Fuld skattepligt bevaret men lempelse efter ligningslovens § 33 A for kinesisk løn

Journalnr. 24-0007067 Skattestyrelsen har anset klageren for i indkomstårene 2020 og 2021 at være fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsen afgørelse vedrørende klagerens skattepligt. Skattestyrelsen har ved skatteberegningerne for indkomstårene 2020 og 2021 anset klageren for ikke at opfylde betingelserne for lempelse, for så vidt angår hans udenlandske lønindkomst på henholdsvis 664.463 kr. og 684.827 kr. fra [virksomhed1], Ltd. i Kina. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at klageren for indkomstårene 2020 og 2021 er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33A, stk. 1, for så vidt angår hans lønindkomst fra [virksomhed1] Ltd. Faktiske oplysninger Klageren er kinesisk statsborger. Han er gift med [person1], der er dansk statsborger. Ægteparret har siden 2015 ejet en lejlighed i Danmark. Lejligheden, der er beliggende på [adresse1], [by1], indeholder fire værelser og har et bruttoareal på 93 m2. Klageren har pr. 1. marts 2017 fået ansættelse hos [virksomhed1], Ltd. i Kina. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at ansættelsesperioden udløb den 28. februar 2021. Klagerens ansættelse er efterfølgende forlænget, og han er fortsat ansat hos [virksomhed1] Ltd., jf. Certificate of Employment af 24. januar 2024. Repræsentanten har oplyst, at klageren i februar 2017 er flyttet fra Danmark til Kina på grund af sin ansættelse hos [virksomhed1] Ltd. Klagerens ægtefælle, der var gravid på det pågældende tidspunkt, forblev boende i parrets lejlighed på [by1]. Parrets yngste barn er født i Danmark i august 2017. Repræsentanten har oplyst, at klagerens ægtefælle under sin barselsorlov rejste til Kina og under orloven boede i Kina sammen med klageren og deres nyfødte barn. Ægteparret har pr. 1. september 2017 udlejet deres lejlighed på [by1]. Følgende fremgår bl.a. af § 11 i lejekontrakten: ”Ad § 1. Parterne og det lejede Lejer forpligter sig til at tilmelde sig folkeregisteret på lejemålets adresse. Ad § 2. Lejeforholdets påbegyndelse og ophør Lejemålet er tidsbegrænset og løber fra 01/09/2017 til og med 31/08/2019, hvor lejemålet automatisk ophører uden yderligere varsel. Lejemålet er i hele perioden uopsigeligt fra udlejers side mens lejer efter 28/02/2018 kan opsige lejemålet, med 3 måneders skriftlig varsel til den 1. i en måned. Lejemålet udlejes tidsbegrænset da udlejer er i Kina i lejeperioden.” Ægteparret har pr. 1. marts 2018 udlejet deres lejlighed til en anden lejer. Følgende fremgår bl.a. af § 11 i lejekontrakten: ”Ad § 2. Lejeforholdets påbegyndelse og ophør Lejemålet er tidsbegrænset og løber fra 01/03/2018 til og med 15/12/2018, hvor lejemålet automatisk ophører uden yderligere varsel. Lejemålet er i hele lejeperioden uopsigeligt fra begge parters side. Lejer kan dog opsige lejemålet med 3 måneders skriftligt varsel til den 1. i en måned i tilfælde af, at lejers ansættelses- og personforhold ændrer sig væsentligt som følge af ændret arbejdssted, ophør af ansættelsesforhold eller dødsfald og forudsat, at lejer ikke var bekendt med denne situation ved lejeaftalens indgåelse (diplomat klausul). Det er aftalt at lejer kan disponere over lejemålet fra 22/02/2018 under forudsætning af at første måneds husleje m.v. og halvdelen af depositum er indbetalt jf. Ad § 4. nedenfor. Lejemålet udlejes tidsbegrænset da udlejer er i Kina i lejeperioden.” Repræsentanten har oplyst, at klagerens ægtefælle og barn efter barselsorlovens udløb flyttede tilbage til Danmark, hvor de indledningsvist boede hos klagerens svigerforældre i [by2], indtil det var muligt at flytte tilbage til parrets lejlighed på [by1]. Repræsentanten har oplyst, at det fra slutningen af 2019 var ægteparrets plan at bosætte sig permanent i Kina. Han har oplyst, at planerne om at flytte permanent til Kina blev udskudt, fordi det ikke var hensigtsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt for klagerens ægtefælle og barn at flytte til Kina under covid-19 epidemien. Klageren har for perioden 1. maj 2019 til 30. april 2022 lejet en lejlighed i Kina, jf. fremlagt lejekontrakt. Ægteparrets registreringer i Det Centrale Personregister Klageren og hans ægtefælle har i de påklagede år haft registreret adresse i deres lejlighed på [by1], jf. Det Centrale Personregister. Klageren har haft følgende registreringer i Det Centrale Personregister: Adresse Fra Til Adressestatus Kina 31.08.2022 Udrejst [adresse1], [by1] 01.01.2019 31.08.2022 [adresse2], [by2] 12.11.2018 01.01.2019 Kina 01.03.2017 12.11.2018 Udrejst/indrejst [adresse1], [by1] 08.10.2015 