Journalnr. 24-0013698
Udeholdt frisøromsætning, bilhandler og spilgevinster på bankkonti
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 14. oktober 2025
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen angik Skattestyrelsens forhøjelser af en frisørs indkomst for 2020 og 2021 med i alt ca. 688.000 kr. på grundlag af bankindsætninger, der blev anset for udeholdt omsætning (bl.a. talrige MobilePay-indsætninger og en møntindbetaling på 47.696 kr.), indsætninger fra bilsalg og skønnede anskaffelsessummer for tre biler samt indsætninger fra spilgevinster på 278.109 kr. Klageren gjorde gældende, at møntindsætningen var en privat opsparing, at bilerne var private ejendele købt billigt ifølge fremlagte slutsedler og solgt skattefrit efter statsskattelovens § 5, og at spilgevinsterne var skattefrie efter spilleafgiftsloven, idet indsatserne var gjort kontant. Landsskatteretten stadfæstede forhøjelserne vedrørende virksomhedsresultat og biler, idet slutsedlerne blev tilsidesat, da sælgerne ifølge Motorregisteret ikke havde ejet bilerne, og klageren ikke havde dokumenteret ejerskab eller anskaffelsessummer. Vedrørende spilgevinsterne fandt retten det med spiludbydernes oplysninger tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne stammede fra skattefrie gevinster, men da indsatserne på 78.300 kr. ikke kunne følges fra klagerens konti, blev dette beløb beskattet som anden personlig indkomst. Forhøjelsen vedrørende spil blev således nedsat fra 278.109 kr. til 78.300 kr., og der blev ikke givet medhold i hjemvisning.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Henviser til
- SKM2004.162.HR
- SKM2008.4.HR
- SKM2008.905.HR
- SKM2011.177.BR
- SKM2011.208.HR
- SKM2018.295.BR
- SKM2018.396.BR
- SKM2019.225.ØLR
Fuldtekst
Journalnr. 24-0013698 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2020 Forhøjelse af resultat af virksomhed 17.940 kr. 0 kr. Stadfæstelse Forhøjelse af anden personlig indkomst vedrørende køretøjer 85.000 kr. 0 kr. Stadfæstelse Hjemvisning - Ja Nej Indkomståret 2021 Forhøjelse af resultat af virksomhed 127.753 kr. 0 kr. Stadfæstelse Forhøjelse af anden personlig indkomst vedrørende køretøjer 179.000 kr. 0 kr. Stadfæstelse Forhøjelse af anden personlig indkomst vedrørende spilgevinster 278.109 kr. 0 kr. Nedsættes til 78.300 kr. Hjemvisning - Ja Nej Faktiske oplysninger Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst i indkomståret 2020 med 102.940 kr. og i indkomståret 2021 med 584.862 kr. Forhøjelserne består af forhøjelse af resultat af virksomhed og forhøjelse af anden personlig indkomst. Forhøjelse af resultat af virksomhed Klageren opstartede virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] den 1. oktober 2020. Virksomheden var registreret med branchekode 960210 Frisørsaloner. Klageren drev virksomheden fra dens opstart og hele indkomståret 2021. Klageren oplyste overskud af virksomhed for indkomståret 2020 på 2.622 kr. i TastSelv og 17.221 kr. i indkomståret 2021. Skattestyrelsen efterspurgte virksomhedens regnskabsmateriale og bankkontoudtog den 21. april 2023. Skattestyrelsen modtog ikke nogen dokumentation fra klageren og indkaldte den 24. maj 2023 bankkontoudtog hos klagerens pengeinstitutter [finans1] og [finans2]. Skattestyrelsen modtog bankkontoudtog den 26. maj 2023 fra [finans1] for kontiene [kontonr.1] og [kontonr.2] og den 8. juni 2023 fra [finans2] for konto nummer [kontonr.3]. Skattestyrelsen har på baggrund af en gennemgang af bankkontoudtogene fundet en række indsætninger på klagerens bankkonti, som Skattestyrelsen har vurderet som udeholdt omsætning, og opgjort i Skattestyrelsens bilag 1a til den påklagede afgørelse. Der er tale om en række MobilePay indsætninger, hvoraf langt de fleste er i størrelsesordenen 25 kr. til 200 kr. og fra mange forskellige personer. I alt er der 146 MobilePay indsætninger og 5 øvrige indsætninger i indkomståret 2020. I indkomståret 2021 er der 437 MobilePay indsætninger, fem indbetalinger samt en enkelt indsætning på 47.696 kr. den 20. oktober 2021 fra ”Mønttæller” på konto [kontonr.2]. Der er i indkomståret 2021 fra den 19. november 2021 i alt 35 overførsler med en tekst, som refererer til en nummerrækkefølge. I samme periode ophører de hyppige MobilePay indsætninger, og der er i perioden fra den 25. november 2021 til den 31. december 2021 seks MobilePay indsætninger. Skattestyrelsen har fundet skattepligtige indsætninger for i alt 20.972 kr. ekskl. moms i indkomståret 2020 og 157.148 kr. i indkomståret 2021. Skattestyrelsen har fundet fradragsberettigede omkostninger for 410 kr. ekskl. moms i indkomståret 2020 og for 12.174 kr. ekskl. moms i indkomståret 2021, opgjort i Skattestyrelsens bilag 1b til den påklagede afgørelse. Omkostningerne er opgjort på baggrund af betalinger fra klagerens konti til [virksomhed2] IVS, [virksomhed3] GmbH og [virksomhed4]. Derudover har Skattestyrelsen godkendt overførsler fra konto [kontonr.1] den 15. februar 2021 til en stempelomkostning og fra konto [kontonr.2] den 20. oktober 2021 som gebyr for indbetaling via mønttæller. Skattestyrelsen har opgjort overskud af virksomhed således: Indkomståret 2020 Indkomståret 2021 Omsætning 20.972,00 kr. 157.148,00 kr. Fradragsberettigede udgifter -410,00 kr. -12.174,00 kr. Opgjort overskud 20.962,00 kr. 144.974,00 kr. Tidligere oplyst overskud -2.622,00 kr. -17.221,00 kr. Forhøjelse af resultat af virksomhed 17.940,00 kr. 127.753,00 kr. Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 7. december 2023 uden at modtage bemærkninger hertil. Anden personlig indkomst - køretøjer Skattestyrelsen har den 21. april 2023 efterspurgt dokumentation for finansiering af 3 køretøjer, som klageren ifølge Motorregisteret var ejer af, og som af klagerens R75 fremgår som erhvervet i indkomståret 2021: Bil Tilgang R75 Afgang R75 [reg.nr.1] Skoda Fabia 04.01.2021 20.05.2021 [reg.nr.2] Volkswagen Passat 27.05.2021 20.10.2021 [reg.nr.3] Audi A4 07.11.2021 21.03.2022 Skattestyrelsen modtog intet materiale fra klageren og forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med en skønnet anskaffelsessum på de tre biler på i alt 103.000 kr. Klagerens repræsentant har med sit supplerende indlæg af 6. december 2024 fremsendt slutsedler for de tre biler, som alle er udarbejdet på template fra FDM til privat handel. Ifølge slutseddel vedrørende Skoda Fabia med registreringsnummer [reg.nr.1] købte klageren den 4. januar 2021 bilen for 2.000 kr. fra [person1]. Slutsedlen er underskrevet af køber og sælger, og sælger har ligeledes kvittereret for modtagelse af 2.000 kr. kontant. Skattestyrelsen har i den supplerende udtalelse af 16. december 2024 oplyst, at sælger i henhold til slutsedlen ifølge dennes R75 ikke har været ejer af bilen, men at bilen ifølge Motorregisteret indtil den 3. januar 2021 var ejet af en [person2]. Ifølge slutseddel vedrørende VW Passat med registreringsnummer [reg.nr.2] købte klageren den 27. maj 2021 bilen af [person1] i bytte for to Puch Maxi Scootere, hvilket sælger har kvitteret for. Skattestyrelsen har i den supplerende udtalelse af 16. december 2024 oplyst, at sælger i henhold til slutsedlen ifølge dennes R75 ikke har været ejer af bilen, men at bilen ifølge Motorregisteret indtil den 26. maj 2021 var ejet af en [person3]. Ifølge slutseddel vedrørende Audi A4 med registreringsnummer [reg.nr.3] købte klageren den 7. november 2021 bilen af [person1]. Købesummen er i numerisk værdi oplyst til 3.100 kr., mens købesummen med bogstaver er skrevet som ”tretusinde”. Sælger har kvittereret for modtagelse af 3.000 kr. Skattestyrelsen har i den supplerende udtalelse af 16. december 2024 oplyst, at sælger i henhold til slutsedlen ifølge dennes R75 ikke har været ejer af bilen, men at bilen ifølge Motorregisteret indtil den 6. november 2021 var ejet af en [person4]. I henvendelsen af 21. april 2023 bad Skattestyrelsen ligeledes klageren om at oplyse og dokumentere eventuelle skattepligtige og/eller skattefrie indtægter, køb og salg af aktiver og størrelsen af hans faste udgifter. Henvendelsen blev ikke besvaret. Skattestyrelsen har ved gennemgang af konto [kontonr.2] fundet fire indsætninger relateret til salg af biler: Dato Transaktionstekst Beløb 07.12.2020 KØB AF FIAT 500 85.000 kr. 23.03.2021 Polo [reg.nr.4] 28.000 kr. 25.03.2021 Fra [virksomhed5] I/S 8.000 kr. 15.06.2021 KØB AF VW POLO 40.000 kr. Meddelelsesteksten vedrørende indsætningen på 85.000 kr. den 7. december 2020 og 40.000 kr. den 15. juni 2021 er [virksomhed6]. Meddelelsesteksten vedrørende indsætningen den 23. marts 2021 på 28.000 kr. er [virksomhed7]. Repræsentanten har med sit supplerende indlæg af 6. december 2024 oplyst, at den pågældende Fiat 500 blev købt i bytte for en Pokemon samling i henhold til fremlagt slutseddel af 6. december 2020 fra en [person5], også udarbejdet på FDM template. Som repræsentantens bilag 8 er fremlagt et foto af nogle Pokemon kort, som viser en datering den 2. november 2020. Skattestyrelsen har i den supplerende udtalelse af 16. december 2024 oplyst, at sælger i henhold til slutsedlen ifølge dennes R75 ikke har været ejer af en Fiat 500, samt at [person5] ikke boede på den i slutsedlen angivne adresse på salgstidspunktet. Repræsentanten har som bilag 9 fremlagt en bekræftelse dateret den 28. november 2024 fra en [person6] med stempel fra [virksomhed6], CVR-nr. [...2], på køb af en Fiat 500 den 7. december 2020 til 85.000 kr. Der er ikke anført et registreringsnummer eller et stelnummer, og det fremgår ikke, hvem sælgeren er. Omkring salg af Poloen med registreringsnummer [reg.nr.4] har repræsentanten i sit supplerende indlæg oplyst, at bilen blev solgt for 28.000 kr. og tilhørte klagerens kæreste. Repræsentanten har som bilag 10 fremlagt en bekræftelse dateret den 28. november 2024 fra en [person7] med stempel fra [virksomhed5] I/S, CVR-nr. [...3], på køb af en Skoda Fabia den 25. marts 2021 til 8.000 kr. Der er ikke anført et registreringsnummer eller et stelnummer, og det fremgår ikke, hvem sælgeren er. Skattestyrelsen har den 3. april 2025 fremsendt køretøjshistorik for Skoda Fabia med registreringsnummer [reg.nr.1] fra Motorregisteret. Ifølge denne historik afmeldte klageren bilen den 20. maj 2021, men der skete ikke en omregistrering af primær ejer og bruger før den 27. juni 2021, hvor bilen skiftede ejer til en [person8]. Der er ikke registreret en ændring den 25. marts 2021 på bilen. Vedrørende salg af VW Polo har repræsentanten oplyst i det supplerende indlæg, at der er tale om salg af en bil, som klageren har ejet. Anden personlig indkomst - spilgevinster Følgende indsætninger fremgår af bankkontoudtog for klagerens bankkonto [kontonr.2], som relaterer sig til spilgevinster: Dato Posteringstekst Beløb Meddelelse 12.04.2021 Odds gevinst [virksomhed8] 30.423,00 kr. [virksomhed8] 12.04.2021 Odds gevinst [virksomhed8] 76.000,00 kr. [virksomhed8] 05.10.2021 #[...] 