Afslag på genoptagelse af pålæg om rentekildeskat til luxembourgsk selskab

Journalnr. 23-0108778 Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af afgørelse af 21. april 2022 om pålæg for selskabet til at indeholde kildeskat af renter betalt til [virksomhed1] i indkomstårene 2019 og 2020. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger I henhold til oplysninger fra det luxembourgske selskabsregister blev [virksomhed1] stiftet den 19. april 2018, og der er tale om selskabstypen S.á.r.l. (Société à responsabilité limitée), hvilket kan sammenlignes med et dansk anpartsselskab. Det fremgår af stiftelsesdokumenterne, at [virksomhed2], L.P., er stifter og eneanpartshaver i [virksomhed1]. Det er desuden oplyst, at [virksomhed2], L.P. er et ”exempted limited partnership”, der er beliggende på Caymanøerne. Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at [virksomhed3], ApS blev stiftet den 3. maj 2018, og [virksomhed1] er anført som stifter. [virksomhed3], ApS havde adresse ved [virksomhed4] A/S, der fungerede som administrationsselskab for anpartsselskabet. Det fremgår af [virksomhed3], ApS’ årsrapport for 2018, at selskabets moderselskab hedder [virksomhed1] Sárl, og at det danske selskab i løbet af året har haft finansielle udgifter til koncernselskaber med 4.278.000 kr. Det fremgår af [virksomhed1]’s forkortede årsregnskab for 2018, at selskabet den 21. juni 2018 optog to lån ved [virksomhed2], L.P. Det første lån har en hovedstol på 99.750.000 kr. (13.366.969 EUR), mens det andet lån har en hovedstol på 6.750.000 EUR. Begge lån inkl. renter skal være tilbagebetalt senest den 30. juni 2023. Renterne på det første lån skal revideres løbende og være i overensstemmelse med TP-reglerne, mens renterne på det andet lån er på 5 % p.a. I 2018 er der for [virksomhed1] renteudgifter til tilknyttede virksomheder med i alt 762.259 EUR (henholdsvis 579.446 EUR og 182.813 EUR). Herudover fremgår det af regnskabet, at [virksomhed1] ejer 99 % af [virksomhed3], ApS, at [virksomhed1] har ydet et lån til [virksomhed3], ApS, der pr. 31 december 2018 har en værdi af 13.366.969 EUR, og hvor [virksomhed1] på samme dato har tilgodehavende renter med 579.446 EUR. Selskabet har i løbet af 2018 desuden haft en renteindtægt af samme størrelse (579.446 EUR) fra tilknyttede virksomheder. I henhold til de ovennævnte regnskabsoplysninger kan der optegnes følgende struktur vedrørende ejerskabs- og låneforhold: [Grafik udeladt, Schultz redak.] Det er oplyst, at [virksomhed3], ApS den 10. april 2019 indbetalte 921.690 kr. til de danske skattemyndigheder som kildeskat vedrørende renter for indkomståret 2018. Det er anført i [virksomhed3], ApS’ årsrapport for 2019, at selskabet i løbet af året har haft finansielle udgifter til koncernselskaber med 8.071.000 kr. Det fremgår af [virksomhed1]’s forkortede årsregnskab for 2019, at der i 2019 er renteudgifter til tilknyttede virksomheder på henholdsvis 1.077.531 EUR og 345.938 EUR (i alt 1.423.469 EUR), og at der indenfor et år fra den 31. december 2019 vil forfalde yderligere renter til betaling på de to lån med henholdsvis 1.354.900 EUR og 528.750 EUR (i alt 1.883.650 EUR). Herudover fremgår det, at [virksomhed1] i 2019 har haft en renteindtægt på 658.076 EUR fra tilknyttede virksomheder, og at selskabet pr. 31. december 2019 har tilgodehavende renter på 799.797 EUR hos [virksomhed3], ApS. I henhold til [virksomhed3], ApS’ årsrapport for 2020 er det oplyst, at selskabet i løbet af året har haft finansielle udgifter til koncernselskaber med 11.906.000 kr. Det fremgår af [virksomhed1]’s forkortede årsregnskab for 2020, at der i 2020 er renteudgifter til tilknyttede virksomheder på henholdsvis 1.546.955 EUR og 346.875 EUR (i alt 1.893.830 EUR), og at der indenfor et år fra den 31. december 2020 vil forfalde yderligere renter til betaling på de to lån med henholdsvis 765.329 EUR og 875.625 EUR (i alt 1.640.954 EUR). Herudover fremgår det, at [virksomhed1] i 2020 har haft en renteindtægt på 1.895.967 EUR fra tilknyttede virksomheder, og at selskabet pr. 31. december 2020 har tilgodehavende renter på 412.043 EUR hos [virksomhed3], ApS. I henhold til de ovennævnte oplysninger har [virksomhed3], ApS og [virksomhed1] således haft følgende renteudgifter indenfor koncernen i årene 2018-2020: [virksomhed3], ApS Finansielle udgifter