Beskatning af afkast fra transparent liechtensteinsk fond og nægtet tabsfradrag

Journalnr. 23-0113788 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse 2020 Forhøjelse af aktieindkomst Forhøjelse af kapitalindkomst 4.255.875 kr. 29.190.743 kr. 0 kr. 0 kr. 4.261.381 kr. 29.225.248 kr. 2021 Forhøjelse af aktieindkomst Forhøjelse af kapitalindkomst 13.571.086 kr. 43.706.532 kr. 0 kr. 0 kr. Stadfæstelse Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren har i indkomstårene 2020 og 2021 ejet aktier og investeringsbeviser i depoter i [finans1] (”[finans1]”) samt [finans2] både personligt og igennem den i Lichtenstein stiftede fond, [fond1]. [fond1] er stiftet af klageren den 8. marts 1994 i Liechtenstein som en fond, mens klageren ikke har været bosiddende i Danmark. Af klagerens tidligere sag [sag1] fremgår, at klageren er flyttet til Danmark den 7. august 2017. Landsskatteretten har ved afgørelse i sagsnr. [sag2] den 27. maj 2024 fundet, at [fond1] anses som en transparent enhed, hvorfor klageren er skattepligtig af afkast og kapitalgevinster, som klageren har erhvervet igennem fonden. Landsskatteretten har også i sag [sag1] derved stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse af 2. juni 2021 om at forhøje klagerens aktieindkomst med i alt 69.343 kr. og klagerens kapitalindkomst med i alt 57.040.488 kr. for indkomstårene 2017-2019 som følge af, at [fond1] anses for at udgøre en transparent enhed. Følgende fremgår af den påklagede afgørelse om aktiverne ejet igennem [fond1] i 2020 og 2021: ”Vi har anmodet dig om årsrapporter og afkast-/indkomstopgørelser vedrørende [fond1] opgjorte efter danske skatteregler. Du har oplyst, at du ikke er i besiddelse af det ønskede materiale. Vi har derfor anmodet myndighederne i Lichtenstein om det ønskede materiale for indkomstårene 2020 og 2021. (…) Årsrapporterne fra [finans2] SA viser årets bevægelser i depotet i form af køb, salg og løbende udlodninger samt en beholdningsoversigt ved udgangen af året. Årsrapporterne fra [finans1] viser værdien af de enkelte aktiver i depotet ved årets begyndelse og slutning opgjort i danske kroner, årets brutto-/nettoafkast opgjort i procent, specificeret beholdningsoversigt ved udgangen af året samt liste over transaktioner for de sidste tre måneder af året. Rapporterne indeholder ikke oplysninger om betalt udenlandsk udbytteskat. Årsrapporterne fra [fond1] viser at trusten ikke har anden aktivitet end afkast fra værdipapirer. Trustens aktiver består af de tre depoter/konti ved henholdsvis [finans2] SA og [finans1]. Du har ikke oplyst indkomst fra fondens investeringer, og har ikke indsendt oplysninger om fondens værdier ved skattepligtens indtræden i 2017, ligeledes er efterfølgende køb af værdipapirer ikke oplyst til Skattestyrelsen inden oplysningsfristen for året, hvor købene er sket. (…) Det fremgår af årsrapporterne fra [fond1], at den samlede aktivmasse består af værdierne i de tre depoter i [finans2] og [finans1]. Indkomsten der fremgår af årsrapporten for [fond1], er ikke opgjort efter danske skatteregler. Årsrapporterne fra de tre depoter indeholder heller ikke en opgørelse af indkomst opgjort efter danske regler eller oplysninger om betalt udenlandsk udbytteskat. Du har ikke medregnet indkomsten fra [fond1] på dine årsopgørelser. Vi har derfor på baggrund af Wealth Report fra [finans2] og Portfolio Report fra [finans1], sammenholdt med oplysninger på www.fundsquare.net, Skattestyrelsens liste over aktiebaserede investeringsselskaber, www.cbonds.com, www.markets.ft.com med flere, klassificeret de enkelte værdipapirer og opgjort den skattepligtige indkomst efter danske skatteregler. Klassifikationen fremgår af bilag 1 til 5. (…) Følgende fremgår af afgørelsen om de aktiver, der er ejet personligt af klageren i [finans1]: Vi har efter reglerne i internationale aftaler om udveksling af oplysninger om finansielle konti, CRS, fra skattemyndighederne i Luxembourg modtaget følgende oplysninger for 2020 vedrørende dine konti i [finans1] ([finans1]): Kontonummer Valuta Indestående Udbytte Afståelsessum [kontonr.1] EUR 3.868.724,02 1.682,35 898.475,65 LU[kontonr.2] USD 106,55 LU[kontonr.3] AED 0,00 LU[kontonr.4] GBP 89.161,47 LU[kontonr.5] EUR 7.561,30 LU[kontonr.6] DKK 0,00 Kontiene er delt med din ægtefælle På din årsopgørelse for 2020 er udenlandsk indkomst oplyst med: Rubrik 430 – Udenlandsk aktieudbytte, der er kapitalindkomst – Luxembourg 6.379 kr. Rubrik 434 – Anden kapitalindkomst – Luxembourg 1.825 kr. Beløbene for 2020 er automatisk opsatte skønnede indkomster, der er videreført fra dit oplysningsskema for 2018. Du har ikke korrigeret beløbene. På din indkomstopgørelse for 2021 er udenlandsk indkomst oplyst med: Rubrik 433 – Kapitalværdistigninger af udenlandske pensionsordninger – Luxembourg 1.253.714 kr. Rubrik 430 - Udenlandsk aktieudbytte, der er kapitalindkomst – USA 103 kr. Udenlandsk skat vedrørende udenlandsk kapitalindkomst – USA 15 kr. Rubrik 452 - Udbytte af udenlandske aktier – Frankrig 212 kr. Du har indsendt ”Portfolio report 31 December 2020” og ”Portfolio report 31 December 2021” vedrørende ovennævnte konti i [finans1]. Årsrapporterne fra [finans1] viser værdien af de enkelte aktiver i depotet ved årets begyndelse og slutning opgjort i danske kroner, årets brutto-/nettoafkast opgjort i procent, specificeret beholdningsoversigt ved udgangen af året samt liste over transaktioner for de sidste tre måneder af året. Rapporterne indeholder ikke oplysninger om betalt udenlandsk udbytteskat. Det fremgår af rapporten for 2021, at alle værdipapirer er udtaget af depotet i juli måned 2021. Du oplyser, at alle værdierne er overført til en § 53 A ordning ved [forsikringsselskab1] i Luxembourg. Vi har fra skattemyndighederne i Luxembourg for indkomståret 2021 modtaget følgende oplysninger om dine konti/depoter ved [forsikringsselskab1]: Kontonummer Valuta Indestående U[kontonr.7] DKK 12.596.945,79 U[kontonr.8] DKK 12.596.893,30 U[kontonr.9] DKK 12.596.910,05 Kontiene er delt med din ægtefælle Du har ikke oplyst indkomst fra dine investeringer gennem depotet i [finans1], og har ikke indsendt oplysninger om depotets værdier ved skattepligtens indtræden, ligeledes er efterfølgende køb af værdipapirer ikke oplyst til Skattestyrelsen inden oplysningsfristen for året, hvor nyerhvervelserne er sket. 2.2. Dine bemærkninger Du har indsendt bemærkninger til vores forslag af 13. oktober 2023. Du oplyser, at I var af den opfattelse, at det var bankens ansvar at rapportere relevante beløb til skattemyndighederne. I kan konstatere, at det ikke er sket, og ønsker derfor at få en fuld og endelig opgørelse.” Skattestyrelsen har den 24. januar 2024 fremsendt yderligere oplysninger i form af en af [finans1] udarbejdet skatterapport for 2020 vedrørende klagerens og klagerens ægtefælles fælleskonto med kontonr. [kontonr.10]. Skatterapporten indeholder oplysninger om renteudgifter på -788, betalt udenlandsk udbytteskat af obligationsbaserede investeringsbeviser på 257 kr., samt udbytte af danske aktier i udenlandsk depot på 11.180 kr. Herudover har Skattestyrelsen ligeledes opgjort en yderligere kapitalgevinst på investeringsbeviser på 69.010 kr.. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har i indkomståret 2020 forhøjet henholdsvis klagerens aktieindkomst med 4.255.875 kr. og kapitalindkomst med 29.190.743 kr. I 2021 har Skattestyrelsen forhøjet henholdsvis klagerens aktieindkomst med 13.571.086 kr. og klagerens kapitalindkomst med 43.706.532 kr. Ifølge afgørelsen, består forhøjelsen af følgende indtægter som opgjort af Skattestyrelsen: ”Indkomståret 2020 Aktieindkomst Gevinst på udenlandske aktier/beviser i aktiebaserede investeringsselskaber i [fond1]s depoter forhøjes med (…) 3.802.898 kr. Gevinst på udenlandske aktier/beviser i aktiebaserede investeringsselskaber i privat depot forhøjes med (…) 339.769 kr. Gevinst på udenlandske aktier optaget til handel på reguleret marked i [fond1]s depoter forhøjes med (…) 103.573 kr. . Udbytte af udenlandske aktier optaget til handel på reguleret marked i [fond1]s depoter forhøjes med (…) 9.635 kr. Kapitalindkomst Gevinst på udenlandske aktier/beviser i obligationsbaserede investeringsselskaber i [fond1]s depoter forhøjes med (…) 28.053.575 kr. Gevinst på udenlandske aktier/beviser i obligationsbaserede investeringsselskaber i privat depot forhøjes med (…) 1.054.991 kr. Tidligere skønnet anden udenlandsk kapitalindkomst nedsættes med (…) -1.825 kr. Udbytte af udenlandske aktier/beviser i obligationsbaserede investeringsselskaber i [fond1]s depoter forhøjes med (…) 88.551 kr. Udbytte af udenlandske aktier/beviser i obligationsbaserede investeringsselskaber i privat depot forhøjes med (…) 684 kr. Udbytte af udenlandske aktier/beviser i obligationsbaserede investeringsselskaber i dansk depot forhøjes med (…) 1.146 kr. Tidligere skønnet udenlandsk udbytte, der er kapitalindkomst nedsættes med (…) -6.379 kr. Indkomståret 2021 Aktieindkomst Gevinst på udenlandske aktier/beviser i aktiebaserede investeringsselskaber i [fond1]s depoter forhøjes med (…) 12.810.729 kr. Gevinst på udenlandske aktier/beviser i aktiebaserede investeringsselskaber i privat depot forhøjes med (…) 523.713 kr. Gevinst på udenlandske aktier optaget til handel på reguleret marked i [fond1]s depoter forhøjes med (…) 45.154 kr. Gevinst på udenlandske aktier optaget til handel på reguleret marked i privat depot forhøjes med (…) 191.490 kr. Kapitalindkomst Gevinst på udenlandske aktier/beviser i obligationsbaserede investeringsselskaber i [fond1]s depoter forhøjes med (…) 41.394.762 kr. Gevinst på udenlandske aktier/beviser i obligationsbaserede investeringsselskaber i privat depot forhøjes med (…) 2.262.324 kr. Tidligere skønnet anden udenlandsk kapitalindkomst nedsættes med (…) 49.446 kr.” Som begrundelse for forhøjelsen har Skattestyrelsen om aktiverne ejet igennem [fond1] anført: ”Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet. Det betyder, at du som fuldt skattepligtig her til landet er skattepligtig af din samlede indkomst, uanset om indkomsten stammer fra kilder i Danmark eller udlandet. Det følger af statsskattelovens § 4. Skattestyrelsen har ved afgørelse af 24. august 2020 vurderet, at [fond1]s værdier er omfattet af din formue. Du skal derfor beskattes af fondens indkomst opgjort efter danske regler. Det følger af statsskattelovens § 4. Det fremgår af årsrapporterne fra [fond1], at den samlede aktivmasse består af værdierne i de tre depoter i [finans2] og [finans1]. Indkomsten der fremgår af årsrapporten for [fond1], er ikke opgjort efter danske skatteregler. Årsrapporterne fra de tre depoter indeholder heller ikke en opgørelse af indkomst opgjort efter danske regler eller oplysninger om betalt udenlandsk udbytteskat. Du har ikke medregnet indkomsten fra [fond1] på dine årsopgørelser. Vi har derfor på baggrund af Wealth Report fra [finans2] og Portfolio Report fra [finans1], sammenholdt med oplysninger på www.fundsquare.net, Skattestyrelsens liste over aktiebaserede investeringsselskaber, www.cbonds.com, www.markets.ft.com med flere, klassificeret de enkelte værdipapirer og opgjort den skattepligtige indkomst efter danske skatteregler. Klassifikationen fremgår af bilag 1 til 5. Vores behandling af de forskellige typer af værdipapirer og beskatningen af gevinst, tab og løbende afkast er beskrevet i de følgende afsnit 1.4.1 til 1.4.6. 1.4.1. Kontant beholdning Der er i hvert af depoterne en kontant beholdning. Eventuelle bevægelser i kontantbeholdningerne fremgår ikke af rapporterne fra de to banker. Vi foretager os ikke yderligere vedrørende kontantbeholdningerne. 1.4.2. Investeringsbeviser Vi har klassificeret hovedparten af værdipapirerne i de tre depoter som investeringsbeviser i investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 1 og 2 Vi har opgjort gevinst og tab på dine investeringsbeviser i investeringsselskaber til følgende: Aktiebaserede ABL § 19 B Obligationsbaserede ABL § 19 C Gevinst Tab Gevinst Tab [finans2], bilag 1 1.135.777 -239.359 8.524.850 -1.279.815 [finans1], bilag 3 2.667.121 -903.262 19.528.725 -3.613.507 I alt 2020 3.802.898 -1.142.621 28.053.575 -4.893.322 [finans2], bilag 2 4.366.612 0 11.312.967 -936.283 [finans1], bilag 4 8.444.117 0 30.081.795 -2.034.091 I alt 2021 12.810.729 0 41.394.762 -2.970.374 Aktier og beviser i investeringsselskaber, der er aktiebaserede, beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 19 B. Aktiebaserede investeringsselskaber er investeringsselskaber, der over for told- og skatteforvaltningen har meddelt, at investeringsselskabet er aktiebaseret. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 19 B, stk. 2. Aktier og beviser i investeringsselskaber, der er obligationsbaserede, beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 19 C. Et investeringsselskab er obligationsbaseret, medmindre investeringsselskabet over for told- og skatteforvaltningen, har oplyst at investeringsselskabet er aktiebaseret. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 19 C, stk. 2 og § 19 B, stk. 2. (…) Gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. Lagerprincippet betyder, at for hvert indkomstår opgøres gevinst og tab som forskellen mellem kursværdien ved begyndelsen af indkomståret og kursværdien ved udgangen af indkomståret. Vi medregner dermed årets kursstigninger og kurstab. Hvis aktierne/beviserne er købt i løbet af året, anvendes købesummen i stedet for kursværdien ved begyndelsen af indkomståret. Hvis aktierne/beviserne er solgt i året, anvendes salgssummen i stedet for kursværdien ved udgangen af indkomståret. Transaktionslisten i årsrapporterne fra [finans1] indeholder kun transaktioner for årets sidste kvartal. Vi er derfor i de tilfælde, hvor køb og salg er sket i årets første 9 måneder ikke i besiddelse af anskaffelses- eller afståelsessummen. Vi har ved ansættelse af anskaffelses- eller afståelsessummen i disse tilfælde lagt rapportens beregnede ”net return” eller ”average cost” til grund. Hvilke oplysninger, der er lagt til grund, fremgår af bilag 3 og 4. For at få fradrag for tab på dine investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 B og § 19 C, skulle du have oplyst os om dine køb af investeringsbeviser forud for din indtræden i fuld dansk skattepligt samt dine efterfølgende køb af investeringsbeviser i indkomstårene 2017-2021. Det skulle du have gjort inden udløbet af oplysningsfristen for dit første indkomstår som fuldt skattepligtig til Danmark. For efterfølgende køb skal du oplyse herom inden udløbet af oplysningsfristen for anskaffelsesåret. De oplysninger, som vi skal have er: aktiernes/bevisernes identitet – navn, fondskode (ISIN) mv. antal købstidspunktet kurs købesummen Du har ikke oplyst os om dine køb af investeringsbeviser forud for din indtræden i fuld dansk skattepligt. Du har heller ikke oplyst om efterfølgende køb af investeringsbeviser i indkomstårene 2017-2021. Er køb af investeringsbeviser ikke oplyst rettidigt og korrekt til os, mister du din ret til at få fradrag for dine tab. Dette står i aktieavancebeskatningslovens § 19 D, stk. 1. Det er ikke muligt at dispensere herfor. Ved opgørelsen af avancen på dine investeringsbeviser, anvendes en bruttometode. Der er ikke hjemmelsgrundlag for en nettoopgørelse. Det følger af den ikke offentliggjorte Landsskatteretsafgørelse af 31.05.2023 – Journalnr. 20-0081529. Du beskattes dermed af dine gevinster, selvom du ikke kan fradrage tab. Tabene på -1.142.621 kr. og -4.893.322 kr. i 2020 og -2.970.374 kr. i 2021, opgjort i bilag 1 til 4, er derfor ikke fradragsberettigede. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 19 D og Den juridiske vejledning, afsnit C.B.4.3.4. Vi beskatter gevinst af beviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 B som aktieindkomst og beviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 C som kapitalindkomst. Det står i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5 og § 4 a, stk. 1, nr. 4. Du har ikke oplyst den årlige værdiregulering og har ikke oplyst gevinst eller tab ved salg. Vi forhøjer derfor din aktieindkomst med 3.802.898 kr. i 2020 og 12.810.729 kr. i 2021. Vi forhøjer din kapitalindkomst med 28.053.575 kr. i 2020 og 41.394.762 kr. i 2021. 1.4.3. Aktier På baggrund af de modtagne oplysninger har vi vurderet, at dine værdipapirer, som fremgår af vedlagte bilag 5, skal klassificeres som aktier optaget til handel på et reguleret marked. Du har solgt aktier i 2020 og 2021. Transaktionslisten i årsrapporterne fra [finans1] indeholder kun transaktioner for årets sidste kvartal. Vi er derfor i de tilfælde, hvor salg er sket i årets første 9 måneder, ikke i besiddelse af afståelsessummen. Vi har ved ansættelse af afståelsessummen i disse tilfælde lagt rapportens beregnede ”net return” til grund. Hvilke oplysninger, der er lagt til grund, fremgår af bilag 5. Vi har for indkomståret 2020 opgjort din gevinst på aktier til 103.573 kr. og dit tab til -123.870 kr. For indkomståret 2021 har vi opgjort din gevinst på aktier til 45.154 kr. Gevinst ved salg af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er skattepligtigt. Tab kan modregnes, når oplysningspligten er opfyldt. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 1, § 12, § 13 A og § 14, stk. 1 og 3. Vi medregner gevinst og tab på aktier i det år, hvor gevinsten eller tabet opstår. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1. Gevinst og tab opgørelse som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2. Da aktierne er købt inden din tilflytning, anvendes værdien ved skattepligtens indtræden som anskaffelsessum. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 5 og § 37. Gevinsten beskatter vi som aktieindkomst. Det står i personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 4. For at få fradrag for tabet på dine aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 13 A, skulle du have oplyst os om beholdningen af dine aktier ved indtræden i fuld dansk skattepligt. Det skulle du have gjort inden udløbet af oplysningsfristen for dit første indkomstår som fuldt skattepligtig til Danmark. De oplysninger, som vi skal have er: aktien identitet – navn, fondskode (ISIN) mv. antal købstidspunktet købesummen Du har ikke oplyst os om beholdningen af dine aktier ved din indtræden i fuld dansk skattepligt. Tabet på 123.870 kr. i 2020, opgjort i bilag 5, er derfor ikke fradragsberettiget. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1 og 3. Du har ikke oplyst gevinst ved salg af aktier. Vi forhøjer derfor din aktieindkomst med 103.573 kr. i 2020 og 45.154 kr. i 2021. 1.4.4. Obligationsbaserede investeringsforeninger med minimumsbeskatning På baggrund af de oplysninger vi har modtaget, sammenholdt med Skattestyrelsens klassifikationsliste har vi vurderet, at værdipapiret [værdipapir1] DIS – DK[...] skal klassificeres som obligationsbaseret investeringsbevis i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Obligationsbaserede investeringsbeviser i institutter med minimumsbeskatning beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 22. Du har solgt restbeholdningen af dine investeringsbeviser i 2020. Gevinst og tab på beviserne skal medregnes ved salg. Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1 og § 24. Det fremgår af de oplysninger vi har modtaget, sammenholdt med oplysninger vi har modtaget i forbindelse med tidligere sagsbehandling, at der siden din indrejse har været flere til- og afgange fra din depotbeholdning. Vi er ikke i besiddelse af fuldstændige oplysninger om disse køb og salg og har derfor ikke mulighed for på foreliggende grundlag at opgøre årets gevinst eller tab, hvorfor vi ikke foretager os yderligere vedrørende dette punkt. 1.4.5. Obligationer På baggrund af de modtagne oplysninger har vi vurderet, at dine værdipapirer [virksomhed1]/[værdipapir2] og [virksomhed1]/[værdipapir3] skal klassificeres som obligationer optaget til handel på et reguleret marked. Gevinst ved salg af obligationer skal beskattes efter realisationsprincippet og medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis årets samlede nettogevinst/-tab udgøre over 2.000 kr. Det står i kursgevinstlovens § 14 og 25. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem anskaffelsessum og afståelsessum. Det står i kursgevinstlovens § 26, stk. 2. Det fremgår af årsrapporten fra [finans1], at du havde en beholdning af de nævnte obligationer ved årets begyndelse 2020, men ingen beholdning ved årets udgang. Dine salg fremgår ikke af transaktionslisten. Da vi hverken har oplysninger om anskaffelsessum, beholdning ved din fulde skattepligts indtræden eller afståelsessum, kan vi ikke beregne gevinst eller tab ved salg i 2020. Vi foretager os derfor ikke yderligere vedrørende dette punkt. 1.4.6. Løbende afkast –udbytte af aktier og investeringsbeviser Det fremgår af de modtagne oplysninger, at du har modtaget udbytte af aktier og investeringsbeviser. Du er skattepligtig af udbytterne. Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Vi har opgjort udbytte af aktier og investeringsbeviser til følgende: 2020 2021 Udbytte af aktier – aktieindkomst 9.635 kr. 0 kr. Udbytte af investeringsbeviser ABL § 19 C – kapitalindkomst 88.551 kr. 49.446 kr. Du kan se vores opgørelse af udbytter i bilag 6. Udbytte af aktier beskattes som aktieindkomst. Det står i personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1. Udbytte fra investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 C beskattes som kapitalindkomst. Det står i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 sammenholdt med § 4a, stk. 1, nr. 1. Du har ikke oplyst om udbytte af aktier og investeringsbeviser vedrørende [fond1] på din årsopgørelse for 2020 og 2021. For indkomståret 2020 forhøjer derfor din aktieindkomst med 9.635 kr. og din kapitalindkomst med 88.551 kr. For indkomståret 2021 forhøjer vi din kapitalindkomst med 49.446 kr.” Følgende fremgår om Skattestyrelsen begrundelse om forhøjelse af klagerens personligt ejede aktiver: ”2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse På baggrund af de modtagne oplysninger er det vores opfattelse, at du i lige sameje med din ægtefælle er retmæssig ejer af de i punkt 2.1 nævnte konti i [finans1]. Du er dermed skattepligtig af halvdelen af indkomsten, der efter danske regler kan opgøres af depotets/kontienes aktiver. Det følger af statsskattelovens § 4. Den udenlandske indkomst på 1.825 kr. og 6.379 kr., der er medregnet på din årsopgørelse for 2020 er skønsmæssigt opsatte beløb fra Skattestyrelsen og dermed ikke udtryk for faktisk opgjorte indkomster. Den udenlandske indkomst på 103 kr. og 212 kr., der er medregnet på din årsopgørelse for 2021, kan ikke afstemmes til indkomster, der vedrører depotet/kontiene i [finans1]. Det er derfor vores vurdering, at disse indkomster vedrører andre udenlandske aktiver. Den udenlandske kapitalindkomst på 1.253.714 kr., der er medregnet på din årsopgørelse for 2021, er oplyst som afkast af pensionsordning. Du har oplyst, at I flyttede værdierne fra depotet i [finans1] til en § 53 A ordning i [forsikringsselskab1] i 2021. Det er derfor vores vurdering, at den oplyste indkomst vedrører afkast, der er tilskrevet ordningen i [forsikringsselskab1] efter flytningen. På baggrund af ovenstående er der vores opfattelse, at du ikke har oplyst indkomst fra depotet/kontiene i [finans1]. Den indsendte årsrapport fra [finans1] indeholder ikke en opgørelse efter danske regler. Vi har derfor på baggrund af Portfolio Report fra [finans1], sammenholdt med oplysninger på www.fundsquare.net og Skattestyrelsens liste over aktiebaserede investeringsselskaber, klassificeret de enkelte værdipapirer og opgjort den skattepligtige indkomst efter danske skatteregler. Klassifikationen fremgår af bilag 7 og 8. Vores behandling af de forskellige typer af værdipapirer og beskatningen af gevinst, tab og løbende afkast er beskrevet i de følgende afsnit 2.4.1 til 2.4.4. 