85.560,00 kr. [virksomhed9] ApS 11.10.2021 Kupon id: [...] 29.250,00 kr. [virksomhed10] 13.10.2021 Kupon id: [...] 56.876,40 kr. [virksomhed10] [virksomhed8] og [virksomhed10] er beliggende i [by1]. Klageren oplyste ikke om spilgevinster ved Skattestyrelsens henvendelse den 21. april 2023. Skattestyrelsen har bedt [virksomhed9] ApS, som har spillicens hos [virksomhed10] i [by1], og [virksomhed11] ApS, som har spillicens hos [virksomhed8] i [by1], om at fremsende underbilag til gevinsterne indsat på klagerens bankkonto. [virksomhed11] ApS blev bedt om at fremsende oplysninger om klageren og med reference til underbilag vedrørende de to indsætninger indsat på klagerens konto. [virksomhed11] ApS svarede, at de sender oplysninger om den person, som Skattestyrelsens brev vedrører. Det ses af [virksomhed11] ApS’ brev, at de to udbetalinger ved [virksomhed8] på i alt 106.423 kr. hidrører fra en samlet gevinst på 164.569 kr. og er vundet på baggrund af indsatser gjort henholdsvis den 10. og 11. april 2021 for i alt 44.000 kr. foretaget på T1, som er en personalebetjent kasseterminal hos [virksomhed8]. Skattestyrelsen har modtaget kasseregistreringer fra [virksomhed8] [by1] for de dage, hvor indsatserne blev gjort, men har ikke herudaf kunnet lokalisere de enkelte indsatser. [virksomhed11] oplyste til Skattestyrelsen, at det forekommer, at gevinster genspilles, hvorfor de fulde gevinster ikke altid udbetales. Fra [virksomhed9] ApS modtog Skattestyrelsen en liste over de indsatser og udbetalinger, der er gjort i relation til de konkrete indsætninger hidrørende fra [virksomhed9]-udbetalinger. Listen blev fremsendt fra [virksomhed9]s afdeling i Østrig, og af den østrigske fremsendelsesmail fremgår følgende sætning: ”… Jeder Tipp einer Wette ist in einer Zeile, die werte für stake und gain gelten immer für die ganze Wette …” Listen viser, at indsatserne til udbetalingerne er følgende, hvor hver udbetaling er knyttet til odds på to kampe: Dato Kupon id Indsats Udbetaling 05.10.2021 #[...] 12.000 kr. 85.560,00 kr. 11.10.2021 Kupon id: [...] 7.500 kr. 29.250,00 kr. 13.10.2021 Kupon id: [...] 14.800 kr. 56.876,40 kr. Repræsentanten har fremlagt kopi af kvitteringer hidrørende fra udbetalingerne fra [virksomhed9]. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst i indkomståret 2020 med i alt 102.940 kr. foretaget som forhøjelse af resultat af virksomhed på 17.940 kr. hidrørende fra udeholdt omsætning i frisørvirksomhed og forhøjelse af anden personlig indkomst på 102.940 kr. hidrørende fra salg af biler. Skattestyrelsen har for indkomståret 2021 forhøjet klagerens personlige indkomst med 179.000 kr. hidrørende fra salg af biler og skønsmæssige ansættelser af anskaffelsessummer for biler samt med 278.109 kr. hidrørende fra indsætninger af spilgevinster. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Sagsfremstilling og begrundelse Overskud af virksomhed - skat og moms … Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Skat Da du efter skattekontrollovens § 53, stk. 1, ikke har indsendt det ønskede materiale, kan vi foretage en skønsmæssig ansættelse af dit resultat af virksomhed. Dette fremgår af skattekontrollovens § 53, stk. 3, og § 74, stk. 2. Vi har ved opgørelsen af din omsætning set bort fra indsætninger, som vi kan afstemme til allerede beskattede eller skattefrie indsætninger, fx overskydende skatter, befordringstilskud fra [sygehus], modposteringer fra annullerede køb og udlæg fra mellemværender. Vi har også set bort fra interne beløb mellem dine konti. Der er fortsat indsætninger, som vi ikke har kendskab til på dine bankkonti, og som vi anser for værende omsætning. Vi har specificeret beløbene i vedlagte BILAG 1A, som dækker perioden fra du bliver momsregistreret den 1. oktober 2020 – 31. december 2021. Til støtte for vores vurdering af, at beløbene er omsætning, har vi lagt vægt på følgende omstændigheder: at beløbene er tilgået dig i perioden 1. oktober 2020 – 31. december 2021, hvor du er registreret med aktiv virksomhed. at der i samme periode findes udgifter forbundet med frisør- og barbervirksomhed. Fx udgifter til [virksomhed3] GmbH, [virksomhed4] samt [virksomhed2] IVS. at vi for samme periode 1. oktober 2020 – 31. december 2021 har kunnet opgøre 628 indsætninger til i alt 222.650 kr. at en beløbsmæssig analyse viser, at hovedparten af beløbene er modtaget i størrelsesordenen 80-200 kr. (394 indsætninger), som er typiske priser for barber- eller frisørydelser. at der i perioden 1. oktober 2020 – 31. december 2021 har været en betydelig mængde MobilePay indbetalinger fra en stor kreds af afsendere, jf. BILAG 1A, og hvor vi har konstateret, at du hovedsageligt alene bruger MobilePay til at modtage betalinger.1 Vi har optalt periodens MobilePay omsætning til 147.679 kr. Beløbet fordeler sig på 617 indsætninger til gennemsnitligt 239,35 kr. pr. transaktion, som ligeledes er på niveau med frisør- og/eller barberydelser. at der den 20. oktober 2021 tilgår dig et beløb på 47.696 kr. med teksten Mønttæller. Der bliver trukket et gebyr samme dag på 50 kr. med teksten Indbetaling via mønttæller. Det er vores opfattelse, at der er tale om kontant omsætning indsat i banken. Vi har på baggrund af ovenstående anset pengestrømmene for at være skattepligtig omsætning i din virksomhed i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Den skattepligtige omsætning udgør 80% af de modtagne beløb. For 2020 er din omsætning under 50.000 kr., men idet du har været momsregistreret og angivet moms, anser vi at du har opkrævet moms på dine ydelser. Vi anser under hensyntagen til, at der indsættes kontante indbetalinger på din bankkonto samt henset til, at virksomheden er i en kontantpræget branche, at der har været yderligere kontant omsætning, som ikke er med i vores opgørelse af virksomhedens omsætning. En yderligere kontant omsætning kan at have medvirket til at finansiere øvrige udokumenterede driftsudgifter. Vi finder på denne baggrund ikke anledning til skønsmæssigt at give skattemæssigt fradrag for driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ud over de direkte henførbare driftsudgifter opgjort i BILAG 1B. Efter SKM.2004.162.HR er det skatteyder, der har bevisbyrden for, at en udgift er fradragsberettiget. Hvis den skattepligtige ikke kan fremlægge dokumentation for, at den skattepligtige har afholdt udgifter til køb af varer, tjenesteydelser eller aktiver, har han som hovedregel ikke har ret til fradrag, jf. SKM2008.4.HR. Vedrørende fradragsret for erhvervsmæssige udgifter henvises til Den Juridiske Vejlednings afsnit C.C.2.2.1.1. Såfremt der har været yderligere fradragsberettigede erhvervsmæssige udgifter, som er afholdt for erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i din personligt ejede virksomhed, bedes du indsende dokumentation for udgifterne samt et fuldt bogført regnskab over dem. 1 Ved beløbssammenlægning kan vi konstatere, at du i virksomhedsperioden har modtaget 149.225 kr. henholdsvis betalt 20.622 kr. via MobilePay. Af de 20.622 kr. har vi kunnet knytte 1.546 kr. til skattefrie mellemværender. Hvor der efter BILAG 1B er tale om udgifter, som efter deres type normalt er momsbelagte, er der ikke godkendt fradrag for købsmomsen. Det er således en betingelse for at opnå momsfradrag, at selskabet efter momsbekendtgørelsens § 81 (indtil 31. december 2021 § 82) kan vise en forskriftsmæssig faktura. Når det manglende momsfradrag skyldes virksomhedens egne forhold, kan der ikke godkendes skattemæssigt fradrag for den ikke-godkendte købsmoms, og vi beregner derfor skattefradraget som 80 % af de indgående beløb. Vi henviser til SKM.2011.177.BR. Din virksomheds skattepligtige overskud efter statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a, og § 6 stk. 1, litra a, er med udgangspunkt i ovenstående opgjort således: 2020 (4. kvartal) Overskud af virksomhed Omsætning 20.972 kr. Fradragsberettigede udgifter 410 kr. Opgjort overskud 20.562 kr. Tidligere oplyst overskud 2.622 kr. Forhøjelse af resultatet med 17.940 kr. 2021 Overskud af virksomhed Omsætning 157.148 kr. Fradragsberettigede udgifter 12.174 kr. Opgjort overskud 144.974 kr. Tidligere oplyst overskud 17.221 kr. Forhøjelse af resultatet med 127.753 kr. I alt vil vi forhøje