Gaveafgift af fransk ejendom og fradrag for udenlandsk tinglysningsafgift

Journalnr. 24-0001664 Sagen angår, om det er i strid med EU-retten, at Skattestyrelsen har beregnet gaveafgiften til 170.739 kr. efter boafgiftslovens regler uden at tage hensyn til værdiansættelsescirkulæret og uden at indrømme fradrag for tinglysningsafgift betalt til Frankrig i forbindelse med overdragelsen af klagerens og hans ægtefælles ejendom i Frankrig til deres søn. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at der indrømmes fradrag i gaveafgiften med 7.654 kr. Møde m.v. Der har været afholdt møde mellem klageren og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Klageren har endvidere udtalt sig over for Landsskatteretten på et retsmøde. Faktiske oplysninger Klageren har indgivet anmeldelse om gaveafgift til Skattestyrelsen for indkomståret 2021, hvoraf det fremgår, at han og hans ægtefælle som givere har overdraget ejendommen [adresse1] i Frankrig til deres søn. I anmeldelsen er gavens værdi oplyst til 1.275.660 kr. Herfra er trukket afgiftsfrit bundbeløb med 137.400 kr., således at afgiftsgrundlaget er opgjort til 1.138.206 kr., og gaveafgiften er beregnet til 170.739 kr., svarende til 15 procent heraf. Anmeldelsens felt vedrørende betalt tinglysningsafgift er udfyldt med 28.803 kr., som er fratrukket gaveafgiften. Klageren har i overensstemmelse hermed indbetalt 141.935 kr. i gaveafgift. Anmeldelsen er vedhæftet overdragelsesdokument fra notaren i [Frankrig1], hvori gavens værdi er angivet til 171.000 euro. Det fremgår af dokumentet, at gaven er overdraget den 1. februar 2021. Klageren har i forbindelse med klagesagen oplyst, at ejendommen er overdraget til markedsprisen i Frankrig, og at der ikke foreligger en fransk ejendomsvurdering. Der er endvidere fremlagt dokument fra notaren i [Frankrig1] om betaling af blandt andet 3.861,06 euro. Klageren har i forbindelse hermed oplyst, at dette beløb ifølge hans advokat er tinglysningsafgift. I forbindelse med klagesagen har klageren ved hjælp af AI (kunstig intelligens) undersøgt lovgrundlaget i Frankrig for at fastlægge hvilke afgifter, der kan anses for sammenlignelige med de danske tinglysningsafgifter. Den betalte tinglysningsafgift er herefter beregnet til 8.929 kr. Klageren har oplyst, at der som følge af bundfradragets størrelse i de franske gaveafgiftsregler ikke er betalt gaveafgift til Frankrig. Det er videre oplyst, at det var 38 procent af ejendommen, der blev overdraget i 2021, og at den franske handelsværdi for hele ejendommen dengang var 450.000 euro. Skattestyrelsen har ikke godkendt det foretagne fradrag for tinglysningsafgift betalt til Frankrig, hvorfor gaveafgiften er beregnet til 170.739 kr. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren ved beregning af gaveafgift til Danmark ikke er berettiget til fradrag for tinglysningsafgift betalt i Frankrig. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Faktiske forhold: Du og din ægtefælle overdrager i 2021 ejendommen beliggende [adresse1], Frankrig til jeres søn. Ejendommen er ifølge gaveanmeldelse overdraget for 1.275.660 danske kroner. Gaveafgift er beregnet og betalt med 141.935 kr. Der er fratrukket 28.803 kr. i tinglysningsafgift. Skattestyrelsen har modtaget dokumentation for at tinglysningsafgift er betalt med 28.803 kr. Jeres bemærkninger: I mener at det er i strid med EU-retten, at der ved en gaveoverdragelse af en ejendom i udlandet, her Frankrig, ikke kan fratrække den til Frankrig betalte tinglysningsafgift. Efter jäger-dommen af 17. januar 2008 følger, at en differentiering i arv/skattemæssig forstand mellem udenlandske og danske ejendomme er forenelig med EU-retten. Selv inden direkte beskatning henhører under medlemsstaternes kompetence, så skal den danske stat dog udøve kompetencen under overholdelse af fællesskabsretten. Det følger ligeledes af EU retten, at overførsel af aktiver – her fast ejendom – fra en person til en anden ved gave er en kapitalbevægelse. I den foreliggende situation indebærer den danske gaveafgiftslov, at ejendommen pålægges en højere afgift end den gaveafgift, som ville blive pålagt, hvis den overdragne ejendom havde været beliggende i Danmark. Man anerkender således ikke den afgift der betales for tinglysning af ejendommen i Frankrig helt er at sidestille med den danske tinglysningsafgift, ligesom man heller ikke giver fradragsret for et beløb, der svarer til. Hvad ejendomsoverdragelse ville have udløst, hvis ejendommen havde været beliggende i Danmark. Danmark har da også lovgivningsmæssigt anerkendt jäger dommens principielle betydning. I henviser her til lovforslag nr. 42 af 30. oktober 2008, vedtaget som lov nr. 1340 af 19/12 2008 om ændring af ejendoms-værdiskatteloven og ligningsloven. Det anføres i bemærkningerne til loven, afsnit 3.2 at det centrale i jäger dommen er, at EU-medlemsstaterne ikke kan beskatte ejendomme beliggende i andre medlemsstater