Journalnr. 24-0009811
Skønsmæssig salgsmoms af indsætninger fra uregistreret juridisk virksomhed
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 9. december 2025
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen angik, om Skattestyrelsen var berettiget til skønsmæssigt at forhøje salgsmomsen med i alt 43.757 kr. for afgiftsperioderne 2020 og 2021 på baggrund af indsætninger på indehaverens private bankkonti, som Skattestyrelsen anså for momspligtig omsætning fra virksomheden [virksomhed1], der ydede juridisk assistance. Indehaveren gjorde gældende, at han ikke havde drevet virksomheden, men blot lavet en hjemmeside for den, og påberåbte sig desuden en række sagsbehandlingsfejl, herunder mangelfuldt telefonnotat og manglende inddragelse af hans bemærkninger. Landsskatteretten fandt med henvisning til den samtidige skattesag, at indsætningerne stammede fra erhvervsmæssig virksomhed, at leverancerne oversteg registreringsgrænsen på 50.000 kr. i 2020, og at virksomheden derfor var momspligtig i både 2020 og 2021. Retten afviste indsigelserne om ugyldighed, da begrundelsen var tilstrækkelig og de påståede fejl ikke var dokumenteret, og stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Fuldtekst
Journalnr. 24-0009811 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Virksomhedens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Afgiftsperioden 1. kvartal 2020 Salgsmoms 2.242 kr. 0 kr. Stadfæstelse Afgiftsperioden 2. kvartal 2020 Salgsmoms 15.705 kr. 0 kr. Stadfæstelse Afgiftsperioden 3. kvartal 2020 Salgsmoms 20.298 kr. 0 kr. Stadfæstelse Afgiftsperioden 4. kvartal 2020 Salgsmoms 2.900 kr. 0 kr. Stadfæstelse Afgiftsperioden 1. kvartal 2021 Salgsmoms 1.200 kr. 0 kr. Stadfæstelse Afgiftsperioden 2. kvartal 2021 Salgsmoms 1.217 kr. 0 kr. Stadfæstelse Afgiftsperioden 3. kvartal 2021 Salgsmoms 195 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger [klager](herefter indehaveren) har for indkomståret 2020 været registreret med indkomster på henholdsvis 159.900 kr. som dagpenge, 24.972 kr. som SU og 19.600 kr. som B-indkomst. Indehaveren har for indkomståret 2021 været registreret med indkomster på henholdsvis 126.156 kr. som dagpenge og 17.600 kr. som B-indkomst. Skattestyrelsen har af politiet fået oplyst, at det er politiets opfattelse, at indehaveren har drevet virksomheden [virksomhed1]. Indehaveren har til Skattestyrelsen anført, at indehaveren ikke har drevet virksomheden [virksomhed1], men at indehaveren har lavet en hjemmeside for [virksomhed1], samt at dennes kunder har indbetalt penge til indehaveren, indtil hjemmesiden var betalt. Politiet har til Skattestyrelsen sendt en faktura fra [virksomhed1] dateret den 17. oktober 2020. Det fremgår bl.a. heraf, at fakturaen vedrører en slutopgørelse/salærredegørelse for juridisk assistance i forbindelse med afslag på familiesammenføring, samt at der opkræves eksempelvis 6.500 kr. for resterende salær for arbejde udført i perioden 12. maj 2020 til 14. oktober 2020. Det fremgår endvidere, at fakturaens sagsnummer er 718, at sidste rettidige indbetalingsdag er den 24. oktober 2020, at der ved betaling via bankoverførsel skal anføres ”[...]”, samt at bankforbindelsen er [finans1] A/S ([finans2]) med reg.nr. [...] og kontonr. [kontonr.1]. Det fremgår af kontoudtog for indehaverens bankkonti i [finans2] med kontonr. [...] – [kontonr.1], i [finans1] med kontonr. [kontonr.2] samt i [finans3] med kontonr. [kontonr.3] og [kontonr.4], at der er foretaget følgende indsætninger: Dato Konto Meddelelsestekst Beløb 28-01-2020 [kontonr.4] Udenl. overf. [kontonr.5] 6.914,08 kr. 02-02-2020 [kontonr.2] [kontonr.6] 2.300,00 kr. 21-02-2020 [kontonr.2] MOBILEPAY: [person1] 2.000,00 kr. 30-04-2020 [kontonr.2] FRA [person2] 7.000,00 kr. 07-05-2020 [kontonr.2] SAGSNUMMER: 715 [person3] 10.500,00 kr. 14-05-2020 [kontonr.2] MOBILEPAY: [person4] 1.000,00 kr. 14-05-2020 [kontonr.2] CASENUMBER: 718 6.500,00 kr. 18-05-2020 [kontonr.2] SAG 723 - TILBAGEFØR 10.000,00 kr. 18-05-2020 [kontonr.2] "SAG 724 - RESOLUTIO 15.800,00 kr. 21-05-2020 [kontonr.2] FRA [person5] 8.250,00 kr. 25-05-2020 [kontonr.2] SAGSNR. 717 FAKTURAN 12.000,00 kr. 18-06-2020 [kontonr.7] MOBILEPAY: [person6] 1.440,00 kr. 21-06-2020 [kontonr.7] MOBILEPAY: [person7] 1.000,00 kr. 24-06-2020 [kontonr.3] Udenl. overf. [kontonr.8] 3.925,00 kr. 24-06-2020 [kontonr.7] MOBILEPAY: [person6] 1.110,00 kr. 31-07-2020 [kontonr.7] SAGSNUMMER 715 [person3] 3.500,00 kr. 06-08-2020 [kontonr.3] Overførsel 10.000,00 kr. 26-08-2020 [kontonr.7] TAK! 3.999,00 kr. 27-08-2020 [kontonr.3] General servicering. 15.000,00 kr. 27-08-2020 [kontonr.3] General servicering. 17.616,00 kr. 27-08-2020 [kontonr.3] General servicering. 10.000,00 kr. 28-08-2020 [kontonr.7] BRUGTVAREKØB. 4.000,00 kr. 05-09-2020 [kontonr.7] DEBETERET BELØB. 8.000,00 kr. 05-09-2020 [kontonr.7] [...] 7.495,00 kr. 07-09-2020 [kontonr.3] General servicering. 10.880,00 kr. 11-09-2020 [kontonr.7] SERVICEYDELSE 5.000,00 kr. 12-09-2020 [kontonr.7] MOBILEPAY: [person8] 6.000,00 kr. 19-10-2020 [kontonr.7] [...] 6.500,00 kr. 25-11-2020 [kontonr.7] Transfer 5.000,00 kr. 23-12-2020 [kontonr.7] MOBILEPAY [person9] 3.000,00 kr. I alt 2020 205.729,08 kr. Dato Konto Tekst Beløb 05-02-2021 [kontonr.7] BILLEDER 6.000,00 kr. 15-04-2021 [kontonr.7] MOBILEPAY [person8] 1.550,00 kr. 21-05-2021 [kontonr.4] Overførsel 4.539,00 kr. 23-08-2021 [kontonr.7] MOBILEPAY [person10] 975,00 kr. I alt 2021 13.064,00 kr. Skattestyrelsen har anset ovenstående indsætninger for at stamme fra drift af virksomhed, og har forhøjet indehaverens virksomheds salgsmoms. Forhøjelsen udgør en samlet beregnet salgsmoms med henholdsvis 41.145 kr. (205.729*0,2) for afgiftsperioderne i 2020 samt 2.612 kr. (13.064*0,2) for afgiftsperioderne i 2021. Der er fremlagt et telefonnotat fra Skattestyrelsen fra en samtale mellem indehaveren og Skattestyrelsen den 7. november 2022. Af notatet fremgår bl.a., at indehaveren har forklaret, at han ikke har drevet [virksomhed1]. indehaveren har i sin klage anført, at notatet ikke afspejler det retvisende indhold og nuancer, der blev diskuteret under samtalen. Skattestyrelsen har den 1. maj 2023 fremsendt forslag til afgørelse og truffet den påklagede afgørelse den 10. oktober 2023. Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse henvist til retsregler fra bl.a. momsloven og opkrævningsloven. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med samlet 43.757 kr. for afgiftsperioderne 1. – 4. kvartal 2020 samt 1. – 3. kvartal 2021 fordelt med henholdsvis 2.242 kr., 15.705 kr., 20.298 kr., 2.900 kr., 1.200 kr., 1.217 kr., 195 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) 2. Moms (…) 2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse (…) Da vi ikke har modtaget noget regnskabsmateriale, har vi opgjort og ansat den moms, du skal betale, skønsmæssigt i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2. Salgsmoms (…) Idet der ikke foreligger oplysning om fakturadatoen, antager vi, at leveringstidspunktet og dermed