til koncernselskaber: [virksomhed1] Renter til tilknyttede virksomheder: Lån 1: Lån 2: 2018 4.278.000 kr. 579.446 EUR 182.813 EUR 2019 8.071.000 kr. 1.077.531 EUR 345.938 EUR 2020 11.906.000 kr. 1.546.955 EUR 346.875 EUR Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed1] i januar 2021 anmodede om refusion af renteskat for indkomståret 2018. Anmodningen blev behandlet under Skattestyrelsens sagsid. [sag1]. Den 24. juni 2021 overgik ejerskabet af [virksomhed3], ApS fra [virksomhed1] til [virksomhed5] GmbH. På samme tidspunkt skiftede det danske selskab navn til [klager] ApS, og selskabet fik samtidig ny adresse ved [virksomhed6] ApS, der fungerede som nyt administrationsselskab for selskabet. Den 2. juli 2021 fremsendte Skattestyrelsen en materialeindkaldelse til [klager] ApS vedrørende sagsid. [sag2] (indkomstårene 2019-2020) med følgende indhold: “Til brug for vurdering af den skattemæssige behandling af pengestrømme fra [virksomhed3] ApS. Derfor bedes følgende oplysninger indsendes: Koncernoversigt med angivelse af ejer- og stemmeandele. Ejerforholdene bedes belyst for hvert af årene 2018-2020 med angivelse af, hvor hver enkel direkte og indirekte ejere er/var hjemmehørende. I indkomståret 2018 modtager [virksomhed3] ApS to lån til en samlet sum på 106.500.000 kr. fra [virksomhed1]. Der ønskes en redegørelse for indgåelsen af dette lån. Kopi af låneaftale bedes indsendt. I indkomståret 2018 modtager [virksomhed1] to lån til en samlet sum på ca. 150.000.000 kr. fra [virksomhed2] LP. Der ønskes en redegørelse for indgåelsen af dette lån. Kopi af låneaftale bedes indsendt. Årsrapporter for [virksomhed2] LP, Cayman Islands, for årene 2018-2020. Årsrapporter for [virksomhed1], Luxembourg, for årene 2018-2020. Med mindre oplysningerne fremgår af årsrapporterne, bedes om følgende oplysninger om selskaberne i Luxembourg: 1. Antal ansatte 2. Beskrivelse af forretningsadressen 3. Beskrivelse af selskabets aktivitet Vi beder jer sende os oplysningerne, idet selskabet er udsøgt i Skattestyrelsens kontrolprojekt vedrørende rente- og udbyttetransaktioner.” I henhold til Skattestyrelsens oplysninger blev materialeindkaldelsen aldrig besvaret af [klager] ApS. I den påklagede afgørelse er der oplyst følgende om sagsforløbet vedrørende sagsid. [sag1]: ”[virksomhed1] S.à.r.l. anmoder om fuld refusion af beløbet for indkomståret 2018 i januar 2021. Skattestyrelsen vurderer, at det indsendte materiale ikke er tilstrækkeligt til vurdering af om [virksomhed1] S.à.r.l. skal have refunderet rentekildeskatten, hvorfor Skattestyrelsen d. 13. juli 2021 bl.a. anmoder om dokumentation for viderebetaling af rentebetalingerne til de overliggende ejere (pensionsselskaber). [virksomhed1] S.à.r.l.s rådgiver meddeler både telefonisk og pr. mail d. 12. oktober 2021, at [virksomhed1] S.à.r.l. ”ikke ønsker at gå videre med anmodningen om refusion af rentekildeskat”, som følge af Skattestyrelsens anmodning. [virksomhed1] S.à.r.l.s refusionsanmodning afvises derfor.” Det fremgår af det luxembourgske selskabsregister, at [virksomhed1] ophørte ved frivillig likvidation, som blev afsluttet den 16. december 2021. Den 15. marts 2022 sendte Skattestyrelsen et forslag til afgørelse til [klager] ApS for indkomstårene 2019-2020 (sagsid. [sag2]), hvor Skattestyrelsen foreslår at pålægge [klager] ApS at indeholde kildeskat af renter betalt til [virksomhed1] med 1.775.620 kr. for indkomståret 2019 og 2.619.320 kr. for indkomståret 2020. Beløbene svarer til 22 % af henholdsvis 8.071.000 kr. og 11.906.000 kr. I henhold til Skattestyrelsens oplysninger gøres der i forslaget brug af de oplysninger, der blev indsendt til styrelsen i januar 2021. Der blev ikke indsendt bemærkninger til forslaget, hvorfor der den 21. april 2022 blev truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget. Ved afgørelsen er det lagt til grund, at der er tale om kontrolleret gæld, og at [virksomhed1] ikke er retmæssig ejer af rentebetalingerne fra [klager] ApS. Afgørelsen er bl.a. begrundet med følgende indhold: ”Skattestyrelsen vurderer, at [virksomhed1] S.á.r.l. ikke er retmæssig ejer af renteindtægterne fra [klager] ApS. Skattestyrelsen mener, at koncernen, ved at lade rentebetalingen passere igennem et selskab i EU kan opnå skattefordele. Skattestyrelsen vurderer, at [virksomhed1] S.