Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 23-0107400

Momsfritagelse nægtet for salg af Airpods til spansk selskab

Myndigheden fik medholdMellem sag (0,1-1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
16. december 2025
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen angik, om et selskabs salg af 5.300 Apple Airpods til et spansk koncernforbundet selskab med levering til et italiensk lager opfyldte betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, samt om selskabet havde dokumenteret fradrag for købsmoms i 1. kvartal 2022. Skattestyrelsen fandt, at udførslen ikke var dokumenteret, idet CMR-dokumenterne ikke kunne henføres til fakturaen, var underskrevet af ansatte i et andet selskab og ikke var understøttet af modtagelsesdokumentation, ligesom købers momsnummer ikke var verificeret, fakturaen var mangelfuld og betalingen kun delvis. Selskabet gjorde gældende, at fragtbreve, speditørerklæring, spanske registreringsdokumenter og delvis betaling tilstrækkeligt dokumenterede en reel EU-leverance, og henviste til EU-Domstolens praksis om, at formelle mangler ikke kan begrunde nægtelse, når de materielle betingelser er opfyldt. Landsskatteretten stadfæstede forhøjelsen af salgsmomsen med 811.869 kr., da udførslen ikke var godtgjort og transaktionerne var præget af usædvanlige omstændigheder, og skærpede afgørelsen om købsmoms, så fradraget blev nedsat med yderligere 4.846 kr. på grund af manglende dokumentation. Den samlede forhøjelse blev herefter 843.849 kr.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2010.577.ØLR
  • SKM2013.591.LSR

Fuldtekst

Journalnr. 23-0107400 Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1. juli 2021 til 31. marts 2022 med i alt 839.003 kr., hvoraf 811.869 kr. vedrører moms af en leverance til et udenlandsk selskab i andet halvår 2021, en leverance som Skattestyrelsen anser for ikke at opfylde betingelserne for momsfritagelses efter momslovens § 34, stk. 1. De resterende 27.134 kr. vedrører angivet købsmoms i første kvartal 2022, hvor det ikke er godtgjort, at betingelserne i momslovens § 37, stk. 1, er opfyldt. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse delvist således, at selskabets fradrag for købsmoms nedsættes med 4.846 kr. for første kvartal 2022. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for andet halvår 2021. Faktiske oplysninger [klager] A/S (herefter selskabet) er ifølge Det Centrale Virksomhedsregister (herefter CVR) stiftet den 22. april 1970. Selskabet har siden 1. januar 2008 været registreret med branchekoden 464210 ”Engroshandel med beklædning” og har siden 21. april 2021 været registreret med bibranchekoden 464320 ”Engroshandel med radio og tv, fotografiske og optiske artikler”. Selskabets formål er handel og fabrikation. Selskabet er hjemmehørende på adressen [adresse1], [by1] Selskabet har i årsrapporten for regnskabsåret 1. juli 2021 til 30. juni 2022 oplyst, at selskabets aktiviteter hovedsageligt består af produktion og salg af hjælpemidler til hospitals- og plejesektoren samt øvrige brugergrupper, herudover køb og salg af elektronik. Selskabet er 100 % ejet af selskabet [virksomhed1] ApS, men selskabets direktør [person1] (herefter direktøren) er med en ejerandel på 98,34 % selskabets reelle ejer. Selskabets bestyrelse har fra den 11. november 2002 bestået af [person1], [person2], [person3] og [person4]. Selskabet har siden 1. juli 1970 været momsregistreret, og selskabet har tillige været registreret for import og eksport. I 2021 var selskabet halvårsafregnende for moms, men overgik i 2022 til at være kvartalsafregnende. Selskabet har angivet følgende i den påklagede periode: Periode…………........... 1. halvår 2021 2. halvår 2021 1. kvartal 2022 Salgsmoms……........ 2.238.841 9.165 5.687 Moms udl varekøb 1.191.829 35.588 4.846 Moms udl yds køb 0 0 0 Købsmoms………….. 2.247.410 1.091.654 31.980 Energiafg mv………. 0 0 0 I alt…………………………. 1.183.260 -1.046.904 -21.447 Rubrik A EU varekøb 4.767.314 142.352 19.387 Rubrik A EU ydelseskøb 0 0 0 Rubrik B EU varesalg ej liste 0 0 0 Rubrik B EU varesalg liste 167.364 4.485.355 78.776 Rubrik B EU ydelsessalg 13.115 0 0 Rubrik C Eksport mv 85.631 5.580 6.645 Fra VIES (EU’s momsinformationsudvekslingssystem) foreligger der for 2021 følgende indberetninger af selskabets grænseoverskridende køb fra andre EU-lande: 1. halvår 2021 2. halvår 2021 Landekode CZ [virksomhed2] sro 1.870.300 Landekode IE [virksomhed3] LIMITED 30.039 Landekode LV Sabiedrība ar ierobežotu atbildību "[virksomhed4]" Landekode PL [virksomhed5] APS 62.170 82.689 23.081 Landekode SE [virksomhed6] AB 2.852.300 I alt 4.784.770 135.809 Ligeledes foreligger der fra VIES følgende vedrørende selskabets grænseoverskridende salg i 2021 til andre EU-lande: 1. halvår 2021 2. halvår 2021 Landekode DE [virksomhed7] GmbH 69.050 87.405 Landekode SE [virksomhed8] AB 111.532 217.713 Landekode ES [virksomhed9] SL 4.059.347 I alt 180.582 4.364.465 Skattestyrelsen har udtaget selskabet til kontrol, foranlediget af selskabets negative angivelse for 2. halvår 2021. På Skattestyrelsens anmodning har direktøren fremsendt en redegørelse for selskabets aktivitet i perioden, en salgsfaktura samt udvalgte ordrer, proformafakturaer, fakturaer og tilknyttede banknotaer for betaling. Det indsendte har givet Skattestyrelsen anledning til at anmode selskabet om yderligere oplysninger og regnskabsmateriale, hvilket selskabet ikke har imødekommet. Skattestyrelsen har herefter indhentet leverandøroplysninger fra tredjemand, kontoudskrifter fra selskabets bankforbindelse [finans1] og anmodet om bistand fra de spanske skattemyndigheder. Skattestyrelsens kontrol har resulteret i, at styrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 839.003 kr., og forhøjelsen kan specificeres således: Forhøjelse af salgsmoms i 2. halvår 2021 med i alt 811.869 kr. Nedsættelse af fradrag for købsmoms 1. kvartal 2022 med i alt 27.134 kr. Forhøjelse af salgsmoms 2. halvår 2021 Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets salgsmoms for 2. halvår 2021 vedrører 4.059.345 kr. af de i alt 4.485.355 kr., som selskabet har angivet i momsangivelsens rubrik B ”EU varesalg liste”. Selskabet har, ifølge EU’s listesystem VIES, solgt varer for 4.059.345 kr. til selskabet [virksomhed9] SL, herefter [virksomhed9]. [virksomhed9] er et spansk datterselskab til [virksomhed10] ApS. [virksomhed10] ApS (hereafter [virksomhed10]), CVR-nr. [...1], er ifølge CVR stiftet den 10. november 2000 af [virksomhed11] ApS og [virksomhed12] ApS (herefter [virksomhed12]). [virksomhed10] og [virksomhed12] er hjemmehørende på adressen [adresse1], [by1] [virksomhed10] er registreret med branchekoden 469000 ”Ikke-specialiseret engroshandel”. [virksomhed12] ejer over 50 % af andelene i [virksomhed10]. [virksomhed12]’s reelle ejer er [person2] (herefter direktørens søn), som har 51 % af stemmerettighederne i [virksomhed10]. Formand for bestyrelsen i [virksomhed10] er direktøren. Selskabets bestyrelse består i øvrigt af [person5] og direktørens søn. Af fremlagt virksomhedsbeskrivelse fremgår, at direktørens søn er stifter af og administrerende direktør i det spanske selskab. Faktura Forhøjelsen af selskabets salgsmoms vedrører alene en transaktion på 545.900 euro til [virksomhed9]. Selskabet har fremlagt fakturanr. 464 af 7. juli 2021 udstedt til [virksomhed9], S.L, [...], [adresse2], [Spanien]. I tilknytning til købers adresse er ”CVR-nr. [...2]” påført. Varen er angivet til 5.300 stk. Appel Airpods gen 22 with Charing Case, stk. pris 103,00, i alt 545.900 euro. Der er ikke beregnet ikke moms af beløbet. Betalingsbetingelserne er oplyst til netto 8 dage – forfald 15. juli 2021 og med betaling til konto i [finans1] med regnr. [kontonr.2] og kontonr. [kontonr.1]. Leveringsadressen er anført til [virksomhed13] SRL, c/o [virksomhed9] S.L, [adresse3], [Italien]. Det påførte CVR-nr. eksisterer ikke i CVR.Selskabet har som bilag til klagen fremlagt et skatteidentifikationskort fra de spanske skattemyndigheder, hvorefter [virksomhed9] har skatteidentifikationsnummer B[id.nr]. Selskabet har tillige fremlagt en beskrivelse af [virksomhed9], hvor momsnummeret ”Vat: ESB[id.nr]” fremgår. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for verificering af [virksomhed9]’s momsregistrering på tidspunktet for handlens gennemførsel. Fragt Som dokumentation for transporten har selskabet fremlagt fotos af to CMR dokumenter og et internt fragtdokument. Det interne fragtdokument er et udateret dokument, printet på selskabets brevpapir og stilet til selskabet. Varen er oplyst til 5.300 stk. varenr. 48661, Airpods V2. Leveringsadressen er oplyst til [virksomhed14] SRL, c/o [virksomhed9] S.L, [adresse3], [Italien]. Dokumentet er i håndskrift signeret med ”[...]”, initialer og ”[...]”. Det fremlagte CMR-dokumenter en blanket med fortrykte oplysninger i felt 16 og 23 for speditør: ”[virksomhed15], [person6], [Polen], [adresse4], NIP: [...], og er ved ”NR.REJ.:” i håndskrift tilføjet ”[...]”. Den transporterede vare er i felt 6 angivet som ”1 poll” med vægtangivelse i felt 11 til 400 kg. Dokumentet er stemplet og påført initialer af speditøren (initialer i lighed med det påførte på det interne fragtdokument). Dokumentet er påført stempling med ”[klager] A/S” i felt 1, 3 og 22 og med underskrift af [person7] i felt 22. Skattestyrelsen har konstateret, at [person7] ikke var ansat i selskabet, men derimod i [virksomhed10]. Datoen i felt 4 er rettet fra 07.06.2021 til 07.07.2021, og felterne 1, 4 og 22 indeholder tekstrester efter evt. sletning/udviskning. Selskabet har tillige fremlagt et andet CMR-dokument, nr. [...],for transporten. Dette dokument er i felt 16 stemplet for speditør: ”[virksomhed16], [adresse5], [Polen], tel. [telefon1], fax [...], NIP [...], REG. [...] og med håndskrift er tilføjet ”[...]”. Den transporterede vare er i felt 6 angivet som ”2 pallets” med vægtangivelse i felt 11 til 805 kg. Dokumentet er stemplet og påført initialer af speditøren i felt 23. Dokumentet er påført stempling med ”[klager] A/S” i felt 1, 4 og 22 og med initialer og underskrift af [person8] i felt 22. Skattestyrelsen har konstateret, at [person8] ikke var ansat i selskabet, men derimod i [virksomhed10]. Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumenter i relation til transport og levering af varerne, herunder dokumentation for modtagelse af varerne i Italien. Skattestyrelsen er ifølge udtalelse af 25. januar 2024 i besiddelse af oplysninger om, at [virksomhed10] den 7. juli 2021 har faktureret salg af Airpods 2 til [virksomhed17] Srl med leveringssted [virksomhed14] Ltd., dvs. samme dato, som selskabet har faktureret sit salg til [virksomhed9]. Skattestyrelsen har ikke modtaget CMR-dokumenter i tilknytning til forsendelsen af de af [virksomhed10] solgte varepartier, men det fremgår af de foreliggende oplysninger, at varerne ligeledes er angivet som afsendt den 7. juli 2021. Betaling Ifølge kontoudskrifter fra selskabets pengeinstitut [finans1] har [virksomhed9] ikke betalt fakturanr. 