momspligtens indtræden for at være betalingsdatoen på bankudtoget ifølge momslovens § 23, stk. 3. Grundlaget for beregning af moms er vederlaget ifølge momslovens § 27, stk. 1, og momssatsen udgør 25 % af grundlaget ifølge momslovens § 33. Det vil sige, at momsen udgør 20 % af indsætningerne på bankkontoen. I forbindelse med gennemgangen af dine kontoudtog i [finans3], [finans1], [finans2] og [finans4] har vi lagt vægt på at der er indsætninger, hvoraf der bl.a. fremgår sags numre, det er således vores opfattelse at disse stammer fra driften af selvstændig økonomisk virksomhed. Vi har opgjort virksomhedens salgsmoms således: Omsætning Nedrundet salgsmoms 1. kvartal 2020 22.514,08 kr. 4.502 kr. 2. kvartal 2020 113.725,00 kr. 22.745 kr. 3. kvartal 2020 140.091,00 kr. 28.018 kr. 4. kvartal 2020 32.300,00 kr. 6.460 kr. I alt 308.630,08 kr. 61.725 kr. 1. kvartal 2020 31.086,47 kr. 6.217 kr. 2. kvartal 2020 54.402,67 kr. 10.880 kr. 3. kvartal 2020 975,00 kr. 195 kr. I alt 86.464,14 kr. 17.292 kr. Beløbene i tabellen er afrundet hvad angår den opgjorte moms. For nærmere specifikation se bilag 1. Købsmoms (…) Da vi ikke har modtaget dokumentation for afholdte udgifter til virksomheden, har vi sat din købsmoms til 0 kr., da det er Skattestyrelsens opfattelse, at eventuelle erhvervsmæssige udgifter ikke er dokumenteret i form af købsfaktura/bilag, jævnfør momslovens § 37, stk. 1 og momsbekendtgørelsens § 82. Det betyder at du skal betale moms med 61.725 kr. for 2020 og 17.292 for 1-3. kvartal 2021 i henhold til momslovens § 4, stk. 1. 2.5. Skattestyrelsens stillingtagen til dine bemærkninger og endelige afgørelse Du har i forbindelse med dine henvendelser den 15. og 26. september 2023, oplyst, at en række indsætninger som var medtaget i vores opgørelse var private. Vi anmodede dig i den forbindelse om at fremsende din opgørelse. Du har ikke fremsendt din opgørelse. Vi har ved gennemgang af vores tidligere bilag, fundet, at der var sket en filtreringsfejl i forbindelsen med udarbejdelsen af bilaget. Vi har derfor i forbindelse med denne afgørelse udarbejdet et nyt bilag hvor indsætninger der tyder på at være interne, er fjernet i det omfang det har været muligt for os at identificere potentielle interne overførsler. Vi har opgjort virksomhedens salgsmoms således: Omsætning Nedrundet salgsmoms 1. kvartal 2020 11.214,08 kr. 2.242 kr. 2. kvartal 2020 78.525,00 kr. 15.705 kr. 3. kvartal 2020 101.490,00 kr. 20.298 kr. 4. kvartal 2020 14.500,00 kr. 2.900 kr. I alt 205.729,08 kr. 41.145 kr. 1. kvartal 2020 6.000,00 kr. 1.200 kr. 2. kvartal 2020 6.089,00 kr. 1.217 kr. 3. kvartal 2020 975,00 kr. 195 kr. I alt 13.064 kr. 2.612 kr. Beløbene i tabellen er afrundet hvad angår den opgjorte moms. For nærmere specifikation se bilag 1. Købsmoms Da vi ikke har modtaget dokumentation for afholdte udgifter til virksomheden, har vi sat din købsmoms til 0 kr., da det er Skattestyrelsens opfattelse, at eventuelle erhvervsmæssige udgifter ikke er dokumenteret i form af købsfaktura/bilag, jævnfør momslovens § 37, stk. 1 og momsbekendtgørelsens § 82. Det betyder at du skal betale moms med 41.145 kr. for 2020 og 2.612 for 2021 i henhold til momslovens § 4, stk. 1. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 31. januar 2024 udtalt, at der ikke er nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Virksomhedens opfattelse Indehaveren har nedlagt påstand om, at den skønnede salgsmoms skal nedsættes, idet der ikke er drevet virksomhed. Til støtte for påstanden har indehaveren bl.a. anført: ”(…) Sagsbehandler [person11] har ikke gengivet indholdet af telefonsamtalen I forbindelse med den afgørelse, som medarbejderen [person11] har udarbejdet, må der desværre påpege, at det vedhæftede telefonnotat ikke afspejler retvisende det indhold og de nuancer, der blev diskuteret under den pågældende samtale med skatteyderen. [person11] synes ikke at have formået at fange alle væsentlige elementer, som blev fremlagt under samtalen, hvilket kan påvirke den korrekte bedømmelse af sagen. Der bør gøres opmærksom på, at der vil blive eftersendt yderligere dokumentation, der belyser dette i meget nøjagtig detaljegrad. Den vedlagte dokumentation vil indeholde relevante og præcise oplysninger, der demonstrerer, hvordan visse aspekter af samtalen er blevet fejlfortolket eller udeladt i det nuværende telefonnotat. Dette er af stor betydning, da det har haft direkte indvirkning på den endelige afgørelse i sagen. Det er af afgørende vigtighed, at Skatteankestyrelsen har adgang til fuldstændig og korrekt information for at kunne foretage en retfærdig og velbegrundet vurdering af klagen. Den kommende dokumentation vil således tjene til at kaste lys over de manglende eller fejlagtige oplysninger i det eksisterende telefonnotat og forhåbentlig bidrage til en mere retfærdig behandling af sagen. Jeg ser frem til, at Skatteankestyrelsen tager denne yderligere dokumentation i betragtning ved vurderingen af klagen og anerkender vigtigheden af at have en fuldstændig og nøjagtig optegnelse af samtalen mellem skatteyderen og medarbejderen [person12]. Det er med dyb bekymring, at det påpeges, at sagsbehandleren, ansvarlig for afgørelsen i sagen, synes at have truffet en bevidst beslutning om ikke at modtage skatteyderens detaljerede bemærkninger vedrørende de udvalgte overførsler. Afgørelsen blev truffet uden at inddrage skatteyderens detaljerede input Denne beslutning synes at være motiveret af skatteyderens tidligere korrespondance med sagsbehandleren, hvor vedkommende har påpeget alvorlige sagsbehandlingsfejl, manglende notatpligt samt manglende overholdelse af relevante lovgivningsmæssige krav såsom GDPR og persondataloven. Det er bekymrende at konstatere, at skatteyderens berettigede bemærkninger til sagsbehandlingens mangler har resulteret i en bevidst beslutning om at undlade at inddrage yderligere – substansrelevante – oplysninger fra skatteyderens side. Dette rejser spørgsmål om sagsbehandlerens objektivitet og vilje til at rette op på eventuelle fejl og mangler i processen. Det er af afgørende betydning, at sager behandles objektivt, og at alle relevante oplysninger indsamles og vurderes korrekt for at sikre retfærdighed og overholdelse af gældende lovgivning. Skatteyderen er fast besluttet på at samarbejde konstruktivt for at afklare alle spørgsmål og fejl i sagen. Derfor forventes det, at Skatteankestyrelsen tager hensyn til denne bekymrende omstændighed og sikrer, at sagen behandles med nødvendig omhu og objektivitet. Enhver bevidst undladelse af at indhente skatteyderens bemærkninger kan påvirke sagens retfærdige udfald og underminere tilliden, som bør eksistere i forholdet mellem skatteyder og skattemyndigheder. Det forventes, at en grundig gennemgang af sagen vil finde sted, og at Skatteankestyrelsen sikrer, at skatteyderens rettigheder og krav behandles retfærdigt og i overensstemmelse med gældende lovgivning. Objektivitetsmangel: Sagsbehandlerens Valg om Ignorere Kronologisk Vigtighed Det bemærkes med dyb forundring