Afslag på ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar efter ulæst e-Boks-post

Journalnr. 23-0113430 Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet virksomhedens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioderne 1. og 2. halvår 2019, idet Skattestyrelsen har fundet, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger [klager] (herefter virksomheden) er en enkeltmandsvirksomhed, som havde startdato den 1. juli 1987. Virksomheden er registreret i det Centrale Virksomhedsregister med branchekoden ”889990 Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold i.a.n.”. Virksomheden var i perioden registeret for halvårlig angivelse af moms. [person1] (herefter indehaveren) er tilknyttet virksomheden som fuldt ansvarlig deltager. Skattestyrelsen har den 2. juni 2021 udtaget virksomheden til kontrol. Skattestyrelsen har som følge heraf anmodet indehaveren om at indsende materiale, herunder blandt andet virksomhedens skatteregnskab, bogføring, momsregnskab, kontoudskrifter vedrørende bankkonti, regnskabsbilag og lejekontrakter. Det fremgår af Skattestyrelsens forsendelseslog, at brevet er sendt og leveret til indehaverens personlige e-Boks. Da Skattestyrelsen ikke modtog det efterspurgte materiale, rykkede Skattestyrelsen for oplysningerne ved brev af 2. september 2021. Det fremgår af Skattestyrelsens forsendelseslog, at brevet er sendt og leveret til indehaverens personlige e-Boks. Skattestyrelsen modtog fortsat ikke det efterspurgte materiale, hvorfor Skattestyrelsen rykkede for oplysningerne ved brev af 26. oktober 2021. Det fremgår af Skattestyrelsens forsendelseslog, at brevet er sendt og leveret til indehaverens personlige e-Boks. Skattestyrelsen har herefter ved forslag til afgørelse af 30. november 2021 varslet, at indehaveren skal betale 109.327 kr. tilbage i moms, idet virksomhedens angivne købsmoms ikke anses for at være dokumenteret. Det fremgår af Skattestyrelsens forsendelseslog, at forslaget er leveret til indehaverens personlige e-Boks. Skattestyrelsen har den 10. januar 2022 sendt et fornyet forslag til afgørelse, hvor Skattestyrelsen har fastholdt, at indehaveren skal betale 109.327 kr. tilbage i moms, idet virksomhedens angivne købsmoms ikke anses for at være dokumenteret. Det fremgår af Skattestyrelsens forsendelseslog, at forslaget er leveret til indehaverens personlige e-Boks. Indehaveren har ikke fremsendt bemærkninger til hverken forslag til afgørelse af 30. november 2021 eller det fornyede forslag til afgørelse af 10. januar 2022. Skattestyrelsen har den 1. februar 2022 truffet afgørelse i overensstemmelse med de fremsendte forslag. Det fremgår af Skattestyrelsens forsendelseslog, at afgørelsen er leveret til indehaverens personlige e-Boks. Af Skattestyrelsens afgørelse af 1. februar 2022 fremgår følgende begrundelse for Skattestyrelsens ændring af virksomhedens momstilsvar for perioden 2019: ”… 3. Vedr. din moms for 2019: … 3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Det fremgår af Momsbekendtgørelsens § 82 samt Momslovens § 74, stk. 1 og stk. 4, at momsregistrerede virksomheder skal fremlægge dokumentation på Skattestyrelsens anmodning. Denne dokumentation kan bestå af fakturaer og andre regnskabsbilag. Idet Skattestyrelsen ved brev af 02. juni 2021, ved brev af 02. september 2021 samt ved brev af 26. oktober 2021 har bedt dig indsende materiale til brug for kontrol af din virksomhed, uden at du har reageret på disse henvendelser, anses din købsmoms ikke for at være dokumenteret, og kan derfor ikke refunderes. Skattestyrelsen opkræver derfor din købsmoms for 2019 på 109.327,00 kr. …” Virksomhedens repræsentant har den 18. juli 2023 anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af virksomhedens afgiftstilsvar for perioderne 1. og 2. halvår 2019. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ved afgørelse af 14. november 2023 ikke imødekommet virksomhedens anmodning om genoptagelse af virksomhedens afgiftstilsvar for perioderne 1. og 2. halvår 2019, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Vi kan ikke ændre momsen, fordi I har bedt os om at ændre den mere end tre år ef­ter det tidspunkt, hvor I skulle angive den, og fordi betingelserne for at fravige 3-årsfristen ikke er opfyldt. Der er hverken er tale om underkendelse af praksis eller om konsekvensændringer, og I har ikke oplyst os om særlige omstændigheder, der opfylder kravene for, at vi kan ændre momsen, selv om fristen er udløbet. Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at Skattestyrelsens afgørelse af 1. februar 2022 er sendt via digital post. Afgørelsen anses for modtaget den 1. februar 2022, uanset om eller hvornår modtager gør sig bekendt med indholdet. Se lov om Digital Post fra offentlige afsendere § 10. Det er således Skattestyrelsen vurdering, at det ikke udgør en sådan særlig omstæn­dighed, at [indehaveren] ikke har skaffet sig adgang til, eller kender til, virksomhedens digitale postkasse. Det er borgerens eller virksomhedens eget ansvar at holde øje med, om der er ny post til vedkommende i postløsningen. Skattestyrelsen er ikke forpligtet til at undersøge, hvorfor en borger ikke har reage­ret på en meddelelse sendt via Offentlig Digital Post, før de sender borgeren en ryk­ker (eller anden henvendelse) via Offentlig Digital Post. Det er derfor vores opfattelse, at I senest den 1. februar 2022 burde have opnået kundskab om momsfordringen, hvorfor reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, skal regnes herfra. Anmodningen om genoptagelse, der er modtaget af Skattestyrelsen den 18. juli 2023, er således indgivet efter udløbet af reaktionsfri­sten. Der vurderes ikke at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation fra denne frist. Skattestyrelsen bemærker afslutningsvist, at afgørelsen af 1. februar 2022 ikke er påklaget. Jeres indsendte bemærkninger af 9. november 2023 giver ikke anledning til at æn­dre vores opfattelse. Vi har i vores vurdering lagt vægt på, at det er [indehaverens] eget ansvar at holde øje med, om der er ny post til vedkommende i postløsningen. Det fremgår af vores systemer, at samtlige breve er sendt via digital post til [indehaverens] egen personlige digitale postkasse. Der henvises herved til lov om Digital Post og Den juridiske vejledning afsnit A.A.7.6. Vi har videre lagt vægt på det forhold, at Skatteforvaltningen skal henvende sig til skatteyderen, uanset om Skatteforvaltningen har kendskab til, at skatteyderen i tidli­gere korrespondance med Skatteforvaltningen har været repræsenteret af en rådgi­ver, idet der ikke foreligger oplysninger om, at rådgiver aktuelt repræsenterer skat­teyderen i forbindelse med en kontrolsag. Se Den juridiske vejledning A.A.7.4.2.2 Dokumentation for partsrepræsentation. Afslutningsvist lægger vi vægt på, at de skønsmæssige momsansættelser er foreta­get ud fra de oplysninger, Skattestyrelsen var i besiddelse af på daværende tids­punkt. Det bemærkes hertil, at I ikke har oplyst os om særlige omstændigheder, der opfylder kravene for, at vi kan ændre momsen, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. I opfylder derfor ikke betingelserne for at få ændret momsen for 1. og 2. halvår 2019. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 4. januar 2024 udtalt, at Skattestyrelsen ingen bemærkninger har til klagen. Virksomhedens opfattelse Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at anmodningen om genoptagelse af virksomhedens afgiftstilsvar for perioderne 1. og 2. halvår 2019 skal imødekommes. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… Skattestyrelsen/ sagsbehandler [navn undladt] har den 14/11 truffet en afgørelse om, at vi ikke kan ændre den af Skat ændrede momsangivelse vedr. 2019. De originale momsangivelser er vedlagt her. De ændres af Skat i 2022. Samtidig ændrer Skat ligeledes årsopgørelsen for 2019 som en følge af de ændrede momsangivelser. Denne sag ligger i øjeblikket til behandling i Skatterankestyrelsen. Derfor anker vi også denne afgørelse, da der er sammenhæng mellem de to sager. Kort resume af sagen: Skat anmoder i 2021 dokumentation for de angivne momsangivelser for 2019. Denne anmodning sendes via Virksomhedens E-boks ligesom alle de øvrige dokumenter i denne sag. Modtager/ [indehaveren] har dog ikke en Eboks til sit erhverv. Han ser derfor ikke disse anmodninger. Skat træffer derfor en afgørelse på sagerne uden at indehaver er vidende om, at der føres en sag mod ham. Indehaver bliver først klar over det, da jeg informerer ham om det. Jeg modtager en anmodning fra Skat i juli 2023, hvor de sender en kopi af afgørelserne. Jeg henvender mig omgående til Skat og vedlægger den fornødne dokumentation for de foretagne momsangivelser. Men Skat afviser sagen, da de mener, dokumentationen er indkommet for sent. Ifølge de gældende regler er dette korrekt, men set i lyset af, at indehaver ikke er vidende om sagen, burde man kunne genoptage sagen. Det fremgår af sagsbehandlerens kommentarer på side 3 af 6 midtpå, hvor hun skriver ”… De særlige omstændigheder, som kan begrunde, at vi genoptager sagen, skal være begivenheder eller forhold, som I eller rådgiverne ikke har haft indflydelse på. Det kan f.eks være hvis vi har begået grove fejl, da vi fastsatte momsen”. Jeg vedlægger