Afslag på genoptagelse af vin- og spiritusafgift ved fjernsalgsspørgsmål

Journalnr. 24-0008943 Skattestyrelsen har givet afslag på selskabets anmodning om genoptagelse af Skattestyrelsens afgørelse af 9. april 2021 vedrørende selskabets afgiftstilsvar for perioden 1. juli 2020 til 28. februar 2021. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Selskabet, der er et anpartsselskab, blev stiftet den 12. juli 2020 og var i perioden 12. juli 2020 til 31. december 2024 registreret med branchekode 478100 Detailhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer fra stadepladser og markeder. Stifteren af selskabet er [virksomhed1] ApS. Den reelle ejer er [person1]. Dette fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR. Selskabet var momsregistreret, men har ikke været registreret for betaling af vinafgift eller spiritusafgift. Selskabet har i perioden fra 1. juli 2020 til 28. februar 2021 indkøbt vin- og spiritusafgiftspligtigt mjød i udlandet med henblik på videresalg i Danmark. Selskabet har ikke angivet vin- eller spiritusafgift for perioden 1. juli 2020 til 28. februar 2021. Skattestyrelsen traf på denne baggrund afgørelse vedrørende selskabets afgiftstilsvar den 9. april 2021. Skattestyrelsen ansatte på baggrund af en gennemgang af bilagsmateriale selskabets vinafgift til 45.698 kr. og selskabets spiritusafgift til 11.331 kr. Selskabets repræsentant har den 2. januar 2024 anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af Skattestyrelsens afgørelse af 9. april 2021 vedrørende selskabets afgiftstilsvar for perioden 1. juli 2020 til 28. februar 2021. Som begrundelse for anmodningen har repræsentanten gjort gældende, at en del af indkøbene er afsendt fra selskabets tyske leverandør, og at selskabet som følge heraf ikke skal angive og afregne afgift. Anmodningen havde følgende indhold: ”… Anmodning om genoptagelse - sagsnr. [sag1], [klager] ApS På vegne af [klager] ApS anmodes hermed om genoptagelse af Skattestyrelsens afgørelse vedrørende efteropkrævning af vinafgift. Afgørelsen tager ikke højde for, at der hovedsageligt er tale om indkøb af mjød, som er leveret til [klager] ApS fra selskabets tyske leverandører. Problemstillingen er først afdækket i forbindelse med at selskabets indehaver, [person1], er blevet sigtet for overtrædelse af vin- og spiritusafgiftslovgivningen. Det bemærkes i den forbindelse, at indehaver skal i retten den 30. januar 2024, hvorfor vi skal anmode om at nærværende anmodning om genoptagelse behandles snarest muligt. Regler Vi er enige i, at for de mængder mjød, som [klager] ApS selv har afhentet hos deres tyske leverandør, er det [klager] ApS, som er forpligtet til at betale afgifterne efter Lov om Øl- og Vinafgift, samt Lov om Spiritusafgift. Men i langt de fleste tilfælde har den tyske leverandør forestået levering af mjød til [klager] ApS´ danske adresse, hvilket samtidig betyder, at det er den tyske leverandør, som har overtrådt forpligtelsen til at betale afgift af den leverende mængde mjød. Dette fremgår af Lov om Øl- og Vinafgift, § 6a, stk. 1, nr. 2, som rummer følgende definition på fjernsalg: fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplagshaver, registreret varemodtager eller midlertidigt registreret varemodtager her i landet, eller som ikke udøver selvstændig økonomisk virksomhed her i landet, køber varer i et andet EU-land, og når varerne direkte eller indirekte transporteres af sælgeren eller på dennes vegne her til landet. Videre følger det af bestemmelsens stik. 6: Den, der her til landet sælger varer fra andre EU-lande ved fjernsalg, jf. stk. 1, nr. 2, eller sælgerens herværende fiskale repræsentant skal inden vareafsendelsen autoriseres som oplagshaver eller registreres som varemodtager hos told- og skatteforvaltningen og hos told- og skatteforvaltningen stille sikkerhed for betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet. Det følger klart af formuleringen, at det er den tyske leverandør, som har været forpligtet til at afregne vinafgift, når vinen er leveret til en kunde i Danmarks, om ikke var registreret som oplagshaver eller varemodtager. Tilsvarende bestemmelse findes i Lov om Spiritusafgift, § 9a. Dermed skal kravet efter vores opfattelse reduceres med den andel af den indkøbte mjød i det omfang, det er den tyske sælger som har leveret den