Momsfradrag nægtet for fiktive underleverandørfakturaer i havecenter

Journalnr. 24-0008286 Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nedsat selskabets momstilsvar med i alt 245.150 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til to underleverandører. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Selskabets repræsentant har anmodet om retsmøde. Landsskatteretten kan undlade at imødekomme en sådan begæring, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for overflødig, jf. skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3. Under henvisning til denne bestemmelse har Landsskatteretten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen må anses for tilstrækkeligt belyst på det foreliggende grundlag. Faktiske oplysninger [klager] ApS, herefter selskabet, er stiftet den 5. februar 2003 af [person1]. [person1] er legal og reel ejer af selskabet med 100 % ejerandele og stemmerettigheder, hvori han også er direktør. Selskabet er registreret med branchekoden 682030 ”Anden udlejning af boliger” og bibrancherne 013000 ”Planteformering”, 134300 ”Engroshandel med andre råvarer og halvfabrikata” samt 477620 ”Planteforhandlere og havecentre”. Selskabet er videre registreret med binavnene [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] ApS samt [virksomhed3] ApS. Selskabets formål er at drive handel, finansiering samt udlejning, samt al virksomhed som efter direktionens skøn er beslægtet hermed. Selskabets hovedaktiviteter har ifølge selskabets årsrapport for perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022 bestået af salg af blomster og krukker samt køb og salg af brugte biler. Selskabet har været arbejdsgiverregistreret i 2022, og selskabet har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, været registreret med og indberettet løn til to ansatte. Selskabet har i afgiftsperioderne fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022 angivet følgende momstilsvar: Periode 1. kvartal 2022 2. kvartal 2022 3. kvartal 2022 4. kvartal 2022 Salgsmoms 169.326 kr. 1.459.150 kr. 179.916 kr. 269.451 kr. Moms (udl. varekøb) 31.736 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. Købsmoms 212.670 kr. 1.022.176 kr. 289.648 kr. 323.067 kr. Energiafgifter mv. 0 kr. 0 kr. 5.453 kr. 0 kr. I alt -11.608 kr. 436.974 kr. -115.185 kr. -53.616 kr. Ifølge selskabets angivne salgsmoms har selskabet haft en omsætning på 8.311.372 kr. eksklusive moms i perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022. I forbindelse med kontrol af selskabet, har Skattestyrelsen i perioden fra den 5. oktober 2022 til den 23. februar 2023 anmodet om og modtaget materiale fra selskabet, herunder blandt andet saldobalance, kontokort og fakturaer fra underleverandører. Derudover har Skattestyrelsen den 30. marts 2023 afviklet et fysisk møde på selskabets adresse. Skattestyrelsen har efterfølgende, efter en gennemgang af selskabets regnskabs- og bogføringsmateriale, truffet den påklagede afgørelse den 25. oktober 2023 vedrørende selskabets momstilsvar og indeholdelsespligt, hvori Skattestyrelsen har nedsat selskabets momstilsvar med i alt 245.150 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022. Nedsættelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til nedenstående to underleverandører: Underleverandør Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms [virksomhed4] ApS 546.100 kr. 136.525 kr. 682.625 kr. [virksomhed5] ApS 434.500 kr. 108.625 kr. 543.125 kr. I alt 980.600 kr. 245.150 kr. 1.225.750 kr. Selskabet har i 2022 bogført udgifterne til ovennævnte underleverandører på forskellige konti, herunder konto 1312 (Varekøb Blomsterbutik), konto 2235 (Leje af arbejdskraft), konto 2811 (Fragt m/moms), konto 5231 (Ejendom, anskaffelse primo), konto 5232 (Ejendom, årets tilgang) og konto 6750 (Kassekredit). For så vidt angår de angivne underleverandører, gør følgende forhold sig gældende: [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 24. juni 2021 af [person2]. [virksomhed4] er registreret med branchekoden 454000 ”Salg, vedligeholdelse og reparation af motorcykler og reservedele og tilbehør hertil” og bibranchen 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder”. [virksomhed4]’s formål er at handle med motorcykler og reservedele hertil samt efter direktionens skøn dermed beslægtet virksomhed. [virksomhed4] er den 27. december 2023 opløst efter konkurs. [virksomhed4] har ifølge CVR ikke været registreret med ansatte. Selskabet har i 2022 angivet købsmoms på i alt 136.525 kr. for nedenstående seks fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beskrivelse Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 14.02.2022 20220129 Flisebelægning iflg. Aftale 120.000 kr. 30.000 kr. 150.000 kr. 14.02.2022 20220130 Fragt jord / krukker 80.000 kr. 20.000 kr. 100.000 kr. 08.04.2022 20220178 [virksomhed6] – [virksomhed3] 286 cc af 350kr + moms 100.100 kr. 25.025 kr. 125.125 kr. 19.05.2022 20220201 300 timer i perioden 1 Marts – 15 Maj a 250kr i timen + moms 75.000 kr. 18.750 kr. 93.750 kr. 23.05.2022 20220204 Transport Holland – [virksomhed3] 73.500 kr. 18.375 kr. 91.875 kr. 15.06.2022 20220240 Lønarbejde 97.500 kr. 24.375 kr. 121.875 kr. I alt 546.100 kr. 136.525 kr. 682.625 kr. Fakturaerne fra [virksomhed4] er udstedt til [virksomhed3], [adresse1], [by1], CVR-nr. [...2]. På fakturaerne fremgår et beløb svarende til fakturabeløbet eksklusive moms. Selskabets repræsentant har i forbindelse med Skattestyrelsens materialeindkaldelse fremlagt et aftalegrundlag underskrevet af M[person3] til tre ud af [virksomhed4]’s seks udstedte fakturaer. Af aftalegrundlaget til fakturanr. 20220129 fremgår: ”Tilbud Lev. Og sætning af 15 meter ACO rende Grus samt afretning for belægning incl. Afrettergrus Lev. Og lægning af 8 cm grå SF sten Tilskæring, opsanding Areal 650 kvm Pris i alt excl. Moms 120,000 kr.” Af aftalegrundlaget til fakturanr. 20220201 fremgår: ”Tilbud Vi stiller dansk mand/dame til rådighed for opfyldning af havecenter i perioden 1. marts 2022 – medio maj. Timepris: 250,- kr. + moms Mødetid: Fredag- Lørdag – Søndag tidsrummet 5,00-15,30” Af aftalegrundlaget til fakturanr. 