hårdere, end man beskatter ejendomme beliggende på medlemsstatens eget territorium, idet noget sådant vil være en hindring for kapitalens frie bevægelighed. Selv om jäger-dommen drejer sig om overdragelse ved arv, fortolker Danmark, som andre lande, dommen bredt og anerkender også dommens resultat i indkomstskattemæssig henseende. Så meget mere må dommens resultat også gælde ved gaveoverdragelser. Der er ikke holdepunkter for en indskrænkende fortolkning. I finder, at EU-retten nødvendiggør, at Danmark enten giver fradragsret for den til Frankrig erlagte tinglysnings-afgift, eller et beregnet beløb, der svarer til hvad ejendommens overdragelse ville have udløst, hvis den var beliggende i Danmark. Skattestyrelsens bemærkninger: Jäger dommen angår ejendomsværdibeskatning og kan ikke overføres til gaveafgiftsregler om lempelse af gaveafgift betalt i udlandet. Dommen omtales bl.a. i SKM 2008.565 SKAT: EF-Domstolen (Theodor Jäger, C-256/06) har truffet afgørelse om, at en medlemsstat ikke kan beskatte en i udlandet beliggende ejendom højere end en i hjemlandet beliggende ejendom. En sådan beskatning er i strid med forbuddet mod restriktioner over for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne. Dommen giver anledning til, at den eksisterende beskatning af ejerboliger i udlandet for fuldt skattepligtige danskere kan ændres i overensstemmelse med dommen. Baggrunden for dommen var, at tyske ejendomme værdiansættes efter lempeligere regler end udenlandske ejendomme ved beregning af aktivernes værdi for betaling af arveafgift. Værdiansættelse af både danske og udenlandske ejendomme sker imidlertid efter samme bestemmelse i boafgiftslovens § 27, stk. 1, dvs., ejendommene skal værdiansættes til handelsværdi. Der er således ikke forskel på værdiansættelse af danske og udenlandske ejendomme, som i Theodor Jäger- dommen. Det er heller ikke korrekt, som den pågældende skriver i sin indsigelse til forslaget, at udenlandske ejendomme pålægges højere gaveafgift, da afgiften er 15 pct. for både udenlandske ejendomme og danske ejendomme og værdiansættelsen sker efter ens principper. Problemstilling i vores sag drejer sig ikke om forskellen i værdiansættelse/beskatning, men om lempelse af afgiften. Lempelse af beskatningen i de enkelte lande sker altid i henhold til interne regler og/eller dobbelt- beskatningsoverenskomst. Det er således ikke et EU-anliggende. Lempelse af gaveafgiften for de aktiver, der er beliggende i udlandet, sker i Danmark efter boafgiftslovens § 29, stk. 1, hvoraf der fremgår, at gaveafgiften kan fratrækkes gaveafgift, der er betalt til fremmed stat. Der er også med enkelte lande indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst for så vidt angår gaveafgift, hvor man opremser de afgifter, som dobbeltbeskatningsoverenskomsten omfatter. Der er dog ikke nogen dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig om gaveafgift. Boafgiftslovens § 29, stk. 1, er således eneste mulighed for lempelse af gaveafgift betalt i udlandet. Boafgiftslovens § 29, stk. 1, indeholder ikke henvisning til § 29, stk. 2, som hjemler fradrag for tinglysningsafgift. Da ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov, jf. grundlovens § 43, 1 pkt., kan der ikke gives fradrag for tinglysningsafgift betalt i Frankrig. Det er fortsat skattestyrelsens opfattelse, at der kun kan fratrækkes tinglysningsafgift i forbindelse med overdragelse af ejendomme beliggende i Danmark, da det er den danske tinglysningsafgift der er beskrevet i boafgiftslovens §29, stk. 2. Hvis der er betalt gaveafgift i Frankrig og vi modtager dokumentation herfor, vil der være mulighed for fradrag efter boafgiftslovens §29, stk. 1. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 30. maj 2024 udtalt følgende: ” (…) Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger: Vi har drøftet sagen Jura, Dødbo, Aktionær og Pension, som mener at der skal gives fradrag for tinglysningsafgift, når en udenlandsk ejendom overdrages som gave. Der er dog to problemstillinger, som ikke er afklaret: Hjemmelsgrundlag Omfanget af fradrag af (tinglysnings) afgift betalt til udlandet Ad. Hjemmelsgrundlaget Det er vores opfattelse, at boafgiftslovens § 29 alene hjemler muligheden for fradrag for den danske tinglysningsafgift. Dette begrundes med, at boafgiftslovens § 29, stk. 2, ikke angiver lempelsesmetode, som, f.eks. § 29, stk. 1, vedrørende gaveafgift betalt til andet land. Det fremgår ligeledes af § 29, stk. 2, at ”2.pkt. finder dog ikke anvendelse for den faste del af tinglysningsafgiften.” Når det er sagt er vi dog ikke uenige i, at det kan betragtes som forskelsbehandling inden for EU-retten, hvis ikke der gives fradrag i et eller andet omfang. Men der skal defineres, hvilke udenlandske afgifter der kan sidestilles med dansk tinglysningsafgift, samt hvad man forstår ved den faste del af tinglysningsafgift forhold til de udenlandske afgifter. Vi mener således, at der