som dokumentation momsangivelserne fra 2016-2022. Disse momsangivelser er Skat i besiddelse af ligesom de var i besiddelse af de først indberettede momsangivelser. Skat var derfor vidende om, at de ved at fjerne den korrekt angivne moms begik en stor fejl. Dette burde alene medføre en genoptagelse. Det er indehavers ansvar at få oprettet en E-boks til sit erhverv. Det anerkender vi. Men da det ikke er sket, er man nødt til at se på sagen ud fra disse omstændigheder. Jeg anmoder derfor Skatteankestyrelsen om at genoptage sagen. Det er jo åbenlyse fejl, der er i Skats momsansættelse for 2019, ligesom den afledede skatteansættelse for årsopgørelsen (nr 2) er himmelråbende forkert. …” Videre har repræsentanten anført, at repræsentanten har været rådgiver for indehaveren i adskillige år, hvilket Skattestyrelsen var bekendt med, hvorfor Skattestyrelsen skulle have sendt kopi til repræsentanten vedrørende Skattestyrelsens kontrolsag. Såfremt dette var sket, ville repræsentanten have reageret i tide på Skattestyrelsens henvendelser. Virksomhedens yderligere bemærkninger til sagen Repræsentanten har den 3. oktober 2024 fremsat følgende bemærkninger: ”… Siden august 2023, da vi først bliver klar over, at der er en skatte/momssag mod [klager], er der skrevet mange dokumenter i sagen. Efter aftale med [navn undladt] kom momsdelen ikke med i anken i første omgang. Vi var derudover enige om, at afgørelsen i skattesagen, skulle have afsmittende virkning på momsdelen, hvilket ville være det mest naturlige. Dette kan [navn undladt] dog ikke erindre nu, derfor skal denne sag køre. Som det fremgår af skattesagen og de tidligere afleverede dokumenter, opstår sagen, da Skat anmoder om regnskabsmaterialet for 2019. Denne anmodning og flere efter den bliver ikke læst af [indehaveren], da han ikke ser i sin E-boks. Det er selvfølgelig hans egen fejl, det er vi enige med Skat i. Der kommer en afgørelse fra Skat den ½ 2022 udarbejdet af [navn undladt]. Denne afgørelse bliver heller ikke læst af [indehaveren]. Det er først da jeg modtager en skrivelse fra Skat vedr. gældsafvikling i august 2023, at det går op for mig, at der er en afgørelse på moms/skattesagen. Vi anker derfor denne afgørelse, som i første omgang bliver afvist af Skat grundet passivitet. Vi anker derfor til Skatteankestyrelsen, hvor vi får medhold i, at sagen skal genoptages. Skat, ved sagsbehandler [navn undladt], har så genoptaget sagen og truffet en afgørelse i august 2024. Denne afgørelse er tilsendt Skatteankestyrelsen så den vedlægges ikke her. [Navn undladt] sender denne afgørelse videre til Momsafdelingen, som så skal rette ind efter denne afgørelse. Det troede jeg i hvert fald. Men [navn undladt] fastholder som sagt sin afgørelse, som vi hermed anker til Skatteankestyrelsen. Jeg vedlægger de dokumenter, der blev fremsendt til Skat i skattesagen, da det er de samme argumenter, der er gældende i momssagen. Det drejer sig om følgende dokumenter Mit svar vedr. genoptagelse af momssagen(forslag 25/10) svar 9/11 2023 Mit svar til Skatteankestyrelsen vedr. skattesagen afgørelse 18/9 svar 4/10. Mit svar til Skatteankestyrelsen vedr. deres forslag af 24/5. Skatteankenævnets afgørelse vedr. genoptagelse af 20/6 2024. Som det fremgår af afgørelsen fra Skatteankenævnet er der tale om flere fejl i Skattestyrelsens behandling af sagen. Det er disse fejl der ligger til grund for Skatteankenævnet afgørelse om en genoptagelse. Derfor er afgørelsen fra Skatteankenævnet vedlagt her, da deres argumenter for at genoptage skattesagen kan anvendes på at genoptage momssagen. Hvis man tager en helhedsbetragtning på sagen, finder jeg det meget mærkeligt, at skattesagen ikke får afsmittende virkning på momsdelen. Man kan jo ikke godkende et årsregnskab for en virksomhed uden at indregne momsdelen. Det giver ingen mening. Alle papirer vedr. momsdelen er indsendt til [navn undladt], så hun har alle tal. Hun træffer ikke sin afgørelse på tallenes indhold men på passivitet. Og det er jo lige præcis afgørelsen om passivitet, som Skatteankenævnet afviser og giver os ret i, at sagen skal genoptages. Derfor står jeg helt uforstående overfor [navn undladt]´s fastholdelse af sin afgørelse. …” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsens tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling af 2. januar 2025. Skattestyrelsen fastholder, og er enig med Skatteankestyrelsen i, at klager ikke opfylder betingelserne for genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt. og § 32, stk. 1, nr. 1 - 4. og stk. 2. … Reaktionsfristen på senest 6 måneder efter