Skønsmæssigt momstilsvar nedsat for dobbeltmedregnede fakturabetalinger

Journalnr. 23-0108831 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Nedsættelse af momstilsvar 0 kr. 9.209 kr. 9.199 kr. Faktiske oplysninger Af Skattestyrelsens afgørelse af 7. september 2023 fremgår, at klageren i perioden 1. juli 2011 til 3. marts 2019, var registreret som ejer af [virksomhed1], CVR-nr. [...1]. Den 3. marts 2017 blev virksomhedens CVR-nr. ændret til [...2], og klagerens ægtefælle, [person1], registreret som ejer. Skattestyrelsen har oplyst, at CVR-nr. [...2] fortsat ikke er afmeldt, og at det er Skattestyrelsens opfattelse, at virksomhedens CVR-nr. blev ændret tilbage til [...1] den 24. april 2023. Efter denne dato er virksomheden registreret med klageren som ejer. Virksomheden var i indkomståret 2020 registreret under branchekode 478200: Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer og med afregning af moms halvårligt. Skattestyrelsen har forbindelse med sin kontrol forsøgt at kontakte og indhente materiale fra ægtefællen, men har under hele sagsforløbet kun haft kontakt til klageren og repræsentanten. Skattestyrelsen har i perioden 19. maj 2022 til 4. maj 2023 forsøgt at indhente følgende materiale fra klageren: Skriftlig forklaring og dokumentation, hvad klageren har modtaget betaling for, herunder en redegørelse for hvert enkelt beløb, som fremgår af bilagene Kontoudtog for hele 2020 vedrørende bankkonti: [finans1], [kontonr.1] [finans1], [kontonr.2] [finans1], [kontonr.3] [finans1], [kontonr.4] [finans1], [kontonr.5] Virksomhedens revisor har den 27. september 2022 fremsendt virksomhedens regnskab, kontospecifikationer og bankkontoudtog for 2020 ([kontonr.4]). Klageren ønskede ikke at udlevere de øvrige efterspurgte bankkontoudtog, da han mente de vedrørte private forhold. Skattestyrelsen har den 10. maj 2023 modtaget bankkontoudtog fra [finans1] vedrørende konti: [finans1], [kontonr.1] [finans1], [kontonr.2] [finans1], [kontonr.3] [finans1], [kontonr.5] Skattestyrelsen har for indkomståret 2020 indhentet oplysninger fra MobilePay Denmark A/S. MobilePay har oplyst, at der i 2020 blev indsat i alt 291.214 kr. Skattestyrelsen har modregnet, hvad styrelsen vurderer vedrører private overførsler fra familiemedlemmer og vurderet, at i alt 288.676 kr. vedrører virksomhedens aktiviteter. Heraf kan 187.156 kr. ikke henføres til de foreliggende fakturaer. Den skattepligtige omsætning ifølge fakturaer er opgjort til: Omsætning 533.277,95 kr. Moms heraf 20% -106.655,59 kr. Ud fra indbetalinger på bankkontiene, som Skattestyrelsen ikke har kunnet henføre til de foreliggende fakturaer, er den yderligere skattepligtige omsætning opgjort således: [kontonr.4] 34.670,50 kr. [kontonr.1] 19.366,88 kr. [kontonr.3] 48.225,00 kr. [kontonr.6] 68.775,00 kr. MobilePay 187.156,00 kr. I alt 358.193,38 kr. Moms heraf 20% -71.638,68 kr. Det samlede skønsmæssige momstilsvar er opgjort således: Omsætning ifølge fakturaer 533.277,95 kr. Yderligere omsætning 358.193,38 kr. I alt 891.147,33 kr. Moms heraf 20% 178.294,27 kr. Godkendt fradrag for købsmoms udgør: Varekøb ifølge regnskabet 101.345,52 kr. Andre driftsmiddelomkostninger 42,79 kr. Kontorartikler/tryksager 140,91 kr. EDB-udgifter 75,00 kr. I alt 101.603 kr. Skønnet moms til betaling udgør (afrundet): Salgsmoms 178.294 kr. Købsmoms 101.603 kr. Skønnet moms til betaling 76.691 kr. Det har ikke været muligt for klageren at fremsende salgsbilag, hvorfor klageren har givet Skattestyrelsen adgang til virksomhedens regnskabsprogram, Dinero. Skattestyrelsen har oplyst, at det af salgsbilagene fremgår, at ca. halvdelen af fakturaerne mangler en beskrivelse af det udførte arbejde. På baggrund af det fremsendte materiale og et telefonmøde den 29. august 2022 med klageren og klagerens repræsentant har Skattestyrelsen fundet, at klageren er reel ejer og driver virksomheden og derfor skal beskattes af virksomhedens skattepligtige overskud. Det fremgår af klagen af 29. november 2023, at klageren har accepteret dette. Skattestyrelsen har oplyst, at virksomhedens resultat ikke fremgår af klagerens årsopgørelse for indkomståret 2022. Salgsfakturaerne er kun fortløbende i kortere perioder, og der er brugt flere forskellige regnskabsblokke i løbet af året. Virksomheden har ikke registreret alle transaktioner, det er ikke muligt at følge alle transaktioner fra bilag gennem bogføringen til regnskabet, og det er ikke alle transaktioner, der kan dokumenteres ved bilag. Repræsentanten har sammenholdt indsætninger på diverse bankkonti med de udstedte fakturaer og gør gældende, at dette skal lægges til grund for skatteansættelsen. Virksomheden har ikke oplyst en kontant omsætning i virksomheden, men har i perioden 22. april 2020 til 3. juni 2020 lavet døgnboksindbetalinger på i alt 35.700 kr. Klagerens revisor har over for Skattestyrelsen oplyst, at der ikke er et kasseregnskab, da der ikke er en kassebeholdning i virksomheden. Skattestyrelsen har på baggrund af det indsendte regnskab opgjort virksomhedens bruttoavanceprocent til 4,34%. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger havde virksomheder i [region1] og hele Danmark med branchekoden 453200 en bruttoavanceprocent på henholdsvis 39,30% og 45,60%. Den skønnede bruttoavance efter Skattestyrelsens ændring af omsætningen er herefter opgjort således: Skønnet omsætning ekskl. moms (afrundet) 713.177 kr. Vareforbrug -405.382 kr. Bruttoavance 307.795 kr. Andre driftsmiddelomkostninger -171 kr. Administrationsomkostninger -992 kr. Skattepligtigt overskud af virksomhed 306.632 kr. Den nye bruttoavanceprocent udgør: 307.795 kr. / 713.177 kr. * 100 = 43,16% Repræsentantens konkrete klagepunkter Klagepunkt 1 vedrører faktura 15056 Af fakturaen af 11. maj 2020 fremgår, at det samlede beløb udgør 400 kr. (heraf 80 kr. moms), at fakturaen er udstedt til [person2], og at betaling skal ske via bankoverførsel inden 5 hverdage til [kontonr.3]. Klageren har den 11. maj 2020 modtaget en betaling vis MobilePay på 400 kr. fra [person3]. Klageren har gjort gældende, at betalingen dækker den pågældende faktura og anført, at [person3] og [person2] er samlevende. Klagepunkt 2 vedrører faktura 15062 Af fakturaen af 19. maj 2020 fremgår, at det samlede beløb udgør 5.000 kr. (heraf 1.000 kr. moms), at fakturaen er udstedt til [person4], og at betaling skal ske via MobilePay, tlf. [telefon1]. Klageren har den 19. maj 2020 modtaget en betaling via MobilePay på 5.000 kr. fra [person5]. Klageren har gjort gældende, at betalingen dækker den pågældende faktura, da [person4] og [person5] er den samme person. Klagepunkt 3 vedrører faktura 15070 Af fakturaen af 23. maj 2020 fremgår, at det samlede beløb udgør 1.345 kr. (heraf 269 kr. moms), at fakturaen er udstedt uden navn på debitor, og at betaling er sket via MobilePay. Klageren har den 19. maj 2020 modtaget betaling via MobilePay på 1.345 kr. fra [person6]. Klageren har gjort gældende, at betalingen dækker den pågældende faktura. Klagepunkt 4 vedrører faktura 15087 Af fakturaen af 10. juni 2020 fremgår, at det samlede beløb udgør 5.500 kr. (heraf 1.100 kr. moms), at fakturaen er udstedet til [person7], og at betaling er sket via Mobilepay, [telefon2]. Klageren har den 10. juni 2020 modtaget en betaling via MobilePay fra [person8] på 5.500 kr. Klageren har gjort gældende, at [person8] er far til [person7], og at betalingen dækker den pågældende faktura. Klagepunkt 5 vedrører faktura 15095 Af fakturaen af 20. juni 2020 fremgår, at det samlede beløb udgør 1.800 kr. (heraf 360 kr. moms), at fakturaen er udstedt til [person6], og at fakturaen er betalt via MobilePay, [telefon2]. Klageren har den 20. juni 2020 modtaget betaling via MobilePay på 1.800 kr. fra [person9]. Klageren har gjort gældende, at [person9] er mor til [person6], og at betalingen dækker den pågældende faktura. Klagepunkt 6 vedrører faktura 06454. Af fakturaen af 3. juli 2020 fremgår, at det samlede beløb udgør 7.000 kr. (heraf 1.400 kr. moms), at fakturaen er udstedt til [person5], og at der er sket betaling den 3. juli 2020. Klageren har den 3. juli 2020 modtaget betaling fra [person5] og [person10] på henholdsvis 4.500 kr. og 2.500 kr. via MobilePay. Klageren har gjort gældende, at der foreligger en familierelation mellem [person5] og [person10], og at indbetalingerne dækker den pågældende faktura. Klagepunkt 7 vedrører faktura 06468. Af fakturaen af 15. juli 2020 fremgår, at det samlede beløb udgør 7.375 kr. (heraf 1.475 kr. moms), at fakturaen er udstedt til [person11], [by1], og at der er sket betaling den 8. juli 2020 via bankoverførsel. Klageren har den 8. juli 2020 modtaget en bankoverførsel på 7.125 kr. (heraf 1.425 kr. moms). Der fremgår ikke et navn på overførslen. Klageren har den 15. juli 2020 modtaget en betaling på 200 kr. via MobilePay, hvor navnet [person11]… fremgår. Klageren har gjort gældende, at bankoverførslen, betalingen via MobilePay og et overførselsgebyr på 50 kr. dækker den pågældende faktura. Klagepunkt 8 vedrører faktura 06474 Af fakturaen af 21. juli 2020 fremgår, at det samlede beløb udgør 5.300 kr. (heraf 1.060 kr. moms), at fakturaen er udstedt til [person12] [...], og at den er betalt den 21. juli 2020. Klageren har den 21. juli 2020 modtaget