Omberegning af registreringsafgift for veteranbil hjemvist til Motorstyrelsen

Journalnr. 23-0112885 Motorstyrelsen har foretaget en omberegning af den betalte registreringsafgift på køretøjet. Omberegningen medfører, at klageren skal betale yderligere 30.429 kr. i registreringsafgift. Landsskatteretten hjemviser Motorstyrelsens afgørelse til fornyet behandling. Faktiske oplysninger Sagens køretøj er en Porsche 911 Turbo med stelnummer [...] og med første registreringsdato den 1. januar 1979. Køretøjet har arten personbil, og det har status som et veterankøretøj. Det fremgår af Køretøjsregistreret, at klageren anmeldte køretøjet til afgiftsberigtigelse den 16. december 2020. Motorstyrelsen beregnede herefter i afgørelse af 22. januar 2021 en registreringsafgift for køretøjet på 88.990 kr. Efter de regler, der var gældende, inden lov nr. 203 af 13. februar 2021 trådte i kraft, beregnedes registreringsafgiften for veterankøretøjer enten ud fra 40 % af køretøjets afgiftspligtige værdi som nyt, eller ud fra køretøjets aktuelle afgiftspligtige værdi fastsat efter køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden registreringsafgift. Den almindelige pris fastsattes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres. Motorstyrelsen vurderede i afgørelse af 22. januar 2021, at registreringsafgiften beregnet ud fra 40 % af køretøjets afgiftspligtige værdi som nyt ville medføre den laveste registreringsafgift. Derfor blev dette afgiftsgrundlag anvendt til at beregne registreringsafgiften for køretøjet. Registreringsafgiften blev herefter betalt af klageren den 17. marts 2021. Den 30. marts 2021 blev køretøjet registreret i Køretøjsregisteret. Klageren har oplyst, at han forinden anmeldelsen til afgiftsberigtigelse af køretøjet den 16. december 2020 havde kontaktet Motorstyrelsen telefonisk og fået oplyst, at det var ansøgningstidspunktet, der var afgørende for værdifastsættelsen. Klagerens repræsentant har efterfølgende oplyst, at klageren forud for ansøgningstidspunktet blev telefonisk vejledt af Motorstyrelsen om, at ansøgningstidspunktet var afgørende for, hvilke regler der skulle anvendes ved afgiftsberegningen. Den 18. september 2023 traf Motorstyrelsen afgørelse om omberegning af den betalte registreringsafgift på køretøjet som følge af nye regler for beregning af registreringsafgift, jf. lov nr. 203 af 13. februar 2021, som trådte i kraft den 1. juni 2021. De nye regler havde tilbagevirkende kraft fra den 18. december 2020. Ved omberegningen af køretøjets registreringsafgift foretog Motorstyrelsen udelukkende en beregning på baggrund af 75 % af køretøjets afgiftspligtige værdi som nyt. Omberegningen betød, at klageren skulle betale 30.429 kr. yderligere i registreringsafgift af køretøjet. Motorstyrelsens afgørelse Motorstyrelsen har foretaget omberegning af den betalte registreringsafgift på køretøjet. Omberegningen medfører, at klageren skal betale 30.429 kr. yderligere i registreringsafgift. Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse for omberegningen: ”Folketinget vedtog den 13. februar 2021 en ny lov, som har medført en ny måde at beregne registreringsafgift (lov nr. 203 af 13. februar 2021). De nye regler har virkning fra den 18. december 2020. Vi skriver til dig, fordi du i perioden fra den 18. december 2020 til den 31. maj 2021 har betalt registreringsafgift af et køretøj og derfor kan have betalt for meget eller for lidt. Vi sendte dig den 18-08-2023 et forslag til afgørelse for nedenstående køretøj. Mærke: PORSCHE Model: 911 TURBO, 3,3 Stelnummer: [...] Ændringerne for beregning af registreringsafgift betyder, at vi fastsætter en ny afgiftspligtig værdi og beregner en ny registreringsafgift for dit køretøj efter de nye regler. Vi har nu afgjort din sag. Resultatet er: Du har betalt for lidt i registreringsafgift. Du skal derfor betale yderligere 30.429 kr.” Udtalelse fra Motorstyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Motorstyrelsen den 31. januar 2024 udtalt følgende: ”For det konkrete køretøj er der betalt registreringsafgift den 17. marts 2021 (se udklip fra SAP38). Den betalte registreringsafgift er først bundet på køretøjet i Motorregistreret den 1. maj 2021. Der er ved den indledende betaling sket en systemfejl, hvor betalingen ikke bliver bundet korrekt på køretøjet, hvorfor der den 18. marts 2021 laves en teknisk nulafgørelse for at parten kan få nummerplader på køretøjet. Efter Motorstyrelsen