din skattepligtige indkomst i 2020 med 17.940 kr. i 2021 med 127.753 kr. Overskuddene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1, og er arbejdsmarkedsbidragspligtigt efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, stk. 1. … Anden personlig indkomst – køretøjer … Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Enhver der er skattepligtig her til landet, skal over for os årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens § 2, stk. 1, 1. punkt Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning om indkomster stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en ge-vinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1. Hvis du ikke har oplyst dine indtægter, kan vi skønne dine skattepligtige indtægter. Det står i skattekontrollov- ens § 74, stk. 2. Det fremgår videre af § 74, stk. 3, at når den skønsmæssige ansættelse af indkomst kan ske på et mere sikkert grundlag end indkomst fra tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer, privatforbrug og oplysninger fra indberetningspligtige, kan vi foretage skønnet af din indkomst ud fra sådanne mere sikre oplysninger uden hensyn til de i stk. 3 nævnte oplysninger. Vi har efter skattekontrollovens § 74, stk. 3, sidste punktum, opgjort din skattepligtige indkomst på baggrund af bevægelserne på dine bankkontoudtog og indberettede køretøjsoplysninger på dig. Køretøjer som du ifølge Motorregistret er ejer af Da vi ikke kan se, at du har haft udgifter til at anskaffe bilerne, har vi skønnet dig en ikke-beskattet indkomst på baggrund af en værdiansættelse af de konkret anskaffede biler. Det er således vores opfattelse, at denne ind-komst er medgået til at erhverve køretøjerne. Vi har skønsmæssigt opgjort en værdi af bilerne på købstidspunktet. Vores skøn tager udgangspunkt i sam-menlignelige biler fundet på [virksomhed12]. Vi har fundet kilometerstand via [virksomhed13] så tæt på købstids-punktet som muligt. Vi har ud fra priserne og kilometerstandene på udbudte biler på [virksomhed12] herefter be-regnet en gennemsnitspris baseret på gennemsnitlig kilometerstand og anvendt denne gennemsnitspris i for-hold til den konkrete kilometerstand. Den beregnede værdiansættelse har vi yderligere reduceret efter et for-sigtighedsprincip for at korrigere for eventuelle usikkerheder i sammenligningsgrundlaget. Du kan i BILAG 2 se grundlaget for vores skøn. Vi vil efter værdiansættelsen beskatte dig således af de i 2021 anskaffede køretøjer: Registreret køretøj Værdiansættelse [reg.nr.1] SKODA FABIA 18.000 kr. [reg.nr.2] VW PASSAT 50.000 kr. [reg.nr.3] AUDI A 4 35.000 kr. Konkrete indsætninger med henvisning til køretøjer/bilforhandler Når du modtager penge, er disse som udgangspunkt skattepligtige, hvis du ikke kan dokumentere eller sand-synliggøre, at pengene er skattefrie og stammer fra beskattede eller skattefrie midler. Du har ikke dokumenteret følgende indsætninger som også beskrevet under de faktiske forhold i punkt 1: 07-12-2020 KØB AF FIAT 500 85.000,00 23-03-2021 Polo [reg.nr.4] 28.000,00 25-03-2021 Fra [virksomhed5] I/S 8.000,00 15-06-2021 KØB AF VW POLO 40.000,00 Det er dig, der skal kunne dokumentere, at indbetalingerne på dine bankkonti stammer fra allerede beskatte-de midler eller er undtaget fra beskatning. Dette fremgår blandt andet af SKM.2008.905.HR og SKM.2018.295.BR. Forklaringerne skal desuden være bestyrket af objektive kendsgerninger, hvilket fremgår af SKM2018.295.BR. Da du ikke har dokumenteret, hvad indsætningerne vedrører, og du ifølge vores oplysninger ikke har været ejer af de pågældende køretøjer, er det vores opfattelse, at indsætningerne er skattepligtige efter statsskatte-lovens § 4, stk. 1. Vi vil derfor forhøje din indkomst med i alt 85.000 kr. i 2020 og 179.000 kr. i 2021. Beløbene beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Indkomsten er endvidere omfattet af reglerne om, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag i forhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2. Vi har her-ved taget udgangspunkt i, at der ikke foreligger konkrete oplysninger om, at beløbene stammer fra gave, ge-vinster mv. samt henset til, at det er usædvanligt at modtage indkomst i den størrelsesorden uden, at der er tale om et vederlag for en modydelse Anden personlig indkomst – spilgevinster … Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Vi har gennemgået indsætningerne på din bankkonto for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til. Ved gennemgangen har vi konstateret, at du i 2021 i betydeligt omfang har modtaget indsætninger, der stam-mer fra spil. Beløbene er gevinstudbetalinger fra [virksomhed10] i [by1] samt [virksomhed8] i [by1]. Efter sagsfremstillingens punkt 1.1. drejer det sig om 278.109 kr., som fordeler sig på følgende beløb: 11-10-2021 Kupon id: [...] 29.250,00 [virksomhed9] 12-04-2021 odds gevinst [virksomhed8] 30.423,00 [virksomhed11] 13-10-2021 Kupon id: [...] 56.876,40 [virksomhed9] 12-04-2021 odds gevinst [virksomhed8] 76.000,00 [virksomhed11] 05-10-2021 #[...] 85.560,00 [virksomhed9] På baggrund af oplysninger fra spiludbyderne om indsatser til gevinster gjort i 2021, har vi gennemgået din ø-konomi for at se, om vi kunne identificere udgifter til spil, som er gjort hos [virksomhed10] i [by1] og [virksomhed8] i [by1]. Beløb betalt til [virksomhed10] er altovervejende små og skæve beløb i niveauet 0,10 kr. – 40 kr. med undtagelse af ét beløb på 4.000 kr. trukket den 13. oktober 2021, som ikke har sammenhæng til oven-nævnte gevinster. Underbilagene fra [virksomhed9] viser, at der til ovenstående gevinster er gjort indsatser på 7.500 kr., 14.800 kr. og 12.000 kr. Ingen af beløbene ses at have sammenhæng til din privatøkonomi, da beløbene ikke kan afstemmes over til dine bankkonto. Eventuelle kontante indskud kan heller ikke forklares af din privatøko-nomi, idet du ikke har haft kontante hævninger til at lave kunne indskuddene. Indsatserne, jf. bilagene fra [virksomhed11], kan i ingen tilfælde afstemmes til dine pengestrømme over banken. Eventuelle kontante indskud kan heller ikke forklares af din privatøkonomi, idet du ikke har haft kontante hæv-ninger, der kan have betalt de oprindelige indsatser den 10. april 2021 kl. 14:44:21 og 14:44:58. Selvom ind-skuddene er lavet på den personalebetjente væddemålsterminal hos [virksomhed8], har det ikke været muligt at kon-statere, hvordan indskuddene er gjort. Henset til ovenstående og henset til, at du ikke har fremlagt hverken spilregnskaber eller dokumentation for spil, er det vores opfattelse, at du har modtaget gevinsterne fra en anden person. Det er dig, der skal kunne dokumentere, at indbetalingerne på dine bankkonti stammer fra allerede beskatte-de midler eller er undtaget fra beskatning. Dette fremgår blandt andet af SKM.2008.905.HR og SKM.2018.295.BR. Forklaringerne skal desuden være bestyrket af objektive kendsgerninger, hvilket fremgår af SKM2018.295.BR. Da du ikke har bidraget til sagsoplysningen om, hvorfra spilindtægterne kommer, har du ikke været i stand til at dokumentere, at spilindtægterne er skattefrie. Gevinster fra spil foretaget ved en bookmaker med licens i Danmark er skattefrie for den spiller, som har gjort indsatsen. Da vi lægger til grund, at du ikke har lavet de spil, hvor gevinsterne, jf. punkt 1, udbetales til dig, er beløbene skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a-f. Vi beskatter de indgående beløb på din bank og ikke gevinsterne ifølge underbilagene. Efter ovenstående vil vi beskatte dig af i alt 278.109 kr. for 2021. Indkomsten beskattes som personlig ind-komst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Indtægterne er endvidere arbejdsmarkedsbidragspligtige i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2. Vi har henset til, at det er usædvanligt at få beløb i den stør-relsesorden uden, at der er tale om et vederlag for en modydelse.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 16. december 2024 udtalt følgende: ” Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: 1. OMSÆTNING [advokatfirma] skriver i deres supplerende indlæg, at indsætningen på 47.696 kr. via mønttæller stammer fra en opspa-ret møntsamling. Dette ses hverken dokumenteret eller sandsynliggjort. Beskatning fastholdes. 2. BILER Skoda Fabia [reg.nr.1] Køb: Der er fremlagt dokumentation for, at [klager] har købt bilen den 4/1-2021 fra [person1] til en sum af 2.000 kr. ([advokatfirma] bilag 4) [person1] har cpr nr [cpr1] og har i henhold til R75 for 2021 ikke ejet denne bil. [person1] har dog CVR nr [...4] ”[virksomhed14]”, men i henhold til den fremsendte slutseddel fremgår det, at der er tale om privatsalg fra [person1] til [klager]. I henhold til motorregistret har bilen indtil og med den 3/1-2021 været ejet af [person2], cpr nr [cpr2]. Vores vurdering er, at den fremsendte slutseddel er falsk, idet fakta omkring ejerskab af bilen ikke er korrekt. Salg: Der er fremlagt bekræftelse på, at bilen er solgt den 25/3-2021 til [virksomhed5] I/S CVR nr [...3] for en sum på 8.000 kr. ([advokatfirma] bilag 10) Som underskriver er [person7], der er registeret ejer af CVR nr [...3], der dog er registeret med navnet ”[virksomhed15] I/S”. Af dokumentationen fremgår ikke hvilken bil, der er tale om. Der er ikke nævnt hverken registreringsnummer eller stelnummer. Dokumentationen er udarbejdet den 28/11-2024. Vores vurdering er, at den fremsendte dokumentation er udarbejdet til brug for klagesagen og i øvrigt er udokumenteret, idet det ikke tydeligt fremgår, hvilken bil, der er tale om. Beskatning fastholdes. VW Passat [reg.nr.2] Køb: Der er fremlagt dokumentation for, at bilen er købt den 27/5-2021 fra [person1] til en sum af ”bytte med 2 puch maxier”. ([advokatfirma] bilag 5). [person9] (der er far til [person1], se ovenfor) har cpr nr [cpr3] og har i henhold til R75 for 2021 ikke ejet denne bil. I henhold til motorregistret har bilag indtil og med 26/5-2021 været ejet af [person3], cpr nr [cpr4]. Vores vurdering er, at den fremsendte slutseddel er falsk, idet fakta omkring ejerskab af bilen ikke er korrekt. Der kan eventuelt bedes om dokumentation, herunder pengestrømme, for [klager]s køb af de 3 puch maxi’er, der er givet i bytte. Salg: I henhold til [klager]s R75 for 2021 er bilen solgt den 20/10-2021. Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation for salget. Beskatning fastholdes. Audi A4 [reg.nr.3] Køb: Der er fremlagt dokumentation for, at [klager] har købt denne bil den 7/11-2021 fra [person1] til en sum af 3.100 kr. ([advokatfirma] bilag 6) [person1] har cpr nr [cpr1] og har i henhold til R75 for 2021 ikke ejet denne bil. [person1] har dog CVR nr [...4] ”[virksomhed14]”, men i henhold til den fremsendte slutseddel fremgår det, at der er tale om privatsalg fra [person1] til [klager]. I henhold til motorregistret har bilen indtil og med den 6/11-2021 været ejet af [person4], cpr nr [cpr5]. Vores vurdering er, at den fremsendte slutseddel er falsk, idet fakta omkring ejerskab af bilen ikke er korrekt. Salg: I henhold til [klager]s R75 for 2021 er bilen solgt den 21/3-2022. Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation for salget. Beskatning fastholdes. Fiat 500 Der er fremlagt dokumentation for, at [klager] har købt denne bil den 6/12-2020 fra [person5] til en sum af ”Pokemon samling” ([advokatfirma] bilag 7) Der er vedlagt et foto af Pokemon kort ([advokatfirma] bilag 8) [person5] har cpr nr [cpr6] og har i henhold til R75 ikke ejet en Fiat 500. Desuden har [person5] ikke boet på den angivne adresse på salgstidspunktet. Der fremgår hverken registreringsnummer eller stelnummer af slutsedlen, hvormed det ikke har været muligt at slå bilen op i motorregistret. Vores vurdering er, at den fremsendte slutseddel er falsk, idet fakta omkring ejerskab af bilen ikke er korrekt. Salg: Der er fremlagt bekræftelse på, at bilen er solgt den 7/12-2020 til [virksomhed6] for en sum på 85.000 kr. Af den fremsendte dokumentation fremgår hverken registreringsnummer eller stelnummer, hvormed der ikke er klarhed over, hvilken bil der er tale om. Dokumentationen er udarbejdet den 28/11-2024. Vores vurdering er, at den fremsendte dokumentation er udarbejdet til brug for klagesagen og i øvrigt er udokumenteret, idet det ikke tydeligt fremgår, hvilken bil, der er tale om. Beskatning fastholdes. Polo [reg.nr.4] Der er ikke fremkommet nye oplysninger udover, at denne bil aldrig har tilhørt [klager]. Bilen har ”formelt” tilhørt hans daværende kæreste. Der er ikke oplyst navn på denne daværende kæreste eller fremlagt dokumentation for, at pengene er videreført til hende. Beskatning fastholdes. VW Polo Det oplyses, at der er tale om salg af en VW Polo, som [klager] har ejet. I henhold til vores oplysninger har [klager] ikke ejet sådan en bil i 2021. Beskatning fastholdes. Generelt om biler og ejerskab [advokatfirma] skriver i deres supplerende indlæg, at selvom [klager] ikke har haft ejerskab i formel henseende, så havde han alligevel ejendomsretten over bilerne. Vi finder ikke, at det er hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at [klager] har haft ejerskab eller ejendomsret over bilerne. 3. SPIL [virksomhed16] – [virksomhed9] 11-10-2021 Kupon id: [...] 29.250,00 [advokatfirma] oplyser, at indskud på 7.500 kr. er gjort med kontanter. Og at disse kontanter stammer fra [klager]s kontantopsparing. 13-10-2021 Kupon id: [...] 56.876,40 [advokatfirma] oplyser, at indskud på 14.800 kr. er gjort med kontanter. Og at disse kontanter stammer fra [klager]s kontantopsparing. 05-10-2021 #[...] 85.560,00 [advokatfirma] oplyser, at indskud på 12.000 kr. er gjort med kontanter. Og at disse kontanter stammer fra [klager]s kontantopsparing. Det er ikke dokumenteret med hævninger i banken eller sandsynliggjort med fx spilleregnskab at indskud-dene, der er foretaget med kontanter, er foretaget af [klager]. De fremlagte fotos dokumenterer ikke, at det er [klager], der har betalt for spillet. Beskatning fastholdes. Odds gevinster - [virksomhed11] 12-04-2021 odds gevinst [virksomhed8] 30.423,00 og 12-04-2021 odds gevinst [virksomhed8] 76.000,00 Af oplysningerne fra [virksomhed11] fremgår der, at der er gjort indskud med henholdsvis 14.500 kr. og 14.500 kr. den 10/4-2021 og henholdsvis 10.000 kr. og 5.000 kr. den 11/4-2024. [advokatfirma] oplyser, at disse indskud på i alt 44.000 kr. er gjort med kontanter. Og at disse kontanter stammer fra [klager]s kontantopsparing. Det er ikke dokumenteret med hævninger i banken eller sandsynliggjort med fx spilleregnskab at indskud-dene, der er foretaget med kontanter, er foretaget af [klager]. Beskatning fastholdes. Generelt om spil [advokatfirma] skriver i deres supplerende indlæg, at det er skattemyndighederne, der har bevisbyrden, når det er godt-gjort, at en given indtægt hidrører fra en skattefri spilgevinst. Vi finder det ikke godtgjort, at indtægterne hidrører fra en skattefri spilgevinst, idet det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at det er [klager], der har spillet for egen regning og risiko. Indskud påstås sket med kontanter fra [klager]s kontantopsparing. Denne påstand ses hverken dokumenteret eller sandsynliggjort. Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.” Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 25. juni 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsen er enige med i Skatteankestyrelsens indstillinger og dertilhørende begrundelser. Skattestyrelsen kan således tiltræde, at der ikke er grundlag for at forhøje klagers personlige indkomst med indsætninger, der er påvist at vedrøre fra skattefrie gevinster. Skattestyrelsen kan herudover tiltræde Skatteankestyrelsens indstillinger og dertilhørende begrundelser for de øvrige punkter. …” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at de af Skattestyrelsen foretagne forhøjelser skal nedsættes til 0 kr. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”… Sagen drejer sig for det første om, hvorvidt der er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af re-sultatet af den af [klager] drevne frisørvirksomhed i 2020 og 2021, jf. nærmere skattekontrollovens § 53, stk. 3, og § 74, stk. 2, samt i tilknytning hertil foretage en ændring af momstilsvaret, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. For det andet er der spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at ændre [klager]s per-sonlige indkomst med indsætninger, der relaterer sig til nærmere specificerede køretøjer/bilforhandlere (85.000 kr. + 179.000 kr.) samt indsætninger, der relaterer sig til spilgevinster (278.109 kr.). PÅSTAND Der nedlægges påstand om, at [klager]s skatteansættelser for indkomstårene 2020 nedsættes med 102.940 kr., og 2021 nedsættes med 584.862 kr. … ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af resultatet af den drevne frisørvirksomhed, idet det oplyste overskud af virksom-hed på henholdsvis 2.622 kr. og 17.221 kr. for 2020 og 2021 er retvisende. Som følge heraf gøres det videre gældende, at der ikke er grundlag for at opkræve yderligere moms for 2020 og 2021 med henholdsvis 3.186 kr. og 33.020 kr. Det gøres videre gældende, at indsætningerne, der relaterer sig til køretøjer og spil, er skattefrie. Særligt gøres det gældende, at der intet belæg er for det af Skattestyrelsen anførte synspunkt om, at [klager] skulle have ”… modtaget gevinsterne fra en anden person.”” Klagerens repræsentant har den 6. december 2024 fremsendt et supplerende indlæg, hvoraf følgende fremgår: ” ANBRINGENDER Til støtte for de nedlagte påstande gøres det for det første helt overordnet gældende, at det af Skattestyrelsen foretagne skøn over overskuddet i [klager]s enkeltmandsvirksomhed i indkomstårene 2020 og 2021 efter skattekontrollovens § 74, stk. 2, og stk. 3, hvorved overskuddet blev forhøjet med i alt 145.693 kr., ikke kan opretholdes, idet det skønsmæssige resultat hviler på et forkert grundlag og er åbenbart urimeligt. Til støtte for de nedlagte påstande gøres det for det andet helt overordnet gældende, at den skønsmæssige forhøjelse af [klager]s skattepligtige indkomst med 103.000 kr. for indkomståret 2021 som følge af ejerskab over tre forskellige køretøjer ikke kan opretholdes, idet forhøjelsen dels hviler på et forkert grundlag og dels fører til et åbenbart urimeligt resultat. Til støtte for de nedlagte påstande gøres det for det tredje helt overordnet gældende, at [klager] ikke er skattepligtig af et beløb på samlet 161.000 kr. hidrørende fra salg af private køretøjer, idet de omhand-lede salg er skattefrie i medfør af statsskattelovens § 5. Til støtte for de nedlagte påstande gøres det endeligt for det fjerde helt overordnet gældende, at [klager] ikke skal beskattes af spilgevinster med et beløb på i alt 278.109 kr., idet gevinsterne er skattefrie i medfør af spilafgiftslovens § 1, stk. 3. … Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender. Forhøjelse af enkeltmandsvirksomhedens resultat Det retlige grundlag Det følger af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst beskattes – med de i loven fastsatte undtag-elser og begrænsninger – alle den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, består i penge eller formuegoder af pengeværdi. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes således ikke kun indtægter i form af penge men også formuegoder af pengeværdi. … … Skattestyrelsen kan fastsætte en skatteansættelse skønsmæssigt, hvis den skattepligtige ikke rettidigt har gi-vet Skattestyrelsen oplysninger, eller hvis den skattepligtige ved oplysningsfristens udløb ikke har givet Skat-testyrelsen oplysninger, som kan danne grundlag for skatteansættelsen. Det følger af skattekontrollovens § 74, stk. 1 og 2. Ved udøvelsen af en skønsmæssig skatteansættelse efter skattekontrollovens § 74, stk. 1 eller 2 er der i skat-tekontrollovens § 74, stk. 3 opregnet, hvilke forhold der skal lægges vægt på ved grundlaget for skønsudøvel-sen. Det følger af forarbejderne til skattekontrollovens § 74, at bestemmelsen er en omskrivning og videreførelse af den tidligere gældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, og at skattekontrollovens § 74, stk. 3 ved lovændringen var ny, men i overensstemmelse med allerede gældende praksis. Grundlaget for skønsudøvelsen er som nævnt nærmere reguleret i skattekontrollovens § 74, stk. 3, og har føl-gende ordlyd: ”Told- og skatteforvaltningen skal som grundlag for den skønsmæssige ansættelse efter stk. 1 og 2 navnlig lægge vægt på oplysninger om den skattepligtige indkomst for tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer og oplysninger fra indberetningspligtige. Er den skattepligtige erhvervsdrivende, indgår i grundlaget tillige oplysninger om moms og afgifter og eventuelle oplysninger om bruttoavancen for indkomståret og tidligere indkomstår. Er den skattepligtige en fysisk person, indgår i grundlaget efter stk. 2 tillige oplysninger om den skattepligtiges privatforbrug, herunder oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue. Told- og skatteforvaltningen kan dog foretage en skønsmæssig ansættelse efter stk. 1 eller 2 uden anvendelse af de nævnte oplysninger, hvis ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger.” (vores understregning) Bestemmelsen indeholder eksempler på oplysninger, som vil kunne indgå i grundlaget for den skønsmæssige ansættelse. Opregningen i bestemmelsen er ikke udtømmende, hvorfor der afhængig af den konkrete situati-on kan være andre oplysninger af betydning for den skønsmæssige ansættelse. Skattestyrelsen kan således foretage en skønsmæssig ansættelse efter skattekontrollovens § 74, stk. 1 og 2 uden anvendelse af de oplysninger, der fremgår af skattekontrollovens § 74, stk. 3, hvis ansættelsen kan fore-tages på et mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger. Følgende fremgår af Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit A.C.2.1.4.4.1 Reglen i SKL § 74 om skønsmæssig ansættelse ”Er den skattepligtige erhvervsdrivende, indgår i grundlaget tillige oplysninger om moms og afgifter og eventuelle oplysninger om bruttoavance for indkomståret og tidligere indkomstår. Er den skattepligtige en fysisk person, indgår i grundlaget for den skønsmæssige ansættelse efter SKL § 74, stk. 2, oplysninger om den skattepligtiges privatforbrug, herunder oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue…” Skattestyrelsen kan dog foretage en skønsmæssig ansættelse uden anvendelse af de nævnte oplysninger, hvis ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger, jf. skattekon-trollovens § 74, stk. 3, 4. pkt. Den skønsmæssige ansættelse skal altid foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold, og må efter praksis aldrig føre til et åbenbart urimeligt resultat. I overensstemmelse med ovenstående har Landsskatteretten eksempelvis ved afgørelse af den 24. juli 2019 (sagsnr. 15-1527743) hjemvist Skattestyrelsens udøvede skøn. Skatteyder drev i ovennævnte sag virksomhed med salg af computere og computertilbehør til private person-er, og var direktør og eneindehaver af et selskab, som beskæftigede sig med renovering og opførelse af huse. Skatteyders husstand bestod i de i sagen pågældende indkomstår af skatteyder og dennes hustru. Skattestyrelsen udarbejdede en privatforbrugsopgørelse over skatteyders husstands samlede privatforbrug og forhøjede skønsmæssigt skatteyders indkomst med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår følgende: ”Landsskatteretten kan på baggrund af det opgjorte privatforbrug tiltræde, at der udøves et skøn over klagers og klagers ægtefælles indkomst i indkomstårene 2011-2013, men kan ikke tiltræde det af Skattestyrelsen foretagne skøn over indkomsten, der er et generelt skøn, der alene er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik om et gennemsnitligt privatforbrug for to voksne i Danmark under 60 år uden børn.” (vores understregning) Landsskatteretten hjemviste derfor sagen til Skattestyrelsen til udøvelse af et konkret skøn over skatteyders og dennes ægtefælles indkomst i de i sagen pågældende indkomstår. I relation til ovenstående har Landsskatteretten ved afgørelse af den 22. august 2022 (sagsnr. 18-0002086) tilsidesat grundlaget for skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af skattepligtig indkomst. Omtalte afgørelse omhandlede helt overordnet, hvorvidt Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af skatte-yderens indkomst var retvisende. I afgørelsen havde Skattestyrelsen ved udøvelsen af skønnet henset til et gennemsnitligt privatforbrug for en husstand fra Danmarks Statistik som grundlag for den skønsmæssige forhøjelse. Følgende fremgår af Landsskatterettens afgørelse: ”Skattestyrelsen kan inddrage statistiske data i deres skøn, i det omfang der ikke foreligger nærmere dokumentation fra skatteyderen. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 21. marts 2019, offentliggjort i SKM2019.225.ØLR. […] SKAT har ved udøvelsen af skønnet henset til et gennemsnitlig privatforbrug for en husstand af klagerens størrelse ifølge Danmarks Statistik på henholdsvis 201.550 kr. og 316.379 kr. […] På baggrund af en samlede vurdering af sagens oplysninger, herunder at klageren alene har haft lejet et værelse i 2014, og at klagerens kæreste i 2014 og 2015 var studerende, finder Landsskatteretten, at skønnet i stedet bør ansættes efter gældssaneringsbekendtgørelsens satser for rådighedsbeløb.” For så vidt angår den omhandlede privatforbrugsopgørelse fandt Landsskatteretten imidlertid, at Skattestyrel-sens grundlag for skønnet måtte tilsidesættes. Landsskatteretten lagde blandt andet vægt på, at skatteyderen i det ene indkomstår kun havde lejet et værel-se, og at skatteyderens kæreste var studerende i de i sagen omhandlede indkomstår. Landsskatteretten fandt derfor ikke, at der ved den skønsmæssige ansættelse af skatteyderens skattepligtige indkomst kunne tages udgangspunkt i det af Skattestyrelsen opgjorte gennemsnitlige privatforbrug for en husstand. Landsskatteretten nedsatte på baggrund heraf Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af skatteyderens skattepligtige indkomst. Ovennævnte praksis understøttes desuden af den af [skatteankenævn] nyligt afsagte afgørelse af den 27. juni 2024 (sagsnr. 23-0028395). Skattestyrelsen havde i sagen forhøjet skatteyders skattepligtige ind-komst for indkomståret 2020 under henvisning til, at skatteyder – der drev personlig virksomhed med en pøl-sevogn – havde udeholdt omsætning i sin virksomhed. Skattestyrelsens forhøjelse af den omhandlede skatteansættelse blev foretaget på et skønsmæssigt grundlag, idet der blev foretaget en sammenligning af skatteyders bruttoavance i sin pølsevogns virksomhed med op-lysninger indhentet fra Danmarks Statistik om den gennemsnitlige bruttoavance for restauranter. På den baggrund og under henvisning til skatteyders lave privatforbrug i perioden, forhøjede Skattestyrelsen skatteyders skattepligtige indkomst for indkomståret 2020. [skatteankenævn] anførte i sin begrundelse i afgørelsen af den 27. Juni 2024 følgende: ”Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med udgangspunkt i en formodning om, at klageren har haft et privatforbrug på 280.000 kr. i indkomståret 2020. Nævnet finder, at der er betydelig usikkerhed forbundet med at sammenligne virksomhedens bruttoavance med bruttoavancen for restauranter, idet virksomheden er en pølsevogn. På den baggrund og under hensyn til forholdene i indkomståret 2020 som følge af coronapandemien, finder nævnet efter en konkret vurdering, at virksomhedens bruttoavance ikke i sig selv kan begrunde en skønsmæssig forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed. Under hensyn til det oplyste vedrørende klagerens levevis, finder nævnet det endvidere efter en konkret vurdering godtgjort, at klagerens husstand har haft en så beskeden levevis i indkomståret 2020, at den har været betydeligt lavere end Skattestyrelsen har skønnet. På den baggrund anses der ikke at være grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten.” (vores understregning). Skatteankenævnet fastslog således derved, at 1) de i sagen omhandlede oplysninger indhentet fra Danmark Statistik ikke var et retvisende sammenligningsgrundlag, der kunne tjene som grundlag for et retvisende skøn i sagen, og 2) at skatteyders meget lave privatforbrug i perioden bevirkede, at Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse at skatteyders skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 skulle tilsidesættes. Den ovenfor behandlede praksis er udtryk for, at Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelser i medfør af skat-tekontrollovens § 74 stk. 2, og stk. 3 altid skal udøves på det grundlag, der giver det mest retvisende billede af skatteyders skattepligtige