Ekstraordinær ansættelse af schweizisk pensionsudbetaling – grov uagtsomhed

Journalnr. 24-0016671 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Ekstraordinær ansættelse Ja Nej Stadfæstelse Faktiske oplysninger Bopælsoplysninger Det fremgår af oplysninger fra CPR-registeret, at klageren i perioden fra den 16. august 1982 til den 19. december 2008 var adressetilmeldt til Schweiz/Frankrig. Klageren er fra den 19. december 2008 registreret med bopæl i Danmark. Pensionsordning – Schweiz I forbindelse med Skattestyrelsens Money Transfer-projekt har Skattestyrelsen, efter tilladelse fra Skatterådet, indhentet oplysninger om pengeoverførsler til og fra udlandet. Det fremgår af disse oplysninger, at klageren den [...] har modtaget i alt 121.877,63 CHF, svarende til 804.038 kr., på klagerens konto i [finans1] fra en konto i Schweiz tilhørende [virksomhed1]. Klageren har ikke oplyst told- og skatteforvaltningen om beløbet. Skattestyrelsen har den 30. juni 2022 fremsendt en materialeindkaldelse til klageren vedrørende indsætningen på klagerens bankkonto i [finans1]. Det fremgår af Skattestyrelsens materialeindkaldelse, at såfremt indsætningen vedrørte pension fra udlandet, anmodede Skattestyrelsen klageren om at fremsende indgåede pensionsaftaler, udenlandske årsopgørelser/selvangivelser for de år, hvor der var indbetalt til de pågældende pensioner. Skattestyrelsen ville på baggrund heraf undersøge, om indbetalingerne til pensionsordningen var sket med beskattede midler, eller om der havde været fradrags- eller bortseelsret for indbetalingerne på pensionsordningen. Skattestyrelsen har ligeledes i materialeindkaldelsen anmodet om en eventuel ansættelsesaftale med en udenlandsk arbejdsgiver, hvis pensionsindbetalingerne var foretaget gennem denne. Efter adskillige rykkere fremsendte klagerens repræsentant en mail den 29. september 2022 til Skattestyrelsen, hvoraf fremgår, at materialet, som fremgik af Skattestyrelsens materialeindkaldelse af 30. juni 2022, ikke længere kunne fremskaffes. Klagerens repræsentant har til mailen vedhæftet et kontoudtog fra [finans1], hvoraf fremgår, at der den [...] er indsat CHF 121.877,63, svarende til 804.294,86 kr., på klagerens konto.. Det fremgår af kontoudtoget, at ordregiver var [virksomhed1]. Skattestyrelsen fremsendte en ny materialeindkaldelse den 5. oktober 2022, hvor Skattestyrelsen har henvist til, at blanket 07.062 ”Erklæring om ingen fradragsret for indbetaling på forsikrings-/pensionsordning (pensionsbeskatningslovens § 53 A)” kunne indsendes, hvis det materiale, som fremgik af Skattestyrelsens materialeindkaldelse af 30. juni 2022, ikke kunne fremskaffes. Fristen var angivet til den 28. oktober 2022. Klagerens revisor har i mail af 27. oktober 2022 anmodet om yderligere 3 ugers frist med henvisning til, at det var svært at skaffe materialet. Skattestyrelsen har imødekommet repræsentantens anmodning, og med henvisning til sagsbehandlerens barsel blev der givet en frist frem til den 30. januar 2023. Skattestyrelsen havde den 7. februar 2023 endnu ikke modtaget noget materiale. Da Skattestyrelsen ikke i mail af 5. oktober 2022 havde oplyst om konsekvenserne ved manglende indsendelse af materialet, og da Skattestyrelsen havde konstateret, at klageren har en ejendom i Spanien, sendte Skattestyrelsen en ny rykker den 9. februar 2023. Klagerens revisor fremsendte den 28. februar 2023 med henvisning til Skattestyrelsens seneste brev af 9. februar 2023 oplysning om, at det fortsat ikke var muligt at fremskaffe dokumentation for indbetalingerne. Klagerens revisor vedlagde et brev fra [person3]. Endvidere blev det oplyst i mailen, at forholdet, jf. [person3], blev styret af [person1], som var afgået ved døden, hvorefter selskaberne blev likvideret. Skattestyrelsen har den 8. maj 2023 fremsendt en yderligere materialeindkaldelse, hvoraf det til sidst i materialeindkaldelsen fremgik, at Skattestyrelsen stadigvæk afventede yderligere oplysninger vedrørende klagerens udenlandske pensionsordninger. Skattestyrelsen fremsendte et forslag til afgørelse den 4. august 2023. Klagerens repræsentant har i mail af 13. oktober 2023 oplyst, at de forsat var i gang med at indhente oplysninger fra myndighederne i Schweiz med henblik på at få belyst sagen. I den forbindelse har repræsentanten anmodet om, at ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2 pkt., blev forlænget frem til den 1. december 2023, hvilket Skattestyrelsen imødekom. På et møde med Skattestyrelsen den 24. november 2023 har klageren samt klagerens repræsentant bl.a. oplyst: ”[person2] oplyste, at [klager] havde været bosiddende i Schweiz i perioden 1993­2008. I forbindelse med [klager]s arbejde i Schweiz, blev der løbende foretaget indbeta­linger til en tvungen opsparing for at imødekomme en række minimumskrav for arbejdstagere i Schweiz. Indbetalingerne blev foretaget af [klager]s arbejdsgiver. [klager] forklarede, at han i forbindelse med, at han fyldte 60 år, fik en orientering fra sin tidligere revisor i Schweiz, [person3], hvori revisoren oplyste, at [klager] havde mulighed for at få udbetalt sin pension. Dette ønskede [klager], da det økonomisk havde været nogle udfordrende år, ligesom han ønskede at afslutte sine sidste udeståender i Schweiz (”rydde op”). Skattestyrelsen spurgte, hvorvidt [klager] i forbindelse med, at han fik pengene overført, havde henvendt sig til en professionel rådgiver med henblik på at afklare beskatning af overførslen. [klager] forklarede, at hans tidligere revisor [person3] havde fortalt, at der var tale om frie midler fra en kontant opsparing, at pengene var skattefrie og at [klager] blot kunne hjemtage pengene. I forbindelse med ovenstående fremlagde [person2] en erklæring fra revisor [person3]. Erklæringen lyder: Upon request, I am happy to confirm the advice I provided to [klager] prior to the pension release from [virksomhed1] in 2019. The sum transferred from [virksomhed1] to [klager] in 2019 represented a net saving, with no taxes due and so a free cash holding of [klager]. Skattestyrelsen spurgte, hvorvidt [klager] havde søgt rådgivning i Danmark i forbindelse med hævningen af sin pension. [klager] forklarede, at han udelukkende overførte pengene til Danmark for at rydde op, og at han ingen intentioner havde haft om at skjule pengene. De var blevet overført fuldt synlige til Danmark. Den Schweiziske revisor [person3] havde ikke opfordret [klager] til at søge rådgivning i Danmark.” [person3] var revisor for de selskaber i Schweiz, som klageren samarbejdede med. Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse den 30. november 2023 i overensstemmelse med det udsendte forslag til afgørelse. Skattestyrelsen lagde til grund, at der var tale om en pensionsudbetaling fra Schweiz, og at der ved indbetalinger på ordningen havde været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret, hvorfor pensionsudbetalingen skulle medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, 1. pkt. Dette forhold er ikke påklaget. Klagerens repræsentant har under klagesagsbehandlingen fremlagt en bopælsattest af 14. marts 2019, som er attesteret af [by1] Kommune som klagerens bopælskommune. [by1] Kommune har attesteret, at klageren er af dansk nationalitet og forlovet samt klagerens adresse på tidspunktet for udstedelsen af attesten. Attesten har ifølge klagerens repræsentant været en forudsætning for udbetaling fra [virksomhed1] i Schweiz. Desuden har klagerens repræsentant fremlagt en tidslinje. Repræsentanten har desuden fremlagt ”Bescheinigung über den Quellensteuerabzüg in der Schweiz”, (Attest over kildeskattefradrag i Schweiz), underskrevet den 20. marts 2019 af [virksomhed1], hvoraf fremgår, at ”Steuerbare Leistung” udgør ”CHF 130’527.63”, og at ”Abgezogener Betrag”, (fratrukket beløb) udgør ”CHF 8’625.00”. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ændret klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019 og forhøjet den personlige indkomst med udenlandsk pension. Skattestyrelsen har ændret skatteansættelsen for indkomståret 2019 efter reglerne om ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Indledning … Sagsfremstilling og begrundelse 1. Udenlandsk pension, [virksomhed1] 1.1. De faktiske forhold … Du har ikke oplyst modtaget pension fra udlandet, og du er derfor ikke tidligere blevet beskattet heraf. 1.2. Dine bemærkninger … 1.3. Retsregler og praksis … 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse … 1.5. Dine bemærkninger til forslag af 4. august 2023 Din revisor har ved mail af 11. september 2023 oplyst følgende: Vi har kontakt med bl.a. en Statsautoriseret Revisor i Schweitz, som er i gang med at indhente den relevante dokumentation, med henblik på at få oplyst sagen. Desværre har det endnu ikke været muligt at fremskaffe tilstrækkelige oplysninger til at kunne oplyse forholdene fuldt ud. Vi har dog fået en foreløbig mundtlig orientering fra revisoren, der, efter vores opfattelse, godtgør følgende: … 1.6 Skattestyrelsens endelige afgørelse … 2. Ligningsfrister 2.1. Den korte ligningsfrist Vi kan som udgangspunkt ikke sende et forslag om ændring af skatteansættelsen til personer med enkle økonomiske forhold efter den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb (den korte frist). Fristen gælder dog ikke for dig, da du ikke har enkle økonomiske forhold, fordi du modtager pension fra udlandet. … 2.2. Ordinær ligningsfrist Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven. Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Indkomståret 2019 er således ikke omfattet af den ordinære ligningsfrist. 2.3 Ekstraordinære ansættelse Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan en skatteansættelse foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag. Det står i skatteforvaltningslovens § 27. stk. 1, nr. 5. Det er vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt. Betingelsen for ekstraordi­nær ansættelse af året 2019, efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor opfyldt. Dette begrundes med: At du har modtaget en pensionsudbetaling fra en udenlandsk pensionsordning, som du ikke har oplyst om og dermed ikke er blevet beskattet af. At pensionsudbetalingen ikke er af en ubetydelig værdi. Efter forarbejderne til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens kapitel 9. Dvs. at anven­delse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, fx at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen. Afgørende for spørgsmålet om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger du havde på tidspunktet, hvor handlingen blev udført. 2.4. 6 måneders fristen Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår det, at en ekstraordinær ansættelsesændring af din indkomst for året 2019 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter, vi har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Det følger af domspraksis, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag til at foretage en korrekt ansættelse. I byretsdom af 28. marts 2023 offentliggjort ved SKM2023.326.BR, anmodede Skattestyrelsen ved brev af 9. marts 2021 A om skriftligt at redegøre for og dokumentere, hvad de overførte beløb i 2014 og 2015 vedrørte. Da henvendelsen forblev ubesvaret, rykkede Skattestyrelsen ved brev af 30. marts 2021 for svar med frist den 12. april 2021. Retten fandt, at det først var efter udløb af denne frist, at Skattestyrelsen på baggrund af den manglende dokumentation og redegørelse for overførslerne, kunne vurdere, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skattekontrollovens § 27, stk. 1, nr. 5. Vi sendte materialeindkaldelse ved brev af 9. februar 2023, hvori vi angav fristen for indsendelse af materiale til den 28. februar 2023. Den 28. februar 2023 modtog vi en mail fra din rådgiver, hvori rådgiver oplyser, at du ikke har kunne fremskaffe dokumentation for indbetalingerne til din pensionsordning i [virksomhed1]. Det er vores opfattelse, at det først er på dette tidspunkt, den 28. februar 2023, vi kan vurdere, om der foreligger grundlag for ekstraordinære ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27. stk. 1, nr. 5. hvorfor 6 måneders fristen udløber den 28. august 2023. 