á.r.l. er gennemstrømningsselskab for videreudlodningen af renteindtægter fra [klager] ApS til [virksomhed2] L.P. Skattestyrelsen foreslår, at pålægge selskabet at indeholde kildeskat af renter betalt til [virksomhed1] S.á.r.l., Luxembourg, med 1.775.620 DKK og 2.619.320 DKK i henholdsvis 2019 og 2020. [virksomhed1] S.á.r.l. har siden sin stiftelse haft begrænset aktivitet i form af administrationsomkostninger og har selskabet aldrig haft ansatte. Selskabet har ingen anden aktivitet end långiver ([klager] ApS) og –optager ([virksomhed2] L.P.) samt aktieindehaver af [klager] ApS. Skattestyrelsen finder ingen forretningsmæssige begrundelser til stiftelsen af låneforholdet mellem [klager] ApS og [virksomhed1] S.á.r.l. Skattestyrelsen vurderer, at en låneoptagelse fra [virksomhed2] L.P. direkte til [klager] ApS ville føre til samme resultat, hvorfor Skattestyrelsen vurderer at låneforholdet mellem [klager] ApS og [virksomhed1] S.á.r.l. udelukkende har til formål, at betalingen af renter fra [klager] ApS, kan ske uden indeholdelse af kildeskat. Det understøttes endvidere af den omstændighed, at Danmark og Caymanøerne ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverensomst vedrørende indkomst og formue i selskaber, hvorfor selskabet hverken kunne udnytte dobbeltbeskatningsoverenskomst eller rente-/royaltydirektivet. Af andre objektive forhold anser Skattestyrelsen også lånebeløbenes identiske størrelser og [virksomhed1] S.á.r.l. stiftelsesdato for væsentlige i vurderingen af konstruktionens formål. [virksomhed1] S.á.r.l. optager 106.500.000 DKK d. 21 juni 2018 i [virksomhed2] L.P. I samme periode låner [klager] ApS samme beløb i [virksomhed1] S.á.r.l. Endvidere stiftes [virksomhed1] S.á.r.l. 14 dage inden stiftelsen af [klager] ApS. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at disse forhold tillige giver anledning til, at betragte [virksomhed1] S.á.r.l. som gennemstrømningsselskab, uden dispositionsmulighed over renteindtægten. På baggrund af ovenstående vurderer Skattestyrelsen, at stiftelsen af låneforholdet mellem [klager] ApS og [virksomhed1] S.á.r.l. udelukkende har til formål at kunne modtage rentebetalinger uden indeholdelse af dansk kildeskat, og sende rentebetalingen videre til en stat som ikke er omfattet af rente-/royaltydirektivet, og som Danmark ikke har en gældende dobbeltbeskatningsoverens med. Dermed opnår selskabet en utilsigtet skattefordel. Det er Skattestyrelsens vurdering, at moderselskabet [virksomhed1] S.á.r.l. ikke kan anses for at være retmæssig ejer i hverken rente-/royaltydirektivets eller den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomsts forstand. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at konstruktionen er skabt med det hovedformål at opnå de fordele der følger af både rente-/royaltydirektivet og dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg. [virksomhed1] S.á.r.l. er derfor skattepligtig, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d af renter modtaget fra [klager] ApS og [klager] ApS har derfor pligt til at indeholde kildeskat af renterne, jf. kildeskattelovens § 65 D. Skattestyrelsen foreslår, at pålægge selskabet at indeholde kildeskat af renter betalt til [virksomhed1] S.á.r.l., Luxembourg, med 4.394.940 DKK.” På vegne af [klager] ApS påklagede repræsentanten den 29. september 2022 afgørelsen af 21. april 2022. Ved indgivelse af klagen var klagefristen overskredet, men det blev gjort gældende, at der var tale om særlige omstændigheder, idet der bl.a. skulle være en verserende sag ved Skattestyrelsen om tilbagebetaling af den af [klager] ApS indbetalte renteskat for indkomståret 2018. Ved afgørelse af 5. december 2022 blev klagen afvist af Skatteankestyrelsen. Den 3. marts 2023 valgte repræsentanten at indbringe Skatteankestyrelsens afgørelse af 5. december 2022 for domstolene. Samme dag indsendte repræsentanten en anmodning til Skattestyrelsen om at genoptage afgørelsen af 21. april 2022. Til støtte for anmodningen om genoptagelse er der bl.a. anført følgende: “Vi henviser til støtte herfor overordnet til, at: Det er med de oplysninger, som er indgivet til Skattestyrelsen i januar 2021 med anmodning om tilbagebetaling af betalte renteskatter, dokumenteret, at Selskabet ikke har været pligtig til at indeholde skatter af de renter, der i 2019 og 2020 er blevet betalt til [virksomhed1] S.