er en problemstilling ved lovhjemmel, som bør løses ved evt. lovændring. Ad. omfanget af fradrag Boafgiftslovens § 29, stk. 2 er efter vores opfattelse en intern regel og der er ikke i bestemmelsen eller andre steder i loven taget stilling til, i hvilket omfang der skal gives fradrag for tinglysningsafgift, når en udenlandsk ejendom overdrages som gave og der betales tinglysningsafgift til udlandet, se ovenfor. Hvis Landsskatteretten finder, at der skal gives fradrag, bør der tages stilling til om der skal gives fuldt fradrag, eller om der skal ske creditlempelse, som f.eks. med gaveafgiften jf. boafgiftslovens § 29, stk. 1, således at den ikke kan overstige den tinglysningsafgift, der skulle være betalt i Danmark. Det er vores opfattelse, at der maksimalt skal gives fradrag for den del af tinglysningsafgiften i Frankrig, som man ville give fradrag for i Danmark. I den konkrete sag kan fradraget højst udgøre 7.654 kr., der er beregnet som 0,6% af 1.275.660 kr. …” Klagerens opfattelse Klageren har gjort gældende, at det er i strid med EU-retten, at gaveafgiftsreglerne afgiftsbelægger udenlandske ejendomme, der familieoverdrages, hårdere end danske ejendomme, og nedlagt påstand om, at skattemyndighederne er forpligtede til at afgiftsberegne den gaveoverdragne ejendom efter 15 %-cirkulæret, som var der tale om en ejendom beliggende i Danmark. Der er endvidere nedlagt påstand om, at der ved afgiftsberegningen skal ske fradrag for tinglysningsafgift betalt til Frankrig i forbindelse med overdragelsen. Gaveafgiften påstås nedsat til 38.937 kr. Til støtte for påstandene er anført: ”Jeg påklager herved på min hustru ,min søns og egne vegne Skattestyrelsens afgørelse dateret d.12/10.2023. 1.Jeg kan supplerende oplyse,at gaveoverdragelsen af den franske ejendom ,som følge af at bundfradraget størrelse i de franske gaveafgiftsregler ,ikke udløste afgift til Frankrig. Jeg har overdraget ejendommen til dens værdi i handel og vandel i Frankrig. 2.Hovedsynspunkter. Skattestyrelsen har afvist at EU retten har relevans,og har truffet sin afgørelse efter rent interne danske regler, Jeg gør gældende,at det er i strid med EU retten,at gaveafgiftsreglerne forskelsbehandler og afgiftslægge udenlandske ejendomme der familieoverdrages hårdere end danske ejendomme. 3.Retsgrundlaget. 3.1 EUregler. Art.2 EF: I denne art.beskrives principperne og formål for Det Europæiske Fællesskab ,herunder det indre marked Art.3 EF. “Stk.1.med de i artikel 2 nævnte mål for øje skal Fællesskabets virke under de betingelser og i det tempo,som foreskrevet i denne traktat,indebære: a).. b).. c)oprettelse af et indre marked ved fjernelse af hindringer for den frie bevægelighed for varer,personer,tjenesteydelser og kapital mellem medlemsstaterne.” Art.14EF: “Stk.1.. Stk.2.Det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer,tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktrat. Disse regler indebærer et forbud mod danske lovregler,som er i strid hermed. Jeg henviser her til EF domstolens sag 118/75 Watson og Belmann.Denne dom fastslår,at de ovennævnte artikler skal indebære fjernelse af hindringer for den frie bevægelighed ,for personer,tjenesteydelser (og kapital,mangler i den danske oversættelse,men ikke i den originale)mellem medlemsstaterne .Disse bestemmelser har forrang for enhver national regel, som strider herimod. Afgørende er således om der forligger hindringer,hvilket efter EFdomstolens praksis omfatter,såvel diskrimination og eller en restriktion. I EFdomstolens sag C315/02 Annelise Lenz,der drejede sig om forskellighed i beskatningen af aktieindtægter afhængig af om udbyttet hidrørte fra et i udlandet hjemmehørende selskab eller fra selskaber, der var hjemmehørende i samme stat som udbyttemodtageren. Her fastslår domstolen,at der foreligger en restriktion for den frie bevægelighed fordi,”den omhandlede skattelovgivning bevirker,at den skattepligtige med bopæl i Østrig afskrækkes fra at investere deres midler i selskaber,der er hjemmehørende i en andre medlemsstat.” Dernæst udtaler domstolen,at der er tale om en forskelsbehandling af sammenlignelige situationer. Og endelig fastslår dommen,at kapitalindtægterne i skattemæssig henseende behandles mindre gunstigt end kapitalindtægter fra hjemlandet. Nævnes kan endvidere sag nr.42/02 Diana E.Lindemann.Her fastslår domstolen,at en forskellig beskatning af lotterigevinster afhængig af om gevinsten hidrørte fra et i modtagerens hjemland udbudt eller fra en anden stat var ulovlig.Man kunne ikke lade de udenlandske gevinster beskatte mindre gunstigt end hjemlandets lotterigevinster. Sammenfattende kan det konstateres,at en forskelsbehandling ,der består i ,at der på sammenlignelige situationer anvendes forskellige bestemmelse er ulovlige efter EU retten. 