har hjulpet med indregistreringen, oprettes der en ITSM-sag, hvor Motorstyrelsen anmoder om at få bundet den korrekte afgift på køretøjet, det sker den 1. maj 2021. Køretøjet bliver den 18. marts 2021 registreret i Motorregistret med betalt registreringsafgift. Køretøjet bliver den 30. marts 2021 indregistreret med registreringsnummer [reg.nr.2] (se den medsendte hændelseslog fra motorregistret). Køretøjer som er afgiftsberigtiget i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. maj 2021, skal jævnfør § 9, stk. 8 i lov 203 af den 13. februar 2021 have omberegnet registreringsafgiften. Dette køretøj er afgiftsberigtiget den 17. marts 2021 og indregistreret den 30. marts 2021, derfor skal køretøjets registreringsafgift omberegnes. Lov 203 af 13. februar 2021 er vedtaget den 13. februar 2021, med tilbagevirkende kræft til den 18. december 2020. Motorstyrelsen henviser endvidere til, at der på skat.dk er oplyst om konsekvenserne af lovforslag L129 fremsat i forbindelse med ”Aftale om grøn omstilling af vejtransport”, første nyhed kan findes her. Efterfølgende er der løbende udsendt nyheder og vejledningsmateriale på skat.dk og motorst.dk. På motorst.dk har der været, og er der stadig, et vejledningsunivers ”Nye bilafgifter 2021”. Motorstyrelsen har i partens afgørelse af den 22. januar 2021, gjort parten opmærksom på det fremsatte lovforslag, der henvises til side 7 i afgørelsen af den 22. januar 2021. Derudover er parten i et generelt vejledningsbrev af den 10. juni 2021 blevet informeret om, hvilke kriterier der gør sig gældende for køretøjer som skal omberegnes. Der er tale om en generel vejledning til parter som er omfattet af reglerne i lov 203 af den 13. februar 2021 angående omberegninger. I forhold til partens henvisninger til andre sager, kan Motorstyrelsen ikke forholde sig til andre konkrete sager i forbindelse med omberegningen af dette køretøj. Herudover bemærkes det, at der i denne konkrete sag ikke er fremlagt dokumentation for forkert vejledning. Afslutningsvist kan det oplyses, at der i forbindelse med Motorstyrelsens afgørelse om omberegning af dette køretøj indsendt en indsigelse fra parten, denne indsigelse er besvaret af Motorstyrelsen den 1. december 2023. Motorstyrelsen indstiller, at afgørelsen af den 18. september 2023 fastholdes. ” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at Motorstyrelsen ikke skulle foretage en omberegning af køretøjets registre- ringsafgift, da registreringsafgiften for køretøjet skal beregnes efter de regler, der var gældende til og med den 17. december 2020. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Der påklages Motorstyrelsens afgørelse om at genberegne min bil efter at registreringsafgiftsloven blev ændret den 18.12.2020. (…) Jeg ønsker at bilen værdifastsættes efter reglerne før den 18.12.2020, som også var det tidspunkt jeg søgte om værdifastsættelse inden. Retssikkerhedsprincippet. Folketinget har sat dagen til den 18.12.2020 og ikke den 16.12.2020 eller tilfældelige andre dage. Vi ved fra anden lovgivning, f.x. samtykke lovgivning ifbm voldtægt, at kun sager efter lovgivningen behandles efter samtykke lovgivningen. Har du f.x. dagen før lovgivningen haft samleje uden samtykke kan du ikke dømmes efter den nye lovgivning. Motorstyrelsens ageren i denne sag ændrer de facto datoen til langt tidligere. Jeg kender sager hvor borgere som har ansøgt i November måned er blevet genberegnet. Motorstyrelsens udlægning med at det er betalingstidspunkt der er afgørende gør at selv biler fra september måned vil blive genberegnet hvis borgeren af forskellige grunde først betaler afgiften efter den 18.12.2020. I mit tilfælde har det ikke været muligt at betale før den 18.12.2020 da Motorstyrelsen, trods ansøgning den 16.12.2020 ikke værdifastsætter bilen inden. Så vidt jeg forstår er lovgivningen omkring hvilke regler der gælder varetaget den 13.02.2021, således efter at jeg har fået afgiften den 22 januar 2021. Som anført er jeg aldrig blevet informeret om dette. Der er problemer med genberegningen da jeg kender flere der blev genberegnet men siden hen enten har fået annulleret genberegning via motorstyrelsen (bl.a. vedhæftet sagsnr. [sag1]) , eller via skatteankestyrelsen (bl.a. vedhæftet årgang 1982 Porsche 911 turbo, reg. nummer: [reg.nr.1] / stelnummer: [...]). I forhold til lighed for loven skal alle behandles ens, så blot det faktum at andre i lignende sager har fået