betaling via MobilePay fra [person13] på 5.300 kr. Klageren har gjort gældende, at [person13] er bror til [person12], og at betalingen dækker den pågældende faktura. Klagepunkt 9 vedrører faktura 06475 Af fakturaen af 22. juli 2020 fremgår, at det samlede beløb udgør 6.550 kr. (heraf 1.310 kr. moms), at fakturaen er udstedt til [virksomhed2] ApS, og at den er betalt den 22. juli 2020. Klageren har den 22. juli modtaget en betaling via MobilePay på 6.550 kr. fra [person14]. Klageren har gjort gældende, at [person14] er anpartshaver i selskabet, og at betalingen dækker den pågældende faktura. Klagepunkt 11 vedrører faktura 3817. Af fakturaen af 16. oktober 2020 fremgår, at det samlede beløb udgør 1.325 kr. (heraf 265 kr. moms), og at fakturaen er udstedt uden navn på debitor med forfaldsdato den 24. oktober 2020. Klageren har den 22. oktober 2020 modtaget betaling på 1.325 kr. fra [person15]. Klageren har gjort gældende, at betalingen vedrører den pågældende faktura, da [person15] er mor til kunden, og henviser til momsbekendtgørelsens § 66, der vedrører krav til fakturaer der ikke overstiger 3.000 kr. Klagepunkt 12 vedrører faktura 3821 Af fakturaen af 20. oktober 2020 fremgår, at det samlede beløb udgør 2.400 kr. (heraf 480 kr. moms), og at fakturaen er udstedt til [person16] med forfaldsdato den 28. oktober 2020. Klageren har den 21. oktober modtaget betaling via MobilePay på 2.000 kr. fra [person17]. Klageren har gjort gældende, at betalingen dækker en del af den pågældende faktura, og at det resterende beløb er betalt kontant. Klagepunkt 14 vedrører faktura 537706 Af fakturaen af 30. november 2020 fremgår, at det samlede beløb udgør 2.050 kr. (heraf 410 kr. moms), og at fakturaen er udstedt til [person18] med forfaldsdato den 30. november 2020. Klageren har den 30. november 2020 modtaget betaling via MobilePay på 2.050 kr. fra [person19]. Klageren har gjort gældende, at betalingen dækker den pågældende faktura, da [person19] er far til [person18]. Landsskatteretten har behandlet klagen over virksomhedens skønsmæssige skatteansættelse under sagsnr. [sag1]. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ansat virksomhedens momstilsvar til 76.691 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”3. Virksomhedens momsgrundlag 3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Vi har gennemgået det materiale, vi har modtaget fra virksomhedens revisor, samt de oplysninger vi har fundet om virksomheden på internettet. På det foreliggende grundlag er det vores opfattelse, at det var dig, der drev virksomheden [virksomhed1] i 2020, og at det derfor var dig, der var den reelle ejer af virksomheden [virksomhed1], selvom den var registreret med din ægtefælle som ejer. Ved denne vurdering har vi lagt vægt på følgende: Langt størstedelen af virksomhedens indtægter og udgifter fremgår af dine bankkonti. Du har tidligere drevet virksomheden i 6 år. Din ægtefælle ses ikke i denne periode at have haft tilknytning til virksomheden fx ved at medregne indtægt som medarbejdende ægtefælle. På virksomhedens Facebook-side er det en mand, der må formodes at være dig, der fremgår af en video for virksomheden. Det er også dit navn, der fremgår af alle anmeldelserne af virksomheden. Der er flere anmeldelser, hvor dit navn er nævnt, men ingen hvoraf din ægtefælles navn fremgår. Det er dit navn, der fremgår af de fleste bilag i det indsendte regnskabsmateriale. Der lægges vægt på skadespecifikation af den 23. februar 2021 fra [forsikringsselskab1]. Det fremgår af skadespecifikationen, at det vedrører en ansvarsforsikring. Brevet er stilet til dig personligt. Forsikringen må derfor være tegnet i dit navn. Det fremgår endvidere af bilaget, at det vedrører en skade, der er sket på dit værksted den 13. juni 2020. Det er dig, der er har sørget for fremsendelsen af alle oplysningerne i sagen. Under en telefonsamtale med virksomhedens revisor, sad du hos revisoren. Her oplyste du, at din ægtefælle hjalp til i virksomheden, fordi det ikke var alt, du kunne gøre selv. Cvr-nr. [...1] blev igen registeret for moms og med [klager] som ejer den 24. april 2023. Se vedhæftet skærmprint af de oplysninger vi har fundet på virksomhedens Facebook-side. Det er vores opfattelse, at den oprindelige virksomhed ”[virksomhed1]” med cvr-nr. [...1] reelt aldrig har været ophørt, og at cvr-nummeret derfor ikke skulle have været afmeldt den 3. marts 2017. Vi har henset til, at du tidligere har drevet virksomheden i en årrække, at cvr-nr. [...2], som er registreret med din ægtefælle som ejer, blev oprettet umiddelbart efter, virksomheden med cvr-nr. [...1] blev afmeldt, samt at det ser ud til, virksomheden fortsat drives af dig. På baggrund af ovenstående oplysninger mener vi, at virksomhedens momstilsvar skal registreres under cvr-nr. [...1] med dig som ejer og ikke under cvr-nr. [...2] med [person1] som ejer. Det er vores opfattelse, at du drev selvstændig økonomisk virksomhed i 2020, og at du derfor var momspligtig efter momslovens § 3, stk. 1. Vi mener, der var tale om erhvervsmæssig levering af ydelser og varer, som er omfattet af momslovens regler. Omsætningen i virksomheden er momspligtig, fordi der er tale om levering af ydelser og varer mod vederlag. Se momslovens § 4, stk. 1. Det påhviler dig, som momspligtig, at betale momsen, da du har foretaget momspligtig levering af ydelser og varer her i landet. Se momslovens § 46, stk. 1. På grund af virksomhedens art og omfang mener vi, at du var pligtig til at lade dig registrere for momspligtig virksomhed efter momslovens § 47, stk. 1. Dette har du ikke gjort. Du har dermed heller ikke indberettet korrekt moms for virksomheden, som du var pligtig til efter momslovens § 57, stk. 1. Regnskabsgrundlag Vi har modtaget virksomhedens momsregnskab med tilhørende bogføring og bilag for 2020. Vi mener ikke, at det foreliggende regnskabsmateriale opfylder de generelle krav til regnskabet, som fremgår af momsbekendtgørelsens § 72 og 73. Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab over leverancer af varer og ydelser til og fra virksomheden, og regnskabet skal opfylde bestemmelserne i bogføringsloven. Se momsbekendtgørelsens § 72, stk. 1 og 3. Derudover skal regnskabet føres på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for vores kontrol af momsens rigtige beregning. Se momsbekendtgørelsens § 73, stk. 1. Vi mener ikke, regnskabet opfylder kravene i bogføringsloven eller momsbekendtgørelsen, og derfor kan det ikke danne grundlag for opgørelsen af virksomhedens momstilsvar. Dette skyldes, at virksomheden ikke anses for at have registreret alle sine transaktioner. Transaktionerne skal registreres nøjagtigt og snarest muligt. Derudover skal det være muligt at følge de enkelte transaktioner fra bilaget gennem bogføringen og til regnskabet. Se bogføringslovens § 7, stk. 1 og § 8. Det er ikke alle virksomhedens transaktioner, der kan dokumenteres ved bilag, og dermed er kontrolsporet ikke sikret. Se bogføringslovens § 9. Virksomhedens salgsfakturaer er kun fortløbende i kortere perioder, og der er brugt flere forskellige fakturarækkefølger i løbet af året. Der ses at være brugt 3 regningsblokke i løbet af året. De første fakturaer i den første fakturablok (nr. 12951 – 13000) må anses for at være brugt i 2019. Der sidder enkelte fakturaer i blokken. Disse er dateret ultimo 2019, men er blevet annulleret. De øvrige fakturaer vedrørende 2019 er fjernet fra fakturablokken. Den første faktura, der benyttes i 2020, er nr. 12974. Denne er dateret den 2. april 2020. Der er muligvis skrevet forkert dato på fakturaen, da kunden betalte regningen med MobilePay den 4. januar 2020, og da den næste faktura, nr. 12975, er dateret den 7. januar 2020. De efterfølgende fakturaer i fakturablokken bruges fortløbende, men fakturarækkefølgen afbrydes i perioden fra den 17. januar til den 23. januar 2020, hvor fakturaerne udskrives på en computer. Fakturarækkefølgen brydes også til sidst, da der tages en ny fakturablok i brug, inden den første var brugt op. De to af blokkene (nr. 15051-15100 og nr. 06451 – 06500) blev brugt nogenlunde fortløbende, men der mangler fakturanr. 06470, og fakturanr. 15082 og 15083 blev ikke udskrevet fortløbende med de øvrige fakturaer i fakturablokken. Fakturanr. 15081 blev udskrevet den 2. juni 2020, fakturnr. 15084 blev udskrevet den 6. juni 2020, mens fakturanr. 