3.2.Franske regler . Der foreligger ikke en fransk offentlig vurdering af ejendomme i Frankrig. Efter Jægerdommen(C-256/06),jfr.mit indlæg til Skattestyrelsen ,førte det til en lovændring,i Dk,hvis formål var at sikre ,at ejendomsværdiskatteloven og ligningslovens bestemmelser om beskatning af fast ejendom i udlandet kom i overensstemmelse med EU retten. Beskatningsgrundlaget for en udenlandsk ejendom blev herefter ikke længere ejendommens kontanværdi/ anskaffelsesesum,men nedreguleret til en statistiks baseret kunstig værdi ,der skulle svare til ,at danske ejendomme ejendomme blev beskattet af den offentlige vurdering i 2001/2002. Der skete ikke en tilsvarende tilpasning af værdiansættelsen(15%reglen) for familieoverdragelser. 3.3.Danske regler. Boafgiftsloven. “Afsnit II. Det afgiftspligtige område,afgiftens størrelse og afgiftspligtigens indtræden. §27,stk 1. En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager. §29. Stk.1.I gaveafgiften kan fratrækkes gaveafgift,der er betalt til en fremmed stat,Grønland eller Færøerne ,af der beliggende eller beroende aktiver.Fradraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til den danske gaveafgift af de pågældende aktiver. Stk.2.I gaveafgiften kan fratrækkes tinglysningsafgift,som gavemodtager eller gavegiver har betalt af gaveandelen i forbindelse med ejendomsoverdragelsen. I den forbindelse skal det fremhæves,at fradragsretten for tinglysningsafgiften er en special regel for gaver i form af fast ejendom . Sådan har det været lige siden DK i 1922 ved lov nr.147 af 10 april,fik lov om afgift af arv og gave,jfr.§21,stk 6. Reglen i §21 stk.6 er på det punkt en gentagelse af Arvafgiftsloven,lov nr.136 af 27 maj 1907.Af bemærkningerne til denne lov,fremgår det :”Ligeledes har man af Billighedshensyn i Paragraffens sidste Stykke givet Godtgørelse af visse Overdragelseafgifter…hvor der ellers igennem bestemmelserne i § 4og 5 samt §14 kunde komme til at foreligge en ikke tilsigtet Dobbeltbeskatning.” Efter 1922 lovens § 48,stk 2 fandt regler i lovens afsnit II (arv)også for gaver. De senere lovændringer, der er gennemført ,har indskrænket fradragsretten til kun at dreje sig om udgifter ved ejendomsoverdragelsen ,der svare til gaveandelen og senere efter at stempelafgiften blev ophævet blev ordlyden ændret til tinglysningsafgit. Værdiansættelsescirkulæret fra 1982. Efter dette cirkulære kan man familieoverdrage fast ejendom til en pris +/- 15% af den offentlige ejendomsvurdering ,som typisk er et lavere beløb end kontantværdien. Sammenfattende kan det konstateres ,at fast ejendom beliggende i udlandet ,der familieoverdrages ,ikke afgiftsbelægges lige så lempeligt som ejendomme her i landet ,Det følger af den højere værdiansættelse og nægtelse af fradragsret for overdragelsesafgifter. 4.Min argumentation. De danske regler for familieoverdragelse af udenlandsk fast ejendom ved delvis gave strider mod EU retten, Det følger heraf,at jeg har krav på ,at gaveafgiftsberegningen sker efter samme lempelige regler ,som hvis ejendommen havde været beliggende i DK. Jeg sammenfattede i pkt.2 ,EUreglerne om ulovlige hindringer således: En forskelsbehandling,der består i,at der på sammenlignelige situationer anvendes forskellige bestemmelser er ulovlige. I sagen her er der tale om ikke blot sammenlignelige situationer ,men helt identiske kapitalbevægelser ,nemlig en gaveydelse i forbindelse med en familieoverdragelse af fast ejendom. Efter de danske afgiftsregler kan danske ejendommen værdiansættes til+/- 15% af den lave ejendomsnurdering fra 2001/2002,den franske ejendom til den væsentlige højere handelsværdi. Ved afgiftsberegningen kan der for den danske ejendom gives fradrag for tinglysningsudgiften,et tilsvarende fradrag for den franske tinglysningsafgift nægtes. Det er åbenbart ,at de dansk gaveafgiftsregler på grund af det anførte udgør en hindring efter EU retten for kapitalens frie bevægelighed .Reglerne er derfor ulovlige og som følge af Eurettens forrang ikke bindende for mig . Med hensyn til værdiansættelsen bemærkes ,at man efter fransk ret ikke kan overdrage fast ejendom til en lavere værdi end handelsværdien.Overdragelsessummen er derfor handelsværdien. En overdragelse efter 15% cirkulæret på grundlag af de “kunstige ejendomsværdier som lovændringen efter Jægerdommen “ville indebære følgende afgift: Ejendommens værdi er i overensstemmelse selvangivet med 1.823.416kr Efter 15% reglen burde jeg således kunne overføre 38% heraf således at gaven til vor søn udgjorde 589.000kr. Gaveafgiften kan herefter opgøres til589.000kr-bundfradrag 137.400kr=451.600kr. Gaveafgiften udgør efter skattemyndighedernes beregning 67.440kr . Gaveafgiften efter fradrag af tinglysningsafgiften 58.037kr(danske) ellers38.937kr Jeg gør gældende ,at myndighederne ikke kan påberåbe sig de danske regler til skade for mig ,da de EU stridige ,men at myndighederne er forpligtede til at afgiftsberegne gaven ,som var der tale om en ejendom beliggende i DK efter 15% cirkulæret. Jeg anmoder Skatteankestyrelsen om ,foretage en sådan gaveafgiftsberegning. Jeg gør