à.r.l. Det er således dokumenteret, at ca. 70% af rentebetalingerne i sidste ende tilbagebetales til tre schweiziske pensionskasser, mens de resterende ca. 30% af rentebetalingerne i sidste ende er tilbagebetalt til andre pensionsselskaber hjemmehørende i et land med en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Det er dermed dokumenteret, at renterne ikke ville være omfattet af dansk kildeskat, hvis de ultimative "Beneficial Owners" havde investeret direkte i selskabet. Vi henviser for en nærmere begrundelse til bemærkningerne nedenfor og til bemærkningerne i anmodningen om tilbagebetaling af indbetalte renteskatter, der blev indsendt til Skattestyrelsen i januar 2021. 2. SAGENS FAKTISKE OPLYSNINGER Selskabet blev stiftet den 3. maj 2018 under navnet [virksomhed3], ApS. Selskabets kapitalandele var ved stiftelsen fordelt som følger: 99,169 % af Selskabets kapitalandele var ejet af et luxembourgsk registreret Société à responsabilité limitée (S.á.r.l), [virksomhed1] S.à.r.l. ("[virksomhed2]"). [virksomhed2] var i det hele er ejet af et limited partnership på Caymanøerne, [virksomhed2] L.P ("[virksomhed2] LP"). [virksomhed2] LP var igen ejet af tre limited partnerships, der var henholdsvis et Delaware Limited Partnership, et Luxembourg Special Limited Partnership og et Luxembourg FCP ("Partnerships"). 0,821 % af Selskabets kapitalandele var ejet af et kapitalselskab registreret i Storbritannien, [virksomhed7] Ltd. 0,01 % af Selskabets kapitalandele var ejet af et limited liability partnership, [virksomhed3] LLP, registreret i UK. [virksomhed2] finansierede bl.a. Selskabet med et kapitalejerlån med en årlig rente på 8%. Selskabet foretog som følge heraf i marts 2019 en rentebetaling til [virksomhed2] på dette lån med 4.189.500 kr. og betalte renteskat til Danmark for indkomståret 2018 af denne rentebetaling med 921.690 kr. Selskabet betalte efterfølgende, i juli 2020, endnu en rentebetaling til [virksomhed2] på dette lån på 11 mio. kr. Selskabet tilbageholdt imidlertid ikke dansk skat af disse renter. Selskabet betalte endvidere, i december 2020, endnu en rentebetaling til [virksomhed2] på dette lån, denne gang på DKK 6 mio. kr., som Selskabet heller ikke tilbageholdt dansk renteskat af. Når Selskabet ikke indeholdt dansk renteskat af rentebetalingerne af juli og december 2020, skyldes det, at Selskabet er af den opfattelse, at ca. 70% af rentebetalingerne i sidste ende betales til tre schweiziske pensionskasser, der ikke ville være omfattet af dansk kildeskat, hvis de havde investeret direkte i Selskabet, og at de resterende ca. 30% af rentebetalingerne i sidste ende betales til andre pensionsselskaber hjemmehørende i et land med en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, der således heller ikke ville være omfattet af dansk kildeskat, hvis de havde investeret direkte i Selskabet. Selskabets daværende ejere indgav på denne baggrund i januar 2021 en anmodning til Skattestyrelsen om tilbagebetaling af de renteskatter, som Selskabet har indbetalt af renterne, der i marts 2019 blev betalt til [virksomhed2]. Der henvises for så vidt angår det nærmere indhold af anmodningen og den dermed fremsendte dokumentation i det hele til den nævnte anmodning. Skattestyrelsen varslede imidlertid efterfølgende, at Skattestyrelsen forventede at pålægge Selskabet hæftelse for kildeskat af rentebetalingerne til [virksomhed2] på 11 mio. kr. og 6 mio. kr., som Selskabet har betalt til [virksomhed2] uden at indeholde renteskat. Skattestyrelsens forslag til afgørelse blev sendt til Selskabets digitale postkasse, der administreres af [virksomhed6] ApS, som af Selskabet er antaget til at føre Selskabets bogholderi. Selskabet blev imidlertid ved en fejl ikke af [virksomhed6] ApS orienteret om Skattestyrelsens forslag til afgørelse. Selskabet blev på grund af denne fejl ikke opmærksom på forslaget til afgørelse og reagerede derfor ikke på dette. (…) 4. VORES BEMÆRKNINGER Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 21. april 2022, at afgørelsen er truffet, uden at Skattestyrelsen har taget højde for de oplysninger, der i januar 2021 er indgivet til Skattestyrelsen med anmodningen om tilbagebetaling af tidligere betalte renteskatter. De oplysninger, der er indgivet til Skattestyrelsen i januar 2021, men som ikke er indgået i grundlaget for Skattestyrelsens afgørelse af 21. april 2022, er af væsentlig betydning for vurderingen af, om Sagsøger med rette er pålagt hæftelse for renteskatterne på i alt 4.394.940 kr. De nævnte oplysninger fører til konklusionen, at der ikke har været grundlag for at opkræve renteskat, og dermed til konklusionen, at Selskabet ikke skal pålægges hæftelse for renteskatter, som det er antaget af Skattestyrelsen med den afgørelse, der anmodes genoptaget. Vi gør derfor gældende, at Skattestyrelsens afgørelse skal genoptages og ændres. Vi henviser til støtte herfor til bemærkningerne i afsnit 4.1-4.3 nedenfor. 