købte mængde i Danmark. Dokumentation Der vedhæftes fragtbreve vedrørende følgende fakturaer: 44384, 44187, 44519, 44710, 44605 og nr. 45060 For så vidt angår faktura 44919 har det ikke været muligt at indhente fragtbrev. Det fremgår imidlertid af fakturaen, at varen vil blive sendt til kunden efter betaling af fakturabeløbet, faktura vedhæftet som bilag. For så vidt angår fakturaerne 43992 og nr. 44827, vedhæftet som bilag, er der tale om varepartier, som [klager] ApS selv har afhentet i Tyskland, og hvor selskabet fejlagtigt ikke har angivet og indbetalt vinafgift. Endelig kan det oplyses at Faktura nr. 43984 er en erstatning for faktura nr. 43928. Der er fragtbrev til denne, men fragtbrevet er udstedt til den medarbejder, der tidligere stod for købet af mjød og ikke til [klager]. De rettede op på dette ved at lave en kreditnota på fakt.nr. 43928 og lavede i stedet for nr. 43984 til [klager], men ændrede altså ikke på fragtbrevets oplysninger, se vedhæftede bilag. Afrunding Forinden videre skal vi anmode Skattestyrelsen om en bekræftelse på, at man er enig i vores principielle udgangspunkt, samt at man er indstillet på at genoptage sagen. I afgørelsen har Skattestyrelsen tage udgangspunkt i at [klager] ApS i alle tilfælde har afhentet den indkøbte mjød i Tyskland, men som det klart fremgår har udgangspunktet været, at den tyske leverandør har leveret de aftalte mængder på [klager] ApS´ adresse i [by1]. Dermed har sagen været vurderet på et fejlagtigt grundlag, hvorfor vores anmodning om genoptagelse bør imødekommes. Herefter bistår vi gerne med de oplysninger, som gør Skattestyrelsen i stand til at træffe fornyet afgørelse, som herefter er begrænset til de indkøb, hvor [klager] ApS selv har afhentet indkøbt mjød på leverandørens adresse i Tyskland, jf. de to fakturaer, som er nævnt ovenfor. Jeg står naturligvis gerne til rådighed for yderligere information og drøftelser herom. …” Skattestyrelsen besvarede anmodningen den 4. januar 2024: ”Hej [person2]. Jeg har ikke mulighed for at genoptage en sag, der allerede verserer ved domstolene. Helt generelt kan jeg dog tilføje følgende vedrørende indførsel af afgiftspligtige varer fra udlandet: Af LBKG 2020-10-18 nr, 1451 om afgift af øl, vin og frugtvin fremgår der følgende: § 5, stk. 3: Andre virksomheder, der fra udlandet modtager varer efter loven med henblik på videresalg her i landet, kan autoriseres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen. § 6, stk. 1: En midlertidigt registreret varemodtager er en virksomhed, institution eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret med en tilladelse til kun lejlighedsvis at modtage varer fra andre EU-lande eller tredjelande. For at få tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt registreret varemodtager her i landet, skal virksomheden eller personen inden vareafsendelsen fra et andet EU-land eller tredjeland: registreres som midlertidigt registreret varemodtager anmelde transporten til told- og skatteforvaltningen, og indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i landet Det fremgår således tydeligt at en virksomhed, der erhvervsmæssigt indkøber afgiftspligtige varer i udlandet med henblik på videresalg her i landet, skal registreres og indbetale afgiften. Med hensyn til reglerne om registrering for fjernsalg i øl- og vinafgiftslovens § 6a, stk. 1, nr. 2, kan det oplyses, at disse regler kun gælder for udenlandske virksomheder, der sælger og leverer afgiftspligtige varer til privatpersoner. Der kan henvises til Juridisk vejledning, afsnit E.A.1.4.1: Ved fjernsalg forstås levering af en vare fra et andet EU-land til en privat køber her i landet, hvor varen direkte eller indirekte forsendes af den sælgende virksomhed. …” Repræsentanten anmodede den 10. januar 2024 om en formel afgørelse: ” Hej [person3] Jeg er ikke helt enig. Sagen ved domstolene er alene en straffesag, som er baseret på jeres afgørelse. Dette er uafhængigt af spørgsmålet om genoptagelse, selv om det selvsagt kan få betydning for strafudmålingen. Det er netop vores begrundelse for at anmode om genoptagelse af jeres afgørelse. Derudover henviser du til reglerne om midlertidigt registreret varemodtager, og de krav der gælder for at få en sådan tilladelse. Men det ændrer ikke på at reglerne om fjernsalg er formuleret, så de ikke kun