20220240 fremgår: ”Tilbud Vi stiller danske mand/dame til rådighed for oprydning/ rep. Af 93 borde, samt salgsvogne i perioden. Fastpris 97500,- kr. excl. Moms Opgaven skal være færdig 1. Juli, og kan først påbegyndes medio juni” Det fremgår ikke af fakturaerne eller aftalegrundlagene, hvem der har udført arbejdet. Derudover fremgår det videre ikke af alle fakturaerne eller aftalegrundlagene, hvornår og hvor arbejdet er udført. På samtlige af fakturaerne udstedt af [virksomhed4] er der videre anført følgende betalingsoplysninger: ”[virksomhed4] ApS BIC: [...] IBAN: [kontonr.1] Bank name: [finans1] (If you bank ask for bank address) [Belgien1] [beløb]kr = [beløb]€ I alt ekskl. Moms HUSK AT OVERØR I EURO” Selskabets repræsentant har tillige fremlagt en e-mailkorrespondance, hvor en person benævnt ”M[person4]” bekræfter, at [virksomhed4] har udført arbejde for selskabet. Af e-mail fra ”M[person4]” den 8. februar 2023 fremgår følgende: ”Hej [person5], du kan ringe [telefon1] Vi har udført arbejde for [klager] ApS. Som vi har haft bl.a. [virksomhed8] til at transportere for os. Samt [virksomhed7] fra Holland til Fyn. Mvh M[person4]” Selskabets repræsentant har ikke fremlagt yderligere dokumentation vedrørende selskabets samarbejde med [virksomhed4]. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] ikke har angivet moms eller været arbejdsgiverregistreret i den periode, hvor selskabet har afholdt udgifter til [virksomhed4]. Skattestyrelsen har videre oplyst, at [virksomhed4] ikke har afholdt udgifter til underleverandører, og at selskabets betalinger til [virksomhed4] er foretaget i EURO til en udenlandsk bankkonto. [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 13. april 2022 af [person6]. [virksomhed5] er registreret med branchekoden 494100 ”Vejgodstransport” og bibrancherne 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” samt 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. [virksomhed5]’s formål er at drive virksomhed med vejgodstransport, rengøringsservice, bygge- og anlægsvirksomhed og hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed5] er den 7. juni 2024 opløst efter konkurs. [virksomhed5] har ifølge CVR ikke været registreret med ansatte. Selskabet har i 2022 angivet købsmoms på i alt 108.625 kr. for nedenstående seks fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beskrivelse Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 30.06.2022 20220606 Nedtagning af halvtag, og fjernelse af fliser iflg. Mundtligt tilbud 82.500 kr. 20.625 kr. 103.125 kr. 08.07.2022 20220701 33 udstilligevogne a 800kr 100 vandbeholdere a 100kr 1 vindnet 1 opsætning/levering 90.000 kr. 22.500 kr. 112.500 kr. 08.07.2022 20220702 1 fliselægning/halvtag/tagrende/Hegn 100.000 kr. 25.000 kr. 125.000 kr. 08.07.2022 20220703 Transport 30.000 kr. 7.500 kr. 37.500 kr. 14.07.2022 20220706 Planering af lager område samt grus ifølge aftale 72.000 kr. 18.000 kr. 90.000 kr. 25.09.2022 20 Opsætning af vindnet 60.000 kr. 15.000 kr. 75.000 kr. I alt 434.500 kr. 108.625 kr. 543.125 kr. De første fem fakturaer fra [virksomhed5] er udstedt til [virksomhed3] og har angivet CVR-nr. [...4]. Dette CVR-nr. er stiftet den 1. oktober 2000 med navnet [virksomhed3]/[person1]/[person7], og virksomheden er ophørt den 31. december 2002. Den sidste faktura, fakturanr. 20, fra [virksomhed5] er udstedt til selskabets CVR-nr. Format og fortløbende fakturanummer er anderledes end de øvrige fakturaer. Selskabets repræsentant har i forbindelse med Skattestyrelsens materialeindkaldelse fremlagt et aftalegrundlag underskrevet af C[person8] til fakturanr. 20220606. Af aftalegrundlaget fremgår: ”[virksomhed3] 16. juni (billede) Fjernelse af halvtag og fliser inden 1. Juli 2022. Det er på [virksomhed5]’s ansvar at alt fjernes, og bortkøres inden 1. Juli 2022 Pris: 82500,- + moms” Det fremgår ikke af fakturaerne eller aftalegrundlaget, hvem der har udført arbejdet. Derudover fremgår det videre ikke af fakturaerne eller aftalegrundlaget, hvornår og hvor arbejdet er udført. Selskabets repræsentant har tillige fremlagt en e-mailkorrespondance, hvor en person benævnt ”C[person9]” bekræfter, at [virksomhed5] har udført arbejde for selskabet, og at [virksomhed5] har haft indlejet mandskab til at udføre opgaverne for selskabet. Af e-mail fra ”C[person9]” den 7. februar 2023 fremgår følgende: ”Hej [person5], Jeg kan bekræfte at vi har udført opgaverne for [klager] ApS. Hvordan gør vi det bedst herfra hvis der er fejl ang. faktura med [virksomhed3] som skulle have været til [klager] Mvh C[person9]” Af e-mail fra ”C[person9]” den 8. februar 2023 fremgår videre følgende: ”Hej [person5], vi har haft indlejet folk til at udføre opgaverne Mvh C[person9]” Derudover har selskabets repræsentant fremlagt en e-mail af den 27. marts 2023 fra et polsk selskab, hvori det polske selskab bekræfter at have udført transportopgaver for [virksomhed5]. E-mailen er sendt fra e-mailadressen ”[email1]” og af e-mailen fremgår følgende: ”I, hereby signed as a "[virksomhed9]" [person10], NIP [...], [Polen1], confirm that in year 2022 my company performed many activities (mainly transport) for [virksomhed5] ApS, VAT DK[...3], [...]. [adresse2]. Sincerely, [person10]” Selskabets repræsentant har videre fremlagt billeddokumentation af ”Billeder af udførelse af diverse enterpriseopgaver” og ”Billeder af det færdige resultat”. Af billederne ses opførslen af et drivhus og en vandtank i henhold til byggetilladelser fra [by1] Kommune. Videre ses der arbejdsfolk på billederne. Der er ikke på tøjet anført tekst i form af firmanavn eller lignende. Derudover ses der udstillingsvogne på billederne. Selskabets repræsentant har ikke fremlagt yderligere dokumentation vedrørende selskabets samarbejde med [virksomhed5]. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] ikke har angivet moms eller været arbejdsgiverregistreret i den periode, hvor selskabet har afholdt udgifter til [virksomhed5]. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har nedsat selskabets momstilsvar med i alt 245.150 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til to underleverandører. Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført (uddrag): ”… 1. Nægtelse af fradrag for købsmoms, fiktiv virksomhed … 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Skattestyrelsen har gennemgået det af selskabet indsendte regnskabsmateriale, og vi har på baggrund heraf ikke godkendt fradrag for udgifter til nedenstående underleverandører, uanset at disse ses betalt fra selskabets bankkonto, og uanset at Skattestyrelsen er i besiddelse af fakturaerne for de omhandlede transaktioner. [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...1] [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...3] Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed5] ApS og [virksomhed4] ApS er fiktive virksomheder, som udelukkende har udstedt fakturaer med henblik på at give andre virksomheder et uretmæssigt momsfradrag samt at sløre betalingsforløbet. Vi finder ikke, at de nævnte virksomheder reelt har leveret de fakturerede varer og ydelser, og Skattestyrelsen rejser tvivl om fakturaernes realitet, og vi har en formodning for, at transaktionskæden er konstrueret for at unddrage betaling af moms, A-skat og am-bidrag. Der henvises til momslovens § 23, stk. 1. Når der rejses tvivl om fakturaernes realitet, pålægges der køber (her [klager] ApS) en skærpet bevisbyrde. [klager] ApS har overordnet gjort det gældende, at [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS ikke er fiktive virksomheder, og at virksomhederne har været reelle underleverandører til [klager] ApS. Betalingerne er sket til underleverandørerne for deres levering af ydelser til [klager] ApS. Der henvises til mødereferat i bilag 5 og indsigelser fra selskabets repræsentant i bilag 6. Som anført under punkt 1.1 så har [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS faktureret for følgende ydelser: Flisebelægning Fragt jord / krukker Transport Mandskabstimer, opfyldning af havecenter, oprydning, reparation af borde / salgsvogne. Nedtagning af halvtag Fjernelse af fliser Udstillingsvogne, vandbeholdere, vindnet og opsætning / levering Planering af lager område samt grus I brev af den 23. februar 2023 gør selskabets repræsentant [person5] det gældende, at udførelsen af de opgaver, som er faktureret til [klager] ApS, kræver sagkyndige tekniske egenskaber for at blive udført. Derudover gøres det gældende, at byggeopgaverne de facto er blevet udført at teknisk kyndige underleverandører fra [virksomhed5] ApS. Der er vedlagt billeder af udførelse af diverse entrepriseopgaver samt billeder af det færdige resultat i bilag E og F. Skattestyrelsen har gennemgået de i bilag E og F vedlagte billeder og kan herved konstatere, at de fremsendte billeder ikke understøtter, at det fakturerede arbejde er udført af [virksomhed4] ApS eller [virksomhed5] ApS. Vi kan imidlertid konstatere, at de billeder, hvor der rent faktisk kan ses reklame på tøj, så er der henvisning til [virksomhed10], hvor Skattestyrelsen har godkendt fratrukket købsmoms. For så vidt angår transportydelserne er det gjort gældende, at M[person3], over for [person5], har oplyst, at han har anvendt blandt andet underleverandørerne [virksomhed8] A/S, CVR-nr. [...5] samt [virksomhed7] A/S, CVR-nr. [...6] til at udføre opgaverne. Som dokumentation er der fremsendt en rykker for betaling af transportopgaver fra [virksomhed8] A/S. Der er ikke modtaget yderligere dokumentation i tilknytning til ovennævnte, men [person5] gør gældende, at den vedhæftede dokumentation allerede viser, at [virksomhed4] ApS rent faktisk har benyttet underleverandører i den relevante periode. Skattestyrelsen finder ikke, at den fremsendte mailkorrespondance og rykker for betaling af transportopgaver fra [virksomhed8] A/S dokumenterer, at [virksomhed4] ApS rent faktisk har udført transportopgaver for [klager] ApS. Skattestyrelsen finder det ikke dokumenteret, at [virksomhed4] ApS har anvendt underleverandører i tilknytning til de fakturerede ydelser til [klager] ApS. Skattestyrelsen finder ikke, at [klager] ApS har løftet den skærpede bevisbyrde. Der henvises til de relevante domme nævnt under punkt 1.3. I brev af den 11. april 2023 har selskabets repræsentant [person5] gjort gældende, at de fakturerede ydelser kræver arbejdsredskaber, værktøj og i forhold til transportopgaverne, lastbiler, som [klager] ApS ikke besidder, hvorfor en væsentlig del af de omtvistede ydelser med rimelighed antages, alene at kunne udføres af henholdsvis professionelle entreprenører og professionelle vognmænd. Det skal hertil bemærkes, at det er Skattestyrelsens vurdering, at [klager] ApS har modtaget fiktive fakturaer fra virksomheder, som reelt ikke har leveret de fakturerede varer og ydelser. Det er Skattestyrelsens vurdering, at de udstedte fakturaer er fiktive og udarbejdet til formålet, og at [klager] ApS anvender uregistreret arbejdskraft via et set-up, hvor pengeoverførsler til underleverandører anvendes til at sløre det reelle betalingsspor til aflønning af arbejdskraft, hvor af der ikke indeholdes og betales A-skat og am-bidrag. Det skal hertil præciseres, at Skattestyrelsen ikke er bekendt med, hvilket uregistreret arbejde, der reelt er udført, hvorfor Skattestyrelsen ikke tillægger det værdi, at selskabets repræsentant [person5] anfører, at ydelserne kræver professionelle entreprenører og professionelle vognmænd. Skattestyrelsen godkender herefter ikke fradrag for foreliggende fakturaer udstedt af de nævnte virksomheder, jf. momslovens § 37. Ved vurderingen af de to underleverandører, der ikke godkendes fradrag for, er der lagt vægt på følgende forhold: [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...1] For 1., 2. og 4. kvartal 2022 er der ikke godkendt fradrag for moms i tilknytning til fakturaer udstedt af [virksomhed4] ApS. Ikke godkendt fratrukket moms udgør i alt 136.525 kr., jf. momslovens § 37. Der henvises til fakturanr. 