Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 23-0104815

Momsforhøjelse efter difference mellem bogført og angivet moms

Myndigheden fik medholdMellem sag (0,1-1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
15. oktober 2025
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen angik en enkeltmandsvirksomhed inden for autoreparation, hvor Skattestyrelsen efter et kontrolbesøg konstaterede differencer mellem den bogførte moms og den moms, der var angivet for 2022, og forhøjede afgiftstilsvaret med 124.447 kr. Herudover nægtede Skattestyrelsen fradrag for købsmoms på 32.018 kr., da virksomheden ikke fremlagde bilag for tre udgiftsposter, og da grøn ejerafgift ikke er pålagt moms. Klageren gjorde gældende, at momsopgørelsen ikke var korrekt, og henviste bl.a. til forhold vedrørende efterangivelse af løn, men fremlagde hverken regnskab, afstemning eller de efterspurgte bilag. Landsskatteretten fandt, at forhøjelsen var foretaget i overensstemmelse med virksomhedens egen bogføring, og at der ikke var ret til købsmomsfradrag efter momslovens § 37 uden dokumentation, jf. også EU-Domstolens dom i Vadan C-664/16. Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet i sin helhed.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Fuldtekst

Journalnr. 23-0104815 Skattestyrelsen har forhøjet afgiftstilsvaret med 124.447 kr. svarende til forskellen mellem virksomhedens bogførte moms og angivet moms til Skattestyrelsen. Endvidere har Skattestyrelsen forhøjet afgiftstilsvaret med 32.018 kr. vedrørende ikke godkendt købsmoms. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger [klager], efterfølgende omtalt virksomheden, er en enkeltmandsvirksomhed, der drives af [person1], efterfølgende omtalt indehaveren. Virksomheden er registreret under branchekoden autoreparationsværksteder mv. Skattestyrelsen har efter et kontrolbesøg på virksomhedens adresse efterspurgt regnskabsmateriale for virksomheden for perioden 1. januar 2022 – 31. december 2022. Virksomheden har fremsendt regnskabsmateriale, herunder kontospecifikationer. Der er fremlagt kontospecifikationer for konto 8720 udgående moms, og konto 8740 indgående moms for perioden 1. januar 2022 – 31. december 2022. Af specifikationerne fremgår dato, henvisning til bilagsnummer, tekst, momsbeløb og saldo. Skattestyrelsen har ved gennemgangen konstateret differencer mellem virksomhedens bogførte moms og den moms der er angivet til Skattestyrelsen. Forskellen er opgjort som nedenfor: 1. kvartal Angivet moms Bogført moms Difference Salgsmoms 96.200 kr. 96.230 kr. Købsmoms 70.777 kr. 51.708 kr. Afgiftstilsvar 25.423 kr. 44.522 kr. 19.099 kr. 2. kvartal Salgsmoms 147.759 kr. 150.409 kr. Købsmoms 124.565 kr. 95.307 kr. Afgiftstilsvar 23.194 kr. 55.102 kr. 31.908 kr. 4. kvartal Salgsmoms 54.855 kr. 211.448 kr. Købsmoms 51.585 kr. 134.738 kr. Afgiftstilsvar 3.270 kr. 76.710 kr. 73.440 kr. Sum 124.447 kr. Bogført moms der fremgår ovenfor, kan afstemmes til virksomhedens kontospecifikationer for udgående og indgående moms. Manglende bilag Skattestyrelsen har anmodet om bilag og dokumentation for følgende bogført købsmoms: Tekst Momsbeløb Bilag 1000604, bil app, købsmoms 1.880 kr. Bilag 2215, [virksomhed1] købsmoms 16.050 kr. Bilag 1817, køb Subaru købsmoms 13.000 kr. Bilag 2277, grøn ejerafgift 1.088 kr. I alt 32.018 kr. Indehaveren af virksomheden har ikke fremsendt de efterspurgte bilag. Skattestyrelsen har nægtet fradrag for moms på 1.088 kr., idet der ikke er moms på grøn ejerafgift. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med i alt 156.465 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Skattestyrelsen har gennemgået det regnskabsmateriale som du har indsendt. Vi har afstemt den moms, som du har angivet til os, med din virksomheds bogføring, og kan konstatere, at der i 2022 er differencer mellem den angivne moms og din bogføring som følgende: Angivet moms Ifølge bogføring Differencer 1. kvartal Salgsmoms 96.200 kr. 96.230 kr. 30 kr. for lidt angivet Købsmoms 70.777 kr. 51.708 kr. 19.069 kr. for meget angivet 2. kvartal Salgsmoms 147.759 kr. 150.409 kr. 2.650 kr. for lidt angivet Købsmoms 124.565 kr. 95.307 kr. 29.258 kr. for meget angivet 3. kvartal Salgsmoms 95.184 kr. 95.184 kr. Ingen differencer Købsmoms 56.751 kr. 56.750 kr. Difference anses at være øreafrunding 4. kvartal Salgsmoms 54.855 kr. 211.448 kr. 156.593 kr. for lidt angivet Købsmoms 51.585 kr. 134.738 kr. 83.153 kr. for lidt angivet Reguleringer ved gennemgang af bogføring og angivet moms: Salgsmoms (30 kr. + 2.650 kr. + 156.593 kr.) For lidt angivet salgsmoms i alt 159.273 kr. Købsmoms (-19.069 kr. – 29.259 kr. + 83.153 kr.) For lidt angivet købsmoms i alt 34.825 kr. Efter reglerne i momslovens § 4, stk. 1, skal virksomheden betale salgsmoms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, og virksomheden kan få fradrag for købsmoms efter reglerne i momslovens § 37. Du har ikke opgjort din virksomheds moms korrekt efter reglerne i momslovens § 56, stk. 1, og du har ikke angivet det korrekte beløb efter reglerne i momslovens § 57, stk. 1. Desuden bad vi dig om, at indsende 4 bilag til kontrol af om disse var faktureret med moms. Vi har kun modtaget et af de anmodede bilag, med bilagsnummer 2277. Vi kan konstatere at dette bilag er bogført som bilag 1000333 på konto for købsmoms. Bilaget er betaling af grøn ejer afgift. Der er ikke moms på grøn ejer afgift. Da vi ikke har modtaget 3 af de anmodede bilag, kan du ikke få fradrag for momsen af disse bilag. Dette efter reglerne i momslovens § 37 og momsbekendtgørelsens § 81. Se desuden EU dom, Vadan C-664/16 samt den Juridiske vejledning, afsnit D.A.11.1.7, som omhandler krav til dokumentation for indkøb. Vi har på baggrund af ovenstående opgjort din moms som følgende: 1. kvartal 2022 Angivet salgsmoms 96.200 kr. Salgsmoms ifølge bogføring -96.230 kr. For lidt angivet salgsmoms 30 kr. Angivet købsmoms 70.777 kr. Købsmoms ifølge bogføring -51.708 kr. For meget angivet købsmoms 19.069 kr. Regulering i alt 1. kvartal 2022 (30 kr. + 19.069 kr.) 19.099 kr. 2. kvartal 2022 Angivet salgsmoms 147.759 kr. Salgsmoms ifølge bogføring -150.409 kr. For lidt angivet salgsmoms 2.650 kr. Angivet købsmoms 124.565 kr. Købsmoms ifølge bogføring - 95.307 kr. Regulering manglende bilag/bilag Uden moms (1.088 kr. + 1.880 kr.) -2.968 kr. For meget angivet købsmoms 32.226 kr. Regulering 2. kvartal 2022 (2.650 kr. + 32.226 kr.) 34.876 kr. 3. kvartal 2022 Ingen reguleringer 4. kvartal 2022 Angivet salgsmoms 54.855 kr. Salgsmoms ifølge bogføring -211.448 kr. For lidt angivet salgsmoms 156.593 kr. Angivet købsmoms 51.585 kr. Købsmoms ifølge bogføring -134.738 kr. Regulering manglende bilag (16.050 kr. + 13.000 kr.) - 29.050 kr. For lidt angivet købsmoms (134.738 kr. – 51.585 kr. – 29.050 kr.) 54.103 kr. Regulering 4. kvartal 2022 (156.593 kr. – 54.103 kr.) 102.490 kr. Skattestyrelsen opkræver manglende moms med i alt 156.465 kr. efter reglerne i opkrævningslovens § 5, stk. 1. Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 11. december 2023 udtalt følgende: ”Der er ikke nye oplysninger der ikke står i sagsfremstillingen”. Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om at momsen ikke er korrekt. Til støtte for påstanden har klageren bl.a. anført: ”Der klages over afgørelse i forbindelse med momsen, samt indberetning af lønninger, idet den pågældende løn, der er efterangivet ikke er anerkendt fra Skattestyrelsen, men korrigeret for, samtidig med at selskabet har efterangivet. I den forbindelse er det ikke rimeligt, at virksomheden både efterangiver løn i lighed med året før, at skatten bliver tilskrevet, samtidig med, at Skattestyrelsen korrigere for tilsvarende for efterangivelsen.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om Skattestyrelsen med rette har forhøjet afgiftstilsvaret med 124.447 kr., svarende til forskellen mellem virksomhedens bogførte moms og angivet moms, og om Skattestyrelsen med rette ikke har godkendt fradrag for købsmoms på i alt 32.018 kr. Retsgrundlaget Af momslovens § 4, stk. 1 fremgår: ”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.” Af momslovens § 37, stk. 1 fremgår: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6 og 9. Af momslovens § 55, fremgår: Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse.(…).” Af momslovens § 56, stk. 1 fremgår: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. (…).” Af momslovens § 57, stk. 1 fremgår: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift.” Af EU dom, Vadan C-664/16, pkt. 44 og 45 fremgår følgende: ”44. Den afgiftspligtige person er således forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf. 45. Disse beviser kan bl.a. omfatte dokumenter, som befinder sig hos leverandører eller tjenesteydere, som den afgiftspligtige person har købt varer eller tjenesteydelser af, og af hvilke den afgiftspligtige person har betalt moms (…).” Landsskatterettens begrundelse og resultat Virksomhedens bogføring og kontospecifikationer af salgsmoms og købsmoms for afgiftsperioden 1. januar 2022 – 31. december 2022 kan ikke afstemmes til det, der er angivet og afregnet til Skattestyrelsen. Virksomheden har ikke fremsendt et regnskab eller anden dokumentation på forskellen mellem virksomhedens bogføring og det, der er angivet til Skattestyrelsen. Der er virksomheden, der skal udarbejde et momsregnskab, der viser afgiftstilsvaret, herunder med evt. efterposteringer. Landsskatteretten stadfæster på den baggrund Skattestyrelsens forhøjelse af afgiftstilsvaret med 124.447 kr., idet forhøjelsen er foretaget i overensstemmelse med virksomhedens fremlagte bogføring. Skattestyrelsen har anmodet indehaveren om at fremsende bilag for fire købsmomsfradrag, der er bogført som købsmoms. Virksomheden har ikke fremsendt bilagene for tre af udgiftsposterne, og har heller ikke i forbindelse med klagen fremsendt de efterspurgte bilag. Landsskatteretten finder, at virksomheden ikke har ret til købsmomsfradrag efter momslovens § 37, da der ikke er fremlagt faktura, eller andre dokumenter der beviser, at der er opkrævet og betalt moms. I forhold til bogført købsmoms med teksten ”grøn ejerafgift”, kan der ikke godkendes købsmoms herfor, idet grøn ejerafgift ikke er pålagt moms. Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.

Momsforhøjelse efter difference mellem bogført og angivet moms (jnr. 23-0104815) · skattewiki.dk