6 måneders fristen er derfor overholdt. 2.5. Dine bemærkninger til forslag af 4. august 2023 Din revisor har ved mail den 15. november 2023 samt ved telefonsamtale den 20. november 2023 anmodet om afholdelse af møde til afklaring af tvivlsspørgsmål samt forklaring af baggrunden for udbetaling af pensionen. Selvom fristen for indsendelse af bemærkninger til vores forslag af 4. august 2023 udløb den 15. november 2023 (efter jeres anmodning om udskydelse), imødekom vi jeres anmodning. Mødet blev afholdt den 24. november 2023 via [software]. Du og dine rådgivere oplyste under mødet, at I bestrider vores uagtsomhedsvurdering, efter hvilken vi anser nærværende forhold for at være minimum groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Som begrundelse for jeres indsigelse fremlagde I en række forhold. Forholdene fremgår af særskilt mødereferat, som din advokat fik til gennemgang/udtalelse den 27. november 2023. Ne­denfor fremgår mødereferatet: … [person2] fremlagde en avisartikel dateret 5. november 2023 fra et velrenommeret nyheds­bureau i Schweiz. Da artiklen var på tysk forklarede [person2] og [klager], at artiklen omhandlede en dansk person, der ligesom [klager], var hjemvendt til Danmark efter en årrække i Schweiz. I forbindelse med hævning af sin pensionsopsparing blev personen beskattet i Danmark med en sats på 60% på trods af, at personen var blevet korrekt beskattet i Schweiz. [person2] oplyste, at [klager] ikke var alene om at blive overrasket over at skulle betale skat i Danmark af en pensionsopsparing, som var blevet oprettet i Schweiz og indbetalt til i en periode, hvor han ikke var skattepligtige til Danmark. [klager] forklarede, at han aldrig har haft en intention om at snyde i skat. Han har altid betalt sin skat til tiden ligesom alle andre regninger. [klager] oplyste, at han på alle måder har handlet i god tro og anså udbetalingen for at være en fri opsparing. Skattestyrelsen spurgte, hvorvidt [klager] havde indsendt en erklæring i forbindelse med sin indrejse til Danmark i 2008. [klager] forklarede, at dette havde han desværre ikke, samt at dette var en stor fejl, da han havde lidt et stort tab på baggrund af sit selskab i Schweiz, hvorfor han var af den opfattelse, at han kunne have fået et stort tabsfradrag. Mødet blev afsluttet ved [person2] som anmodede Skattestyrelsen om at genvurdere uagtsomhedsvurderingen på baggrund af forklaringerne givet under mødet samt den fremlagte er­klæring fra revisor [person3] og avisartikel. [person2] oplyste, at [klager] desuden havde hævet en pensionsordningen i [finans2] i England. Skattestyrelsen oplyste, at denne overførsel fra 2017 var behandlet i vores forslag af 4. august 2023 under punktet ”Øvrige punkter”, hvor det fremgår, at pensionen ikke er skattepligtig jf. pensions-beskatningslovens § 50, da denne efter de foreliggende oplysninger er oprettet før 18. februar 1992. [person2] forklarede, at skatteyder var af den opfattelse, at når pensionsudbetalingen fra [finans2] ikke var skattepligtig, så var udbetalingen fra [virksomhed1] heller ikke. Skattestyrelsen spurgte, hvorvidt [klager] havde henvendt sig til en professionel rådgiver i forbindelse med pensionsudbetalingen i 2017. [klager] havde oplyst, at han på samme måde som pensionsudbetalingen fra Schweiz ([virksomhed1]) havde rådført sig med rådgiver i UK, der havde oplyst, at midlerne fra UK kunne tages til Danmark uden beskatning 2.6. Skattestyrelsens endelige afgørelse Du har modtaget en pensionsudbetaling fra en udenlandsk pensionsordning i Schweiz, som du ikke har oplyst om og dermed ikke er blevet beskattet af. Pensionsudbetalingen er af en betydelig værdi. Det er vores opfattelse, at når du erhverver indkomst fra udlandet, som indebærer et sammenspil mellem to lande vedrørende den skattemæssige behandling af indkomsten, så har du en skærpet pligt til at søge klarhed over de skattemæssige konsekvenser, som dine handlinger medfører - her hæv­ningen af din pension i Sch-weiz. Det er vores klare opfattelse, at erklæringen fra din tidligere revisor i Schweiz ikke er en formidlende omstændighed, som i sig selv kan medføre, at forholdet begrænses til simpelt uagtsomt. Det følger naturligt, at din tidligere revisor i Schweiz ikke er en professionel rådgiver for så vidt angår intern dansk skatteret. Derimod burde din tidligere revisor have søgt klarhed over fordelingen af beskatningsretten mellem Danmark og Schweiz og konstateret sandsynligheden for, at Danmark ligeledes vil have hjemmel til beskatning af din pensionsudbetaling. Desuagtet din tidligere revisor i Schweiz og den forkerte eller ikke tilstrækkelige rådgivning, burde du, efter vores opfattelse, have søgt professionel rådgivning i Danmark, når der henses til, at du siden 2008 har været fuldt skattepligtig til Danmark. Vi finder ikke, at du har gjort tilstrækkeligt for at opnå klarhed over den skattemæssige behandling i Danmark af din pension fra Schweiz. Da skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, indebærer, at det groft uagtsomme forhold skal være bevirket af enten den skattepligtig selv eller nogen på dennes vegne (vores kursiv), finder vi ikke, at forholdet kan begrænses til simpelt uagtsomt, hverken henset til din tidligere revisors erklæring og forkerte eller ikke tilstrækkelige rådgivning eller din manglende søgning efter rådgivning i Dan­mark. Det forhold, at du burde have søgt rådgivning til belysning af den skattemæssige behandling af din pensionsudbetaling i Danmark forstærkes, efter vores opfattelse, af, at du er hovedanpartshaver i anpartsselskabet, [virksomhed2] ApS (cvr.nr. [...1]). Din repræsentant i nærværende skat­tesag, revisor [person4], var ligeledes revisor for selskabet i året for pensionsudbetalin­gen. Det er således vores opfattelse, at du har haft professionel rådgivning til rådighed på tidspunktet for pensionsudbetalingen, hvorfor du under alle omstændigheder burde have søgt rådgivning i det tilfælde, at du får 804.038 kr. overført fra Schweiz. Dertil kommer, at det fremgår af hændelserne i din Tast Selv under ”Profil” og herefter ”Oversigt over hændelser”, at SEnr. [...2], som er [virksomhed3], altså din revisor [person4], flere gange i perioden fra 24. marts 2020 til 18. maj 2020 har logget på din Tast Selv. Den 18. maj 2020 er årsopgørelse/oplysnings-skema for skatteåret 2019 indberettet af [person4]. Det havde, efter vores opfattelse, så­ledes været nærliggende at søge rådgivning hos din revisor i forbindelse med overførslen i indkom­ståret, særligt henset til beløbets størrelse. Vi bemærker samtidig, at du ved din tilflytning ikke har været i kontakt med de danske skattemyn­digheder eller oplyst om, at du havde aktiver i udlandet i form af værdipapirer og udenlandske pen­sionsordninger. Oplysningspligten fremgik af dagældende skattekontrollovs § 11 C (nuværende skattekontrollovs § 16, stk. 1). At det efterfølgende har vist sig, at du kunne have opnået et tabs­fradrag på dine værdipapirer, er ikke en formildende omstændighed. Det faktum, at andre personer ligeledes ikke er klar over, at Danmark efter intern hjemmel kan beskatte pension fra udlandet indebærer, efter vores opfattelse, ikke en formidlende omstændighed. Tværtimod burde forholdet indebære en skærpet agtpågivenhed og grund til at søge den skattemæssige behandling af pensionsudbetalingen i Danmark belyst. Af samme grunde, som anført under vores begrundelse vedrørende erklæringen fra din tidligere revisor i Schweiz, finder vi ikke, at skattefriheden for din pension fra [finans2] i Storbritannien i 2017 medfører, at forholdet begrænses til simpelt uagtsomt. Herved henser vi til, at skattefriheden følger af intern dansk ret og det forhold, at pensionen efter de foreliggende oplysninger er oprettet før 18. februar 1992, ligesom du ikke har søgt professionel rådgivning i Danmark vedrørende overførslen. Vi bemærker, at vi ikke har modtaget dokumentation for rådgivningen i Storbritannien på davæ­rende tidspunkt. Vi lægger således til grund, at du henset til overførslens beløb under alle omstændigheder burde have søgt rådgivning til belysning af den skattemæssige behandling i Danmark. Denne rådgivning havde været nærliggende at søge hos din revisor, som i forvejen udarbejdede dit oplysningsskema for 2019 og ikke en revisor i Schweiz, som ikke er bekendt med intern dansk skatteret. På baggrund af ovenstående fastholder vi vores vurdering af forholdet som minimum groft uagtsomt og dermed omfattet af reglerne om ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. 2.7. 3 måneders ansættelsesfrist Når vi rettidigt har varslet en ekstraordinær ansættelsesændring, skal der træffes afgørelse om æn­dring senest tre måneder efter den dato, hvor varsling er afsendt. Dette står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. punktum. Vi har sendt vores forslag til dig den 4. august 2023. 3 måneders fristen udløb som udgangspunkt den 4. november 2023. Din revisor har ved mail af 13. oktober 2023 anmodet om udsættelse af ansættelsesfristen således, at denne forlænges til den 1. december 2023. Vi har ved mail af 13. oktober 2023 imødekommet anmodningen. Ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. punktum udløber derfor den 1. december 2023. Ansættelsesfristen er derfor overholdt. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 4. marts 2024 udtalt følgende: ”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Vi skal i det hele henvise til begrundelsen i Skattestyrelsens afgørelse af 30. november 2023, afsnit 2.6. Skattestyrelsens endelige afgørelse, vedrørende uagtsomhedsvurderingen af klagers manglende oplysning om udenlandsk pension, herunder opfyldelse af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Klagers repræsentant har i klage dateret 21. februar 2024 gjort gældende, at klager ikke har handlet groft uagtsomt i forbindelse med pensionsudbetalingen fra Schweiz, hvorfor klager ikke opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Repræsentanten gør gældende, at klager har handlet i god tro med den begrundelse, at schweizisk revisor for klagers tidligere arbejdsgiver, i henhold til bekræftelse i indsendte erklæring af 22. november 2023, bilag 2, rådgav klager om, at pensionsmidlerne var frie midler fra en kontant opsparing. Til støtte for at klager har handlet i god tro på baggrund af rådgivning fra den schweiziske revisor, henviser repræsentanten til bilag 4 vedlagt klagen. Ifølge repræsentanten oplyser en person fra Schweiz ved navn [person5], Head of Business Solutions, [Schweiz], fra [virksomhed4] i bilag 4, at det er [person5] professionelle vurdering, at klager var i den tro, at der ikke skulle betales skat af udbetalingen. Denne vurdering af [person5] er desuden baseret på kompleksiteten af det schweiziske pensionssystem samt rådgivningen fra den schweiziske revisor. Vi kan ikke ud fra de indsendte bilag konstatere, at rådgivningen fra den schweiziske revisor for klagers tidligere arbejdsgiver såvel som vurderingen foretaget af [person5], Schweiz, på nogen måde omhandler den skattemæssige behandling af pensionsudbetalingen i Danmark. Tværtimod fremgår det af bilag 3, at der er indeholdt kildeskat i Schweiz, ligesom det fremgår af bilag 4, at der er betalt schweizisk kildeskat før udbetaling. Klager har på intet tidspunkt søgt rådgivningen til afklaring af beskatningen i Danmark. Det synes usandsynligt, at rådgivere i Schweiz rådgiver klienter i interne danske skatteforhold, særligt henset til muligheden for beskatning i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz. Det er ligeledes vores opfattelse, at det er en skærpende omstændighed, at klager har modtaget indkomst fra udlandet, hvorfor han som minimum burde have søgt afklaring på de skattemæssige konsekvenser i Danmark som fuldt skattepligtig siden året 2008, særligt henset til beløbets størrelse. Vi gør opmærksom på, at repræsentantens anbringende i forbindelse med Landsskatterettens afgørelse, journalnr. 