Overdragelse af grillbar til ikke-momsregistreret køber momspligtig

Journalnr. 23-0110148 Skattestyrelsen har imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse af selskabets momstilsvar for 1. halvår 2020, men har fastholdt forhøjelsen af selskabets momstilsvar med 250.000 kr., da selskabets overdragelse af [virksomhed1] er anset for én samlet, momspligtig transaktion. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger [klager] ApS (herefter selskabet) blev stiftet den 20. juni 2003. Selskabet blev ved stiftelsen registreret i Det Centrale Virksomhedsregister med branchekode 553020 Cafeterier, pølsevogne, grillbarer, isbarer mv., og bibranche 714090 Udlejning af varer til personligt brug og til brug i husholdninger i øvrigt, samt bibranche 671300 Anden Servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed. Selskabet er ejet af [person1] (herefter anpartshaveren), som også er direktør i selskabet. Selskabet er momsregistreret og angiver moms halvårligt. Den 2. maj 2023 sendte selskabets repræsentant anmodning om genoptagelse af Skattestyrelsens afgørelse af 20. april 2023. Ved Skattestyrelsens afgørelse af 20. april 2023 havde Skattestyrelsen forhøjet selskabets momstilsvar med 250.000 kr., idet Skattestyrelsen anså selskabets overdragelse af [virksomhed1] for en samlet, momspligtig transaktion. Af repræsentantens anmodning om genoptagelse fremgår blandt andet: ”[…] Anmodning om genoptagelse sker med den begrundelse, at Skattestyrelsen ikke har forholdt sig til vores anbringender, som er indsendt ved brev af 5. april. Brevet er vedlagt afgørelsen som bilag, men Skattestyrelsen noterer blot at man ikke er enige i at der er tale om et salg af fast ejendom, uden i øvrigt at kommentere på dette forhold. Dette er ikke acceptabelt, og det er på denne baggrund, at vi anmoder om genoptagelse. […] Vi skal anmode Skattestyrelsen om at revurdere den trufne afgørelse og som minimum forholde sig til vores anbringender. I den sammenhæng skal vi henstille at Skattestyrelsen foretager en vurdering af den bygning, som udgør det væsentlige element i afgørelsen og som indehaver har brugt tid og økonomi på at sætte i stand, så den fremtræder som en velfungerende og attraktiv bygning. […]” Skattestyrelsen har med den påklagede afgørelse imødekommet repræsentantens anmodning om genoptagelse af selskabets momstilsvar for 1. halvår 2020. Det er oplyst, at sagen udspringer af, at selskabets revisor den 12. september 2022 meddelte Skattestyrelsen, at selskabet ved en momsfri virksomhedsoverdragelse den 1. februar 2020 havde solgt [virksomhed1] til [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1] (herefter køberen). Angående [virksomhed1] er det oplyst, at det er en traditionel grillbar, som selskabet overtog på tvangsauktion. Der er fremlagt en faktura af 23. december 2017, som er udstedt til anpartshaveren, vedrørende køb af [adresse1], [by1] - [virksomhed1]. Det er oplyst, at ejendommen efterfølgende blev væsentligt renoveret, idet samtlige vinduer, døre og brædder i den udvendige beklædning blev udskiftet, dele af terrassebeklædningen blev udskiftet, udvendigt træ blev behandlet og malet, ligesom der blev etableret en større udendørs fliseterrasse. Det eksisterende gulv blev afmonteret, og i stedet blev der spartlet og lagt vinylgulv, ligesom der blev opsat nye vægge. Der blev installeret ny vandvarmer, nye arbejdsborde, og der blev installeret nye el-kontakter og -forbindelser. Derudover blev der etableret udluftning på taget, som i samme forbindelse blev udbedret. Ved brev af 21. september 2022 meddelte Skattestyrelsen selskabet, at køberen ikke var eller havde været momsregistreret, hvorfor der ikke kunne ske en momsfri virksomhedsoverdragelse hertil. Selskabets revisor oplyste til Skattestyrelsen, at køberen var under konkurs, men at dette ikke havde været tilfældet ved overdragelsen. Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at køberen blev stiftet den 4. februar 2020 med registrering af branchekode 561010 Restauranter og bibranhce 682030 Anden udlejning af boliger. Videre fremgår det, at der blev afsagt konkursdekret den 6. januar 2022, og at konkursbehandlingen blev afsluttet den 19. december 2023, hvorefter køberen blev opløst. Den 25. januar 2023 sendte selskabets revisor en købsaftale, udfærdiget af [virksomhed3] ApS, hvorefter selskabet skulle overdrage forretningen [virksomhed1] til køberen med overdragelse den 1. februar 2020. Af den ikke-underskrevne købsaftale fremgår blandt andet: ”[…] §2 Overdragelse og refusion Overdragelsen af forretningen finder sted 01/02 -2020 kl. 12.00, men dog tidligst når forholdet til udlejer er berigtiget. Forretningen overtages af køber, således denne er beset og antaget ved besigtigelsen. Med overtagelsesdagen som skæringsdag udfærdiges sædvanlige refusionsopgørelse i fællesskab. Opgørelsessaldoen betales kontant. Forretningen henstår fra overtagelsesdagen at regne for køberens regning og risiko i enhver henseende. Sælger er forpligtet til at holde forretningen i normal og forsvarlig drift frem til overtagelsesdagen. §3 Inventar Alt inventar overdrages køberen i den stand, hvori det er og forefindes, og som af denne besigtiget. Sælgeren er bekendt med, at alt af overdragelsen omfattet inventar, er i god og brugbar stand, og sæIger bekendt, fri for skjulte fejl og mangler. Alt af overdragelsen omfattet inventar overdrages til køber frit og ubehæftet, og uden garanti idet inventar er købt som beset. Sælgeren garanterer at alle maskiner er virksomme og brugbare. Der henvises til inventarliste udarbejdet af sæIger og vedlagt som bilag 3. §4 Lejemål Der er en betingelse for køberen, at denne kan indtræde i lejemålet om det til forretningen hørende grundareal på samme vilkår, som hidtil har været