464 af 7. juli 2021 i henhold til de i fakturaen anførte betalingsbetingelser. Skattestyrelsen har indhentet banknotaer for [virksomhed9]’s overførsel til selskabets konto [kontonr.1] i [finans1] på 130.000 euro den 1. september 2021 og 260.000 euro den 25. oktober 2021. De resterende 155.900 euro af fakturabeløbet på i alt 545.900 euro ses ikke betalt. I forbindelse med klagen har selskabet fremlagt et internt kundekontokort vedrørende [virksomhed9] for perioden1. juli 2020 til 30 juni 2023,hvoraf fremgår en postering den 1. september 2021 med reference til faktura 464, som svarer til en indbetaling på 130.000 euro. Der er ingen postering den 25. oktober 2021. Der er to posteringer med reference til bilag 70002 den 1. juli 2022 for indbetaling af henholdsvis 60.000 euro og 200.000 euro. Bilaget er ikke fremlagt. Oplysninger fra de spanske skattesyndigheder De spanske skattemyndigheder har oplyst, at [virksomhed9] har videresolgt de pågældende varepartier til den italienske virksomhed [virksomhed17] Srl. Handlen er indberettet som trekantshandel. Skattestyrelsen har endvidere modtaget fakturanr. 1121 af 9. juli 2021 udstedt af [virksomhed9] til [virksomhed17] S.r.l., [adresse6], [Italien]. Fakturaen vedrører salg af 5.300 stk. Apple Airpods MV7N2ZM/A til i alt 572.000 euro. Betalingsbetingelserne er oplyst til ”PIA” (Payment in advance). Selskabets øvrige fremlagte bilag i relation til køb og salg af airpods Selskabet har i relation til køb af Apple Airpods fremlagt en ordre, tre proformafakturaer og tre købsfakturaer, og har hertil fremlagt fire banknotaer vedrørende betaling. Vedr. [virksomhed18] ApS (herefter [virksomhed18]) Proformafaktura PF110241er udstedt af [virksomhed18] ApS (herefter [virksomhed18]) til selskabet den 3. marts 2021. Den vedrører køb af 740 stk. ”Apple Airpods Pro (2019)” til i alt 153.550 euro. Beløbet er inkl. moms. Med kuglepen er tilføjet ”Inv no. 10234, 03/03/2021”. Ifølge banknotaer Proforma Invoice PF110241 betalt af selskabet den 4. marts 2021 fra erhvervskreditkonto [kontonr.1] i [finans1]. Betalingen til [virksomhed18] udgør i alt 1.143.867,65 kr., som svarer til 153.550 euro til kurs 744,9480. Den fremlagte ordre med ordrenr. 53137 er et internt bilag fra [virksomhed10] af 4. marts 2021. Bilaget vedrører køb af 740 Airpods Pro hos selskabet til i alt 1.151.625 kr. inklusive moms. I relation til ordren er købsfaktura 58841 fremlagt. Bilaget er et internt bilag fra [virksomhed10], udstedt den 4. marts 2021 på i alt 1.151.625 kr. inklusive moms. Ifølge banknota fra [finans1] har selskabet den 11. marts 2021 modtaget 1.151.625 kr. fra [virksomhed10]. Tekst til egen konto er angivet med ”fak 409” (faktura 409 er ikke fremlagt). Beløbet er indgået på selskabets erhvervskreditkonto [kontonr.1]. Vedr. [virksomhed6] AB (herefter [virksomhed6]) Fakturanr. 4061 er udstedt af [virksomhed6] AB (herefter [virksomhed6]) til selskabet den 29. april 2021 for køb af 2.500 stk. Apple Airpods PRO til i alt 385.000 euro. Beløbet er ikke tillagt moms. For betaling heraf har selskabet fremlagt en debetnota fra [finans1] af 29. april 2021 på 2.867.942 kr., svarende til 385.000 euro til kurs 744,92. Fakturanr. 58988 er et internt bilag fra [virksomhed10], udstedt den 5. maj 2021, som vedrører [virksomhed10]’s køb af 2.500 stk. Apple Airpods PRO hos selskabet til i alt 3.612.500 kr. inklusive moms. Leveringsadressen er oplyst til ”[virksomhed14]”. Ifølge betalingsnota fra [finans1] har selskabet den 17. maj 2021 modtaget 3.612.500 kr. fra [virksomhed10], tekst til egen konto: ”fak 431” (faktura 431 er ikke fremlagt). Beløbet er indgået på selskabets erhvervskreditkonto [kontonr.1]. Vedr. [virksomhed19] ApS (herefter ([virksomhed19]) Proformafaktura 2014289 er udstedt af [virksomhed19] til selskabet den 30. juni 2021. Den vedrører køb af 4.000 stk. ”Apple Airpods gen2 with chartring case” til i alt 3.794.400 kr. Beløbet er inklusive den tillagte moms. Under leveringsadresse er ”[virksomhed10] A/S” anført. Proformafaktura 2014337 er udstedt af [virksomhed19] til selskabet den 2. juli 2021. Den vedrører køb af 1.300 stk. ”Apple Airpods gen2 with chartring case” til i alt 1.227.135 kr. Beløbet er inklusive moms. Under leveringsadresse er ”[virksomhed10] A/S” anført. Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumenter vedrørende proformafakturaerne fra [virksomhed19]. Skattestyrelsen har indhentet oplysninger og dokumenter fra [virksomhed19].[virksomhed19] har indsendt ordrebekræftelser, følgeseddel, fakturaer og betalingsnotaer, samt dokumenter i relation til [virksomhed19]’s indkøb til opfyldelse af selskabets ordre. Faktura 4014505 er relateret til proformafaktura 2014289. Fakturaen er udstedt af [virksomhed19] til selskabet den 7. juli 2021 vedrørende køb af 4.000 stk. ”Apple Airpods gen2 with chartring case” til i alt 3.794.400 kr. Beløbet er inklusive moms. Fakturaadressen er angivet til: [klager] A/S, [adresse1], [by1], og leveringsadressen er angivet til: [virksomhed10] A/S, [adresse1], [by1] Betalingsbetingelsen er oplyst til: Kontant, og med forfald på fakturadatoen. Af betalingsnota fremgår bl.a.: Dato 07.07.2021, Tekst [klager] 2014289, Beløb 3.794.400,00, Oprindelig tekst PO 2014289. Faktura 4014506 er relateret til proformafaktura 2014337. Fakturaen er udstedt af [virksomhed19] til selskabet den 7. juli 2021 vedrørende køb af 1.300 stk. ”Apple Airpods gen2 with chartring case” til i alt 1.227.135 kr. Beløbet er inklusive moms. Fakturaadressen er angivet til: [klager] A/S, [adresse1], [by1], og leveringsadressen er angivet til: [virksomhed10] A/S, [adresse1], [by1] Betalingsbetingelsen er oplyst til: Kontant, og med forfald på fakturadatoen. Af betalingsnota fremgår bl.a.: Dato 07.07.2021, Tekst [klager] 2014337, Beløb 3.794.400,00, Oprindelig tekst PO 2014337. [virksomhed19] har oplyst, at: ”De to handler er lavet med [person2] ([virksomhed10] A/S) og med [person1] ([klager] A/S)”. Nedsættelsen af fradraget for købsmoms 1. kvartal 2022 Selskabet har for 1. kvartal 2022 angivet et negativt momstilsvar på i alt 21.447 kr. Skattestyrelsen har forud for en eventuel udbetaling indkaldt selskabets regnskabsmateriale, hvilket selskabet ikke har imødekommet. Som følge af selskabets manglende reaktion har Skattestyrelsen foretaget en ansættelse af selskabets købsmoms for 1. kvartal 2022. Af indberetning til VIES fremgår, at selskabet har haft et køb af varer og ydelser fra andre EU-lande på i alt 28.905 kr. for 1. kvartal 2022. Selskabet har angivet erhvervelsesmoms på 4.846 kr. Skattestyrelsen har formodet, at den af selskabet angivne købsmoms kan indeholde den af selskabet angivne erhvervelsesmoms på 4.846 kr., og Skattestyrelsen har indrømmet fradrag for den del af købsmomsen, der relaterer sig til erhvervelsesmomsen. Skattestyrelsen har herefter ansat selskabets momstilsvar således: Angivelse 1. kvartal 2022 Skattestyrelsens ansættelse Salgsmoms……........ 5.687 kr. 5.687 kr. Moms udl varekøb 4.846 kr. 4.846 kr. Moms udl yds køb 0 kr. 0 kr. Købsmoms………….. 31.980 kr. 4.846 kr. I alt…………………………. -21.447 kr. 5.687 kr. Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar for perioden udgør herefter 5.687 kr. – (– 21.447 kr.) = 27.134 kr. Selskabet har som bilag til klagen fremlagt en momsopgørelse for 1. kvartal 2022, men har ikke fremlagt yderligere efterspurgt regnskabsmateriale, herunder ikke fakturaer og kontospecifikationer. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2021 til 31. marts 2022 med i alt 839.003 kr., hvoraf 811.869 kr. vedrører ansat salgsmoms af en leverance i 2. halvår 2021. De resterende 27.134 kr. vedrører ikke godkendt fradrag for en del af selskabets angivne købsmoms for første kvartal 2022. Skattestyrelsen har som begrundelse for forhøjelsen af selskabets salgsmoms bl.a. anført: ”1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Skattestyrelsen har gennemgået selskabets regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2021. [person1] har i mail af den 26. april 2022 oplyst, at den primære forretning for [klager] A/S er inkontinens, hvilket har været stilstående igennem en længere periode. Handlerne med elektronik er blevet foretaget for at hjælpe [virksomhed10] ApS med at få et par handler gennemført. Skattestyrelsen kan på baggrund af det foreliggende regnskabsmateriale konstatere, at [klager] A/S har solgt varer som momsfritaget salg til [virksomhed9] SL. Der henvises til bilag 3. Af [virksomhed10] ApS’ årsrapport for 2021 fremgår, at [virksomhed9] SL er [virksomhed10] ApS’ datterselskab. Skattestyrelsen finder ikke, at [klager] A/S har opfyldt betingelserne for momsfritaget salg efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Der er momsfritagelse for leverancer af varer, som af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land. Det er yderligere en betingelse, at erhververen er registreret for moms i et andet EU-land. Erhververen behøver derimod ikke at være registreret i det land, hvortil varen forsendes eller transporteres, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. For at blive omfattet af fritagelsen skal følgende betingelser være opfyldt: Varerne skal faktisk forsendes eller transporteres til et andet EU-land, og transporten skal kunne dokumenteres. Transporten eller forsendelsen skal gennemføres af sælgeren, erhververen eller for deres regning. Erhververen skal være registreret for moms i et andet EU-land efter regler svarende til momslovens §§ 47, 49-50 a eller 51-51 a. Erhververens registreringsland behøver ikke at være sammenfaldende med det land, hvor varen transporteres eller forsendes til. Sælgeren skal have fået oplyst købers momsregistreringsnummer og skal have sikret sig, at nummeret er gyldigt. Sælger skal have listeindberettet EU-salget, efter reglerne i momslovens § 54, stk. 1. Skattestyrelsen finder ikke, at [klager] A/S har fremsendt dokumentation for, at det i faktura 464 anførte vareparti på 5.300 stk. Airpods 2.gen rent faktisk forsendes eller transporteres til et andet EU-land, hvorfor [klager] A/S ikke opfylder betingelserne for momsfritagelse af leverancer af varer, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. De foreliggende CMR-dokumenter er ikke påført dato og underskrift for modtagelse af varerne, de er alene underskrevet af speditøren, og dette udgør ikke tilstrækkeligt grundlag for, at varerne rent faktisk transporteret til et andet EU-land eller leveret til det anførte varelager [virksomhed14] Srl. Såfremt det skulle vise sig, at de på CMR-dokumenterne anførte mængder af varer rent faktisk er leveret til varelageret [virksomhed14] Srl, så finder Skattestyrelsen imidlertid ikke, at de fremsendte fragtdokumenter udgør tilstrækkeligt grundlag for at være i tilknytning til det på faktura 464 angivne vareparti. Det fremgår af CMR-dokumenterne, at der er afhentet 400 kg (1 palle) og 805 kg (2 paller), svarende til en samlet vægt på 1.205 kg. Af faktura 464 fremgår, at [klager] A/S har solgt et vareparti på i alt 5.300 stk. Airpods 2. gen. Skattestyrelsen har på baggrund af specifikationer fra Apples hjemmeside beregnet en samlet vægt af 5.300 stk. Airpods 2. gen til at udgøre 244,86 kg. Det følger af www.apple.com/dk/airpods-2nd-generations/specs/ at Airpods 2. gen har en