annulleret deres genberegning gør at jeg også bør fritages. Motorstyrelsens må siden den 13.02.2021 have vist at der skal ske en genberegning. De kunne dengang have udvalgt alle potentielle bilejere og sende dem et brev hvor de orienterer om reglerne. Problemet med at opkræve beløbet 2.5 år efter er at jeg, ifølge motorstyrelsens, ikke har et valg, andet end at betale. Hvis Motorstyrelsens rettidigt havde udsendt information om dette kunne jeg have taget stilling til om jeg ønsker at betale eller ikke ønsker at betale. Da det ikke er muligt at trække afgiften retur, er jeg fanget i dette. Havde jeg vidst der ville komme en så stor efterregulering så lang tid efter havde jeg aldrig betalt afgiften. Motorstyrelsen har ikke gjort noget for at informere borgere omkring den mulige genberegning. Hverken ved telefonisk kontakt, ved kvitteringsbrevet for betaling af afgift eller efter den 13.02.2021. Jeg har også vedhæftet mailkorrespondance fra en borger der spørger ind til den mulige efterregulering, hvortil svar kommer fra overassistent [person1]. Svaret lyder at den nævnte lovændring (hvis den bliver vedtaget) kun påvirker el biler/hybrid biler. Da jeg er i kontakt med flere i samme situation som mig selv og også en som har eksporteret bil i samme periode, og hertil har forespurgt til om denne ikke også skal efterreguleres præcis som de er i gang med for import biler. Hertil er svaret nej, hvilket jeg også er meget uforstående overfor. Se vedhæftede sagsnr. [sag2].” Klagerens bemærkninger til Motorstyrelsens udtalelse Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Motorstyrelsens udtalelse: ”Jeg har nu set min afgørelse igennem, og det er korrekt som motorstyrelsen anfører, at der står en passus omkring evt. ændring af afgiften i bilagene. Jeg har følgende kommentar til dette: 1) Jeg har søgt afgiften den 16. december, dvs. før lovgivningen blev ændret. Forud havde jeg kontaktet motorstyrelsen telefonisk og fået at vide at det er ansøgningstidspunktet der er afgørende for værdifastsættelsen. Der var dengang 7 dages svartid på E-mail hvorfor jeg ringede. Havde jeg fået afgiften at vide med det samme og betalt der ville problemet ikke være opstået. Som det også fremgår fra afgørelsen den 22. januar 2021, så er lovgivningen ikke vedtaget og som borger var jeg helt uvidende om evt. konsekvenser. 2) Bemærkningen omkring lovforslag om omlægning af bilafgifterne falder i et bilag på side 7. Jeg er ikke ekspert og læser naturligvis brevet opmærksomt fra skat, her bliver der intet nævnt omkring en ekstra udgift for mig. Der står endda at afgiften er gældende i 3 måneder, hvilket jeg naturligvis antager er korrekt. Jeg anså ikke bilagene relevant for min sag, da bilen er vurderet udefra den historiske nypris. Da jeg betaler afgiften på bilen 18 marts 2021, modtager jeg efterfølgende breve d. 18 + 19 marts 2021 omkring indbetaling og at afgiften nu er 0 kr. I brevene her står der igen intet omkring en mulig efterregulering. (se vedhæftede PDF nr. 1+2). Jeg har også søgt afgift på min anden Porsche 911 Turbo i samme periode inden d. 18 december 2020, og bilen jeg søgte afgiften på først (11 december 2020) er jeres sagsnr.: [sag3]. Nu har jeg lige kigget brevet igennem fra d. 19 januar 2021 omkring beregnet afgift for bilen, og her står intet nævnt omkring lovforslag om omlægning af bilafgifterne (se vedhæftede PDF nr. 3). De to biler er søgt om afgift med 5 dages mellemrum, virker som en tilfældighed hvad motorstyrelsen får noteret/vedhæftet i brevene de sender ud. Jeg havde kigget det første brev igennem, og da den anden afgørelse var mere eller mindre samme formulering i brevet tænkte jeg ikke mere over det. 3) Jeg synes det er problematisk, at man med tilbagevirkende kraft ændrer regler, især også for dem der har søgt før de nye reglerne er vedtaget. Man kan argumentere at motorstyrelsen bevidst har syltet os der har søgt afgiften for at få "flere penge". Man kunne have indsat en taskforce og regnet alle biler der indkom inden den 18 december 2020 og afgøre sagerne med det samme og informere om straks betaling, f.eks. indenfor 7 dage. Ligeledes har motorstyrelsen intet gjort for at gøre mig eller andre veteranbilsejere opmærksom på dette faktum. Det er problematisk at motorstyrelsen og skatteministeriet øjensynligt ændrer holdninger som det passer dem. Telefonisk og på e-mail har vi fået at vide at det ikke gælder for os, se også medsendte e-mail korrespondancer af en anden borger, samtidig med at skatteministeriet faktisk har lovgivet at det ved eksport er ansøgningstidspunktets regler der gælder, men ved import betalingstidspunktet (vedhæftet PDF nr. 4). Det forekommet mig højst besynderligt, især set i lyset af at man ikke engang kendte lovgivningen da man sender mig den første værdifastsættelse. 