gældende for sælgeren i henhold til dennes lejekontrakt samt evt. allonge heraf. Såfremt køberen agter at anvende det lejede til andet formål end det, det fremgår af lejekontrakten, er det en betingelse for køberen, at udlejeren godkender denne anvendelse. Det er ligeledes en betingelse for handlen at evt. panthavere i lejemålet opnår genindtrædelsesret på lige fod med lejer jf. lejekontraktens § 5, stk. 5.2. Køber bekræfter ved underskrift af nærværende købsaftale at have gennemlæst lejemålets kontrakt samt evt. tilhørende allonger. Bilag 1. […] §6 Rettigheder til navn og kontaktoplysninger Køber er berettiget, men ikke forpligtet til at videreføre forretningen under *[virksomhed1]*. Navnet må ikke uden sæIgers skriftlige samtykke ændres, så længe sælger har et tilgodehavende. Køber er forpligtet til at drive virksomheden i samme branche indtil sælgers resttilgodehavende er betalt fuldt ud. Telefonnummer, e-mail og website kan overtages på gæIdende vilkår af køber. Køber betaler samtlige udgifter, der er forbundet hermed. […] §8 Omsætning Køber har fået oplyst og bekendt med omsætningen i virksomheden. Seneste reviderede regnskab vedlægges som bilag 2. […] §10 Købesum Købesummen er mellem parterne aftalt til kr. 1.000.000 SKRIVER KRONER: ***En*nul*nul*nul*nul*nul*nul*** Og fordeler sig således: Inventar og driftsmidler Kr. 500.000 Goodwill Kr. 500.000 I alt ekskl. varelager Kr. 1.000.000 Købesummen berigtiges som følger: Ved underskrift af nærværende betaler køber til sælger kr. 300.000 På overtagelsesdagen betaler køber til sælger kr. 700.000 Købesum i alt Kr. 1.000.000 Såfremt køber vælger at finansiere kr. 700.000 sker dette ved optagelse af et pantebrev på følgende betingelser: Rente 10 % p.a., betales månedligt. Afdrages over 10 år, med månedlige afdrag. Det er en betingelse for køber at pantebrevet kan omsættes til en for ham godkendt kurs. Salær til [virksomhed3] ApS, udgør kr. 50.000 plus moms, som betales of sælger. Salæret udbetales kontant ved underskrift af nærværende. Såfremt parterne vælger at finansiere handlen ved pantebrev, accepterer parterne at salæret inkl. moms udbetales af pantebrevsudstederen i forbindelse med afregning af pantebrevet. […] § 12 Kreditorer Køber overtager ingen kreditorer fra sælger. §13 Lønmodtagerforpligtelser Køber overtager intet personale. §14 Momsforpligtelser Køberen overtager den på overtagelsesdagen værende momsreguleringsforpligtelse, der opgøres af sæIgers revisor. Køber forpligter sig til inden underskrift af nærværende at lade sig momsregistrere som ny ejere af forretningen efter gældende regler herom. […]” Af købsaftalen fremgår, at [virksomhed1] er placeret på lejet grund, hvor udlejer er [virksomhed4] v/[by2] Kommune. Det fremgår af lejekontraktens punkt 1, at lejeren er [person2], CPR-nr. […]. Af kontraktens punkt 2 fremgår om lejemålets anvendelse: ”Det udlejede areal skal benyttes til havnevedkommende virksomhed. (En havnevedkommende virksomhed defineres som en virksomhed hvis væsentligste erhvervsmæssige ekspedition af gods foregår over bolværk i forbindelse med søværts transport - eller af arbejdsmæssige årsager nødvendigvis må være beliggende på en havn - eller naturligt hører hjemme i en sådan, såsom skibsværfter, stevedoreforretninger og lign.) Virksomhedens art Restaurant Det udlejede areal må ikke uden udlejers forudgående skriftlige samtykke anvendes til andet end nævnte art.” Lejekontrakten er underskrevet og dateret den 29. juli 2014. I henhold til allonge, dateret den 14. august 2017, er anpartshaveren indtrådt i lejekontrakten. Ved fremsendelsen af købsaftalen den 25. januar 2023 bemærkede selskabets revisor: ”[…] I købsaftalens §14 star der, at køber er forpligtet til at lade sig momsregistreret. Vores kunde mener ikke at han er forpligtet til at påse at køberen er blevet momsregistreret samt at han er pligtig som sælger til at betale momsreguleringsforpligtelsen når køberen ikke er blevet momsregistreret, må vi få Skats vurdering til dette spørgsmål? […] Hvis skattestyrelsen kommer frem til, at vores kunde skal redegøre og indbetale momsreguleringsforpligtelsen anmoder vi om, at få reduceret momsreguleringsforpligtelse idet, at der i beløbet kr. 500.000 indgår en ejendom på lejet grund. Ejendommen på lejet grund ligger på [adresse1], [by1] og er lejet af [virksomhed4] v/[by2] kommune. Ejendommen [adresse1], [by1] blev købt af vores kunde på tvangsauktion i december 2017 for kr. 315.470,52 inkl. Omkostninger. Ved tvangsauktionen i 2017 fore fandtes der en del inventar i ejendommen. Af store anskaffelser har vores kunde efterfølgende investeret i kassesystem samt en kombineret milkshake og softice maskine og kaffemaskine. Vores kunde trimmede ejendommen [adresse1], [by1] efter sit køb således, at den fremstod i en meget fin stand. [virksomhed3] ApS har i ordlyden i købsaftalen ikke specificeret ejendommen [adresse1], [by1] som en ejendom på lejer grund men medtaget den som et driftsmiddel. Vores kundes vurdering af hvorledes salgssummen skulle have været fordelt er følgende: Inventar og driftsmidler kr. 100.000 Ejendom på lejet grund kr. 400.000 I alt kr. 500.000 […]” Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse af selskabets momstilsvar for 1. halvår 2020, men har fastholdt forhøjelsen af selskabets momstilsvar med 250.000 kr., da selskabets overdragelse af [virksomhed1] er anset for én samlet, momspligtig transaktion. Skattestyrelsen har som begrundelse blandt andet anført: ”[…] Som der fremgår af afsnittet ”De faktiske forhold generelt” har selskabets repræsentant den 5. april 2023 sendt bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse i den tidligere sag. Repræsentantens principale påstand i den forbindelse er, at overdragelsen af [virksomhed1] udgør salg af