omfatter salg til privatpersoner. Det fremgår således klart at fjernsag er salg til en person, der ikke er autoriseret oplagshaver, registreret varemodtager eller midlertidigt registreret varemodtager her i landet, jf. formuleringen i § 6a, stk. 1. [klager] Aps har ikke været registreret efter nogle af disse bestemmelser. Når den tyske sælger forestår levering af afgiftspligtige varer til en kunde i Danmark, er den tyske sælger forpligtet til, enten at anvende reglerne for fjernsalg, og dermed indbetale den skyldige afgift, eller at sikre sig, at den danske kunde er registreret og dermed kan overtage forpligtelsen til at afregne den skyldige afgift. Jeg vil meget gerne anmode om en afgørelse i spørgsmålet, som kan få vital betydning for den strafferetlige vurdering. Hører gerne hvis du har spørgsmål eller bemærkninger hertil.” Selskabets reelle ejer blev den 11. januar 2022 sigtet for overtrædelse af øl- og vinafgiftsloven og spiritusafgiftsloven. Selskabets repræsentant har forbindelse med klagesagens behandling fremlagt fakturaer og fragtbreve vedrørende en del af de omhandlede indkøb i Tyskland. Det fremgår heraf, at selskabet i flere tilfælde har betalt for transport. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har givet afslag på selskabets anmodning om genoptagelse af selskabets afgiftstilsvar for perioden 1. juli 2020 til 28. februar 2021. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: : ”Du har i mail af 10. januar 2024 anmodet om at få en afgørelse i sagen om genoptagelse af afgiftstilsvaret for [klager] ApS, idet du er af den opfattelse, at det er den udenlandske sælger, der skal betale afgift efter reglerne om fjernsalg. Vi kan knytte følgende kommentarer til anmodningen: Af LBKG 2020-10-18 nr, 1451 om afgift af øl, vin og frugtvin fremgår der følgende: § 5, stk. 3: Andre virksomheder, der fra udlandet modtager varer efter loven med henblik på videresalg her i landet, kan autoriseres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen. § 6, stk. 1: En midlertidigt registreret varemodtager er en virksomhed, institution eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret med en tilladelse til kun lejlighedsvis at modtage varer fra andre EU-lande eller tredjelande. For at få tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt registreret varemodtager her i landet, skal virksomheden eller personen inden vareafsendelsen fra et andet EU-land eller tredjeland: 1. registreres som midlertidigt registreret varemodtager 2. anmelde transporten til told- og skatteforvaltningen, og 3. indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i landet § 6a, stk. 1: Afgift af varer forfalder ved levering her i landet, i forbindelse med at de pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som bestemmelsesland med henblik på 1) levering til erhvervsmæssige formål, herunder indkøb f varer, som en her i landet hjemmehørende privat person foretager i et andet EU-land og enten selv transporterer eller på egne vegne lader transportere her til landet, og hvor omfanget og karakteren af de pågældende vareindkøb overstiger, hvad der må anses for at skulle medgå til den pågældende privatpersons eget brug og egen transport, eller 2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplagshaver, registreret varemodtager, midlertidigt registreret varemodtager, autoriseret modtager eller midlertidigt autoriseret modtager her i landet, eller som ikke udøver selvstændig økonomisk virksomhed her i landet, køber varer i et andet EUland, og når varerne direkte eller indirekte transporteres af en afsender, der udøver selvstændig økonomisk virksomhed, eller på dennes vegne her til landet. Herudover kan der henvises til følgende: Lov 2012-12-21 nr. 1354 om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre love § 21 I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august 2006, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 524 af 12. juni 2009 og § 4 i lov nr. 1385 af 21. december 2009 og senest ved § 2 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer: 1. I § 6 a, stk. 1, nr. 1, ændres »selv transporterer« til: »enten selv transporterer eller på egne vegne lader transportere«. 