20220129, 20220130, 20220178, 20220204, 20220201 og 20220240. Faktura 20220129 er bogført på kontokort 5232 tilgang ejendom. I forbindelse med bogføring af 1. kvartal 2022 har selskabet ikke fratrukket momsen af denne faktura, men har foretaget en ompostering ved bogføring af 4. kvartal 2022, således at [klager] ApS har fratrukket momsen. Der er lagt vægt på følgende: Af CVR – Det Centrale Virksomhedsregister fremgår med ændringsdag den 30. august 2022 ”Erhvervsstyrelsen skal hermed meddele, at den registrerede direktør, legale ejer og reelle ejer i [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...1], [person2], fratrædes pr. dags dato, idet Erhvervsstyrelsen ikke kan konstatere, at den pågældende udøver den faktiske ledelse af selskabet samt verificere den pågældendes identitet.” [virksomhed4] ApS var momsregistreret, men har ikke angivet moms for den pågældende periode. [virksomhed4] ApS er ikke registreret som arbejdsgiver, og selskabet ses ikke at have anvendt underleverandører. Det er Skattestyrelsens vurdering, at selskabet ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de på de udstedte fakturaer anførte leverancer. Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed4] ApS. Fakturaerne fra [virksomhed4] ApS lever ikke op til fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 57, idet der ikke i fakturaerne er foretaget tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes omfang og art. Man kan således ikke af fakturaerne se, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret. [virksomhed4] ApS har en bankkonto i Belgien, og har på fakturaerne anført, at betalingen skal foretages i EURO, uagtet at selskabet er et dansk selskab, som fakturerer for ydelser, der skulle være udført i Danmark. Betalingerne til kontoen i Belgien afstedkommer, at selskabet på intet tidspunkt har indestående i Danmark, som har svaret til de momsbeløb, som selskabet har skullet indbetale til Skatteforvaltningen samt lønninger, som har svaret til de fakturerede ydelser, herunder A-skat og am-bidrag, som selskabet har skullet indbetale til Skatteforvaltningen. Endvidere skal vi bemærke, at vi finder [klager] ApS´ forklaring på ind- og udbetaling den 9. februar 2022 usammenhængende med de foreliggende tilgængelige oplysninger. I forbindelse med Skattestyrelsens gennemgang af selskabets regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2022 – 30. juni 2022 har vi konstateret, at der er en ind- og udbetaling på selskabets bankkonto den 9. februar 2022, som ikke ses bogført. Der er tale om en indbetaling fra [virksomhed2] ApS på 175.314 kr., og udbetaling til [virksomhed11] ApS på EUR 23.511, svarende til 175.314 kr. [klager] ApS har hertil fremsendt en redegørelse samt underliggende fakturaer. De fremsendte fakturaer er imidlertid udstedt af [virksomhed4] ApS med fakturanr. 20220118, kreditnota 20220119 og fakturanr. 20220120. Den sidste er udstedt til [virksomhed2] ApS, som den ifølge det oplyste retteligt skulle have været udstedt til. Der er imidlertid ved overførslen den 9. februar 2022 – på samme beløb – overført til [virksomhed11] ApS med henvisning til fakturanr. 20220121. Skattestyrelsen kender ikke årsagen til at redegørelsen ikke stemmer overens med de ved overførslen anførte oplysninger, men sammenholdt med øvrige foreliggende oplysninger kan det indikere, at transaktionskæden er konstrueret for at unddrage betaling af moms, A-skat og am-bidrag. Fakturaerne udstedt af [virksomhed4] ApS er vedlagt i bilag 3. [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...3] For 2. og 3. kvartal 2022 er der ikke godkendt fradrag for moms i tilknytning til fakturaer udstedt af [virksomhed5] ApS. Ikke godkendt fratrukket moms udgør i alt 108.625 kr., jf. momslovens § 37. Der henvises til fakturanr. 20220606, 202200701, 202200703, 202200702, 202200706 og 20. Fakturanr. 20220606 er udstedt til CVR-nr. [...4]. I brev vedhæftet mail af den 27. oktober 2022 modtaget fra [person11], [virksomhed12], er der anført følgende ”Vi er ved nærmer gennemgang af faktura fra [virksomhed5] faldet over, at vores cvr nr ikke er korrekt – det påskrevet cvr.nr tilhørte tidligere også [person1], men det korrekte cvr nr. skal være [...2]. Kreditnota samt ny faktura har vi d.d. udbedt os.” Det skal hertil bemærkes, at vi ikke har modtaget en faktura der erstatter fakturanr. 20220606 som rettelig er udstedt til [klager] ApS, CVR-nr. [...2]. Der er lagt vægt på følgende: [virksomhed5] ApS er momsregistreret den 4. juli 2022, men har ikke angivet moms for den pågældende periode. [virksomhed5] ApS er ikke registreret som arbejdsgiver, og selskabet ses ikke at have anvendt underleverandører. Det er Skattestyrelsens vurdering, at selskabet ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de på de udstedte fakturaer anførte leverancer. Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed5] ApS. Fakturaerne fra [virksomhed5] ApS lever ikke op til fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 57, idet der ikke i fakturaerne er foretaget tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes omfang og art. Man kan således ikke af fakturaerne se, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret. Derudover skal det bemærkes, at Skattestyrelsen ikke finder, at I har udvist agtpågivenhed før indgåelse af aftale med [virksomhed5] ApS. [virksomhed5] ApS er ikke momsregistreret på tidspunktet, hvor faktura nr. 20220606 er udstedt. I har fremsendt et udskrift af CVR – der er imidlertid ikke tale om en undersøgelse, som viser om selskabet har en aktiv momsregistrering. Den anførte startdato henviser blot til [virksomhed5] ApS´ stiftelsesdato. Endvidere er der i brev vedhæftet mail af den 27. oktober 2022 modtaget fra [person11], [virksomhed12], anført følgende ”Vi har ikke været opmærksom på korrekthed i forhold til fakturaens tekst. Der har blot været lavet aftale om fjernelse af eksisterende halvtag og flisebelægning og bortskaffelse af dette til fastpris aftale. Vi kender derfor ikke til navn/navne på medarbejdere – har ikke haft interesse i