17-0987183, vedrørende det forhold, at klager har søgt rådgivning i forbindelse med pensionsudbetalingen i modsætning til klageren i Landsskatteretsafgørelsen, udelader den afgørende forskel, at klageren i Landsskatteretten gjorde gældende, at hun havde søgt rådgivning i Danmark - altså ikke Schweiz. Dette som, efter vores opfattelse, naturlig følge af, at rådgivning om beskatning i Danmark søges hos en professionel rådgiver med kenskab til dansk skatteret og ikke en rådgiver i Schweiz uden kendskab til eller uden fornøden undersøgelse af beskatning i Danmark. Da klageren ikke kunne bevise rådgivning i Danmark blev hun anset for ved grov uagtsomhed at have bevirket, at skatteansættelsen var foretaget på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag. Dette er ligeledes tilfældet i nærværende klagesag, hvor klager ikke har søgt rådgivning i Danmark. Det bemærkes ligeledes, at klageren i afgørelsen fra Landsskatteretten havde betalt kildeskat til Schweiz i forbindelse med pensionsudbetalingen, ligesom klager i nærværende klagesag har betalt kildeskat til Schweiz i forbindelse med pensionsudbetalingen. Repræsentanten begrunder klagers handlinger som god tro med rådgivning i Schweiz. Vi skal gøre opmærksom på og understrege, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, i henhold til bestemmelsens faktiske og klare ordlyd omfatter skattepligtige til Danmark eller nogen på deres vegne (vores kursiv og understregning). Rådgivningen i Schweiz kan således og på ingen måde bevirke, at klagers eventuelle gode tro begrænses til højst simpelt uagtsomt, da denne rådgivning ligeledes er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det skal som altovervejende begrundelse gøres gældende, at forudgående rådgivning ikke kan bevirke, at et forhold begrænses til højst simpelt uagtsomt. I dom fra Højesteret, gengivet i SKM2018.520.HR, havde klagerne groft uagtsomt bevirket, at SKAT havde foretaget skatteansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. At de forud havde søgt rådgivning hos advokat kunne ikke føre til et andet resultat, hvorfor betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt. Højesteret udtalte blandt andet, at ”Den omstændighed, at A og B forud for anmeldelsen om fraflytning har søgt rådgivning hos advokat …, kan ikke føre til, at ægtefællerne ikke anses for at have udvist grov uagtsomhed. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse vedrørende indkomstårene 2003-2006 er således opfyldt.” Klager kan ikke begrænse forholdet til at være højst simpelt uagtsomt ved at holde sig i uvidenhed om den skattemæssige behandling i Danmark af pensionsudbetalingen. Klager har været fuldt skattepligtig til Danmark siden indkomståret 2008, hvorfor klager under alle omstændigheder burde have søgt rådgivning i Danmark. Klager har ikke søgt afklaring på den skattemæssige behandling i Danmark af udbetalingen på 804.038 kr. på trods af, at han i det pågældende indkomstår har haft en dansk revisor til at indberette årsopgørelsen/oplysningsskemaet for indkomståret 2019. Klager har i alle år med fuld skattepligtig til Danmark haft og har stadig et pensionsdepot i Schweiz, som klager på intet tidspunkt har oplyst i Danmark. Klager har således heller ikke søgt afklaring på den skattemæssige behandling i Danmark af eventuelle tilskrevne afkast i depotet. Det skal ligeledes bemærkes, at pensionsudbetalingen reelt kun bliver beskattet med 15,13% (130.527,63 / 8.625) i Schweiz, hvilket under alle omstændigheder må have foranlediget klager til at undersøge forholdet nærmere i Danmark. Under alle omstændigheder har klager ikke foretaget aktive skridt til at undersøge beskatningen i Danmark i forbindelse med pensionsudbetalingen. Udeladelsen heraf bør, efter vores opfattelse, anses for minimum groft uagtsomt. …” Skattestyrelsen har den 27. februar 2025 fremsendt en supplerende udtalelse: ”… Ad) 2. FRISTREGLER IKKE OVERHOLDT Ad) FRISTOVERSKRIDELSE AF SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 26, STK. 1 Vi er enige i repræsentantens gengivelse af reglerne om den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Vi skal dog stille os uforstående over for repræsentantens bemærkninger om, at ”det er påfaldende, at først efter fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er udløbet …”. Formålet hermed synes uklart samt modstridende med essensen i repræsentantens yderligere klagepunkter, herunder betingelsen om grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Bestemmelsen stiller naturligt større krav til Skattestyrelsen og de forhold, som kan begrunde ændringer i skatteansættelsen for ekstraordinære indkomstår. At repræsentanten indikerer et underliggende formål med, at vi bevidst skulle forhale kontrolsagen for at behandle den efter bestemmelsen om grov uagtsomhed, synes derfor usaglig og uden relevans for nærværende klagesag. Som det tydeligt fremgår af kontrolsagens sagsnotat, repræsentantens bilag 7, har der, siden sagens opstart den 30. juni 2022 og frem til varsling om ændring af klagers skatteansættelse sendt ved brev den 4. august 2023, foregået en løbende korrespondance med klager og dennes revisor, som kun har været afbrudt af imødekommelse af klagers og dennes revisors anmodninger om fristudsættelser for indsendelse af materialet. Med udgangspunkt i sagens faktiske forudsætninger har vi således ikke haft ”god tid til at ændre [klager] skatteansættelse”. Ad) IKKE HANDLET GROFT UAGTSOMT Vi skal i det hele henvise til begrundelsen i Skattestyrelsens afgørelse af 30. november 2023, afsnit 2.6. Skattestyrelsens endelige afgørelse, vedrørende uagtsomhedsvurderingen af klagers manglende oplysning om udenlandsk pension, herunder opfyldelse af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Repræsentantens henvisning til SKM2024.117.BR Repræsentanten har fremlagt retspraksis ved henvisning til Byrets dom af 15. december 2023 offentliggjort som SKM2024.117.BR. Repræsentanten gør på side 5 i sin skrivelse gældende, at Byrettens dom bør finde anvendelse som sammenligningsgrundlag som følge af; at pensionen ikke var skattepligtig i udlandet og at myndighederne i et vist omfang havde givet skatteyderen grund til at antage, at oplysningerne ville blive delt med skattemyndighederne, hvis dette måtte anses for relevant. Det fremgår af mail af 15. november 2023 modtaget af klagers revisor, tidligere oversendt til Skatteankestyrelsen den 4. marts 2024, at: ”… as the [virksomhed1] has paid the Swiss source tax to the tax authorities in [Schweiz] before transferring the net lump sum to you” Ovenstående udgør et uddrag af mail sendt af [person5], [virksomhed4] Schweiz, til klager. Repræsentanten har ligeledes henvist til denne udtalelse i sine nye bemærkninger, herunder ved henvisning til repræsentantens bilag 4. Ligeledes fremgår den i Schweiz indeholdte kildeskat af det ved repræsentantens klageskrivelse af 21. februar 2024 vedlagte bilag 3. Vi kan ikke nærmere lokalisere med hvilken begrundelse klagers repræsentant nu er af den opfattelse, at ”Det er dokumenteret, at udbetalingen til [klager] ville havde været ”frie midler” altså ikke skattepligtige i Schweiz”. Under alle omstændigheder var klagers pensionsudbetaling også skattepligtig i Schweiz i modsætning til de omhandlede pensionsudbetalinger i Byrettens dom, SKM2024.117.BR, hvorfor der, allerede af denne grund, ikke er tale om sammenlignelige forhold. Hertil kommer, at skatteyder i Byrettens dom havde påbegyndt udbetaling af sin pension før tilflytning til Danmark. Dette er heller ikke tilfældet i nærværende klagesag, hvor klager først foranledigede pensionsudbetaling 11 år efter sin tilbageflytning til Danmark. Repræsentanten gør gældende, at klager var af den opfattelse, at pensionsudbetalingen automatisk ville blive indberettet af klagers bank, som følge af, at klagers bank indberetter indestående i banken, hvorfor klager, efter repræsentantens opfattelse, havde grund til at antage, at oplysningerne ville blive delt med skattemyndighederne. Deri ligger implicit et modsætningsforhold, hvor repræsentanten sætter lighedstegn mellem på den ene side; formueindberetninger foretaget af klagers [finans3] og på anden side; indberetning af den udenlandske pensionsudbetaling, som, efter vores opfattelse, ikke kan bakkes op af faktuelle forhold. Således fremgår der et indestående på 1.086.802 kr. ultimo 2019 mod pensionsudbetalingen på 804.294,86 kr. Såfremt klager var af den opfattelse, at der var sammenfald mellem de to beløb, og at pensionsudbetalingen i så fald var behørigt beskattet, synes det uforståeligt, at klager ikke har rettet henvendelse til klagers bank eller Skattestyrelsen som følge af uoverensstemmelsen mellem indestående i banken og den modtaget pensionsudbetaling. Vi er således af den opfattelse, at repræsentantens forklaring og begrundelse for klagers gode tro synes problematisk at tage i betragtning. Repræsentanten gør ligeledes gældende, at klager, som følge af klagers henvendelse til [by1] Kommune, var af den opfattelse, at pensionsudbetalingen var anmeldt behørigt for derved at drage sammenligninger til Byrettens dom, SKM2024.117.BR. I SKM2024.117.BR havde skatteyder fået tilkendt almindelig førtidspension efter ansøgning hos daværende Den Sociale Sikringsstyrelse. Det fremgår af dommen, at pensionen udgjorde førtidspension som følge af varig, total invaliditet, og at der var tale om en skattefri indkomst, da skatteyder var bosiddende i udlandet. Det fremgår ligeledes af dommen, at skatteyder på daværende tidspunkt registrerede en udenlandsk pension på 165.290 kr., som udgjorde pension fra de sociale myndigheder i udlandet, hos socialforvaltning under skatteyders kommune. Oplysningen blev af skatteyders kommune anvendt til beregning og udbetaling af førtidspension i Danmark efter skatteyders tilbageflytning til Danmark. Ovenstående indebærer; at skatteyder i SKM2024.117.BR påbegynder sin førtidspension, mens skatteyder er bosiddende i udlandet, at pensionen var skattefri i udlandet, at pensionen var skattefri i Danmark før skatteyders tilflytning til Danmark, at der er tale om en offentlig førtidspension, at skatteyder oplyser sin udenlandske pension til brug for ansøgning, beregning og udbetaling af social pension i Danmark, og at skatteyder oplyser størrelsen på sine udenlandske pensionsudbetalinger. En anmodning om en kommunal bopælsattest (Wohnsitzbescheinigung) uden nærmere oplysning om indkomststørrelse eller art, og som følge af interne schweiziske pensionsregler og dermed ikke danske regler om udbetaling af sociale ydelser, og som