2. § 6 a, stk. 1, nr. 2, affattes således: "2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplagshaver, registreret varemodtager eller midlertidigt registreret varemodtager her i landet, eller som ikke udøver selvstændig økonomisk virksomhed her i landet, køber varer i et andet EU-land, og når varerne direkte eller indirekte transporteres af sælgeren eller på dennes vegne her til landet.« Ændringen har til formål at gennemføre EU-regler om fjernsalg af varer fra et andet EU-land til en privat forbruger i Danmark, negativt bestemt som en person, der ikke er registreret med en erhvervsvirksomhed i Danmark, og når det er fjernsælgeren i det andet EU-land og ikke den private forbruger i Danmark, der sørger for transporten af varerne til Danmark. Endelig kan der henvises til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1: Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: 1) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dm, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 3 år forud for underkendelsen af praksis. Ud fra ovenstående kan der foretages følgende sammenfatning: Reglerne om fjernsalg med heraf følgende afregning af afgift fra sælgeren, gælder udelukkende for varemodtagere, der ikke driver selvstændig økonomisk virksomhed i Danmark, det vil sige privatpersoner. I henhold til skatteforvaltningsloven kan der kun ske ændring af et afgiftstilsvar efter den ordinære ansættelsesfrist hvis der er sket praksisændring eller lignende, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag. Anmodningen om genoptagelse kan som følge heraf ikke imødekommes. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 30. januar 2024 fremsat følgende bemærkninger: ”… Det bemærkes, at vi er af den opfattelse at der ikke har været tale om praksisændring på området, hvorfor reglerne om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, ikke kan bringes i anvendelse. Herudover er vi af den opfattelse, at reglerne om fjernsalg, og dermed af regning af punktafgift fra sælger, kun finder anvendelse ved salg til ikke erhvervsdrivende (privatpersoner).” Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har 1. oktober 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til stadfæstelse af den påklagede afgørelse. Med de grunde, der er anført i den påklagede afgørelse samt Skatteankestyrelsens indstilling, fastholder Skattestyrelsen, at klagers anmodning om genoptagelse ikke kan imødekommes.” Klagerens opfattelse Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgiftsopkrævning er fejlbehæftet, og at selskabets afgiftstilsvar for perioden 1. juli 2020 til 31. januar 2021 derfor skal genoptages. Repræsentanten har i klagen bl.a. anført: ”… Skattestyrelsen træffer afgørelse om at [klager] ApS har indkøbt vinafgiftspligtigt og spiritusafgiftspligtigt mjød i udlandet uden at være registreret efter de to afgiftslove, og at dette forhold medfører pligt til at betale vinafgift. Skattestyrelsen oplyser ikke i afgørelsen, at der dels er tale om køb af mjød, som er forsendt fra Tyskland, dels mjød, som [klager] ApS selv har afhentet i Tyskland. Anmodningen om genoptagelse Afgørelsen fra 2021 bliver ikke påklaget indenfor klagefristen. Dette skal ses i sammenhæng med beløbets størrelse og selskabets formodning om, at afgørelsen var korrekt, uden at man fik dette vurderet. Af afgørelsen fra 2021 fremgår at sagen vil blive oversendt med henblik på en strafferetlig vurdering. Ved brev af 11. januar 2022 fremsender politiet sigtelse til [person1], som var ejer af [klager] ApS, se vedlagte bilag 3. I sagen er [person1] indkaldt til retsmøde 30. januar 2024, og det er i forbindelse hermed, at der sker en gennemgang af sagen og i forbindelse hermed en faglig vurdering. Denne vurdering fører til, at Skattestyrelsens afgørelse fra 2021 efter vores opfattelse er baseret på den fejlagtige opfattelse at det indkøbte mjød i alle tilfælde er afhentet i Tyskland og at afgiftskravet alene burde udgøres af de mængder mjød, som rent faktisk er afhentet i Tyskland. Det er på dette grundlag, at der den 2. januar 2024 fremsendes anmodning om genoptagelse af sagen, se bilag 4. I første omgang afvises dette pr. mail af 4. januar 2024, se bilag 5. Ved mail af 10. januar fremsendes igen anmodning om genoptagelse, se bilag 6. Herefter modtages en egentlig afgørelse i spørgsmålet. Vores vurdering Vi kan tilslutte os, at den del af kravet, som vedrører mjød, som [klager] ApS selv har afhentet i