4) Motorstyrelsen nævner en masse informationer på deres hjemmeside. Jeg er ikke professionel, og går ikke og læser skats nyhedsbreve til daglig. Jeg ved ikke om det er min pligt at orientere mig på skats hjemmeside hver dag da jeg naturligvis regner med at de danske skattemyndigheder kontakter mig når der er skatteforhold der er vigtig for mig. Det kunne f.eks. have været ved et ledsage dokument eller i den oprindelig tekst, ikke gemt i en boks i bilagene som jeg i dag læser første gang. 5) Med den lovgivning der er lavet er jeg som privat mand dårligere stillet end som borger der har købt bilen hos en forhandler. Så vidt jeg forstår reglerne sådan at en bil købt ved forhandler inden den 18 december 2020 er fritaget for de nye regler så længe afgift bliver betalt og bilen indregistreres inden den 31 maj 2021. Det lyder yderst uretfærdigt. 6) Det lyder også forkert at nogle borgere tilfældigt bliver fritaget for regulering, mens andre skal betale. Jeg har vedhæftet (PDF nr. 5+6) et skriv fra en anden borger som dengang i februar måned havde været mere opmærksom på afgiftsændringer. Som det fremgår så har skattemedarbejderen i februar måned ikke nogen viden om at ændringer skulle påvirke almindelige biler, men kun el og hybrid biler, ligeledes bliver denne borger fritaget for afgiftsregulering. Det kommer bag på mig at motorstyrelsens medarbejder i februar 2021 ikke kender til lovgivning, mens motorstyrelsen mener at jeg burde have kendt til lovgivningen. 7) På den måde motorstyrelsen gør her svarer det til en blankocheck da jeg betaler afgiften og de efterfølgende kan komme med efterkrav uden jeg har nogen som helst chance for at kende til størrelsen af beløbet. Hvilket er en ekstra udgift jeg selvfølgelig ikke forventer, er det ikke muligt at holde fast i den første vurdering ud fra de gamle regler så ønsker jeg at træde tilbage fra afgiftsbetalingen og få de betalte penge retur” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 15. august 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling: “Sagens kerne Klager anmeldte køretøjet til afgiftsberigtigelse før lov nr. 203 af 13. februar 2021 blev vedtaget og før lovens tilbagevirkende skæringsdato (18. december 2020). Efter en betydelig sagsbehandlingstid hos Motorstyrelsen blev afgiften først fastsat den 22. Januar 2021 efter 40 %-reglen. Over 2½ år senere kræver Motorstyrelsen en efterbetaling på 30.429 kr. efter den nye 75 %-regel, med henvisning til lovens tilbagevirkende kraft. 1. Påstand Det gøres gældende, at Motorstyrelsens afgørelse af 18. september 2023 om omberegning af registreringsafgiften er ugyldig, og at registreringsafgiften skal fastholdes som beregnet i afgørelsen af 22. januar 2021, jf. reglerne gældende pr. 16. december 2020. Subsidiært gøres det gældende, at sagen afgøres efter overgangsreglerne for køretøjer erhvervet før 18. december 2020, hvilket medfører, at de tidligere regler finder anvendelse, og at efterbetalingskravet bortfalder. 2. Anbringender 2.1 Retssikkerhed og forbud mod reelt tilbagevirkende kraft Klager anmeldte køretøjet til afgiftsberigtigelse den 16. december 2020, altså før lov nr. 203 af 13. februar 2021 blev fremsat (LFF 2020-12-18 nr. 129) og før ikrafttrædelsen med tilbagevirkende kraft fra 18. december 2020. At lade ændrede regler få indgribende økonomisk virkning for en borger, som allerede har indgivet ansøgning efter de tidligere regler, udgør reelt tilbagevirkende kraft i strid med retssikkerhedsprincippet. Højesteret har i UfR 2011.1458 H fastslået, at borgeres berettigede forventninger kan være beskyttet, når de har disponeret i tillid til gældende ret. Dette princip genfindes også i UfR 2001.1594 H og UfR 1999.841 H. Folketingets Ombudsmand (FOB 2005.448) har understreget, at myndigheder skal respektere borgernes berettigede forventninger, særligt når myndigheden selv har medvirket til at skabe dem. Efter EMRK artikel 6 og tillægsprotokol nr. 1, artikel 1, må indgreb i en borgers økonomiske rettigheder være proportionalt, lovhjemlet og nødvendigt i et demokratisk samfund. Efteropkrævning år efter betaling uden forudgående klar orientering er i strid med disse principper. 