time/arbejdssedler, da prisen har været aftalt på forhånd. Arbejdet blev lovet færdigt inden 1. juli – hvilket det var.” Endelig er det bemærkelsesværdigt, at fakturaerne udstedt af [virksomhed5] ApS er i identisk format, som fakturaerne modtaget fra [virksomhed4] ApS, og at samarbejdet med [virksomhed5] ApS er påbegyndt i umiddelbar tilknytning til, at [virksomhed4] ApS er afmeldt for moms. Fakturaerne fra [virksomhed5] ApS er vedlagt i bilag 4. Den ikke godkendte købsmoms udgør følgende: Faktura Fakturadato Selskab Beløb ekskl. moms Fratrukket moms 20220129 14.02.2022 [virksomhed4] ApS 120.000 30.000 20220130 14.02.2022 [virksomhed4] ApS 80.000 20.000 20220178 08.04.2022 [virksomhed4] ApS 100.100 25.025 20220201 19.05.2022 [virksomhed4] ApS 75.000 18.750 20220204 23.05.2022 [virksomhed4] ApS 73.500 18.375 20220240 15.06.2022 [virksomhed4] ApS 97.500 24.375 20220606 30.06.2022 [virksomhed5] ApS 82.500 20.625 20220701 08.07.2022 [virksomhed5] ApS 90.000 22.500 20220703 08.07.2022 [virksomhed5] ApS 30.000 7.500 20220702 08.07.2022 [virksomhed5] ApS 100.000 25.000 20220706 14.09.2022 [virksomhed5] ApS 72.000 18.000 20 25.09.2022 [virksomhed5] ApS 60.000 15.000 Total 245.150 Der henvises til momslovens § 37. …” Udtalelser fra Skattestyrelsen I forbindelse med klagesagsbehandlingen har Skattestyrelsen den 7. februar 2024 udtalt følgende til klagen af den 23. januar 2024 (uddrag): ”… Nægtelse af fradrag for købsmoms, fiktive virksomheder. Officialprincippet Selskabets repræsentant har i klage af den 23. januar 2024 gjort gældende, at Skattestyrelsen i henhold til officialprincippet har ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse. Selskabets repræsentant stiller spørgsmålstegn ved om Skattestyrelsen har sikret sig, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Til dette kan vi forsikre, at vi har sikret at sagen er tilstrækkelig oplyst, således vi har truffet en afgørelse på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Vi har henset til proportionalitetsprincippet, således, at vores foranstaltninger er tilstrækkelige og i rimelig forhold til formålet. I nærværende sag skal det bemærkes, at når der rejses tvivl om fakturaernes realitet, pålægges der køber (her [klager] ApS) en skærpet bevisbyrde. Skattestyrelsen finder ikke at [klager] ApS har løftet den skærpede bevisbyrde. Der henvises til de relevante domme nævnt under punkt 1.3 i Skattestyrelsens afgørelse af den 25. oktober 2023. Bilag 3 til klage af den 23. januar 2024 – er ikke tidligere fremsendt. Selskabets repræsentant har ikke tidligere fremsendt bilag 3. Skattestyrelsen finder ikke, at den fremsendte mailkorrespondance dokumenterer, at [virksomhed5] ApS rent faktisk har udført transportopgaver for [klager] ApS. Skattestyrelsen finder det ikke dokumenteret, at [virksomhed5] ApS har anvendt underleverandører i tilknytning til de fakturerede ydelser til [klager] ApS. [klager] ApS eller repræsentant [person5] har ikke fremsendt yderligere oplysninger omkring de fakturerede transportydelser fra [virksomhed5] ApS. Det skal bemærkes, at den i mailen angivne polske virksomhed [person10], PL[...], ikke har indberettet til systemet EU-salg uden moms (VIES), at virksomheden skulle have leveret ydelser til [virksomhed5] ApS i 2022, som anført i mailen. Derudover skal det bemærkes, at den i mailen angivne adresse for [virksomhed5] ApS ikke stemmer overens med selskabets registrerede adresse, som fra den 2. maj 2022 var [adresse2], [by2]. Endelig bemærker Skattestyrelsen at afsender er ”[email1]”, hvor en søgning på den polske virksomhed [person10], PL[...] angiver mail [email2]@[virksomhed9].pl. [virksomhed5] ApS har faktureret for i alt 543.125 kr. inkl. moms. Fakturaerne udstedt af [virksomhed5] ApS er vedlagt i bilag 4 til afgørelse af 25. oktober 2023. [virksomhed5] ApS har faktureret for følgende ydelser: Faktura Fakturadato Beskrivelse Fakturasum ekskl. Moms 20220606 30.06.2022 Nedtagning af halvtag, og fjernelse af fliser 82.500,00 20220701 08.07.2022 Udstillingsvogne, vandbeholdere, vindnet og opsætning/levering 90.000,00 20220703 08.07.2022 Transport 30.000,00 20220702 08.07.2022 Flisebelægning/halvtag/tagrende/hegn 100.000,00 20220706 14.09.2022 Planering af lager område samt grus 72.000,00 20 25.09.2022 Opsætning af vindnet 60.000,00 Det kan herefter konstateres, at det kun er 30.000 kr. ekskl. moms, hvor beskrivelsen retter sig mod transportudgift, som anført i mailen. …” Derudover har Skattestyrelsen den 1. marts 2024 udtalt følgende til repræsentantens indlæg af den 28. februar 2024 (uddrag): ”… Klager gør gældende at Skattestyrelsen i henhold til officialprincippet ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt til at kunne træffe en korrekt afgørelse. Det følger af officialprincippet, som er en ulovbestemt retsgrundsætning, at det som udgangspunkt påhviler myndigheden selv at fremskaffe de fornødne oplysninger om de foreliggende sager, eller foranledige at parterne selv medvirker til sagsoplysningen. Af officialprincippet følger tillige, at en forvaltningsretlig afgørelse først må træffes, når de nødvendige oplysninger foreligger. Se hertil Østre Landsrets dom af den 25. april 2014, offentliggjort som SKM2014.325.