derfor, i klagers tilfælde, ikke vil kunne påvirke en eventuel pensionsudbetaling i Danmark eller andre offentlige ydelser, kan naturligvis og på ingen måde finde sammenligning med selvangivelse/oplysning om en skattepligtig udenlandsk indkomst til Skattestyrelsen efter oplysningspligten i skattekontrolloven. Der fremgår ej heller andre oplysninger af indsendte bopælsattest, som, efter vores opfattelse, kan have givet klager en begrundet forventning om, at pensionsudbetalingen på nogen måde var behørigt oplyst og beskattet i Danmark. Vi finder det ligeledes betænkeligt, at klager godt kunne tage aktive skridt mod indhentelse af bopælserklæringen med det formål at få sin udenlandske pension udbetalt, men samtidig fejlede ved ikke at tage kontakt til Skattestyrelsen eller anden rådgiver med henblik på afklaring af de deraf afledte skattemæssige konsekvenser på trods af, at klagers revisor foretog indberetninger til årsopgørelsen for klager i 2019. Dette udgør, efter vores opfattelse, et skærpende forhold. Således tjener SKM2024.117.BR, efter vores opfattelse, ikke som sammenligningsgrundlag for nærværende klagesag, hverken for så vidt angår 1) at pensionen ikke var skattepligtig i udlandet og 2) at myndighederne i et vist omfang havde givet skatteyderen grund til at antage, at oplysningerne ville blive delt med skattemyndighederne. Slutteligt skal vi gøre opmærksom på, at klagers repræsentant på den ene side argumenterer for, at klager var af den klare opfattelse, at pensionsudbetalingen ikke var skattepligtig i Danmark, som følge af rådgivning om skatteretlige konsekvenser i udlandet, hvorfor klager, efter repræsentantens opfattelse, skal anses for at være i god tro og dermed ikke kan have handlet som minimum groft uagtsomt, men på den anden side, at klager var af den opfattelse, at pensionsudbetalingen var blevet korrekt oplyst, som følge af at overførslen var modtaget i klagers bank og som følge af en anmodning om bopælsattest indhentet ved [by1] Kommune, hvorfor klager, efter repræsentantens opfattelse, skal anses for at være i god tro og dermed ikke kan have handlet som minimum groft uagtsomt. Den manglende sammenhæng i repræsentantens forklaringer medfører, efter vores opfattelse, at forholdet ikke er dokumenteret som værende højst simpelt uagtsomt. Gentaget anbringender Udover ovenstående fremgår der, efter vores opfattelse, ikke anbringender i repræsentantens nye bemærkninger til sagen, som ikke fremgår af klageskrivelsen dateret 21. februar 2024, hvorfor vi henviser til vores udtalelse af 4. marts 2024. Hvorvidt klager har søgt rådgivning, og hvad end klagers bevæggrunde var for at hæve og hjemtage sin udenlandske pension, er vurderingen uvedkommende. Den af klager modtagende rådgivning er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ligesom pensionsudbetalingen ville være underlagt dansk beskatning, hvad enten denne blev udbetalt i 2019 eller når klager opnår den endelige pensionsudbetalingsalder. Dertil kommer, at et givent renteniveau i Danmark ingen betydning har for beskatningen af en pensionsudbetaling. Hvorvidt en given indkomst anvendes med det samme i en ”finansiel interesse” eller tilgår en opsparing er beskatningen uvedkommende. Klager har ikke taget de fornødne, aktive skridt mod at søge klarhed over den skatteretlige behandling i Danmark af pensionsudbetalingen på 804.038 kr. Ad) 3. FRISTREGLER I SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 27, STK. 2 EJ OVERHOLDT Vi henviser i det hele til repræsentantens bilag 7, som udgør det af 4. marts 2024 oversendte materiale til Skatteankestyrelsen, dokumentet ”Sagsnotat – person.docx”. Ved vurderingen af, hvorvidt en udenlandsk pension er skattepligtig for en til Danmark fuldt skattepligtig person, er det afgørende efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, og formodningsreglen heri (se henvisning til retsregler i Skattestyrelsens afgørelse af 30. november 2023, afsnit 1.3), at det dokumenteres; hvorvidt den udenlandske pensionsordning er oprettet før eller efter 18. februar 1992, da ordninger oprettet før 18. februar 1992 vil falde ind under skattefritagelsen i pensionsbeskatningslovens § 50 under givne forudsætninger, og hvorvidt indbetalinger på ordningen, såfremt denne var oprettet efter 18. februar 1992, er sket med beskattede eller ikke-beskattede midler. Såfremt indbetalingerne er sket med beskattede midler, vil udbetalinger svarende til indbetalingerne ikke være skattepligtige. Ved Skattestyrelsens gennemgang af oplysninger om en overførsel fra udlandet til en fuldt skattepligtig person i Danmark, følger det naturligt at retsgrundsætningen om officialprincippet, at Skattestyrelsen er forpligtet til at sikre sig, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Skattestyrelsen skal derfor sørge for, at alle relevante oplysninger fremskaffes og inddrages i sagen. Dette gælder både vedrørende de faktiske og de retlige forhold. Den 30. juni 2022 sendte vi et brev til klager med anmodning om oplysninger og materiale vedrørende overførslen fra [virksomhed1]. Fristen for indsendelse af materialet var den 15. august 2022. Fra den 15. august 2022 til 22. september 2022 blev fristen for indsendelse af materiale udskudt ad flere omgange grundet revisors forklaring om gentagen forglemmelse af indsendelse af materialet på trods af, at materialet efter oplysning fra revisor var i hænde. På denne baggrund, og som henvist til af repræsentanten, blev det ved telefonsamtale den 22. september 2022 indskærpet over for revisor, at vi ville udarbejde et forslag om ændring af klagers skatteansættelse på det foreliggende grundlag, såfremt revisor ikke ville indsende materialet. Dette følger som naturlig konsekvens af formodningsreglen og klagers bevisbyrde, som ligger implicit i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5. Se hertil Juridisk Vejledning, afsnit C.A.10.4.2.3.4. Som det fremgår af sagsnotatet, repræsentantens bilag 7, oplyste revisor under telefonsamtalen den 22. september 2022, at han ville indsende materialet. Vi havde på dette tidspunkt, og som følge af revisors forsikringer om snarlig indsendelse af materialet, herunder at materialet allerede var i hænde, ikke en berettiget grund til at tro, at vi ikke ville modtage det efterspurgte materiale. Det bemærkes, at vi endnu ikke på dette tidspunkt var i besiddelse af essentielle oplysninger om pensionsudbetalingen. Oplysninger, som ikke blot skulle afgøre beskatningsgrundlagets størrelse, men hvorvidt der overhovedet var et beskatningsgrundlag til stede. En varsling på dette tidspunkt ville, som følge af revisors forsikringer, være i direkte strid med officialprincippet, hvorfor reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, endnu ikke var påbegyndt. Vi er således og på ingen måde enige i repræsentantens opfattelse, når denne gør gældende, at reaktionsfristen skulle være påbegyndt den 22. september 2022. Revisor sendte efterfølgende en mail af 29. september 2022 vedlagt materiale, herunder udtalelse fra [person3], se dokumentet ”7250 – Bilag A4 – 22 08 11 [person3] statement”, som uden nærmere dokumentation oplyste, at indbetalingerne på pensionsordningen i [virksomhed1] var sket med beskattede midler, og at pensionsudbetalingen fra [virksomhed1] udgjorde nettoopsparing. [person3] er revisor i det tyske revisionsselskab, [virksomhed5], hvorfor udtalelsen fra [person3] uomtvisteligt måtte foranledige yderligere skridt mod indhentelse af bagvedliggende dokumentation for disse udtalelser. Da denne dokumentation endnu ikke var i hænde på daværende tidspunkt, var reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, endnu ikke påbegyndt. På baggrund af ovenstående anmodede vi på ny om materiale ved mail 5. oktober 2022, hvori fristen for indsendelse af det efterspurgte materiale blev angivet til den 28. oktober 2022. Fristen blev efterfølgende udskudt endnu en gang på revisors foranledning, og grundet sagsbehandlers barsel blev fristen udskudt til 30. januar 2023. Da materialet ikke var modtaget fra revisor, sendte vi en rykker ved brev af 9. februar 2023 til klager med revisor som kopimodtager med den begrundelse, at klager således vil blive opmærksom på revisors manglende indsendelse af det lovede materiale. Fristen for indsendelse blev angivet til den 28. februar 2023. Den 28. februar 2023 modtog vi en mail fra revisor med materiale, herunder samme tidligere udtalelse fra [person3]. Derudover oplyste revisor i den pågældende mail, at klager desværre ikke kunne fremskaffe dokumentation for indbetalingerne. Da revisor sendte samme tidligere udtalelse fra [person3] uden yderligere, efterspurgt dokumentation for de frembragte påstande, og ikke mindst oplyste, at dette, trods tidligere gentagne forsikringer, nu ikke var muligt at indhente materialet, er det på dette tidspunkt, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, påbegynder. Ovenstående er i overensstemmelse med Østre Landsrets dom, offentliggjort i SKM2024.557.ØLR, som stadfæster Byrettens dom, offentliggjort i SKM2023.326.BR, omtalt i vores afgørelse af 30. november 2023. Byretten fandt, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt med den begrundelse, at: Skattestyrelsen anmodede ved brev af 9. marts 2021 A om skriftligt at redegøre for og dokumentere, hvad de overførte beløb i 2014 og 2015 vedrørte. Da henvendelsen forblev ubesvaret, rykkede Skattestyrelsen ved brev af 30. marts 2021 for svar med frist til den 12. april 2021. Retten finder, at det først var efter udløb af denne frist, at Skattestyrelsen på baggrund af den manglende dokumentation og redegørelse for overførslerne, kunne vurdere, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skattekontrollovens § 27, stk. 1, nr. 5. Den omstændighed, at der i 2017 som led i projekt "Money Transfer" blev uploadet oplysninger i Skats datawarehouse om indbetalingerne kan ikke føre til at fristen skal regnes fra et tidligere tidspunkt. Skattestyrelsen har således overholdt varslingsfristen, idet varslingsskrivelsen blev fremsendt den 13. april 2021. Herefter var vi nødsaget til at udarbejde et forslag på det foreliggende grundlag efter formodningsreglen i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1. Vi gør opmærksom på, at repræsentanten henviser til LSR.2021.16-1898754. Landsskatterettens afgørelse omhandler ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., hvorefter en ansættelse (endelig afgørelse) skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Det ses ikke, at repræsentanten har påklaget manglende overholdelse af ansættelsesfristen. Repræsentantens begrundelse om klagers manglende anmodning om udskydelse af ansættelsesfristen ses således ikke at være relevant for nærværende klagesag og opfyldelsen af betingelsen om reaktionsfristen. Det er vores opfattelse, at repræsentantens henvisning til Højesterets dom af 13. december 2021, offentliggjort som U.2022.820, ikke er relevant for og sammenlignelig med nærværende klage, da pensionsudbetalingen fra [virksomhed1] endnu ikke er fuldt belyst. I Højesterets dom, U.2022.820, kunne SKAT, ved at sammenholde de oplysninger, som SKAT var i besiddelse af, konstatere, at A´s skatteansættelser var urigtige. Dette er ikke tilfældet i nærværende klagesag. Vi har endnu ikke modtaget dokumentation for, hvornår klagers pensionsordning blev oprettet, ligesom vi endnu ikke har modtaget dokumentation for, hvorvidt indbetalinger på ordningen er sket med beskattede midler. Disse er begge forhold, som vil kunne medføre, at pensionsudbetalingen fra [virksomhed1] er