2.2 Ansøgningstidspunkt som afgørende skæringsdato Forud for ansøgningen blev klager telefonisk vejledt af Motorstyrelsen om, at ansøgningstidspunktet var afgørende for, hvilke regler der skulle anvendes ved afgiftsberegningen. Denne oplysning blev senere bekræftet skriftligt til en bekendt af klager (e-mail af 3. februar 2021, bilag 4). Motorstyrelsens tidligere vejledninger og praksis har i visse tilfælde anvendt ansøgningsdatoen for både import og eksport. I eksportsager fremgår dette direkte af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4. Ved import anvendes dog nu betalingsdatoen, hvilket skaber vilkårlig forskel. Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten har i andre afgørelser (bl.a. SKM2009.323.LSR) lagt vægt på, at myndigheder er bundet af deres forhåndstilkendegivelser, når borgeren har indrettet sig i tillid hertil. En urimelig konsekvens af den nuværende praksis er, at borgere, der ansøgte i god tid før skæringsdatoen, men først betalte efter 18. december 2020, alligevel bliver ramt af nye regler. 2.3 Manglende klar individuel orientering Afgørelsen af 22. januar 2021 anførte, at afgiftsberegningen var gældende i 3 måneder, hvilket skabte en berettiget forventning om endelighed. Oplysning om mulig efteropkrævning var alene henvist til et bilag, hvilket ikke opfylder vejledningspligten i forvaltningslovens § 7, jf. forarbejderne, som kræver klar, individuel og tilstrækkelig information ved væsentlige ændringer. FOB 2011.20 understøtter dette. UfR 2015.824 H viser, at myndigheder har pligt til at informere direkte, hvis der sker ændringer med væsentlig økonomisk betydning for borgeren. 2.4 Overgangsregler for køb før 18. december 2020 Køretøjet blev erhvervet før 18. december 2020, hvilket dokumenteres med slutseddel (bilag 5). SKAT’s egen vejledning og praksis tilsiger, at køretøjer købt før denne dato bør vurderes efter de gamle regler. Motorstyrelsens egne nyhedsbreve og vejledninger (bl.a. info.skat.dk, oid=2303780 og oid=2299953) fastslår, at køretøjer omfattet af bindende købsaftaler indgået senest 17. december 2020 og indregistreret senest 1. juli 2021 kan vurderes efter de gamle regler. Dette underbygger, at klagers køretøj, som er købt før denne dato, burde være omfattet af overgangsordningen. Derudover fremgår det af Motorstyrelsens vejledning, at i visse genberegningssager (efter § 9 a) anvendes de gamle regler, hvis ansøgningen er indgivet før skæringsdatoen – en logik, der også bør gælde for import. 2.5 Usaglig forskelsbehandling Der foreligger dokumenterede tilfælde, hvor borgere i identisk situation ikke er blevet efterreguleret: - Sagsnr. [sag1]: Motorstyrelsens direktør anerkendte, at borgeren var blevet fejlinformeret, og kravet bortfaldt. - Porsche 930 Turbo, årg. 1982, reg.nr. [reg.nr.1], stelnummer [...]: Sagen viser et forløb, hvor køretøjet først blev vurderet til en registreringsafgift på 107.075 kr., derefter genberegnet til hhv. 217.288 kr. og 171.563 kr., men hvor Motorstyrelsen senere helt frafaldt efterreguleringen og fastholdt den oprindelige afgift på 107.075 kr. i 2022. Denne behandling står i skarp kontrast til klagers sag, hvor efterreguleringen ikke er frafaldet, på trods af identiske omstændigheder. Klagers kendskab omfatter kun disse to sager, men det må formodes, at der findes langt flere tilfælde, hvor Motorstyrelsen eller Skatteankestyrelsen har frafaldet efterreguleringen. Dette rejser alvorlige spørgsmål vedrørende konsekvens og ensartethed i myndighedernes praksis. 2.6 Manglende proportionalitet Efteropkrævning på 30.429 kr. sker mere end 2½ år efter betaling. Klager kunne ikke forudse kravet og var afskåret fra at disponere økonomisk herefter. Loven skelner ikke mellem, om efterbetalingen udgør 50.000 kr. eller 500.000 kr., hvilket reelt giver Skatteforvaltningen en blankocheck til at rejse meget store krav mod borgere uden forudgående advarsel eller mulighed for at fortryde betalingen. Dette er uproportionalt og strider mod EU-rettens proportionalitetsprincip (bl.a. C-17/03, VEMW). 