15082 og nr. 15083 blev udskrevet henholdsvis den 4. juli 2020 og den 5. juli 2020 efter fakturablokken med numrene 06451 – 06500 allerede var taget i brug. På det foreliggende grundlag ser det ikke ud til, at hele virksomhedens omsætning er medregnet i det fremsendte regnskab. Der ses at være en lang række indbetalinger på 4 forskellige bankkonti, som må anses for at være omsætning i virksomheden, men som ikke ser ud til at være medregnet i bogføringen. Vi har sammenholdt kontoudtogene med de indsendte kontospecifikationer for regnskabet, og mange af indbetalingerne kan afstemmes med de medregnede indtægter. Der er dog mange indbetalinger, som ikke ser ud til at være medregnet i regnskabet, da de ikke kan afstemmes med de medregnede indtægter hverken på baggrund af beløbenes størrelse, datoer eller navn på indbetaler. Der ser ud til at være tale om omsætning i virksomheden, når der henses til beløbenes størrelse, samt at der er tale om indbetalinger fra mange forskellige personer. På baggrund af ovenstående tilsidesættes regnskabsgrundlaget for virksomheden. Momsregnskabet kan derfor ikke lægges til grund for opgørelsen af virksomhedens momstilsvar, hvorfor momstilsvaret for 2020 opgøres på baggrund af et skøn. Se opkrævningslovens § 5, stk. 2. Momsperioder På det foreliggende grundlag skønnes momsperiodernes længde på baggrund af den beregnede momspligtige omsætning. Momsperioderne for virksomheder, der har en omsætning under 5 mio. kr., er den første og den anden halvdel af kalenderåret. Se momslovens § 57, stk. 4. Disse momsperioder svarer også til de momsperioder, som den oprindelige virksomhed med cvr.nr. [...1] var registreret med, og med de momsperioder, som virksomheden med cvr.nr. [...2], som [person1] ejer, er registreret med. På denne baggrund skønnes momsperioderne for din virksomhed til at være den første og den anden halvdel af kalenderåret i 2020. Momspligtig omsætning Vi har gennemgået kontoudtogene vedrørende dine og din ægtefælles bankkonti for 2020, og vi har konstateret indbetalinger, som vi mener, er omsætning i virksomheden på følgende bankkonti: Ejer Kontonr. [klager] [kontonr.4] [klager] [kontonr.1] [klager] [kontonr.3] [person1] [kontonr.6] Vi har sammenholdt indbetalingerne på bankkontiene med de foreliggende fakturaer og bogføringen. En stor del af indbetalingerne kan afstemmes med fakturaerne og bogføringen. Disse anses derfor for at være medregnet i omsætningen i regnskabet. Der er enkelte fakturaer, hvor der er mindre differencer fx øreafrunding, men der er også tilfælde, hvor der er tale om lidt større differencer. Fx fremgår der en indtægt på 1.035 kr. af fakturanr. 06457, men kunden har betalt 1.098 kr. på MobilePay den 4. juli 2020. Ligeledes fremgår der en indtægt på 1.610 kr. af fakturanr. 06463, men kunden har betalt 1.660 kr. på MobilePay den 10. juli 2020. Der ses at være tale om mindre differencer, som muligvis skyldes, at kunden har købt yderligere mindre ting fx en pære efter regningen blev skrevet. Den yderligere indtægt kom muligvis derfor ikke med på regningen. Virksomhedens revisor har oplyst, at de har haft problemer med at afstemme indbetalingerne med fakturaerne, og at dette skyldes, at der en del gange sker forudbetaling fra kunderne. Disse forudbetalinger noteres ikke på fakturaen. Det er ikke umiddelbart det mønster, vi har set ved vores gennemgang af bankkontoudtogene og fakturaerne. I langt størstedelen af tilfældene kan vi afstemme indbetalingerne med fakturaerne. Der er kun ganske få tilfælde, hvor vi kan se, at en faktura er betalt ad flere omgange. Fx kan vi se, at fakturanr. 06491 er betalt med en bankoverførsel på 4.000 kr. og en overførsel via MobilePay på 1.800 kr. Derudover mener vi, at der også må have været kontant omsætning i virksomheden. Derfor kan man ikke blot sammentælle indbetalingerne på bankkontiene og sammenholde beløbet med fakturaerne. Det fremgår af kontoudtogene for kontonr. [kontonr.3], at der var indbetalinger på en døgnboks for i alt 35.700 kr. i april, maj og juni 2020. Derudover må det anses for at være ualmindeligt for branchen, hvis der ikke modtages kontant betaling i virksomheden. I første kvartal 2020 har du modtaget flere indbetalinger via MobilePay og på kontonr. [kontonr.3] på mere end 2.000 kr. Vi har kunnet identificere indbetalingerne på alle fakturaerne, som overstiger 2.000 kr. i denne periode bortset fra fakturanr. 0070 på 7.500 kr. Indbetalingerne kan derfor ikke vedrøre de udskrevne fakturaer i denne periode eller betaling af en del af en faktura. I april måned ses der også at være kommet langt flere indbetalinger, end der er udskrevet fakturaer. Der er ikke udskrevet nogen fakturaer i perioden fra den 3. april til 17. april 2020, men der har været 20 indbetalinger via MobilePay i samme periode. Bruttoavanceprocent: Vi mener heller ikke, at virksomhedens bruttoavanceprocent, der kan beregnes på baggrund af det indsendte regnskab, er realistisk. Denne kan opgøres således: Omsætning 423.754 kr. Varekøb -405.382 kr. Bruttoavance 18.372 kr. 18.372 kr. Bruttoavanceprocent: 423.754 kr. * 100 = 4,34 % Vi har opgjort den gennemsnitlige bruttoavanceprocent for alle virksomheder i henholdsvis [region1] og hele Danmark med branchekode ”45.32.00 – Detailhandel med reservedele og tilbehør til motor”. Bruttoavanceprocenterne er beregnet på baggrund af de regnskabstal, som virksomhederne har indberettet til Skattestyrelsen for 2020. Bruttoavanceprocenterne er efter Skattestyrelsens beregninger opgjort således: Gennemsnitlig bruttoavanceprocent for branchen ”45.32.00 – Detailhandel med reservedele og tilbehør til motor” i [region1] Gennemsnitlig bruttoavanceprocent for branchen ”45.32.00 – Detailhandel med reservedele og tilbehør til motor” i hele Danmark Bruttoavanceprocent 39,30 % 45,60 % Den beregnede bruttoavanceprocent på baggrund af det indsendte regnskab er meget lav i forhold til de gennemsnitlige bruttoavanceprocenter, vi har beregnet for branchen. Vi mener, at dette er med til at sandsynliggøre, at det ikke er al omsætning i virksomheden, der er medregnet i det indsendte regnskab. Opgørelse af den momspligtige omsætning: Omsætning ifølge foreliggende fakturaer: Ved opgørelsen af den momspligtige omsætning for virksomheden har vi taget udgangspunkt i de indsendte kontospecifikationer til momsregnskabet og fakturaerne. Vi har sammenholdt disse med kontoudtogene fra banken vedrørende dine og din ægtefælles bankkonti. De fakturaer, vi har kunnet identificere indbetalinger til, har vi anført bemærkninger til på vedlagte bilag 1. De fakturaer, vi ikke har kunnet identificere en indbetaling til, anses for at være kontant omsætning i virksomheden. Som det fremgår af ovenstående afsnit vedrørende omsætningen, er der enkelte fakturaer, hvor der er mindre differencer mellem de foreliggende fakturaer og indbetalingerne. Disse fakturaer medregnes i vores opgørelse af den skønnede omsætning med det beløb, der er blevet indbetalt på dine eller din ægtefælles bankkonti. Der er 4 fakturaer, som ikke ses at være medregnet i bogføringen. De anses alle for at være momspligtig omsætning i virksomheden. Det drejer sig om følgende fakturaer: Fakturanr. 12979 af den 12. januar 2020: Ifølge fakturaen udgør indtægten 1.234,25 kr. inkl. moms, men kunden har betalt 1.485 kr. via MobilePay den 12. januar 2020. Den reelle indtægt vedrørende fakturaen anses for at være 1.485 kr. Fakturanr. 3808 af den 16. september 2020: Ifølge fakturaen udgør indtægten 5.200 kr. inkl. moms. Fakturanr. 3839 af den 7. november 2020: Ifølge fakturaen udgør indtægten 1.671,25 kr. inkl. moms, men kunden har betalt 1.671 kr. via MobilePay den 8. november 2020. Den reelle indtægt vedrørende fakturaen anses for at være 1.671 kr. Fakturanr. 3841 af den 7. november 2020: Ifølge fakturaen udgør indtægten 1.627,50 kr. inkl. moms, men kunden har betalt 1.628 kr. via MobilePay den 7. november 2020. Den reelle indtægt vedrørende fakturaen anses for at være 1.628 kr. Den omsætning, vi har opgjort på baggrund af bogføringen og fakturaerne sammenholdt med indbetalingerne på de forskellige bankkonti, er specificeret på vedlagte bilag 1. Omsætning inkl. moms er opgjort således Omsætning i henhold til fakturaer 533.277,95 kr. Yderligere omsætning: De indbetalinger på bankkontiene – både bankoverførsler og via MobilePay, som vi ikke kan henføre til de foreliggende fakturaer ud fra et beløb, navn eller dato, anser vi for ikke at være medregnet i omsætningen i det indsendte regnskab. Vi mener, indbetalingerne er momspligtig omsætning i virksomheden, fordi størrelsen af indbetalingerne svarer til størrelsen af de øvrige indbetalinger, som er medregnet som omsætning i regnskabet. Der er bemærkninger til nogle af indbetalingerne, som indikerer, at der er tale om omsætning fx ”Fælge”, ”Dæk” og ”Fakt. 71”, og indbetalingerne kommer fra mange forskellige personer. Derudover har du ikke dokumenteret, at indbetalingerne ikke vedrører virksomhedens momspligtige omsætning. De yderligere momspligtige indbetalinger på bankkontiene er opgjort på vedlagte bilag 2, mens de yderligere momspligtige indbetalinger via MobilePay er opgjort på vedlagte bilag 3. Den yderligere omsætning inkl. moms kan herefter opgøres således: Konto [kontonr.4] 34.670,50 kr. Konto [kontonr.1] 19.366,88 kr. Konto [kontonr.3] 48.225,00 kr. Konto [kontonr.6] 68.775,00 kr. MobilePay 187.156,00 kr. I alt 358.193,38 kr. Omsætning inkl. moms i alt: Virksomhedens samlede omsætning inkl. moms kan herefter opgøres således: Omsætning i henhold til fakturaer 533.277,95 kr. Yderligere omsætning 358.193,38 kr. Omsætning i alt 891.471,33 kr. Omsætningen i virksomheden er momspligtig, fordi der er tale om levering af ydelser og varer mod vederlag. Se momslovens § 4, stk. 1. Beregnet bruttoavance på baggrund af den skønnede omsætning På baggrund af den skønnede omsætning kan virksomhedens bruttoavanceprocent beregnes således: Skønnet omsætning ekskl. moms (891.471,33 kr. / 125 * 100) 713.177 kr. Vareforbrug (Se ovenstående afsnit 2.4) -405.382 kr. Bruttoavance 307.795 kr. 307.795 kr. Bruttoavanceprocent: 713.177 kr. * 100 = 43,16 % Den nye beregnede bruttoavanceprocent på 43,16 % er lidt højere end den gennemsnitlige bruttoavanceprocent på 39,30 % for [region1], hvor din virksomhed er beliggende, men den er stadig lidt lavere end landsgennemsnittet på 45,60 %. Vi mener dog, den beregnede bruttoavanceprocent er mere rigtig end den på 4,34 %, der kunne beregnes på baggrund af det indsendte regnskab. Vi mener derfor, at den skønnede momspligtige omsætning er både realistisk og sandsynlig. Opgørelse af salgsmomsen Momspligten indtræder på det tidspunkt, hvor der er sket levering af ydelsen/varen. Se momslovens § 23, stk. 1. Vi har ingen oplysninger om, hvornår alle ydelserne blev udført, eller hvornår alle varerne blev leveret vedrørende alle indtægterne, fordi der ikke foreligger fakturaer vedrørende samtlige salg i virksomheden. Vi lægger derfor det tidspunkt, hvor pengene blev indbetalt på dine bankkonti, til grund for vurderingen af momspligtens indtræden vedrørende disse indtægter. Momsen udgør 25 % af momsgrundlaget i henhold til momslovens § 33. Dette svarer til, at momsen udgør 20 % af salgsprisen inkl. moms. Vi har skønnet salgsmomsen for 2020 således: Periode Indtægt inkl. moms Beregnet salgsmoms Afrundet salgsmoms 1. halvår 403.710,95 kr. 80.742,19 kr. 80.742 kr. 2. halvår 487.760,38 kr. 97.552,08 kr. 97.552 kr. I alt 891.471,33 kr. 178.294 kr. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Den samlede omsætning og salgsmomsen heraf for de 2 momsperioder er specificeret på vedlagte bilag 4. Fradragsberettiget købsmoms af udgifter Omkostningssiden er en del af vurderingen af den skønnede moms. Der skal dermed foretages en konkret vurdering heraf ud fra tilgængelige oplysninger, som fx bilag eller tilsvarende dokumentation. Dette betyder, at der skal tages stilling til både salgsmoms og købsmoms, herunder om der skønnes at være afholdt momsbelagte indkøb af varer og ydelser til brug for din momspligtige aktivitet, som kan trækkes fra ved opgørelsen af momsen. Som dokumentation for købsmomsen skal du kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer eller afregningsbilag. Se momsbekendtgørelsens § 82. Når dette sammenholdes med kravene i momsbekendtgørelsens § 58 til indholdet af en faktura, hvorefter en faktura bl.a. skal angive mængden og arten af de leverede varer, og at der er pålagt moms, er det vores opfattelse, at i de tilfælde - hvor der ikke er fremlagt fakturaer - skal der fremlægges anden dokumentation, hvoraf mængden og arten af de leverede varer fremgår, og at der er pålagt moms. Dette kan fx bestå i ordrebekræftelser eller lignende. Det er nødvendigt, for at vi kan godkende et skønnet momsfradrag, at du fremlægger dokumentation for levering og betaling. Opkrævningslovens § 5, stk. 2, anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. (…) Opgørelse af skønnet moms Herefter kan den skønnede moms efter opkrævningsloven § 5, stk. 2 opgøres således: 2020 1. halvår 2. halvår I alt Salgsmoms 80.742 kr. 97.552 kr. 178.294 kr. Købsmoms 36.369 kr. 65.234 kr. 101.603 kr. Skønnet moms til betaling 44.373 kr. 32.318 kr. 76.691 kr. 3.5. Skattestyrelsens bemærkninger til din revisors brev af den 28. juli 2023: Vores afstemning af alle de udskrevne fakturaer sammenholdt med indbetalingerne på dine og din ægtefælles bankkonti fremgår af bilag 1, som også blev fremsendt sammen med vores forslag af den 5. juli 2023. I kolonnen ”Indsat på bankkonto” har vi anført hvilken bankkonto, vi har konstateret indbetalingen på. I kolonnen ”MobilePay” har vi anført den dato, hvor vi har konstateret betalingen af fakturaen via MobilePay. Samtlige af disse indbetalinger har vi kunnet afstemme med de foreliggende fakturaer. I kolonnen ”Betalt” har vi anført de indbetalte beløb i de tilfælde, hvor der er en difference mellem det indbetalte beløb på bankkontiene og de foreliggende fakturaer, men hvor vi alligevel mener, at indbetalingerne vedrører de udskrevne fakturaer. Vi har redegjort for disse differencer i afsnittet ”Momspligtig omsætning” på side 23. Det fremgår af din revisors brev af den 28. juli 2023, at vi har sammentalt kundeindbetalingerne på diverse konti til kr. 358.193,38 kr. Denne oplysning er ikke korrekt. Den sammentælling på i alt 358.193,38 kr., der fremgår af underafsnittet ”Yderligere omsætning” på side 26, vedrører kun indbetalinger på dine og din ægtefælles bankkonti, som vi ikke kan henføre til de foreliggende fakturaer fra dit regnskabsmateriale. I denne opgørelse har vi sorteret alle de indbetalinger på jeres bankkonti fra, som kan henføres til fakturaerne. De samlede kundeindbetalinger på bankkontiene er derfor langt større end de anførte 358.193,38 kr. Vi har lavet et yderligere bilag – bilag 6, som er en redigering af bilag 1. På bilag 6 har vi frasorteret alle de fakturaer, hvor vi ikke har kunnet identificere indbetalingen. Bilaget er dermed en sammentælling af alle de indbetalinger på dine og din ægtefælles bankkonti, som vi har kunnet afstemme med de foreliggende fakturaer. Det fremgår af bilag 6, at vi har kunnet afstemme indbetalinger for i alt 385.286,20 kr. med de foreliggende fakturaer. De samlede indbetalinger på dine og din ægtefælles bankkonti, som vi mener, vedrører omsætning i virksomheden kan herefter opgøres således: Indbetalinger, som kan afstemmes med fakturaer (bilag 6) 385.286,20 kr. Indbetalinger, som ikke kan afstemmes med fakturaer: Konto [kontonr.4] (bilag 2) 34.670,50 kr. Konto [kontonr.1] (bilag 2) 19.366,88 kr. Konto [kontonr.3] (bilag 2) 48.225,00 kr. Konto [kontonr.6] (bilag 2) 68.775,00 kr. MobilePay (bilag 3) 187.156,00 kr. Indbetalinger, som anses for at være omsætning, i alt 743.479,58 kr. Det er heller ikke korrekt, at vi ikke er kommet med kritik til den metode, din revisor har brugt til at opgøre omsætningen i regnskabet. Det fremgår af vores bemærkninger i andensidste afsnit på side 23, at vi ikke mener, omsætningen kan opgøres, som det er angivet af din revisor. Bruttoavanceprocent: Den skønnede omsætning på i alt 713.177 kr. ekskl. moms er beregnet på baggrund af de foreliggende bankkontoudtog fra dine og din ægtefælles bankkonti sammenholdt med de foreliggende fakturaer. Den beregnede bruttoavanceprocent på 43,16 % er blot brugt til at vise, hvorfor vi mener, at den skønnede omsætning er realistisk. Det er stadig vores opfattelse, at den bruttoavanceprocent, der kan beregnes på baggrund af det indsendte regnskab er urealistisk lav, og er med til at sandsynliggøre, at det ikke er hele virksomhedens omsætning, der er medregnet i det indsendte regnskab. De gennemsnitlige bruttoavanceprocenter, vi har beregnet for branchen, er beregnet på baggrund af de oplysninger, der er indberettet til Skattestyrelsen af samtlige virksomheder, der er registreret med branchekode ”45.32.00 – Detailhandel med reservedele og tilbehør til motor”. Der er tale om både store og små virksomheder, og det er ikke muligt at sortere virksomhederne efter, om virksomhederne er ejernes hovederhverv eller bierhverv. Der er blot tale om de samlede oplysninger om omsætning og vareforbrug fra samtlige virksomheder. De dataudtræk, vi har brugt til beregnede de gennemsnitlige bruttoavanceprocenter, er vedlagt som bilag 7. Desuden er det ikke vores opfattelse, at virksomheden kan anses for at have været et bierhverv for dig. Ved denne vurderingen har vi henset til omfanget af indbetalinger på bankkontiene, samt at du kun har haft indkomst fra andet arbejde i perioden fra den 31. august 2020 til den 25. oktober 2020. Din eneste anden indkomst i 2020 var arbejdsløshedsdagpenge. Du har dermed haft mulighed for at drive virksomheden som fuldtidsbeskæftigelse det meste af 2020. Beregning af privatforbrug: Din revisor har opfordret til, at vi fremlægger privatforbrugsberegninger. Vi mener ikke, at sådanne beregninger er relevante, da den skønnede omsætning i stort omfang er opgjort på baggrund af faktiske indbetalinger på dine og din ægtefælles bankkonti, mens resten af omsætningen er opgjort på baggrund af virksomhedens salgsfakturaer. Kontanthandel: Din revisor har opfordret til, at vi fremlægger indberetninger fra virksomheder visende, at du har modtaget kontantbeløb. Det må formodes, at din revisor henviser til ligningslovens § 8 Y, hvoraf det fremgår, at selvstændige erhvervsdrivendes fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser er betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut, hvis den samlede betaling overstiger 8.000 kr. inkl. moms. Vi mener ikke, denne regel kan bruges til at afklare størrelsen af din kontante omsætning. Langt størstedelen af dine kunder ser ud til at være privatpersoner. Derudover skal grænsen på 8.000 kr. ses i forhold til de enkelte ydelser/leverancer. Langt størstedelen af dine fakturaer ses at være på under 8.000 kr. og må derfor gerne betales kontant selvom din kunde var selvstændig erhvervsdrivende. Reglen om, at beløbet på 8.000 kr. skal ses i forhold til årets samlede betalinger, gælder kun ved løbende eller periodiske ydelser såsom fx husleje, forsikringer og diverse abonnementer. Småanskaffelser: Din revisor fastholder, at du er berettiget til fradrag for købsmomsen vedrørende købet af en dækmaskine, da købet er dokumenteret, og da dækmaskinen er en nødvendighed for virksomheden. Vi formoder, at det er korrekt, at en dækmaskinen er en nødvendighed for virksomheden, men i så fald må vi også formode, at virksomheden allerede var i besiddelse af en anden dækmaskine. Det fremgår af dit bankkontoudtog, at du modtog en betaling på 17.000 kr. med teksten ”dækmaskine” samme dag, som du købte den pågældende dækmaskine. Vi kan ikke se, at pengene kommer fra en anden af dine eller din ægtefælles bankkonti. Vi må derfor formode, at betalingen kommer fra en anden person eller virksomhed. Da beløbet er det samme som det, du selv betalte for dækmaskinen, må vi formode, at du købte den pågældende dækmaskine for en anden person eller virksomhed, vi kan derfor ikke godkende fradrag for købsmomsen vedrørende købet af maskinen. Konklusion: Vi mener ikke, din revisors brev af den 28. juli 2023 kan begrunde en ændring af den tidligere foreslåede ændring af din virksomheds momsgrundlag for 2020. Ovenstående ændring er derfor overensstemmende med det tidligere fremsendte forslag af den 5. juli 2023.