indkomst. Dersom skønnet udøves på et grundlag, som medfører et skønsmæssigt resultat, der ikke er retvisende for skatteyders skattepligtige indkomst, og dermed i det hele må anses som u-rimeligt, kan det foretagne skøn – efter praksis – ikke opretholdes. Den konkrete sag Skattestyrelsen har i sin afgørelse af den 8. januar 2024 foretaget en skønsmæssig forhøjelse af det skatte-pligtige overskud i [klager]s enkeltmandsvirksomhed i indkomstårene 2020 og 2021, jf. skatte-kontrollovens § 74, stk. 2, og stk. 3. I den forbindelse har Skattestyrelsen nærmere tilsidesat det af [klager] oplyste grundlag for fast-sættelsen af skat og moms, idet Skattestyrelsen i stedet som grundlag for sit skøn har inddraget aktiviteten på [klager]s bankkonti. Som der er redegjort for ovenfor, har Skattestyrelsen blandt andet forhøjet [klager]s skattepligtige indkomst skønsmæssigt på baggrund af en indsætning på [klager]s private bankkonto på 47.696 kr. i indkomståret 2021. Som også redegjort for ovenfor, dækker den omhandlede indsætning over en af [klager] foretaget indsætning af en opsparet møntsamling. Der er i denne henseende ikke grundlag for Skattestyrelsens vurdering af, at disse mønter, dvs. 5-kroner, 10-kroner og 20-kroner, skulle hidrøre fra omsætning i [klager]s enkeltmandsvirksomhed. Det er her-ved væsentligt at være opmærksom på det forhold, at der altså ikke er tale om indsætning af pengesedler, men derimod mønter. Det har formodningen imod sig, at kunder i [klager] enkeltmandsvirksomhed skulle have betalt med mønter, idet der ej heller er øvrige forhold, der indikerer, at [klager] skulle have modtaget mønter i forbindelse med driften af sin enkeltmandsvirksomhed. I lyset heraf af der ikke grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse på grundlag af [klager]s private bankkonti, idet en vurdering af [klager]s skattepligtige indkomst, som hviler på den pågæl-dende indsætning af mønter via den pågældende banks mønttæller, ikke udgør et sikkert grundlag for opgør-elsen af [klager]s skatteansættelse. Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse hviler således på en misforstået opfattelse af, hvad den konkrete indsætning af mønter dækker over, hvilket bevirker, at forhøjelsen af enkeltmandsvirksomhedens overskud i det hele er åbenbart urimelig for [klager]. På den baggrund kan Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af resultat af [klager]s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2020 og 2021 ikke opretholdes. De i sagen omhandlede køretøjer Beskatning som følge af ejerskab over køretøjer Skattestyrelsen har i sin afgørelse af den 8. januar 2024 forhøjet [klager]s skattepligtige indkomst for indkomståret 2021 som en følge af ejerskab af tre nærmere opregnede køretøjer, idet [klager]s skattepligtige indkomst er blevet forhøjet med et beløb svarende til værdien af de pågældende biler. Dette ud fra en betragtning om, at køretøjerne er blevet erhvervet med ikke-beskattede midler. 2.1.1 Det retlige grundlag Der henvises i det hele til det anførte ovenfor under afsnit 1.1. 2.1.2 Den konkrete sag Skattestyrelsen har som nævnt i sin afgørelse af den 8. januar 2024 foretaget en skønsmæssig forhøjelse af [klager]s skattepligtige indkomst for indkomståret 2021 som en følge af [klager]s ejer-skab over tre forskellige køretøjer. Forhøjelsen beror nærmere på en skønsmæssig fastsættelse af [klager]s anskaffelsessummer af de omhandlede tre køretøjer, dvs. en Skoda Fabia, en VW Passat og en Audi A 4. Henset til de under sags-fremstillingen fremlagte slutsedler vedrørende erhvervelsen af de omtalte biler, er det åbenlyst, at det af Skattestyrelsen inddragne skønsgrundlag ikke er egnet som grundlag for en skønsmæssig fastsættelse af [klager]s skattepligtige indkomst i indkomståret 2021. Det fremgår således nærmere af det anførte i sagsfremstillingen ovenfor, at de skønsmæssigt fastsatte an-skaffelsessummer for de omhandlede biler, er fastsat væsentligt højere sammenlignet med de reelle anskaf-felsessummer for de pågældende biler. De i sagsfremstillingen fremlagte oplysninger er derved udtryk for, at Skattestyrelsens skønsgrundlag på ingen måde er egnet til at danne grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af [klager]s skattepligtige indkomst for indkomståret 2021 som følge af ejerskab over køretøjer. Derimod er de ved dette indlæg fremlagte oplysninger væsentligt bedre egnede til at danne grundlag for et skøn over [klager]s skattepligtige indkomst, idet oplysningerne ikke beror på en skønnet værdi af købte køretøjer, men derimod på faktiske anskaffelsessummer for de køretøjer, der – efter Skattestyrelsens opfattelse – skal medføre en forhøjelse af [klager]s skattepligtige indkomst. De fremlagte oplys-ninger er dermed også udtryk for, at det skøn, som Skattestyrelsen har foretaget, beror på et forkert grundlag og derfor fører til et urimeligt resultat. 2.2 Beskatning som følge af salg køretøjer Skattestyrelsen har i sin afgørelse af den 8. januar 2024 ligeledes forhøjet [klager]s skattepligtige indkomst på baggrund af en række indsætninger hidrørende fra salg af [klager]s køretøjer. 2.2.1 Det retlige grundlag Det følger som nævnt ovenfor af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst beskattes – med de i lov-en fastsatte undtagelser og begrænsninger – alle den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, består i penge eller formuegoder af pengeværdi. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes således ikke kun indtægter i form af penge men også formuegoder af pengeværdi. Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, fastslår derimod som et helt overordnet grundprincip i dansk skatteret, at fortjenester og tab, der opstår i forbindelse med salg af personlige ejendele, ikke påvirker den skattepligtige indkomst. Dette udgangspunkt modificeres derved, at der inden for en række forskellige områder findes kapitalgevinst-beskatningslove, herunder ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstbe-skatningsloven og afskrivningsloven, som særskilt regulerer beskatningen af kapitalgevinster i særlige tilfælde. Derudover følger der af statsskatteloven tillige en undtagelse til det overordnede udgangspunkt om skattefri-hed, idet statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, foreskriver, at salg af formuegoder har betydning for den skatte-pligtige indkomst, dersom formuegoderne er erhvervet i enten næring eller spekulation. For de tilfælde, hvor et formuegode hverken er erhvervet i næring eller spekulation, og i øvrigt ikke er omfattet af en af de særlige kapitalgevinstbeskatningslove, gælder således fortsat udgangspunktet om skattefrihed i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. 2.2.2 Den konkrete sag Som redegjort for i sagsfremstillingen ovenfor, har [klager] i årene 2020 og 2021 solgt fire forskelli- ge køretøjer. Salgene af køretøjerne er skattefrie i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, idet [klager] har solgt sine egne personligt ejede køretøjer. De pågældende indsætninger fra salgene af køretøjerne kan derfor ikke medføre en forhøjelse af [klager]s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2020 og 2021, idet det for så vidt angår to af de omhand-lede salg af køretøjer også er bekræftet af køberne, at disse har købt bilerne af [klager] for de op-lyste købssummer. Det bemærkes derudover, at det forhold, at [klager] ikke i formel henseende tingsretligt har stået registreret som ejer af de omhandlede køretøjer, ikke ændrer ved faktum, at [klager] havde ejen-domsretten over de omhandlede køretøjer. Den formelle tingsretlige registrering kan således ikke lægges til grund ved fastlæggelsen af, hvorvidt [klager] har haft ejendomsretten over bilerne allerede fordi, at den tingsretlige registrering pr. definition ikke har til formål at fastslå, hvem der har ejendomsretten over et givent køretøj. Den tingsretlige registrering er derimod afgørende for sikring af rettigheder overfor tredjemand. De omhandlede køretøjer kunne derved sælges skattefrit i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. 3 Spilgevinster 3.1 Det retlige grundlag Det følger helt overordnet af spilafgiftslovens § 1, stk. 3, at spilgevinster, der er omfattet af spilafgiftslovens an-vendelsesområde, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For så vidt det er godtgjort, at en given indsætning hidrører fra en skattefri spilgevinst, er det herefter op til skattemyndighederne at løfte bevisbyrden for, at indsætningen skal anses som skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1. I denne henseende kan blandt andet henvises til byrettens dom af den 6. august 2018, offentliggjort som SKM2018.396.BR. Skatteministeriet anerkendte i sagen, at en række indsætninger kunne henføres til spilge-vinster, hvorefter det påhvilede Skatteministeriet at løfte bevisbyrden for, at de omhandlede spilgevinster sku-lle anses som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1. I det omfang det er godtgjort, at en indsætning hidrører fra en skattefri spilgevinst, er det således skattemyn-dighederne, der skal løfte bevisbyrden for, at indsætningen hidrørende fra en spilgevinst helt undtagelsesvist skal anses som skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1. 