ØLR, hvor landsretten fandt, at SKAT, forinden afgørelsen blev truffet, havde gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at indhente regnskabsmateriale, og havde foretaget de undersøgelser, der måtte kræves efter officialprincippet. Officialprincippet modificeres af almindelige proportionalitetsbetragtninger. Den foreliggende afgørelse er truffet på baggrund af de oplysninger, der har været tilgængelige for Skattestyrelsen på det pågældende tidspunkt. Skattestyrelsen har modtaget bogføring, fakturaer og løbende redegørelse, samt en forevisning af gartneriet, herunder nyt spildevandsanlæg. Skattestyrelsen har udarbejdet afgørelsen på baggrund af det materiale som selskabet har fremsendt. Når der rejses tvivl om fakturaernes realitet, pålægges der køber (her [klager] ApS) en skærpet bevisbyrde. Skattestyrelsen har herudover tillagt oplysninger om andre virksomheders skatte- og momsmæssige forhold. Disse oplysninger vil sædvanligvis være underlagt Skattestyrelsens bestemmelser om tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, men under hensyntagen til Skattestyrelsens begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24 og skatteforvaltningslovens § 19 stk. 2, kan Skattestyrelsen give oplysninger om andre personer og virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Skattestyrelsen vurderer, at oplysninger om andre personer og virksomheders forhold er vigtige for at denne sag er fuldt ud begrundet. Skattestyrelsen finder herefter ikke, at vi har tilsidesat officialprincippet, idet Skattestyrelsen har gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at oplyse sagens materielle grundlag. …” Selskabets opfattelse Selskabets repræsentant har principalt fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig. Subsidiært, at selskabet er berettiget til fradrag for købsmoms for i alt 245.150 kr., og mere subsidiært, at Skattestyrelsens afgørelse hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Selskabets repræsentant har til støtte for påstandene anført (uddrag): ”… Sagens faktiske omstændigheder: Nærværende klage vedrører Skattestyrelsens ændring af [klager] ApS’ moms og skat, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den påklagede afgørelse er fremkommet som et resultat af Skattestyrelens gennemgang af [klager] ApS’ og [virksomhed2] ApS’ (nu [virksomhed13] ApS) regnskabsmateriale af 1. januar 2022 – 30. juni 2022. [klager] ApS og [virksomhed13] ApS er to sambeskattede selskaber, ejet af den samme hovedaktionær, [person1]. Selskaberne formål er blandt andet drift af gartneri og havecenter, hvilket er høj grad er sæsonpræget arbejde. Selskaberne er derfor vant til at gøre brug af underleverandører for mandskab og for at udføre løbende istandsættelse og reparationer på gartneriet. Selvom der hverken i [klager] ApS eller [virksomhed13] ApS har været kutyme for at indgå skriftlige aftaler med underleverandørerne, har det ikke – før denne sag – givet nogen af parterne anledning til udfordringer, idet moms og skat altid er blevet afregnet korrekt og til tiden, både for så vidt gælder [klager] ApS og [virksomhed13] ApS, men også de relevante underleverandører som selskaberne har entreret med. Skattestyrelsen er imidlertid af den opfattelse, at [klager] ApS og [virksomhed13] ApS har modtaget fiktive fakturaer fra virksomhederne [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS, herunder at underleverandørerne reelt ikke har leveret de fakturerede varer og ydelser. For så vidt angår [virksomhed13] ApS, omfatter det også fakturaer fremsendt af [virksomhed11] ApS. Skattestyrelsen har i forlængelse heraf fundet det for overvejende sandsynligt, at betalingerne af disse fakturaer er medvirkende til aflønning af en ukendt kreds af personer, der udfører arbejde på vegne af [klager] ApS og [virksomhed13] ApS. Det ovenstående bestrides af såvel [klager] ApS som [virksomhed13] ApS og har været bestridt fra begyndelsen af sagen. [klager] ApS og [virksomhed13] ApS fastholder, at [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS har leveret ydelserne svarende til de udstedte fakturaer til [klager] ApS og [virksomhed13] ApS, samt at de udstedte fakturaer af [virksomhed11] ApS er udtryk for ydelser der er leveret til [virksomhed13] ApS. På den baggrund bestrides såvel nægtelsen af fradrag for købsmoms samt den skønsmæssige ansættelse af A-skat og am-bidrag. Det er [klager] ApS’ og [virksomhed13] ApS’ opfattelse, at det er en person ved navn M[person3] der står bag samtlige af de 3 virksomheder. Det er M[person3], som hovedaktionær [person1] altid har været i dialog med vedrørende udførelsen af opgaverne. Som advokat for [klager] ApS og [virksomhed13] ApS har undertegnede på baggrund heraf rettet henvendelse til [virksomhed4] ApS. Det er bl.a. sket via e-mailadressen [virksomhed4]@[email3]. På baggrund heraf har undertegnede modtaget en bekræftelse på at [virksomhed4] ApS har anvendt underleverandører til udførelse af de fakturerede ydelser vedrørende mandskab. Bekræftelsen fremsendes som bilag 1 i sagen. Det samme gælder [virksomhed5] ApS, der er blevet kontaktet via e-mailadressen [virksomhed5]@[email4]. I det fremlagte bilag 2 er det blevet skriftligt bekræftet, at [virksomhed5] ApS ”har haft indlejet folk til at udføre opgaverne”. Skattestyrelsen har imidlertid oplyst, at det ikke har været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med hverken [virksomhed4] ApS eller [virksomhed5] ApS. Skattestyrelsens synes derfor ikke at forholde sig til den fremsendte korrespondance. Skattestyrelsen opfordres (2) til at oplyse, hvorvidt Skattestyrelsen har forsøgt at rette henvendelse til de to selskaber via de oplyste e-mailadresser. [virksomhed5] ApS har efterfølgende fremsendt en e-mail, der lader til at være en erklæring fra et polsk selskab. Erklæringen har følgende indhold, og viser angiveligt, at [virksomhed5] ApS ligeledes har haft underleverandører til at udføre arbejde for virksomheden (bilag 3): “I, hereby signed as a "[virksomhed9]" [person10], NIP [...], [Polen1], confirm that in year 2022 my company performed many activities (mainly transport) for [virksomhed5] ApS, VAT DK-[...3], [...]