01.03.2017 Klagerens ægtefælle har haft følgende registreringer i Det Centrale Personregister: Adresse Fra Til Adressestatus Kina 09.01.2023 Udrejst [adresse1], [by1] 01.01.2019 09.01.2023 [adresse2], [by2] 28.02.2017 01.01.2019 [adresse1], [by1] 01.10.2015 28.02.2017 Klagerens ægtefælle har for perioden 9. januar 2023 til 8. januar 2024 søgt om tjenestefrihed uden løn fra sit arbejde som akademisk medarbejder hos [virksomhed2], og hun har pr. 31. december 2023 opsagt sin stilling i Danmark. Lempelse Klageren har for indkomstårene 2020 og 2021 via TastSelv indberettet lønindkomst fra Kina på henholdsvis 664.463 kr. og 684.827 kr. og oplyst, at han opfylder betingelserne for lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A i de pågældende år. Det fremgår af klagerens kinesiske årsopgørelser, som er fremlagt under klagesagen, at hans lønindkomst for indkomstårene 2020 og 2021 er beskattet i Kina. Repræsentanten har oplyst, at klageren på grund af Covid-19-relaterede rejserestriktioner kun har været i Danmark tre gange i løbet af 2020-2022 i forbindelse med ferier. Det fremgår af stemplerne i klagerens pas, at klageren er indrejst og udrejst af Danmark på følgende datoer: Indrejse Udrejse 3. november 2019 1. oktober 2020 13. oktober 2020 30. september 2021 26. oktober 2021 17. juni 2022 19. juli 2022 Repræsentanten har fremlagt kontoudskrifter for årene 2020-2022, der viser daglige posteringer på klagerens kinesiske kreditkort. Endvidere har repræsentanten fremlagt dokumentation for, at klageren i løbet af de påklagede år jævnligt har fløjet indenrigs i Kina og haft udgifter til taxakørsel i Kina. Skattestyrelsen afgørelse Skattestyrelsen har anset klageren for at være fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2020 og 2021 i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og skattepligtig af udenlandske lønindkomst på henholdsvis 664.463 kr. og 684.827 kr. i henhold til statsskattelovens § 4. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ” … 1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Du har via TastSelv angivet et udenlandsk indkomst fra Kina. Du har angivet, at lønindkomst skulle havde været omfattet af Ligningslovens § 33 A. Vi har tidligere efterspurgt dokumentation for opfyldelse af reglerne i Ligningslovens § 33a. VI har dog ikke modtaget noget dokumentation for dette. Via opslag på CPR-registeret ses det, at du foresat har haft ægtefælle boende i Danmark og at I har haft fælles adresse på, [adresse1]. Ejendommen er en fælleseje mellem dig og din ægtefælle. Din ægtefælle har ligeledes haft indkomster i Danmark i hele 2020 og 2021. Det er vores vurdering at du under dit ophold i udlandet, foresat har haft bolig til rådighed i Danmark og deraf har bevaret den fulde skattepligt efter Kildeskattelovens § 1. Den udenlandske indkomst skal derfor medtages i den danske skatteopgørelse i henhold til Statsskattelovens § 4. Den udenlandske indkomst har du opgivet til 664.463 kr., i 2020 og 684.827 kr., i 2021, der er ikke angivet noget betalt udenlandsk skat af det opgivet indkomster. For at kunne få lempelse efter Ligningslovens § 33 A, skal dit ophold i uden for Danmark være mindst 6 måneder. Dit ophold i Danmark må ikke overstige 42 dage inden for enhver 6 måneds periode. Opholdet i Danmark må kun bestå af ferie eller lignende. Du må ikke have taget arbejde i Danmark under dit ophold i Danmark. Da der ikke er indsendt dokumentationer for dit udenlandsophold, er det vores vurdering at du ikke har opfyldt reglerne i Ligningslovens § 33 A. Der er ej angivet betalt skat i udlandet. Det er derfor vores vurdering at den udenlandske lønindkomst beskattes i Danmark uden lempelse. (…)”. Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 30. januar 2024 udtalt følgende: ” (…) Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Klageren står registeret som ejer af ejendommen, [adresse1] [by1], sammen med sin ægtefælle. Ejendommen er erhvervet i 2015. Skattestyrelsen har ikke tidligere været viden om, at ejendommen har været udlejet, idet at klager ikke tidligere har angivet et over- eller underskud af udlejning. Ved opslag på CPR-registeret ses det, at både klager og ægtefælle har haft registeret folkeadresse ved ejendommen siden denne er købt. Det ses ikke at klager har eller har haft andre ejendomme. Klarger står som udrejst til Kina første gang i marts 2018 og frem til november 2018. Herefter har klager stået folkerregisteret ved [adresse2] [by2] frem til ultimo 2018. Fra Primo 2019 og frem til 2022 står klager igen registeret med folkeadresse på [adresse1] [by1]. Der er i perioden fra 2017-2019 ikke oplyst nogle lejeindtægt på klagers årsopgørelser. Eftersom at klager og ægtefælle har haft folkeregistret deres adresse på [adresse1], [by1], siden løbet af ejendommen tilbage i 2016, er det Skattestyrelsens opfattelse at klager har taget ophold i ejendommen og denne har status som bolig for klager og ægtefælle. Ved udrejse til Kina i 2017 – 2018 er det Skattestyrelsens opfattelse at klager foresat har bevaret råderetten til ejendommen. Det er derfor ligeledes Skattestyrelsens opfattelse, at den fulde skattepligt har været bevaret efter Kildeskattelovens § 1 stk. 1. Det er ikke Skattestyrelsens opfattelse at ejendommen i denne periode har været fremlejet i uopsigeligt i 3 år eller mere. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse at råderetten har været bevaret, dels på grund af den korte periode fra juli 2017 – nov 2018, hvor klager ikke har beboet ejendommen, samt at klager vender tilbage til ejendommen. I 2020 og 2021 er klager ikke registeret som udrejst, dette sker først i 2022. Ægtefællen stå ligeledes registeret på sammen adresse som klager. Der er ikke fremsat dokumentation for at ejendommen har været udlejet, ej hellere har hvilken klager eller ægtefælle oplyst lejeindtægt i indkomstårene 2020 eller 2012. Det er hellere ikke Skattestyrelsens opfattelse at ejendommen kan havde været fremlejet uopsigeligt i 3 år eller mere, dels på grund den korte periode det måtte være, hvis klager har været udrejst Danmark. Skattestyrelsen er deraf af den opfattelse, at klager har bevaret råderetten over ejendommen i hele den periode, klager har ejet ejendommen. Skattestyrelsen fastholder derfor, at klager er fuld skattepligtigte til Danmark efter Kildeskattelovens § 1, stk. 1. Den udenlandske lønindkomst skal derfor medtages til beskatning i den danske skatteopgørelse, i henholdt til Statsskattelovens § 4, om globalindkomstprincippet. Der ses ingen dokumentationer for, at klager har foretaget rejser i 2020 eller 2021. Eftersom klager ikke har kunne redegøre for sit ophold i udlandet i 2020 og 2021, er det Skattestyrelsens opfattelse, at klager har opholdt i Danmark og deraf ikke kan være omfattet af Ligningslovens § 33 A. Skattestyrelsen fastholder deraf deres afgørelse, at den udenlandske lønindkomst skal beskattes i Danmark. Det er ej heller forelagt dokumentationer for betalt skat til Kina, hvorfor der efter Skattestyrelsen ikke kan gives credit for betalt skat i udlandet i henhold til Ligningslovens § 33 eller bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Kina. (…)”. Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at klageren i de påklagede år er udtrådt af fuld skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Repræsentanten har fremsat subsidiær påstand om, at klageren er berettiget til lempelse i henhold til ligningslovens § 33A i de påklagede år. Mere subsidiært har repræsentant gjort gældende, at klageren i de påklagede år er berettiget til lempelse for betalt skat i Kina i henhold til ligningslovens § 33. Til støtte for påstandene er bl.a. anført: ” … 2 SAGSFREMSTILLING 2.1 Klageren er fraflyttet Danmark og har været bosiddende i Kina siden 2020. 2.2 Klageren ejer sammen med sin ægtefælle fast ejendom i Danmark, men denne har været udlejet siden 2017. 2.3 Klageren har i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2021 oppebåret indtægt i udlandet fra sin udenlandske arbejdsgiver. 2.4 Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i den omhandlede periode har været fuldt skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. 3 ANBRINGENDER 3.1 Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at klageren er udtrådt af den fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, idet klageren ikke har haft bopæl her i landet. Den pågældende ejendom, som klageren i sameje med sin ægtefælle ejer i Danmark, har i hele perioden været udlejet til tredjemand. Ejendommen udgør således ikke en bopæl for klageren i Danmark. 3.2 Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at den af Skattestyrelsen ansatte indkomst skal anses som udenlandsk indkomst, der er erhvervet i overensstemmelse med reglerne i Ligningslovens § 33 A. Der skal derfor gives klageren et nedslag herfor i klagerens skatteansættelser for 2020 og 2021. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har den 19. februar 2024 fremsendt følgende supplerende indlæg og bemærkninger til Skattestyrelsen udtalelse: ”… 2 SAGSFREMSTILLING 2.1 Klageren er kinesisk statsborger, og han er gift med [person1], der er dansk statsborger. 