fast ejendom, som i sin helhed er fritaget for moms efter momslovens §13, stk. 1, nr. 9. Repræsentanten begrunder sin principale påstand med, at der set med købers øjne er tale om en attraktiv bygning, som er beliggende på en attraktiv grund. Bygningen fremstår som en fuldt funktionsdygtig bygning, som er købers motiv til at gennemføre købet. Repræsentanten henviser i den forbindelse til præmis 30 i EU-domstolens afgørelse i sag C-349/96, som handler om situationer, hvor der er tale om en enkelt ydelse, hvor et eller flere elementer skal anses for at udgøre hovedleveringen, mens omvendt et eller nogle elementer skal anses for sekundære ydelser, der er afgiftsmæssigt stillet som hovedydelsen. En ydelse skal anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser. I forbindelse med nærværende anmodning om genoptagelse skriver repræsentanten, at deres principale påstand skal ses i sammenhæng med Skattestyrelsens argumentation vedrørende sammensatte ydelser, men med den væsentlige forskel, at der i dette tilfælde er tale om en ydelse, som hovedsageligt består af salg af en bygning inklusive den goodwill, som er oparbejdet gennem bygningens beliggenhed og fremtræden, samt at øvrigt inventar må anses for at udgøre biydelser til dette salg. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at ifølge købsaftalen, som er udfærdiget på baggrund af sælgers oplysninger om forretningen, har køberen købt en forretning med navn [virksomhed1], beliggende [adresse1], [by1]. Sælger er forpligtet til at holde forretningen i normal og forsvarlig drift frem til overtagelsesdagen, som er sat til 1. februar 2020 kl. 12. Som det fremgår af afsnittet ”1.1. De faktiske forhold” står der også i købsaftalen, at alt inventar overdrages til køberen hvori det er og forefindes, og som af denne besigtiget. Sælgeren er bekendt med, at alt af overdragelsen omfattet inventar er i god og brugbar stand, og sælger bekendt fri for skjulte fejl og mangler. Sælgeren garanterer, at alle maskiner er virksomme og brugbare. Der er vedlagt inventarliste udarbejdet af sælger som bilag til købsaftalen. Det fremgår yderligere af købsaftalen, at køberen vil indtræde i lejemålet om det til forretningen hørende grundareal på samme vilkår, som hidtil har været gældende for sælgeren i henhold til dennes lejekontrakt samt evt. allonge heraf. Køber har også fået oplyst og er bekendt med omsætningen i virksomheden. Der fremgår ikke af købsaftalen, at der er tale om salg af en attraktiv bygning. Bygningen er ikke engang nævnt i købsaftalen og indgår som driftsmiddel ved fordelingen af købesummen på 1.000.000 kr., som aftalens parter har aftalt. Vi skal også her bemærke, at det er selskabet selv, der har leveret oplysninger til [virksomhed3] om fordeling af købesummen i forbindelse med indgåelsen af købsaftalen med køberen. Set med købers øjne, er der således tale om køb af en forretning/virksomhed med inventar, der er i god og brugbar stand, maskiner, der er virksomme og brugbare. Køberen overtager lejemålet, modtager oplysninger om omsætningen i virksomheden fra sælgeren m.m. Det er også vores opfattelse, at bygningen ikke kan bruges/ikke har værdi i sig selv, hvis den ikke bliver anvendt til at drive forretning, da grunden, hvorpå bygningen befinder sig, må ifølge lejekontrakten med [virksomhed4] kun anvendes til havnevedkommende virksomhed herunder drift af restaurant. Da der er tale om overdragelse af en forretning med den tilhørende aktivitet inklusive goodwill, udgør køb af bygningen ikke for køberen et mål i sig selv, men er alene et middel til købers drift af forretningen, på de bedst mulige betingelser, jf. præmis 30 i sag C-349/96, som repræsentanten henviser til. Vi skal også bemærke, at goodwill i almindelig sproglig forståelse er den oparbejdede merværdi i en virksomhed, der blandt andet stammer fra virksomhedens omdømme, popularitet, brand, varemærke, netværk, viden og lignende. Goodwill relaterer sig således til forretningen som helhed/[virksomhed1], og ikke alene til en bygning, som ikke engang er nævnt i købsaftalen. På baggrund af ovennævnte forhold mener Skattestyrelsen, at overdragelse af forretningen, [virksomhed1], beliggende [adresse1], [by1] til køberen den 1. februar 2020, ikke udgør salg af fast ejendom, som i sin helhed er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9. Selskabet overdrager forretningens samlede aktiver (den samlede formuemasse) til køberen. I overdragelsen indgår aktiver, som basalt set er nødvendige for forretningens drift og selskabet ophører med driften af [virksomhed1]. Der er indgået aftale om, at alt inventar, alle maskiner og andre driftsmidler samt lejemålet medfølger i overdragelsen. EU-domstolen har i præmis 40 i sag C-497/01 udtalt, at begrebet "hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse, mod eller uden vederlag, eller i form af indskud i et selskab" i momssystemdirektivets artikel 19, 1. led (dagældende 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 8, 1. pkt.), skal fortolkes således, at det omfatter overdragelse af en forretning eller en selvstændig del af en virksomhed, som omfatter materielle aktiver og eventuelle immaterielle aktiver, som tilsammen udgør en virksomhed eller en del af en virksomhed, der kan forsætte med at drive en selvstændig økonomisk virksomhed, men at begrebet ikke omfatter en ren overdragelse af goder som salg af en varebeholdning. Da det fremgår af købsaftalen, at den samlede forretning bestående af goodwill og driftsmidler bliver overdraget til køberen på overtagelsesdagen, er der ikke tale om løbende eller særskilt salg af forretningens aktiver, som repræsentanten anfører som sin subsidiære påstand. Det er således fortsat vores opfattelse, at der er tale om salg af forretningen [virksomhed1] til en ikke momsregistreret køber. Køberen har faktisk overtaget forretningen den 2. februar 2020. På det tidspunkt var køberen ikke konkursramt, hvilket betyder, at køberen har overtaget en fungerende forretning (going concern). Køberen har ifølge købsaftalen forpligtet sig til inden underskrift af aftalen at lade sig momsregistrere, men er ikke blevet momsregistreret, og dermed er betingelserne for momsfri virksomhedsoverdragelse, jf. momslovens § 4, stk. 5 ikke opfyldt. Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at salget af [virksomhed1] er sket i én transaktion, det vil sige, at der foreligger en enkelt levering, hvor flere elementer (goodwill, inventar, driftsmidler og bygning) set under ét udgør transaktionen. Vi ændrer derfor ikke selskabets moms. 1.5. Skattestyrelsens bemærkninger til repræsentantens bemærkninger og afgørelse Selskabets repræsentant er ikke enig i vores forslag, da det bygger på, at der er tale om samlet overdragelse, hvilket udløser momspligt. Repræsentanten mener, at da reglerne om overdragelse af virksomhed i momslovens § 4, stk. 5, ikke kan anvendes, betyder det, at transaktionen ikke kan udgøre en virksomhedsoverdragelse, men må kvalificeres som noget andet. Det er ifølge repræsentanten mest korrekt, at en vurdering skal baseres på, hvad køber faktisk overtager, og her er der ikke tvivl om, at bygningen på havnen er det væsentligste. Som vi har skrevet under punkt 1.4. omtaler købsaftalen slet ikke bygningen. Bygningen indgår blot i posten ”Inventar og driftsmidler” ved opgørelsen af den mellem parterne aftalte købesum. Købsaftalen omtaler derimod andre aktiver og forhold, der er væsentlige for driften af forretningen [virksomhed1]. Repræsentanten anfører også at, hvis der ikke var en bygning, ville der i realiteten ikke været noget, der kunne gøres til genstand for et salg. Skattestyrelsen mener fortsat, at bygningen ikke har nogen værdi i sig selv, hvis den ikke blive anvendt til at drive forretning, da grunden, hvorpå bygningen befinder sig må, ifølge lejekontrakten med [virksomhed4], kun anvendes til havnevedkommende virksomhed, herunder drift af restaurant. Det er derfor fortsat vores opfattelse, at køberen har overtaget forretningen og aktiviteten i forretningen, og da de overførte aktiver er tilstrækkelige til at drive [virksomhed1], er der tale om overdragelse af samlet formuemasse, jf. førnævnte præmis 40 i sag C-497/01, og ikke overdragelse af enkelte aktiver. Vi skal også bemærke med henvisning til afsnittet ”Øvrige punkter” i vores forslag af den 17. juli 2023, at bygningen er blevet renoveret i sådant et omfang, som kunne medføre, at det drejede sig om salg af en ny bygning, der er momspligtigt, hvis der var tale om overdragelse af enkelte aktiver, som ikke er tilfælde i nærværende sag. Ifølge momslovens § 4, stk. 5, 2. pkt. er det betingelse for undtagelse for momspligt, at køberen ligeledes bliver registreret for den aktivitet, der udøves i forbindelse med de overdragne aktiver. Da køberen i nærværende sag ikke opfylder ovennævnte betingelse, er overdragelsen af [virksomhed1] ikke undtaget for momspligten. Skattestyrelsen fastholder derfor, at salget af [virksomhed1] er sket i én transaktion, det vil sige, at der foreligger en enkelt levering, hvor flere elementer (goodwill, inventar, driftsmidler og bygning) set under ét udgør transaktionen, og da køberen ikke er blevet momsregistreret i forbindelse med overdragelsen af [virksomhed1], kan transaktionen ikke undtages for moms. Vi ændrer derfor ikke selskabets moms. […]” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 16. januar 2024 udtalt: ”[…] Sagen er først behandlet i Skattestyrelsen som en kontrolsag, oprettet på grund af virksomhedsoverdragelse til en ikke momsregistreret køber, og dernæst som en genoptagelsessag oprettet på grund af, at selskabets repræsentant mente, at Skattestyrelsen ikke har taget stilling til repræsentantens bemærkninger til forslaget i kontrolsagen. Skattestyrelsen har i begge sager argumenteret for, at der er tale om overdragelse af samlet formuemasse i [virksomhed1] i én enkelt transaktion. Af den grund kan det således ikke være tale om salg af fast ejendom og heller ikke salg af enkelte aktiver i virksomheden [virksomhed1], som repræsentanten mener i deres principale og subsidiære påstand. Repræsentanten henviser til sag C-17/18 Maliat ved deres begrundelse for, at der i den påklagede sag er tale om overdragelse af momsfritaget fast ejendom med tilhørende driftsmidler. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at sag C-17/18 Maliant omhandler spørgsmål om udlejning af fast ejendom med tilhørende driftsmidler, hvor udlejningen af fast ejendom anses som hovedydelse. Det fremgår af præmis 30 i sag C-17/18, at begrebet "hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse" skal fortolkes således, at det ikke dækker en transaktion, hvorved en fast ejendom, som anvendes til kommerciel udnyttelse, udlejes med samtlige investeringsgoder og inventar, der er nødvendige for denne udnyttelse, selv om lejeren viderefører udlejerens virksomhed under samme navn. Den påklagede sag drejer sig om overdragelse af samlet formuemasse. Da begrebet "hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse" ikke omfatter udlejning af fast ejendom, er det vores opfattelse, at den af repræsentanten anvendte argumentation med henvisning til sag C-17/18, for at levering af bygningen er en hovedydelse, ikke kan anvendes i den påklagede sag. Det er derfor fortsat Skattestyrelsen opfattelse, at bygningen ikke har nogen værdi i sig selv, hvis den ikke blive anvendt til at drive forretning, at køberen har overtaget forretningen og aktiviteten i forretningen, og da de overførte aktiver er tilstrækkelige til at drive [virksomhed1], er