4.1 Udenlandske selskabers skattepligt til Danmark af renter Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., at selskaber og foreninger mv. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er begrænset skattepligtige til Danmark af renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 (kontrolleret gæld). Skattepligten omfatter dog ikke renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende, forudsat at det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i det nævnte direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder i øvrigt, hvis det modtagende selskab m.v. godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning, samt at det modtagende selskab ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som er undergivet en selskabsbeskatning af renterne, der er mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning Udenlandske selskaber er altså som udgangspunkt begrænset skattepligtige til Danmark af rentebetalinger fra kilder i Danmark, hvis gælden er "kontrolleret gæld". Debitor er i så fald ved enhver betaling af renter indeholdelsespligtig med en sats på 22% svarende til den danske selskabsskattesats, og kreditors begrænsede skattepligt afregnes således ved indeholdelse. Udenlandske selskaber er imidlertid ikke skattepligtige til Danmark af renter m.v., hvis den danske beskatning af renterne m.v. skal fraviges eller nedsættes i henhold til Rådets direktiv 2003/49/EF om en fælles beskatningsordning for renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Udenlandske selskaber er heller ikke skattepligtige til Danmark, hvis de tilsvarende renteindtægter er undergivet selskabsskat med en sats på mindst 3/4 af den danske selskabsskattesats, dvs. en selskabsskattesats på mindst 16,5 procent. Danmark anvender ved fastsættelsen af forpligtelsen til at indeholde skat af rentebetalinger en "Beneficial Owner-tilgang". Denne tilgang medfører – i overensstemmelse med EU-Domstolens dom i de fælles sager C115/16, C-118/16, C-119/16 og C-299/16 – at Danmark ikke accepterer, at en enhed er retmæssig ejer af renteindtægterne, hvis virksomheden er gennemstrømmende. Denne tilgang til vurderingen er understøttet ved implementeringen i dansk ret af den generelle regel om bekæmpelse af skatteundgåelse ("GAAR") som justeret med virkning fra 1. januar 2019, og som gælder for tilfælde af skatteundgåelse. Eksistensen af skatteundgåelse er ifølge GAAR generelt karakteriseret af følgende: Arrangementet medfører en skattefordel. Hovedformålet eller et af hovedformålene med arrangementet er at opnå en skattefordel, der modarbejder formålet med den gældende skattelovgivning Arrangementet er gennemstrømmende ud fra en vurdering af realiteten i dette, der omfatter en vurdering af, om arrangementet er baseret på kommercielle hensyn, der afspejler den økonomiske realitet. Konsekvensen af at anvende GAAR på en ordning er altså, at beregningen af indkomst og skat skal baseres på realiteten i arrangementet. Det følger endvidere af Skatterådets praksis, at vurderingen af, om der er tale om unddragelse, skal foretages på baggrund af det samlede arrangement, og at det herunder skal vurderes, om de ultimative "Beneficial Owners" ville have været omfattet af dansk kildeskat, hvis de havde investeret direkte i den danske enhed og "kontrolleret" denne. Skatterådet har på denne baggrund fastslået, at fx ultimative "Beneficial Owners", som er tyske pensionskasser og administrationsselskaber i Storbritannien og Sverige, er berettiget til fritagelse for dansk renteskat, som hvis de havde investeret direkte i den danske enhed. 