2.2 I en årrække frem til og med februar måned 2017 boede klageren sammen med sin ægtefælle i Danmark på adressen [adresse1], [by1]. En ejerlighed som ægteparret erhvervede ved skøde af 22. september 2015 (bilag 5). Klageren fraflyttede således Danmark permanent i februar 2017. 2.3 Klagerens fraflytning fra Danmark i februar 2017 skyldtes, at klageren den 1. marts 2017 fik ansættelse ved en ny arbejdsgiver, [virksomhed1], Ltd., med arbejdssted i Kina. Som bilag 6 er vedlagt klagerens ansættelseskontrakt, og som bilag 7 er vedlagt en udtalelse fra klagerens arbejdsgiver om, at klageren dags dato stadig er ansat samme sted. 2.4 Idet klagerens ægtefælle den 1. marts 2017 var gravid med ægteparrets første barn, valgte parret, at ægtefællen skulle blive boende i Danmark og føde deres fælles barn her. 2.5 Efter fødslen flyttede klagerens ægtefælle til Kina i et år under sin selvbetalte barselsorlov for at bo sammen med klageren og det nyfødte barn. I den periode blev parrets ejerlejlighed i Danmark udlejet ved lejekontrakt af 17. august 2017 samt lejekontrakt af 20. februar 2018 (bilag 8 og 9). 2.6 I 2018 ophørte ægtefællens barselsorlov, hvorfor ægtefællen vendte tilbage til Danmark. Det var på dette tidspunkt naturligvis ægteparrets plan, at de snarest skulle iværksætte en permanent løsning, så familien kunne bo sammen i samme land. Parret ønskede i den forbindelse at bosætte sig permanent i Kina. 2.7 Det er en markant og livsomvæltende beslutning at rykke sit liv op med rod og flytte fra Danmark til Kina. Derfor havde klagerens ægtefælle naturligvis behov for tid til at ”afslutte” sin tilværelse i Danmark – både arbejdsmæssigt, familiemæssigt osv. – inden hun kunne flytte permanent til Kina sammen med parrets barn. 2.8 Idet ægteparrets lejlighed var udlejet uopsigeligt frem til 2019, boede ægtefællen i den periode hos sine forældre i Danmark ([adresse2], [by2]). Da lejligheden på [adresse1] blev ledig, flyttede ægtefællen tilbage i lejligheden sammen med parrets fælles barn. Det var på dette tidspunkt hensigten, at ægtefællen kun skulle bo her en kort periode, inden hun skulle udrejse fra Danmark til Kina. 2.9 I slutningen af 2019 identificerede man imidlertid i Wuhan i Kina den sygdom, som senere blev verdenskendt som covid-19, og allerede i januar 2020 erklærede WHO covid-19-udbruddet for en international sundhedskrise. I marts 2020 blev Danmark lukket ned og resten er herefter almenkendt samtidshistorie. 2.10 De fleste danskere erindrer stadig forløbet med covid-19 i Danmark, og de udfordringer det gav helt frem til år 2022, herunder særligt i forbindelse med ind- og udrejse af landet. For nærværende sag er det dog vigtigt at være opmærksom på, at forløbet med covid-19 var meget mere langstrakt og kompliceret i Kina, end det var Danmark. Således var det først i januar 2023, at grænsen til Kina reelt blev genåbnet (bilag 10), og først den 30. august 2023, at covid-19- indrejserestriktionerne i Kina blev ophævet (bilag 11). 2.11 Denne langvarige covid-19-periode medførte naturligvis, at det ikke var hensigtsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt for klagerens ægtefælle og deres lille barn at flytte til Kina i den periode. Herudover gjorde de indgribende og omfattende rejserestriktioner det også særdeles besværligt for ægteparret at besøge hinanden i perioden. Således var klageren kun i Danmark på besøg tre gange i perioden fra 2020-2023 forbindelse med sine ferier. Som dokumentation herfor er vedlagt udskrift af klagerens pas (bilag 12). 2.12 Da restriktionerne for indrejse til Kina blev ophævet i starten af 2023, tog klagerens ægtefælle orlov fra sit arbejde for at flytte ud til klageren i Kina, jf. bilag 13. Ægtefællen rejste til Kina den 10. januar 2023, jf. bilag 14. Derfor blev ægteparrets lejlighed igen udlejet pr. 15. Januar 2023. 2.13 I forbindelse med ægteparrets samliv i Kina i ovennævnte periode, besluttede ægteparret, at omstændighederne omkring covid-19 nu endelig muliggjorde, at klagerens ægtefælle og deres barn kunne flytte permanent til Kina, hvilket de gjorde fra og med januar 2024. Som bilag 15 vedlægges ægtefællens midlertidige opholdstilladelse i Kina, og som bilag 16 vedlægges ægtefællens bekræftelse på sin opsigelse af sit job i Danmark. 2.14 I perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2021 har klageren alene oppebåret en arbejdsindtægt i Kina fra sin kinesiske arbejdsgiver. Lønindkomsten fremgår af klagerens årsopgørelser, der er vedlagt som bilag 1 og 2. Som dokumentation for klagerens skattebetalinger i Kina vedlægges bilag 17. 2.15 Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i den omhandlede periode har været fuldt skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. 