samlet vægt på 46,2 g pr. stk. Hertil kommer eventuelle europaller, som ifølge Wikipidia (https://da.wikipedia.org/wiki/Europalle) vejer 22-25 kg, varierende efter fugtighed. Vægten angivet på de modtagne CMR-dokumenter kan herefter ikke afstemmes til faktura 464, og [klager] A/S har ikke øvrige salg med leveringssted i Italien, hvorfor det kan udelukkes, at [klager] A/S har øvrige varepartier vedlagt forsendelsen. Endelig skal det bemærkes, at CMR-dokumenterne, i rubrikken for afsenders underskrift, er underskrevet af [person7] og [person8]. [person7] og [person8] er ikke ansatte hos [klager] A/S. [klager] A/S har endvidere ikke fremsendt dokumentation for verificering af [virksomhed9] SL’ momsnummer. [person1] har ved telefonsamtale af den 28. juni 2022 oplyst, at der ikke er foretaget validering af [virksomhed9] SL. Handlen er foretaget grundet familiær tilknytning. Som anført ovenfor følger det af betingelserne for momsfritaget salg efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at sælger skal verificere, om momsnummeret i det andet EU-land, som køber har oplyst, er gyldigt. Sælger skal gemme dokumentationen for, at sælger har tjekket nummeret på salgstidspunktet. Sælger skal ikke alene sikre sig, at det momsnummer i det andet EU-land, som køber har oplyst, er gyldigt. Sælger skal også indhente en elektronisk bekræftelse af købers navn og adresse. At handlerne er foretaget grundet familiær tilknytning, stiller ikke selskabet i den situation, at I kan undlade at følge betingelserne for momsfritaget salg efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Skattestyrelsen finder ikke, at [klager] A/S har udvist den fornødne omhu i den pågældende handel med [virksomhed9] SL. Det skal bemærkes, at fakturaen udstedt til [virksomhed9] SL ikke opfylder fakturakravene efter § 61, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 og momssystemdirektivets artikel 226, for så vidt angår påtegning af købers registreringsnummer, samt at leverancerne er momsfritaget, fordi køber skal beregne erhvervelsesmoms. Endelig stiller Skattestyrelsen spørgsmålstegn ved incitamentet ved transaktionen mellem [klager] A/S og [virksomhed9] SL. Skattestyrelsen finder transaktionen mellem [klager] A/S og [virksomhed9] SL som en usædvanlig handelstransaktion, som anses for at være foretaget til spekulation af moms. Som tidligere anført har [person1] i mail af den 26. april 2022 oplyst, at handlerne med elektronik er blevet foretaget for at hjælpe [virksomhed10] ApS med at få et par handler gennemført. Skattestyrelsens stiller sig undrende over for dette, da vi er bekendt med at [virksomhed10] ApS den 7. juli 2021 – altså samme dato, som fakturering i [klager] A/S – har faktureret salg af Airpods 2 til [virksomhed17] Srl med leveringssted [virksomhed14] Ltd. Det vil sige, at handlerne er foretaget direkte mellem [virksomhed10] ApS og [virksomhed17] Srl, og ikke som ved handlen foretaget igennem [klager] A/S, hvor handelskæden er følgende; [klager] A/S og [virksomhed9] SL (datterselskab til [virksomhed10] ApS) og [virksomhed17] Srl. Her er både [klager] A/S og [virksomhed9] SL fordyrende handelsled før varerne er fakturereret virksomheden [virksomhed17] Srl. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der ikke er et forretningsmæssig rationale ved handelskæden igennem [klager] A/S. Det skal hertil bemærkes, at der rent faktisk ikke er sket fuld betaling for det vareparti, som [klager] A/S har faktureret [virksomhed9] SL. Fakturaen er pålydende EUR 545.900, men vi har kun modtaget dokumentation for to betalinger på EUR 130.000 og EUR 260.000 henholdsvis indgået på [klager] A/S’ bankkonti den 1. september 2021 og 25. oktober 2021. Der er herefter en manglende betaling på EUR 155.900, svarende til 1.161.455 kr. (kurs 745). Skattestyrelsen er ikke i besiddelse af regnskabsmateriale, som understøtter den manglende betaling. Sammenfattende finder Skattestyrelsen, at leveringsstedet for varerne er her i landet. Der henvises til momslovens § 14, stk. 1, nr. 1. Da Skattestyrelsen finder at leveringsstedet er i Danmark, skal der som udgangspunkt betales moms her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1. Skattestyrelsen har herefter opgjort salgsmomsen af det ikke godkendte momsfritaget salg til i alt 811.869 kr., svarende til 20 % af 4.059.347, som [klager] A/S har indberettet i systemet EU-salg uden moms (afrundet), jf. momslovens § 27 og EU-domstolens afgørelse C-249/12 og C-250/12, Tulicâ og Plavosin. Derudover foretages der følgende ændringer i rubrik B på momsangivelserne: Rubrik B EU-varesalg liste 3. kvartal 2021 -4.059.347 (…)” Skattestyrelsen har som begrundelse for nedsættelse af selskabets fradrag for købsmoms bl.a. anført: ”2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Som anført under punkt 2.1 har Skattestyrelsen forgæves anmodet om selskabets regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2022 – 31. marts 2022. Betingelserne for fradrag efter momslovens § 37 anses herefter ikke for opfyldt. Der henvises til C-268/83, Rompelman, præmis 24, der anfører, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte. Det er en forudsætning for momsfradrag, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation i form af fakturaer eller tilsvarende dokumentation for, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt, jf. § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015. Hvis købsmomsen ikke kan understøttes af nogen som helst form for dokumentation, fx hvis en virksomhed ikke efterkommer en anmodning om indsendelse af regnskabsmateriale og således ikke fremlægger dokumentation for, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt, vil virksomheden ikke være berettiget til at udøve sin fradragsret for købsmoms. Den af selskabet angivne købsmoms formodes at indeholde den af selskabet angivne erhvervelsesmoms på i alt 4.846 kr., jf. momslovens § 37, stk. 2. [klager] A/S har ifølge systemet EU-salg uden moms (VIES) foretaget indkøb af varer og ydelser, se bilag 2. Skattestyrelsen indrømmer herefter fradrag for den del af købsmomsen, som relaterer sig til den af selskabet angivne erhvervelsesmoms, jf. momslovens § 37. På denne baggrund er selskabets momstilsvar for 1. kvartal 2022 herefter reguleret til: Periode…………...: 1. kvartal 2022 Angivet salgsmoms 5.687 + Angivet moms udl varekøb : 4.846 + Angivet moms udl yds køb : 0 - Angivet købsmoms 31.980 Angivet momstilsvar -21.447 + ikke godkendt fradrag for købsmoms (31.980 kr. – 4.846 kr.) 27.134 Momstilsvar herefter 5.687 (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 25. januar 2024 udtalt: ”(…) Skattestyrelsen fastholder afgørelsen af 15. august 2023. Der henvises i øvrigt til afgørelsen og til den dokumentation, som er bilag til afgørelsen. Se afgørelse og bilag 1-7. Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: 1. Ikke afgiftsfritaget salg i perioden 3. kvartal 2021 Skattestyrelsen har i afgørelse af den 15. august 2023 ikke godkendt afgiftsfritaget salg i perioden 3. kvartal 2021 med henvisning til at [klager] A/S ikke har opfyldt betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Bilag 1.1 – 1.6 er ikke tidligere fremsendt [klager] A/S har ikke tidligere fremsendt dokumentation for verificering af [virksomhed9] SL’ momsnummer. I mail af den 26. april 2022 har [person1] anført ”Jeg har vedlagt alt tilgængeligt information vedrørende disse handler.” Derudover har [person1] ved telefonsamtale af den 28. juni 2022 oplyst, at der ikke er foretaget validering af [virksomhed9] SL. Handlen er foretaget grundet familiær tilknytning. En gennemgang af bilag 1.1 – 1.6 viser, at bilag 1 (002) under egenskaber er oprettet den 21-08-2019, men rettet den 11-04-2022, hvorfor det kan tyde på at bilaget er fremsendt til [klager] A/S efter handlen mellem [klager] A/S og [virksomhed9] SL, som er faktureret den 7. juli 2021. Derudover er bilag 1 (005) og bilag 1 (007) oprettet den 21-04-2023, hvorfor de rent faktisk ikke kan have været [klager] A/S i hænde forud for indgåelse af handlen. Bilag 1 (009) står som oprettet den 9. juli 2021, altså efter indgåelse af handlen. Det skal bemærkes, at det at der er eller ikke er foretaget en undersøgelse af kunden forud for indgåelse af handlen ikke kan stå alene i vurderingen af om handlen er omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. [klager] A/S skal desuden dokumentere, at varerne faktisk forsendes eller transporteres til et andet EU-land, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Skattestyrelsen finder ikke, at [klager] A/S har dokumenteret, at varerne rent faktisk forsendes eller transporteres til et andet EU-land. I Skattestyrelsens afgørelse af den 15. august 2023 har vi anfægtet, at de foreliggende CMR-dokumenter ikke er påført dato og underskrift for modtagelse af varerne, de er alene underskrevet af speditøren, og dette udgør ikke tilstrækkeligt grundlag for, at varerne rent faktisk transporteret til et andet EU-land eller leveret til det anførte varelager [virksomhed14] Srl. [klager] A/S har som dokumentation for at varerne skulle være transporteret til et andet EU-land fremsendt 2 billeder af CMR-dokumenter, hvor der i felt 16 er anført speditør [virksomhed16] (2 paller 805 kg) og speditør [virksomhed15] (1 palle 400 kg), samt et billede af et dokument, hvorpå speditør fra [virksomhed15] har underskrevet dokumentet. Det af speditør fra [virksomhed15] underskrevne dokument er anført en mængde på 5.300 stk. med henvisning til [...]