subsidiært gældende ,at der i ved afgiftens opgørelse skal ske fradrag af tinglysningsafgiften. Denne fradragsret er ,som det fremgår af lovmotiverne til loven fra 1907 indrømmet af billighedshensyn,til godtgørelse af en mulig ikke tilsigtet dobbeltbeskatning .Det er nøjagtig de samme økonomiske billighedssyn der gør sig gældende for gaveoverdragelser af den franske ejendom. En manglende fradragsret for sådanne udgifter for udenlandske ejendomme er derfor en ulovlig begunstigelse af gaveoverdragelser af danske ejendomme. Der skal derfor anlægges en EU forenelig fortolkning af ordene tinglysningsafgiften i Boafgiftslovens §29,stk 2,så bestemmelsen også gælder for tinglysningsafgiften i Frankrig,subsidiært et beløb svarende til hvad tinglysningsafgiften i DK ville kunne opgøres til.Jeg har beregnet det til 9403 kr. Skatteankestyrelsen opfordres til: 1)nærmere at begrunde med angivelse af lovgrundlaget,EU regler ,danske lovbestemmelser ,domme ,administrative afgørelser osv,at en lempelse i skatte-og afgiftsregler ikke er et EU anliggende. 2)at oplyse ,hvor stort provenuet er ved at nægte fradragsret for tinglysningsudgifter på udenlandske gaveoverdragelser. 3)at forlægge sagen for EU domstolen,såfremt retten finder retstillingen tvivlsom. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”Til Skattestyrelsens kommentar af 30 maj bemærkes. Skattestyrelsen nøjes med at anerkende,at det kan betragtes som en forskelsbehandling inden for EU-retten,hvis der ikke gives fradrag i et eller andet omfang,men er i tvivl om rækkevidden af den konstatering. Jeg tillader mig derfor påny at fremhæve,at den danske gaveafgiftslovgivning og praksis ,indebærer en klar ulovlig forskelsbehandling af ejendomme beliggende i udlandet.En sådan ulovlig behandling bør ophøre.De regler der gælder for danske ejendomme ,skal derfor i det hele også gælde for udenlandske ejendomme. Sagen her drejer sig derfor ikke kun om et evt. fradrag for tinglysningsafgif,men primært om,at jeg gør gældende,at den franske ejendom,skal afgiftsberigtiges efter de meget gunstige regler,der er gældende i Dk for ejendomme beliggende i Danmark,såvel værdiansættelsesmæssigt- 15%cirkulæret, som fradrag for tinglysningsudgiften . Denne problemstilling ,som jeg udførligt har beskrevet i mit tidligere indlæg,har askatteatyrelsen ikke nævnt med et ord. Jeg anmoder om, at sagen på grund af sin principielle karakter og min alder fremmes i Skatteankestyrelsen .” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ” Skattestyrelsen har den 24. oktober 2025 modtaget Skatteankestyrelsens indstilling i ovennævnte sag. Sagen udspringer af, at klageren og klagerens hustru i februar 2021 overdrog en andel af deres franske ejendom. Sagen angår, om det er i strid med EU-retten, at myndighederne ikke har anvendt 15 procents-reglen i værdiansættelsescirkulæret ved beregning af gaveafgift i forbindelse med familieoverdragelse af en ejendom beliggende i Frankrig, og at der ikke er indrømmet fradrag i gaveafgiften for tinglysningsafgift betalt i Frankrig. Skatteankestyrelsen finder i kontorindstillingen, at det er med rette, at Skattestyrelsen har lagt den angivne værdi af ejendommen til grund ved beregningen af gaveafgiften samt at der ikke derved ses at være tale om forskelsbehandling i forhold til en situation, hvor den overdragne ejendom havde været beliggende i Danmark. Skatteankestyrelsen finder herudover, at der i den beregnede gaveafgift skal gives et fradrag for den del af tinglysningsafgiften, der kunne fradrages, hvis ejendommen var beliggende i Danmark. Skattestyrelsen er enig i kontorindstillingen og har ikke supplerende bemærkninger. ...” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: ” Den centrale ulighed i behandlingen af ejendomme beliggende i DK og ejendomme i udlandet skyldes ,at de danske afgiftsregler ved værdiansættelsen giver en retsbeskyttet mulighed for at anvende den offentlige vurdering. For ejendomme i Frankrig eksisterer der ikke en offentlig vurdering ,og de danske skatteafgiftsmyndigheder udfærdiger ikke en offentlig vurdering af ejendomme i udlandet. For udenlandske ejendomme skete værdiansættelsen som følge heraf på grundlag af købesummen/overdragelsesbeløbet.Det gjalt såvel i relation til ejendomsværdibeskatningen ,og gælder forsat den dag idag ved gaveafgiftsberegningen. Dengang i 2008 da vi købte ejendommen i [Frankrig2]for 450.000€,skulle ejendomsværdibeskatningen ske på grundlag af købesummen,medens den for ejendomme i DK ,som følge af en fastfrysning af værdien ,skulle ske på grundlag af den offentlige ejendomsvurdering pr.1 januar 2001 og 2002. Denne forskel i beskatningsgrundlaget indebar en hårdere beskatning for ejere af ejendomme i udlandet ,herunder Frankrig,end i DK.En sådan hårdere beskatning er diskriminerende efter EU retten.Jeg henviser i den forbindelse til min udførligere omtale af EU-retteni min klage til Skatteankestyrelsen. At en sådan