2.4.1. Kontant beholdning Der er i depotet en kontant beholdning. Eventuelle bevægelser i kontantbeholdningerne fremgår ikke af rapporten fra banken. Vi foretager os ikke yderligere vedrørende kontantbeholdningen. 2.4.2. Investeringsbeviser Vi har klassificeret hovedparten af værdipapirerne i depotet som investeringsbeviser i investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 1 og 2. Vi har opgjort gevinst og tab på dine investeringsbeviser i investeringsselskaber til følgende: Aktiebaserede ABL § 19 B Obligationsbaserede ABL § 19 C Gevinst Tab Gevinst Tab [finans1] 2020, bilag 7 679.537 kr. 84.842 kr. 2.109.982 kr. 264.130 kr. [finans1] 2021, bilag 8 1.047.426 kr. 0 kr. 4.524.648 kr. 0 kr. I alt 2020 3.802.898 -1.142.621 28.053.575 -4.893.322 Aktier og beviser i investeringsselskaber, der er aktiebaserede, beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 19 B. Aktiebaserede investeringsselskaber er investeringsselskaber, der over for told- og skatteforvaltningen har meddelt, at investeringsselskabet er aktiebaseret. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 19 B, stk. 2. Aktier og beviser i investeringsselskaber, der er obligationsbaserede, beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 19 C. Et investeringsselskab er obligationsbaseret, medmindre investeringsselskabet over for told- og skatteforvaltningen, har oplyst at investeringsselskabet er aktiebaseret. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 19 C, stk. 2 og § 19 B, stk. 2. (…) Gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. Lagerprincippet betyder, at for hvert indkomstår opgøres gevinst og tab som forskellen mellem kursværdien ved begyndelsen af indkomståret og kursværdien ved udgangen af indkomståret. Vi medregner dermed årets kursstigninger og kurstab. Hvis aktierne/beviserne er købt i løbet af året, anvendes købesummen i stedet for kursværdien ved begyndelsen af indkomståret. Hvis aktierne/beviserne er solgt i året, anvendes salgssummen i stedet for kursværdien ved udgangen af indkomståret. Flytning af værdipapirer fra et åbent depot til et depot omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A anses for afståelse. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 32. Som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet, dvs. flytningen foretages. Transaktionslisten i årsrapporten fra [finans1] indeholder kun transaktioner for årets sidste kvartal. Vi er derfor i de tilfælde, hvor køb og salg er sket i årets første 9 måneder, ikke i besiddelse af anskaffelses- eller afståelsessummen. Vi har ved ansættelse af anskaffelses- eller afståelsessummen i disse tilfælde lagt rapportens beregnede ”net return” eller ”average cost” til grund. Ved flytning til pensionsordningen er værdien, der af årsrapporten fremgår som ”Investments Withdrawals”, anset som afståelsessum. Hvilke oplysninger, der er lagt til grund for avanceopgørelsen, fremgår af bilag 7 og 8. For at få fradrag for tab på dine investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 B og § 19 C, skulle du have oplyst os om dine køb af investeringsbeviser forud for din indtræden i fuld dansk skattepligt samt dine efterfølgende køb af investeringsbeviser i indkomstårene 2017-2021. Det skulle du have gjort inden udløbet af oplysningsfristen for dit første indkomstår som fuldt skattepligtig til Danmark. For efterfølgende køb skal du oplyse herom inden udløbet af oplysningsfristen for anskaffelsesåret. De oplysninger, som vi skal have er: aktiernes/bevisernes identitet – navn, fondskode (ISIN) mv. antal købstidspunktet kurs købesummen Du har ikke oplyst os om dine køb af investeringsbeviser forud for din indtræden i fuld dansk skattepligt. Du har heller ikke oplyst om efterfølgende køb af investeringsbeviser i indkomstårene 2017-2021. Tabene på henholdsvis -84.842 kr. og -264.130 kr. i 2020, opgjort i bilag 7 og 8, er derfor ikke fradragsberettigede. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 19 D. Vedrørende værdipapirerne [værdipapir4] USD-I DIS, [værdipapir5] EUR – CAP og [værdipapir6] USD – CAP mangler vi oplysninger om enten anskaffelses- eller afståelsessummen i 2020. Det fremgår af rapporten, at årets beregnede ”net return” er negativt. Da tab ikke er fradragsberettiget, har vi ikke beregnet disse tab. Vi beskatter gevinst af beviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 B som aktieindkomst og beviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 C som kapitalindkomst. Det står i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5 og § 4a, stk. 1, nr. 4. Du har ikke oplyst den årlige værdiregulering og har ikke oplyst gevinst eller tab ved salg. Du ejer værdipapirdepotet i lige sameje med din ægtefælle. Vi forhøjer derfor din aktieindkomst med 339.769 kr. i 2020 og 523.713 kr. i 2021. Vi forhøjer din kapitalindkomst med 1.054.991 kr. i 2020 og 2.262.324 kr. i 2021. Den tidligere skønsmæssigt ansatte anden udenlandske kapitalindkomst nedsættes med 1.825 kr. til 0 kr. i 2020. 2.4.3. Aktier Det fremgår af de modtagne oplysninger, at du ejer aktier i [virksomhed2]. Aktierne er overført til § 53 A ordning i 2021 og anses i den forbindelse for afstået. Det fremgår at aktieavancebeskatningslovens § 32. Vi har opgjort gevinst ved afståelse af aktier til følgende: Værdi ved overførsel ”Investments Withdrawals” 728.650 kr. Anskaffelsessum – ”Average cost” 265,90 x 1.300 stk. 345.670 kr. Gevinst 382.980 kr. Gevinst ved salg af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er skattepligtig. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 1 og § 12. Vi medregner gevinst på aktier i det år, hvor gevinsten opstår. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1. Gevinst og tab opgørelse som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2. Gevinsten beskatter vi som aktieindkomst. Det står i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4. Du har ikke oplyst din gevinst ved afståelse af aktierne på din årsopgørelse. Da aktierne er ejet i lige sameje med din ægtefælle, beskattes du af halvdelen af gevinsten. Vi forhøjer din aktieindkomst med 191.490 kr. 2.4.4. Løbende afkast – udbytter af investeringsbeviser Det fremgår af de modtagne oplysninger, at du har modtaget følgende udbytter af investeringsbeviser i 2020. Rapporterne indeholder ikke oplysninger om betalt udenlandsk udbytteskat. Dato ISIN Navn Tekst Antal Udbytte Valuta Udbytte DKK 17-12-2020 LU[...] [værdipapir7]- DIS Dividend 14098,867 84,59 USD 515,55 18-12-2020 US[...] [værdipapir8] Dev DIS Dividend 345 139,82 USD 852,16 1.367,71 Du er skattepligtig af udbytterne. Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Udbytte fra investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 C beskattes som kapitalindkomst. Det står i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og § 4a, stk. 1, nr. 1. Du har ikke oplyst om udbytte af ovennævnte investeringsbeviser på din årsopgørelse for 2020. Da investeringsbeviserne er ejet i lige sameje med din ægtefælle, beskattes du af halvdelen af udbyttet. For indkomståret 2020 forhøjer vi derfor din kapitalindkomst med 684 kr. Det tidligere skønsmæssigt ansatte udenlandske udbytte, der er kapitalindkomst nedsættes med 6.379 kr. til 0 kr. i 2020. 