3.2 Den konkrete sag Det er i sagen ubestridt, at de omhandlede indsætninger hidrører fra spilgevinster. Spørgsmålet er således u-delukkende, om Skattestyrelsen har løftet sin bevisbyrde for, at [klager] ikke selv har foretaget de omhandlede spil, herunder at spillene skulle være foretaget af en ikke nærmere angivet tredjemand og deref- ter blevet overdraget til [klager]. Skattestyrelsens eneste argument for, at spillene ikke anses for foretaget af [klager] er, at der ikke i tidsmæssig sammenhæng med de foretagne spil, kan spores aktiviteter på [klager]s bankkonto. Årsagen hertil er, at indskuddene blev gjort med kontanter af [klager]. Samtlige af sagens faktiske forhold understøtter derimod, at [klager] selv har foretaget de omhandlede spil, hvorfor gevinsterne også er skattefrie i medfør af spilafgiftslovens § 1, stk. 3. Skattestyrelsen har ikke redegjort nærmere for, hvorfor gevinsterne – i det tilfælde de ikke skulle tilhøre [klager] – ikke videreoverføres eller kontanthæves fra [klager]s konto, men derimod forbliver indestående på [klager]s bankkonto. Det forhold, at gevinsterne ikke efterfølgende kontant-hæves eller videreoverføres, er således udtryk for, at gevinsterne altså tilhører [klager] og i sagens natur ikke er modtaget fra tredjemand. Derudover bemærkes, at det må anses som yderst usandsynligt, at en tredjemand uden videre blot ville forære sine egne skattefrie spilgevinster til [klager]. Skattestyrelsens argumentation hviler som nævnt på den forudsætning, at [klager] ikke ses at have hævet penge eller overført penge i forbindelse med de gjorte indskud til gevinsterne, hvorfor spillene – efter Skattestyrelsens opfattelse – ikke er foretaget af [klager]. Skattestyrelsen ser i den henseende imidlertid bort for den helt væsentlige forudsætning for [klager]s spil, som er, at [klager] gennem sine tidligere spilgevinster har oparbejdet en vis kontantopsparing. Disse kontanter kan selvsagt anvendes i forbindelse med nye spil, hvilket har været tilfældet for [klager]. Endeligt kan det anføres, at [klager] har været igennem lovpligtige KYC-processer hos sit eget pengeinstitut som følge af de mange indsætninger, og hos de bagvedliggende licensindehavere inden udbetaling af gevinsterne til ham har fundet sted. I forbindelse hermed er der ikke fra nogen af aktørernes side fundet anledning til at problematisere, hvorvidt gevinsterne tilhørte [klager], ligesom der på intet tidspunkt har været grundlag for at mistænke eksempelvis hvidvaskning af penge. Skattestyrelsen har i lyset heraf ikke løftet sin bevisbyrde for, at de konstaterede skattefrie spilgevinster ikke skulle tilhøre [klager] og dermed være skattefrie for [klager]. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har den 17. januar 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”I forlængelse af Skattestyrelsens udtalelse af den 16. december 2024 skal vi hermed komme med følgende bemærkninger. Det bemærkes indledningsvis, at det allerede fremførte i klagesagen fastholdes. Skattestyrelsen har i sin udtalelse af den 16. december 2024 nærmere fremført, at det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at den af [klager] foretagne indsætning på 47.696 kr. via mønttæller hidrører fra en opsparet møntsamling. Det ligger efter vores opfattelse i den konkrete sags natur, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningen via mønttæller hidrører fra en opsparet møntsamling. Det forekommer således i det hele mere sandsynligt, at en større møntsamling netop stammer fra en opsparet møntsamling, end at [klager] skulle have modtaget 5-kroner, 10-kroner eller 20-kroner i forbindelse med sin enkeltmandsvirksomhed i et sådant omfang, at indsætningen af mønter skulle hidrøre derfra. I den forbindelse kunne man spørge, hvordan [klager] skulle føre bevis for, at han løbende har opsparet en større møntsamling; det mest naturlige bevis herfor må være, at [klager] netop har indsat et større beløb via en mønttæller i sin bank. Når der henses til, at der er tale om mønter, og altså ikke pengesedler, må det anses som mest sandsynligt, at samlingen stammer fra en opsparing snarere end en udeholdt omsætning i enkeltmandsvirksomheden. For så vidt angår det af Skattestyrelsen fremførte i relation til de i sagen omhandlede biler, fastholdes det, at de fremlagte slutsedler afspejler de reelle købssummer. Det forhold, at bilerne muligvis har været registreret i uoverensstemmelse med de reelle ejerforhold, kan ikke ændre herved. Særligt for så vidt angår de fremlagte bekræftelser vedrørende [klager]s salg af køretøjer til bilforhandlere bestrides det ikke, at disse er indhentet til brug for nærværende klagesag. De er netop indhentet med det formål at underbygge [klager]s forklaring. Skattestyrelsens meget vidtgående – og i øvrigt udokumenterede – anklage om, at slutsedlerne er falske, forekommer i det hele at være i strid med god forvaltningsskik. Dette særligt når der henses til, at Skattestyrelsen ikke har fremlagt konkrete beviser for, at der skulle være tale om falske slutsedler. … … I det omfang det er godtgjort, at der foreligger en spilgevinst, som er skattefri efter spilafgiftslovens § 1, stk. 3, påhviler det skattemyndighederne at løfte bevisbyrden for, at dette helt undtagelsesvis ikke skulle være tilfældet. Det påhviler i lyset heraf Skattestyrelsen at godtgøre, at de af [klager] foretagne og vundne spil ikke skulle være hans egne skattefrie gevinster. Skattestyrelsen har i den forbindelse ikke fremført et eneste argument for, hvorfor gevinsterne ikke skulle væ-re vundet af [klager] selv – bortset fra, at [klager] ikke har foretaget hævninger i umiddelbar tidsmæssig forbindelse med de foretagne indskud til gevinsterne. Henset til omfanget af [klager]s spilaktivitet må det imidlertid – desuagtet, at bevisbyrden ikke påhviler [klager] i denne henseende – tillige anses for sandsynliggjort, at [klager] tidligere har vundet spilgevinster, som har kunnet danne grundlag for de pågældende indskud til spilgevinsterne. Dertil kan tilføjes, at det forekommer yderst urealistisk, at en unavngiven tredjemand blot skulle have foræret sine egne skattefrie spilgevinster til [klager].” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Repræsentanten har på mødet med Skatteankestyrelsen bl.a. gjort gældende, at det kun var en formalitet, at de solgte biler ikke har været omregistreret til klageren, og at de solgte biler var i en ringe stand ved køb, hvorfor skønnet ikke er retvisende. Klageren forklarede på mødet, at nogle af de mindre MobilePay beløb kan være fra frisørvirksomheden, men de større beløb er private. Om de købte biler oplyste klageren, at de ikke nødvendigvis kunne gå igennem et syn, men han havde ikke dokumentation på bilernes stand ved køb. Klageren har oplyst, at han har spillet meget på casino og sportsbarer, og han har ikke dokumentation på sine udbetalte gevinster. Klagerens repræsentant har den 6. januar 2025 fremsat følgende bemærkninger: ”Det bemærkes indledningsvist, at det anførte i det supplerende indlæg af den 6. december 2024, fastholdes fuldt ud. Vi har ikke yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens mødereferat, idet det bemærkes, at [klager] ikke har været i stand til at indhente yderligere oplysninger vedrørende værdien af de i sagen omhandlede pokemon-kort. Den af Skattestyrelsen udarbejdede udtalelse af den 16. december 2024 giver derimod anledning til yderligere bemærkninger fra vores side, hvorfor vi agter at indgive vores bemærkninger hertil inden fristens udløb den 17. januar 2025.” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Klagerens repræsentant har den 9. maj 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling: ”Idet der er fastsat frist den 9. maj 2025 for at komme med supplerende bemærkninger i anledning af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 9. april 2025, skal vi hermed bemærke, at det allerede anførte i sagerne fastholdes fuldt ud. …” Klagerens repræsentant har den 9. juli 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil: ”… VI bekræfter hermed modtagelsen af Skatteankestyrelsens breve af den 26. juni 2025 med bilag. Brevene med bilag giver ikke anledning til yderligere bemærkninger fra vores side. …” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har forhøjet klagerens resultat af virksomhed med 17.940 kr. i indkomståret 2020 og med 127.753 kr. i indkomståret 2021 samt forhøjet klagerens personlige indkomst i indkomståret 2020 med 85.000 kr. hidrørende fra salg af en bil og i indkomståret 2021 med 179.000 kr. hidrørende fra salg af biler og skønsmæssige ansættelser af anskaffelsessummer for biler samt med 278.109 kr. hidrørende fra indsætninger af spilgevinster. Retsgrundlaget Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905H, hvor Højesteret fandt, at der i et tilfælde, hvor der løbende over en længere periode blev indsat større beløb på sagsøgernes bankkonti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende indkomstår, påhvilede sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra beskattede midler. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Det fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR. I henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, kan der ske salg af den skattepligtiges ejendele uden at henføre betalingen derfor til den skattepligtige indkomst, medmindre der er tale om salg af et aktiv, som henhører til sælgerens næringsvej. Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrol-lovens § 2, stk. 1. Af skattekontrollovens § 2, stk. 1, 1. pkt., fremgår: ”Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog §§ 3 og 4, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejendom, jf. dog stk. 2.” Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 2, nr. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1635 af 19. december 2017). Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer). Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabs-pligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af skattekontrollovens § 53, stk. 1. Regnskabet skal bl.a. være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasse-regnskab. Efterkommes anmodningen om regnskabsmateriale ikke, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 74, jf. §§ 53, stk. 3, og 6, stk. 3. Kravene til den løbende bogføring og registrering fremgår af dagældende bogføringslov (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006). Af dagældende bogføringslovs §§ 7, stk. 3, og 9, stk. 1, fremgår følgende: ”Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger. (...) Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt an-give transaktionsdato og beløb.” Af spilleafgiftslovens § 1, stk. 3, fremgår: ”Gevinster fra spil, der er omfattet af denne lov, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder for gevinster vundet i spil, der svarer til de spil, som er omfattet af denne lov, og som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.” Det er den skattepligtige, der har bevisbyrden for, at gevinsterne er skattefri, jf. [by2]s Byrets dom af 6. august 2018, offentliggjort som SKM2018.396.BR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Overskud af virksomhed Klageren har trods Skattestyrelsens anmodning den 21. april 2023 ikke indsendt regnskabsmateriale for sin frisør-virksomhed. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt. Landsskatteretten finder, at MobilePay indsætninger i den mængde og fra så stor en kreds af forskellige personer er at anse for hidrørende fra omsætning i klagerens virksomhed, ligesom indsætninger og overførsler i øvrigt. Landsskatteretten lægger også vægt på, at klageren selv har oplyst, at visse MobilePay indsætninger kan stamme fra omsætning i virksomheden. Klageren har gjort gældende, at indsætningen fra mønttæller på i alt 47.696 kr. den 20. oktober 2021 hidrører fra klagerens private møntopsparing og ikke fra udeholdt omsætning i virksomheden. Henset til virksomhedens art må det anses for sandsynligt, at der har været en kontantomsætning. At der er tale om mønter, udelukker ikke i sig selv, at der er tale om omsætning i virksomheden. Landsskatteretten bemærker i relation hertil, at der er mange MobilePay indsætninger på beløb under 100 kr. og så lavt som 20-25 kr. Landsskatteretten finder herefter, at klageren ikke har tilstrækkelig sandsynliggjort, at indsætningen fra mønttælleren ikke hidrører fra omsætning i klagerens virksomhed. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at Skattestyrelsens skøn over udeholdt omsætning er forkert, hvorfor Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Forhøjelser af den personlige indkomst Køb og salg af biler Skattestyrelsen har på baggrund af transaktionstekster på klagerens bankkonti beskattet klageren af indsætninger hidrørende fra salg af biler. Det drejer sig om en bil til 85.000 kr. i indkomståret 2020 og tre biler til i alt 76.000 kr. i indkomståret 2021. Indsætningen på 85.000 kr. refererer i transaktionsteksten til både bilmærke og registreringsnummer. Indsætningerne i indkomståret 2021 på henholdsvis 28.000 kr. og 40.000 kr. refererer i transaktionsteksten til ”køb” af et bestemt bilmærke, og den sidste indsætning på 8.000 kr. har transaktionsteksten ”Fra [virksomhed5] IS/”. Skattestyrelsen har beskattet klageren af 103.000 kr. som skønsmæssige anskaffelsessummer på tre biler, som klageren ifølge sin R75 har erhvervet i indkomståret 2021, og hvor anskaffelsessummerne ikke ses betalt fra klagerens bankkonti, hvorfor klageren er anset for at have anskaffet bilerne for ubeskattede midler. Skattestyrelsens skøn over købesummerne blev foretaget på baggrund af opslag på sammenlignelige biler på [virksomhed12]. Repræsentanten har i forbindelse med sit supplerende indlæg af 6. december 2024 oplyst, at én af de solgte biler var ejet af klagerens daværende kæreste og fremsendt slutsedler til dokumentation for, at klageren har købt og været retmæssig ejer og bruger af de tre øvrige biler, som indsætningerne hidrører fra. Repræsentanten har ligeledes fremsendt slutsedler til dokumentation af købesummerne for de biler, der ifølge klagerens R75 blev erhvervet i indkomståret 2021. Ifølge slutsedlerne har klageren samlet betalt 5.100 kr. for to af bilerne og givet to Puch Maxi scootere i bytte for den sidste bil. Skoda Fabia med registreringsnummer [reg.nr.1] er på købsslutsedlen angivet med en købesum på 2.000 kr. Bilen fremgår af klagerens R75 som erhvervet den 4. januar 2021 og med afgang den 20. maj 2021. Bilen påstås af klageren at være solgt den 25. marts 2021 til [virksomhed5] I/S og vedrører indsætningen på 8.000 kr. fra [virksomhed5] I/S den 25. marts 2021. Klageren har som dokumentation på salget fremsendt en bekræftelse dateret den 28. november 2024 fra [person7] fra [virksomhed5] I/S på at have købt en Skoda Fabia til 8.000 kr., men der fremgår ikke et registreringsnummer af bekræftelsen, og det fremgår ej heller, hvem sælgeren af den pågældende Skoda Fabia er. Skoda Fabia med registreringsnummer [reg.nr.1] er ifølge køretøjshistorikken fra Motorregisteret først overgået til en ny ejer og bruger den 27. juni 2021. Den nye ejer og bruger er ikke [person7]. Skattestyrelsen har i den supplerende udtalelse af 16. december 2024 oplyst, at ingen af de biler, der er fremlagt slutsedler for, har været ejet af de i slutsedlerne angivne sælgere. Landsskatteretten tilsidesætter de af klageren fremlagte slutsedler og finder, at de hverken dokumenterer købesummer eller adkomst til bilerne. Landsskatteretten finder det under de konkrete omstændigheder ikke for dokumenteret, at indsætningen fra [virksomhed5] I/S på 8.000 kr. hidrører fra salg af Skoda Fabia med registreringsnummer [reg.nr.1]. Landsskatteretten lægger herefter til grund, at klageren ikke har dokumenteret at være den reelle ejer eller bruger af de fire solgte biler. Landsskatteretten finder således, at klageren ikke har dokumenteret, at de solgte biler har været hans private ejendele, som kan sælges skattefrit efter statsskattelovens § 5. Landsskatteretten finder det konkret uden betydning, at der foreligger efterfølgende indhentede bekræftelser på salg af to biler. Det fremgår ikke, hvilke specifikke biler der er tale om, og det fremgår ikke, hvem sælgeren af bilerne er. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse, hvor klageren er anset for skattepligtig af indsætninger relateret til salg af biler. Klageren har ikke dokumenteret anskaffelsessummerne herunder, hvor han har haft midlerne til anskaffelsen fra for de biler, som han ifølge R75 har anskaffet i indkomståret 2021. Der foreligger ingen dokumentation på bilernes stand ved klagerens erhvervelse. Skattestyrelsen har skønnet anskaffelsessummerne med udgangspunkt i priser fundet på sammenlignelige biler på [virksomhed12] og oplysninger om kilometerstand på [virksomhed13] så tæt på købstidspunktet som muligt. Skønnet er beregnet som en gennemsnitspris, og Skattestyrelsen har ansat anskaffelsessummerne lavere end den beregnede værdiansættelse med henvisning til at korrigere for eventuelle usikkerheder i sammenligningsgrundlaget. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over anskaffelsessummer. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse, hvor klageren er anset for at have anskaffet bilerne for ubeskattede midler, som er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår køb og salg af biler. Spilgevinster Skattestyrelsen har konstatereret, at der er indsætninger på klagerens bankkonti, som relaterer sig til spilgevinster. Klageren har modtaget i alt 106.423 kr. fra [virksomhed8] med transaktionsteksten ”Odds gevinst [virksomhed8]”. [virksomhed11] ApS havde spillicensen hos [virksomhed8]. Skattestyrelsen har indhentet dokumentation fra [virksomhed11] ApS på, at indsætningerne hidrører fra spilgevinster gjort på baggrund af indsatser på i alt 44.000 kr. Klageren har modtaget i alt 171.686 kr. fra henholdsvis [virksomhed9] ApS og [virksomhed10]. [virksomhed9] ApS havde spillicensen hos [virksomhed10]. Skattestyrelsen har indhentet dokumentation fra [virksomhed9] ApS på, at indsætningerne hidrører fra spilgevinster gjort på baggrund af indsatser på i alt 34.300 kr. Landsskatteretten finder det med besvarelserne fra [virksomhed11] ApS og [virksomhed9] ApS tilstrækkelig sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra skattefrie spilgevinster. Landsskatteretten finder det konkret uden betydning, at indsætningerne fra [virksomhed11] ApS ikke kan følges direkte til de bestemte væddemål, idet Landsskatteretten lægger vægt på [virksomhed11] ApS’ forklaring om, at det er muligt at genspille gevinsterne, og at Skattestyrelsen har spurgt [virksomhed11] ApS specifikt om underbilag til de konkrete indsætninger. Indsatserne på i alt 78.300 kr., som ligger til grund for de ovenstående gevinster, ses ikke udbetalt fra klagerens bankkonti og er af repræsentanten påstået gjort kontant. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at indsatserne til spilgevinsterne fra [virksomhed11] ApS og [virksomhed9] ApS er gjort med allerede beskattede eller skattefrie midler. Landsskatteretten finder derfor, at klageren skal beskattes af 78.300 kr. som anden personlig indkomst. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Landsskatteretten finder, at der ikke er fremlagt nye oplysninger af en karakter, der kan begrunde en hjemvisning til Skattestyrelsen.