Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar for frisørsalon stadfæstet

Journalnr. 24-0013943 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Perioden 1. oktober 2020 til 31. december 2020 Forhøjelse af momstilsvar 3.186 kr. 0 kr. Stadfæstelse Perioderne 1. januar 2021 til 31. december 2021 Forhøjelse af momstilsvar 33.020 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger [person1], herefter benævnt indehaveren, opstartede virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] den 1. oktober 2020 (virksomhedens navn er i dag [klager]). Virksomheden blev registreret med branchekode 960210 Frisørsaloner. Indehaveren drev virksomheden fra dens opstart, herunder i perioderne 1. oktober 2020 til 31. december 2021. Virksomheden har angivet følgende moms: Kvartal Salgsmoms Købsmoms Tilsvar 4. kvartal 2020 2.400 kr. 343 kr. 2.057 kr. 1. kvartal 2021 0 kr. 1.778 kr. -1.778 kr. 2. kvartal 2021 2.400 kr. 589 kr. 1.811 kr. 3. kvartal 2021 2.176 kr. 393 kr. 1.783 kr. 4. kvartal 2021 6.180 kr. 1.730 kr. 4.450 kr. Skattestyrelsen efterspurgte virksomhedens regnskabsmateriale, herunder momsopgørelsen og bankkontoudtog den 21. april 2023 Skattestyrelsen modtog ikke nogen dokumentation og indkaldte den 24. maj 2023 bankkontoudtog hos virksomhedens og indehavernes pengeinstitutter [finans1] og [finans2]. Skattestyrelsen modtog bankkontoudtog den 26. maj 2023 fra [finans1] for kontiene [kontonr.1] og [kontonr.2] og den 8. juni 2023 fra [finans2] for konto nummer [kontonr.3]. Skattestyrelsen vurderede på baggrund af en gennemgang af bankkontoudtogene, at indehaveren drev momspligtig virksomhed. Skattestyrelsen fandt en række indsætninger på bankkonti, som Skattestyrelsen vurderede som hidrørende fra virksomhedens momspligtige omsætning. Skattestyrelsen har i bilag 1a til den påklagede afgørelse oplistet de momspligtige indsætninger og salgsmomsen knyttet dertil. Der er tale om en række MobilePay indsætninger, hvoraf langt de fleste er i størrelsesordenen 25 kr. til 200 kr. og fra mange forskellige personer. I alt er der 146 MobilePay indsætninger og 5 øvrige indsætninger i perioden 1. oktober 2020 til 31. december 2020. I perioderne 1. januar 2021 til 31. december 2021 er der 437 MobilePay indsætninger, fem indbetalinger samt en enkelt indsætning på 47.696 kr. den 20. oktober 2021 fra ”Mønttæller” på konto [kontonr.2]. Fra den 19. november 2021 er der i alt 35 overførsler med en tekst, som refererer til en nummerrækkefølge. I samme periode ophører de hyppige MobilePay indsætninger, og der er i perioden fra den 25. november 2021 til den 31. december 2021 seks MobilePay indsætninger. Skattestyrelsen har fundet momspligtige indsætninger for i alt 20.972 kr. ekskl. moms i perioden 1. oktober 2020 til 31. december 2020 og 157.148 kr. ekskl. moms i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021. Skattestyrelsen modtog ikke underliggende bilag fra virksomheden og har ansat købsmomsen til 0 kr. for hele den kontrollerede periode. Skattestyrelsen har ansat virksomhedens moms således: Kvartal Salgsmoms Købsmoms Tilsvar 4. kvartal 2020 5.243 kr. o kr. 5.243 kr. 1. kvartal 2021 7.237 kr. 0 kr. 7.237 kr. 2. kvartal 2021 11.626 kr. 0 kr. 11.626 kr. 3. kvartal 2021 3.986 kr. 0 kr. 3.986 kr. 4. kvartal 2021 16.437 kr. 0 kr. 16.437 kr. Skattestyrelsens ændring af momstilsvaret bliver herefter følgende: Kvartal Angivet tilsvar Ansat tilsvar Ændret tilsvar 4. kvartal 2020 2.057 kr. 5.243 kr. 3.186 kr. I alt 2020 3.186 kr. 1. kvartal 2021 -1.778 kr. 7.237 kr. 9.015 kr. 2. kvartal 2021 1.811 kr. 11.626 kr. 9.815 kr. 3. kvartal 2021 1.783 kr. 3.986 kr. 2.203 kr. 4. kvartal 2021 4.450 kr. 16.437 kr. 11.987 kr. I alt 2021 33.020 kr. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 3.186 kr. i perioden 1. oktober 2020 til 31. december 2020 og 33.020 kr. i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Sagsfremstilling og begrundelse … 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Skat Da du efter skattekontrollovens § 53, stk. 1, ikke har indsendt det ønskede materiale, kan vi foretage en skønsmæssig ansættelse af dit resultat af virksomhed. Dette fremgår af skattekontrollovens § 53, stk. 3, og § 74, stk. 2. Vi har ved opgørelsen af din omsætning set bort fra indsætninger, som vi kan afstemme til alle­rede beskattede eller skattefrie indsætninger, fx overskydende skatter, befordringstilskud fra [sygehus]­, modposteringer fra annullerede køb og udlæg fra mellemværender. Vi har også set bort fra interne beløb mellem dine konti. Der er fortsat indsætninger, som vi ikke har kendskab til på dine bankkonti, og som vi anser for værende omsætning. Vi har specificeret beløbene