Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 24-0006133

Maskeret udbytte for selskabets betaling af køkkeninventar og træningsudstyr

Myndigheden fik medholdLille sag (< 100.000 kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
26. november 2025
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen angik, om et formueforvaltningsselskab med rette var anset for at have udloddet maskeret udbytte på 72.591 kr. til den reelle ejer via moderselskabet i indkomståret 2020. Selskabet havde fra sin bankkonto betalt to fakturaer vedrørende køkkeninventar og træningsudstyr, hvor leveringsadressen var hovedanpartshaverens private bopæl, og betalingerne var hverken bogført på mellemregningen eller indberettet som udbytte. Selskabet gjorde gældende, at der var tale om fradragsberettigede driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, men fremlagde ingen dokumentation herfor. Landsskatteretten fandt, at udgifterne havde privat karakter og var afholdt i hovedanpartshaverens interesse, hvorfor beløbet udgjorde udbytte efter ligningslovens § 16 A, og Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2004.162.HR

Fuldtekst

Journalnr. 24-0006133 Skattestyrelsen har statueret udbytte for indkomståret 2020 med i alt 72.591 kr. fra selskabet til selskabets ejer [person1] via moderselskabet [virksomhed1] ApS. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger [klager] ApS, herefter selskabet, blev stiftet den 23. oktober 2009 af [virksomhed1] ApS. Selskabet indgår i en sambeskatning, hvor [virksomhed1] ApS er administrationsselskab. Selskabet er 100 % ejet af [virksomhed1] ApS, der er 100 % ejet af [person1]. [virksomhed1] ApS ejede i perioden 21. oktober 2014 - 3. februar 2021 50 % af [virksomhed2] A/S. Selskabets branchekode var i den omhandlede periode ifølge Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) 649990 Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring i.a.n. og selskabets formål er angivet til formueforvaltning. Selskabet har regnskabsår 1. oktober – 30. september. Selskabet var i perioden 31. august 2015 til 10. februar 2025 registreret på adressen [adresse1], [by1] [adresse1], [by1], var ligeledes selskabets ejer og dennes ægtefælles private adresse. [person1] overdrog via gavebrev af 12. oktober 2020 følgende aktiver til sin ægtefælle [person2]. Samtlige kapitalandele i [virksomhed1] ApS Samtlige kapitalandele i [klager] ApS 50 % af kapitalandelene i [virksomhed3] ApS Retten i [by2] har den 9. februar 2024 afsagt dom, hvor overdragelsen i henhold til gavebrevet blev anset for proforma. [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS (tidligere [virksomhed3] ApS) er den 27. februar 2025 taget under konkursbehandling ved Skifteretten i [by2]. Udbytte til [person1] Af [klager] ApS’ bankkonto [kontonr.1] fremgår, at der blandt andet er hævet følgende beløb: Dato Posteringstekst Beløb 14.04.2020 [virksomhed5] 62.767,50 kr. 31.08.2020 [virksomhed6] 9.824,00 kr. I alt 72.591,50 kr. Skattestyrelsen har via politiet modtaget faktura vedrørende betalingen af udgiften til [virksomhed5]. Fakturaen er udstedt den 20. marts 2020 til [virksomhed2] A/S. Det fremgår af fakturaen, at der er tale om køb af inventar iflg. Ordrebekræftelse til levering på [adresse1], [by1]. Det fremgår af faktura udstedt af [virksomhed6] den 27. august 2020 til [klager], [adresse1], [by1], [person1], at fakturaen vedrører køb af diverse træningsudstyr i form af elastikker, håndvægte, stativ til håndvægte, Proteus hyperextension (træningsbænk) og terapi/yoga bolde. De to betalinger er ikke bogført på mellemregningen hos [virksomhed1] ApS, ligesom selskabet har ikke indberettet udbytte til [virksomhed1] ApS i indkomståret 2020. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har på baggrund af to fakturaer statueret udbytte i indkomståret 2020 med i alt 72.591 kr. fra selskabet til [person1] via moderselskabet [virksomhed1] ApS. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 1. Statueret udbytte til [person3] i 2020 … 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Vi har gennemgået bevægelserne på jeres bankkonto [kontonr.1], se bilag 1. Gennemgangen viser, at der i 2020 bl.a. er hævet følgende beløb på kontoen: Dato Kontonummer Kontotekst Beløb 14.04.2020 [kontonr.1] [virksomhed5] 62.767,50 kr. 31.08.2020 [kontonr.1] [virksomhed6] 9.824,00 - I alt 72.591,50 kr. Vi har fra politiet modtaget faktura vedrørende betaling af udgiften til [virksomhed5] på 62.767,50 kr., inkl. moms, se bilag 2. Fakturaen er udstedt den 20. marts 2020 til [virksomhed2] A/S. Det fremgår, at leveringsadressen er [adresse1], [by1]. Der er tale om inventar, iflg. ordrebekræftelse. Det skal bemærkes, at [virksomhed2] A/S delvis er ejet af [virksomhed1] ApS. Vedrørende betalingen på 9.824 kr., inkl. moms har vi modtaget en faktura fra politiet, se bilag 3. Fakturaen er udstedt til ”[klager], [adresse1], [by1], [person1]”. Faktura er udstedt af [virksomhed6] den 27. august 2020 og vedrører køb af diverse træningsudstyr. [adresse1] er [person3] og hans ægtefælles private bopæl. Det anses derfor, at I har betalt [person3] private udgifter i forbindelse med køb af køkkeninventar og fitnessudstyr, i alt 72.591 kr. Beløbet anses for udbytte til selskabets reelle ejer, [person3] i 2020. I praksis anses beløbet for skattefrit udbytte fra jer til moderselskabet, [virksomhed1] ApS, og skattepligtigt udbytte fra [virksomhed1] ApS til [person3] ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1. Det skal bemærkes, at de 2 betalinger ikke er bogført på mellemregningen mellem jer og [virksomhed1] ApS, se bilag 4, ligesom I ikke har indberettet udbytte til [virksomhed1] ApS. Det har ikke, på det foreliggende grundlag, været muligt at kontrollere, hvorledes transaktionerne er behandlet regnskabs- og skattemæssigt. Der er ikke kommet konkrete bemærkninger til forholdet, hvorfor ændringen fastholdes. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 26. januar 2024 udtalt: ”… Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at statuere udbytte med i alt 72.591 kr. fra selskabet til daværende ejer [person3] via moderselskabet [virksomhed1] ApS. Det gøres i indsigelsen gældende, at der er tale om udgifter, der vedrører selskabets drift, hvorfor der ikke er grundlag for at statuere udbytte. Der sendes ikke materiale eller bemærkninger, der kan sandsynliggøre eller dokumentere påstandene, hvorfor Skattestyrelsen indstiller, at statuering af udbytte fastholdes. Det skal bemærkes, at det på det foreliggende grundlag, ikke har været muligt at kontrollere, hvorledes transaktionerne er behandlet regnskabs- og skattemæssigt i selskabet. Der er derfor ikke foretaget ændring af selskabets indkomst vedrørende udgifterne til henholdsvis [virksomhed5] og [virksomhed6]. Der er alene statueret udbytte til daværende ejer vedrørende udgifterne til [virksomhed5] og [virksomhed6]. …” Selskabets opfattelse Selskabets tidligere repræsentant har fremsat påstand om, at udgifterne på 72.591 kr. er fradragsberettigede for selskabet, hvorfor der ikke er grundlag for at statuere udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der er tale om udgifter, som vedrørte virksomhedernes drift og som derfor er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor der ikke er grundlag for at statuere udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, som påstået af Skattestyrelsen. …” Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Faktiske forhold Klager som er et hovedaktionærselskab, har betalt 2 stk. fakturaer for køb hos [virksomhed5] og [virksomhed6]. Ingen af købene anses for at være relevante for indkomsterne i selskabet, og anses således ikke for omfattet af driftsomkostnings-begrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Formelt Armslængdeprincippet skal jf. ligningslovens § 2, stk. 1 iagttages, dette betyder, at der ved økonomiske transaktioner mellem parterne, skal anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Ligningslovens § 16 A omkring udbytte skal iagttages og efterleves. Materielt Hverken transaktionsspor eller kontrolspor i regnskabsmaterialet understøtter Klagers påstande. Kravet om transaktionsspor indebærer, at alle bogførte registreringer skal kunne følges til virksomhedens regnskab, og at regnskabet skal kunne opløses i de enkelte bogførte registreringer, som regnskabet er sammensat af. Vi bemærker her, at for så vidt angår det omtvistede beløb, er ingen af kravene i bogføringslovens §§ 3-9, er overholdt. I mangel af behørig dokumentation, er det ikke dokumenteret at udgiften er afholdt for at sikre og erhverve indkomsten i selskabets regi. Derfor er udgifterne ikke omfattet af fradragsretten for driftsomkostninger i statsskatteloven. Det er således vores opfattelse, at selskabet har betalt udgifter der ellers påhviler hovedaktionæren at afholde. Efterfølgende har selskabet i realiteten givet afkald på at modtage beløbene, dette kan sluttes af selskabets manglende krav herunder det faktum, at Hovedaktionær indirekte har modtaget beløbene. Transaktionerne har været muliggjort i kraft af modtagers status som hovedaktionær og ejer af selskabet. Vi anser således betalingerne, der blev foretaget af selskabet at udgøre maskeret udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A. Det fremgår af regelsættet i ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. at alt, hvad et selskab udlodder til aktionærer, skal medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det er derfor med rette, at beløbene anses for maskeret udbytte til klageren fra selskabet og beløbet skal medregnes som aktieindkomst jf. Personskattelovens § 4 a og vi tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling. Således mener vi, at sagen skal fastholdes, som den er indledt.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag og statueret udbytte til hovedanpartshaveren i indkomståret 2020 med i alt 72.591 kr. fra selskabet via moderselskabet [virksomhed1] ApS på baggrund af to fakturaer udstedt af [virksomhed5] og [virksomhed6]. Retsgrundlaget Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, medregnes følgende ikke til den skattepligtige indkomst: ” Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 b og 6, nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. ” Af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, fremgår: ”Ved datterselskabet forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. Af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.” Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Landsskatterettens begrundelse og resultat Fakturaerne fra [virksomhed5] og [virksomhed6] vedrører henholdsvis køb af diverse køkkeninventar og træningsudstyr. Fakturaerne er udstedt til henholdsvis [virksomhed2] A/S, der er delvist ejet af [virksomhed1] ApS og til [klager] ApS. Betalingen af fakturaerne er sket fra selskabets bankkonto. Det fremgår af fakturaerne, at leveringsadressen er [adresse1], [by1], som også er hovedanpartshaveren og dennes ægtefælles private adresse. Betalingerne er ikke bogført, ligesom selskabet ikke har indberettet udbytte til [virksomhed1] ApS i indkomståret 2020. Der er ikke fremkommet konkrete bemærkninger til, hvorfor udgifterne efter selskabets opfattelse vedrører selskabets indkomsterhvervelse. På baggrund heraf og henset til selskabets branche og formål finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har godtgjort, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor der ikke er tale om fradragsberettigede udgifter. Udgifterne har privat karakter og anses for at være afholdt i hovedanpartshaverens private interesse. Beløbet anses herefter for udbytte til selskabets reelle ejer [person1] via [virksomhed1] ApS. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Maskeret udbytte for selskabets betaling af køkkeninventar og træningsudstyr (jnr. 24-0006133) · skattewiki.dk