. [...] er imidlertid kun påført CMR-dokumentet indeholdende 1 palle á 400 kg. [klager] A/S har faktureret i alt 5.300 stk. Airpods 2 til [virksomhed9] SL, hvorfor der sættes spørgsmålstegn ved ovenstående uoverensstemmelser. Skattestyrelsen sætter spørgsmålstegn ved om de fremsendte CMR-dokumenterne reelt knytter sig til handlen mellem [klager] A/S og [virksomhed9] SL. Det skal hertil bemærkes, der ved indgivelse af klage ikke er fremsendt yderligere materiale i tilknytningen til fragten. Yderligere dokumentation, som kunne understøtte at CMR-dokumenterne rent faktisk knytter sig til [klager] A/S, og at varerne er sendt til [virksomhed14] Srl på vegne af [klager] A/S, ses ikke fremsendt. Det kunne f.eks. være mailkorrespondance mellem [klager] A/S og varelageret [virksomhed14] Srl omkring varepartierne, der skulle leveres, samt frigivelse af varerne til [virksomhed9] SL. Hvis det skulle vise sig, at de på CMR-dokumenterne anførte mængder af varer rent faktisk er leveret til varelageret [virksomhed14] Srl, så finder Skattestyrelsen imidlertid ikke, at de fremsendte fragtdokumenter udgør tilstrækkeligt grundlag for at være i tilknytning til det på faktura 464 angivne vareparti. Det skal hertil bemærkes, at vi ikke anfægter den af [person1] opgjorte beregning af vægt i klagen. Vi har efter modtagelse af klagen foretaget en vejning af en pakke Airpods 2 i originalindpakning, og kan herved konstatere at denne pakke vejer 182 g. Skattestyrelsen finder det imidlertid bemærkelsesværdigt, at CMR-dokumenterne, i rubrikken for afsenders underskrift, er underskrevet af [person7] og [person8]. [person7] og [person8] var ikke ansat hos [klager] A/S, men var derimod ansat hos [virksomhed10] ApS. Det at [person1] anfører, at selskaberne [klager] A/S og [virksomhed10] ApS deler lokaler ændrer imidlertid ikke på, at der er tale om to juridiske enheder, og de personer, som har underskrevet som afsender, er ansat hos [virksomhed10] ApS. Det skal bemærkes, at det på CMR-dokument med angivelse af 1 palle med i alt 400 kg, synes at have været anført noget tekst i rubrik 1 og 22, som synes udvisket. Det skal desuden bemærkes, at vi er bekendt med at [virksomhed10] ApS den 7. juli 2021– altså samme dato, som fakturering i [klager] A/S – har faktureret salg af Airpods 2 til [virksomhed17] Srl med leveringssted [virksomhed14] Srl. Vi har ikke modtaget CMR-dokumenter i tilknytning til forsendelse af de af [virksomhed10] ApS solgte varepartier, men det kan ses af foreliggende oplysninger, at varerne er angivet som afsendt den 7. juli 2021, altså samme dato, som påført på CMR dokument modtaget fra [klager] A/S, hvor det er [virksomhed10] ApS’ ansatte der har påført underskrift. Endelig sætter Skattestyrelsen spørgsmålstegn ved incitamentet ved transaktionen mellem [klager] A/S og [virksomhed9] SL med leveringssted [virksomhed14] Srl. Skattestyrelsen finder transaktionen mellem [klager] A/S og [virksomhed9] SL som en usædvanlig handelstransaktion. Som tidligere anført har [person1] i mail af den 26. april 2022 oplyst, at handlerne med elektronik er blevet foretaget for at hjælpe [virksomhed10] ApS med at få et par handler gennemført. Skattestyrelsens stiller sig undrende over for dette, da vi som anført ovenfor er bekendt med at [virksomhed10] ApS den 7. juli 2021 – altså samme dato, som fakturering i [klager] A/S – har faktureret salg af Airpods 2 til [virksomhed17] Srl med leveringssted [virksomhed14] Ltd. Det vil sige, at handlerne er foretaget direkte mellem [virksomhed10] ApS og [virksomhed17] Srl, og ikke som ved handlen foretaget igennem [klager] A/S, hvor handelskæden er følgende; [klager] A/S og [virksomhed9] SL (datterselskab til [virksomhed10] ApS) og [virksomhed17] Srl. Her er både [klager] A/S og [virksomhed9] SL fordyrende handelsled før varerne er fakturereret virksomheden [virksomhed17] Srl. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der ikke er et forretningsmæssig rationale ved handelskæden igennem [klager] A/S, og endelig finder vi ikke at [klager] A/S har dokumenteret at varerne rent faktisk transporteres til et andet EU-land. Bilag 2 er ikke tidligere fremsendt. Af klagen fremgår det at [klager] A/S har et tilgodehavende på 1.304.236,75 kr., som selskaberne er i dialog om at få afregnet snarest muligt. Det skal bemærkes, at der ikke er fremsendt dokumentation som understøtter denne påstand. Derudover skal det bemærkes, at betalingsbetingelserne påført faktura 464 er ”Netto 8 dage – forfald 15.07.2021”, hvorfor det synes usædvanligt, at der i skrivende stund ikke er foretaget inddrivelsesskridt over for [virksomhed9] SL. En gennemgang af bilag 2_[virksomhed9] debitorkonto kan imidlertid ikke afstemmes til foreliggende bankkontoudskrifter af konto [kontonr.1] (erhvervskredit), konto [kontonr.3] (erhvervskonto) og konto [kontonr.4] (EUR-konto), se bilag 4, 5 og 6 vedlagt Skattestyrelsens afgørelse. Som anført i Skattestyrelsens afgørelse af den 15. august 2023 er der ved gennemgang af de nævnte konti konstateret to indbetalinger fra [virksomhed9] SL henholdsvis den 1. september 2021 på 130.000 EUR (erhvervskredit) og den 25. oktober 2021 på 260.000 EUR (EUR-konto). Af fremsendte bilag 2 kundekontokort 01.07.20 – 30.06.23 er indbetalingen den 1. september 2021 bogført den 1. september 2021 pålydende 965.014,70 kr., hvilket er det beløb, der fremgår som indbetalt i danske kroner på erhvervskredit kontoen, se bilag 4 og 4a vedlagt Skattestyrelsens afgørelse. Indbetalingen den 25. oktober 2021 ses ikke bogført på kundekontokortet, men i stedet er der bogført to indbetalinger den 1. juli 2022 på henholdsvis 60.000 EUR og 200.000 EUR. Skattestyrelsen er ikke i besiddelse af regnskabsmateriale, som understøtter ovennævnte. Det skal imidlertid bemærkes, at 200.000 EUR ud af de 260.000 EUR, som indbetales den 25. oktober 2021, samme dag er udbetalt til [virksomhed10] ApS. [virksomhed9] SL er [virksomhed10] ApS’ datterselskab. Endelig skal det bemærkes, at det tilgodehavende som er anført i klagen pålydende 1.304.236,75 kr. ifølge fremsendt kundekontokort for perioden 01.07.20 – 30.06.23 også indeholder faktura 638. Denne faktura er bogført den 30. juni 2022, som ligger i en periode efter kontrolperioden, som løber til og med 31. marts 2022, hvorfor Skattestyrelsen ikke tidligere har været bekendt med denne fakturering. Skattestyrelsen finder det imidlertid bemærkelsesværdigt, at [klager] A/S har faktureret [virksomhed9] SL i juni 2022, når der påstår et udestående på – efter Skattestyrelsens opfattelse - i alt 155.900 EUR. Fysisk møde [person1] gør i sin klage gældende, at Skattestyrelsen ikke har taget imod en opfordring og invitation om et fysisk møde. Dette kan Skattestyrelsen ikke genkende, idet vi ikke har modtaget et ønske om et møde på [klager] A/S’ adresse. Ikke godkendt fradrag for købsmoms for perioden 1. kvartal 2022 Bilag 6 er ikke tidligere fremsendt Skattestyrelsen har i afgørelse af den 15. august 2023 ikke godkendt fradrag for købsmoms for 1. kvartal 2022 med henvisning til momslovens § 37, samt C-268/83, Rompelman, præmis 24 og § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015. I klage over Skattestyrelsens afgørelse af den 15. august 2023 gør [person1] gældende, at Skattestyrelsen uden forudgående undersøgelse har nægtet [klager] A/S fradrag for købsmoms for 1. kvartal 2022. Dette er imidlertid ikke korrekt. Skattestyrelsen har ved brev af den 31. maj 2022 bedt om selskabets regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2022 – 31. marts 2022. Selskabet har ikke reageret på Skattestyrelsens brev af den 31. maj 2022, hvorfor vi har sendt et orienteringsbrev af den 24. juni 2022, hvori vi bl.a. gør opmærksom på reglerne om, at vi kan vente med at udbetale negativ moms, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 2 og 3, samt at vi afventer sagsbehandling af selskabets momsgrundlag for perioden 1. og 2. halvår 2021 før vi vil ændre momsgrundlaget på baggrund af et skøn. [person1] har den 28. juni 2022 ringet til Skattestyrelsen. [klager] A/S har ikke efterfølgende indsendt det forespurgte materiale, hvorefter Skattestyrelsen den 28. juni 2023 sender forslag til ændring af selskabets moms og skattepligtige indkomst. Selskabet er ikke kommet med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag af den 28. juni 2023, hvorfor Skattestyrelsen sender afgørelse af den 15. august 2023 i overensstemmelse med forslaget. I forbindelse med klagen har [person1] indsendt momsopgørelse for 1. januar 2022 – 31. marts 2022. Skattestyrelsen finder ikke at den fremsendte momsopgørelse for 1. januar 2022 – 31. marts 2022 udgør tilstrækkelig dokumentation for købsmoms, hvorfor vi fastholder den ikke godkendte købsmoms på 27.134 kr. med henvisning til momslovens § 37, samt C-268/83, Rompelman, præmis 24 og § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015. (…)” Klagerens opfattelse Selskabet har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar på 839.003 kr. skal bortfalde. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Kommentarer til Skattestyrelsens afgørelse Først og fremmest baserer Skattestyrelsens afgørelse sig på faktuelle forkerte oplysninger, hvilket jeg finder yderst kritisabelt. Skattestyrelsen påstår, at [klager] A/S ikke har foretaget validering af [virksomhed9] SL. Det antages, at Skattestyrelsen mener eller hentyder til, at [klager] A/S ikke har foretaget validering af [virksomhed9] SL’s spanske momsnummer. Der refereres til en telefonsamtale, hvor forståelsen i forhold til validering mønter sig på selskabets troværdighed, eksistens – altså almindelig KYC. [virksomhed9] SL er momsregistreret, hvilket [klager] A/S på intet tidspunkt har været i tvivl om og som dokumentation herpå fremlægges bilag 1.1-1.6, hvori [virksomhed9] SL momsnummer også tydeligt fremgår samt validiteten heraf. Der har aldrig været tvivl om dette. Skattestyrelsen forsøger endvidere at udtale sig om varepartiers vægt og på baggrund heraf tegne et forvrænget billede, som åbenlyst bygger på en bevidst eller ubevidst vildfarelse. Skattestyrelsen tager ikke hensyn til Retail box, / masterbox samt tilbehør!, men tager udgangspunkt i ren og rå vægt af Airpods udpakket og fri for æske og med henvisning til en hjemmeside, der ikke eksisterer! Det kan dog bekræftes, at løsvægten, som Skattestyrelsen oplyser, er korrekt. Men til Skattestyrelsens orientering kan det oplyses, at varer, herunder f.eks. Airpods ikke sendes i løs vægt! Derfor ser regnestykket noget anderledes ud. Skatteankestyrelsen kan således ligge til grund, at en Master sealed kasse med 10 Airpods v2 vejer typisk 2,3 kg (inklusive emballage). Vægt pr. AirPod = 0,23 kg. Samlet vægt for 5300 AirPods = 0,23 kg x 5300 = 1219 kg. Det antages, at hver Europa-palle vejer ca. 25 kg. Antal paller, der er nødvendige, = 3. Samlet vægt af paller = 3 x 25 kg = 75. Total vægt = 1.294 kg. Denne beregning giver et groft skøn på 1294 kg for den samlede vægt af 5300 AirPods inklusive paller. Udover dette er der pap, krympefleks og tape. I forhold til håndtering af forsendelser mv. så kan det oplyses, at [klager] deler lokaler og logistik med [virksomhed10]. Dette kunne Skattestyrelsen også have konstateret, hvis Skattestyrelsen havde taget imod en af de opfordringer og invitationer, som vi har lagt op til for fysisk møde, der kunne bidrage til oplysning og forståelse. Dermed er det helt normalt, at de to virksomheder modtager og kvittere for vareforsendelser for hinanden. Skattestyrelsen nægter momsfradrag ved en simpel residualberegning på i alt 27.134 kr. i 1. kvartal 2022. Skattestyrelsen sætter spørgsmålstegn ved [klager] A/S’ grundlag for momsfradrag i denne periode, men er på ingen måde konsekvent og forudsætter uden yderligere undersøgelse og tilsidesætter officialprincippet. Som dokumentation og grundlag for købsmomsen vedlægges her som bilag 6 opgørelse med tydelig specifikation over grundlaget. Som det ses, udgør købsmomsen i det væsentligste af revisorregning, fragt, telefon og kontorartikler. Hvis det ønskes, kan vi også fremsende de underliggende bilag. Skattestyrelsen sætter spørgsmålstegn ved, at der ikke er sket fuld betaling for de varer, som [klager] A/S ærligt og redeligt har videresolgt til [virksomhed9] SL. [klager] A/S har stadig et tilgodehavende ved [virksomhed9] SL på 1.304.236,75 kr., som selskaberne er i dialog for at få afregnet snarest muligt. Se vedhæftede kontoudtog (bilag 2), hvoraf det også fremgår, at [virksomhed9] SL har afregnet løbende. (…)” Til støtte for påstanden har selskabets repræsentant i supplerende indlæg af 30. januar 2025 anført (uddrag): ”1 Nærmere om [klager] A/S’ samhandel med [virksomhed9] SL [klager] A/S har ved faktura af den 7. juli 2021 solgt 5.300 Airpods Gen 2 til [virksomhed9] SL for EUR 