i vedlagte BILAG 1A, som dækker perioden fra du bliver momsregistreret den 1. oktober 2020 – 31. december 2021. Til støtte for vores vurdering af, at beløbene er omsætning, har vi lagt vægt på følgende omstæn­digheder: at beløbene er tilgået dig i perioden 1. oktober 2020 – 31. december 2021, hvor du er regi­streret med aktiv virksomhed. at der i samme periode findes udgifter forbundet med frisør- og barbervirksomhed. Fx ud­gifter til [virksomhed2] GmbH, [virksomhed3] samt [virksomhed4] IVS. at vi for samme periode 1. oktober 2020 – 31. december 2021 har kunnet opgøre 628 ind­sætninger til i alt 222.650 kr. at en beløbsmæssig analyse viser, at hovedparten af beløbene er modtaget i størrelsesorde­nen 80-200 kr. (394 indsætninger), som er typiske priser for barber- eller frisørydelser. at der i perioden 1. oktober 2020 – 31. december 2021 har været en betydelig mængde MobilePay indbetalinger fra en stor kreds af afsendere, jf. BILAG 1A, og hvor vi har konstate­ret, at du hovedsageligt alene bruger MobilePay til at modtage betalinger.1 Vi har optalt periodens MobilePay omsætning til 147.679 kr. Beløbet fordeler sig på 617 indsætninger til gennemsnitligt 239,35 kr. pr. transaktion, som ligeledes er på niveau med frisør- og/eller barberydelser. at der den 20. oktober 2021 tilgår dig et beløb på 47.696 kr. med teksten Mønttæller. Der bliver trukket et gebyr samme dag på 50 kr. med teksten Indbetaling via mønttæller. Det er vores opfattelse, at der er tale om kontant omsætning indsat i banken. Vi har på baggrund af ovenstående anset pengestrømmene for at være skattepligtig omsætning i din virksomhed i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Den skattepligtige omsætning udgør 80% af de modtagne beløb. For 2020 er din omsætning under 50.000 kr., men idet du har været momsregistreret og angivet moms, anser vi at du har opkrævet moms på dine ydelser. Vi anser under hensyntagen til, at der indsættes kontante indbetalinger på din bankkonto samt hen­set til, at virksomheden er i en kontantpræget branche, at der har været yderligere kontant omsæt­ning, som ikke er med i vores opgørelse af virksomhedens omsætning. En yderligere kontant om­sætning kan at have medvirket til at finansiere øvrige udokumenterede driftsudgifter. Vi finder på denne baggrund ikke anledning til skønsmæssigt at give skattemæssigt fradrag for driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ud over de direkte henførbare driftsudgifter opgjort i BILAG 1B. Efter SKM.2004.162.HR er det skatteyder, der har bevisbyrden for, at en udgift er fradragsberetti­get. Hvis den skattepligtige ikke kan fremlægge dokumentation for, at den skattepligtige har af­holdt udgifter til køb af varer, tjenesteydelser eller aktiver, har han som hovedregel ikke har ret til fradrag, jf. SKM2008.4.HR. Vedrørende fradragsret for erhvervsmæssige udgifter henvises til Den Juridiske Vejlednings afsnit C.C.2.2.1.1. Såfremt der har været yderligere fradragsberettigede erhvervsmæssige udgifter, som er afholdt for erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i din personligt ejede virksomhed, bedes du indsende dokumentation for udgifterne samt et fuldt bogført regnskab over dem. 1 Ved beløbssammenlægning kan vi konstatere, at du i virksomhedsperioden har modtaget 149.225 kr. henholdsvis betalt 20.622 kr. via MobilePay. Af de 20.622 kr. har vi kunnet knytte 1.546 kr. til skattefrie mellemværender. Hvor der efter BILAG 1B er tale om udgifter, som efter deres type normalt er momsbelagte, er der ikke godkendt fradrag for købsmomsen. Det er således en betingelse for at opnå momsfradrag, at selskabet efter momsbekendtgørelsens § 81 (indtil 31. december 2021 § 82) kan vise en forskrifts­mæssig faktura. Når det manglende momsfradrag skyldes virksomhedens egne forhold, kan der ikke godkendes skattemæssigt fradrag for den ikke-godkendte købsmoms, og vi beregner derfor skattefradraget som 80 % af de indgående beløb. Vi henviser til SKM.2011.177.BR. Din virksomheds skattepligtige overskud efter statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a, og § 6 stk. 1, li­tra a, er med udgangspunkt i ovenstående opgjort således: 2020 (4. kvartal) Overskud af virksomhed Omsætning 20.972 kr. Fradragsberettigede udgifter 410 kr. Opgjort overskud 20.562 kr. Tidligere oplyst overskud 2.622 kr. Forhøjelse af resultatet med 17.940 kr. 2021 Overskud af virksomhed Omsætning 157.148 kr. Fradragsberettigede udgifter 12.174 kr. Opgjort overskud 144.974 kr. Tidligere oplyst overskud 17.221 kr. Forhøjelse af resultatet med 127.753 kr. I alt vil vi forhøje din skattepligtige indkomst i 2020 med 17.940 kr. i 2021 med 127.753 kr. Over­skuddene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1, og er arbejdsmarkedsbidragspligtigt efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, stk. 1. Moms Efter ovenstående har du i perioden 1. oktober 2020 – 31. december 2021 drevet momspligtig virksomhed Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres her i landet. Det står i momslovens § 4, stk. 1. Omsætning ved salg af barber- og frisørydelser er momspligtige efter momslovens § 4. Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af momsen. Det står i momslovens § 55. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Da størrelsen af din virksomheds momstilsvar ikke kan opgøres på grundlag af et regnskab, idet du ikke har sendt os dit regnskab og bogføring, kan vi med hjemmel i opkrævningslovens § 5, stk. 2, fastsætte din moms ud fra et skøn. Ansættelsen tager udgangspunkt i dine bankoplysninger. Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af momstilsvaret fradrage købsmoms af virksom­hedens udgifter til indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes i virksomheden. Dette fremgår af momslovens § 37, stk. 1. Det er vores opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for den angivne købsmoms efter reg­lerne i momslovens § 37, stk. 1, når der ikke ligger dokumentation for udgifterne. Det følger af momsbekendtgørelsens § 82, at det er en betingelse for at opnå momsfradrag, at der kan fremvises en forskriftsmæssig faktura. I Landsskatteretsafgørelsen trykt i SKM.2021.456.LSR bemærkede Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes et skønsmæssigt fastsat fradrag for købsmoms ud fra en formodning om, at der er afholdt udgifter i virksomheden til generering af den angivne omsætning. Opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., er således ikke et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret moms-fradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms. Købsmomsen ansættes efter ovenstående til 0 kr. Vi har for perioden 1. oktober 2020 – 31. december 2021 opgjort din moms således: 4. kvartal 2020 Salgsmoms 5.243 kr. Købsmoms 0 kr. Momstilsvar 5.243 kr. 1. kvartal 2021 Salgsmoms 7.237 kr. Købsmoms 0 kr. Momstilsvar 7.237 kr. 2. kvartal 2021 Salgsmoms 11.626 kr. Købsmoms 0 kr. Momstilsvar 11.626 kr. 3. kvartal 2021 Salgsmoms 3.986 kr. Købsmoms 0 kr. Momstilsvar 3.986 kr. 4. kvartal 2021 Salgsmoms 16.437 kr. Købsmoms 0 kr. Momstilsvar 16.437 kr. For specifikation af beløbene samt periodiseringen heraf på kvartalsbasis henvises til vedlagte BI­LAG 1A og 1B. Momsen er opgjort som 20% af de modtagne beløb, jævnfør momslovens § 27, stk. 1. Da vi ikke er bekendt med faktureringstidspunkterne, har vi efter momslovens § 23, stk. 3, anset betalingstidspunktet for at være det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der for at kunne opnås fradrag for momsen af en udgift skal fremlægges dokumentation for udgiften ved underliggende bilag, og det er et krav, at udgiften er afholdt i forbindelse med virksomhedens momsmæssige aktivitet. Der henvises til momsbekendtgørelsens § 82 og Den juridiske vejledning A.B.5.2 På baggrund af ovenstående ændrer vi virksomhedens moms således: Angivet moms SKTST's opgørelse I alt Udgående moms Indgående moms Moms-tilsvar Udgående moms Indgående moms Moms-tilsvar Ændring momstilsvar 4. kvt.2020 2.400 343 2.057 5.243 0 5.243 3.186 I alt 2020 2.400 343 2.057 5.243 0 5.243 3.186 1. kvt. 2021 0 1.778 -1.778 7.237 0 7.237 9.015 2. kvt. 2021 2.400 589 1.811 11.626 0 11.626 9.815 3. kvt. 2021 2.176 393 1.783 3.986 0 3.986 2.203 4. kvt. 2021 6.180 1.730 4.450 16.437 0 16.437 11.987 I alt 2021 10.756 4.490 6.266 39.286 0 39.286 33.020 Total 13.156 4.833 8.323 44.529 0 44.529 36.206 Vi vil opkræve virksomheden 3.186 kr. mere i moms for 2020 og 33.020 kr. mere i moms for 2021. Opkrævningen sker efter reglen i opkrævningslovens § 5, stk. 1. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 16. december 2024 udtalt følgende: ”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: 1. OMSÆTNING [advokatfirma] skriver i deres supplerende indlæg, at indsætningen på 47.696 kr. via mønttæller stammer fra en opsparet møntsamling. Dette ses hverken dokumenteret eller sandsynliggjort. Beskatning fastholdes. … Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.” Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 25. juni 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsen er enige med i Skatteankestyrelsens indstillinger og dertilhørende begrundelser. Skattestyrelsen kan således tiltræde, at der ikke er grundlag for at forhøje klagers personlige indkomst med indsætninger, der er påvist at vedrøre fra skattefrie gevinster. Skattestyrelsen kan herudover tiltræde Skatteankestyrelsens indstillinger og dertilhørende begrundelser for de øvrige punkter. …” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har i klagen fremsat påstand om, at forhøjelsen af momstilsvaret skal nedsættes til 0 kr. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ” På vegne af [person1] påklager [advokatfirma] Skattestyrelsens afsagte afgørelse af den 8. januar 2024 vedrørende skatteansættelserne for indkomstårene 2020 og 2021 og momsansættelserne for perioden 1. oktober 2020-31. december 2021, jf. bilag 1. Sagen drejer sig for det første om, hvorvidt der er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af resultatet af den af [person1] drevne frisørvirksomhed i 2020 og 2021, jf. nærmere skattekontrollovens § 53, stk. 3, og § 74, stk. 2, samt i tilknytning hertil foretage en ændring af momstilsvaret, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. … … PÅSTAND … Videre nedlægges der påstand om, at momstilsvaret for perioden 1. oktober 2020-31. december 2021 nedsættes med 36.206 kr. SAGSFREMSTILLING For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse af den 8. januar 2024, jf. bilag 1. ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af resultatet af den drevne frisørvirksomhed, idet det oplyste overskud af virksomhed på henholdsvis 2.622 kr. og 17.221 kr. for 2020 og 2021 er retvisende. Som følge heraf gøres det videre gældende, at der ikke er grundlag for at opkræve yderligere moms for 2020 og 2021 med henholdsvis 3.186 kr. og 33.020 kr. …” Klagerens repræsentant har den 6. december 2024 fremsendt supplerende indlæg med følgende indhold: ” … Sagen drejer sig for det første helt overordnet om, hvorvidt der er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af overskuddet i den af [person1] drevne frisørvirksomhed i årene 2020 og 2021 med i alt 145.693 kr. efter skattekontrollovens § 74, stk. 2, og stk. 3, samt i tilknytning hertil foretage en afledt æn­dring af momstilsvaret, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Spørgsmålet er i denne henseende videre, om det foretagne skøn over enkeltmandsvirksomhedens over­skud kan opretholdes. … Endeligt drejer sagen sig for det femte om, hvorvidt der er grundlag for at ændre [person1]s momstilsvar for perioden 30. oktober 2020 til 31. december 2021 med 36.206 kr. i medfør af opkrævningslovens § 5, stk. 2 samt momslovens §§ 3-4. PÅSTANDE … Der nedlægges principalt påstand om, at momstilsvaret for perioden 1. oktober 2020 til den 31. december 2021 nedsættes med 36.206 kr. Der nedlægges subsidiært påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. SAGSFREMSTILLING Det er Skattestyrelsens helt overordnede opfattelse, at [person1]s skatte­pligtige indkomst skal forhøjes med i alt 102.940 kr. i indkomståret 2020 og i alt 584.862 kr. i indkomståret 2021, ligesom momstilsvaret for perioden 1. oktober 2020 til den 31. december 2021 skal forhøjes med samlet 36.206 kr. Forhøjelserne kan overordnet inddeles i fire hovedkategorier, idet følgende kategorier danner grundlag for de af Skattestyrelsen foretagne forhøjelser: 1 Yderligere omsætning i [person1]s enkeltmandsvirksomhed … De nævnte kategorier vil blive behandlet nærmere i det følgende 1. Erhvervsmæssig virksomhed [person1] drev i perioden fra den 1. oktober 2020 til den 30. juni 2023 selvstændig erhvervsvirksomhed i form af en frisør- og barbershop benævnt [virksomhed1] (cvr-nr. [...1]). Virksomheden var i dets leveår registre­ret under branchekoden 960210: Frisørsaloner. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [person1] har udeholdt en ikke ube­tydelig omsætning i forbindelse med selvangivelsen af virksomhedens overskud i årene 2020 og 2021, ligesom det også er Skattestyrelsens opfattelse, at virksom­heden har haft meget begrænsede udgifter til drift. Til støtte for, at [person1] skulle have udeholdt en del af enkeltmandsvirk­somhedens omsætning i indkomstårene 2020 og 2021 har Skattestyrelsen henvist til, at [person1] i den omhandlede periode løbende modtog MobilePay-overførsler på bankkontiene [kontonr.2] og [kontonr.3], som – ef­ter Skattestyrelsens opfattelse – hidrører fra betaling for ydelser i virksomheden. Det henvises til det af Skattestyrelsen fremlagte Bilag 1A, der fremlægges som bi­lag 2. På trods af denne hævdede udeholdte omsætning i virksomheden er det som nævnt også Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden har haft meget begræn­sede driftsudgifter i årene 2020 og 2021, jf. herved Skattestyrelsens Bilag 1B, der fremlægges som bilag 3. En del af den af Skattestyrelsen hævdede yderligere omsætning i enkeltmands­virksomheden kan henføres til en indsætning på 47.696 kr. i