Tyskland, medfører at [klager] ApS med urette har undladt at betale afgift af vin og spiritus. For så vidt angår den del af kravet, som vedrører mjød, som den tyske leverandør har forsendt til [klager] ApS er der derimod ikke grundlag for at rejse krav mod [klager] ApS om betaling af vin- og spiritusafgift. Dette krav burde Skattestyrelsen i stedet have rejst mod den tyske leverandør, som har overtrådt reglerne om fjernsalg. Lov om Øl- og Vinafgift (LBK nr 1451 af 08/10/2020), § 6a, fastsætter følgende: Afgift af varer forfalder ved levering her i landet, i forbindelse med at de pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som bestemmelsesland med henblik på 1) erhvervsmæssig oplægning af varerne, herunder indkøb af varer, som en her i landet hjemmehørende privat person foretager i et andet EU-land og enten selv transporterer eller på egne vegne lader transportere her til landet, og hvor omfanget og karakteren af de pågældende vareindkøb overstiger, hvad der må anses for at skulle medgå til den pågældende privatpersons eget brug og egen transport, eller 2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplagshaver, registreret varemodtager eller midlertidigt registreret varemodtager her i landet, eller som ikke udøver selvstændig økonomisk virksomhed her i landet, køber varer i et andet EU-land, og når varerne direkte eller indirekte transporteres af sælgeren eller på dennes vegne her til landet. Eftersom [klager] på tidspunktet for køb af mjød fra den tyske leverandør ikke var registreret som oplagshaver, varemodtager eller som midlertidigt registreret varemodtager, købte varerne i Tyskland, hvorfra de blev transporteret af den tyske leverandør til Danmark. Dermed vil indkøbene være omfattet af § 6a, stk. 2 som fjernsalg. Det skal præciseres at denne bestemmelse ikke kun vedrører privates køb af vin, men tillige afgiftspligtige personers køb af vin, når der ikke er sket registrering som varemodtager eller oplagshaver, hvilket fremgår direkte af bestemmelsen. Videre følger det af lovens § 6, stk. 6: Den, der her til landet sælger varer fra andre EU-lande ved fjernsalg, jf. stk. 1, nr. 2, eller sælgerens herværende fiskale repræsentant skal inden vareafsendelsen 1) autoriseres som oplagshaver eller registreres som varemodtager hos told- og skatteforvaltningen og 2) hos told- og skatteforvaltningen stille sikkerhed for betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet. Det følger klart af formuleringen, at det er den tyske leverandør, som har været forpligtet til at afregne vinafgift, når vinen er leveret til en kunde i Danmarks, som ikke var registreret som oplagshaver eller varemodtager. Tilsvarende bestemmelse findes i Lov om Spiritusafgift (LBK nr 504 af 21/04/2020), § 9a. Sammenfattende var det utvivlsomt den tyske leverandør, som var forpligtet til at lade sig registrere i Danmark og afregne afgift af vin og spiritus i forbindelse med salg til [klager] ApS, som hverken var registreret som varemodtager eller som oplagshaver efter de relevante afgiftslove. Den var den tyske leverandørs ansvar, enten at sikre sig at [klager] ApS var registreret som varemodtager/oplagshaver eller i konsekvens af, at dette ikke var tilfældet, selv lade sig registrere for fjernsalg og indbetale den skyldige vin- og spiritusafgift til Skatteforvaltningen. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil: ”Ved brev af 1. oktober 2025 har Skatteankestyrelsen fremsendt sit forslag til afgørelse og Skattestyrelsens bemærkninger hertil. Det fastholdes fuldt ud, at den mængde vin, som en udenlandsk leverandør har leveret til [klager] ApS ikke er afgiftspligtig for [klager] ApS, men for den udenlandske leverandør efter reglerne om fjernsalg. Skatteankestyrelsen henviser selv til den relevante definition på fjernsalg i afgiftslovene, hvoraf fremgår: "fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplagshaver, registreret varemodtager eller midlertidigt registreret varemodtager her i landet, eller som ikke udøver selvstændig økonomisk virksomhed her i landet, køber varer i et andet EU-land, og når varerne direkte eller indirekte transporteres af sælgeren eller på dennes vegne her til landet." Det fremgår klart, at der er tale om fjernsalg, hvis en køber ENTEN ikke er registreret som varemodtager mv, ELLER hvis køber ikke driver