beskatning var EU stridig blev fastslået ved den såkaldte "Jæger -dom af 17 januar 2008",jfr.min klage til Skattestyrelsen. Den danske regering anerkendte,at de danske regler ikke var i overensstemmelse med EU retten og fremsatte et lovforslag til ændring af beskatning af fast ejendom i udlandet.Lovforslaget blev vedtaget som lov nr.1340 af 19712 2008 og indebar ,at beskatningsgrundlaget skulle være ejendommens faktiske anskaffelspris ,som så blev indekseret fra anskaffelsesåret tilbage til prisniveauet 2001/2002. For ejendommen i [Frankrig2] førte det til ,at ejendomsbeskatningsværdien skete på grundlag af en nedregnet anskaffelsværdi på DKR.1.823.416 i stedet for 3.375.000 kr. svarende til 450.000€. Der gennemførtes ikke en tilsvarende tilpasning af værdigrundlaget af gaveafgiftsgrundlaget. Efter boafgiftlovens § 27 skal en gaves værdi fastsættes til handelsværdien. Men i praksis fastsættes værdien ved familieoverdragelser efter værdiansættelses cirkulæret dengang nr. 185 af 17 november 1982,hvorefter den gaveafgiftsmæssige værdi sættes til et beløb svarende til den seneste offentlige ejendomsvurdering med fradrag af eller tillæg af 15%. I bemærkningerne til boafgiftslovens § 27,jfr. § 12,henvises der udtrykkelig til værdiansættelsescirkulæret,som derfor opnår en særlig retskildeværdi. At parterne ved en familieoverdragelse ,som den langt overvejende hovedregel ,kan anvende den seneste offentlige vurdering , er fastslået ved Højesterets afgørelse SKM 2016.279 HR.Højesteret fastslå ,at værdiansættelsescirkulæret på baggrund af Skattedepartementes afgørelser af 24/9 og 3712 1984,ministeriets besvarelse af 3/4 1990 og forarbejderne til boafgiftsloven indebærer ,at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter +/- 15 § reglen,medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Det var ikke en særlig omstændighed, at priserne på fast ejendom var steget voldsomt i,den lange periode hvor ejendomsværdien var fastfrosset.Cirkulæret var gældende og bindende for skatte-og afgiftsmyndighederne.Det følger af Højesterets afgørelse i SKM2021.267 HR.Højsteret fastslår ,at det forholdt ejendomsvurderingen er blevet videreført uændret siden 2011/2012 ikke i sig selv udgør en særlig omstændighed,der kan begrunde en fravigelse af cirkulæret. Hele dette notorisk lempeligere regelsæt kan ejere af ejendomme i udlandet ikke anvende,fordi der foreligger ikke en dansk ejendomsvurdering. Vi var i 2021 således lovmæssigt udelukket fra ,eller forhindret i,at anvende de lempeligere værdiansættelsesregler. Hvis det havde været muligt,ville vi have gjort brug heraf. I 2021 ,som er det år hvor gaveoverdragelsen skete,blev ejendommen overdraget til en værdi på 450.000€ . Gaven udgjorde 38% heraf. Vi gør gældende,at skatte-og afgiftsmyndighederne skal anerkende,at de dagældende lempeligere danske gaveafgiftsregler,ikke kan og af myndighederne ikke vil blive anvendt på vor ejendom på i Frankrig,men kun på ejendomme beliggende i DK.Dette er klart i strid med EU rettens krav om ligebehandling og dermed ulovlige.Det gøres videre gældende ,at de danske regler som ulovlig også ,som følge af EU-rettens forrang ,er ugyldige .Afgiftsreglerne kan som en konsekvens af EU retten hverken i deres helhed eller delvist bringes til anvendelse til skade for mig og min hustru. Det følger endvidereaf EU-rettens forrang ,at hele gaveafgiftsberegningen er ulovlig ,og at hele det betalte gaveafgiftsbeløb-170.739 kr.-derfor skal tilbagebetales til os. Subsidiært gøres det gældende,at en til dansk tillempet retsanvendelse må tage udgangskpunkt i den samme værdiansættelse ,som lovgivningsmæssigt gælder ved ejendomsværdibeskatingen. Jeg henviser her til min klage til Skatteankestyrelsen,hvor jeg har redegjort for værdiansættelsen og den heraf følgende afgiftsberegning. Mere subsidiært gøres det gældende,at det er det faktisk betalte beløb for tinglysningen, som skal modregnes i gaveafgiften.Det beløb kan ikke uden klar hjemmel reduceres af skattemyndighederne med henvisning til ,at der i DK.er et fast udgift,som ikke anses som udgifter til tinglysning.” Indlæg under retsmødet Klageren gjorde principalt gældende, at det er i strid med EU-rettens princip om kapitalens fri bevægelighed, at gaveafgiften ved familieoverdragelser ikke kan beregnes på grundlag af en værdi fastsat efter værdiansættelsescirkulæret, medmindre der er tale om en ejendom beliggende i Danmark. Det er klagerens opfattelse, at de danske gaveafgiftsregler er ulovlige, og at den påklagede afgørelse dermed er ugyldig. Den indbetalte gaveafgift på 170.739 kr. påstås derfor tilbagebetalt. Subsidiært gjorde klageren gældende, at gaveafgiften beregnes som opgjort i klagen til 38.937 kr. efter en tillempet retsanvendelse med udgangspunkt i den værdiansættelse, der gælder ved ejendomsværdibeskatning. Mere subsidiært gjorde klageren gældende, at der indrømmes fradrag i gaveafgiften for tinglysningsafgift betalt i