indkomståret 2021, jf. bilag 2, side 9. Det fremgår nærmere af det i sagen fremlagte bilag 2, at [person1] den 20. oktober 2021 modtog 47.966 kr. på sin bankkonto med teksten ”Mønttæller”, og det er i øvrigt ubestridt af Skattestyrelsen, at indsætningen hidrører fra en ind­betaling via mønttælleren i den pågældende bank. Det af [person1] indsatte beløb dækker over indsætningen af en mønt­samling, som [person1] har sparet sammen siden sin barndom. Det er i den henseende væsentligt at være opmærksom på, at der netop er tale om en indsætning af mønter og ikke pengesedler. [person1] spurgte da også sin bankforbindelse i forbindelse med indsætningen af møntsamlingen, om indsætnin­gen lovligt og uden skattemæssige virkninger kunne indsættes på hans private bankkonto, hvilket han blev oplyst om, at han kunne. … ANBRINGENDER … Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende [person1]s momstilsvar for perioden 30. oktober 2020 til den 31. december 2021 gøres det helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2 henholdsvis momslovens §§ 3-4 er grundlag for en forhøjelse af [person1]s momstilsvar for den omhandlede periode af samme årsager, der er anført til støtte for, at der ikke er grundlag for en forhøjelse af enkeltmandsvirksomhedens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2020-2021. Vi vil nedenfor uddybe vores anbringender 1 Forhøjelse af enkeltmandsvirksomhedens resultat 1.1 Det retlige grundlag Det følger af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst beskattes – med de i loven fastsatte undtagelser og begrænsninger – alle den skattepligtiges sam­lede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, består i penge eller formuegoder af pengeværdi. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes således ikke kun ind­tægter i form af penge men også formuegoder af pengeværdi. … … Skattestyrelsen kan fastsætte en skatteansættelse skønsmæssigt, hvis den skat­tepligtige ikke rettidigt har givet Skattestyrelsen oplysninger, eller hvis den skatte­pligtige ved oplysningsfristens udløb ikke har givet Skattestyrelsen oplysninger, som kan danne grundlag for skatteansættelsen. Det følger af skattekontrollovens § 74, stk. 1 og 2. Ved udøvelsen af en skønsmæssig skatteansættelse efter skattekontrollovens § 74, stk. 1 eller 2 er der i skattekontrollovens § 74, stk. 3 opregnet, hvilke forhold der skal lægges vægt på ved grundlaget for skønsudøvelsen. Det følger af forarbejderne til skattekontrollovens § 74, at bestemmelsen er en om­skrivning og videreførelse af den tidligere gældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, og at skattekontrollovens § 74, stk. 3 ved lovændringen var ny, men i overens­stemmelse med allerede gældende praksis. Grundlaget for skønsudøvelsen er som nævnt nærmere reguleret i skattekontrollovens § 74, stk. 3, og har følgende ordlyd: ”Told- og skatteforvaltningen skal som grundlag for den skønsmæssige ansættelse efter stk. 1 og 2 navnlig lægge vægt på oplysninger om den skattepligtige indkomst for tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistre­ringer og oplysninger fra indberetningspligtige. Er den skattepligtige er­hvervsdrivende, indgår i grundlaget tillige oplysninger om moms og afgif­ter og eventuelle oplysninger om bruttoavancen for indkomståret og tidli­gere indkomstår. Er den skattepligtige en fysisk person, indgår i grundla­get efter stk. 2 tillige oplysninger om den skattepligtiges privatforbrug, herunder oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue. Told- og skatteforvaltningen kan dog foretage en skønsmæssig ansæt­telse efter stk. 1 eller 2 uden anvendelse af de nævnte oplysninger, hvis ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag på baggrund af andres oplysninger”. (vores understregning) Bestemmelsen indeholder eksempler på oplysninger, som vil kunne indgå i grund­laget for den skønsmæssige ansættelse. Opregningen i bestemmelsen er ikke ud­tømmende, hvorfor der afhængig af den konkrete situation kan være andre oplys­ninger af betydning for den skønsmæssige ansættelse. Skattestyrelsen kan således foretage en skønsmæssig ansættelse efter skatte-kontrollovens § 74, stk. 1 og 2 uden anvendelse af de oplysninger, der fremgår af skattekontrollovens § 74, stk. 3, hvis ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger. Følgende fremgår af Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit A.C.2.1.4.4.1 Reglen i SKL § 74 om skønsmæssig ansættelse ”Er den skattepligtige erhvervsdrivende, indgår i grundlaget tillige oplys­ninger om moms og afgifter og eventuelle oplysninger om bruttoavance for indkomståret og tidli­gere indkomstår. Er den skattepligtige en