3 ANBRINGENDER 3.1 ad den principale påstand 3.1.1 Til støtte for den principale påstand gøres det overordnet gældende, at klageren er udtrådt af den fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, idet klageren har været udrejst til Kina samt boet og arbejdet der i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2021. 3.1.2 Som begrundelse for Skattestyrelsens afgørelse om klagerens skattepligt til Danmark har Skattestyrelsen hovedsageligt anført følgende: Klageren har bevaret sin råderet over lejligheden beliggende [adresse1] i den omhandlede periode. Klagerens ægtefælle og deres fælles barn har boet i Danmark i den omhandlede periode. 3.1.3 Klageren er enig med Skattestyrelsen i, at bolig i Danmark og nære familiemæssige relationer i Danmark er vægtige faktorer i forhold til vurderingen af, om en person er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. bl.a. landsrettens dom i SKM2022.35.ØLR. 3.1.4 Klageren er ligeledes enig med Skattestyrelsen i, at Skattestyrelsen indtil nu ikke har været i besiddelse af tilstrækkelig dokumentation for, at klageren er fraflyttet Danmark. 3.1.5 Ved nærværende indlæg fremlægges derfor fyldestgørende dokumentation for, at klageren er udrejst af Danmark, og at klageren i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2021 har levet, arbejdet og været bosiddende i Kina. 3.1.6 Således gøres det først og fremmest gældende, at klageren ikke har haft bopæl her i landet, idet klagerens bopæl i den omhandlede periode har været i Kina. 3.1.7 Som dokumentation herfor fremlægges bevis for klagerens ansættelsesforhold hos sin arbejdsgiver i Kina med arbejdssted i Kina i form af ansættelseskontrakt samt certifikat, jf. bilag 6 og 7. Klageren har ligeledes i hele perioden betalt skat i Kina, jf. bilag 17. 3.1.8 Herudover fremlægges kopi af klagerens lejekontrakt vedrørende den lejlighed, som klageren i den omhandlede periode i Kina har boet til leje i, jf. bilag 18. Det er således herved dokumenteret, at klageren har haft fast bopæl i Kina i hele perioden. 3.1.9 Som bevis på, at klageren har opholdt sig og levet i Kina i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2021 fremlægges herudover også en oversigt over klagerens økonomiske transaktioner i form af en udtømmende oversigt over posteringerne på klagerens kreditkort (bilag 19). Herudover fremsendes oversigt over alle de interne flyrejser i Kina, som klageren har haft i perioden (bilag 20), samt udskrifter fra klagerens taxa-kvitteringer i hele perioden (bilag 21). 3.1.10 Med ovenstående er det således samlet set dokumenteret, at til trods for at klageren i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2021 har været medejer af en lejlighed i Danmark, så har klageren hverken udnyttet denne mulighed eller overhovedet haft dette til hensigt. At klageren ikke har udlejet lejligheden, skyldes ene og alene, at lejligheden har været anvendt til beboelse for klagerens ægtefælle og deres fælles barn. Sidstnævnte er i øvrigt også årsag til, at klageren ikke har været opmærksom på, at han skulle have anmeldt sin fraflytning. Det skyldes således alene manglende forståelse for de danske regler, at klageren først i 2022 får registreret sin udrejse. Ved vurderingen af, om klageren har haft bopæl i Danmark i den omhandlede periode, skal der således ikke lægges vægt på, at klageren har haft råderet over ejendommen [adresse1]. Der skal derimod lægges vægt på de faktiske forhold omkring klagerens livsførelse i Kina samt subjektive hensigt om at have bopæl i Kina. 3.1.11 Det gøres dernæst gældende, at klagerens familiemæssige situation endvidere ikke kan føre til, at klageren må anses for at have haft bopæl her i landet i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2021. 3.1.12 Som begrundelse herfor henvises der helt overordnet til den ekstraordinære, verdensomspændende og uforudsigelige begivenhed som covid-19-pandemien var. Det medgives, at det i Danmark i 2024 kan være svært at huske, hvor udfordrende en tid covid-19-perioden egentlig var, og hvor store indgreb pandemien gjorde i vores helt almindelige dagligdag. Ikke desto mindre var det tilfældet. 