4.2 Renterne, der er betalt til [virksomhed2], er ikke skattepligtige til Danmark De ultimative "Beneficial Owners" er i nærværende sag deltagerne i Partnerships, der som udgangspunkt ville være omfattet af dansk kildeskat, hvis de havde investeret direkte i selskabet og "kontrolleret" dette. Det er imidlertid med anmodningen fra januar 2021 om tilbagebetaling af betalte renteskatter dokumenteret over for Skattestyrelsen, at: Ca. 70% af rentebetalingerne i sidste ende tilbagebetales til tre schweiziske pensionskasser, der ikke ville være omfattet af dansk kildeskat, hvis de havde investeret direkte i Selskabet. Ca. 30% af rentebetalingerne i sidste ende er tilbagebetalt til andre pensionsselskaber hjemmehørende i et land med en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, der heller ikke ville være omfattet af dansk kildeskat, hvis de havde investeret direkte i selskabet. Der er derfor, under henvisning til de oplysninger, der blev indsendt til Skattestyrelsen i januar 2021, ikke belæg for den påklagede afgørelse, der er truffet på et ufuldstændigt grundlag. 4.3 Skattestyrelsens afgørelse skal ændres Når udenlandske selskabet ikke er begrænset skattepligtige til Danmark af renteindtægter, skal der (selvsagt) ikke indeholdes renteskat ved betalingen af renterne. Der er derfor i så fald heller ikke grundlag for at pålægge rentebetaler hæftelse for ikke-betalte renteskatter. Der er dermed, under henvisning til det ovenfor anførte, ikke grundlag for Skattestyrelsens afgørelse af 21. april 2022 om, at Selskabet hæfter for betalingen af ikke-betalte renteskatter. Skattestyrelsens afgørelse af den 21. april 2022 om, at Selskabet hæfter for betalingen af renteskatter på i alt 4.394.940 kr., skal derfor ændres.” Skattestyrelsen udsendte den 21. april 2023 et forslag til afgørelse, hvor Skattestyrelsen foreslog at give afslag på genoptagelsesanmodningen. Som begrundelse herfor anførte Skattestyrelsen følgende: “Skattestyrelsen har både pr. brev i de omtalte sager i afsnit 1.1., samt pr. telefon i december 2022 efterspurgt og fremhævet at Skattestyrelsen ønskede dokumentation for rentebetalingerne fra [klager] ApS til den endelige rentemodtager. Skattestyrelsen har ikke ved nogen af henvendelserne modtaget det efterspurgte materiale, derfor har Skattestyrelsen afgjort sagen på det foreliggende grundlag. Skattestyrelsen henviser endvidere til skatteforvaltningslovens § 35, hvor det fremgår at selskabet skal være opmærksom på at skatteforvaltningen henvender sig via digital kommunikation. Skattestyrelsen vurderer, at fejlkommunikation mellem [klager] ApS og dets bogholderiansvarlig, [virksomhed6] ApS, ikke kan føre til en anden opfattelse. Selskabet har ikke kunne fremkomme med nye væsentlige forhold til sagen – dvs. en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft i det retsgrundlag, der forelå på tidspunktet for den oprindelige afgørelse. Skattestyrelsen finder på den baggrund ikke, at der er fremlagt nye væsentlige faktiske eller retslige oplysninger i sagen, hvilket medfører afslag på genoptagelsesanmodningen, jf. forvaltningslovens § 24.” På baggrund af forslaget til afgørelse indsendte repræsentanten den 31. juli 2023 følgende bemærkninger til Skattestyrelsen: “Skattestyrelsen har imidlertid med forslag til afgørelse af 21. april 2023, som vedlægges som bilag 1, foreslået ikke at genoptage Skattestyrelsens afgørelse af 21. april 2022. Skattestyrelsen har som begrundelse for dette forslag henvist til, at Skattestyrelsen i forlængelse af den i januar 2021 indgivne anmodning om refusion af kildeskat for 2018 har anmodet om dokumentation for rentebetalingerne fra [klager] ApS til den endelige rentemodtager, men at Skattestyrelsen ikke har modtaget det efterspurgte materiale. Dokumentationen for rentebetalingerne til de endelige rentemodtagere, som Skattestyrelsen har anmodet om, skal indhentes hos den tidligere ejer af selskabet. Den tidligere ejer af selskabet har på baggrund af vores anmodning om udlevering af den af Skattestyrelsen udbedte dokumentation udleveret følgende materiale til os, der derfor vedlægges som bilag 2-4: En oversigt, som ifølge den tidligere ejer af selskabet viser de ultimative beneficial owners i Selskabet (bilag 2). Som tidligere angivet findes der tre partnere i [virksomhed2] L.P., Caymanøerne. De ultimative beneficial owners er i den vedhæftede oversigt opdelt på hver af disse tre partnere. En oversigt, som ifølge den tidligere ejer viser, hvorledes midler er blevet overført (i) fra Selskabet til [virksomhed1] S.