kundskabstidspunktet Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overskredet, hvorfor klager i øvrigt ikke opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse. Skattestyrelsen finder, at kundskabstidspunktet var tidspunktet, da forslag til afgørelse blev tilgængelig for klager, dvs. den 10. januar 2022. Der er ikke sket ændringer i afgørelsen af 1. februar 2022 siden forslag til afgørelse af 10. januar 2022, jf. SKM2010.108.BR. Det er Skattestyrelsens vurdering, at klager allerede den 10. januar 2022 var vidende om momstilsvarets størrelse. Fristen skal regnes senest fra denne dato. Idet klager først fremsatte sin anmodning om genoptagelse den 18. juli 2023, er fristen på 6 måneder derfor ikke overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. Skattestyrelsen finder i øvrigt, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation fra 6-månedersfristen, jf. § 32, stk. 2, 4. pkt. …” Virksomhedens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Virksomhedens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: ”… Vedr. retsgrundlaget Vi er enige i, at i denne sag gælder SFL §§ 31-32(vedr. afgifter). Disse paragraffer svarer til SFL § 27(vedr. indkomst). Det betyder i praksis, at man under særlige omstændigheder, kan få genoptaget sin skattesag, hvis man opfylder de betingelser, der er anført i loven. I denne sag henvises der specielt §32, der omhandler genoptagelse. Dette svarer til SFL §27 stk 1 nr 8. Af disse paragraffer fremgår det ”… en ændring af ansættelse kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde hvor der foreligger særlige omstændigheder….og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Genoptagelse kan endvidere ske efter bestemmelsen i de tilfælde…. hvor der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne eller hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen…” Dette om retsgrundlaget, nu til de faktiske forhold. Virksomheden blev i juni 2021 bedt om at aflevere sine regnskaber for en kontrol af momsgrundlaget. Der havde i årene forud været indberettet et negativt momsgrundlag, så ud fa disse tal kan man godt forstå, at Skattestyrelsen ønskede at undersøge virksomhedens regnskab. Et regnskab jeg har stået for udarbejdelsen af i årene siden købet af ejendommen i 2013. Jeg var i årene forinden blevet kontaktet af Skat for en kontrol af ejendommens afskrivningsgrundlag. Denne kontakt forløb problemfrit og med et positivt samarbejde. [Navn undladt] skriver på side 4 midtpå i sin indstilling, at der ikke forelå oplysninger om mit navn. Det er ikke korrekt. Jeg var opført både i skatteyders personlige skattemappe og i skatteyders Tast Selv Erhverv, hvor jeg bl. a havde tilladelse til at indberette afgiftsgrundlaget. Det vil sige at Skattestyrelsen kunne have kontaktet undertegnede. Da jeg blev kontaktet af Skattestyrelsen den 4/7 2023 reagerede jeg omgående og siden har skatte- og afgiftssagen kørt. Skattestyrelsen sender som sagt i juni 2021 en mail til indehavers E-boks, hvor de anmoder om regnskabsmaterialet. Der bliver sendt flere rykkere på aflevering af materiale men skatteyder reagerer ikke på nogle af de henvendelser. For at gøre en lang historie kort træffer Skattestyrelsen sin afgørelse i februar 2022. Denne reagerer skatteyder heller ikke på inden klagefristens udløb. Som skatteyder tidligere har tilkendegivet, har han ikke en E-boks til sit erhverv. Han har derfor ikke set nogle af Skattestyrelsens henvendelser. Dette medgår vi og har også gjort det i den personlige skattesag. Dette står ikke til diskussion. Det er skatteyders fejl. Grundet dette forhold er alle frister for at klage over afgørelsen udløbet, og jeg reagerer først i juli 2023, da jeg bliver kontaktet af Gældsstyrelsen. Skattestyrelsen har altså loven på sin side, når de træffer afgørelsen. Der er dog en undtagelse i SFL §27 stk 1 nr 8 her SFL §32 om genoptagelse. Dette afviste Skattestyrelsen både i indkomst- og afgiftssagen. Derfor er begge sager blevet anket. For ikke at køre 2 sager på en gang, enedes jeg med Skattestyrelsen om, at jeg kun skulle køre den ene sag – indkomstsagen. Afgiftssagen ville så afvente udfaldet af denne sag. Vi enedes om at udfaldet af indkomstsagen i Skatteankenævnet ville få en afsmittende effekt på afgiftssagen, hvilket jo også er mest logisk, så var vi jo fri for at køre ”samme sag” 2 gange. Desværre er Skattestyrelsen løbet fra denne aftale, og derfor skal vi igennem ”samme” sag en gang til. Jeg skal for en ordens skyld vedgå, at det ikke er helt samme sag, men begge sager har Skattestyrelsen truffet afgørelsen ud fra passivitet, og ikke på indholdet af regnskabsmaterialet. [skatteankenævn1] har den 