selvstændig virksomhed. I nærværende sag er der tale om en køber, der ikke er registreres som varemodtager mv., hvorefter den efterfølgende sætning mister sin betydning. Dermed er det åbenlyst, at det er den tyske leverandør, som har været forpligtet til at afregne afgifterne efter reglerne om fjernsalg. Alternativt skulle den tyske leverandør have sikret sig at [klager] ApS var eller blev registreret som varemodtager. Anmodning om retsmøde i sagen frafaldes. …” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår Skattestyrelsens afslag på genoptagelse af selskabets afgiftstilsvar for perioden 1. juli 2020 til 28. februar 2021. Sagen angår nærmere, om øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1, nr. 2, og spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 2, om fjernsalg alene omfatter salg til privatpersoner eller tillige salg til erhvervsvirksomheder. Retsgrundlaget Når der i det følgende henvises til skatteforvaltningsloven, er det en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 835 af 3.juni 2022 med senere ændringer, der var gældende på tidspunktet for anmodningen om genoptagelse den 10. januar 2024. Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 31: ”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.” Af skatteforvaltningslovens § 32 fremgår: ”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: 1) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 3 år forud for underkendelsen af praksis. 2) Ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode. 3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. 4) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor. Stk. 3. Et forhold i opgørelsen af et afgiftstilsvar eller godtgørelsen af afgift kan, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler sig imod ændringen, ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af told- og skatteforvaltningen, selv om skatteankeforvaltningen, Skatterådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet.” Når der i det følgende henvises til øl- og vinafgiftsloven, er det en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 1451 af 8. oktober 2020 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. med de senere ændringer, der var gældende i perioden 1. juli 2020 til 28. februar 2021. Af øl- og vinafgiftslovens § 4, stk. 1, fremgår: ”Der betales afgift her i landet ved varernes overgang til forbrug, hvorved forstås, 1) når varer forlader afgiftssuspensionsordningen, 22 2) ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, 23 3) når der fremstilles varer uden for afgiftssuspensionsordningen, 24 eller 4) når varer indføres her i landet fra steder uden for EU, jf. § 13, medmindre de pågældende varer umiddelbart efter indførslen henføres under afgiftssuspensionsordningen. Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1 og 6: ”Afgift af varer forfalder ved levering her i landet, i forbindelse med at de pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som bestemmelsesland med henblik på 1) erhvervsmæssig oplægning af varerne, herunder indkøb af varer, som en her i landet hjemmehørende privat person foretager i et andet EU-land og enten selv transporterer eller på egne vegne lader transportere her til landet, og hvor omfanget og karakteren af de pågældende vareindkøb overstiger, hvad der må anses for at skulle medgå til den pågældende privatpersons eget brug og egen transport, eller 2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplagshaver, registreret varemodtager eller midlertidigt registreret varemodtager her i landet, eller som ikke udøver selvstændig økonomisk virksomhed her i landet, køber varer i et andet EU-land, og når varerne direkte eller indirekte transporteres af sælgeren eller på dennes vegne her til landet. … Stk. 6. Den, der her til landet sælger varer fra andre EU-lande ved fjernsalg, jf. stk. 1, nr. 2, eller sælgerens herværende fiskale repræsentant skal inden vareafsendelsen 1) autoriseres som oplagshaver eller registreres som varemodtager hos told- og skatteforvaltningen og 2) hos told- og skatteforvaltningen stille sikkerhed for betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.” Af øl- og vinafgiftslovens § 8 fremgår: ”Afgiftsperioden er måneden.” Når der i det følgende henvises til spiritusafgiftsloven, er det en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 