à.r.l., (ii) fra [virksomhed1] S.à.r.l. til i [virksomhed2] L.P., Caymanøerne og endelig (iii) fra i [virksomhed2] L.P., Caymanøerne til partnerne i [virksomhed2] L.P., Caymanøerne (bilag 3). Distribution notice (bilag 4), som ifølge den tidligere ejer nærmere udspecificerer betaling af det samlede rentebeløb på DKK 11.000.000 fra Selskabet til [virksomhed1] S.à.r.l., som også er angivet i bilag 3.” Den 5. september 2023 traf Skattestyrelsen den påklagede afgørelse om at give afslag på genoptagelse. Efterfølgende begivenheder: Den 23. oktober 2024 hævede repræsentanten den indbragte sag for domstolene vedrørende Skatteankestyrelsens afgørelse af 5. december 2022, hvor [klager] ApS’ klage over afgørelsen af 21. april 2022 blev afvist. I forbindelse med klagesagsbehandlingen i nærværende sag har Skatteankestyrelsen bl.a. anmodet [klager] ApS’ repræsentant om at fremkomme med yderligere oplysninger vedrørende den betalte kildeskat for indkomståret 2018 samt at indsende konkret dokumentation for hele betalingskæden vedrørende de omhandlede renter for 2019 og 2020, hvilket f.eks. kunne være i form af låneaftaler og rentebetalinger. Repræsentanten har ved meddelelse af 13. april 2026 oplyst følgende: ”Vi har desværre ikke været i stand til at indhente yderligere oplysninger/dokumentation. Vi må derfor anmode om, at sagen afgøres på det nu foreliggende grundlag.” Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ved afgørelse af 5. september 2023 givet afslag på genoptagelse. Skattestyrelsen har som begrundelse (udover begrundelsen i forslaget til afgørelse) anført følgende: “Skattestyrelsen genoptager ikke selskabets anmodning om genoptagelse for indkomstårene 2019 og 2020. Skattestyrelsen vurderer, at selskabets bemærkninger og dokumentation ikke er tilstrækkeligt til en ændret vurdering. Skattestyrelsen har i sin gennemgang lagt vægt på: Unavngivne beneficial owner selskaber Manglende dokumentation for videregennemstrømningen af midler fra [virksomhed2] L.P. til limited partners.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 13. december 2023 udtalt følgende: ”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. (…) Skattestyrelsens udtalelse om sagen: Skattestyrelsen modtager d. 3 marts 2023 anmodning om genoptagelse for indkomstårene 2019 og 2020. Skattestyrelsen vurderer at selskabet hverken, i anmodningen eller de senere bemærkninger, har kunne fremkomme med nye væsentlige faktiske eller retslige oplysninger i sagen – dvs. en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft i det retsgrundlag, der forelå på tidspunktet for den oprindelige afgørelse. Det indebærer bl.a. bankudskrifter eller anden retslig dokumentation, som bekræfter selskabets anmodning. Skattestyrelsen har af flere omgange, se vedhæftede (sagsfremstilling i begge forslag og afgørelser), anmodet om sådan dokumentation.” Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 5. maj 2026 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsen er enige i SANST indstilling vedrørende fastholdelsen for manglende grundlag for at genoptage indkomstårene 2019 og 2020 med henblik på ændring af selskabets indeholdte og betalte kildeskat af renter. Skattestyrelsen er enige i, at der på baggrund af bilag 8 og 9 (referat og indlevering af anmodet materiale) ikke kan foretages genoptagelse af indkomstårene 2019 og 2020. Selskabet har endnu ikke påvist bevis eller fremvist væsentlige nye oplysninger, der kan føre til en ændret vurdering.” Klagerens opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsen pålægges at genoptage Skattestyrelsens afgørelse af 21. april 2022. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”Vi gør gældende, at anmodningen om genoptagelse burde have været imødekommet af Skattestyrelsen, og at Skattestyrelsen derfor nu skal pålægges at genoptage behandlingen af rentekildeskattesagen, der er afgjort af Skattestyrelsen den 21. april 2022. Vi henviser om begrundelsen herfor første række til argumentationen og materialet, der er gjort gældende og fremlagt under sagens behandling ved Skattestyrelsen. Vi forbeholder os dog ret til under klagesagens behandling at justere påstande og anbringender. Vi forbeholder os endvidere ret til at forelægge yderligere materiale, som vi måtte være i stand