Frankrig med 28.803 kr., idet der ellers foreligger en dobbeltbeskatningssituation. Skattestyrelsen erklærede sig enig i klagerens synspunkt om, at boafgiftsloven kunne eller burde være ændret på samme måde som ejendomsværdiskatteloven. Dette er imidlertid ikke sket. Skattestyrelsen har dog udsendt en meddelelse om bo- og gaveafgift af udenlandske ejendomme (SKM2010.762.SKAT), hvorefter det på baggrund af Theodor Jäger-dommen anerkendes, at der kan fastsættes en ejendomsværdi beregnet efter reglerne i ejendomsværdiskattelovens § 4b, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 4., sådan at afgiftsgrundlaget for udenlandske ejendomme kan opgøres i overensstemmelse med, hvad der gælder for danske ejendomme. I begge situationer er udgangspunktet dog fortsat, at det er handelsværdien, der skal lægges til grund. Det fremgår af retspraksis, at hvis parterne er bekendt med handelsværdien, fx i tilfælde af, at der foreligger en ejendomsmæglervurdering, er der tale om en sådan særlig omstændighed, at 15-procents-reglen i værdiansættelsescirkulæret ikke kan anvendes. Da dette er tilfældet i denne sag, fastholdt Skattestyrelsen, at det anvendte afgiftsgrundlag er det rigtige. Efter retsmødet har klageren den 16. februar 2026 indsendt bemærkninger, hvoraf bl.a. fremgår: ”… Om beregning af tinglysningsagifterne bemærkes.I overensstemmelse med Notarsfregningen har jeg fratrukket de som TaXi benævnte 2 poster som tilsammen giver 28.803 kr. Efter anmodning har jeg nu ved hjælp af AI undersøgt lovgrundlaget for at fastlægge hvilke afgifterder kan anses for sammenlignelige med de danske tinglysningsafgifter. Der fandtes i 2021 særlige regler for gaveoverdragelser.Hjemlen findes i Cote General des Imports. Artikel &(# CGI bestemmer ,at overdragelse af fast ejendom skal undergives "formalite`fusionne(registrering og publicity fonciere)Skattemæssig og juridisk pligt for at sikre ejendomsretten. Artikel879 CGI. I forbindelse med registreringen skal der opkræves en puplicite foncier afgift på 0,60% af ejendommens markedsværdi. Efter Artikel 881 CGI tillægges der et statslig 0,10%af ejendommensværdi, Contribution de Cecurite Immobliliere pålægger videre ca.0,10% af værdien. Disse udgifter skulle efter AI svare til de danske tinglysningsafgifter. Det tager jeg til efterretning ,og påstår den fradragsberettigede udgift nedsat i overensstemmelse hermed. D.v.s.0,70% af 171.000€=1.197€=8.929kr.” Skattestyrelsen har i brev af 26. februar 2026 indsendt bemærkninger hertil, hvoraf bl.a. fremgår: ”… Skattestyrelsen skal indledningsvist bemærke, at det er klageren, der påberåber sig fradrag for betalt udenlandsk tinglysningsafgift, og det er derfor klageren, der skal dokumentere, at der er betalt udenlandsk tinglysningsafgift. Klageren har ved gaveanmeldelsen reduceret den beregnede gaveafgift med tinglysningsafgift på 28.803 kr. Sammen med gaveanmeldelsen er dokumenter på fransk, herunder et kontoudtog, hvor der er markeret to beløb med gult og med håndskrift anført, at der er tale om tinglysningsafgift. Beløbene udgør tilsammen 3.861,06 euro. Det fremgår ikke af kontoudtoget, hvad beløbet vedrører. Det fremgår af klagerens yderligere bemærkninger af 16. februar 2026, at klageren ved hjælp af AI har undersøgt lovgrundlaget for at fastsætte hvilke afgifter, der kan anses for sammenlignelige med danske tinglysningsafgifter. Klagerens yderligere bemærkninger indeholder en gengivelse af de oplysninger, der er fremfundet ved hjælp af AI. Klageren konkluderer i sine yderligere bemærkninger, at der er betalt 1.197 euro eller 8.929 kr., der svarer til dansk tinglysningsafgift. Der er ikke indsendt yderligere dokumentation herfor. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klageren hverken ved indsendelse af kontoudtoget sammen med gaveanmeldelsen eller ved sine yderligere bemærkninger af 16. februar 2026 har dokumenteret betalingen af fransk tinglysningsafgift.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er i strid med EU-retten, at skattemyndighederne ikke har anvendt 15 procents-reglen i værdiansættelsescirkulæret ved beregning af gaveafgift i forbindelse med familieoverdragelse af en ejendom beliggende i Frankrig, og at der ikke er indrømmet fradrag i gaveafgiften for tinglysningsafgift betalt i Frankrig. Retsgrundlaget Følgende fremgår af boafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 47 af 12. januar 2015): ”… § 22 En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til a) afkom, stedbørn og deres afkom, … Stk. 4. Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20. … § 23 Der skal betales 15 pct. i afgift af gaver til personer, jf. dog §§ 23 a og 23 b, som nævnt i § 22, stk. 1, litra a-e, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb. … § 27 En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager. … § 29 I gaveafgiften kan fratrækkes gaveafgift, der er betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne, af dér beliggende eller beroende aktiver. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til den danske gaveafgift af de pågældende aktiver. Stk. 2. I gaveafgiften kan fratrækkes tinglysningsafgift, som gavemodtager eller gavegiver har betalt af gaveandelen i forbindelse med ejendomsoverdragelse. … 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for den faste del af tinglysningsafgiften. ...” Af tinglysningsafgiftslovens (lovbekendtgørelse nr. 1083 af 22. juni 2020) § 4 fremgår: ”For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.750 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen. … Stk. 4. Ved ejerskifte af enfamilieshus, flerfamilieshus eller fritidsbolig beregnes afgiften af ejerskiftesummen. …” Af værdiansættelsescirkulæret (Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982) (dagældende) fremgår: ”… 5. Den nominelle værdi, der er ansat i boopgørelsen eller gaveanmeldelsen, omregnes til kontantværdi ved at kursregulere hver enkelt gældspost, der indgår i boets eller parternes værdiansættelse. Det kontante vederlag, den kapitaliserede værdi af en aftægtsforpligtelse samt arv eller gave, der indgår i den ansatte nominelle værdi, skal dog ikke kursreguleres, men medregnes til den pålydende værdi. De øvrige poster, der indgår i den ansatte nominelle værdi, omregnes til kursværdi efter de regler, der er fastsat i ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 511 af 22. september 1982 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. 6. Den efter punkt 5 opgjorte kontantværdi sammenlignes med kontantejendomsværdien ved den senest forud for arveudlægget eller gaveoverdragelsen for boet eller parterne bekendtgjorte almindelige vurdering, årsomvurdering, vurdering efter vurderingslovens § 4 eller § 4A eller årsregulering i henhold til vurderingslovens § 2A. Hvis boets eller parternes værdiansættelse omregnet til kontantværdi højst er 15 pct. højere eller lavere end den nævnte kontantejendomsværdi, skal værdiansættelsen lægges til grund ved beregningen af arve- eller gaveafgiften. Hvis værdiansættelsen omregnet til kontantværdi er mere end 15 pct. over eller under kontantejendomsværdien, bør værdiansættelsen ændres, således at den holdes inden for denne ramme, medmindre boet eller parterne har oplyst særlige omstændigheder, som begrunder, at man ikke følger denne fremgangsmåde. Som eksempel herpå kan nævnes en stærkt faldende prisudvikling for fast ejendom siden den senest bekendtgjorte ansættelse af kontantejendomsværdien. …” Landsskatterettens begrundelse og resultat Værdiansættelse af gaven Det fremgår af boafgiftslovens § 27, at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen, og at værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager. Klageren har indgivet gaveanmeldelse til Skattestyrelsen vedrørende den franske ejendom, som han og hans hustru har overdraget til deres søn, og heri angivet gavens værdi til 1.275.660 kr. Beløbet ses at svare til den værdi på 171.000 euro, der er godkendt af de franske myndigheder som værende handelsværdien i Frankrig på overdragelsestidspunktet den 1. februar 2021. Landsskatteretten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har lagt den angivne værdiansættelse til grund for beregningen af gaveafgiften. Landsskatteretten finder herefter ikke, at Skattestyrelsen har haft anledning eller forpligtelse til at ændre værdiansættelsen i medfør af bestemmelserne i værdiansættelsescirkulærets pkt. 5 og 6. Der findes ikke herved at være tale om en forskelsbehandling i forhold til en situation, hvor den overdragne ejendom havde været beliggende i Danmark. Fradrag i gaveafgiften Klageren har gjort gældende, at det udgør en ulovlig begunstigelse af gaveoverdragelser af danske ejendomme, at der ikke indrømmes fradrag for tinglysningsafgift ved gaveafgiftsberegningen i forbindelse med overdragelsen af en udenlandsk ejendom, og at der bør anlægges en EU-forenelig fortolkning af boafgiftslovens § 29, stk. 2. Skattestyrelsen har under klagesagen erklæret sig enig heri. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret betalingen af fransk tinglysningsafgift, men at der i overensstemmelse med princippet i bestemmelsens stk. 1 maksimalt kan gives fradrag for den del af tinglysningsafgiften i Frankrig, som man ville give fradrag for i Danmark. Det følger af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1 og 4, at fradraget herefter kan opgøres til (0,6 procent af 1.275.660 kr.) 7.654 kr. som anført af Skattestyrelsen. Landsskatteretten er enig med Skattestyrelsen i, at der ikke med de af klageren fremlagte dokumenter og oplysninger er fremkommet et sikkert grundlag for at indrømme fradrag med mere end afgiften beregnet efter de danske regler. Skattestyrelsens opgørelse af fradrag for tinglysningsafgift tiltrædes herefter. Den påklagede afgørelse ændres på denne baggrund, sådan at der indrømmes fradrag i gaveafgiften med 7.654 kr.