der tale om overdragelse af samlet formuemasse og ikke overdragelse af enkelte aktiver. Skattestyrelsen fastholder derfor, at overdragelsen af samlet formuemasse i [virksomhed1] til en ikke momsregistreret køber er momspligtig efter momslovens § 4, stk. 1. Vi mener også, at [klager] ApS ikke er afskåret fra at efteropkræve momsbeløbet hos køber. Køberen var under konkursbehandling, da Skattestyrelsen traf afgørelserne. […]” Selskabets opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat principal påstand om, at selskabets overdragelse af [virksomhed1] udgør en enkelt transaktion i form af levering af fast ejendom, som i sin helhed er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9. Subsidiært er der fremsat påstand om, at elementerne i købsaftalen skal vurderes uafhængigt af hinanden, hvorved salgssummen skal opdeles i en del, som vedrører et momsfrit salg af fast ejendom og en del, som vedrører salg af driftsmidler, løsøre mv. Goodwill fordeles relativt på salg af ejendom og salg af driftsmidler og løsøre mv. Til støtte for påstandene er blandt andet anført: ”[…] Vores opfattelse - principal påstand Vi antager at der er enighed om at forudsætningerne for anvendelse af reglerne for en momsfri virksomhedsoverdragelse ikke er opfyldt, og at transaktionen dermed skal behandles efter momslovens almindelige regler. Dermed kan denne sag begrænses til spørgsmålet om, hvordan leveringen af [virksomhed1], herunder (bygning, goodwill, inventar og driftsmidler), skal kvalificeres momsmæssigt. Det er vores opfattelse, at salget i sin helhed udgøres af et salg af fast ejendom, som er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9. Det følger af EU-Domstolens praksis, at en række leverancer, der formelt set er særskilte og kan leveres enkeltvis, og som dermed kan danne grundlag for særskilt afgiftspålæggelse, under visse omstændigheder skal anses for at udgøre én enkelt transaktion, når de ikke er uafhængige af hinanden. Se sag C 17/18, Maliat, præmis 32. I denne henseende har Domstolen fastslået, at en leverance skal anses for én enkelt transaktion, når to eller flere elementer eller handlinger, der leveres eller udføres af en afgiftspligtig person, er så nært forbundet, at de objektivt set udgør en enkelt udelelig økonomisk transaktion, som vil være kunstig at opdele. Se sag C-17/18, Maliat, præmis 33. Dette er desuden tilfældet, når en eller flere ydelser udgør en hovedydelse, og den eller de øvrige udgør en eller flere sekundære ydelser, der afgiftsmæssigt følger hovedydelsen. En ydelse skal navnlig anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke for kunden udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser. Se sag C 17/18, Maliat, præmis 34. I nærværende sag er der tale om overdragelse af en økonomisk virksomhed, driften af en restaurant med fast adresse, som i princippet ikke kan udøves uden at råde over et erhvervslokale. Restaurationsvirksomheden forudsætter således et lokale, der kan anvendes som køkken og rumme udstyr, installationer og nødvendige råvarer til tilberedning af retter. Brugen af de særlige lokaler, der er udstyret med faste installationer, er således en uundværlige forudsætning for videreførelsen af den økonomiske virksomhed. I nærværende sag skal det derfor undersøges om, den i hovedsagen omhandlede transaktion, nemlig levering af en fast ejendom, som anvendes til kommerciel udnyttelse (resturanvirksomhed) samtidig med overdragelse af inventar, goodwill og driftsmidler som er nødvendige for denne udnyttelse, skal anses for én enkelt vare eller for flere særskilte og uafhængige varer og ydelser, som skal vurderes separat for så vidt, angår moms. På baggrund af de faktiske oplysninger, herunder den fremlagte købsaftale, kan levering af inventar, goodwill og driftsmidler mv. ikke adskilles fra den omhandlede levering af fast ejendom. Se i denne retning sag C-17/18, Maliat, præmis 39. Det er desuden vores opfattelse, at visse dele af driftsmidlerne, såsom køkkenudstyr og -maskiner, der er indbygget i den faste ejendom skal anses for at udgøre en integrerende del heraf. Videre kan inventaret der vedrører restaurantdriften og som overdrages samtidig med den faste ejendom, og på samme vilkår, efter vores vurdering ikke anses for at have et selvstændigt formål, men skal anses for et middel til at udnytte den hovedydelse, som levering af den faste ejendom er, på de bedst mulige betingelser. Se sag C-17/18, Maliat, præmis 39. Levering af den faste ejendom skal derfor anses for at udgøre hovedydelsen i forhold til de andre ydelser, dvs. levering af inventar, driftsmidler og goodwill. Se i denne retning sag C-17/18, Maliat, præmis 40. Henset til disse betragtninger er det vores vurdering, at leveringen af den faste ejendom, der anvendes til kommerciel udnyttelse, og samtlige inventar og goodwill, som er nødvendige for denne udnyttelse, udgør én enkelt ydelse, hvori leveringen af den faste ejendom er hovedydelsen som i sin helhed er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9. Subsidiær påstand Såfremt Landsskatteretten måtte nå det resultat at de leverede varer og ydelser ikke skal anses for en samlet levering af en fast ejendom men et mål i sig selv for køberen, er det vores opfattelse, at elementerne i købsaftalen skal vurderes uafhængigt af hinanden. Ved et salg af en fast ejendom vil udgangspunktet være, at salget er fritaget for moms. Momsfritagelsen omfatter fast monteret udstyr og i et vist omfang medfølgende løsøre. I dette tilfælde udgør værdien af den faste ejendom inkl. fast monteret udstyr og løsøre af mindre værdi mindst 400.000 kr. Når der ses bort fra goodwill, som i stedet bør fordeles ligeligt på den faste ejendom og på driftsmidler mv., fører det til at værdien af ejendommen udgør