545.900, dvs. svarende til DKK 4.066.955. Faktura af den 7. juli 2021 fremlægges som bilag 4. De omhandlede Airpods blev indkøbt af [klager] A/S hos [virksomhed10] ApS. Fakturaer udstedt af [virksomhed10] ApS fremlægges som bilag 5. For god ordens skyld bemærkes det, at [virksomhed10] ApS er ejet af [person2], som er søn til ejer af og direktør i [klager] A/S, [person1]. Selskabsrapport vedrørende [virksomhed10] ApS udskrevet fra Erhvervs-styrelsen den 16. januar 2025 fremlægges som bilag 6. [virksomhed9] SL er et spansk indregistreret selskab. En beskrivelse af [virksomhed9] SL samt dets ”Code of Conduct” m.v. fremlægges som bilag 7. Det fremgår af de fremlagte dokumenter, at [virksomhed9] SL er et datterselskab til [virksomhed10] ApS, og at selskabet har til formål at drive virksomhed med handel (trading) af elektronik fra blandt andet Apple, Samsung m.v. Herudover fremgår det af de fremlagte dokumenter, at [virksomhed9] SL – i overensstemmelse med de spanske bestemmelser herom – har været registreret for moms m.v. i Spanien. Dokumenterne blev ifølge [klager] A/S indhentet af selskabet forud for, at selskabet indgik i samhandel med [virksomhed9] SL. Den endelige aftager af de omhandlede Airpods var det italienske selskab, [virksomhed17] Srl. Det blev derfor mellem [klager] A/S og [virksomhed9] SL aftalt, at de omhandlede Airpods skulle leveres til det italienske lager, [virksomhed14] Srl. CRM-dokumenterne – udfyldt i forbindelse med forsendelse og udførsel af de omhandlede Airpods fra Danmark til [virksomhed14] Srl i Italien – fremlægges som bilag 8. CRM-dokumenterne blev – på vegne af [klager] A/S – underskrevet af [person7] og [person8], der begge er ansat ved [virksomhed10] ApS. [klager] A/S og [virksomhed10] ApS har gennem en længere årrække delt lagerfacilitet. Det har således mellem selskaberne været en helt sædvanlig praksis, at ansatte i for eksempel [virksomhed10] ApS har kunnet kvittere for modtagelse og afsendelse af varer på vegne af [klager] A/S og omvendt. Denne fremgangsmåde har vist sig hensigtsmæssig for begge selskaber og udspringer af en gensidig tillid mellem selskaberne. Der er derfor intet odiøst i, at [person7] og [person8] på vegne af [klager] A/S har underskrevet de omhandlede CRM-dokumenter. Tværtimod var det helt sædvanligt for [person7] og [person8], at dette var fremgangs-måden, hvorfor de har underskrevet papirerne. Herudover har speditøren – [virksomhed15] – underskrevet et dokument, som bekræfter udførsel af den del af varepartiet, som relaterer sig til CRM-dokumentet anført [...]. Det af [virksomhed15] underskrevne dokument fremlægges som bilag 9. [virksomhed9] SL har henholdsvis den 1. september 2021 og den 25. oktober 2021 betalt EUR 130.000 og EUR 260.000 – dvs. i alt EUR 390.000 – af det samlede fakturabeløb på EUR 545.900. Herudover har [virksomhed9] SL i løbet af 2024 afdraget yderligere EUR 12.000 på sin gæld til [klager] A/S. [klager] A/S har på nuværende tidspunkt et tilgodehavende på kr. 1.304.236,75 hos [virksomhed9] Sl relaterende sig til faktura 464. Parterne har jævnligt været i dialog vedrørende [klager] A/S’ tilgodehavende, ligesom [virksomhed9] Sl løbende har foretaget afdrag på sin gæld til [klager] A/S. Kontospecifikation af [virksomhed9] Sl’s kundekonto hos [klager] A/S fremlægges som bilag 10. Som det fremgår af kontospecifikationen, har [klager] A/S og [virksomhed9] Sl tillige gennemført en anden handel vedrørende [klager] A/S’ salg af en række ydelser i forbindelse med driften af en app ved navn [app]. [klager] A/S har i relation hertil udstedt faktura 638, der fremlægges som bilag 11. (…) ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende selskabets momstilsvar gøres det helt overordnet gældende, at [klager] A/S har dokumenteret, at de omhandlede Airpods blev transporteret og udført fra Danmark til [virksomhed14] Srl i Italien, og at [virksomhed9] Sl er momsregistreret i Spanien. [klager] A/S’ salg af de i sagen omhandlede Airpods til [virksomhed9] Sl er dermed momsfritaget, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. (…) 4 Nærmere om [klager] A/S’ salg af Airpods til [virksomhed9] Sl 4.1 Det relevante lovgrundlag Det fremgår af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at: ”Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift: 1) Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a. Det er en betingelse for fritagelse, at den registrerede erhverver har angivet sit momsregistreringsnummer til leverandøren. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17. […]” Salg af varer, som enten af virksomheden selv, erhververen heraf eller for disses regning, forsendes eller transporteres til et andet EU-land, vil således, hvis en række betingelser herfor er opfyldt, være momsfritaget, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit D.A.10.1.1.3, at: ”For at blive omfattet af fritagelsen skal følgende betingelser være opfyldt: Varerne skal faktisk forsendes eller transporteres til et andet EU-land, og transporten skal kunne dokumenteres. Transporten eller forsendelsen skal gennemføres af sælgeren, erhververen eller for deres regning. Erhververen skal være registreret for moms i et andet EU-land efter regler svarende til ML §§ 47, 49-50 a eller 51-51 a. Erhververens registreringsland behøver ikke at være sammenfaldende med det land, hvor varen transporteres eller forsendes til. Sælgeren skal have fået oplyst købers momsregistreringsnummer og skal have sikret sig, at nummeret er gyldigt. Sælger skal have listeindberettet EU-salget, efter reglerne i ML § 54, stk. 1.” Samtlige af ovenstående betingelser skal være opfyldt førend en virksomheds salg af varer til en erhverver i et andet EU-land, vil være omfattet af momsfritagelse i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. 4.2 Nærmere om relevant praksis EU-domstolen har ved dom af den 29. februar 2024 i sagen C-676/22 (B2 Energy) haft mulighed for at forholde sig til, i hvilke tilfælde en afgiftspligtig person kan nægtes afgiftsfritagelse for levering af varer til et andet EU-land. Sagen C-676/22 (B2 Energy) omhandlede helt grundlæggende, hvorvidt det var med rette, at de tjekkiske skattemyndigheder havde nægtet B2 Energy afgiftsfritagelse vedrørende en række leverancer af rapsolie, der – ubestridt – var leveret til andre afgiftspligtige personer i Polen. De tjekkiske myndigheder nægtede B2 Energy afgiftsfritagelse med henvisning til, at de omhandlede leverancer af rapsolie reelt var modtaget af andre end de aftagere, der fremgik af B2 Energy´s momsangivelser og øvrig dokumentation. Spørgsmålet som EU-domstolen blev forelagt af de tjekkiske domstole i sagen, havde følgende ordlyd: ”[…] Skal [momsdirektivets] artikel 138, stk. 1, [...] i lyset af [dom af 9. december 2021, Kemwater ProChemie (C-154/20, EU:C:2021:989)], fortolkes således, at muligheden for at gøre brug af retten til fritagelse for [moms] ved levering af varer til en anden [medlemsstat i Den Europæiske Union] skal nægtes, uden at skatte- og afgiftsmyndighederne skal bevise, at leverandøren af varerne har været involveret i momssvig, når leverandøren ikke har bevist, at varerne er blevet leveret til en bestemt modtager i en anden [medlemsstat], som har status som afgiftspligtig person, hvilket er anført i afgiftsdokumenterne, selv om de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, at den faktiske modtager i [d]en anden [medlemsstat] havde denne status, foreligger i lyset af de faktiske omstændigheder og de oplysninger, som den afgiftspligtige person har givet?” EU-domstolen fastslog indledningsvist, at der – i henhold til EU-domstolens praksis – kun anerkendes to tilfælde, hvor en afgiftspligtig persons manglende overholdelse af formelle krav kan medføre, at den afgiftspligtige person fortaber retten til afgiftsfritagelse. Det fremgår således af EU-domstolens præmis 26-28, at: ”26 I denne henseende skal det bemærkes, at der ifølge Domstolens praksis kun anerkendes to tilfælde, hvor den manglende overholdelse af et formelt krav kan medføre, at retten til momsfritagelse fortabes (dom af 9.2.2017, Euro Tyre, C-21/16, EU:C:2017:106, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis). 27 For det første kan princippet om afgiftsneutralitet ikke påberåbes med henblik på at opnå momsfritagelse af en afgiftspligtig person, som forsætligt har medvirket til skatte- og afgiftssvig, der har bragt det fælles momssystems virkemåde i fare. Det er nemlig ikke i strid med EU-retten at kræve af en erhvervsdrivende, at denne handler i god tro og træffer enhver foranstaltning, som med rimelighed kan kræves, for at sikre sig, at den pågældendes transaktioner ikke fører til deltagelse i skatte- og afgiftssvig. Såfremt den berørte afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at den transaktion, som den pågældende gennemførte, var led i svig fra erhververens side, og den afgiftspligtige person ikke har truffet enhver foranstaltning, som den pågældende med rimelighed var i stand til, for at undgå denne svig, bør den afgiftspligtige person nægtes indrømmelse af fritagelsen (jf. i denne retning dom af 8.11.2018, Cartrans Spedition, C-495/17, EU:C:2018:887, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis). 28 For det andet kan tilsidesættelsen af et formelt krav føre til, at der gives afslag på at indrømme momsfritagelsen, såfremt denne tilsidesættelse har gjort det udelukket at fremlægge et sikkert bevis for, at de materielle betingelser er opfyldt (dom af 8.11.2018, Cartrans Spedition, C-495/17, EU:C:2018:887, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis). Det følger imidlertid af selve den betingelse, som nævnte afslag på at indrømme momsfritagelse er underlagt, at myndighederne ikke kan stille supplerende betingelser, der kan medføre, at udøvelsen af den afgiftspligtige persons ret til fradrag bortfalder, når de er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at de materielle betingelser er opfyldt (dom af 20.10.2016, Plöckl, C-24/15, EU:C:2016:791, præmis 47), og navnlig at varerne er blevet leveret til en afgiftspligtig person, som handler i denne egenskab.” EU-domstolen har således i sin præmis 27 og 28 fastslået, at en afgiftspligtig person kun nægtes afgiftsfritagelse, hvis leverancen er foregået i kædesvig, og den afgiftspligtige person var i ond tro herom, eller hvis den manglende overholdelse af de formelle krav medfører, at der ikke kan fremlægges et sikkert bevis for, at de materielle betingelser for afgiftsfritagelse er opfyldt. Herudover fastslår EU-domstolen i sin præmis 28, at hvis myndighederne er i besiddelse af de nødvendige oplysninger til at kunne fastslå, at de materielle betingelser for afgiftsfritagelse er opfyldt, vil den afgiftspligtige persons manglende overholdelse af formelle krav ikke medføre, at retten til afgiftsfritagelse fortabes. Det fremgår af EU-domstolens præmis 38-40, at: ”38 Under disse omstændigheder tilkommer det skatte- og afgiftsmyndighederne samt de kompetente nationale retsinstanser på grundlag af alle de fremlagte dokumenter – herunder de dokumenter, som leverandøren var i besiddelse af – at kontrollere, om de materielle betingelser for at være omfattet af momsfritagelsen var opfyldt. 