og bekymring, at anmodningen om korrigering/sletning af data blev afgjort på samme dato som afgørelsen i nærværende sag, og endda på et senere klokkeslæt. ”Dine skriftlige anmodninger vedrørende korrigering/sletning af data, modtaget den 15. og 26. september 2023, behandles i særskilt brev.” – [person11], sagsbehandler. Denne praksis rejser alvorlige spørgsmål om objektivitet, ansvarsfralæggelse og potentiel manipulation af sagsforløbet. Det forekommer klart, at sagsbehandleren bevidst valgte at afgøre anmodningen om korrigering/sletning af data samtidig med kontrolsagens afgørelse. Dette kan opfattes som en taktik designet til at undgå en vurdering af, om oprettelsen af kontrolsagen i sig selv var ubegrundet, ulovlig eller uden materiel substans. Denne strategi har yderligere forhindret skatteyderen i at få afgjort nøjagtigt, hvilke oplysninger Skattestyrelsen må betragte og inddrage i sagsmaterialet, inden skatteyderen kunne indsende et passende svarskrift. Det er problematisk, at anmodningen om korrigering/sletning af data ikke blev behandlet som en forudgående og nødvendig forudsætning, inden kontrolsagen blev afgjort. Denne praksis begrænser ikke blot skatteyderens rettigheder, men synes også udformet med det formål at undgå, at databehandlingssagen resulterer i en konklusion, der ville underminere grundlaget for kontrolsagens eksistens. Der anmodes derfor om en grundig undersøgelse af denne uregelmæssighed, og det forventes, at Skatteankestyrelsen tager hensyn til denne kritiske observation i vurderingen af hele sagens retmæssighed og objektivitet. Forhåndsvarsel om Supplerende Klagepunkter og Dokumentation Det bemærkes, at et mere detaljeret klageskrift vil blive eftersendt til Skatteankestyrelsen, hvor yderligere anførsler, argumenter og dokumentation vil blive præsenteret. Dette kommende detaljerede klageskrift vil uddybe flere aspekter af sagen, herunder påvisningen af, at selv ved [ulovlig og ugrundet] inddragelse af det foreliggende [ulovlige] materiale på kontrolsagen, er der intet, der indikerer, at skatteyderen har drevet virksomhed. Der vil også blive præsenteret argumenter vedrørende påstået opkrævning af moms, og det vil blive dokumenteret, at den eneste faktura relateret til et ikkeeksisterende juridisk selskab er ugrundet og ikke kan anses som bevis for momsopkrævning. ´ Politiet har desuden ikke formået at kontakte ejeren af det pågældende selskab, hvilket resulterer i antagelser, der ikke er bekræftet. Det vil blive klart argumenteret for, at denne antagelse er baseret på svage præmisser og mangler substans. Der anmodes om, at Skatteankestyrelsen nøje gennemgår den supplerende dokumentation og argumentation, der vil blive forelagt. Hensigten er at sikre en retfærdig og grundig behandling af sagen, og det forventes, at de præsenterede oplysninger vil bidrage til at styrke skatteyderens position og anfægte grundlaget for den nuværende afgørelse. (…)” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje virksomhedens salgsmoms for afgiftsperioderne i 2020 og 2021 på baggrund af konkrete indsætninger på indehaverens private bankkonti, der udgør momspligtig omsætning fra virksomheden [virksomhed1]. Der skal endvidere tages stilling til, om den påklagede afgørelse skal annulleres som konsekvens af ugyldighed grundet sagsbehandlingsfejl ved Skattestyrelsens behandling. Retsgrundlaget Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1. Af momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Ifølge momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Afgiftspligtige personer skal ikke registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt. Det følger af dagældende bestemmelse i momslovens § 48, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024 om merværdiafgift). Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Efter momslovens § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Det fremgår af momslovens § 57, stk. 3, at for virksomheder, som har kvartalet som afgiftsperiode, skal angivelse af moms ske senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. For virksomheder, der i medfør af momslovens § 57, stk. 3, anvender kvartalet som afgiftsperiode i 2020, sammenlægges 1. og 2. kvartal, således at angivelsesfristen for den samlede periode udløber 1. september 2020, medmindre virksomheden angiver et momstilsvar for 1. kvartal 2020 senest den 1. juni 2020. Endvidere sammenlægges 3. og 4. kvartal, således at angivelsesfristen for den samlede periode udløber 1. marts 2021, medmindre virksomheden angiver et momstilsvar for 3. kvartal 2020 senest den 1. december 2020. Det følger af § 7, stk. 1 og 2 i lov nr. 211 af 17. marts 2020. Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Landsskatterettens begrundelse og resultat Salgsmoms Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnummer [sag1] vedrørende indehaverens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2020 og 2021 fundet, at Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte indehaverens skattepligtige indkomst skønsmæssigt, idet indehaveren ikke har godtgjort, at midlerne ikke skal beskattes hos ham. Henset hertil er der ligeledes grundlag for at fastsætte virksomhedens salgsmoms skønsmæssigt. Retten har ved afgørelsen endvidere fundet, at den ansatte indkomst stammer fra erhvervsmæssig virksomhed. Ud fra det oplyste finder retten tillige, at det er berettiget, at Skattestyrelsen har anset indkomsten for at være momspligtig og har beregnet salgsmoms heraf. Der har i virksomheden været afgiftspligtige leverancer på mere end 50.000 kr. i indkomståret 2020 i form af indsætninger på indehaverens private bankkonti. Virksomheden er dermed momspligtig, og indehaveren skulle have indberettet moms. Idet virksomheden er momspligtig i 2020, er den ligeledes momspligtig i 2021, selvom virksomheden i dette år ikke har haft afgiftspligtige leverancer på mere end 13.064 kr. inkl. moms. Indehaveren skulle for afgiftsperioderne i 2020 og 2021 have indberettet moms på baggrund af indkomsten, som omtalt ovenfor. Formalitet Landsskatteretten finder, at den påklagede afgørelse ikke lider af begrundelsesmangel, da der i afgørelsen er henvist til de relevante retskilder, der hjemler forhøjelsen af indkomst, samt at der er henvist til de hovedhensyn, der har været bestemmende vedrørende forhøjelsen af salgsmoms for afgiftsperioderne i 2020 og 2021. Vedrørende Skattestyrelsens telefonnotat af 7. november 2022, finder retten, at det ikke er dokumenteret af indehaveren, at styrelsen ikke har overholdt notatpligten. Der henses til, at der er ført et telefonnotat som følge af en samtale mellem indehaveren og Skattestyrelsen, samt at indehaveren ikke har redegjort for, hvilke oplysninger, der mangler ifølge notatet. Indehaverens anbringender i øvrigt vedrørende sagsbehandlingsfejl ved Skattestyrelsens sagsbehandling, kan ikke føre til et andet resultat, da der ikke er fremsendt dokumentation til støtte for det anførte. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.