skattefri. Vi bemærker således, at på trods af, at overførslen fra [virksomhed1] beløbsmæssigt modsvares af vores forhøjelse af klagers indkomst, så er den korrekte, skattemæssige behandling af overførslen reelt ikke blevet fremlagt af klager og dennes rådgivere som følge af manglende indsendelse af materiale. Det er således ikke korrekt, når repræsentanten er af den opfattelse, at oplysning om klagers modtagelse af pensionsudbetalingen medfører kundskab, som kan lægges til grund for den skatteretlige behandling uden en forudgående undersøgelse og opfyldelse af officialprincippet, og som kan give kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Overførslen indebærer ikke i sig selv, at denne er skattepligtig uden en nærmere undersøgelse. Se hertil Højesterets dom af 4. september 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR, hvor Højesteret lagde til grund, at: SKAT den 7. december 2010 – hvor de relevante Money Transfer-oplysninger fra den F1-bank forelå i læsbar form – alene havde kundskab om, at skatteyderen havde fået indsat de to beløb på sin konto, og at beløbene var overført af Cayman Islands-selskabet. Disse oplysninger gav ikke i sig selv SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Kundskab herom fik SKAT først ved i forlængelse heraf at have indhentet yderligere oplysninger fra skatteyderen og hans ægtefælle i perioden fra marts til maj 2011. Varslingsfristen var derfor ikke overskredet, da SKAT sendte sin agterskrivelse af 13. juli 2011 til skatteyderen. På baggrund af ovenstående fastholder vi, at vores forslag til ændring af skatteyders skatteansættelse opfylder reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. …” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse skal nedsættes til 0 kr., idet der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”Påstand Der nedlægges påstand om, at skatteansættelsen for 2019 skal nedsættes til det selvangivne. SAGSFREMSTILLING [klager] fraflyttede i 1982 Danmark for at bosætte sig i England. I 1993 flyttede [klager] fra England for at bosætte sig i Schweiz. [klager]s arbejdede i Schweiz, og i den forbindelse blev der løbende foretaget indbeta­linger til en tvungen pensionsopsparing hos det Schweiziske pensionsselskab [virksomhed1] for at imødekomme en række minimumskrav for arbejdstagere i Schweiz. Indbetalingerne blev foretaget af [klager]s arbejdsgiver. I 2008 flyttede [klager] tilbage til Danmark. I forbindelse med at [klager] fyldte 60 år modtog han en orientering fra sin tidligere ar­bejdsgivers revisor i Schweiz, [person3]. [person3] orienterede [klager] om, at [klager] havde mulighed for at få udbetalt sin pension fra Schweiz. Som bilag 2 vedlægges en erklæring fra [person3] af 22. november 2023, hvori [person3] bekræfter, at han tilbage i 2019 rådgav [klager] om, at pensionsmidlerne var frie midler fra en kontant opsparing. På baggrund af rådgivningen fik [klager] den [...] udbetalt et engangsbeløb på CHF 121.902,63 svarende til kr. 804.294,86 fra [virksomhed1] til sin konto. Som bilag 3 vedlægges en attest vedrørende udbetalingen, hvoraf det fremgår, at der er fra­trukket kildeskat i Schweiz, men at der ikke er betalt yderligere i skat i Schweiz. Den 21. september 2023 kontaktede [klager] [virksomhed4] Switzerland med en forespørgsel om­kring [klager] udbetaling på CHF 121.902,63. [virksomhed4] er en international organisation, hvor der blandt andet arbejder revisorer, specialister og konsulenter. Den 13. november 2023 fremsendte [person5], Head of Business Solutions, [Schweiz], fra [virksomhed4] et brev til [klager] (bilag 4). Af bilag 4 punkt nr. 2 fremgår det, at udbetalingen på CHF 121.1902,63 var underlagt schweizisk kildeskat og det indestående på [klager]s konto var derfor nettobeløb, efter fradrag af schweizisk kildeskat. Derudover oplyste [person5] under punkt 3 (bilag 4), at den lovpligtige minimumsalder for pensioner frigivet i Schweiz er 65 år. Engangsudbetalingen til [klager] må anses for en undtagelse til den generelle pensionsregulering. Endeligt fremgår det af bilag 4 punkt sidste afsnit, at [person5] fra [virksomhed4] vurderede følgende: ”Upon your request, we are though, happy to make the following additional professional qualification. Given the above-mentioned circumstance and the complexity and the Swiss pension system, together with the briefing you received from the company auditor before the pay-out, we find it well understandable that you have assumed that the pay-out received was “free cash” and so a net amount freely available to you. Even more so as [virksomhed1] had paid the Swiss source tax to the tax authorities in [Schweiz] before transferring the net lump sum to you [person5] oplyste således i sit brev, at det var deres professionelle vurdering, at [klager] var i den tro, at der ikke skulle betales skat af udbetalingen på baggrund af omstændighederne, herunder selskabets revisor forud for udbetalingen rådgav ham om, at der var tale om frie midler og endeligt idet [virksomhed1] har betalt den Schweiziske kildeskat forud for ud­betalingen til [klager]. ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at fristen i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, ej er overholdt, og at [klager] ikke har handlet groft uagtsomt, hvorfor Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, ikke finder anvendelse. I henhold til skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, kan skatteforvaltningen indtil den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb varsle den skattepligtige om en ændring af skatteansættel­sen. Ansættelsen skulle derfor havde være varslet senest den 1. maj 2023. Skatteforvaltningen sendte ved brev af 4. august 2023 forslag til afgørelse om at ændre [klager] skattepligtige indkomst og den 30. november 2023 fremsendte skatteforvaltningen sin afgørelse, hvor Skatte­styrelsen ændrede [klager] skattepligtige indkomst. Det følger af skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristen i skatteforvaltningsloven § 26 kan en ansættelse af indkomst ændres af Skattestyrelsen, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætlig eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Af Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.8.2.2.2.5 fremgår det: ”Afgrænsningen mellem simpel og grov uagtsomhed ... Om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af borgerens subjektive omstændigheder. Der vil således efter omstændighederne også kunne være grundlag for at anvende bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, i tilfælde, hvor en borger oplyser, at han/hun ikke kender til reglerne eller anser reg­lerne for at være særlig komplicerede. ... Om en borger eller nogen på dennes vegne har handlet mindst groft uagtsomt, og Skatteforvaltningen dermed kan ændre ansættelsen i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er altid en konkret vurdering ud fra de konkrete omstændigheder i den konkrete sag.” … Det er således altid en konkret vurdering ud fra de konkrete omstændigheder i forhold til, om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt. I Landsskatterettens afgørelse journalnr. 17-0987183, havde Klager, som var dansk statsborger, arbejdet og boet i Schweiz i perioden fra 1996 til 1999 og igen i perioden 2002 til 2012, hvor hun havde opsparet en pensionsordning i Schweiz. Klageren fik henholdsvis den 22. maj 2012 og den 3. august 2012 udbetalt disse to pensionsord­ninger. Klager havde inden hun flyttede tilbage til Danmark telefonisk fået oplyst af Skattestyrel­sen (SKAT), at der ikke skulle betale skat af pensionerne fra Schweiz. Derudover havde klageren været rådgivet af en revisor, som heller ikke havde oplyst, at der skulle være nogen grund til at betale skat af pensionen. Landsskatteretten fandt i dette tilfælde, at det at klageren telefonisk havde oplyst SKAT om ud­betalingerne samt telefonisk havde fået besked om, at hun ikke var skattepligtig heraf, kunne ikke tillægges betydning ved vurderingen af, om klageren havde handlet groft uagtsomt, idet hun ikke havde fremlagt nogen dokumentation herfor. I dette konkrete tilfælde har [klager] fremlagt dokumentation for, at han har handlet i god tro, idet selskabets revisor [person3] i sin erklæring af 22. november 2023, har bekræftet, at [person3] tilbage i 2019 rådgav [klager] om, at midlerne var frie midler og stammede fra en kontant opsparing, og der således ikke skulle betales skat, hvorfor [klager] må anses for at havde været i god tro omkring at midlerne var frie midler, da oplysningen stam­mede fra selskabets revisor. Ydermere er det blevet bekræftet af [person5], Head of Business Solutions, fra [virksomhed4] Switzerland, at [klager] bør anses for at havde handlet i god tro på baggrund af alle omstændig­hederne omkring udbetalingen. [klager] kan således ikke anses for at havde handlet groft uagtsomt. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ” … Påstanden fastholdes. Det bemærkes, at siden indleveringen af klagen er SKM2024.117.BR blevet offentliggjort, hvor retten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt, idet der ikke fo­relå grov uagtsomhed. Dommen fra byretten er sammenlignelig med denne konkrete sag. I SKM2024.117.BR havde en skatteyder modtaget udenlandske pensionsydelser, mens vedkom­mende var bosat i udlandet. Hun betalte ikke skat af pensionsydelserne i udlandet. I 2004 flyttede skatteyderen tilbage til Danmark og modtog fortsat de i udlandets udbetalte pen­sionsydelser. Skatteyderen selvangav ikke pensionsydelserne. Retten fandt, at skatteyderen, særligt som følge af beløbenes størrelse, burde have selvangivet pensionen eller havde undersøgt forholdende nærmere, men efter en samlet vurdering fandt ret­ten ikke, at dette kunne bebrejdes skatteyderen i nogen særlig eller stærk grad. Retten lagde blandt andet vægt på, at pensionen ikke var skattepligtig i udlandet, og at myndig­hederne i et vist omfang havde givet skatteyderen grund til at antage, at oplysningerne ville blive delt med skattemyndighederne, hvis dette måtte anses for relevant. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var derfor ikke opfyldt, idet der ikke forelå grov uagtsomhed. Det samme bør anses at være tilfældet i denne konkrete sag. Det er dokumenteret, at udbetalingen til [klager] ville havde været ”frie midler” altså ikke skattepligtige i Schweiz. [klager] har således også antaget at udbetalingen var skattefri i Danmark. Derudover har [klager] indsat udbetalingen i sin [finans3], og [klager] har været af den opfattelse, at beløbet automatisk blev indberettet af banken, idet ens indestående i banken fremgår af årsopgørelsen. Desuden fremgår det af Skattestyrelsens udtalelse af 4. marts 2024, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at det er en skærpende omstændighed, at [klager] har modtaget indkomst fra udlandet. Det kan oplyses, at [klager] ikke har modtaget indkomst fra Schweiz, idet der var tale om en overførsel af ”frie midler”. Yderligere kan det oplyses, at forud for udbetalingen fra Schweiz var det en betingelse fra [virksomhed1], at udbetalingen blev anmeldt til [by1] Kommune. Udbetalingen blev derfor anmeldt således at [by1] Kommune var orienteret om udbetalingen, hvorfor [klager] var af den overbevisning, at oplysningen ligeledes ville blive delt med skattemyndig­hederne, hvis dette var relevant. Hvis [klager] var af den opfattelse, at han var skattepligtig til Danmark af udbetalingen, ville han ikke havde anmodet om at få pengene udbetalt. På baggrund af SKM2024.117.BR samt det allerede fremviste dokumentation bør [klager] uagtsomhed ikke betegnes som grov uagtsomhed, hvorfor skatteforvaltningens loven § 27, stk. 1, nr. 5, ikke kan anses for opfyldt. …” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 17. september 2024 fremsat følgende supplerende bemærkninger. ”… SAGENS PROBLEMSTILLING Tvisten i denne sag er, hvorvidt [klager] har handlet groft uagtsomt ved i 2019 at have fået udbetalt et engangsbeløb på CHF 121.902,63 svarende til kr. 804.294,86 fra [virksomhed1] til sin konto hos [finans1] i Danmark. Derudover er tvisten om Skattestyrelsen har overholdt fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. FRISTREGLER IKKE OVERHOLDT FRISTOVERSKRIDELSE AF SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 26, STK. 1 I henhold til skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, kan skatteforvaltningen indtil den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb varsle den skattepligtige om en ændring af skatteansættelsen. Ansættelsen skulle derfor havde være varslet senest den 1. maj 2023. Skatteforvaltningen sendte ved brev af 4. august 2023 forslag til afgørelse om at ændre [klager] skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen har således ikke overholdt fristen i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Som bilag 5 vedlægges en tidslinje over forløbet vedrørende skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Det fremgår af dokumenterne fra aktindsigten, at Skattestyrelsen den 17. september 2020 modtog en orienteringen fra Money Transfer vedrørende overførelsen af kr. 804.038,91 svarende til CHF 121.877,63 (bilag 6). Det bemærkes, at det af Skattestyrelsens sagsnotat vedlagt som bilag 7, fremgår, at Skattestyrelsen først opstarter [klager] skattesag den 30. juni 2022. Derudover fremgår der intet om at [klager] anses for at havde udvist grov uagtsomhed i perioden mellem den 30. juni 2022 og 27. juli 2023. Af bilag 7 fremgår det ligeledes, at Skattestyrelsen den 13. april 2023 sender en mail til [klager] revisor, med orientering om, at materialegennemgang forventes at påbegyndes umiddelbart efter den 1. maj 2023, som også er fristen i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, for Skattestyrelsen til at ændre [klager] ansættelse. Skattestyrelsen har således haft god tid til at ændre [klager] skatteansættelse inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og det er påfaldende, at først når fristen i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, er udløbet henviser Skattestyrelsen til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 og stk. 2, som kræver grov uagtsomhed. IKKE HANDLET GROFT UAGTSOMT … [klager] forklarede på mødet med Skatteankestyrelsen, at han fraflyttede Danmark tilbage i 1982 i forbindelse med udlandsstudier og som en del af en efterfølgende international erhvervskarriere, bosatte [klager] sig i Schweiz i 1993. Gennem årene har [klager] arbejdet som international rådgiver og valgte med baggrund i denne indsigt at blive medinvestor i 2 virksomheder med fokus på ældrepleje med en løsning af store og prekære arbejdsmiljøproblemer på sygehusene i forhold til intern transport af tunge vogne, herunder sygesenge. [klager] investeringer og efterfølgende finansielle støtte til virksomhederne blev foretaget med basis i en fri formue optjent i de forudgående år. Nærhed til og et tæt samarbejde med de danske kommuner og sygehuse førte til, at virksomhederne etablerede danske driftsdatterselskaber og over årene blev tilstedeværelse i Danmark tiltagende vigtig. På foranledning af selskabernes banker, Vækstfonden og de tilkomne væsentlige danske investorer valgte [klager] at flytte tilbage til Danmark i 2008. [klager] har således investeret en stor del af sin livsopsparing og frivilligt underlagt sig dansk skattepligt i sin bestræbelse på at skabe virksomheder og arbejdspladser i Danmark. I foråret 2019 blev [klager] kontaktet af sin rådgiver i Schweiz [person3], Revisor & Treuhand i [Schweiz]. [person3] oplyste, at [klager] havde en opsparet kapital stående hos [virksomhed1] i Schweiz, som ville kunne disponeres frit, per [klager] 60-års fødselsdag, den [...]. Revisor [person3] oplyste i denne forbindelse, at kapitalen bestod af fuldt beskattede, frie midler, som kunne udbetales til en konto efter [klager] valg, i Schweiz, Danmark eller andet. Revisor [person3] bemærkede samtidig, at det ikke gav mening for [klager] at lade kapitalen indestå hos [virksomhed1], idet afkastet var tæt på nul og administrationsgebyrer, omkostninger til revision etc. ville overstige afkastet på kapitalen og erodere den relativt lille kapitalsum betydeligt over de kommende år. Revisor [person3]s anbefaling var derfor, at [klager] skulle udnytte adkomsten til udbetaling af kapitalen per [...]. I marts 2019, forud for endelig beslutning om hjemtagning af den frie kapital, henvendte [klager] sig til [by1] Kommune for at anmelde udbetalingen og opnå den af [virksomhed1] krævede stemplede erklæring, med bekræftelse af [klager] faste bopæl i [by1] Kommune. Det var en betingelse fra [virksomhed1], at udbetalingen blev anmeldt forlods til og attesteret af [by1] Kommune. [by1] Kommune blev på denne måde orienteret fuldt ud om udbetalingen og attesterede ved stempling af papirerne fra [virksomhed1] [klager] oplysning til kommunen om sagen. Kommunen tog og beholdt en kopi af sagen. Derfor var [klager] af den overbevisning, at sagen hermed var anmeldt behørigt og, at kommunen ville dele de anmeldte oplysninger med andre offentlige myndigheder, herunder Skattestyrelsen, hvis dette var relevant. Som bilag 8 vedlægges dokumentation for, at [klager] anmeldte udbetalingen til [by1] Kommune. Af bilag 8, fremgår det, at [by1] Kommune den 14. marts 2019 satte sit stempel på dokumenterne og afgav den nødvendige erklæring om [klager] faste bopæl til opfyldelse af betingelsen fra [virksomhed1] for udbetaling af den opsparede kapital. Med baggrund i ovenstående var det [klager] klare overbevisning, at alle formalia var på plads og, at kapitalen kunne overføres til dansk bankkonto som fri formue. Grundlaget for denne antagelse og [klager] gode tro i forholdet er efterfølgende, på initiativ af og bekostet af [klager], genbekræftet af det internationalt anerkendte revisionsfirma [virksomhed4] jf. bilag 4. Havde [klager] ikke været fast overbevist om at den omhandlede kapital frit og uden skattetilsvar kunne overføres til dansk bank, havde [klager] valgt at lade kapitalen indestå hos [virksomhed1]. På udbetalingstidspunktet var renten på indestående i dansk bank negativ. Derudover havde [klager] solgt sit hus og dermed frigjort midler til betaling af store kautioner stillet af [klager] i forhold til dennes investeringer i de 2 danske selskaber. Afledt heraf havde [klager] på tidspunktet for hjemtagning af den frie kapital fra Schweiz ikke nogen finansiel interesse i at modtage kapitalen. Kapitalen blev hjemtaget med baggrund i råd fra Revisor [person3] og var endvidere motiveret i [klager] ønske om at have helt klare forhold i Danmark, forud for en kommende pensionering. Den omhandlede kapital var det sidste element i forhold til dette. Alt er foregået i fuld åbenhed og med viden om og tillid til, at alle indbetalinger og formueoplysninger blev oplyst til Skattestyrelsen fra dansk bank og derfor indgår i [klager] formueopgørelse. Rationalet for udbetaling og overførsel af den omhandlede kapital er alene til stede under antagelse af fuld skattefrihed, uden hvilken overførslen ikke giver mening. [klager] har entydigt handlet i god tro og i fuld åbenhed omkring alle forhold. [klager] kan således ikke anses for at havde handlet groft uagtsomt. I SKM2024.117.BR havde en skatteyder modtaget udenlandske pensionsydelser, mens vedkommende var bosat i udlandet. Hun betalte ikke skat af pensionsydelserne i udlandet. I 2004 flyttede skatteyderen tilbage til Danmark og modtog fortsat de i udlandets udbetalte pensionsydelser. Skatteyderen selvangav ikke pensionsydelserne. Retten fandt, at skatteyderen, særligt som følge af beløbenes størrelse, burde have selvangivet pensionen eller havde undersøgt forholdende nærmere, men efter en samlet vurdering fandt retten ikke, at dette kunne bebrejdes skatteyderen i nogen særlig eller stærk grad. Retten lagde blandt andet vægt på, at pensionen ikke var skattepligtig i udlandet, og at myndighederne i et vist omfang havde givet skatteyderen grund til at antage, at oplysningerne ville blive delt med skattemyndighederne, hvis dette måtte anses for relevant. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var derfor ikke opfyldt, idet der ikke forelå grov uagtsomhed. Det samme bør anses at være tilfældet i denne konkrete sag. Det er dokumenteret, at udbetalingen til [klager] ville havde været ”frie midler” altså ikke skattepligtige i Schweiz. [klager] har således også antaget at udbetalingen var skattefri i Danmark. Derudover har [klager] indsat udbetalingen i sin [finans3], og [klager] har været af den opfattelse, at beløbet automatisk blev indberettet af banken, idet ens indestående i banken fremgår af årsopgørelsen og endelig har [klager] henvendt sig til [by1] Kommune i forbindelse med overførelsen, jf. ovenstående. På baggrund af SKM2024.117.BR samt det allerede fremviste dokumentation kan [klager] handlinger ikke betegnes som grov uagtsomhed, hvorfor skatteforvaltningens loven § 27, stk. 1, nr. 5, ikke kan anses for opfyldt. 3. FRISTREGLER I SKATTEFORVALTNINGSLOVEN § 27, STK. 2 EJ OVERHOLDT I henhold til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., kan en ansættelse kun foretages i de stk. 1, nævnte tilfælde, hvis den varsles af skatteforvaltningen senest 6 måneder efter at Skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26. Som bilag 9 vedlægges tidslinje vedrørende skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt. Senest den 30. juni 2022 har Skattestyrelsen fået kundskab om, at [klager] har modtaget kr. 804.039,91 (CHF 121.902,63) ved bankoverførelse, da Skattestyrelsen samme dag anmoder om oplysninger omkring netop denne overførelse. Derfor har Skattestyrelsen således fået kundskab til overførelsen senest den 30. juni 2022, og hvis Skattestyrelsen ikke havde fået yderligere oplysninger efter dette tidspunkt, ville den 30. juni 2022, således kundskabstidspunkt efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt. Af sagsnotat (bilag 7) fremgår det, at der den 22. september 2022 var dialog mellem Skattestyrelsen og revisor, hvor Skattestyrelsen til revisor oplyste, at: ”Revisor blev orienteret om, at der vil blive udarbejdet et forslag i næste uge, hvis materialet stadig ikke er modtaget, eller hvis revisor endnu engang ikke tager kontakt og oplyser om, at besvarelsen er forsinket.” Skattestyrelsen må derfor på dette tidspunkt anses for at havde tilstrækkeligt informationer til at træffe afgørelse om beskatning af overførelsen af kr. 804.039,91 (CHF 121.902,63). Kundskabstidspunktet i henhold til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, må derfor senest være den 29. september 2022, og da Skattestyrelsen varsler sin afgørelse om netop beskatning af overførelsen af kr. kr. 804.039,91 (CHF 121.902,63) den 4. august 2023, er der således forløbet mere end 6 måneder fra den 29. september 2022, og fristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 er derfor ikke overholdt. Det bemærkes, at der i perioden fra den 29. september 2022 og frem ikke bibringes nye oplysninger, som ville have ændret Skattestyrelsens forslag/varsling om beskatning af kr. 804.039,91 (CHF 121.902,63). At Skattestyrelsen i perioden fra