20/6 2024 pålagt Skattestyrelsen at genoptage skatteyders ansættelse for 2019. Skatteankenævnet skriver bl.a i sin afgørelse ”…. Skattestyrelsens afgørelse af ½ 2022 er behæftet med væsentlige begrundelsesmangler og dermed ikke opfylder SFL § 24 stk. 1 pkt. 2. Der er henset til at Skattestyrelsens afgørelse beror på et skøn og ikke angiver hvilket hovedhensyn, der er tillagt vægt ved skønudøvelsen. Nævnet finder derfor, at det efter en konkret bedømmelse anses for urimeligt at opretholde ansættelsen….. [skatteankenævn1] ændrer hermed Skattestyrelsens afgørelse og giver klageren medhold.” [Navn undladt] skriver i sin indstilling af Landsskatteretten ikke er bundet af afgørelsen i [skatteankenævn1]. Det forstår jeg ikke, som jeg tidligere har påpeget. Skattestyrelsen har den 19/9 2024 udarbejdet en ny årsopgørelse(se bilag) for skatteyder vedr. 2019. Jeg havde et glimrende samarbejde med Skattestyrelsens medarbejder, og vi fandt sammen frem til de endelige regnskabstal for 2019. For mig virker det helt forkert, at Skattestyrelsen med den ene hånd udarbejder et regnskab i samarbejde med skatteyder og undertegnede for 2019, for så med den anden hånd at nægte momsfradraget for alle de udgiftsposter, de lige har godkendt i driftsregnskabet. Lad os så skele til retsgrundlaget. Vi kan efter SFL §32 få genoptaget sagen, hvis der bl.a foreligger særlige omstændigheder. I den selv samme sag vedr. indkomsten fandt [skatteankenævn1], at der forelå særlige omstændigheder, så Skattestyrelsen blev pålagt at genoptage sagen. Da det er en del af samme sagskompleks, burde du i din indstilling tage hensyn til, at der foreligger særlige omstændigheder og ikke bare dømme ud fra passivitet, som du indrømmede overfor mig, at du havde gjort. Du har ikke undersøgt sagskomplekset og kun lavet din indstilling ud fra Skattestyrelsen indstilling vedr. passivitet. Derfor burde du i din indstilling fremhæve at der foreligger særlige omstændigheder. Ligeledes taler [skatteankenævn1] om, at Skattestyrelsen har begået væsentlige fejl iht. forvaltningslovens §24 stk 1 pkt 2. Jeg henviser her til din indstilling side 3 øverst. Her skriver du, at ansættelsen skal kunne ændres, hvis skattemyndighederne har begået fejl. Og det har vi altså [skatteankenævn1]s svar på, at det har Skattestyrelsen. Jeg har vedhæftet momsangivelserne for virksomheden for perioden 2016 – 2021. Som det fremgår af tallene, har momstilsvaret ikke en eneste gang været 0 eller positivt. Tallene for momstilsvaret varierer i størrelsesorden fra -2.000 kr til -70.000 kr. Tallene for den indgående moms, som Skattestyrelsen har reguleret, ligger mellem ca 25.000 kr til ca 75.000 kr. Dette betyder, at det momsbeløb som skat regulerer ville ligge i størrelsesordenen 50.000 – 150.000 kr., hvis man tog en gennemsnitsberegning. For 2019 var beløbet helt præcist 109.327 kr. Skattestyrelsen vidste altså at den moms, de regulerede for, ville ligge i størrelsesordenen 50.000 – 150.000 kr. Dette harmonerer ikke med dine bemærkninger nederst på side 4 ”… Landsskatteretten finder ikke, at der er begået ansvarspådragende fejl af Skattestyrelsen….” Jeg anser det for en ansvarspådragende fejl, at man fjerner et fradrag, som man ved ligger mellem 50.000 – 150.000 kr og i stedet fastsætter et skøn på 0 kr, som man ved er åbenlyst forkert. Efter min mening handler man mod bedre vidende. Det var lige præcis det [skatteankenævn1] slog fast i deres afgørelse ved indkomstgrundlaget. Denne viden havde skattestyrelsen. Hvis man havde undersøgt tallene, ville man jo vide, at man laver en fejl, når man sætter den indgående moms til 0. Ligeledes vil man jo kunne se, at det ville være helt urimeligt at opretholde denne 0-angivelse. Det er i øvrigt kun den indgående moms man sætter til 0 kr, man fastholder den udgående moms, som den er indberettet. Hvis du havde haft adgang til tallene, kunne du jo også have undersøgt dette, inden du lavede din indstilling. Kunne alt dette så være undgået. Ja det kunne det. Skattestyrelsens medarbejder burde have undret sig over, at de ikke havde hørt et eneste ord fra skatteyder. De har jo samlet forhøjet skatteyders indkomst med over 400.000 kr, uden at de havde hørt et ord fra ham. De kunne Have sendt både anmodning om bilag og forslag som kopi til undertegnede, der stod som rådgiver i begge skatteyders skattemapper, og som de tidligere havde henvendt sig til. De kunne have sendt forslag og afgørelser til skatteyder som almindeligt brev. De kunne have foretaget en simpel opringning til skatteyder, som medarbejderen ved Gældsstyrelsen gjorde. Altså tre simple muligheder for at finde en løsning