mindst 800.000 kr. af en samlet salgspris på 1.000.000 kr. Dermed bør momskravet reduceres fra 250.000 kr. til max. 40.000 kr. At kravet skal reduceres til 40.000 kr., skal tillige ses i sammenhæng med, at sælger som følge af købers konkurs i realiteten er afskåret fra at viderefakturere momsen til køber, hvorfor momsgrundlaget må anses for at indeholde momsen. I den sammenhæng bemærker vi tillige at sælger ikke efterdebiterer beløbet køber det momsbeløb, som efteropkræves af Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har opgjort momskravet i afgørelsen som 25% af det modtagne vederlag, med henvisning til Tulicâ-dommen. […] Efter ophævelse af momslovens § 8 er bestemmelsen om momsfri virksomhedsoverdragelser overført til momslovens § 4, stk. 5. Da nærværende sag omhandler en momsfri virksomhedsoverdragelse der efterfølgende viste sig at ikke at være afgiftsfritaget efter momslovens § 4, stk. 5, skal der ske efteropkrævning med 20% af vederlaget. Videre må der ikke formodes at være mulighed for at [klager] ApS efter dansk ret ikke kan få tilbagebetalt den moms der, er opkrævet af myndighederne henset til at køber er taget under konkursbehandling og det dermed formodes at konkursboet ikke er solvent. Det er således uforholdsmæssigt vanskeligt at få tilbagebetalt momsen fra køber og det er vores opfattelse at der alene skal opkræves 20% moms af vederlaget. […]” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”[…] Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, og fastholder derfor vores afgørelse. Vi er derfor også enig med de af Skatteankestyrelsen fremsatte argumenter, men vil samtidig henvise til dagældende momslovs § 8, stk. 1 som blev indført ved lov nr. 375 af 18. maj 1994. Følgende fremgår af bemærkningerne hertil:. ”Efter stk. 1 skal der også betales afgift ved salg af en virksomheds aktiver, når der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb m.v. af aktivet. Salg af aktiver, der alene har været anvendt i forbindelse med ikke-registreringspligtig virksomhed, skal derfor ikke afgiftsbelægges. Ved “aktiver” forstås varelagre, maskiner og andre driftsmidler samt immaterielle rettigheder som patentrettigheder. Der skal også betales afgift af salget, når det sker i forbindelse med ophør af virksomheden og afmeldelse fra registrering. Der kan dog ikke beregnes afgift ved overdragelse af aktiver, hvis overdragelsen sker som led i en overdragelse af selve virksomheden eller af en del af denne, hvor virksomheden drives videre af den nye indehaver som registreret virksomhed. Det kan siges, at der i dette tilfælde sker en afgiftsmæssig succession, hvor den nye indehaver indtræder i overdragerens afgiftsmæssige status. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 11, stk. 4, og § 12, stk. 5. Der sker ingen ændring i den gældende retstilstand på området.” Endelig henviser til SKM2020.329.LSR, hvori Landsskatteretten bemærkede, at den dagældende momslovs § 8, stk. 1, 3. pkt., alene fandt anvendelse i forbindelse med overdragelse af registreringspligtig virksomhed. […]” Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Selskabets repræsentant har fastholdt, at der hovedsageligt er tale om et salg af en ejendom. Der er ikke fremsat yderligere bemærkninger. Indlæg under retsmødet Repræsentanten fastholdt sin principale påstand om, at selskabets overdragelse af [virksomhed1] udgør en enkelt transaktion i form af levering af fast ejendom, som i sin helhed er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9. Videre fastholdt han sin subsidiære påstand om, at elementerne i købsaftalen skal vurderes uafhængigt af hinanden, hvorved salgssummen skal opdeles i en del, som vedrører et momsfrit salg af fast ejendom, og en del, som vedrører salg af driftsmidler, løsøre mv. Goodwill fordeles relativt på salg af fast ejendom og salg af driftsmidler og løsøre mv. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Det blev særligt anført, at ved den momsmæssige kvalificering af den overdragne [virksomhed1], skal det vurderes, hvad der faktisk er leveret. Selskabet solgte en bygning med tilhørende inventar på en lejet grund, og salg af en bygning vil altid udgøre salg af fast ejendom uanset tidligere brug. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Med henvisning til købsaftalen blev det særligt anført, at det leverede udgør en virksomhedsoverdragelse, som skal anses som en samlet, momspligtig transaktion, som det vil være kunstigt at dele, jf. også EU-Domstolens i sag C-44/11 (Deutsche Bank), præmis 20 og 21, samt sag C-651/11 (X BV). Landsskatterettens afgørelse Sagen angår forhøjelsen af selskabets momstilsvar for 1. halvår 2020 med 250.000 kr. Landsskatteretten skal i sagen tage stilling til, om selskabets overdragelse af [virksomhed1] skal anses for én samlet, momspligtig transaktion som anført af Skattestyrelsen, eller om overdragelsen af [virksomhed1] udgør en enkelt transaktion i form af levering af fast ejendom, som i sin helhed er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, som anført af repræsentanten. Retsgrundlaget Af momslovens § 3, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019 med senere ændringer) fremgår: ”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår: ”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.” Af dagældende momslovs § 8, stk. 1, fremgik: ”Levering mod vederlag omfatter salg af virksomhedens aktiver, når der er fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af aktivet. Det samme gælder salg af aktiver ved virksomhedens afmeldelse fra registrering. Til levering mod vederlag kan dog ikke henregnes overdragelse af aktiver som led i en overdragelse af virksomheden eller af en del af denne, når den nye indehaver er eller bliver registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a. Virksomheden skal inden 8 dage efter overdragelsen give told- og skatteforvaltningen meddelelse om den nye indehavers navn og adresse samt om salgsprisen for de overdragne aktiver.” Dagældende momslovs § 8, stk. 1, 3. pkt., var en implementering af artikel 19 i direktiv 2006/112 (momssystemdirektivet). Momssystemdirektivets artikel 19 har følgende ordlyd: ”Medlemsstaterne kan anlægge den betragtning, at der ved hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse, mod eller uden vederlag eller i form af indskud i et selskab, ikke er sket nogen levering af varer, og at modtageren træder i overdragerens sted. Medlemsstaterne kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå konkurrenceforvridning, når modtageren ikke er en fuldt afgiftspligtig person. De kan også træffe de nødvendige foranstaltninger for at forebygge momssvig eller momsunddragelse ved anvendelsen af denne artikel.” Af momssystemdirektivets artikel 29 fremgår, at artikel 19 finder tilsvarende anvendelse på levering af ydelser. Momslovens 13, stk. 1, nr. 9, fritager følgende varer og ydelser for afgift: ”Levering af fast ejendom. Fritagelsen omfatter dog ikke: a) Levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord. b) Levering af en byggegrund, uanset om den er byggemodnet, og særskilt levering af en bebygget grund.” Momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, har hjemmel i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra j og k. Af momslovens § 27, stk. 1, fremgår: ”Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.” Momslovens § 27, stk. 1, er udtryk for en implementering af momssystemdirektivets artikel 73. Af momssystemsdirektivets artikel 73 fremgår følgende: ”Ved levering af varer og ydelser, bortset fra de i artikel 74 til 77 omhandlede, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris.” Af momslovens § 33 fremgår: ”Afgiften udgør 25 pct. af afgiftsgrundlaget.” Momslovens bestemmelser har til formål at implementere momssystemdirektivet i dansk ret. De nationale bestemmelser skal derfor inden for deres ordlyd fortolkes i overensstemmelse med de bagvedliggende bestemmelser i direktivet og EU-Domstolens praksis. Det følger af EU-Domstolens praksis, at når en transaktion består af en flerhed af elementer og handlinger, skal der tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion ved afgørelsen af, om der foreligger to eller flere særskilte ydelser eller én enkelt ydelse, jf. EU-Domstolens dom i sag C-44/11 (Deutsche Bank), præmis 18. I denne henseende har EU-Domstolen fastslået, at der foreligger én enkelt ydelse, blandt andet når et element skal anses for at udgøre hovedydelsen, mens et andet element skal anses for en sekundær ydelse, der afgiftsmæssig er stillet som hovedydelsen, jf. samme doms præmis 19. EU-Domstolen fastslår videre, at der kan være tale om én enkelt ydelse i momsmæssig henseende, når to eller flere elementer eller handlinger, som en afgiftspligtig person leverer til forbrugeren, forstået som en gennemsnitsforbruger, er så nært forbundet, at de objektivt set udgør én enkelt, udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele, jf. dommens præmis 20 og 21. I samme sag fandt EU-Domstolen, at elementerne i sagen ikke blot var uadskillelige, men at de derudover måtte sidestilles, da de begge var nødvendige for leveringen af den samlede ydelse, således at det ikke var muligt at anse det ene for at være hovedydelsen og det andet for at være en sekundær ydelse, jf. dommens præmis 27 og 41. Endelig følger det dommens præmis 42, at de udtryk, der anvendes til at betegne de i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, fastsatte fritagelser, skal fortolkes strengt, da disse fritagelser er undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person. Domstolen fandt herefter, at på grund af den omstændighed, at denne ydelse kun kan bedømmes momsmæssigt i sin helhed, kan den således ikke være omfattet af artikel 135, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/112, jf. præmis 43 i samme dom. EU-Domstolen har i sag C-651/11 (X BV), præmis 31-32, udtalt følgende om begrebet ”hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse”: ”31 Da sjette direktiv ikke indeholder nogen udtrykkelig henvisning til medlemsstaternes ret vedrørende fastlæggelsen af betydningen og rækkevidden af begrebet hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse, udgør dette et selvstændigt EU-retligt begreb, som derfor skal fortolkes ensartet, således at det undgås, at momsbestemmelserne anvendes forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat (Zita Modes-dommen, præmis 32 og 35, og Schriever-dommen, præmis 22). 32 Domstolen har fortolket det nævnte begreb således, at det omfatter overdragelse af en forretning eller en selvstændig del af en virksomhed, som omfatter materielle aktiver og eventuelt immaterielle aktiver, som tilsammen udgør en virksomhed eller en del af en virksomhed, der kan fortsætte med at drive en selvstændig økonomisk virksomhed, men at begrebet ikke omfatter en ren overdragelse af goder, såsom salg af en varebeholdning (jf. Zita Modes-dommen, præmis 40, SKF-dommen, præmis 37, og Schriever-dommen, præmis 24). For at sjette direktivs artikel 5, stk. 8, kan finde anvendelse, skal erhververen desuden have til hensigt at drive den overdragne forretning eller den overdragne virksomhedsdel, og ikke blot øjeblikkeligt at likvidere den pågældende virksomhed (Zita Modes-dommen, præmis 44, og Schriever-dommen, præmis 37).” EU-Domstolen har i de forenede sager C-249/12 og C-250/12 (Tulicã og Plavosin), præmis 43, udtalt følgende om efteropkrævning af moms: ”43 På baggrund af de ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at momsdirektivet, navnlig dets artikel 73 og 78, skal fortolkes således, at når prisen på en vare er blevet fastsat af parterne uden nogen angivelse af momsen, og leverandøren af den nævnte vare er den person, der er betalingspligtig for moms for den afgiftspligtige transaktion, skal den aftalte pris, i det tilfælde hvor leverandøren ikke har mulighed for at få tilbagebetalt den af skatteforvaltningen krævede moms af erhververen, anses for allerede at omfatte momsen.