3. Udbytte af investeringsbeviser i dansk depot 3.1. De faktiske forhold Det fremgår af indberetninger fra [finans1] Danmark, at du har modtaget udbytter af et udenlandsk investeringsbevis i dansk depot i 2020. Indkomsten er ikke medtaget på din årsopgørelse for 2020. Der er tale om fem udlodninger på i alt 1.146 kr. fra investeringsselskabet [værdipapir9] (ISIN:[...]) Der er tale om obligationsbaserede investeringsbeviser. Investeringsselskabet er hjemmehørende i USA, og der er indeholdt en samlet udbytteskat til USA på 169 kr. (…) 3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Du er skattepligtig af det modtagne udbytte af udenlandske investeringsbeviser i dansk depot. Dette følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Udbytte fra obligationsbaserede investeringsbeviser beskattes som kapitalindkomst. Det står i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 sammenholdt med § 4a, stk. 1, nr. 1. Du har ikke oplyst om udbytte af ovennævnte investeringsbeviser på din årsopgørelse for 2020. For indkomståret 2020 forhøjer vi derfor din kapitalindkomst med 1.146 kr. Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA artikel 10, kan udbytter, som betales af et selskab i USA, beskattes i Danmark. Udbyttet kan også beskattes i USA, men skatten, der pålægges, må ikke overstige 15 %. Vi godkender et nedslag for betalt udenlandsk skat med 169 kr. Det står i artikel 23, stk. 3 litra a og b.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 12. januar 2024 udtalt følgende: ”Klager fremfører som subsidiær påstand, at hvis [fond1] ikke vurderes at være effektivt og definitivt udskilt fra [klager]s formuesfære, så skal [fond1] anses for et selvstændigt skattesubjekt omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Påstanden er ikke yderligere begrundet. Af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, der er indsat ved lov nr. 1723 af 27. december 2018, fremgår, at fonde, truster og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, er skattepligtige i henhold til fondsbeskatningsloven, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden, trusten eller den selvejende institution eventuelt er indregistreret. En trust, der efter udenlandske regler må anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, men som efter danske regler ikke anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, omfattes endvidere af bestemmelsen, hvis trusten ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde været et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, jf. 1. pkt. 1 og 3 pkt. gælder dog ikke, hvis trustens indkomst beskattes efter ligningslovens § 16 K, hvis der er betalt indskudsafgift af kapitalen efter § 3 A, eller hvis der er betalt båndlæggelsesafgift efter § 3 C. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. januar 2019 med virkning fra og med den 3. oktober 2018, jf. § 3, stk. 2. Ved vurderingen af, hvorvidt trusten er skattepligtig i henhold til fondsbeskatningsloven, er det afgørende, om trusten kan anses at have ledelsens sæde her i landet. Afgørelsen heraf beror på en konkret vurdering af sagens faktiske forhold. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget efter LFF 2018-10-03 nr. 27, fremgår bl.a.: ”(…) For at en trust har ledelsens sæde her i landet, er det afgørende, at den daglige ledelse af trusten sker her i landet. Vurderingen af, om en trust må anses for at have ledelsens sæde her i landet, svarer til den vurdering, der generelt foretages i forhold til selskaber og fonde. Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror herefter på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på den daglige ledelse af selskabet. Et selskab vil derfor ofte blive anset for at have ledelsens sæde i Danmark, når direktionen har sæde her, eller når selskabets hovedsæde er beliggende her i landet. I det omfang bestyrelsen forestår den reelle daglige ledelse af selskabet, er stedet for bestyrelsens sæde af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet har ledelsens sæde i Danmark. Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden reelt forestår den daglige ledelse af selskabet, eller i tilfælde hvor beslutningerne er truffet forud for den formelle afholdelse af bestyrelsesmøde. Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. (…). En trust har ikke på samme måde en ledelse, og den vil derfor ofte blive anset for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, hvis trustens administrator (trustee) har sæde her i landet. Det betyder eksempelvis, at hvis en administrator har kontor i Danmark og her træffer beslutninger om trustens ledelse, vil dette sted udgøre ledelsens sæde. Ligeledes kan en konkret vurdering føre til, at administrators bopæl i Danmark udgør ledelsens sæde.” Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a. ”(…) Hvorvidt trusten har ledelsens sæde i Danmark, skal vurderes efter de tilsvarende regler om ledelsens sæde for selskaber og fonde. Efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, skal der ved afgørelsen af, om en fonds ledelse har sæde her i landet, først og fremmest lægges vægt på, om beslutninger forbundet med den daglige ledelse træffes fra Danmark Hvorvidt ledelsen har sæde her i landet med, hvor og hvem der tager beslutningerne i fonden eller den selvejende institution. Fonden eller den selvejende institution vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark. Hvorvidt ledelsen har sæde her i landet er en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med, hvor og hvem der tager beslutningerne i fonden eller den selvejende institution. Fonden eller den selvejende institution vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når fondens administrator har kontor eller er bosiddende her i landet. Tilsvarende vil en trust ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, hvis trustens administrator har kontor eller er bosiddende her i landet. Trusten er oprettet i 1994, hvorfor vurderingen af ligningslovens § 16 K, samt § 3 A og 3 C ikke er nødvendig. I nærværende sag har [klager] fuldmagt til at flytte midlerne fra en specifik bankkonto i trusten (Legal Opinion, punkt 9.12.). [klager] har ikke fuldmagt til at udbetale penge fra trusten. Dette bekræftes af [klager] i brev af 10. august 2020, som svar på forslag til afgørelse om [fond1], hvor det ligeledes fremgår at [fond1] siden registreringen i 1994 har været styret og administreret i [Liechtenstein]. [klager] skriver, at der ikke kan herske tvivl om, at trusten har sit hovedsæde i [Liechtenstein]. Den daglige ledelse foregår i [Liechtenstein], idet trustee har kontor og er bosiddende i [Liechtenstein] og derfra vurderer, hvordan midlerne skal uddeles, og hvordan de fortsat skal investeres. At [klager] har en sådan indflydelse på trusten, at midlerne ikke anses for effektivt udskilt, ændrer ikke på, at den daglige ledelse ikke sker i Danmark. Dette stemmer overens med vurderingen af ledelsens sæde i SKM2020.9.SR. Det fremgår af klagen, at afgørelsen bestrides i sin helhed. Skattestyrelsen bemærker, at klagen ikke er begrundet i forhold til afgørelsens punkt 2 og 3, der ikke er forbundet til [fond1].” Skattestyrelsen har den 24. januar 2024 fremsendt skatterapport vedrørende de af klageren personligt ejede indeståender i [finans1] i 2020 og udtalt følgende omkring ændringen af beskatningen af klageren på baggrund af de nye oplysninger: ”Klager har i sin mail til Skattestyrelen den 10. januar 2024 vedhæftet en 14 siders skatterapport for 2020 udarbejdet af [finans1] vedrørende klager og ægtefællens fælleskonto. Skatterapporten indeholder oplysninger om negative renter, udbytte, kildeskat og køb og salg af værdipapirer i 2020. Oplysninger der ikke var indeholdt i årsrapporten, der er lagt til grund for Skattestyrelsens afgørelse. Vi har indarbejdet de nye oplysninger i avanceopgørelsen for 2020 og har udarbejdet en udbytteopgørelse for 2020. De nye oplysninger er markeret med grøn. Oplysningerne giver følgende ændringer i forhold til vores afgørelse af 23. november 2023. Vores afgørelse Ny opgørelse Renteudgifter/negative renter (kapitalindkomst) 0 kr. -394 kr. Nedslag for betalt udenlandsk udbytteskat af obligationsbaserede investeringsbeviser 0 kr. 64 kr. Udbytte af danske aktier i udenlandsk depot (aktieindkomst) 0 kr. 5.590 kr. Gevinst på udenlandske aktier/beviser i obligationsbaserede investeringsselskaber (kapitalindkomst) 1.054.991 kr. 1.098.496 kr. Bemærkninger til de enkelte punkter: Renteudgifter/negative renter Det fremgår af skatterapportens side 8, at der er betalt renter af løbende konto i Euro og US Dollar. De betalte renter udgør i alt 878,08 kr. Betalte renter er fradragsberettigede. Det følger af statsskattelovens § 6e og ligningslovens § 5, stk. 1. Renteudgifter fratrækkes i kapitalindkomsten. Det fremgår af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1. Da kontoen er delt med ægtefællen, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der kan godkendes fradrag med 394 kr. Betalt udenlandsk udbytteskat af obligationsbaserede investeringsbeviser Det fremgår af skatterapportens side 14, at der er betalt kildeskat af udbyttet fra [værdipapir8] Dev DIS (US[...]). Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 10, stk. 2, litra b, at kildelandet kan beskatte udbytte med op til 15 %. Den betalte kildeskat udgør et større beløb. Ifølge årsrapporten og vores afgørelse af 23. november 2023 har vi opgjort og beskattet udbyttet fra [værdipapir8] Dev DIS med halvdelen af 852,16 kr. = 426 kr. Det er skattestyrelsens opfattelse, at der i henhold til DBOens artikel 23, stk. 3, litra a, kan godkendes nedslag for betalt udenlandsk udbytteskat med 15 % af 426 kr., i alt 64 kr. Udbytte af danske aktier Det fremgår af skatterapportens side 14, at der er modtaget udbytte af aktier i [virksomhed2] (DK[...]). Udbyttet udgør i alt 11.180 kr. Der er betalt en kildeskat af udbyttet på 27 %. Udbytterne er skattepligtige og beskattes som aktieindkomst. Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1. Da depotet er delt med ægtefællen, er det Skattestyrelsens opfattelse, at klagers aktieindkomst skal forhøjes med 5.590 kr. Den indeholdte udbytteskat på 27 % godskrives ved skatteberegningen. Gevinst på udenlandske aktier/beviser i obligationsbaserede investeringsselskaber Skatterapportens side 8-13 indeholder oplysninger om køb og salg af investeringsbeviser, hvor der har været salg i 2020. Rapporten opgør gevinst/tab efter gennemsnitsmetoden, hvilket er forkert, da der er tale om investeringsbeviser i aktie- og obligationsbaserede investeringsselskaber. Skatterapporten indeholder detaljerede oplysninger om køb og salg i hele 2020, hvor årsrapporten kun indeholdte transaktionsliste for årets sidste kvartal. Vi har på baggrund af de nye oplysninger udarbejdet en ny avanceopgørelse for aktie- og obligationsbaserede investeringsbeviser. Opgørelsen er medsendes med titlen ”Nye beregninger”. De nye oplysninger betyder, at der kan opgøres et yderligere tab. Det er dog fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at de opgjorte yderligere tab på aktie- og obligationsbaserede investeringsbeviser ikke kan fratrækkes, da vi ikke har modtaget rettidig om køb og/eller beholdning ved tilflytning. Vedrørende det obligationsbaserede investeringsbevis [værdipapir10] CAP (GB[...]) har vi på baggrund af de nye oplysninger opgjort en yderligere gevinst. Gevinsten er i vores afgørelse opgjort til 79.877 kr. Ifølge de nye oplysninger udgør gevinsten 148.888 kr. Da depotet er delt med ægtefællen, er det Skattestyrelsens opfattelse, at klagers kapitalindkomst skal forhøjes med 34.505 kr. (…)” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelser af klagerens aktieindkomst og kapitalindkomst i indkomstårene 2020 og 2021 nedsættes til 0 kr. Til støtte for påstanden er bl.a. ligesom i sag nr. [sag1] anført: ”Til støtte for den principielle påstand gøres det overordnet gældende, at [fond1] ikke er en skattemæssig transparenthed – blandt under henvisning til anbringenderne fremført tidligere. Herudover gøres det gældende, at såfremt der ikke måtte være sket en effektiv og definitiv udskilt fra [klager]s formuesfære, hvorfor [fond1] er skattemæssigt transparent for [klager], følger det af Fondsbeskatningsloven § 1, stk. 1, nr. 4, at [fond1] skal anses for et selvstændigt skattemæssigst subjekt, og der således ikke skal ske beskatning for [klager]. Der henvises i øvrigt til SKM2021.124.SR samt SKM2021.270.SR, hvoraf det fremgår, at en skatteyder med tilknytning til en udenlandsk trust, der flytter til Danmark, ikke skal beskattes personligt af indtægterne i trusten uagtet, at trusten efter dansk skatteret må anses for transparent i forhold til skatteyderen.” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant er ikke fremkommet med bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 12. januar 2024 eller Skattestyrelsens supplerende indlæg af 24 januar 2024. Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har på møde med sagsbehandleren fra Skatteankestyrelsen den 23. november 2023 som yderligere anbringender til støtte for klagen anført, at Skattestyrelsen burde have indhentet oplysning om de kildeskatter, der er pålagt udbytter m.v., så der kunne beregnes lempelse på denne baggrund. Da dette ikke er gjort, er afgørelsen ugyldig. Klagerens repræsentant har ligeledes anført, at hvis klageren afskæres fra at udnytte tabene på investeringsbeviserne, vil han løbende blive beskattet af kursstigninger på investeringsbeviserne uden at kunne modregne de løbende kurstab. Han vil derfor blive bruttobeskattet af værdistigningerne. Slutteligt har repræsentanten til mødet anført, at da Skattestyrelsen i forbindelse med ansættelsen af klagerens indkomst i tidligere indkomstår har fået oplysningerne om erhvervelserne tilsendt, har Skattestyrelsen de nødvendige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse, hvorfor der ikke længere er grundlag for at afskære tabsfradrag. Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ” Sagen vedrører, hvorvidt Skattestyrelsen kan nægte klageren fradrag af tab på investeringsbeviser og aktier, hvis der ikke er sket oplysning om erhvervelsen af aktierne og investeringsbeviserne inden for selvangivelsesfristen og om officialprincippet indebærer, at Skattestyrelsen har pligt til at indhente oplysning om indeholdte kildeskatter i kildelandene, hvorfra klageren har erhvervet udbytter. Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, der skærper skattestyrelsens afgørelse af 23. november 2023 vedrørende klagerens aktieindkomst og kapitalindkomst for indkomståret 2020, og stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår klagerens aktieindkomst og kapitalindkomst for indkomståret 2021. (…) Landsskatteretten har ved afgørelse af 27. maj 2024 fundet, at klagerens udenlandske fond ikke kan siges at udgøre et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret i indkomstårene 2017-2019, hvorfor klagerens afkast erhvervet gennem fonden beskattes hos klageren. I samme afgørelse fandt Landsskatteretten at fonden ikke kan anses for at have ledelsens sæde i Danmark, og fonden er derfor ikke omfattet af dansk skattepligt efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Idet der ikke er fremlagt oplysninger om, at fondens faktiske eller retlige forhold har ændret sig i årene 2020 og 2021, lægges det herefter til grund, at fondens indkomst skal anses for erhvervet af klageren, jf. statsskattelovens § 4. Det følger af aktieavancebeskatningslovens §§ 14, stk. 1, og 19 D, stk. 1, at fradragsretten for børsnoterede aktier og investeringsbeviser er betinget af, at der er givet oplysning til Skattestyrelsen om værdipapirernes identitet, antal, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, jf. skattekontrollovens § 13. For aktier og investe- ringsbeviser erhvervet forud for indtræden i fuld dansk skattepligt, gælder der krav om indsendelse af oplysninger om aktierne samt investeringsbeviserne inden for selvangivelsesfristen i tilflytningsåret, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 14, stk. 3, og 19 D, stk. 3. Skattestyrelsen fastholder, at der ikke er indgivet rettidig oplysning om erhvervelsen af aktierne eller investeringsbeviserne inden for selvangivelsesfristen, hverken i forbindelse med klagerens tilflytning til Danmark i 2017, eller ved senere erhvervelser