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 13. december 2023 udtalt: ”Klagers repræsentant har bedt om, at vi slår oplysninger op om deres kunder, for at bekræfte deres påstande om relationer mellem deres kunder og betalerne. Dette har vi ikke gjort, da vi mener, det vil være en krænkelse af kundernes personlige forhold og en overskridelse af vores tavshedspligt og sandsynligvis også GDPR-reglerne. Vi mener ikke, at oplysningerne fra CPR-systemet er relevante i forhold til sagen og de fremsendte oplysninger. Derudover mener vi ikke, det er rimeligt at tilsidesætte kundernes rettigheder, når der henses til, at tilsidesættelsen skal ske, fordi klager ikke har lavet en behørig bogføring af sin virksomheds omsætning og ikke har overholdt hverken bogføringsloven eller de skattemæssige eller momsmæssige krav til et regnskab. Vi er ikke enige med klagers repræsentant i, at der har været manglende dybdegående undersøgelse af forholdene i sagen. Vi har gentagne gange bedt klager om at indsende både dokumentation og redegørelse vedrørende indbetalingerne på hans og hans ægtefælles bankkonti, men dette har vi kun modtaget i begrænset omfang. Klager ville heller ikke indsende kopi af kontoudtogene vedrørende alle hans bankkonti, hvilket medførte, at vi måtte rette henvendelse til banken for at få udleveret alle bankkontoudtogene. Det indsendte regnskabsmateriale blev tilsidesat og kunne ikke lægges til grund for opgørelsen af virksomhedens omsætning eller resultat. Ved gennemgang af klagerens og ægtefællens bankkonti fandt vi mange indbetalinger, som var omsætning i virksomheden, men som ikke var medregnet i det indsendte bogføringsmateriale og virksomhedens regnskab. Det var derfor nødvendigt for os, at gennemgå og sammenholde hver enkelt indbetaling med de foreliggende fakturaer, samt overførsler mellem både klagerens og ægtefællens bankkonti. Dette har været et omfattende arbejde, da virksomhedens omsætning er gået ind på mange forskellige bankkonti. Vi heller ikke er enige med repræsentanten i, at der er fejl i vores opgørelse. Repræsentanten har heller ikke påpeget nogen konkrete fejl. De ændringer af skatteansættelsen og salgsmomsen, vi har foreslået nedenfor, er forårsaget af nye oplysninger, som hverken klager eller repræsentanten har oplyst os om tidligere. Der henvises til, at afgørelsen er overensstemmende med det tidligere fremsendte forslag af den 5. juli 2023. Bilag 4, som repræsentanten henviser til i klagen, var også vedlagt forslaget. Alligevel fremkommer der først oplysninger om de enkelte indbetalinger sammen med klagen til Landsskatteretten. Det skal endvidere bemærkes, at det er vores opfattelse, at forholdene vedrørende nedenstående indbetalinger fortsat ikke er dokumenteret. På det foreliggende grundlag kan der kun anses for at være tale om en sandsynliggørelse. På baggrund af de med klagen indsendte oplysninger foreslår vi, at skatteansættelsen og momstilsvaret nedsættes således: Nr. Dato Navn på faktura Skattemæssig ændring Ændring af salgsmoms 1 11-05-2020 Fakturanr. 15056 – [person2] -320,00 kr. -80,00 kr. 2 19-05-2020 Fakturanr. 15062 – [person4] -4.000,00 kr. -1.000,00 kr. 3 23-05-2020 Fakturanr. 15070 – Ingen navn på kunde -1.076,00 kr. -269,00 kr. 4 10-06-2020 Fakturanr. 15087 – [person7] -4.000,00 kr. -1.100,00 kr. 5 20-06-2020 Fakturanr. 15095 – [person6] -1.440,00 kr. -360,00 kr. 6 03-07-2020 Fakturanr. 06454 – Ingen navn på kunde kr. kr. 7 15-07-2020 Fakturanr. 06468 – [person11] [by1] kr. kr. 8 21-07-2020 Fakturanr. 06474 – [person12], [...] -4.240,00 kr. -1.060,00 kr. 9 22-07-2020 Fakturanr. 06475 – [virksomhed2] ApS -5.240,00 kr. -1.310,00 kr. 10 14-08-2020 Fakturanr. 06491 – [person20] kr. kr. 11 16-10-2020 Fakturanr. 3817 – Ingen navn på kunde kr. kr. 12 20-10-2020 Fakturanr. 3821 – [person16] -1.920,00 kr. -480,00 kr. 13 07-11-2020 Fakturanr. 3841 – [person21] kr. kr. 14 30-11-2020 Fakturanr. 537706 – [person18] -1.640,00 kr. -410,00 kr. I alt -24.276,00 kr. -6.069,00 kr. AD 1, 3, 4, 5, 8, 12 og 14: På baggrund af de med klagen indsendte oplysninger mener vi, det er sandsynligt, at indtægten på 400 kr. kan være blevet medregnet 2 gange. Der henses til, at både beløbets størrelse og datoerne er sammenfaldende eller sammenlignelige (AD12). Vi kan derfor medgive at den skattemæssige forhøjelse og salgsmomsen nedsættes i henhold til ovenstående skema. AD 2: På baggrund af de med klagen indsendte oplysninger mener vi, det er sandsynligt, at indtægten på 5.000 kr. kan være blevet medregnet 2 gange. Der henses til, at både beløbets størrelse, datoerne og navnet er sammenfaldende. Vi kan derfor medgive at den skattemæssige forhøjelse nedsættes med 4.000 kr., og at salgsmomsen nedsættes med 1.000 kr. AD 6: På baggrund af de med klagen indsendte oplysninger mener vi ikke, det er sandsynliggjort, at indtægten på 7.000 kr. kan være blevet medregnet 2 gange. Selvom datoerne er sammenfaldende. Det kan være et tilfælde, at de to indbetalte beløb tilsammen svarer til den udskrevne faktura. Derfor mener vi, at indbetalingerne også kan vedrøre andre fakturaer end fakturanr. 06454. Ved denne vurdering er der henset til regnskabsmaterialets beskaffenhed samt antallet af indbetalinger på klageres og ægtefællens bankkonti, som ikke er blevet medregnet i virksomhedens regnskab. På denne baggrund mener vi, at det er lige så sandsynligt, at indbetalingerne stammer fra andre fakturaer, som ikke er medregnet i virksomhedens regnskab. Vi kan derfor ikke medgive en nedsættelse af den skattemæssige forhøjelse eller salgsmomsen på det foreliggende grundlag. Derudover fremgår der følgende tekst på de bankkontoudtog, vi modtog fra repræsentanten under sagsforløbet: ”-message”. Vi ved ikke, om den bemærkning betyder, at der er en meddelelse sammen med overførslen, som muligvis kan sandsynliggøre årsagen til indbetalingerne. Det er ikke muligt for os at se eventuelle bemærkninger eller oplysninger om overførslerne på de fremsendte bankkontoudtog. AD 7: På baggrund af de med klagen indsendte oplysninger mener vi ikke, det er sandsynliggjort, at indtægten på 7.375 kr. kan være blevet medregnet 2 gange. Hverken datoerne eller beløbene kan afstemmes. Det er selvfølgelig muligt, at kunden har betalt forud og har betalt restbeløbet den 15. juli 2020, men da der er tale om en bankoverførsel må det kunne dokumenteres, hvor indbetalingen på 7.125 kr. den 8. juli 2020 kommer fra. Der er ikke fremsendt en sådan dokumentation sammen med klagen. Der fremgår følgende tekst på de bankkontoudtog, vi modtog fra repræsentanten under sagsforløbet: ”-message”. Vi ved ikke, om den bemærkning betyder, at der er en meddelelse sammen med overførslen, som muligvis kan sandsynliggøre årsagen til indbetalingen, eller hvor den kommer fra. Det er ikke muligt for os at se eventuelle bemærkninger eller oplysninger om overførslen på de fremsendte bankkontoudtog. Klageren har oplyst, at differencen på 50 kr. skyldes et gebyr. Et sådant gebyr må også kunne dokumenteres. Der ses ikke at være pålagt gebyrer vedrørende nogen af de øvrige indbetalinger på bankkontoen, der er sammenholdt med klagerens fakturaer. I de øvrige tilfælde kan de indbetalte beløb afstemmes med de foreliggende fakturaer. Derudover må der henses til regnskabsmaterialets beskaffenhed samt antallet af indbetalinger på klagerens og ægtefællens bankkonti, som ikke er blevet medregnet i virksomhedens regnskab. På denne baggrund mener vi, at det er lige så sandsynligt, at indbetalingen stammer fra en anden faktura, som ikke er medregnet i virksomhedens regnskab. Vi kan derfor ikke medgive en nedsættelse af den skattemæssige forhøjelse eller salgsmomsen på det foreliggende grundlag. AD 9: På baggrund af de med klagen indsendte oplysninger mener vi, det er sandsynligt, at indtægten på 6.550 kr. kan være blevet medregnet 2 gange. Der henses til, at både beløbets størrelse og datoerne er sammenfaldende samt at [person14]s tilknytning til [virksomhed2] ApS fremgår af CVR-registeret. Vi kan derfor medgive at den skattemæssige forhøjelse nedsættes med 5.240 kr., og at salgsmomsen nedsættes med 1.310 kr. AD 10: På baggrund af de med klagen indsendte oplysninger mener vi ikke, det er sandsynliggjort, at indtægten på 5.800 kr. kan være blevet medregnet 2 gange. Datoerne kan ikke afstemmes. Derudover mener vi, at det er to andre indbetalinger den 14. august 2020, der vedrører denne faktura. Det fremgår af oplysningerne fra MobilePay A/S, at kunden [person20] overførte 1.800 kr. på MobilePay den 14. august 2020. Derudover fremgår der en indbetaling på 4.000 kr. på klagers bankkonto med kontonr.: [kontonr.4]. Dette fremgår også af bilag 1, som vi har fremsendt sammen med både forslaget og afgørelsen. Hvis indbetalingen den 3. august 2020 vedrører fakturanr. 