den 22. september 2022 og frem af egen drift anmoder om yderligere oplysninger, som ikke bliver tilvejebragt, medføre ikke at kundskabstidspunktet i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, foreligger på et senere tidspunkt end den 29. september 2022. Dette underbygges netop af Højesterets dom gengivet i U2022.820H. I dommen havde A udvist grov uagtsomhed ved at undlade at reagere på de urigtige skatteansættelser, og dette havde medført, at hendes skatteansættelser blev urigtige. Betingelserne i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, var derfor opfyldt. Af præmisserne fra Højesteret fremgår det, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT (nu Skattestyrelsen) er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Højesteret lagde vægt på, at SKAT alene ved at sammenholde oplysningerne i årsopgørelserne, registreringerne i værdipapirsystemet og indberetningerne fra [finans3] kunne konstatere, at A’s skatteansættelse var urigtige. Højesteret tiltrådte på den baggrund, at varslingen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke var overholdt. I nærværende tilfælde havde Skattestyrelsen kundskab til overførelsen af kr. 804.039,91 (CHF 121.902,63) første gang den 17. september 2020 via Money Transfer (bilag 5 og bilag 6). Derudover er det dokumenteret, at Skattestyrelsen havde kundskab til overførelsen før den 30. juni 2022, hvor Skattestyrelsen spurgte ind til denne overførelse, og i sit eget sagsnotat anførte Skattestyrelsen den 22. september 2022, at det ville blive udarbejdet et forslag (om beskatning), hvis ikke der kom andet materiale. Der er ikke kommet andet materiale, hvorfor fristen er sprunget. Udover afgørelsen fra Højesteret citeret ovenfor underbygges dette også af Landsskatterettens afgørelse i LSR2021.16-1898754. I denne sag anmodede skatteyderen om fristforlængelse vedrørende indsendelse af materiale. Landsskatteretten fandt, at ansættelsesfristen er absolut for myndigheden, og at myndighederne ikke af egen drift kan forlænge fristen. Landsskatteretten fandt ud fra det oplyste, at det ikke var godtgjort, at klageren og repræsentanten havde anmodet om at få udsat ansættelsesfristen for så vidt angår ansættelsen for indkomståret og forhøjelsen var ikke gennemført rettidigt. Dette må ligeledes være tilfældet her – der er ikke anmodet om udsættelse af fristen fra [klager] eller revisor. Skattemyndigheder kan ikke af egen drift forskyde kundskabstidspunktet i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, blot fordi Skattemyndighederne anmoder om yderligere materiale. Forslaget af 4. august 2023 bygger alene på oplysninger der forelå før den 30. juni 2022 – og allersenest den 29. september 2022, hvorfor Skattestyrelsen må anses at have kundskab på dette tidspunkt. Fra den 29. september 2022 og frem til varslet afsendt den 4. august 2023 er der forløbet over 10 måneder, og fristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 på 6 måneder er således ikke overholdt. 4. OPSUMMERING Fristregler ikke overholdt § 26 Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, er ikke overholdt, idet Skattestyrelsen ikke har varslet en ændring i [klager] skatteansættelsen inden den 1. maj 2023. [klager] kan ikke anses at havde handlet groft uagtsomt efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Det bemærkes, at Skattestyrelsen i sit sagsnotat på intet tidspunkt før den 3. august 2023 – henviser til grov uagtsomhed. Det er således påfaldende, at først efter ansættelsesfristens udløb henvises der til grov uagtsomhed. [klager] var blevet oplyst, at der var tale om frie midler, hvorfor [klager] i god tro har fået pengene indbetalt på en dansk bankkonto. [klager] har oplyst [by1] Kommune, at han ville modtage udbetalingen, og [by1] Kommune har kvitteret herfor. Yderligere er indbetalingen indsat på en dansk bankkonto. Hvis [klager] havde været det mindste i tvivl, ville han havde ventet med at få pengene udbetalt. [klager] har således ikke handlet groft uagtsomt. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt. Såfremt [klager] mod forventning anses for at havde handlet groft uagtsomt, et det vores opfattelse at fristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1 pkt. ikke er overholdt. Skattestyrelsen har kendskab til overførelsen af kr. kr. 804.039,91 (CHF 121.902,63) allersenest den 30. juni 2022, hvor Skattestyrelsen anmoder om oplysninger og senest den 29. september 2022, hvor der ikke fremkommer yderligere oplysninger. …” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til stadfæstelse af den påklagede afgørelse. Sagen omhandler, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage indkomståret 2019 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, samt om Skattestyrelsen har overholdt varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Faktiske forhold Sagen udspringer af Skattestyrelsens projekt ”Money Transfer”. I sagen har Skattestyrelsen, med tilladelse fra Skatterådet, indhentet oplysninger om pengeoverførsler til og fra udlandet. Klager har den [...] modtaget en pensionsudbetaling på i alt 804.038 kr. fra en konto i Schweiz tilhørende [virksomhed1]. Klager har ikke oplyst told- og skatteforvaltningen om beløbet. Klager fraflyttede Danmark den 16. august 1982. Klager har oplyst at have været bosiddende i Schweiz i perioden 1993-2008. Klager har siden den 19. december 2008 været registreret med bopæl i Danmark, og har siden da været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark. Skattestyrelsen har forhøjet klagers personlige indkomst med i alt 804.038 kr. i indkomståret 2019. Skattestyrelsen har genoptaget klagers skatteansættelse for indkomståret 2019 efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Klager har nedlagt påstand om, at klager ikke har handlet groft uagtsomt, hvorfor skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke finder anvendelse. Klager har tillige nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen ikke har overholdt 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Skattestyrelsens begrundelse Grov uagtsomhed Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Da Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 4. august 2023, er fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2019 overskredet. Det fremgår dog af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det er fortsat Skattestyrelsens vurdering, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt. Vi lægger blandt andet vægt på, at klager har modtaget et beløb af en betydelig værdi fra en udenlandsk pensionsordning i Schweiz, som klager ikke har oplyst til skattemyndighederne. Klager har ved undladelse heraf bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på ufuldstændigt grundlag. Klager har ikke forsøgt at søge rådgivning om den skattemæssige behandling af udbetalingen i Danmark. Dette forhold forstærkes af, at klager var hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS, hvor klagers revisor [person4] også var revisor i året for pensionsudbetalingen, og desuden også udarbejdede klagers oplysningsskema for 2019. Klager havde således professionel rådgivning til rådighed, som klager valgte ikke at gøre brug af. Klager har forklaret at have søgt rådgivning hos en schweizisk revisor, men Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke i den forbindelse har fået en afklaring af beskatningen i Danmark. Det skal også bemærkes, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, omfatter den skattepligtige eller nogen på deres vegne (vores kursiv og understregning), hvorfor rådgivningen i Schweiz ikke kan bevirke, at der ikke er handlet groft uagtsomt. Klager er af den opfattelse, at klager ikke har handlet groft uagtsomt, idet klager henvendte sig til [by1] Kommune vedrørende udbetalingen for at opnå en stemplet erklæring med bekræftelse af klagers bopæl. Det skal hertil bemærkes, at erklæringen var et krav fra de schweiziske myndigheder for at kunne udbetale pensionen, og det derfor er vores opfattelse, at klagers henvendelse alene skete i kraft heraf. Desuden skal det bemærkes, at der ikke af erklæringen fremgår nærmere oplysninger om indkomststørrelse eller -art. Skattestyrelsen fastholder således, at erklæringen ikke kan have givet klager en begrundet forventning om, at pensionsudbetalingen var behørigt oplyst og beskattet i Danmark. Klager har gjort gældende, at udbetalingen ville have været skattefri i Schweiz, hvorfor klager var af den opfattelse, at udbetalingen også var skattefri i Danmark. Dette står dog i modsætning til den fremlagte mail af 15. november 2023 fra klagers revisor, hvoraf fremgår, at pensionsselskabet har betalt den schweiziske kildeskat før udbetalingen til klager. På baggrund af ovenstående fastholder Skattestyrelsen således, at klager har handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt. Ud over ovenstående henviser vi til begrundelserne som anført i den påklagede afgørelse samt Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 4. marts 2024 og 27. februar 2025, der fastholdes i deres helhed. Varslingsfristen Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1, nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen. fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. SKM2018.481.HR. Skattestyrelsen sendte den 30. juni 2022 et brev til klager med anmodning om oplysninger og materiale vedrørende overførslen. Fristen var den 15. august 2022. Fra den 15. august 2022 til den 22. september 2022 blev fristen udskudt af flere omgange. Ved telefonsamtale med klagers repræsentant den 22. september 2022 gjorde Skattestyrelsen opmærksom på, at såfremt repræsentanten ikke sendte materialet, så ville der blive udarbejdet et forslag til afgørelse, hvilket er en naturlig konsekvens af formodningsreglen og klagers bevisbyrde, der ligger implicit i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5. På dette tidspunkt havde Skattestyrelsen ikke modtaget materialet, og var derfor ikke i besiddelse af essentielle oplysninger om pensionsudbetalingen. Da klagers repræsentant havde forsikret Skattestyrelsen om, at det efterspurgte materiale nok skulle sendes, ville en varsling således være i strid med officialprincippet, og reaktionsfristen var derfor ikke påbegyndt allerede den 22. september 2022. Klagers repræsentant sendte materiale den 29. september 2022, herunder en udtalelse, der uden nærmere dokumentation oplyste, at indbetalingerne til pensionsordningen var sket med beskattede midler. Da den bagvedliggende dokumentation for udtalelsen ikke var fremlagt, var Skattestyrelsen endnu ikke i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en ansættelse. Reaktionsfristen var derfor ikke påbegyndt den 29. september 2022. Skattestyrelsen anmodede herefter om nyt materiale den 5. oktober 2022. Fristen for indsendelse blev udskudt til den 30. januar 2023. Materialet blev ikke modtaget, hvorfor der blev sendt en rykker den 9. februar 2023, hvorefter fristen var den 28. februar 2023. Den 28. februar 2023 sender klagers repræsentant en mail, hvoraf fremgår, at det ikke har været muligt at fremskaffe dokumentation for indbetalingerne. Det er således først den 28. februar 2023, at Skattestyrelsen på baggrund af den manglende dokumentation og redegørelse, kunne vurdere, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Dette er også i overensstemmelse med bl.a. SKM2024.557.ØLR og SKM2017.473.BR, hvor det blev fastslået, at reaktionsfristen løb fra udløbet af fristen for Skattestyrelsens/SKATs sidste materialeindkaldelse. Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 4. august 2023, hvorfor det fortsat er Skattestyrelsens vurdering, at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt. Klagers repræsentant anmodede den 13. oktober 2023 om udsættelse af ansættelsesfristen således, at denne blev forlænget til 1. december 2023, hvilket Skattestyrelsen imødekom. Da Skattestyrelsens endelige afgørelse blev truffet den 30. november 2023, er ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., således også overholdt. …” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Under henvisning til Skatteankestyrelsens brev af 11. april 2025 bemærkes, at forslaget til afgø­relse bestrides. Grov uagtsomhed Det bemærkes, at Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse finder, at [klager] har handlet groft uagtsomt alene fordi [klager] ikke har selvangivet udbetalingen. Der er ikke anført andre momenter, som indikerer, at [klager] har handlet groft uagt­somt. Hvis det skulle forholde sig således, at en forkert selvangivelse alene er groft uagtsomt, vil det betyde, at de ordinære fristregler i skatteforvaltningsloven § 26 de facto være gjort illusoriske, da en forkert selvangivelse – og dermed grov uagtsomhed – altid vil medføre mulighed for eks­traordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. En forkert selvangivelse er i sig selv ikke groft uagtsomt, og hvis man fra Skatteankestyrelsen vil statuere grov uagtsomhed, bør man konkret angive, hvilke momenter, der medfører grov uagtsomhed udøver den forkerte selvangivelse, hvilket Skatteankestyrelsen ikke har gjort. Det fastholdes, at der ikke foreligger grov uagtsomhed, hvorfor der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse. Kundskabstidspunktet I sit forslag til afgørelse anføres det, at kundskabstidspunktet for Skattestyrelsen først er den 28. februar 2023, hvor Klagers repræsentant endnu engang anfører, at der ikke kan fremskaffes yderligere materiale. Skatteankestyrelsen lægger i den forbindelse vægt på, at blanket 07.062 ikke er fremsendt. I den forbindelse bemærkes, at man ikke kan vende kundskabstidspunktet til det det tidspunkt, hvor man ikke får yderligere oplysninger, og i dette tilfælde forekommer det helt absurd, at der lægges vægt på, at en blanket, som man af gode grunde ikke kan indsende, ikke er blevet ind­sendt. Som det fremgår af Skattestyrelsens sagsnotat (bilag 7), anfører Skattestyrelsen allerede den 22. september 2022, at Skattestyrelsen ville udarbejde et forslag til afgørelse, hvis ikke der modtages yderligere materiale. Det må deraf konkluderes, at Skattestyrelsen på dette tidspunkt havde fået kundskab til alle re­levante forhold, da det i modsatte fald, må anses som en usaglig trussel, at Skattestyrelsen vil fremsende et forslag på ufyldestgørende grundlag. Efter den 22. september 2022 er der ikke fremsendt yderlige materiale i forhold til spørgsmålet om beskatning af pensionsudbetalingen. Alt det yderligere nye materiale vedrørende andre forhold – herunder spanske forhold – hvilket ikke er en del af nærværende sag, og disse forhold blev frafaldet under ligningssagen. Den 22. september 2022 var Skattestyrelsen fuldt ud oplyst i forhold til spørgsmålet om beskat­ning af pensionsudbetalingen, og Skattestyrelsen kunne på dette tidspunkt have fremsendt for­slag til en ændring af indkomståret 2019 efter de ordinær fristregler i skatteforvaltningsloven § 26. At Skattestyrelsen afstår fra dette, og i stedet for først fremsender forslag til afgørelse den 4. august 2023 – altså mere end 10 måneder efter kundskabstidspunktet – kan kun anses som ud­tryk for langsommelig sagsbehandling hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen kunne indenfor de ordinære ligningsfrister have fremsendt forslag til afgørelse vedrørende beskatning af pensionsudbetalingen for indkomståret 2019 allerede i september 2022, og det havde således ej heller været en betingelse, at der forelå grov uagtsomhed, hvilket først bliver relevant efter den 1. maj 2023. Kundskabstidspunktet er det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen kunne træffe en afgørelse vedrø­rende pensionsudbetalingen, og dette kunne Skattestyrelsen ifølge sit eget sagsnotat allerede i september 2022, hvor Skattestyrelsen ”truede” med dette. Sagen må derfor anses for at være belyst tilstrækkeligt allerede i september 2022, hvorfor det således var for sent efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, når der forløb mere end 6 måne­der fra kundskabstidspunkt i september 2022 og indtil forslaget til afgørelse blev fremsendt i au­gust 2023. …” Indlæg under retsmødet Klagerens repræsentant fastholdt påstanden og gennemgik og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og de på retsmødet udleverede to domme. Skattestyrelsen indstillede, at afgørelsen stadfæstes. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse for indkomståret 2019 er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2. Landsskatteretten skal således tage stilling til, om klageren ved at undlade at oplyse om pensionsudbetalingen i indkomståret 2019 på 804.038 kr. forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelsen på et urigtigt grundlag. I givet fald er spørgsmålet herefter, om ansættelsen er varslet af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at styrelsen var i besiddelse af de oplysninger, der dannede grundlag for varslingen. Retsgrundlaget Følgende fremgår af skattekontrollovens § 2 (lov nr. 1535 af 19. december 2019): ”Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog §§ 3 og 4, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejerbolig, jf. dog stk. 2. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet.” Af skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 fremgår: ”Ordinær ansættelse § 26 Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. … Ekstraordinær ansættelse § 27 Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: … 5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er en videreførelse af den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 6. Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, lovforslag nr. 192 af 4. marts 1999, § 1, nr. 20, at bestemmelsens anvendelse ikke forudsætter, at der er begået et strafbart forhold, men at der er udvist mere end almindelig uagtsomhed af den skattepligtige eller dennes repræsentant, typisk i forbindelse med opfyldelsen af selvangivelsespligten. Det fremgår af Østre Landsrets dom af 19. december 2023, offentliggjort i SKM2024.140.ØLR, at kundskabstidspunktet ikke indtræffer, før skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der - med fristafbrydende virkning - kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse, og at et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt - med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede afgørelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse - at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen. Byrets dom af 23. april 2014 offentliggjort i SKM2014.565.BR, omhandlede manglende selvangivelse af bestyrelseshonorar. Beløbet var beskattet i Schweiz. Klageren var økonomidirektør i en større virksomhed. Retten fandt, at det måtte tilregnes skatteyderen som i hvert fald groft uagtsomt, at hans skatteansættelse blev foretaget på et ufuldstændigt grundlag. Retten lagde i den forbindelse vægt på skatteyderens uddannelse og stilling samt på, at der var tale om ikke ubetydelige beløb modtaget over en længere årrække. Retten fandt desuden, at skatteyderen burde have søgt spørgsmålet om beskatning afklaret eventuelt ved henvendelse til en person med indsigt i danske skatteregler. Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren var i indkomståret 2019 fuldt skattepligtig til Danmark og oplysningspligtig i medfør af dagældende skattekontrollovs § 2, stk. 1, 1. pkt. Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at klageren for indkomståret 2019 har fået udbetalt 804.038 kr. fra [virksomhed1] i Schweiz, som er indsat på klagerens bankkonto i [finans1], og at klageren er skattepligtig heraf. Sagen angår herefter alene, om klageren har handlet groft uagtsomt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og om Skattestyrelsen har overholdt varslingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Skattestyrelsen har udsendt varsel om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2019 den 4. august 2023 og dermed efter udløbet af fristen for ordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., for indkomståret 2019, som udløb den 1. maj 2023. Ansættelsesændringen for indkomståret 2019 kan derfor alene gennemføres, hvis betingelserne for at foretage ansættelsesændringen efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Klageren har ikke selvangivet det udbetalte beløb fra [virksomhed1], som klageren modtog, efter at den fulde skattepligtigt til Danmark var indtrådt. Indkomsten fra pensionsudbetalingen skulle derfor have været selvangivet af klageren, og retten finder, at klagerens undladelse heraf har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget skatteansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Klageren var som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2019 forpligtiget til at oplyse om al indkomst, uanset om hele eller dele af indkomsten var fritaget for skattetræk efter dansk lovgivning eller bilaterale aftaler til undgåelse af dobbeltbeskatning. Skattestyrelsen har flere gange anmodet klageren om at fremlægge materiale til brug for en korrekt ansættelse. Repræsentanten har oplyst, at det var dennes opfattelse, at henvendelsen til [by1]s Kommune ville blive videreindberettet til de offentlige myndigheder, hvilket tillige var gældende for indsætningen på klagerens bankkonto i [finans1]. Klagerens henvendelse til [by1] Kommune skete alene skete i kraft af de krav, som blev stillet fra de schweiziske myndigheder til, at pensionen kunne udbetales. Der fremgår ingen beløbsmæssig angivelse på attestationen fra [by1] Kommune. Indberetningen fra klagerens bank vedrører klagerens samlede indestående i banken og angiver ikke specifikt udbetalingen fra [virksomhed1] Herudover har klageren alene indhentet udenlandsk rådgivning, som er givet på baggrund af gældende lovgivning i Schweiz. Klageren har ikke rettet henvendelse til de danske skattemyndigheder. Under disse omstændigheder, hvor klageren har undladt at oplyse om udbetalingen fra [virksomhed1], finder retten, at det kan tilregnes klageren som i hvert fald groft uagtsomt, at skatteansættelsen blev foretaget på et forkert og ufuldstændigt grundlag. Betingelsen for at anvende bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor opfyldt. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen først ved mail af 28. februar 2023 fra klagerens repræsentant endeligt fik afklaret, at dokumenterne ikke kunne fremskaffes, og at klagerens repræsentant ikke alternativt ville fremsende blanket 07.062. Da varsel om ændring i skatteansættelsen er udsendt den 4. august 2023, er reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., opfyldt. Repræsentanten har i forbindelse med det fremsendte forslag til afgørelse af 4. august 2023, jf. mail af 13. oktober 2023, anmodet om, at 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., blev forlænget frem til den 1. december 2023. Da afgørelsen er truffet den 30. november 2023, er ansættelsesfristen tillige opfyldt. Betingelserne for ekstraordinær ansættelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019 er dermed opfyldt. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.