. [adresse2]. Sincerely, [person10]”. Bemærkninger til Skattestyrelsen sagsbehandling: Det har været yderst vanskeligt for såvel [klager] ApS og [virksomhed13] ApS at få nogen som helst relevante oplysninger Skattestyrelsen vedrørende de tre underleverandører. Selvom Skattestyrelsen med henvisning til sin begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24 og skatteforvaltningslovens § 19 stk. 2, kan give oplysninger om andre personer og virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen, har Skattestyrelsen været yderst tilbageholdende med at dele oplysninger om de tre underleverandører med [klager] ApS og [virksomhed13] ApS. Det gør det naturligvis svært for [klager] ApS og [virksomhed13] ApS at forholde sig til beskyldninger der vedrører de tre underleverandører, herunder alvorlige beskyldninger om at [klager] ApS og [virksomhed13] ApS angiveligt skulle have været involveret i en model vedrørende udstedelse af fiktive fakturaer sammen med de 3 underleverandører. Som det fremgår af opfordring 2, ønsker [klager] ApS og [virksomhed13] ApS at vide, hvilke bestræbelser Skattestyrelsen har gjort sig på at komme i kontakt med de 3 underleverandører via de mailadresser som [klager] ApS og [virksomhed13] ApS har oplyst. I forlængelse heraf ønsker [klager] ApS og [virksomhed13] ApS at vide, hvilket undersøgelser Skattestyrelsen har foretaget i forhold til de tre underleverandører. Det er [klager] ApS’ og [virksomhed13] ApS’ opfattelse, at Skattestyrelsens opfattelse om fiktive fakturaer kan henføres til de tre underleverandørernes adfærd og undladelser. [klager] ApS og [virksomhed13] ApS fastholder, at de er uden skyld i den sammenhæng. Det er derfor relevant for [klager] ApS og [virksomhed13] ApS blandt andet at vide, hvor mange andre selskaber der nu står i en lignende situation med Skattestyrelsen efter at have samarbejdet med de tre underleverandører, da det ikke kan afvises, at eventuelle oplysninger fra de øvrige sager vil kunne bidrage til oplysningen af nærværende sag. Det kan eksempelvis være, at andre selskaber har flere oplysninger om de underleverandører som [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS og [virksomhed11] ApS måtte have benyttet. Skattestyrelsen har i henhold til officialprincippet ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden der træffes en afgørelse. Officialprincippet er en garantiforskrift, hvilket betyder, at hvis en sag ikke er tilstrækkeligt oplyst, bør dette medføre, at afgørelsen må tilsidesættes som ugyldig eller at sagen må hjemsendes til Skattestyrelsen, så de manglende undersøgelser kan blive foretaget. Såfremt Skattestyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang kan redegøre for hvorvidt Skattestyrelsen har oplysninger, som understøtter [klager] ApS’ og [virksomhed13] ApS’ påstande, men som Skattestyrelsen ikke vil dele med [klager] ApS’ og [virksomhed13] ApS, fastholdes det, at Skattestyrelsens ikke har overholdt officialprincippet, hvorfor afgørelsen må annulleres, subsidiært hjemsendes til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Det samme gør sig gældende, såfremt Skattestyrelsens har undladt at indhente væsentlige oplysninger, der taler til [klager] ApS’ og [virksomhed13] ApS’ fordel i nærværende sag. …” Selskabets bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har den 28. februar 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af den 7. februar 2024 (uddrag): ”… Det kan konstateres, at Skattestyrelsen fortsat ikke har redegjort for, hvilke bestræbelser Skattestyrelsen har gjort for at komme i kontakt med de tre underleverandører, eller om Skattestyrelsen er i besiddelse af oplysninger, der understøtter [klager] ApS' påstande, men som Skattestyrelsen ikke vil dele med [klager] ApS. På baggrund heraf fastholdes det, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at Skattestyrelsen i henhold til officialprincippet har oplyst sagen tilstrækkeligt til at kunne træffe en korrekt afgørelse. Skattestyrelsen har desuden ikke besvaret [klager] ApS' specifikke opfordringer 1 og 2. Jeg skal på vegne af [klager] ApS gentagne disse opfordringer. …” Selskabets repræsentant har på et møde med Skatteankestyrelsen den 18. marts 2024 oplyst, at det fakturerede arbejde fra underleverandørerne primært relaterer sig til etablering af et spildevandsanlæg. Videre gennemgik selskabets repræsentant i forbindelse med mødet sine fremsatte påstande og bemærkninger i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Derudover fastholdt selskabets repræsentant påstanden om ugyldighed. Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 5. november 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling (uddrag): ”… Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen har på ny gennemgået sagen, herunder klagers bemærkninger, og tiltræder i det hele Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse. Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til sagen. Henset til, at de i sagen omhandlende fakturaer lider af indholdsmæssige mangler, at underleverandørerne ikke har haft ansatte, at underleverandørerne ikke har afholdt udgifter forbundet med reel virksomhedsdrift, og at underleverandørerne er opløst efter konkurs, er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen, at klagers udgifter til underleverandørerne [virksomhed4] og [virksomhed5] ikke dækker over reelle leverancer. De anførte momsbeløb falder derved uden for momslovens anvendelsesområde, hvorfor det er berettiget, at Skattestyrelsen har nægtet klager fradrag herfor efter momslovens § 37. … Skattestyrelsen tiltræder herefter i det hele Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse i sagen. Klager nægtes fradrag for anført momsbeløb vedrørende betaling af fiktive fakturaer. …” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for selskabets udgifter afholdt til to underleverandører på i alt 245.150 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022. Derudover angår sagen, om Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af manglende overholdelse af officialprincippet. Retsgrundlaget Fradrag for købsmoms Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag): ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, …” Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179. Af dagældende § 81 i momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 fremgår følgende: ”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.” Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 57, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde: 1) Udstedelsesdato (fakturadato). 2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. 3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. 4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. 