39 Det er kun, hvis der på baggrund af de faktiske omstændigheder og på trods af de oplysninger, som den afgiftspligtige person har fremlagt, ikke foreligger de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, at de i momsdirektivets artikel 138, stk. 1, fastsatte betingelser var opfyldt, at den afgiftspligtige person skal nægtes momsfritagelse, uden at skatte- og afgiftsmyndighederne skal bevise, at den pågældende person har været involveret i momssvig. 40 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at momsdirektivets artikel 138, stk. 1, skal fortolkes åledes, at en leverandør, der er etableret i en medlemsstat, og som har leveret varer til en anden medlemsstat, skal nægtes momsfritagelse, når denne leverandør ikke har godtgjort, at varerne blev leveret til en modtager med egenskab af afgiftspligtig person i sidstnævnte medlemsstat, og når de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, at den nævnte modtager havde denne egenskab, ikke foreligger på baggrund af de faktiske omstændigheder og oplysninger, som leverandøren har fremlagt.” EU-domstolen har således ved sin dom af den 29. februar 2024 fastslået, at uagtet varerne måtte være leveret, vil den afgiftspligtige person kunne nægtes afgiftsfritagelse, hvis skattemyndighederne ikke, på grundlag af de foreliggende oplysninger og dokumentation, kan føre kontrol med, at aftageren af varerne handler i egenskab af en afgiftspligtig person. Er skattemyndighederne imidlertid i besiddelse af de tilstrækkelige og nødvendige oplysninger til at vurdere, hvorvidt de materielle betingelser for afgiftsfritagelse er opfyldt, kan skattemyndighederne ikke alene med henvisning til, at den afgiftspligtige person ikke har opfyldt samtlige formelle betingelser, nægte den afgiftspligtige person afgiftsfritagelse. . . . . . . Der foreligger – i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 – ikke et egentlig dokumentationskrav til, hvorledes virksomheden, der påberåber sig bestemmelsen, skal dokumentere, at de materielle betingelser for afgiftsfritagelse er opfyldt. Til illustration heraf kan der fra praksis henvises til Østre Landsrets dom af den 25. juni 2010 offentliggjort som SKM2010.577.ØLR. Sagen for Østre Landsret omhandlede helt grundlæggende, hvorvidt S A/S under konkurs i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at et parti varer rent faktisk var transporteret til et andet EU-land. S A/S havde under sagen – til dokumentation for transporten og udførslen af de omhandlede varer – fremlagt erklæringer fra speditøren samt foretaget indberetninger til listesystemet. Det fremgår af Østre Landsrets begrundelse, at: ”Ifølge momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er det – i overensstemmelse med artikel 28C, pkt. A, litra a, i 6. momsdirektiv – blandt andet en betingelse, at varen er forsendt elle transporteret til et andet EU-land. Af momsvejledningen 2004-3 fremgår det blandt andet, at sælgeren skal kunne dokumentere, at varerne faktisk er forsendt eller transporteret til et andet EU-lan, og der oplistes herefter en række eksempler på, hvorledes dokumentation kan ske. Hvorvidt S A/S under konkurs har opfyldt dokumentationskravet, må således afgøres ud fra en konkret bevisvurdering af sagens omstændigheder. Det lægges som ubestridt til grund, at køberne af de for landsretten omhandlede varepartier alle var momsregistreret i et andet EU-land, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., 2. led. I Landsskatteretten var der oprindelig tale om 14 fakturaer, hvoraf fem fakturaer blev frafaldet, idet det lykkedes at finde fragtbrevene. De fem fakturaer var udstedt til to af de fire købere, som er omfattet af landsrettens sag. Som sagen er forelagt, må det endvidere lægges til grund, at de omhandlede varepartier ikke var et led i en momssvindel, ligesom S A/S har foretaget korrekte indberetninger til listesystemet. Når henses hertil, samt til den af V2 fra A beskrevne forretningsgang ved udstedelse af erklæringer for, at varerne var sendt ud af Danmark til et andet EU-land, og til, at sådan erklæring forelå for samtlige de oprindelige 14 varepartier, herunder de ni omhandlede varepartier, findes S A/S under konkurs at have dokumenteret, at de omhandlede varepartier blev sendt ud af Danmark til et andet EU-land. Som følge heraf tages S A/S under konkurs’ principale påstand til følge.” . . . . . . Tilsvarende kan der fra praksis henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 23. maj 2013 offentliggjort som SKM2013.591.LSR. Sagen for Landsskatteretten omhandlede ligeledes, hvorvidt det pågældende selskab i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at en række motorcykler og reservedele var transporteret og udført til et andet EU-land. Det fremgår af Landsskatterettens begrundelse, at: ”[…] Det fremgår af selskabet hovedsagelig selv forestod transporten ud af landet af de solgte motorcykler og reservedele. Til dokumentation for salg af nye transportmidler ti momsregistrerede købere i andre EU-lande har selskabet over for SKAT fremlagt underskrevne erklæringer på, at køberne har modtaget det købte i Tyskland. Desuden er fremlagt kopi af momsangivelser fra selskabets største tyske kunde, hvoraf det fremgår, at kunden har beregnet og betalt erhvervelsesmoms ved de omhandlede køb. For de øvrige salg til momsregistrerede købere har selskabet oplyst motorcyklernes nummerplader i Tyskland, ligesom disse kunder har underskrevet erklæringer om, at motorcyklerne blev modtaget i Tyskland i forbindelse med købet. Til dokumentation af salg af nye transportmidler til ikke-momsregistrerede private købere i andre EU-lande har selskabet fremlagt underskrevet erklæringer på, at motorcyklerne er modtaget i Tyskland, samt bopælserklæringer, hvoraf det fremgår, at de private købere på leveringstidspunket havde bopæl i Tyskland. Selskabet har desuden kontaktet de private købere og fået oplyst, at motorcyklerne er blevet indregistreret på tyske nummerplader. I relation til salg af reservedele til momsregistrerede købere i andre EU-lande har selskabet oplyst købernes registreringsnummer. Reservedelene blev hovedaglig solgt sammen med en ny motorcykel og blev af selskabet transporteret til køber. Faktureringen af reservedelen skete særskilt, men var typisk en del af salget af de nye motorcykler. Salget af nye motorcykler og reservedele til aftagere uden for EU er dokumenteret ved diverse materiale, herunder blandt andet erklæringer om modtagelsen, fakturakopier, skriftlige ordre, korrespondance med køber, bankafregninger og lign. Og/eller udførselsangivelse. Der er desuden fremlagt kopi af fragtdokumentation fra G4 på, at motorcykler til den norske aftager blev fragtet til Norge. Landsskatteretten skal bemærke, at der i momslovgivningen ikke ses at være hjemme til at stille krav om, at dokumentation for salg til 0-sats i medfør af momslovens § 34 skal være til stede ved faktureringen, eller at virksomhederne kan afskæres fra efterfølgende at indhente og fremlægge dokumentation for foretagne transaktioner, jf. således muligheden for genoptagelse i skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32. Der kan desuden henvises til SKATs juridiske vejledning, afsnit D.A.10.1.1.3, i hvilket proceduren for efterfølgende fritagelse i henhold til momslovens § 34 er beskrevet, samt til afsnit D.A.10.1.1 i samme vejledning, hvorefter dokumentation for en given udførsel kan bestå i, at køber erklærer at have modtaget varerne i sit hjemland. Denne erklæring kan i sagens natur ikke foreligge, før transporten af varerne er tilendebragt. Landsskatteretten finder herefter for det første, at selskabets salg af reservedele til ikke-momsregistrerede købere i andre EU-lande ikke kunne sælges uden opkrævning af moms. Reservedelene må således anses for selvstændige varer og ikke for dele af nye transportmidler med deraf følgende beskatningssted i Danmark, jf. momslovens § 4, stk. 1, og § 34, stk. 1, nr. 1 og 2, modsætningsvist. Om det resterende salg finder Landsskatteretten, at den fremlagte dokumentation for må anses for fyldestgørende, hvorfor det må lægges til grund, at de omhandlede motorcykler og reservedele blev transporteret ud af landet. Det var derfor med rette, at salget skete uden beregning af moms, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 5. Det overlades dog til SKATs afgørelse i 1.-instans at tage stilling til, om der som formel betingelse for at undlade at opkræve moms af salget yderligere skal stilles krav om, at der skal ske korrektion af indberetninger til VIES og/eller af udstedte salgsfakturaer. Dermed ændres SKATs afgørelse delvist i overensstemmelse med ovenstående.” . . . . . . Det kan af ovenstående praksis udledes, at der ikke kan stilles et egentligt krav til den dokumentation, som en virksomhed skal kunne fremlægge til dokumentation for, at et vareparti rent faktisk er transporteret og udført i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. En virksomhed vil således kunne dokumentere transporten og udførslen af varerne på forskellig vis, herunder blandt andet ved fremlæggelse af CRM-dokumenter, erklæringer fra speditøren vedrørende udførelse af varerne, indberetninger til listesystemet m.v. Det vil i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret vurdering, hvorvidt en virksomhed, i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at varerne er transporteret og udført til et andet EU-land, jf. SKM2010.577.