fysisk person, indgår i grundlaget for den skøns­mæssige ansættelse efter SKL § 74, stk. 2, oplysninger om den skatte­pligtiges privatforbrug, herunder oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue...” Skattestyrelsen kan dog foretage en skønsmæssig ansættelse uden anvendelse af de nævnte oplysninger, hvis ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger, jf. skattekontrollovens § 74, stk. 3, 4. pkt. Den skønsmæssige ansættelse skal altid foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold, og må efter praksis aldrig føre til et åbenbart urimeligt resultat. I overensstemmelse med ovenstående har Landsskatteretten eksempelvis ved af­gørelse af den 24. juli 2019 (sagsnr. 15-1527743) hjemvist Skattestyrelsens udø­vede skøn. Skatteyder drev i ovennævnte sag virksomhed med salg af computere og computertilbehør til private personer, og var direktør og eneindehaver af et selskab, som beskæftigede sig med renovering og opførelse af huse. Skatteyders husstand bestod i de i sagen pågældende indkomstår af skatteyder og dennes hustru. Skattestyrelsen udarbejdede en privatforbrugsopgørelse over skatteyders hus­stands samlede privatforbrug og forhøjede skønsmæssigt skatteyders indkomst med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår følgende: ”Landsskatteretten kan på baggrund af det opgjorte privatforbrug til­træde, at der udøves et skøn over klagers og klagers ægtefælles ind­komst i indkomstårene 2011-2013, men kan ikke tiltræde det af Skatte­styrelsen foretagne skøn over indkomsten, der er et generelt skøn, der alene er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik om et gennem­snitligt privatforbrug for to voksne i Danmark under 60 år uden børn.” (vores understregning) Landsskatteretten hjemviste derfor sagen til Skattestyrelsen til udøvelse af et kon­kret skøn over skatteyders og dennes ægtefælles indkomst i de i sagen pågæl­dende indkomstår. I relation til ovenstående har Landsskatteretten ved afgørelse af den 22. august 2022 (sagsnr. 18-0002086) tilsidesat grundlaget for skattemyndighedernes skøns­mæssige ansættelse af skattepligtig indkomst. Omtalte afgørelse omhandlede helt overordnet, hvorvidt Skattestyrelsens skøns­mæssige forhøjelse af skatteyderens indkomst var retvisende. I afgørelsen havde Skattestyrelsen ved udøvelsen af skønnet henset til et gen­nemsnitligt privatforbrug for en husstand fra Danmarks Statistik som grundlag for den skønsmæssige forhøjelse. Følgende fremgår af Landsskatterettens afgørelse: ”Skattestyrelsen kan inddrage statistiske data i deres skøn, i det omfang der ikke foreligger nærmere dokumentation fra skatteyderen. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 21. marts 2019, offentliggjort i SKM2019.225.ØLR. […] SKAT har ved udøvelsen af skønnet henset til et gennemsnitlig privatforbrug for en husstand af klagerens størrelse ifølge Dan­marks Statistik på henholdsvis 201.550 kr. og 316.379 kr. […] På baggrund af en samlede vurdering af sagens oplysninger, herunder at klageren alene har haft lejet et værelse i 2014, og at klagerens kæreste i 2014 og 2015 var studerende, finder Landsskatteretten, at skønnet i stedet bør ansættes efter gældssaneringsbekendtgørelsens satser for rådighedsbeløb.” For så vidt angår den omhandlede privatforbrugsopgørelse fandt Landsskatteret­ten imidlertid, at Skattestyrelsens grundlag for skønnet måtte tilsidesættes. Landsskatteretten lagde blandt andet vægt på, at skatteyderen i det ene ind­komstår kun havde lejet et værelse, og at skatteyderens kæreste var studerende i de i sagen omhandlede indkomstår. Landsskatteretten fandt derfor ikke, at der ved den skønsmæssige ansættelse af skatteyderens skattepligtige indkomst kunne tages udgangspunkt i det af Skatte­styrelsen opgjorte gennemsnitlige privatforbrug for en husstand. Landsskatteretten nedsatte på baggrund heraf Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af skatte­yderens skattepligtige indkomst. Ovennævnte praksis understøttes desuden af den af [skatteankenævn] ny­ligt afsagte afgørelse af den 27. juni 2024 (sagsnr. 