i stedet for at træffe helt forkerte afgørelser. Lad mig summere op på sagen. Skatteyder har udvist passivitet ved ikke at svare på Skattestyrelsens anmodninger. Men han havde aldrig set dem. En lektie han har lært fremadrettet. Skatteyder har mulighed for at få sagen genoptaget, hvis der foreligger særlige omstændigheder eller hvis Skattestyrelsen har begået fejl, der berettiger til en genoptagelse. Jeg har her i min skrivelse påvist, at Skattestyrelsen har begået fejl i sagen, og det vil være urimeligt på baggrund af disse fejl, at fastholde denne ansættelse. Ligeledes har [skatteankenævn1] i sin afgørelse fastslået, at der foreligger særlige omstændigheder. Denne konklusion kommer [skatteankenævn1] også til i sin afgørelse, hvor de pålægger Skattestyrelsen at genoptage sagen. Denne sag har Skattestyrelsen afsluttet ved i fællesskab med undertegnede at få dannet et endeligt årsregnskab, som begge parter har godkendt. Dette kan ses på årsopgørelse nummer 3 fra 19/9.2024, hvor skatteyder i øvrigt fik 117.114 kr. tilbage i skat (se bilag). Overordnet set er det helt urimeligt at denne sag skal føres. Jeg havde en klar aftale med Skattestyrelsen om, at resultatet af den anlagte sag ved [skatteankenævn1] ville have en afsmittende virkning på denne sag, og det gjaldt selvfølgelig også den anden vej. Hvis vi havde tabt den sag, ville jeg ikke havde ført denne. Det hører jo ingen steder hjemme, at Skattestyrelsen udarbejder og godkender et årsregnskab, men så samtidig ikke vil godkende momsgrundlaget i samme sag. Det hænger ikke sammen efter min mening. Skattestyrelsen har jo også først sat momsgrundlaget til 0 kr for så bagefter at sætte indkomstgrundlaget til 0 kr. Så der havde afgørelsen afsmittende effekt. …” Indlæg under retsmødet Virksomhedens repræsentant fastholdt den nedlagte påstand om, at virksomhedens momstilsvar skal genoptages ekstraordinært, da der foreligger særlige omstændigheder, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Det blev særligt fremhævet, at repræsentanten i forbindelse med anmodning om genoptagelse af indehaverens skatteansættelse lavede en aftale med en medarbejder i Skattestyrelsen om, at genoptagelsen af skatteansættelsen skulle have afsmittende effekt på virksomhedens momstilsvar. Da [skatteankenævn2] har truffet afgørelse om, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af indehaverens skatteansættelse på de samme forhold som i nærværende sag, skal der også ske ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at den påklagede afgørelse skal stadfæstes. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioderne 1. og 2. halvår 2019, idet Skattestyrelsen har fundet, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Retsgrundlaget Af skatteforvaltningslovens §§ 31-32 fremgår: ”§ 31 … Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. (…). § 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. (…). Ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode. Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.” Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, svarer til bestemmelsen i lovens § 27, stk. 1, nr. 8, om ekstraordinær genoptagelse af indkomst- og ejendomsværdiskatteansættelser som følge af særlige omstændigheder. Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og § 32, stk. 1, nr. 4, er i det væsentlige udtryk for videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, og § 35 C, stk. 1, nr. 4. I forarbejderne til disse bestemmelser hedder det bl.a., jf. lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003 under de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 og 3: ”(...) Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. (...) Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. (...)” Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, må efter sin ordlyd, placering og forarbejder antages at have et snævert anvendelsesområde, jf. bl.a. Højesterets dom i SKM2021.576.HR, som angår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der er ikke grundlag for at antage, at anvendelsesområdet for lovens § 32, stk. 1, nr. 4, skal afgrænses anderledes end for skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det følger af Byrettens dom af 23. december 2009, offentliggjort som SKM2010.108.BR, at reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, skal regnes fra det tidspunkt, hvor forslag til afgørelse blev fremsendt til den afgiftspligtige, når afgørelsen er truffet i overensstemmelse hermed. Af momslovens § 57, stk. 4, fremgår: ”For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 5 mio. kr. årligt, er afgiftsperioderne første og anden halvdel af kalenderåret. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.” Byretten har i dom af 16. januar 2025, offentliggjort som SKM2025.138.BR, truffet afgørelse vedrørende opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. Byretten anfører: ”... Det følger af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at skatteforvaltningen kan fastsætte et skønsmæssigt fradrag for købsmoms. Der følger ikke et udokumenteret momsfradrag af bestemmelsen og hermed et retskrav på fastsættelse af et udokumenteret fradrag for købsmoms. Det fremgår af momssystemdirektivets art. 178, at en afgiftspligtig person for at kunne udøve sin fradragsret for moms skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med art. 226, herunder blandt andet udstedelsesdato, momsregistreringsnummer og dato for levering af vare eller ydelse. Fradrag kan ikke alene nægtes af den grund, at en faktura ikke opfylder alle betingelser i art. 226, men det påhviler den afgiftspligtige, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der gælder for at opnå fradrag, hvilket indebærer en forpligtelse til at fremlægge objektive beviser for levering og betalt moms. …" Landsskatterettens begrundelse og resultat Virksomheden var i den omhandlede periode registreret for halvårlig angivelse af moms, og angivelsesfristen for 2. halvår 2019 var derfor den 1. marts 2020, jf. momslovens § 57, stk. 4. Den ordinære frist for genoptagelse af den seneste af de omhandlede afgiftsperioder udløb dermed den 1. marts 2023, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt. Virksomhedens anmodning af 18. juli 2023 om genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioderne 1. og 2. halvår 2019 er således fremsat efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt. Uanset den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, kan Skattestyrelsen efter anmodning fra den afgiftspligtige ændre et afgiftstilsvar ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-2 og 4. Der kan kun ske ekstraordinært genoptagelse af et afgiftstilsvar, hvis betingelserne i en af bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1 og 2, indeholder en række objektive forhold, som kan begrunde genoptagelse. Virksomheden opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse. Herefter skal spørgsmålet om genoptagelse afgøres efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, nr. 4. Det er samtidig for alle bestemmelserne i skatteforvaltningslovens 32, herunder også bestemmelsen i § 32, stk. 1, nr. 4, en betingelse, at der fremlægges oplysninger, som kan begrunde et ændret afgiftstilsvar for de omhandlede afgiftsperioder. Landsskatteretten bemærker, at skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, ifølge forarbejderne er tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Virksomhedens repræsentant har oplyst, at virksomhedens indehaver ikke har set, at Skattestyrelsen havde udtaget virksomheden til kontrol, da indehaveren ikke har haft tilknyttet en e-Boks til sit erhverv. Landsskatteretten lægger i overensstemmelse med det oplyste, og som der også er enighed om, til grund, at virksomhedens indehaver rent faktisk i sin e-Boks modtog alle breve og afgørelse vedrørende ændringen af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2019. Det fremgår da også af forsendelseslogs, at samtlige breve og forslag til afgørelser forud for afgørelsen af 1. februar 2022 såvel som selve afgørelsen af 1. februar 2022 er sendt og leveret til indehaverens personlige e-Boks med angivelse af indehaverens CPR-nummer og adresseret til indehaveren personligt. Landsskatteretten finder, at der under disse omstændigheder ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioderne 1. og 2. halvår 2019, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Det af repræsentanten anførte om, at Skattestyrelsen skulle have sendt en kopi til repræsentanten, da repræsentanten har været rådgiver for indehaveren i adskillige år, ændrer ikke herved, idet der ikke forelå oplysninger om, at repræsentanten aktuelt repræsenterede indehaveren, hverken ved Skattestyrelsens opstart af kontrolsagen eller forud for at Skattestyrelsen traf afgørelse den 1. februar 2022. Det er således ikke en myndighedsfejl, at der ikke er sendt kopi til indehaverens repræsentant eller repræsentanten ikke på det tidspunkt i det hele taget blev inddraget i sagen. Det udgør heller ikke en myndighedsfejl, at Skattestyrelsen ikke på anden vis, f.eks. telefonisk, rettede henvendelse til virksomheden. Det beror således på virksomheden og virksomhedens indehavers egne forhold, at der ikke blev reageret