2.7 Bevisbyrde for myndigheden I sager om tilbagevirkende kraft og efteropkrævning påhviler det myndigheden at dokumentere, at fremgangsmåden er saglig, konsekvent og proportional. Dette gælder særligt, når myndigheden vælger at fravige tidligere praksis eller behandler sammenlignelige sager forskelligt. Myndigheden skal kunne påvise, at forskelsbehandlingen beror på saglige kriterier, og at borgeren har modtaget klar og individuel orientering om den ændrede retsstilling. I nærværende sag er der ikke fremlagt dokumentation, der kan begrunde afvigelsen fra andrelignende sager, hvor efterreguleringen er bortfaldet. Manglende dokumentation og usikkerhed om praksis bør komme borgeren til gode i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om bevisbyrde og in dubio pro reo-princippet. (…) 5. Konklusion Klagers sag opfylder alle kriterier for, at efteropkrævningskravet bør bortfalde: - Ansøgningen blev indgivet før skæringsdatoen, hvilket ifølge både vejledning og praksis burde medføre anvendelse af de gamle regler. - Myndigheden har skabt berettigede forventninger gennem direkte vejledning. - Der er ikke givet klar og individuel orientering om mulig efteropkrævning. - Køretøjet blev erhvervet før skæringsdatoen og er omfattet af overgangsordninger. - Andre borgere i identiske situationer er blevet fritaget for efterregulering, hvilket viser usaglig forskelsbehandling. - Efteropkrævningen er uproportional og rejst med urimelig forsinkelse. - Myndigheden har ikke løftet bevisbyrden for saglig og ensartet praksis. På denne baggrund nedlægges påstand om, at efteropkrævningskravet bortfalder, og at registreringsafgiften fastsættes i overensstemmelse med afgørelsen af 22. januar 2021.” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Motorstyrelsen har foretaget en omberegning af den betalte registreringsafgift af køretøjet, og i bekræftende fald, om omberegningen er foretaget korrekt. Retsgrundlaget Det følger af registreringslovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 186 af 1. marts 2020 om registrering af køretøjer), at: ”Følgende køretøjer skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område, jf. dog stk. 2-5 og §§ 5 og 7 a-7 h: 1) Motorkøretøj.” Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.), at: ”Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Der svares dog ikke afgift af køretøjer, der registreres på grænsenummerplader eller prøvemærker. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov.” Af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, 2, 3, 7 og 8 fremgår: ”Afgiften beregnes for nye køretøjer og for genopbyggede køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter § 7, af køretøjets afgiftspligtige værdi med følgende satser: Motorcykler: 85 pct. af 8.900-54.500 kr. (2010-niveau) og 150 pct. af resten. Andre køretøjer, jf. dog §§ 5-6 a: 85 pct. af 172.900 kr. (2010-niveau) og 150 pct. af resten. Stk. 2. For benzindrevne og dieseldrevne personbiler gives et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1, nr. 2, der opgøres på baggrund af bilens energieffektivitet. Fradraget for benzindrevne personbiler udgør 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 20 km pr. liter brændstof. Fradraget for dieseldrevne personbiler udgør 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 22 km pr. liter brændstof. For øvrige personbiler fastsættes fradraget som for benzindrevne personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter benzin pr. kilometer, eller som for dieseldrevne personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter diesel pr. kilometer. Stk. 3. For benzindrevne og dieseldrevne personbiler gives et tillæg i registreringsafgiften efter stk. 1, nr. 2, der opgøres på baggrund af bilens energieffektivitet. Tillægget for benzindrevne personbiler udgør 6.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 20 km pr. liter brændstof. Tillægget for dieseldrevne personbiler udgør 6.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 22 km pr. liter brændstof. For øvrige personbiler fastsættes tillægget som for benzindrevne personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter benzin pr. kilometer, eller som for dieseldrevne personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter diesel pr. kilometer. (…) Stk. 7. Afgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som for nye køretøjer. Beløb i stk. 1-3, 5 og 6, § 3, stk. 2, § 5 b, stk. 2, § 5 c, stk. 3, og § 8, stk. 7, nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt. Stk. 8. Et brugt køretøjs alder regnes fra første registrering. Hvis et brugt køretøj ikke har været registreret her i landet eller i udlandet, eller hvis første registreringstidspunkt