ØLR. 4.3 Nærmere om den konkrete sag Det gøres gældende, at [klager] A/S i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at de omhandlede Airpods blev transporteret og udført af Danmark til varelageret [virksomhed14] Srl i Italien, og at [virksomhed9] Sl er momsregistreret i Spanien. [klager] A/S har til dokumentation for [virksomhed9] Sl’s momsregistrering – fremlagt en række officielle dokumenter udstedt i Spanien, hvoraf [virksomhed9] Sl’s momsnummer fremgår, jf. bilag 7. Det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse af den 25. januar 2024 til Skatteankestyrelsen, at: ”En gennemgang af bilag 1.1 – 1.6 viser, at bilag 1 (002) under egenskaber er oprettet den 21-08-2019, men rettet den 11-04-2022, hvorfor det kan tude på at bilaget er fremsendt til [klager] A/S efter handlen mellem [klager] A/S og [virksomhed9] Sl, som er faktureret dem 7. juli 2021- Derudover er bilag 1 (005) og bilag 1 (007) oprettet den 21-04-203, hvorfor de rent faktisk ikke har været [klager] A/S i hænde forud for indgåelse af handlen. Bilag 1 (009) står oprettet den 9. juli 2021, altså efter indgåelse af handlen.” Det bestrides af [klager] A/S, at selskabet først skulle have fået de omhandlede dokumenter i hænde efter handlen med [virksomhed9] Sl den 7. juli 2021. Tværtimod har [klager] A/S – forud for handlen med [virksomhed9] Sl – indhentet de omhandlede dokumenter og derved sikret sig, at [virksomhed9] Sl var momsregistreret i Spanien. Der forhold, at dokumenterne – under egenskaber – fremstår som oprettet efter den 7. juli 2021, som var tidspunktet for handlen mellem [klager] A/S og [virksomhed9] Sl, kan ifølge [klager] A/S skyldes, at dokumenterne, efter den oprindelige oprettelse heraf, kan være blevet konverteret, genoprettet eller lignende. Sådan efterfølgende handlinger vil have betydning for den dato, der fremgår under egenskaber. Datoen, som fremgår under egenskaber, kan derfor ikke nødvendigvis tages til indtægt for en præcis tidslinje for, hvornår dokumenterne reelt er udarbejdet. Det gøres gældende, at det ved de fremlagte dokumenter er tilstrækkeligt dokumenteret, at [klager] A/S forud for handlen den 7. juli 2021 sikrede sig, at [virksomhed9] Sl var momsregistreret i Spanien, jf. bilag 7. . . . . . . Herudover har [klager] A/S – til dokumentation for transporten og udførslen af de omhandlede Airpods til varelageret i Italien – fremlagt henholdsvis CRM-dokumenter kvitteret af de enkelte speditører og en erklæring underskrevet af speditøren [virksomhed15], jf. bilag 8 og 9. I den forbindelse skal det bemærkes, at Skattestyrelsen i sin afgørelse af 15. august 2023 har sat spørgsmålstegn ved den på CRM-dokumenterne oplyste vægt sammenholdt med den af [klager] A/S udstedte faktura vedrørende de omhandlede Airpods. Skattestyrelsen har imidlertid i sin udtalelse af den 25. januar 2024 til Skatteankestyrelsen (side 3, øverst) anført, at: ”Det skal hertil bemærkes, at vi ikke anfægter den af [person1] opgjorte beregning af vægt i klagen. Vi har eftermodtagelse af klagen foretaget en vejning af en pakke Airpods 2 i originalindpakning, og kan herved konstatere at denne pakke vejer 182 g.” Vi forstår Skattestyrelsens bemærkninger i udtalelsen af 25. januar 2024 således, at der på nuværende tidspunkt er enighed mellem parterne om, at den på CRM-dokumenterne anførte vægt af de omhandlede af Airpods er korrekt. Herudover har Skattestyrelsen videre i sin udtalelse til Skatteankestyrelsen (side, 3, afsnit 2-4) vedrørende de omhandlede CRM-dokumenter anført, at: ”Skattestyrelsen finder det imidlertid bemærkelsesværdigt, at CMR-dokumenterne, i rubrikken for afsenders underskrift, er underskrevet af [person7] og [person8]. [person7] og [person8] var ikke ansat hos [klager] A/S, men var derimod ansat hos [virksomhed10] ApS. Det at [person1] anfører, at selskaberne [klager] A/S og [virksomhed10] ApS deler lokaler ændrer imidlertid ikke på, at der er tale om to juridiske enheder, og de personer, som har underskrevet som afsender, er ansat hos [virksomhed10] ApS. Det skal bemærkes, at det på CMR-dokument med angivelse af 1 palle med i alt 400 kg, synes at have været anført noget tekst i rubrik 1 og 22, som synes udvisket.” Det forhold, at Skattestyrelsen måtte finde, at det er bemærkelsesværdigt, at de omhandlede CRM-dokumenter er underskrevet af [person7] og [person8] er uden relevans for sagen. [klager] A/S og [virksomhed10] ApS har – som anført ovenfor – gennem en længere årrække delt lagerfaciliteter m.v. Det har mellem selskaberne været en sædvanlig og anerkendt praksis, at ansatte i for eksempel [virksomhed10] ApS kan kvittere for afsendelse og modtagelse af varer på vegne af [klager] A/S og omvendt. Det har således været med [klager] A/S’ viden og accept, at [person7] og [person8] – på vegne af selskabet – har underskrevet de omhandlede CRM-dokumenter. I den forbindelse skal det videre bemærkes, at det ikke forekommer fuldstændigt klart, når Skattestyrelsen i sin udtalelse har anført, at ”det på CRM-dokument med angivelse af 1 palle med i alt 400 kg, synes at have været anført noget tekst i rubrik 1 og 22, som synes udvisket.” Det skal hertil fremhæves, at det pågældende CRM-dokument er udfyldt med kuglepen. Det forekommer ikke fuldstændig klart, hvorledes Skattestyrelsen mener, det skulle være muligt at udviske kuglepen. Endvidere skal det bemærkes, at de pletter m.v., som fremgår af dokumentet er skidt og lignende, som uundgåeligt vil fremkomme i forbindelse med, at dokumentet håndteres og underskrives af lagerfolk og speditører. Det er i øvrigt ganske usagligt, når Skattestyrelsen i sin udtalelse af den 25. Januar 2024 har antydet, at [klager] A/S – eller en på vegne heraf – skulle have udvisket noget i rubrik 1 og 22 i det omhandlede CRM-dokument, uden Skattestyrelsen på nogen måde konkretiserer, hvad denne antagelse bygges på. Indholdet af CRM-dokumentet er tillige bekræftet ved, at speditøren, [virksomhed15] har underskrevet en erklæring, jf. bilag 9. [virksomhed15] ville selvsagt ikke underskrive en erklæring, hvis ikke de rent faktisk var kommet i besiddelse af varerne med henblik på forsendelse og transport heraf. Det forhold, at den på erklæringen anførte mængde Airpods svarer til det fulde antal Airpods solgt til [virksomhed9] Sl, 5.300 stk., og ikke blot det antal, som blev forsendt med [virksomhed15], skyldes ifølge [klager] A/S, at buddet blot – efter aftale – underskrev på vegne af begge bud. Dette ændrer selvsagt ikke på, at [virksomhed15] ved sin erklæring rent faktisk har bekræftet at være kommet i besiddelse af de omhandlede Airpods. Endelig er transporten og udførslen af de omhandlede Airpods fra Danmark til varelageret i Italien dokumenteret ved, at [virksomhed9] Sl, på nuværende tidspunkt, har foretaget delvis betaling af fakturabeløbet, jf. bilag 10. [virksomhed9] Sl ville selvsagt ikke have foretaget nogen form for betaling, hvis ikke selskabet rent faktisk havde modtaget de omhandlede Airpods. For så vidt angår [klager] A/S’ tilgodehavende hos [virksomhed9] Sl, har parterne løbende været i dialog herom, ligesom [virksomhed9] Sl løbende har foretaget afrag på sin gæld, jf. bilag 10. . . . . . . Skattestyrelsen har i sin udtalelse til Skatteankestyrelsen (side 3, afsnit 6-9) anført, at: ”Endelig sætter Skattestyrelsen spørgsmålstegn ved incitamentet ved transaktionen mellem [klager] A/S og [virksomhed9] SL med leveringssted [virksomhed14] Srl. Skattestyrelsen finder transaktionen mellem [klager] A/S og [virksomhed9] Sl som en usædvanlig handelstransaktion. Som tidligere anført har [person1] i mail af den 26. April 2022 oplyst, at handlerne med elektronik er blevet foretaget for at hjælpe [virksomhed10] ApS med at få et par handler gennemført. Skattestyrelsen stiller sig undrende over for dette, da vi som anført ovenfor er bekendt med at [virksomhed10] ApS den 7. Juli 2021 – altså samme dato, som fakturering i [klager] A/S – har faktureret salg af Airpods 2 til [virksomhed17] Srl med leveringssted [virksomhed14] Ltd. Det vil sige, at handlerne er foretaget direkte mellem [virksomhed10] ApS og [virksomhed17] Srl, og ikke som ved handlen foretaget igennem [klager] A/S, hvor handelskæden er følgende; [klager] A/S og [virksomhed9] SL (datterselskab til [virksomhed10] ApS) og [virksomhed17] Srl. Her er både [klager] A/S og [virksomhed9] SL fordyrende handelsled før varerne er faktureret virksomheden [virksomhed17] Srl. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der ikke er et forretningsmæssig rationale ved handelskæden igennem [klager] A/S, og endelig finder vi ikke at [klager] A/S har dokumenteret at varerne rent faktisk transporteres til et andet EU-land.” EU-domstolen har – som redegjort ovenfor – ved sin dom af den 29. februar 2024 i sagen C-676/22 (B2 Energy) fastslået, at et selskab kan kun nægtes momsfritagelse, hvis selskabet enten ikke kan dokumentere, at de materielle betingelser for momsfritagelse er opfyldt, eller hvis Skattestyrelsen kan dokumentere, at handlen er gennemført i kædesvig, og at selskabet var i ond tro herom. [klager] A/S har – som redegjort ovenfor – dokumenteret over enhver tvivl, at de om handlede Airpods rent faktisk blev leveret og udført fra Danmark til lageret [virksomhed14] Srl i Italien, og at aftageren heraf, [virksomhed9] Sl, er momsregistreret i Spanien, jf. bilag 7. [klager] A/S kan derfor kun nægtes momsfritagelse, i henhold momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, hvis Skattestyrelsen kan dokumentere, at handlen er foretaget som led i kædesvig, og at [klager] A/S var i ond tro herom. Dette har Skattestyrelsen selvfølgelig på ingen måde dokumenteret. At Skattestyrelsen måtte være af den opfattelse, at der har været tale om et usædvanligt handelsmønster – hvilket i øvrigt bestrides – er således uden relevans for sagen. Tilsvarende er [klager] A/S’ incitament for at gennemføre den omhandlede handel uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt handlen er momsfritaget i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Det er – som anført ovenfor – dokumenteret, at betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 er opfyldt i relation til [klager] A/S’ handel med [virksomhed9] Sl, og det er derfor uden relevans for sagen, at [klager] A/S gennemførte handlen med henblik på at hjælpe [virksomhed10] ApS med at gennemføre et par handler. (…)” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Der har været afholdt møde mellem selskabets direktør, selskabets repræsentant, direktørens søn og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. I den forbindelse forklarede direktørens søn bl.a., at [virksomhed10] er en stor handelsvirksomhed inden for elektronik. Baggrunden for selskabets leveringer til [virksomhed10] og [virksomhed9] var båret af interessen for at hjælpe hinanden internt med at øge omsætningen. I relation til indkøb af Apple Airpods fra [virksomhed19] oplyste direktørens søn, at baggrunden for, at leveringsadressen var [virksomhed10]’s adresse var, at der af skiltningen på den fælles adresse fremgår [virksomhed10]’s navn, hvilket også fremgår af CMR-dokumenterne. Adspurgt blev det afklaret, at de her omtalte CMR-dokumenter ikke har relation til de to fremlagte CMR-dokumenter, men vedrører alene [virksomhed19]’s fragt til selskabet. I forhold til det foretagne fradrag for moms bemærkede direktørens søn, at beløbet på 27.134 kr. har relation til salg af bukser til udenlandske kunder, herunder både private og erhvervsmæssige kunder. Selskabets repræsentant har i bemærkninger til mødereferatet præciseret, at selskabet har købt de omhandlende Apple Airpods direkte hos [virksomhed19], og at selskabet som dokumentation herfor har fremlagt de af [virksomhed19] udstedte proformafakturaer nummer 2014289 og 2014337.Repræsentanten henviser i øvrigt til, at de to selskaber i en årrække har delt fælles lagerfaciliteter. For selskabet har det derfor ikke været afgørende, hvorvidt leveringsadressen på fakturaerne fra [virksomhed19] er udstedt med levering til selskabet eller til [virksomhed10]. Repræsentanten finder i øvrigt, at bevæggrundene for de forudgående handler, ikke har betydning for, at leveringen fra selskabet til [virksomhed9] er fritaget for moms, og henviser til udtalelserne i det supplerende indlæg af 30. januar 2025. Repræsentanten har tilføjet, at fradraget kan stamme fra andre forhold, samt det blev på mødet blev aftalt, at selskabet skulle undersøge forholdet omkring det foretagne fradrag og eventuelt fremsende yderligere dokumentation i relation hertil. Afslutningsvist bemærker repræsentanten, at det var direktørens søn på mødet, der afgav oplysningen om beliggenheden af [virksomhed9]’s varelager i Italien og ikke repræsentanten. Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har blandt andet udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, hvorefter skattestyrelsens afgørelse af 15. august 2023 ændres således, at forhøjelsen af selskabets momstilsvar ændres fra 839.003 kr. til 843.849 kr. for perioden 2. halvår 2021 til 1. kvartal 2022. (…) Salgsmoms Fakturakrav Ved momsfritagne leveringer i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, hvor der skal betales erhvervelsesmoms i et andet EU-land, er der særlige krav til fakturaer i dagældende momsbekendtgørelses § 61, stk. 2 ud over de almindelige fakturakrav i dagældende momsbekendtgørelses § 58, stk. 1. Herefter skal det på fakturaen påføres, at leverancen er momsfritaget og ligesom købers momsregistreringsnummer skal også skal påføres. Faktura 464 opfylder ikke fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 61, stk. 2. Forsendelse eller transport af varerne Det er en betingelse for, at selskabet kan opnå momsfritagelse i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at varerne efter aftalens indgåelse er forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Det er selskabet, som har bevisbyrden for, at varerne faktisk er blevet forsendt eller transporteret til et andet EU-land og efter denne forsendelse eller transport fysisk har forladt Danmark, jf. EU-domstolens sag C-409/04 Teleos m.fl., præmis 42. Idet godsets art ikke fremgår af de fremlagte fragtbreve, finde Skattestyrelsen ikke, at selskabet på grundlag af fragtbrevene har godtgjort, at de vedrører transport af 5.3000 stk. Apple AirPods. Dokumentet underskrevet af speditør fra [virksomhed15], hvoraf det fremgår, at 5.300 stk. AirPods skal leveres til [virksomhed14] slr c/o [virksomhed9] SL i Italien stemmer ikke overens med, at AirPodsene skulle være blevet transporteret med både [virksomhed15] og [virksomhed16]. Selskabet har i øvrigt ikke har fremlagt dokumentation til understøttelse af, at varerne er blevet transporteret til Italien og fysisk har forladt Danmark. På dette grundlag fastholder skattestyrelsen, at selskabet ikke har løftet sin bevisbyrde for, at varerne efter aftalens indgåelse er forsendt eller transporteret til et andet EU-land, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Købers momsregistreringsnummer Det er en materiel betingelse for, at selskabet kan opnå momsfritagelse i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at erhververen er momsregistreret og har angivet sit momsregistreringsnummer til selskabet. Selskabet skal verificere om momsregistreringsnummeret, som erhververen har oplyst, er gyldigt og skal gemme dokumentation for, at det har tjekket nummeret på salgstidspunktet. Jf. hertil DJV D.A.101.1.3. Skattestyrelsen fastholder, at den af selskabet fremlagte dokumentation ikke godtgør, at [virksomhed9] SL har angivet sit momsregistreringsnummer til selskabet, og at selskabet har verificeret, om det er rigtigt på salgstidspunktet. Konklusion På grundlag af ovenstående fastholder Skattestyrelsen, at selskabet ikke har godtgjort, at det opfylder betingelserne for momsfritaget salg efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Herefter er leverancen momspligtig i henhold til momslovens § 4, stk. 1, og Skattestyrelsen fastholder, at det er med rette, at selskabets salgsmoms er blevet forhøjet med 811.869 kr. for 2. halvår 2021. Købsmoms Det påhviler den, der anmoder om momsfradrag i henhold til momslovens § 37 at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Jf. hertil f.eks. EU-Domstolens dom i sagen C-268/83 Rompelman, præmis 24. Fradrag skal ske for den afgiftsperiode, hvori der er foretaget levering af goder og tjenesteydelser og den afgiftspligtige er i besiddelse af en faktura eller et tilsvarende dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Det følger af EU-Domstolens dom sagen C-152/02 Terra Baubedarf-Handel GmbH, præmis 34. Det følger af dagældende momsbekendtgørelses § 82, at: ”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag” … ”eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer”. Selskabet har ikke fremlagt fakturaer til dokumentation for den angivne købsmoms, herunder for den angivne købsmoms for udenlandske varekøb (erhvervelser fra andre EU-lande) på 4.846 kr. Selskabet har i øvrigt ikke fremlagt dokumentation for at der faktisk er sket fradragsberettigede leverancer til selskabet. På dette grundlag tiltræder Skattestyrelsen Skatteankestyrelsens indstilling, hvorefter selskabets fradrag for købsmoms nedsættes yderligere med 4.846 kr. fra 27.134 kr. til 31.980 kr. for 1. kvartal 2022.” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har i forbindelse med høringen ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling eller Skattestyrelsens udtalelse. Indlæg under retsmødet Repræsentanten anførte, at selskabet opfylder betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, for, at selskabets salg af Apple Airpods til [virksomhed9] med levering til et italiensk lager er fritaget for moms. Repræsentantenanførte videre, at selskabet opfylder betingelserne i momslovens § 37, stk. 1, for fradrag for købsmoms, både i relation til Skattestyrelsens nedsættelse af selskabets fradrag på 27.134 kr. og Skatteankestyrelsens indstilling om en yderligere nedsættelse af fradraget med 4.846 kr. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen om selskabets salgsmoms stadfæstes og afgørelsen om selskabets fradrag for købsmoms skærpes. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen i relation til en faktura, udstedt til [virksomhed9] for levering af 5.300 stk. Apple Airpods, har forhøjet selskabets salgsmoms med i alt 811.869 kr. for perioden 1. juli 2021 til 31. december 2021, da Skattestyrelsen ikke anser betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 for opfyldt. Derudover angår sagen, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms i perioden 1. januar 2022 til 31. marts 2022 med i alt 27.134 kr., idet selskabet ikke har fremlagt dokumentation for det foretagne fradrag, jf. momslovens § 37, stk. 1. Retsgrundlaget I henhold til momslovens § 4, stk. 1, betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Leveringsstedet for varer er her i landet, når varen ikke forsendes eller transporteres, og varen befinder sig her i landet på leveringstidspunktet, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 1. Af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, fremgår: ”§ 34. Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift: 1) Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.” Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1 (tidligere sjette direktivs artikel 28c, punkt A, litra a). Følgende fremgår af artikel 138, stk. 1: ”Medlemsstaterne fritager levering af varer, der af sælgeren, af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for medlemsstaternes respektive område, men inden for Fællesskabet, når følgende betingelser er opfyldt: varerne leveres til en anden afgiftspligtig person eller til en ikkeafgiftspligtig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes den afgiftspligtige person eller den ikkeafgiftspligtige juridiske person, til hvem leveringen foretages, er momsregistreret i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes, og har angivet dette momsregistreringsnummer til leverandøren.” Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag): ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, …” EF-domstolen har i sag C-409/04 (Teleos m.fl.) udtalt, at fritagelse ved salg til andre EU-lande først kan bringes i anvendelse, når sælger har godtgjort, at varen af sælgeren eller aftageren eller for disses regning er blevet forsendt eller transporteret til en anden medlemsstat og fysisk har forladt leveringsmedlemsstatens område efter forsendelsen, jf. præmis 42. EF-domstolen har i sag C-268/83 (Rompelman) udtalt, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, jf. præmis 24. EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Følgende fremgår af de for den omhandlede periode dagældende juridiske vejledningers afsnit D.A.10.1.1.3: ”… Dokumentation for fysisk forsendelse eller transport Sælgeren skal kunne dokumentere, at varerne faktisk er forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Dokumentationen kan være i form af en transportfaktura, et fragtbrev eller en erklæring fra en fragtfører eller speditør. Hvis køber eller sælger selv arrangerer eller sørger for transporten til et andet EU-land, kan dokumentationen bestå i en erklæring om, at varen er modtaget i et andet EU-land. …” Landsskatterettens begrundelse og resultat Salgsmoms Selskabet har ved fakturanr. 464 solgt Apple Airpods til den spanske virksomhed [virksomhed9]. Den udstedte faktura indeholder ingen moms, da varerne ifølge selskabet er udført til Italien. Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har dokumenteret udførslen af de solgte varer til Italien. De fremlagte fragtbreve ikke kan tillægges bevismæssig betydning. Herved er lagt vægt på, at de fremlagte fragtdokumenter ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag for, at de kan henføres til det på faktura 464 angivne vareparti. Endvidere er de to fragtbreve ikke understøttet af anden dokumentation i relation til transport og levering af varerne, herunder dokumentation for modtagelse af de påståede leverancer i Italien. Selskabet har ved den fremlagte dokumentation ikke løftet bevisbyrden for, at der er sket levering fra selskabet til en momsregistreret køber i et andet EU-land. Hertil kommer, at der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til de omhandlede transaktioner, hvis realitet ikke understøttes af et fyldestgørende regnskabsgrundlag. Herved må henses til den mangelfulde fakturering og de uregelmæssigheder, som fremstår i fragtdokumenterne og i relation til betalingerne. Selskabet har derfor ikke været berettiget til at sælge de pågældende varer uden dansk moms i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, idet selskabet ikke har godtgjort, at betingelserne for momsfritagelse er opfyldt. På denne baggrund er transaktionerne momspligtige her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, jf. § 14, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af selskabets salgsmoms i 2. halvår 2021 med i alt 811.869 kr. Købsmoms Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, se hertil EF-domstolens sag C-268/83 (Rompelman). Selskabets har ikke fremlagt dokumentation for det angivne fradrag for købsmoms, herunder beløbet på 4.846 kr., og selskabet har således ikke løftet bevisbyrden for, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt. Der henvises til EF-domstolens sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH). Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende selskabets fradrag for købsmoms i 1. kvartal 2022, således selskabets fradrag for købsmoms nedsættes med yderligere 4.846 kr. Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse for perioden 1. juli 2021 til 31. marts 2022, således forhøjelsen af momstilsvaret ændres fra 839.003 kr. til i alt 843.849 kr.

Momsfritagelse nægtet for salg af Airpods til spansk selskab (jnr. 23-0107400) · skattewiki.dk