og fremlagt eventuelle oplysninger og dokumentation i forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling og afgørelse af 1. februar 2022 vedrørende virksomhedens momsfradrag for 1. og 2. halvår 2019. Det er heller ikke en myndighedsfejl, at de angivne momsfradrag for de omhandlede afgiftsperioder ikke er godkendt. Der fremkom således ikke dokumentation for de angivne momsfradrag, selvom virksomheden behørigt blev bedt om at fremlægge denne dokumentation. Samtidig er og var der ikke grundlag for at godkende momsfradrag uden konkret dokumentation for disse, og der er og var ikke mulighed for at udøve et skøn over virksomhedens momsfradrag, jf. også ovenfor herom. Der foreligger således heller ikke i denne sammenhæng en manglende eller mangelfuld begrundelse i afgørelsen af 1. februar 2022 om ikke at godkende virksomhedens momsfradrag. Der er således i afgørelsen behørig begrundelse med henvisning til relevante retsregler, og det fremgår også direkte, at der ikke godkendes momsfradrag, fordi der ikke foreligger dokumentation herfor. Da der ikke er begået myndighedsfejl, og da der heller ikke i øvrigt foreligger forhold, der kan udgøre særlige omstændigheder i bestemmelsens forstand, er betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens afgiftstilsvar for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2019 efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, ikke opfyldt. Endvidere fremgår det af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., at ændring af afgiftstilsvaret kun kan foretages, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes senest seks måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31. Skattestyrelsen fremsendte den 30. november 2021 og den 10. januar 2022 forslag til afgørelse om ændring af virksomhedens momstilsvar for perioden 2019. Skattestyrelsen traf den 1. februar 2022 afgørelse i overensstemmelse hermed. Landsskatteretten finder, at indehaveren har fået kundskab om ændring af afgiftstilsvaret for perioderne 1. og 2. halvår 2019, da Skattestyrelsens forslag til afgørelse blev leveret i indehaverens personlige e-Boks den 30. november 2021, jf. SKM2010.108.BR. Det af repræsentanten anførte om, at indehaveren ikke har åbnet digital post i e-Boks, kan heller ikke på dette punkt føre til en anden bedømmelse. Da virksomheden anmodede om genoptagelse den 18. juli 2023, har virksomheden ikke overholdt fristen på seks måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. Der foreligger heller ikke særlige omstændigheder, der taler for at dispensere fra fristen på seks måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, sidste pkt. Virksomheden har således efter at være kommet til kundskab om det forhold, der kunne begrunde en ændring af de omhandlede afgiftstilsvar, ikke reageret rettidigt. Det af repræsentanten anførte om, at [skatteankenævn1] ved afgørelse af 20. juni 2024 fandt, at indehaveren var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af indehaverens skatteansættelse for indkomståret 2019 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan ikke føre til et andet resultat. Det kan således ikke føre til en anden bedømmelse, at skatteankenævnet fandt, at der forelå særlige omstændigheder efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, herunder som følge af mangelfuld begrundelse for det udøvede skøn i afgørelsen vedrørende skatteansættelsen. Landsskatteretten er således ikke bundet af [skatteankenævn1]s afgørelse af 20. juni 2024. Samtidig angår skatteankenævnets afgørelse spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse i forhold til skatteansættelsen og begrundelsen for et i forhold skatteansættelsen udøvet skøn. I nærværende sammenhæng er der ikke tale om, at der tilsvarende er udøvet eller skulle udøves et skøn i forhold til momsfradrag, idet momsfradrag kræver dokumentation for de konkrete afgiftspligtige leverancer, og der netop ikke er mulighed for at udøve et skøn over momsfradrag, jf. igen ovenfor. Skattestyrelsens afgørelse af 1. februar 2022 om ændring af afgiftstilsvaret med samlet 109.327 kr. var således korrekt, da virksomheden ikke under behandlingen af sagen dokumenterede, at virksomheden var berettiget til at foretage momsfradrag. Landsskatteretten er heller ikke bundet af en eventuel aftale om sagens udfald, der måtte være indgået mellem virksomhedens repræsentant og en medarbejder i Skattestyrelsen. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse om ikke at imødekomme anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens afgiftstilsvar for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2019.