til at indhente fra Selskabets tidligere ejer eller andre, mens klagesagen verserer ved Skatteankestyrelsen.” Landsskatterettens afgørelse Ved den påklagede afgørelse af 5. september 2023 gav Skattestyrelsen afslag på [klager] ApS’ anmodning om genoptagelse af Skattestyrelsens afgørelse af 21. april 2022. Sagen angår, om der er grundlag for at genoptage den sidstnævnte afgørelse, hvor [klager] ApS blev pålagt at indeholde kildeskat af renter betalt til [virksomhed1] for indkomstårene 2019 og 2020 med i alt 4.394.940 kr. Retsgrundlaget Uden for de lovbestemte remonstrationsordninger gælder en ulovbestemt adgang til genoptagelse. Principperne om ulovbestemt remonstration er uskrevne regler og grundsætninger, der er baseret primært på domspraksis og har samme status som lovgivning. Efter principperne om ulovbestemt remonstration vil en myndighed, der har truffet afgørelse i en sag, som hovedregel kunne ændre den trufne afgørelse til fordel for parten i følgende tilfælde: Hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at den oprindelige afgørelse sandsynligvis ville have fået et andet resultat, jf. bl.a. Folketingets Ombudsmands udtalelser, offentliggjort i Folketingets Ombudsmands Beretning FOB1996.193 og FOB1998.246. Hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl, således at en ny vurdering måtte forventes at føre til et væsentligt ændret resultat, jf. bl.a. Højesterets dom, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen U.2005.641H, samt FOB2006.436. Hvis der foretages en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft i det retsgrundlag, der forelå på tidspunktet for den oprindelige afgørelse, jf. bl.a. FOB2006.436. Der kan desuden henvises til Landsskatterettens afgørelse af 4. juni 2021, offentliggjort i SKM2021.424.LSR. Landsskatterettens begrundelse og resultat På baggrund af de tilgængelige regnskabsoplysninger finder Landsskatteretten, at der ikke umiddelbart er grundlag for at anfægte Skattestyrelsens afgørelse om indeholdelsespligt for [klager] ApS af kildeskat på koncerninterne renter på henholdsvis 8.071.000 kr. og 11.906.000 kr. til [virksomhed1], der blev udgiftsført i kalenderårene 2019 og 2020. Herudover bemærkes det, at klagen over Skattestyrelsens afgørelse af 21. april 2022 blev afvist af Skatteankestyrelsen ved afgørelse af 5. december 2022, idet klagefristen var overskredet, og der fandtes ikke at foreligge særlige omstændigheder. Det er herefter [klager] ApS, der i særlig grad må sandsynliggøre, at der på trods af de ovenstående oplysninger alligevel skulle være grundlag for at genoptage Skattestyrelsens afgørelse af 21. april 2022. Til støtte for påstanden om genoptagelse af Skattestyrelsens afgørelse har [klager] ApS bl.a. gjort gældende, at de pågældende rentebetalinger i sidste ende er viderebetalt til pensionskasser, der enten er hjemmehørende i Schweiz eller i et andet land, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Som følge heraf skulle der ikke være grundlag for dansk kildeskat af de pågældende renter. Som dokumentation for [klager] ApS’ anbringender om viderebetaling er der for Skattestyrelsen fremlagt en oversigt over de ultimative ejere af [virksomhed2], L.P., en oversigt over overførsler fra [klager] ApS til de ultimative ejere (limited partners) i [virksomhed2], L.P. samt en ”Distribution Notice” på betaling af 11 mio. kr. den 31. juli 2021 fra [klager] ApS til [virksomhed1]. Ved Skattestyrelsens afgørelse af 5. september 2023 har Skattestyrelsen anført, at der i forbindelse med genoptagelsessagen ikke er fremlagt nye væsentlige faktiske eller retlige oplysninger i sagen. Skatteankestyrelsen har under klagesagsbehandlingen anmodet om konkret dokumentation for hele betalingskæden vedrørende de omhandlede renter, hvilket f.eks. kunne være i form af låneaftaler og rentebetalinger. [klager] ApS har imidlertid ikke været i stand til at indhente yderligere dokumentation. Allerede fordi der ikke er fremlagt konkret materiale, såsom låneraftaler, betalingsdokumenter, ejerskabsregistre mv., der ville kunne understøtte og dokumentere de påståede nye faktiske oplysninger, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at pålægge Skattestyrelsen at genoptage Skattestyrelsens afgørelse af 21. april 2022. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afslag på genoptagelse.