eller ibrugtagningstidspunkt ikke kan fastslås, regnes køretøjets første registreringstidspunkt eller ibrugtagning fra køretøjets fremstillingstidspunkt.” I registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4, står: ”Stk. 4. Den afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er mere end 35 år gammelt, jf. § 4, stk. 8, og som fremtræder som ved første registrering, er køretøjets almindelige pris ved salg til bruger her i landet indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov. Afgiften beregnet efter 1. pkt. kan ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af 40 pct. af køretøjets nypris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov. Er der for samme køretøj udbetalt godtgørelse efter § 7 b, fastsættes afgiften dog til den udbetalte godtgørelse.” Ved lov nr. 203 af 13. februar 2021 om ændring af blandt andet registreringsafgiftsloven vedtog Folketinget en ændring af afgiftssatserne til beregning af registreringsafgiften for veterankøretøjer. Det følger af ændringslovens § 1, nr. 6, 7, 8 og 31 i relation til ændring af registreringsafgiftsloven, at: ”6. I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres »jf. dog §§ 5-6 a: 85 pct. af 172.900 kr. (2010-niveau)« til: »jf. dog §§ 5-5 c: 25 pct. af 55.600 kr. (2010-niveau), 85 pct. af 55.600 kr.-172.900 kr. (2010-niveau)«. 7. § 4, stk. 2-6, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 2. For personbiler beregnes et tillæg i registreringsafgiften efter stk. 1, nr. 2, på 213,5 kr. (2010-niveau) pr. g af de første 125 g CO2 pr. km, 427 kr. (2010-niveau) pr. g af de næste 35 g CO2 pr. km og 812 kr. (2010-niveau) pr. g CO2 pr. km af resten. Stk. 3. Grundlaget for tillæg efter stk. 2 er CO2-udledning som fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1151/2017 af 1. juni 2017. For personbiler, for hvilke der ikke opgøres CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. pkt., anvendes i stedet CO2-udledning opgjort efter Rådets direktiv 80/1268/EØF eller forordning (EF) nr. 692/2008 (NEDC) multipliceret med 1,21. For personbiler, for hvilke der ikke foreligger en måling af CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. pkt., men hvor der foreligger et omregnet brændstofforbrug, beregnes CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 km med 24 for benzindrevne biler og med 26,5 for dieseldrevne biler. For personbiler, for hvilke der alene foreligger et omregnet brændstofforbrug som angivet i 2. pkt., beregnes CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 km med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler. For personbiler, for hvilke der hverken foreligger angivelse af CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. eller 2. pkt. eller brændstofforbrug som angivet i 3. eller 4. pkt., beregnes CO2-udledning i stedet på baggrund af bilens forbrug af brændstof beregnet i liter pr. 100 km, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 9 eller 10. Det beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 km omregnes til CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det beregnede brændstofforbrug med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler. Stk. 4. Grænseværdierne for CO2-udledning, der er angivet i stk. 2, reguleres med et reguleringstal. Reguleringstallet udgør 1,00 i årene 2020 og 2021 og nedsættes med 0,033 årligt i hvert af årene 2022-2025 og med 0,011 i hvert af årene 2026-2035, og de herved fremkomne grænseværdier afrundes til nærmeste hele gram. Fra og med 2036 anvendes de samme grænseværdier som for 2035. Stk. 5. For personbiler gives der et fradrag i afgiften efter stk. 1, nr. 2, og tillæg efter stk. 2 på 18.500 kr. (2010-niveau). Fradraget kan dog højst udgøre summen af afgift efter stk. 1, nr. 2, og tillæg efter stk. 2.« Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7. 8. I § 4, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres »stk. 1-3, 5 og 6, § 3, stk. 2, § 5 b, stk. 2, § 5 c, stk. 3, og § 8, stk. 7« til: »stk. 1, 2 og 5, § 5 b, stk. 2-4, og § 5 c, stk. 2«. (…) 31. § 10, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. For biler, der er mere end 35 år gamle, jf. § 4, stk. 7, beregnes afgiften uden tillæg for CO2-udledning, jf. § 4, stk. 2, og § 5, stk. 4, og uden bundfradrag efter § 4, stk. 5, og § 5, stk. 6, og afgiften kan ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af 75 pct. af bilens nypris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov. For motorcykler, der er mere end 35 år gamle, jf. § 4, stk. 7, kan afgiften ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af 40 pct. af køretøjets nypris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov. Er der for samme køretøj udbetalt godtgørelse efter § 7 b, fastsættes afgiften dog til den udbetalte godtgørelse.