3.1.13 For en familie som den, som nærværende sag omhandler, hvor der er tale om en mor, der bor i Danmark med deres 2-årige barn, og en far, der bor og arbejder i Kina, var covid-19-pandemien endvidere langt mere begrænsende og indgribende end den gennemsnitlige dansker bemærkede. Således var Kina ikke bare arnested for sygdommens udbredelse, men også det land i verden, der i længst tid var hæmmet af covid-19. Og ikke nok med at restriktionerne her blev opretholdt i længst tid, så var det også et af de lande med de allerstrengeste restriktioner. Dette betød, at ægteparret i lange perioder slet ikke havde mulighed for at besøge hinanden. Og selv i de perioder, hvor det faktisk var muligt at rejse mellem Danmark og Kina, var det nødvendigt, at man som rejsende skulle bruge cirka 3 uger i isolation i den forbindelse – en situation der vil være fuldstændig uholdbar for en familie med et lille barn. 3.1.14 Med andre ord var det således ene og alene restriktionerne og usikkerheden omkring covid-19- pandemien, der gjorde, at klagerens ægtefælle og deres fælles barn ikke fik flyttet til Kina før år 2023. Til trods for at dette havde været hensigten siden slutningen af 2019. 3.1.15 Med dette er det således dokumenteret, at selvom klagerens ægtefælle fortsat var bosat i Danmark med deres fælles barn i den omhandlede periode, skal dette ikke tillægges vægt ved vurderingen af, om klageren har haft bopæl her i landet i perioden, idet ægtefællens og barnets bopæl i Danmark alene skyldtes helt særlige omstændigheder som følge af covid-19-pandemien. 3.1.16 Samlet set er det således bevist, at klageren siden 2017 har haft til hensigt at bosætte sig i Kina – og siden 2020 sammen med sin ægtefælle og deres barn. Klageren har de facto også levet og boet i Kina siden 2017. Det er alene helt særlige omstændigheder og hensyn af midlertidig art, der har nødvendiggjort, at klagerens ægtefælle og deres barn har boet i parrets lejlighed i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2021. Dette kan derfor ikke føre til, at klageren har bevaret sine fulde skattepligt til Danmark, hvorfor denne må anses som værende ophørt, jf. også Østre Landsrets dom i TfS 1986, 299 og Vestre Landsrets dom i SKM2009.482.VLR. 3.2 ad den subsidiære påstand 3.2.1 Såfremt klageren på trods af det ovenfor anførte under punkt 3.1 skal anses som fuld skattepligtig til Danmark, gøres det gældende, at den af Skattestyrelsen ansatte indkomst skal anses som udenlandsk indkomst, der er erhvervet i overensstemmelse med reglerne i Ligningslovens § 33 A. Klageren skal derfor indrømmes nedsættelse af den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst for indkomstårene 2020 og 2021. 3.2.2 For en redegørelse af de faktiske omstændigheder henvises der til det ovenfor anførte under punkt 2 og 3.1. 3.2.3 Klageren har således i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2021 opholdt sig i Kina i forbindelse med udførelsen af sit arbejde for sin kinesiske arbejdsgiver. Klageren har alene to gange i den periode opholdt sig i Danmark i forbindelse med afholdelsen af sin ferie – henholdsvis fra den 1. oktober 2020 til den 13. oktober 2020 og fra den 30. september 2021 til den 26. oktober 2021, jf. bilag 12. 3.2.4 Af disse grunde opfylder klageren således, som minimum, betingelserne for nedsættelse af indkomstskatten i medfør af ligningslovens § 33 A. 3.2.5 Skattestyrelsen har i øvrigt også for år 2022 indrømmet klageren nedslag i medfør af ligningslovens § 33 A, jf. bilag 22. Idet der ikke for årene 2020, 2021 og 2022 er forskel på det faktiske omstændigheder omkring klagerens bopæl, erhvervssituation mv., gøres det gældende, at klageren – såfremt denne anses som fuld skattepligtig til Danmark – naturligvis også skal indrømmes nedsættelse af den samlede indkomstskat med klagerens fulde lønindkomst for 2020 og 2021, idet klageren alene har haft lønindkomst fra sin kinesiske arbejdsgiver. 3.3 ad den mere subsidiære påstand 3.3.1 Det gøres gældende, at klageren er blevet opkrævet skat i Kina af den lønindkomst, som han har oppebåret fra sin kinesiske arbejdsgiver for arbejde udført i Kina. Der henvises til det fremlagte bilag 17. 3.3.2 Allerede af denne grund er der tilstrækkeligt grundlag for at indrømme klageren et fradrag i den danske indkomstskat i medfør af reglerne i ligningslovens § 33. ….” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Repræsentanten har ikke haft bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling. Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 6. oktober 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”…. Skattestyrelsens vurdering Sagen vedrører, hvorvidt klageren i indkomstårene 2020 og 2021 var fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Såfremt klageren er fuldt skattepligtig til Danmark, vedrører sagen hvorvidt klageren for indkomståret 2020 og 2021 er berettiget til lempelse for lønindkomst fra Kina i henhold til ligningslovens § 33 A. Hvis klagerne ikke opfylder betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A, skal det vurderes, om klageren er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 i indkomstårene 2020 og 2021. Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, som stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår klagerens fulde skattepligt til Danmark, og ændrer afgørelsen for så vidt angår lempelsen efter ligningslovens § 33 A. Faktiske forhold Klageren har siden 2015 ejet en lejlighed i Danmark med sin ægtefælle. Klageren er kinesisk statsborger, og klagerens ægtefælle er dansk statsborger. Klageren har siden 1. marts 2017 været ansat hos [virksomhed1] Ltd. (herefter ”[virksomhed1]”) i Kina. Klageren er i februar 2017 flyttet fra Danmark til Kina på grund af sin ansættelse hos [virksomhed1]. Klagerens lejlighed i Danmark er pr. 1. september 2017 udlejet indtil 31. august 2018. Lejligheden er den 1. marts 2018 udlejet på ny til en anden lejer, hvoraf det fremgår at lejemålet løber fra 1. marts 2018 til 15. december 2018. Klageren har fremlagt en lejekontrakt for en bolig i Kina, hvor klageren for perioden 1. maj 2019 til 30. april 2022 har lejet en lejlighed. Materielt Det er ubestridt at klageren indtil februar 2017 var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af tingbogen at klageren siden 2015 har været ejer af en lejlighed på [by1], hvor klageren har boet sammen med sin ægtefælle. I forbindelse med klagerens fraflytning pr. 1. marts 2017, hvor klageren blev ansat ved [virksomhed1], Ltd. i Kina, forblev klagerens ægtefælle boende i lejligheden i Danmark Lejligheden har været tidsbegrænset udlejet fra den 1. september 2017 til den 15. december 2018. Klagerens ægtefælle har i de påklagede indkomstår arbejdet i Danmark, hvor hun og parrets nyfødte barn har boet i lejligheden på [by1]. Skattestyrelsen fastholder at klageren ikke har godtgjort, at han i de påklagede år ikke har haft rådighed over en bopæl i Danmark og haft til hensigt at bosætte sig varigt i Kina. Klageren anses derfor for at være fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Klageren har i indkomstårene 2020 og 2021 arbejdet og boet i en lejlighed i Kina. Det fremgår af klagerens pas, at han i indkomstårene 2020 og 2021 kun har opholdt sig i Danmark i perioden fra den 1. oktober 2020 til den 13. oktober 2020 og fra den 30. september 2021 til den 26. oktober 2021. Klageren har således opholdt sig mindre end 42 dage i Danmark inden for en hver afsluttet 6-måneders periode, hvorfor klageren opfylder betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1. Klageren er dermed berettiget til exemption-lempelse på sin udenlandske lønindkomst fra [virksomhed1] Ltd. for indkomstårene 2020 og 2021. Afskæring af retsmøde Det er Skattestyrelsen opfattelse, at Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3 skal undlade at efterkomme begæringen om afholdelse af retsmøde, da et retsmøde efter forholdene må anses for åbenbart overflødig. Skattestyrelsen anser således sagen for tilstrækkeligt oplyst. Der er ej heller grundlag for at antage, at afholdelse af et retsmøde i Landsskatteretten vil medføre et andet udfald af sagen. Skattestyrelsen henviser til kriterierne i Højesterets dom TfS 2000.901 HD …” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Repræsentanten har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse. Indlæg under retsmødet Repræsentanten nedlagde påstand om, at klageren var udtrådt af fuld skattepligt og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten henviste i den forbindelse til Østre Landsrets dom af 28. maj 1986, Afgørelse fra Landsskatteretten af 10. juni 1998, Afgørelse fra Landsskatteretten af 28. august 2014 samt bindende svar af 21. marts 2023, som han udleverede på retsmødet. Repræsentanten anførte, at det at klageren qua parrets danske lejlighed havde haft mulighed for at opholde sig i Danmark, ikke burde føre til, at den fulde skattepligt var bevaret, idet klageren på grund af sit arbejde og Covid 19 situationen kun havde opholdt sig få dage i Danmark i de påklagede år. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen vedrørende klagerens fulde skattepligt til Danmark fastholdes, og at klageren i indkomstårene 2020 og 2021 indrømmes lempelse i henhold til ligningslovens § 33A. Skattestyrelsen bemærkede, at det i de påklagede år havde været besværligt - men ikke umuligt - for klagerens familie at tage ophold i Kina, og at Landsskatterettens afgørelse af 28. august 2014 ikke var sammenlignelig med nærværende sag, idet parrets lejlighed i de påklagede år ikke havde været udlejet. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren i indkomstårene 2020 og 2021 er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Hvis klageren er fuldt skattepligtig til Danmark, skal retten tage stilling til, om klageren for indkomståret 2020 og 2021 er berettiget til lempelse i sin kinesiske lønindkomst i henhold til ligningslovens §§ 33A. Hvis klageren ikke opfylder betingelserne for lempelse i henhold til ligningslovens §33A, skal retten tage stilling til om klageren er berettiget til lempelse i henhold til ligningslovens § 33 i indkomstårene 2020 og 2021. Retsgrundlaget Følgende fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1: ”Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler: 1. personer, der har bopæl her i landet,” Som fuldt skattepligtig er skattesubjektet skattepligtigt af sine samlede årsindtægter, uanset om indtægterne stammer her fra landet eller fra udlandet. Det fremgår af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.388.HR. Følgende fremgår af ligningslovens § 33A, stk. 1: ”Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet. Ved opgørelsen af den nævnte 6-månedersperiode anses ophold om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lov om beskatning af søfolk, for at være ophold uden for riget. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af 6-månedersperioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt. i øvrigt er opfyldt.” I overensstemmelse med Højesterets afgørelse af 1. maj 2003, offentliggjort som SKM2003.209.HR, anses et udlandsophold for afbrudt, såfremt klageren på en given dato har opholdt sig her i landet i mere end 42 dage inden for enhver afsluttet 6-måneders periode. Landsskatterettens begrundelse og resultat Skattepligt Det er ubestridt, at klageren havde bopæl i Danmark frem til, at han i februar 2017 ud fra det oplyste er rejst til Kina, og der er enighed om, at klageren frem til dette tidspunkt var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det påhviler derfor klageren at godtgøre, at han har opgivet sin bopæl i Danmark. Klageren og hans ægtefælle har siden 2015 ejet en lejlighed på [by1], hvor de har boet sammen, indtil klageren ud fra det oplyste, er flyttet til Kina i forbindelse med, at han pr. 1. marts 2017 er ansat hos [virksomhed1], Ltd. i Kina. Klagerens ægtefælle er forblevet boende i parrets lejlighed i Danmark. Lejligheden har været tidsbegrænset udlejet fra den 1. september 2017 til den 15. december 2018, i forbindelse med at klagerens ægtefælle er rejst til Kina, hvor hun har holdt sin barselsorlov, efter at have født parrets barn i Danmark i august 2017. Klagerens ægtefælle og parrets nyfødte barn er efter barselsorlovens udløb i 2018 flyttet tilbage til Danmark. Klagerens ægtefælle har i de påklagede år arbejdet i Danmark, og hun og klagerens barn har boet i parrets lejlighed på [by1]. Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren ikke har godtgjort, at han i de påklagede år ikke har haft rådighed over parrets bopæl i Danmark og haft til hensigt at bosætte sig varigt i Kina. Klageren har således i indkomstårene 2020 og 2021 bevaret sin fulde skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det af repræsentanten anførte om, at klagerens ægtefælle havde til hensigt at flytte til Kina med parrets barn i slutningen af 2019 og alene på grund af covid-19-pandemien er forblevet i Danmark i de påklagede år kan ikke føre til andet resultat. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Lempelse Landsskatteretten lægger til grund, at klageren i indkomstårene 2020 og 2021 var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Klageren har siden 2017 været ansat hos [virksomhed1] Ltd. i Kina og har i de påklagede år erhvervet lønindkomst på henholdsvis 664.463 kr. og 684.827 kr. fra sin kinesiske arbejdsgiver. Klageren har i de påklagede år, arbejdet og boet i en lejet lejlighed i Kina. Det fremgår af klagerens pas, at han i indkomstårene 2020 og 2021, hvor der var covid-19-relaterede rejserestriktioner, kun har opholdt sig i Danmark i to perioder: Fra den 1. oktober 2020 til den 13. oktober 2020 og fra den 30. september 2021 til den 26. oktober 2021. Retten finder på baggrund af den fremlagte dokumentation, at klageren har godtgjort, at han i indkomstårene 2020 og 2021, indenfor en hver afsluttet 6-måneders periode har opholdt sig mindre end 42 dage i Danmark, hvorfor klageren opfylder betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33A i indkomstårene 2020 og 2021. Landsskatteretten finder således, at klageren er berettiget til exemption lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 1, for så vidt angår hans udenlandsk lønindkomst på henholdsvis 664.463 kr. og 684.827 kr. fra [virksomhed1] Ltd. i indkomstårene 2020 og 2021. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.