8) Gældende afgiftssats. 9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.” EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter selskabet pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom offentliggjort som SKM2023.213.ØLR. Formalitet - ugyldighed Skattestyrelsen er som offentlig myndighed underlagt de almindelige forvaltningsretlige principper, medmindre der findes præciseringer og særlige undtagelser i skatteforvaltningsloven. Det følger af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1 og 2, at skatteforvaltningen forinden der træffes en afgørelse, skal udarbejde en sagsfremstilling. Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger, som er tillagt betydning for den påtænkte afgørelse. Det følger videre af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, at hvis skatteforvaltningen agter at træffe en afgørelse om momsansættelse på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Partshøring er en forvaltningsretlig garantiforskrift, og manglende overholdelse vil bevirke ugyldighed, hvis det ikke kan godtgøres, at manglen er konkret uvæsentlig. Derudover følger det af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, at Skattestyrelsen i forbindelse med fremsendelse af agterskrivelse efter skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, samtidig skal underrette den selvangivelsespligtige om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2. Endvidere følger det af officialprincippet, som er en ulovbestemt retsgrundsætning, at det som udgangspunkt påhviler myndigheden selv at fremskaffe de fornødne oplysninger om de foreliggende sager, eller foranledige at parterne selv medvirker til sagsoplysningen. Af officialprincippet følger tillige, at en forvaltningsretlig afgørelse først må træffes, når de nødvendige oplysninger foreligger, jf. Østre Landsrets dom offentliggjort som SKM2014.325.ØLR. Videre følger det af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at Skattestyrelsen ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af et afgiftstilsvar senere end tre år efter angivelsesfristens udløb. Landsskatterettens begrundelse og resultat Fradrag for købsmoms Fakturaerne indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens dagældende § 57 stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser og varer, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver samt hvor og hvornår arbejdet er udført. Der påhviler derfor selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Underleverandørerne [virksomhed4] og [virksomhed5] har ikke været registreret som arbejdsgivere, og underleverandørerne har ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. SKM2021.395.BR. Underleverandørerne har heller ikke afregnet moms i samhandelsperioden, jf. SKM2024.101.BR. Videre har [virksomhed4] en bankkonto i udlandet, og der er på fakturaer udstedt af [virksomhed4] anført, at betaling skal foretages i euro. Derudover er underleverandørerne opløst efter konkurs. Underleverandørerne har desuden ikke afholdt udgifter forbundet med reel virksomhedsdrift, herunder udgifter til underleverandører, varer eller materialer. Landsskatteretten finder, at selskabets bogførte udgifter på konto 1312 (Varekøb Blomsterbutik), konto 2811 (Fragt m/moms), konto 5231 (Ejendom, anskaffelse primo), konto 5232 (Ejendom, årets tilgang) og konto 6750 (Kassekredit) ikke kan lægges til grund for udgifternes karakter. Landsskatteretten finder derfor, at samtlige overførsler må anses for at vedrøre tjenesteydelser. Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de fremlagte fakturaer ikke kan anses for at være reelle. Den af selskabet fremlagte dokumentation kan ikke føre til et andet resultat, da der ikke foreligger oplysninger om, hvem der har udført arbejdet. Den fremlagte korrespondance, de fremlagte aftalegrundlag eller den fremlagte billeddokumentation bidrager ikke med de oplysninger, som fakturaerne mangler. Retten bemærker særligt til den fremlagte korrespondance med underleverandørerne, at selskabet har kommunikeret med personnavne, som ikke ses at have nogen tilknytning til underleverandørerne. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette heller ikke kan føre til et andet resultat, jf. SKM2023.213.ØLR. Formalitet Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig eller skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Begrundelsen herfor er, at Skattestyrelsen ikke har undersøgt sagen tilstrækkeligt, og derved ikke har overholdt officialprincippet. En afgørelsesmyndighed skal efter officialprincippet oplyse en sag tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse. Princippet skal understøtte og sikre, at der træffes materielt lovlige og rigtige afgørelser. Såfremt afgørelsesmyndigheden ikke overholder denne garantiforskrift, kan afgørelsen tilsidesættes som ugyldig. Skattestyrelsen har som følge af officialprincippet pligt til at oplyse og undersøge selskabets forhold, inden der træffes afgørelse. Denne vurdering skal foretages konkret i hvert enkelt tilfælde. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at anse Skattestyrelsens afgørelse for ugyldig. Retten bemærker hertil, at den påklagede afgørelse er truffet på baggrund af de oplysninger, der har været tilgængelige for Skattestyrelsen på afgørelsestidspunktet. Der er lagt vægt på, at Skattestyrelsen har modtaget selskabets regnskabsmateriale, herunder saldobalancer, kontokort og kopi af fakturaer, og at Skattestyrelsen har afviklet et møde på selskabets adresse. Landsskatteretten finder videre, at Skattestyrelsen har foretaget korrekt partshøring, at der er hjemmelsgrundlag i afgørelsen, og at den påklagede afgørelse ses at opfylde begrundelseskravene. Skattestyrelsen har derfor ikke tilsidesat en garantiforskrift, hvorfor selskabets påstande om ugyldighed eller hjemvisning ikke kan tages til følge. Det bemærkes tillige, at ansættelserne er foretaget inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, hvorfor ansættelsen er rettidigt foretaget. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.