504 af 21. april 2020 om afgift af spiritus m.m. med senere ændringer, der var gældende i perioden 1. juli 2020 til 28. februar 2021. Det fremgår af spiritusafgiftslovens § 2 a, stk. 1: ”Der betales afgift her i landet ved varernes overgang til forbrug, hvorved forstås, 1) når varer forlader afgiftssuspensionsordningen, 9 2) ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder eller personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, 3) når der fremstilles varer uden for afgiftssuspensionsordningen, eller 10 4) når varer indføres her i landet fra steder uden for EU, jf. § 18, medmindre de pågældende varer umiddelbart efter indførslen henføres under afgiftssuspensionsordningen.” Af spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1 og 6, fremgår: ”Afgift af varer forfalder ved levering her i landet, i forbindelse med at de pågældende varer efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet som bestemmelsesland med henblik på 1) erhvervsmæssig oplægning af varerne, herunder indkøb af varer, som en her i landet hjemmehørende privat person foretager i et andet EU-land og enten selv transporterer eller på egne vegne lader transportere her til landet, og hvor omfanget og karakteren af de pågældende vareindkøb overstiger, hvad der må anses for at skulle medgå til den pågældende privatpersons eget brug 20, eller 2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplagshaver eller midlertidigt registreret varemodtager her i landet, eller som ikke udøver selvstændig økonomisk virksomhed her i landet, køber varer i et andet EU-land, og når varerne direkte eller indirekte transporteres af sælgeren eller på dennes vegne her til landet. … Stk. 6.Den, der her til landet sælger varer fra andre EU-lande ved fjernsalg, jf. stk. 1, nr. 2, eller sælgerens herværende fiskale repræsentant skal inden vareafsendelsen 1) autoriseres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen og 2) hos told- og skatteforvaltningen stille sikkerhed for betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.” Det fremgår af spiritusafgiftslovens § 10: ”De autoriserede virksomheder skal for hver afgiftsperiode, der er på en måned, opgøre den afgiftspligtige mængde.” Når der i det følgende henvises til opkrævningsloven, er det en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019 om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med senere ændringer, der var gældende i perioden 1. juli 2020 til 31. januar 2021. Af opkrævningslovens § 2, stk. 2, fremgår: ”Sk. 2. Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste A, nævnte love skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest den 15. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden. Angivelser vedrørende den lov, som er nævnt i bilag 1, liste B, skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. I januar måned skal disse angivelser dog indgives senest den 17. januar.” Følgende fremgår af bemærkningerne til LFF nr. 67 af 14. november 2012 om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre love: ”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 18 Til nr. 2 Spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 2, har til formål at gennemføre EU-regler om fjernsalg af varer fra et andet EU-land til en privat forbruger i Danmark, negativt bestemt som en person, der ikke er registreret med en erhvervsvirksomhed« i Danmark, og når det er fjernsælgeren i det andet EU-land og ikke den private forbruger i Danmark, der sørger for transporten af varerne til Danmark. Som følge af fejl fra lov nr. 1385 af21. december 2009 tager spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 2, udgangspunkt i en person, der ikke er registreret med en erhvervsvirksomhed i et andet EU-land. Det foreslås at nyaffatte definitionen af fjernsalg af varer i spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 2. Herefter er det levering af varer fra et andet EU-land til fjernsalg i Danmark, når varerne sælges til en person, der ikke er registreret med en erhvervsvirksomhed i Danmark, og når sælgeren sørger for transporten af varerne til Danmark. Den nærmere definition af fjernsalg af varer vurderes hverken tidligere eller fremover at medføre problemer for virksomhederne. Til § 21 Til nr. 2 Øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1, nr. 