af aktier eller investeringsbeviser. Da der ikke er indgivet oplysninger om erhvervelse af aktierne eller investeringsbeviserne rettidigt, kan klageren ikke fradrage tabene fra investeringsbeviserne eller aktierne, jf. aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, smat § 14, stk. 3. Når fradragsretten er tabt, er der ikke hjemmel til at den kan generhverves. For så vidt angår klagerens argument om Skattestyren manglende indhentning af oplysninger, så fastholder Skattestyrelsen at lempelse af dobbeltbeskatning beror på oplysninger, som skatteyder er nærmest til at indhente, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse ikke kan anses for ugyldig. For så vidt angår den talmæssige opgørelse så tiltræder Skattestyrelsen den af Skatteankestyrelsen udarbejdede opgørelse, der forhøjer klagerens aktieindkomst i 2020 til 4.261.381 kr. og klagerens kapitalindkomst til 29.225.248 kr. Skattestyrelsen bemærker, at den talmæssige opgørelse udarbejdet efter indsendelse af skatterapport for indkomståret 2020 ikke er anfægtet af klageren.” Landsskatterettens afgørelse Sagen handler om, hvorvidt Skattestyrelsen kan nægte fradrag af tab på investeringsbeviser og aktier, hvis ikke der er sket oplysning om erhvervelsen af aktierne og investeringsbeviser inden for selvangivelsesfristen og om officialprincippet indebærer, at Skattestyrelsen har pligt til at indhente oplysning om indeholdte kildeskatter i kildelandene, hvorfra klageren har erhvervet udbytter. Retsgrundlaget Aktieavancebeskatningslovens § 12 har følgende ordlyd: ”Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.” Aktieavancebeskatningslovens § 13 har følgende ordlyd: ”Tab ved afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges ejertid har været optaget til handel på et reguleret marked. Tab på sådanne aktier behandles i stedet efter § 13 A.” Aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1, 1. pkt., har følgende ordlyd: ”Tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, jf. dog nærværende lovs § 14. ” Aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, og 3, har følgende ordlyd: ”Fradrag efter § 13 A er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen efter skattekontrollovens § 4, stk. 1, 1. pkt., for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, eller hvor båndlæggelsen af aktier båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne med angivelse af aktiernes identitet, antallet, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen. (…) Stk. 3. For aktier erhvervet forud for indtræden af skattepligt her til landet anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis den skattepligtige har indsendt oplysninger til told- og skatteforvaltningen om beholdningen af aktier ved indtræden af skattepligt her til landet. Oplysningerne efter 1. pkt. skal være indsendt til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor skattepligt her til landet indtræder. For aktier, der indgår i en beholdningsoversigt, jf. § 39 A, anses betingelsen i stk. 1 ligeledes for opfyldt.” Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, har følgende ordlyd: ”Ved et investeringsselskab forstås: 1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1. 2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.” Aktieavancebeskatningslovens § 19 B, stk. 1 og 2, 1. pkt., har følgende ordlyd: ”§ 19 B. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er aktiebaseret, jf. stk. 2-6, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 2. Ved et aktiebaseret investeringsselskab forstås et investeringsselskab, der over for told- og skatteforvaltningen har meddelt, at investeringsselskabet er aktiebaseret. (…)” Aktieavancebeskatningsloven § 19 C, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: ”Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er obligationsbaseret, jf. stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 2. Et investeringsselskab er obligationsbaseret, medmindre investeringsselskabet opfylder betingelserne i § 19 B, stk. 2.” Aktieavancebeskatningslovens § 19 D, stk. 1 og 3, har følgende ordlyd: ”Fradrag efter §§ 19 B eller 19 C er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne eller investeringsbeviserne m.v. med angivelse af deres identitet, antal, kurs, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum. (…) Stk. 3. For aktier og investeringsbeviser m.v. erhvervet forud for indtræden af skattepligt her til landet anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis den skattepligtige har indsendt oplysninger til told- og skatteforvaltningen om beholdningen af aktier og investeringsbeviser m.v. ved indtræden af skattepligt her til landet. Oplysningerne efter 1. pkt. skal være afgivet til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor skattepligt her til landet indtræder.” Ifølge lovbekendtgørelse nr. 1148 af 29. august 2016 havde aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 1. pkt. følgende ordlyd i 2020: ”Den skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier, investeringsbeviser m.v. omfattet af §§ 19 A, 19 B eller 19 C.” Af skattekontrollovens §§ 10 og 11 fremgår det: ”§ 10. Fysiske personer, der modtager en årsopgørelse efter regler udstedt i medfør af § 8, stk. 1, skal give told- og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 senest den 1. maj i året efter indkomstårets udløb, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Følgende personer skal senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb give told- og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2: 1) Personer, som modtager en årsopgørelse, men som ifølge lovgivningen forudsættes at indgive et oplysningsskema, jf. § 8, stk. 1, nr. 2. 2) Personer, som modtager en servicemeddelelse, jf. § 8, stk. 2. 3) Personer, som giver told- og skatteforvaltningen meddelelse som nævnt i § 8, stk. 3. § 11. Fysiske personer, som er omfattet af § 5, skal give told- og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb.” Statsskattelovens § 4, litra e har følgende ordlyd: ”Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.: (…) e. af Rente eller Udbytte af alle Slags Obligationer, Aktier og andre inden- eller udenlandske Pengeeffekter, saa og af udestaaende Fordringer og af Kapitaler, udlaante her i Landet eller i Udlandet, med eller uden Pant, mod eller uden Forskrivning. Som Udbytte af Aktier og Andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende Selskab er udbetalt Aktionærer eller Andelshavere som en Del af det af Selskabet i sidste eller i tidligere Regnskabsaar indtjente Overskud, hvad enten Udbetalingen finder Sted som Dividende, som Udlodning ved Selskabets Likvidation eller lignende eller ved Udstedelse af Friaktier. Friaktier, der tildeles et Selskabs Aktionærer, bliver at henregne til Modtagerens Indkomst med et Beløb, svarende til deres Paalydende, og i Tilfælde, hvor Aktier udstedes mod Vederlag, som dog er mindre end deres Paalydende, skal et Beløb, svarende til Forskellen mellem Tegningskursen og Aktiernes Paalydende, ligeledes medregnes til Modtagerens skattepligtige Indkomst.” Ligningslovens § 5, stk. 1, har følgende ordlyd: ”Renteudgifter fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8.” Ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 har følgende ordlyd: ”§ 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Til udbytte henregnes: 1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.” Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5 b, har følgende ordlyd: ”Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af (…) 5b) beløb, der er modtaget fra et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab, en forvalter af alternative investeringsfonde, en finansiel rådgiver eller en investeringsrådgiver, som følge af at det pågældende pengeinstitut m.v. har modtaget gebyrer, provisioner eller andre pengeydelser fra et investeringsinstitut, og som vedrører investering i en aktie eller et investeringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 C eller 22,” Personskattelovens § 4 a, stk. 1 nr. 1 har følgende ordlyd: ”Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af: 1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a, eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 C,” Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, har følgende ordlyd: ”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.” Bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold § 1, stk. 1, nr. 2 og § 2, stk. 1, nr. 4 har følgende ordlyd: ”§ 1. Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal Skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dog gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., i følgende tilfælde: 1) Når den skattepligtige ikke har enkle økonomiske forhold, jf. § 2. (…) § 2. En skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige 1) ikke modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema, (…)” Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten har ved afgørelse af 27. maj 2024 fundet, at [fond1] i forhold til dansk ret ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men en transparent enhed i forhold til klageren, hvorfor afkast m.v. erhvervet igennem fonden beskattes hos klageren i årene 2017-2019. Landsskatteretten har ved samme afgørelse også afvist, at [fond1] har ledelsens sæde i Danmark og derfor er omfattet af dansk skattepligt efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Der foreligger ikke omstændigheder, der giver anledning til at foretage en fornyet vurdering af fondens skatteretsevne i årene 2020 og 2021. Det lægges herefter til grund, at formuen i [fond1] også i årene 2020 og 2021 skattemæssigt anses for tilhørende klageren, og fondens indkomst skal derfor i skattemæssig henseende anses for erhvervet af klageren, jf. statsskattelovens § 4. Ifølge aktieavancebeskatningslovens §§ 14, stk. 1 og 19 D, stk. 1, er fradragsretten for børsnoterede aktier og investeringsbeviser betinget af, at der er givet oplysning til Skattestyrelsen om værdipapirernes identitet, antal, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum inden for selvangivelsesfristen i skattekontrollovens § 10, stk. 2, § 11, jf. § 13. For aktier og investeringsbeviser erhvervet forud for indtræden i fuld dansk skattepligt, gælder der krav om indsendelse af oplysninger om aktierne samt investeringsbeviserne inden for selvangivelsesfristen i tilflytningsåret, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 14, stk. 3 og 19 D, stk. 3, jf. skattekontrollovens §§ 11 og 13. Efter Skattestyrelsens opgørelse af klagerens kapitalgevinster på investeringsbeviser efter lagerprincippet har klageren haft et tab på 6.384.915 kr. i 2020 og 2.970.374 kr. i 2021. Klager har ydermere i 2020 realiseret et tab ved afhændelse af aktier på 123.870 kr. Det er ikke godtgjort over for Landsskatteretten, at der er indgivet rettidig oplysning om erhvervelse af aktierne eller investeringsbeviserne inden for selvangivelsesfristen i skattekontrolloven, hverken i forbindelse med tilflytning til Danmark i 2017 eller ved senere erhvervelser af aktier eller investeringsbeviser. Klageren kan derfor ikke fradrage tabene fra investeringsbeviserne eller aktierne, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 14, stk. 1 og 3 samt 19 D, stk. 1 og 3. Det gør i denne forbindelse ikke en forskel, at Skattestyrelsen har modtaget oplysning om erhvervelserne i forudgående indkomstår, da oplysning om erhvervelserne ikke er sket rettidigt. Når først fradragsretten på værdipapirerne er fortabt, er der ikke hjemmel til, at den kan generhverves. Henset til, at alle investeringsbeviser lagerbeskattes i Danmark, jf. aktieavancebeskatningslovens § 27, stk. 7, kan det ikke anses for en utilsigtet virkning ved lovgivningen, at lagerbeskattede investeringsbeviser bruttobeskattes, hvis ikke der er givet rettidig oplysning om deres erhvervelse efter aktieavancebeskatningslovens § 19 D, stk. 1 og 3. Da lempelse af dobbeltbeskatning både efter de for Danmark gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster og efter ligningslovens § 33 er frivillig og i øvrigt beror på oplysninger, som skatteyder er nærmest til at indhente, kan afgørelsen ikke anses ugyldig som følge af, at Skattestyrelsen ikke har indhentet oplysninger om beskatningen i eventuelle kildelande. Landsskatteretten finder herefter ikke anledning til at imødekomme klagerens påstand og stadfæster Skattestyrelsen afgørelse for så vidt angår indkomståret 2021 samt Skattestyrelsens nægtelse af tabsfradrag i 2020. Det fremgår af skatterapport vedrørende klagerens kontonr. [kontonr.10], som klageren ejer i lige sameje med sin kone, at klageren har afholdt yderligere renteudgifter på -788 kr. samt modtaget udbytte af danske aktier i udenlandsk depot på 11.180 kr. Da renter kan fradrages, jf. statsskattelovens § 6, litra e, og ligningslovens § 5, og udbytter er skattepligtige, jf. ligningslovens § 16 A, finder Landsskatteretten i overensstemmelse med Skattestyrelsens udtalelse af 24. januar 2024, at klagerens kapitalindkomst skal nedsættes med rentebetalingen på -394 kr., og klagerens aktieindkomst skal forhøjes med en udbytteudlodning på 5.590 kr. Af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA artikel 10, stk. 2, litra a, fremgår, at udbytter kan beskattes i kildelandet med op til 15 pct. af udbyttets bruttobeløb. Af skatterapporten vedrørende kontonr. [kontonr.10] fremgår, at klageren har modtaget 857,33 kr. i udbytte fra investeringsbeviser i [værdipapir8] Dev Dis (ISIN: US[...]) og har betalt har betalt 257,22 kr. i kildeskat heraf. Bruttoudbyttet har da udgjort 1.114,55 kr. Da kontoen er ejet af klageren og dennes ægtefælle i fællesskab, er klagerens andel af udbyttet 557,28 kr. Da 15 pct. af 557,28 kr. alene er 83,59 kr., kan der alene ydes lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA's artikel 23, stk. 3, litra a, svarende til -83.59 kr. Da investeringsbeviset i [værdipapir8] Dev Dis (ISIN: US[...]) beskattes som et obligationsbaseret investeringsinstitut, jf. ABL § 19 C, nedsættes klageren klagerens kapitalindkomst med -83.59 kr., jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5 b. Af skatterapporten vedrørende klagerens personligt ejede aktiver i [finans1] fremgår, at klageren i løbet af 2020 har foretaget køb og salg af investeringsbeviser i [værdipapir10] CAP. Transaktionerne fremgik ikke af den årsopgørelse, som har ligget til grund for Skattestyrelsen opgørelse af gevinst og på beholdningen af investeringsbeviserne. Skattestyrelsen har på baggrund af de nye oplysninger opgjort en yderligere kapitalgevinst efter lagerprincippet på 34.505 kr. efter lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 C og 23, stk. 7. Opgørelsen kan tiltrædes og er ikke anfægtet af klageren. Klagerens kapitalindkomst forhøjes derfor med yderligere 34.505 kr., jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5 b. Den korte ansættelsesfrist for personer med simple økonomiske forhold finder ikke anvendelse, da klageren har aktiver af betydning for ansættelsen i udlandet, jf. bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 4. Skattestyrelsens forslag til afgørelse blev sendt den 12. oktober 2023. Afgørelsen er blevet truffet den 23. november 2023. Fristen for at fremsende agterskrivelse udløber henholdsvis den 1. maj 2024 og den 1. maj 2025 for indkomstårene 2020 og 2021, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Genoptagelserne af indkomstårene 2020 og 2021 er derfor sket inden for den ordinære genoptagelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Landsskatteretten ændrer på denne baggrund Skattestyrelsen afgørelse således, at klagerens aktieindkomst i 2020 forhøjes med 4.261.381 kr. og klagerens kapitalindkomst i 2020 forhøjes med 29.225.248 kr. For 2021 stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.