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Selskabet har pr. 1. februar 2020 overdraget [virksomhed1] til køberen. Af den fremlagte købsaftale fremgår, at det overdragne udgør en forretning, beliggende på et af [virksomhed4] v/[by2] Kommune ejet areal. For at vurdere, om selskabet har leveret én samlet ydelse eller flere forskellige ydelser til køberen, skal der ved den momsretlige kvalifikation tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion, jf. sag C-44/11 (Deutsche Bank), præmis 18. Af købsaftalen fremgår vilkårene for overdragelse af [virksomhed1], herunder at alt inventar i henhold til inventarlisten overdrages til køberen (§ 3), at køberen skal indtræde i lejemålet om det til forretningen hørende grundareal (§ 4), at køberen er berettiget, men ikke forpligtet til at videreføre forretningen under navnet ”[virksomhed1]” (§ 6), og at køberen overtager den på overtagelsesdagen værende momsreguleringsforpligtelse, der opgøres af selskabets revisor, ligesom køberen forpligter sig til inden underskrift af købsaftalen at lade sig momsregistrere som ny ejer af forretningen efter gældende regler herom (§ 14). Det fremgår videre af købsaftalen (§ 2), at overdragelsen af forretningen finder sted den 1. februar 2020, kl. 12, og at selskabet er forpligtet til at holde forretningen i normal og forsvarlig drift frem til overtagelsesdagen. Købesummen er oplyst til 1.000.000 kr., som fordeler sig på inventar og driftsmidler med 500.000 kr. og goodwill med 500.000 kr. Varelageret opgøres separat. På denne baggrund finder Landsskatteretten, at overdragelsen af [virksomhed1], herunder overdragelsen af lejemålet, ejendommen, inventar, driftsmidler, goodwill mv. udgør én enkelt ydelse i momsmæssig henseende, idet aftalens elementer er så nært forbundet, at de objektivt set udgør én enkelt, udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele, jf. sag C-44/11 (Deutsche Bank), præmis 20 og 21. Henset til købsaftalen og de heri beskrevne vilkår for overdragelsen af [virksomhed1] udgør det leverede overdragelse af en forretning, som omfatter materielle aktiver og immaterielle aktiver, som tilsammen udgør en virksomhed, der kan fortsætte med at drive en selvstændig økonomisk virksomhed. Der er således tale om en virksomhedsoverdragelse, jf. sag C-651/11 (X BV), præmis 32. Idet selskabet er en afgiftspligtig person, der driver momspligtig virksomhed, er udgangspunktet, at selskabets overdragelse af [virksomhed1] til køberen mod et vederlag, er en momspligtig transaktion, jf. momslovens § 4, stk. 1. Det fremgik imidlertid af dagældende momslovs § 8, stk. 1, 3. pkt., at overdragelse af en samlet formuemasse som led i en overdragelse af virksomheden eller en del af denne, ikke kunne anses for levering mod vederlag i momslovens forstand, og derfor ikke var momspligtig. Dagældende momslovs § 8, stk. 1, 3. pkt., gennemførte momssystemdirektivets artikel 19 og 29, hvorefter medlemsstaterne kan beslutte, at der ved hel eller delvis virksomhedsoverdragelse ikke er sket nogen levering af varer og ydelser, og at modtageren træder i overdragerens sted. Det forhold, at modtageren træder i overdragerens sted, indebærer en form for momsmæssig succession, hvor den nye indehaver indtræder i overdragerens momsmæssige status. Det fremgik af dagældende momslovs § 8, stk. 1, 3. pkt., at når virksomheden var momsregistreret for den aktivitet, der blev udøvet i forbindelse med den overdragne formuemasse, var det en betingelse, at køberen ligeledes blev registreret for den pågældende aktivitet. Det er oplyst, at køberen ikke blev momsregistreret, hvorefter køberen ikke succederede i selskabets momsretlige forpligtelser. Dagældende momslovs § 8, stk. 1, 3. pkt., finder derfor ikke anvendelse. Selskabets overdragelse af [virksomhed1] til køberen udgør således én samlet, momspligtig transaktion, jf. momslovens § 4, stk. 1. Skattestyrelsen har opgjort den udgående moms på baggrund af momslovens § 27, stk. 1, og § 33. Der er herved taget udgangspunkt i købesummen på 1.000.000 kr. som momsgrundlag. Det følger af præmis 43 i de forenede sager C-249/12 og C-250/12 (Tulicã og Plavosin), at når prisen på en vare er blevet fastsat af parterne uden nogen angivelse af momsen, og leverandøren af den nævnte vare er den person, der er betalingspligtig for moms for den afgiftspligtige transaktion, skal den aftalte pris, i det tilfælde hvor leverandøren ikke har mulighed for at få tilbagebetalt den af skatteforvaltningen krævede moms af erhververen, anses for allerede at omfatte momsen. På tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelser, hhv. den 20. april 2023 og den 11. september 2023, var køberen under konkursbehandling, hvorfor selskabet havde mulighed for at efteropkræve den udgående moms hos køberen. Det er således med rette, at Skattestyrelsen har opgjort den udgående moms til 250.000 kr., beregnet som 25% af det modtagne vederlag. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed. Skattestyrelsen har som 1. instans ikke taget stilling til, om selskabets eventuelle fordring på udgående moms mod køberens konkursbo på afgørelsestidspunktet eller senere måtte være tabt og opfylde betingelserne for tabsfradrag. Spørgsmålet er derfor ikke en del af klagesagen, hvorfor Landsskatteretten ikke har behandlet dette, jf. skatteforvaltningslovens § 11.