2, har til formål at gennemføre EU-regler om fjernsalg af varer fra et andet EU-land til en privat forbruger i Danmark, negativt bestemt som en person, der ikke er registreret med en erhvervsvirksomhed i Danmark, og når det er fjernsælgeren i det andet EU-land og ikke den private forbruger i Danmark, der sørger for transporten af varerne til Danmark. Som følge af en fejl fra lov nr. 1385 af 21. december 2009 tager øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1, nr. 2, udgangspunkt i en person, der ikke er registreret med en erhvervsvirksomhed i et andet EU-land. Det foreslås at nyaffatte definitionen af fjernsalg af varer i øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1, nr. 2. Herefter er det levering af varer fra et andet EU-land til fjernsalg i Danmark, når varerne sælges til en person, der ikke er registreret med en erhvervsvirksomhed i Danmark, og når sælgeren sørger for transporten af varerne til Danmark. Den nærmere definition af fjernsalg af varer vurderes hverken tidligere eller fremover at medføre problemer for virksomhederne” Det følger af Retten i [by2]s dom af 10. juni 2015, offentliggjort som SKM2015.433.BR, at det er en betingelse for både ordinær og ekstraordinær fastsættelse efter de tilsvarende regler i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, at anmodningen indeholder oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre, at en genoptagelse vil medføre en ændret ansættelse. Landsskatterettens begrundelse og resultat Selskabet var i den omhandlede periode ikke registreret som oplagshaver eller varemodtager efter øl- og vinafgiftsloven eller spiritusafgiftsloven. Selskabets afgiftspligt indtrådte derfor ved varernes overgang til forbrug. Dette følger af øl- og vinafgiftslovens § 4, stk. 1, samt spiritusafgiftslovens § 2 a, stk. 1. Det følger yderligere af øl- og vinafgiftslovens § 8, spiritusafgiftslovens § 10 og opkrævningslovens § 2, stk. 2, at afgiftsperioden er måneden, samt at angivelsesfristen er den 15. i måneden efter afregningsperioden, i januar dog den 17. i måneden. En afgiftspligtig, der ønsker ændring af afgiftstilsvaret efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Anmodningen om genoptagelse blev indgivet den 2. januar 2024 vedrørende selskabet afgiftstilsvar for perioden 1. juli 2020 til 28. februar 2021. Perioden juli 2020 til november 2020 er således omfattet af reglerne om ekstraordinær fastsættelse efter skatteforvaltningslovens § 32, mens perioden december 2020 til januar 2021 er omfattet af reglerne om ordinær fastsættelse efter skatteforvaltningslovens § 31. Det er en betingelse for både ordinær og ekstraordinær fastsættelse, at genoptagelsesanmodningen indeholder oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre, at en genoptagelse vil medføre en ændret ansættelse. Der henvises til Retten i [by2]s dom af 10. juni 2015, offentliggjort som SKM2015.433.BR. Selskabets repræsentant har gjort gældende, at selskabet, for så vidt angår de indkøb, der er afsendt fra Tyskland, er omfattet af reglerne om fjernsalg inden for EU i øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1 og 6, samt spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1 og 6, og at det derfor er den tyske sælger, der er forpligtet til at betale afgift af disse indkøb. Repræsentanten bestrider ikke, at selskabet skal betale afgift af de resterende indkøb, som selskabet selv har afhentet i Tyskland. Det fremgår af forarbejderne til ændringsloven til øl- og vinafgiftsloven og spiritusafgiftsloven, at reglerne om fjernsalg har til formål at gennemføre EU-regler om fjernsalg af varer fra et andet EU-land til en privat forbruger i Danmark, negativt bestemt som en person, der ikke er registreret med en erhvervsvirksomhed i Danmark, og når det er fjernsælgeren i det andet EU-land og ikke den private forbruger i Danmark, der sørger for transporten af varerne til Danmark. Da selskabet er en erhvervsvirksomhed, finder Landsskatteretten, at selskabet ikke er omfattet af reglerne om fjernsalg af varer fra andre EU-lande. På denne baggrund finder retten, at selskabet ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af selskabets afgiftstilsvar for perioden 1. juli 2020 til 28. februar 2021. Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund Skattestyrelsens afgørelse.