«” Det følger af lov nr. 203 af 13. februar 2021 § 9, stk. 8, at: ”Stk. 8. For køretøjer, der afgiftsberigtiges i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. maj 2021, fastsættes registreringsafgiften på ny efter denne lovs ikrafttræden med de ændringer, der følger af § 1, § 2, nr. 12, og § 3, nr. 8. Den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, har krav på tilbagebetaling eller pligt til efterbetaling af en eventuel afgiftsdifference, der måtte opstå for disse køretøjer. Efter lovens ikrafttræden tilbagebetaler eller efteropkræver told- og skatteforvaltningen afgiftsdifferencen til eller hos den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler. Krav om tilbagebetaling af registreringsafgift kan af en køber af et køretøj, som ikke selv har forestået registrering af køretøjet, alene rettes mod den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler. Den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, kan tilsvarende alene rette et eventuelt krav om efterbetaling af registreringsafgift mod køberen eller leasingtageren m.v. af køretøjet. Krav om tilbagebetaling efter 5. pkt. betragtes ikke som en ændring af leasingaftalen, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 8, 1. pkt.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren anmeldte køretøjet til afgiftsberigtigelse den 16. december 2020, og køretøjet blev afgiftsberigtiget den 17. marts 2021. Det fremgår af lov nr. 203 af 13. februar 2021, at køretøjer, der er afgiftsberigtiget inden for perioden 18. december 2020 til 31. maj 2021, skal have den betalte registreringsafgift omberegnet. Landsskatteretten er opmærksom på, at klageren er utilfreds med den vejledning, han har modtaget af Motorstyrelsen. Landsskatteretten kan konstatere, at reglerne som medfører en omberegning af registreringsafgiften, er fremsat ved lovforslag, LFF 2020-12-18 nr. 129, den 18. december 2020, og at lovforslaget blev vedtaget af folke- tinget den 9. februar 2021. Landsskatteretten finder herefter, at forholdet ikke har betydning for sagens udfald. Landsskatteretten finder, at der ikke i den konkrete sag er hjemmel til at fravige lov nr. 203 af 13. februar 2021 § 9, stk. 8, der bestemmer, at køretøjer, som afgiftsberigtiges i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. maj 2021, skal have registreringsafgiften omberegnet. Eftersom køretøjet er afgiftsberigtiget den 17. marts 2021, finder Landsskatteretten, at Motorstyrelsens omberegning af registreringsafgiften på køretøjet er sket med rette. Motorstyrelsens beregning af registreringsafgiften den 22. januar 2021 skete på baggrund af reglerne for veterankøretøjer. Registreringsafgiften blev beregnet ud fra 40 % af køretøjets afgiftspligtige værdi som nyt, da Motorstyrelsens fandt, at dette resulterede i, at registreringsafgiften blev mindre, end hvis registreringsafgiften blev beregnet ud fra køretøjets aktuelle afgiftspligtige værdi. Ved lov nr. 203 af 13. februar 2021 blev procentsatsen i registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4 ændret for veteranbiler fra 40 % til 75 %. Ved omberegningen af køretøjets registreringsafgift den 18. september 2023 foretog Motorstyrelsen alene en beregning af køretøjets registreringsafgift ud fra 75 % af køretøjets afgiftspligtige værdi som nyt. Motorstyrelsen foretog således ikke en beregning af, om registreringsafgiften havde været mindre, såfremt registreringsafgiften i stedet for blev beregnet ud fra køretøjets aktuelle afgiftspligtige værdi. Landsskatteretten finder, at begge beregninger er nødvendige for, at omberegningen af registreringsafgiften kan anses for værende korrekt foretaget. Som sagen foreligger for Landsskatteretten, er det ikke muligt at afgøre hvilket afgiftsgrundlag for beregning af registreringsafgift af køretøjet, der vil medføre den laveste registreringsafgift og dermed være til størst gunst for klageren. Det af klagens repræsentant anførte kan ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten hjemviser på den baggrund Motorstyrelsens afgørelse til fornyet behandling.