecifikationer, som grundlag for den indberettede salgsmoms i henhold til reglerne i momslovens bestemmelser om fradrag for købsmoms og brugtmoms. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrollen af selskabets momstilsvar ikke haft disse oplysninger til rådighed, og Skattestyrelsen har derfor ikke haft mulighed for at tage stilling til de fremlagte bilag i den påklagede afgørelse. Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en rekursinstans kan hjemvise en sag, såfremt førsteinstansens afgørelse i sagen bygger på et oplysningsgrundlag, der ved rekursinstansen er ændret i væsentlig grad. Landsskatteretten finder herefter, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Retten har herved bl.a. henset til karakteren og omfanget af det nu foreliggende materiale, herunder de nu fremlagte fakturaer, der må anses for at udgøre et væsentligt ændret oplysningsgrundlag, og som samtidig ses at kunne være relevant og have betydning for selskabets opgørelse af købsmoms og salgsmoms efter reglerne om brugtmoms. Der er også henset til princippet om instansrækkefølge og selskabets mulighed for at bevare adgangen til en eventuel fornyet administrativ prøvelse af spørgsmålet om fradrag for købsmoms og opgørelse efter reglerne om brugtmoms. Landsskatteretten hjemviser derfor sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Skønsmæssig momsansættelse af urhandel hjemvist grundet brugtmomsregnskab (jnr. 24-0017572) · skattewiki.dk