06491, mangler vi dokumentation for, hvad de to øvrige indbetalinger på henholdsvis 1.800 kr. og 4.000 kr. den 14. august 2020 vedrører. Da der er tale om en bankoverførsel må det kunne dokumenteres, hvor indbetalingen på 5.800 kr. den 3. august 2020 kommer fra. Der er ikke fremsendt en sådan dokumentation sammen med klagen. Der fremgår følgende tekst på de bankkontoudtog, vi modtog fra repræsentanten under sagsforløbet: ”-message”. Vi ved ikke, om den bemærkning betyder, at der er en meddelelse sammen med overførslen, som muligvis kan sandsynliggøre årsagen til indbetalingen, eller hvor den kommer fra. Det er ikke muligt for os at se eventuelle bemærkninger eller oplysninger om overførslen på de fremsendte bankkontoudtog. Derudover må der henses til regnskabsmaterialets beskaffenhed samt antallet af indbetalinger på klagerens og ægtefællens bankkonti, som ikke er blevet medregnet i virksomhedens regnskab. På denne baggrund mener vi, at det er lige så sandsynligt, at indbetalingen stammer fra en anden faktura, som ikke er medregnet i virksomhedens regnskab. Vi kan derfor ikke medgive en nedsættelse af den skattemæssige forhøjelse eller salgsmomsen på det foreliggende grundlag. AD 11: På baggrund af de med klagen indsendte oplysninger mener vi ikke, det er sandsynliggjort, at indtægten på 1.325 kr. kan være blevet medregnet 2 gange. Datoerne kan ikke afstemmes, og der foreligger ingen oplysninger om kunden, som kan sandsynliggøre [person15]s tilknytning. Der fremgår heller ingen oplysninger på indbetalingen, som kan knytte betalingen til fakturaen fx en bemærkning med oplysning om fakturanr. Derudover må der henses til regnskabsmaterialets beskaffenhed samt antallet af indbetalinger på klagerens og ægtefællens bankkonti, som ikke er blevet medregnet i virksomhedens regnskab. På denne baggrund mener vi, at det er lige så sandsynligt, at indbetalingen stammer fra en anden faktura, som ikke er medregnet i virksomhedens regnskab. Vi kan derfor ikke medgive en nedsættelse af den skattemæssige forhøjelse eller salgsmomsen på det foreliggende grundlag. AD 13: Det er fortsat vores opfattelse, at indtægten vedrørende fakturanr. 3841 er skattepligtig indkomst for klager, selvom den er betalt af hans datter. Dette skyldes, at fakturaen er udskrevet vedrørende klagers virksomhed. Som det også fremgår af den fremsendte klage fra repræsentanten, så er overførsler mellem forældre og børn skattefrie, med mindre disse er led i virksomhed. Det fremgår af fakturaen, at betalingen vedrører følgende: ”2 stk. bremseskiver + klodser 4 stk. 195/55 – 16 vinter dæk”. Det indbetalte beløb fra datteren på 1.628 kr. kan afstemmes med fakturaen. Ud fra fakturaens størrelse er det vores opfattelse, at det er mest sandsynligt, at datteren kun har betalt udgiften vedrørende reservedelene og vinterdækkene. Vi mener derfor, det er sandsynligt, at klageren har haft tilsvarende udgifter, som er fratrukket i virksomhedens resultat. Vi kan derfor ikke medgive en nedsættelse af den skattemæssige forhøjelse eller salgsmomsen på det foreliggende grundlag. Hvis Landsskatteretten ikke er enig i denne betragtning, skal virksomhedens resultat og momstilsvaret ændres således, at der ikke gives fradrag for de afholdte udgifter i forbindelse med det udførte arbejde.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om nedsættelse af virksomhedens momstilsvar med i alt 9.209 kr. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Indtægter er moms og skattepligtige ud fra den udstedte faktura. Selve betalingen af fakturaen er ikke skattepligtig, men en formuebevægelse jf. Statsskatteloven § 5. Indtægter som der ikke er udstedt faktura for, er skattepligtige ud fra selve betalingen jf. Statsskatteloven § 4, men kun hvis betalingen ikke kan matches sammen med en udstedt faktura. Leverance af varer og ydelser er momspligtige jf. momsloven § 4. Overførsel mellem egne konti er skattefrie jf. Statsskatteloven § 5, lige som overførsler mellem samlevende ægtefæller er moms- og skattefrie. Overførsler mellem forældre og børn er også skattefrie med mindre at der er tale om løbende udbetalinger eller disse er led i virksomhed. Her følger listen over overførsler og betalinger hvor SKAT er af den holdning at disse er skattepligtige, men hvor vi er af den holdning at disse er skatte- og momsfrie. Vores begrundelse for hver overførsel følger under hver overførsel. Til sidst vil vi opsummere beløbene. I det nedenstående refereres der til kontoen [kontonr.6] tilhørende [finans2] som konto A. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset faktura 15056 til [person2] d. 11.05.2020 for værende skattepligtig. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset indbetalingen d. 11.05.2020 af [person3] for værende skattepligtig. Vi er uenig i, at begge er skattepligtige, da indbetalingen fra [person3] dækker fakturaen til [person2]. [person3] er samlevende med [person2]. Beskatning af begge beløb på 400 kr. vil medføre to gange beskatning af samme faktura. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset faktura 15062 til [person4] d. 19.05.2020 for værende skattepligtig. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset indbetalingen d. 19.05.2020 af [person5] værende skattepligtig. Vi er uenig i, at begge er skattepligtige, da indbetalingen fra [person5] dækker fakturaen til [person4]. [person4] og [person5] er den samme person, da der er tale om en skrivefejl i navnet på fakturaen, hvorfor beskatning af begge beløb på 5.000 kr. vil medføre to gange beskatning af samme faktura. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset faktura 15070 til Ingen navn på kunde d. 23.05.2020 for værende skattepligtig. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset indbetalingen d. 23.05.2020 af [person6] for værende skattepligtig. Vi er uenig i, at begge er skattepligtige, da indbetalingen fra [person6] dækker fakturaen 15070 til Ingen navn på kunde. Beskatning af begge beløb på 1.345 kr. vil medføre to gange beskatning af samme faktura. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset faktura 15087 til [person7] d. 10.06.2020 for værende skattepligtig. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset indbetalingen d. 10.06.2020 af [person8] for værende skattepligtig. Vi er uenig i, at begge er skattepligtige, da indbetalingen fra [person8] dækker fakturaen til [person7]. [person8] er far til [person7]. Beskatning af begge beløb på 5.500 kr. vil medføre to gange beskatning af samme faktura. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset faktura 15095 til [person6] d. 20.06.2020 for værende skattepligtig. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset indbetalingen d. 20.06.2020 af [person9] for værende skattepligtig. Vi er uenig i, at begge er skattepligtige, da indbetalingen fra [person9] dækker fakturaen til [person6]. [person9] er mor til [person6]. Beskatning af begge beløb på 1.800 kr. vil medføre to gange beskatning af samme faktura. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset faktura 06454 til Ingen navn på kunde d. 03.07.2020 for værende skattepligtig. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset indbetalingerne d. 03.07.2020 af [person5] og [person10] for værende skattepligtig. Vi er uenig i, at begge er skattepligtige, da indbetalingerne fra [person5] og [person10] dækker fakturaen til Ingen navn på kunde. Der er en familierelation mellem [person5] og [person10]. Beskatning af begge beløb på 7.000 kr. vil medføre to gange beskatning af samme faktura. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset faktura 06468 [person11] [by1] d. 15.07.2020 for værende skattepligtig. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset indbetalingen fra overførsel på 7.125 kr. d. 08.07.2020 for værende skattepligtig. Restbeløb på 200 kr. er betalt via MobilePay til konto A d. 15.07.2020. Difference på 50 kr. er et transaktionsgebyr. Vi er uenig i, at begge er skattepligtige, da indbetalingen fra overførsel, MobilePay-betalingen og transaktionsgebyret dækker fakturaen 06468 [person11] [by1]. Beskatning af begge beløb på 7.375 kr. vil medføre to gange beskatning af samme faktura. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset faktura 06474 til [person12], [...] d. 21.07.2020 for værende skattepligtig. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset indbetalingen d. 21.07.2020 af [person13] for værende skattepligtig. Vi er uenig i, at begge er skattepligtige, da indbetalingen fra [person13] dækker fakturaen til [person12], [...]. [person13] er bror til [person12], [...]. Beskatning af begge beløb på 5.300 kr. vil medføre to gange beskatning af samme faktura. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset faktura 06475 til [virksomhed2] ApS d. 22.07.2020 for værende skattepligtig. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset indbetalingen d. 22.07.2020 af [person14] for værende skattepligtig. Vi er uenig i, at begge er skattepligtige, da indbetalingen fra [person14] dækker fakturaen til [virksomhed2] ApS. [person14] er anpartshaver i selskabet [virksomhed2] ApS. Beskatning af begge beløb på 6.550 kr. vil medføre to gange beskatning af samme faktura. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset faktura 06491 til [person20] d. 14.08.2020 for værende skattepligtig. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset indbetalingen d. 03.08.2020 fra overførsel for værende skattepligtig. Vi er uenig i, at begge er skattepligtige, da indbetalingen fra overførsel dækker faktura en til [person20]. Her er indbetalingen sket som en overførsel, hvorfor overførslen dækker fakturaen. Beskatning af begge beløb på 5.800 kr. vil medføre to gange beskatning af samme faktura. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset faktura 3817 til Ingen navn på kunde d. 16.10.2020 for værende skattepligtig. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset indbetalingen d. 22.10.2020 af [person15] for værende skattepligtig. Vi er uenig i, at begge er skattepligtige, da indbetalingen fra [person15] dækker fakturaen 3817. [person15] er mor til kunden. Beskatning af begge beløb på 1.325 kr. vil medføre to gange beskatning af samme faktura. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset faktura 3821 til [person16] d. 20.10.2020 for værende skattepligtig. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset indbetalingen d. 21.10.2020 af [person17] for værende skattepligtig. [person17] har betalt 2.000 kr., hvor de resterende 400 kr. er en kontantbetaling for det udført arbejde, hvorfor fakturaen udgør 2.400. [person17] er samlevende med [person16]. Vi er uenig i, at begge er skattepligtige, da indbetalingen fra [person17] dækker fakturaen til [person16]. Beskatning af begge beløb på 2.400 kr. vil medføre to gange beskatning af samme faktura. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset faktura 3841 til [person21] d. 07.11.2020 for værende skattepligtig. [person21] er datter til [klager]. Vi er uenig i, at fakturaen er skattepligtige, da der er tale om en overførsel mellem datter og far. Beløbet 1.628 kr. er ikke skattepligtig, hvorfor den ikke skal medtages. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset faktura 537706 til [person18] d. 30.11.2020 for værende skattepligtig. SKAT har i sin sagsfremstilling bilag 4 anset indbetalingen d. 30.11.2020 af [person19] for værende skattepligtig. Vi er uenig i, at begge er skattepligtige, da indbetalingen fra [person19] dækker fakturaen til [person18]. [person19] er far til. [person18]. Beskatning af begge beløb på 2.050 kr. vil medføre to gange beskatning af samme faktura. Nr. Dato Navn pa faktura Beløb 1 11.05.2020 Faktura 15056 til [person2] 400,00 kr. 2 19.05.2020 Faktura 15062 til [person4] 5.000,00 kr. 3 23.05.2020 Faktura 15070 til Ingen navn på kunde 1.345,00 kr. 4 10.06.2020 Faktura 15087 til [person7] 5.500,00 kr. 5 20.06.2020 Faktura 15095 til [person6] 1.800,00 kr. 6 03.07.2020 Faktura 06454 til Ingen navn på kunde 7.000,00 kr. 7 15.07.2020 Faktura 06468 til [person11] [by1] 7.375,00 kr. 8 21.07.2020 Faktura 06474 til [person12], [...] 5.300,00 kr. 9 22.07.2020 Faktura 06475 til [virksomhed2] ApS 6.550,00 kr. 10 14.08.2020 Faktura 06491 til [person20] 5.800,00 kr. 11 16.10.2020 Faktura 3817 til Ingen navn på kunde 1.325,00 kr. 12 20.10.2020 Faktura 3821 til [person16] 2.400,00 kr. 13 07.11.2020 Faktura 3841 til [person21] 1.628,00 kr. 14 30.11.2020 Faktura 537706 til [person18] 2.050,00 kr. Samlet giver dette kr. 53.473,00 som SKAT ifølge vores holdning har beskattet to gange. Beløbet fordeler sig på kr. 10.694,60 i moms og kr. 42.778,40 i skattemæssig regulering. Grunden til at SKAT, ifølge vores holdning, har medtaget disse dobbelt er, at SKAT ser på at der ikke er sammenfald mellem navn på fakturamodtager og indbetaler. I forbindelse med at mobilepay for alvor har vundet sit indpas i erhvervslivet, kan man se hvem som indbetaler, og dette er langt fra altid at der er fakturamodtager. Førhen blev der indbetalt med FI-kort eller kontooverførsel, og der har SKAT ikke kunnet identificere indbetaler, og anvendelse af disse nye oplysninger i SKATs sagsbehandling har ikke alle steder fundet sin plads. Som dokumentation for ovenstående opstande vedr. betalingerne henviser vi til folkeregisteret, som kun SKAT har adgang til, hvorfor SKAT bedes slå oplysningerne op. Virksomheder har ikke adgang til folkeregisteret, hvorfor vi anmoder om at SKAT fremlægger de manglende oplysninger om familieforholdene ved kunderne, hvilket vil kunne bekræfte vores påstande. En nægtelse fra SKATs side vil bevirke en skævvridning i retsforholdet mellem offentlig myndighed skatteyderne. Udfordringen med at SKAT vil kunne komme til at oplyse personfølsomme oplysninger må håndteres af Landsskatteretten i forbindelse med dens behandling af sagen. Alternativt indstiller vi til, at SKAT tager oplysningerne til efterretning og der gives fuldt medhold i denne klage.” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”AD 6: Med udgangspunkt i SKATS udtalelse vedrørende sagsfremstilling bilag 4 har SKAT anset faktura 06454 til Ingen navn på kunde den 03/07-2020 og indbetalingerne af [person5] på 2.500 kr. og [person10] på 4.500 kr. på samme dato for værende skattepligtig. Vi er stadig uenig i, at begge er skattepligtige, da vi fastholder, at indbetalinger fra [person5] og [person10] dækker fakturaen til Ingen navn på kunde. Det er oplyst af virksomhedsindehaver, at der en familierelation mellem [person5] og [person10]. På SKATS bilag 4 er fakturaen navngivet med "Ingen navn på kunde", hvorimod fakturaen er navngivet med [person5], hvilket stemmer overens med det ene navn på indbetalingerne, se bilag 1. Bilag 1 er hentet ud fra materialet som SKAT har udleveret i forbindelse med anmodning om agtindsigt, hvorfor dette er kendt information for SKAT. Der findes ikke på bankkontoudtoget andre beløb på datoen og med samme navne, der passer med fakturaen, derfor er det meget sandsynligt, at fakturaen og indbetalingerne er sammenfaldende. Vi kan ikke tilslutte os SKATS udtalelse, da beskatning af begge beløb på 7.000 kr. vil medføre to gange beskatning af samme faktura. AD 7: Med udgangspunkt i SKATS udtalelse vedrørende sagsfremstilling bilag 4 har SKAT anset faktura 06468 til [person11] [by1] den 15/07-2020 og indbetalingerne fra bankoverførsel på 7.125 kr. den 08/07-2020 og restbeløb på 200 kr. betalt med MobilePay den 15/07-2020 for værende skattepligtig. Vi er stadig uenig i, at begge er skattepligtige, da vi fastholder, at indbetalinger fra overførsel, MobilePay-betaling og overførselsgebyr dækker fakturaen til [person11] [by1]. Det fremgår tydeligt på fakturaen 06438, at der er sket en forudbetaling den 08/07-2020 via en bankoverførsel, hvilken er sammenfaldende med datoen på indbetalingen 7.125 kr. (se bilag 2), hvorimod restbeløbet 200 kr. er betalt den 15/07-2020 med MobilePay, hvilken er sammenfaldende med fakturadatoen (se bilag 2), derfor er vi uenig i SKATS holdning. Ved modtagelse af penge betales der et overførselsgebyr på 50 kr., hvor betalingen af overførselsgebyret i bankerne kan ske på tre måder, som er, 1. at afsender og modtager deler gebyrbetalingen ved bankoverførslen, 2. at afsender betaler bankens gebyr og 3. at modtager betaler bankens gebyr. Differencen på 50 kr. er et gebyr fra en udenlandsk overførsel, som afsenderen har betalt dens bank, hvorfor der på virksomhedsindehaverens konto [kontonr.6] er indbetalt 7.125 kr. fremfor 7.175 kr. Her har afsender sandsynligvis ikke været opmærksom på gebyrbetalingen og har overført 7.175 kr., hvor der fra dette beløb er fratrukket 50 kr. Der er ikke mulighed for at dokumentere det betalt gebyr af afsender, derfor er der vedhæftet en prisliste over gebyr fra de store danske banker som dokumentation, se bilag 3. Der findes ikke på bankkontoudtoget andre beløb på datoerne den 08/07-2020 og den 15/07- 2020, der passer med fakturaen, derfor anser vi det meget sandsynligt, at fakturaen og indbetalingerne er sammenfaldende. Vi kan ikke tilslutte os SKATS udtalelse, da beskatning af begge beløb på 7.375 kr. vil medføre to gange beskatning af samme faktura. AD 11: Med udgangspunkt i SKATS udtalelse vedrørende sagsfremstilling bilag 4 har SKAT anset faktura 3817 til Ingen navn på kunde den 16/10-2020 og indbetaling af [person15] på 1.325 kr. den 22/10-2020 for værende skattepligtig. Vi er stadig uenig i, at begge er skattepligtige, da vi fastholder, at indbetalingen fra [person15] dækker fakturaen til Ingen navn på kunde. SKAT har udtalt, at der foreligger ingen oplysninger om kunden, som kan underbygge [person15]s tilknytning. Sælgeren kan undgå at oplyse kundens navn, da den har mulighed for at udstede forenklede faktura, hvis beløbet ikke overstiger 3.000 kr. og bestemte krav jf. momsbekendtgørelsens § 66 er opfyldt. Disse krav er: Virksomhedens navn og adresse