23-0028395). Skattestyrelsen havde i sagen forhøjet skatteyders skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 under henvisning til, at skatteyder – der drev personlig virksomhed med en pølse­vogn – havde udeholdt omsætning i sin virksomhed. Skattestyrelsens forhøjelse af den omhandlede skatteansættelse blev foretaget på et skønsmæssigt grundlag, idet der blev foretaget en sammenligning af skatte­yders bruttoavance i sin pølsevogns virksomhed med oplysninger indhentet fra Danmarks Statistik om den gennemsnitlige bruttoavance for restauranter. På den baggrund og under henvisning til skatteyders lave privatforbrug i perioden, forhøjede Skattestyrelsen skatteyders skattepligtige indkomst for indkomståret 2020. [skatteankenævn] anførte i sin begrundelse i afgørelsen af den 27. juni 2024 følgende: ”Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med udgangspunkt i en formodning om, at klageren har haft et privatforbrug på 280.000 kr. i indkomståret 2020. Nævnet finder, at der er betydelig usikkerhed forbundet med at sammenligne virksomhedens bruttoavance med bruttoavancen for restauranter, idet virksomheden er en pølsevogn. På den baggrund og under hensyn til forholdene i indkomståret 2020 som følge af coronapandemien, finder nævnet efter en konkret vurdering, at virksomhedens bruttoavance ikke i sig selv kan begrunde en skønsmæssig forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed Under hensyn til det oplyste vedrørende klagerens levevis, fin­der nævnet det endvidere efter en konkret vurdering godtgjort, at klagerens husstand har haft en så beskeden levevis i ind­komståret 2020, at den har været betydeligt lavere end Skatte­styrelsen har skønnet. På den baggrund anses der ikke at være grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten.” (vores understregning). Skatteankenævnet fastslog således derved, at 1) de i sagen omhandlede oplys­ninger indhentet fra Danmark Statistik ikke var et retvisende sammenlignings­grundlag, der kunne tjene som grundlag for et retvisende skøn i sagen, og 2) at skatteyders meget lave privatforbrug i perioden bevirkede, at Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse at skatteyders skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 skulle tilsidesættes. Den ovenfor behandlede praksis er udtryk for, at Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelser i medfør af skattekontrollovens § 74 stk. 2, og stk. 3 altid skal udøves på det grundlag, der giver det mest retvisende billede af skatteyders skattepligtige indkomst. Dersom skønnet udøves på et grundlag, som medfører et skønsmæs­sigt resultat, der ikke er retvisende for skatteyders skattepligtige indkomst, og der­med i det hele må anses som urimeligt, kan det foretagne skøn – efter praksis – ikke opretholdes. 1.2 Den konkrete sag Skattestyrelsen har i sin afgørelse af den 8. januar 2024 foretaget en skønsmæs­sig forhøjelse af det skattepligtige overskud i [person1]s enkeltmandsvirk­somhed i indkomstårene 2020 og 2021, jf. skattekontrollovens § 74, stk. 2, og stk. 3. I den forbindelse har Skattestyrelsen nærmere tilsidesat det af [person1] oplyste grundlag for fastsættelsen af skat og moms, idet Skattestyrelsen i stedet som grundlag for sit skøn har inddraget aktiviteten på [person1]s bank­konti. Som der er redegjort for ovenfor, har Skattestyrelsen blandt andet forhøjet [person1]s skattepligtige indkomst skønsmæssigt på baggrund af en indsæt­ning på [person1]s private bankkonto på 47.696 kr. i indkomståret 2021. Som også redegjort for ovenfor, dækker den omhandlede indsætning over en af [person1] foretaget indsætning af en opsparet møntsamling. Der er i denne henseende ikke grundlag for Skattestyrelsens vurdering af, at disse mønter, dvs. 5-kroner, 10-kroner og 20-kroner, skulle hidrøre fra omsætning i [person1]s enkeltmandsvirksomhed. Det er herved væsentligt at være op­mærksom på det forhold, at der altså ikke er tale om indsætning af pengesedler, men derimod mønter. Det har formodningen imod sig, at kunder i [person1]­s enkeltmandsvirksomhed skulle have betalt med mønter, idet der ej heller er øvrige forhold, der indikerer, at [person1] skulle have modtaget mønter i forbindelse med driften af sin enkeltmandsvirksomhed. I lyset heraf af der ikke grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse på grundlag af [person1]s private bankkonti, idet en vurdering af [person1]s skattepligtige indkomst, som hviler på den pågældende indsætning af mønter via den pågældende banks mønttæller, ikke udgør et sikkert grundlag for opgørelsen af [person1]s skatteansættelse. Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse hviler således på en misforstået opfat­telse af, hvad den konkrete indsætning af mønter dækker over, hvilket bevirker, at forhøjelsen af enkeltmandsvirksomhedens overskud i det hele er åbenbart urime­lig for [person1]. På den baggrund kan Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af resultat af [person1]s skattepligtige indkomst for indkomst­årene 2020 og 2021 ikke opretholdes. … 4 Forhøjelse af momstilsvaret Der henvises i det hele til det anførte under afsnit 1.1 og 1.2, idet den skønsmæs­sige forhøjelse af momstilsvaret er afledt af den af Skattestyrelsen hævdede yder­ligere omsætning i enkeltmandsvirksomheden. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse Klagerens repræsentant har den 17. januar 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ” I forlængelse af Skattestyrelsens udtalelse af den 16. december 2024 skal vi hermed komme med følgende bemærkninger. Det bemærkes indledningsvis, at det allerede fremførte i klagesagen fastholdes. Skattestyrelsen har i sin udtalelse af den 16. december 2024 nærmere fremført, at det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at den af [person1] foretagne indsætning på 47.696 kr. via mønttæller hidrører fra en opsparet møntsamling. Det ligger efter vores opfattelse i den konkrete sags natur, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningen via mønttæller hidrører fra en opsparet møntsamling. Det forekommer således i det hele mere sandsynligt, at en større møntsamling netop stammer fra en opsparet møntsamling, end at [person1] skulle have modtaget 5-kroner, 10-kroner eller 20-kroner i forbindelse med sin enkeltmandsvirksomhed i et sådant omfang, at indsætningen af mønter skulle hidrøre derfra. I den forbindelse kunne man spørge, hvordan [person1] skulle føre bevis for, at han løbende har opsparet en større møntsamling; det mest naturlige bevis herfor må være, at [person1] netop har indsat et større beløb via en mønttæller i sin bank. Når der henses til, at der er tale om mønter, og altså ikke pengesedler, må det anses som mest sandsynligt, at samlingen stammer fra en opsparing snarere end en udeholdt omsætning i enkeltmandsvirksomheden. …” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Klagerens repræsentant har den 9. juli 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil: ”… VI bekræfter hermed modtagelsen af Skatteankestyrelsens breve af den 26. juni 2025 med bilag. Brevene med bilag giver ikke anledning til yderligere bemærkninger fra vores side. …” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen berettiget har skønsmæssigt forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioderne 1. oktober 2020 til 31. december 2020 og 1. januar 2021 til 31. december 2021 på baggrund af forhøjelser af salgsmoms og nægtelse af fradrag for købsmoms. Retsgrundlaget Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13 …” Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt. Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i dagældende momsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med efterfølgende ændringer) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer). Efter momslovens § 56, stk. 1, og § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Efter momsbekendtgørelsens regler skal registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag. Det følger af § 82 i bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015. Af dagældende opkrævningslovs § 5, stk. 2, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019), fremgår følgende: ”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt”. Byretten har i SKM2025.138.BR afgjort, at der ikke kan indrømmes skønsmæssigt fradrag for købsmoms, idet fradraget er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering af varer, hvoraf der er betalt moms. Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten lægger til grund, at virksomheden var en afgiftspligtig person, som drev økonomisk virksomhed i momslovens forstand, og at omsætningen hidrørende herfra er afgiftspligtig. Virksomheden havde ikke overfor Skattestyrelsen fremsendt et afstemt momsregnskab eller anden opgørelse af virksomhedens salgs- og købsmoms, der kunne danne grundlag for opgørelse og kontrol af salgs- og købsmoms for perioderne 1. oktober 2020 til 31. december 2021, og virksomheden har ikke fremsendt de underliggende bilag. Det har på den baggrund ikke været muligt for Skattestyrelsen at kontrollere afgiftsberigtigelsen, hvorfor Skattestyrelsen var berettiget til at ansætte momstilsvaret skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnummer [sag1] vedrørende indehaverens skatteansættelse for indkomstårene 2020-2021 fundet, at virksomheden havde udeholdt omsætning for 19.940 kr. i perioden 1. oktober 2020 til 31. december 2020 og 127.753 kr. i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021. Landsskatteretten finder, at den udeholdte omsætning er en del af virksomhedens momspligtige, økonomiske virksomhed, hvorfor beløbene er momspligtige, og Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens opgørelse af salgsmoms. Virksomheden har ikke fremlagt underliggende købsbilag, og Landsskatteretten finder derfor, at selskabet ikke er berettiget til fradrag for købsmoms, jf. SKM2025.138.BR, og stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.