Virksomhedens registreringsnummer (CVR-nummer eller SE-nr.) Fakturanummer Udstedelsesdato (fakturadato) Mængden og arten af salgsvarer Det samlede beløb på varesalg og momsbeløb. Ifølge momsbekendtgørelsens § 66 opfylder sælgeren kravene til en forenklede faktura, og dermed er det ikke nødvendigt at oplyse kundens navn på faktura, men virksomhedsindehaveren har alligevel oplyst, at kunden er datter til [person15], som har betalt faktura 3817, derfor er vi uenig i SKATS holdning. Vi er enig med SKATS udtalelse i forhold til at datoerne ikke er sammenfaldende, da fakturaen er udstedet den 16/10-2020 og betalingen er sket den 22/10-2020, men alle virksomheder har betalingsfrist på deres faktura og fakturaen er betalt 6 dage efter fakturadatoen, hvilken er inden for den normale betalingsfrist. Vi kan tilføje, at SKAT selv giver 20 dags betalingsfrist på b-skatter og den forsinkelse medføre ikke at borgeren bliver godskrevet for både b-skat opkrævning og indbetalingen på sin årsopgørelse. Vi fastholder vores holdning om at fakturaen og indbetalingen begge er en del af samme forhold. På bankkontoudtoget den 16/10-2020 findes ikke betalingsbeløbet 1.325 kr. indtil datoen 22/10-2020 som passer med fakturaen, derfor er det meget sandsynligt, at fakturaen og indbetalingen den 22/10-2020 er sammenfaldende. Vi kan ikke tilslutte SKATS udtalelse, da beskatning af begge beløb på 1.325 kr. vil medføre to gange beskatning af samme faktura.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har i en telefonsamtale den 24. marts 2026 frafaldet klagepunkt 10 og 13. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om Skattestyrelses skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for 2020 skal nedsættes vedrørende konkrete indsætninger på i alt 9.199 kr. Retsgrundlaget Af momsloven fremgår: ”§ 4, stk. 1. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. § 46, stk. 1, 1. punktum. Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. § 55, stk. 1, 1. punktum Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse. § 56 Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. Hvis den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. § 57 Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen. Af bogføringsloven fremgår: ”§ 7 Virksomheder skal registrere alle transaktioner nøjagtigt, og snarest muligt efter at de forhold, der danner grundlag for registreringerne, foreligger. Stk. 2. Virksomheder, der på grund af deres kompleksitet, antallet af transaktioner eller transaktionernes økonomiske omfang ikke er i stand til at registrere alle individuelle køb eller salg, kan i stedet registrere aggregerede køb eller salg på grundlag af daglige kasseopgørelser. § 8 Virksomheder har pligt til at sikre transaktionsspor, ved at registreringer efter § 7, stk. 1, kan følges til de omhandlede regnskaber, opgørelser eller opstillinger, jf. § 4, nr. 6, og at tallene heri kan opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. § 9 Virksomheder har pligt til at sikre kontrolsporet, ved at registreringer efter § 7, stk. 1, kan dokumenteres ved bilag og indeholder henvisninger hertil. Hver registrering skal indeholde oplysning om sin tidsmæssige placering i bogføringen. Stk. 2. Bilag skal indeholde oplysninger, der er nødvendige for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Danner eksterne bilag grundlag for en registrering, skal der henvises hertil.” Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, fremgår: ”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, eller afregningsperioden eller den dag, som tilsvaret vedrører, ikke fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen fastsætte tilsvaret eller den afregningsperiode eller dag, som tilsvaret vedrører, skønsmæssigt. Har en virksomhed modtaget et for stort beløb som negativt tilsvar eller godtgørelse, og kan størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen tilsvarende fastsætte beløbet skønsmæssigt. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for betalingen af henholdsvis tilsvaret efter 1. pkt. og beløbet efter 2. pkt.” Af daværende momsbekendtgørelsen § 63, stk. 1, (BKG 2015-06-30 nr. 808) fremgår: ”En virksomhed kan over den enkelte leverance udstede en forenklet faktura med et indhold efter 2. pkt., hvis virksomheden i det enkelte tilfælde leverer varer eller ydelser for højst 3.000 kr. eller alene udsteder en faktura under hensyn til reglerne i § 58, stk. 2. En forenklet faktura skal indeholde oplysninger om 1) udstedelsesdato (fakturadato), 2) fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen, 3) den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer, navn og adresse, 4) mængden og arten af de leverede varer eller omfanget eller arten af de leverede ydelser, 5) det samlede omsætningsbeløb samt det betalingspligtige afgiftsbeløb, eller de nødvendige oplysninger til beregning af afgiftsbeløbet, hvilket kan ske ved anførsel af, at afgiften udgør 20 pct. af det samlede omsætningsbeløb, og 6) specifik og utvetydig henvisning til den oprindelige faktura og de specifikke oplysninger, der ændres, hvis den udstedte faktura udgør et dokument eller meddelelse, som nævnt i § 58, stk. 2.” Af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, fremgår: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 70, indeholde: 1) Udstedelsesdato (fakturadato). 2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. 3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. 4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. 8) Gældende afgiftssats. 9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Det påhviler virksomheden at sikre nøjagtig registrering af alle transaktioner, ligesom virksomheden skal sikre transaktions- og kontrolsporet bl.a. ved, at bilagene kan følges til regnskabet, jf. bogføringslovens §§ 7 – 9. Virksomheden har ikke opgjort, indberettet og betalt korrekt momstilsvar for perioden, jf. momslovens §§ 46, 56 og 57. Landsskatteretten finder, at virksomhedens regnskab ikke kan lægges til grund for momsansættelsen, jf. momslovens § 55. Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har opgjort klagerens momstilsvar efter et skøn, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Skattestyrelsen har ud fra de foreliggende kontoudtog beregnet skønnet yderligere omsætning i virksomheden. Skattestyrelsen har sammenholdt den skønnede omsætning med vareforbruget og opgjort en bruttoavanceprocent, som ligger inden for spændet mellem branchegennemsnittet for [region1] og hele Danmark. Skattestyrelsen har i udtalelsen til klagen fundet, at der skal gives klageren medhold i repræsentantens klagepunkter 1, 2, 3, 4, 5, 8, 9, 12 og 14. Landsskatteretten finder, at der foreligger en konkret sammenhæng mellem de pågældende fakturaer og indbetalinger på diverse bankkonti. Landsskatteretten finder herefter, at indbetalingerne ikke skal indgå ved opgørelsen af virksomhedens momstilsvar. Det skønsmæssige momstilsvar nedsættes med i alt 6.069 kr., jf. momslovens § 27. Klagepunkt 6 vedrører faktura af 3. juli 2020 på i alt 7.000 kr. (heraf 1.400 kr. moms). Klageren har på dagen for udstedelsen modtaget betaling fra to forskellige personer på henholdsvis 4.500 kr. og 2.500 kr. Landsskatteretten finder det efter en konkret vurdering tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indbetalingerne vedrører den pågældende faktura. Landsskatteretten har lagt vægt på sammenfaldet mellem datoen for udstedelsen og beløbet på fakturaen sammenholdt med de to indbetalinger, og at indbetalingerne ikke kan henføres til andre fakturaer. Det skønsmæssige momstilsvar nedsættes derfor med 1.400kr., jf. momslovens § 27. Klagepunkt 7 vedrører faktura af 14. august 2020 til [person11] på i alt 7.375 kr. (heraf 1.475 kr. moms). Det er noteret på fakturaen, at der er sket betaling den 8. juli 2020 via bankoverførsel. Klageren har den 8. juli 2020 modtaget 7.125 kr. via bankoverførsel fra en ukendt person, ligesom der er sket indbetaling fra debitor via MobilePay på 200 kr. den 15. juli, i alt 7.325 kr. (heraf 1.465 kr. moms). Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at bankoverførslen vedrører den pågældende faktura. Landsskatteretten har lagt vægt på den samtidige notering på fakturaen, som kan henføres til bankoverførslen, og at der er sket betaling inden udstedelse, dog med en mindre difference. Det skønsmæssige momstilsvar nedsættes på baggrund af indbetalingerne med 1.465 kr., jf. momslovens § 27. Klagepunkt 11 vedrører faktura af 16. oktober 2020 på i alt 1.325 kr. (heraf 265 kr. moms). Af fakturaen fremgår forfaldsdato den 24. oktober 2020, men ikke navn på debitor. Klageren har den 22. oktober 2020 modtaget betaling via MobilePay på 1.325 kr. fra [person15]. Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at indbetalingen kan henføres til den pågældende faktura. Landsskatteretten har lagt vægt på, at det overførte beløb og fakturaen er identiske, ligesom betaling er sket inden for betalingsfristen. Det skønsmæssige momstilsvar nedsættes med 265 kr. Landsskatteretten finder sammenfattende, at det skønsmæssige momstilsvar nedsættes med i alt 9.199 kr., hvorefter bruttoavanceprocenten kan beregnes til 40,07%, hvilket ligger inden for branchespændet.