Indbetalinger fra nærtstående selskab anset som skattepligtigt tilskud

Journalnr. 23-0102595 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Selskabets opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2021 Indbetalinger fra [virksomhed1] ApS til [klager] A/S anset som skattepligtigt tilskud 4.460.797 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister (herefter CVR), at [klager] A/S, CVR-nr. [...1] (herefter “selskabet”), har været ejet 100% af [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], fra den 26. oktober 1998. [virksomhed2] ApS har siden den 2. januar 2004 været ejet af [person1] med en ejerandel på 98,34 %, der i samme periode har udgjort [virksomhed2] ApS’ direktion. [person1] har fra selskabets stiftelse ligeledes udgjort selskabets direktion. Selskabets bestyrelse har fra den 11. november 2002 været [person1], [person2], [person3] og [person4]. Selskabet er registreret med branchekoden ”464210 Engroshandel med beklædning” og har siden den 21. april 2021 været registreret med bibranchekoden ”464320 Engroshandel med radio og tv, fotografiske og optiske artikler”. Selskabets formål er ”handel og fabrikation”. Selskabets regnskabsår er 1. juli – 30 juni. Det fremgår af selskabets årsrapport for regnskabsåret 1. juli 2021 – 30. juni 2022, at selskabets aktiviteter hovedsageligt har bestået af produktion og salg af hjælpemidler til hospital- og plejesektoren samt øvrige brugergrupper, herudover køb og salg af elektronik. Det fremgår af selskabets kontospecifikationer for konto [kontonr.1] i [finans1], at der den 25. januar 2021 er foretaget en indbetaling på 3.960.797,50 kr. fra [virksomhed1] ApS, der er angivet med posteringsteksten ”[virksomhed1] fakt”. Der er desuden den 8. juni 2021 foretaget en indbetaling på 500.000 kr. fra [virksomhed1] ApS, der er angivet med posteringsteksten ”Forudbetaling”. [virksomhed1] ApS har fra den 1. august 2005 været ejet indirekte af [person2] med en ejerandel på 51%. [person2] er [person1] søn. Selskabet har i klagen oplyst, at [virksomhed1] ApS har solgt desinfektionsmiddel til selskabet i løbet af 2020 i forbindelse med COVID-19 pandemien. Selskabet har videre oplyst, at indbetalingen den 25. januar 2021 på 3.960.797,50 kr. er tilbagebetaling af et vareparti af desinfektionsmiddel, som [virksomhed1] ApS har taget retur. Selskabet har fremlagt en faktura fra [virksomhed1] ApS med fakturanr. [...], dateret den 30. december 2020, hvoraf det fremgår, at selskabet har købt 343.182 flasker Biotol 100 ml. Sanitizer Gel Håndsprit 70% for 3.860.797,50 kr. inkl. moms. Forfaldsdatoen er ifølge fakturaen den 13. januar 2021. Der er fremlagt billeder af to flasker håndsprit af mærket “Biotol”. Selskabet har desuden fremsendt et udskrift over detaljer vedrørende posteringen i [finans1] på 3.860.797,50 kr. fra [virksomhed1] ApS til selskabet. Bogføringsdatoen er dateret den 30. december 2020. Selskabet har yderligere fremlagt kreditnota fra [virksomhed1] ApS med fakturanr. [...], dateret den 24. januar 2021. I kreditnotaen er det angivet, at fakturaen vedrører tilbagelevering af 343.182 flasker Biotol 100 ml. Sanitizer Gel Håndsprit 70% til 3.860.797,50 kr. inkl. moms som følge af forkert label. Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation, herunder bankkontospecifikationer for december 2020 eller anden dokumentation for, at selskabet har modtaget et vareparti indeholdende 343.182 flasker Biotol 100 ml. Sanitizer Gel Håndsprit 70%. Repræsentanten har oplyst, at overførslen på 500.000 kr. den 8. juni 2021 vedrører afdrag på [virksomhed1] ApS’ gæld til selskabet. Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation for overførslen på 500.000 kr. den 8. juni 2021, herunder ikke mellemregning mellem selskabet og [virksomhed1] ApS. Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse den 28. juni 2023, og afgørelsen er truffet den 15. august 2023. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med i alt 4.460.797 kr. for indkomståret 2021. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”... Ændring af den skattepligtige indkomst for 2021 ... Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Skattestyrelsen har gennemgået selskabets regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2021. Gennemgangen af bevægelserne på [klager] A/S’ bankkonto [kontonr.1] viser, at der er indbetalinger på i alt 13.998.788,75 kr. fra [virksomhed1] ApS, og udbetalinger på i alt 2.301.019 kr. til [virksomhed1] ApS, se bilag 4a. Ind- og udbetalingerne sammensætter sig således: Dato Posteringstekst Ind-/udbetaling 25. januar 2021 [virksomhed1] fakt. 3.960.797,50 4. februar 2021 [virksomhed1] ApS -800,00 8. februar 2021 [virksomhed1] ApS -219,00 11. marts 2021 Fak 409 1.151.625,00 Køb – faktura [...] 17. maj 2021 Fak 431 3.612.500,00 Køb – faktura [...] 17. juni 2021 [virksomhed1] ApS -2.300.000,00 23. juni 2021 [virksomhed1] ApS 2.300.000,00 30. juni 2021 [virksomhed1] ApS 2.362.500,00 Køb – faktura [...] 8. juni 2021 Forudbetaling 500.000,00 Som vist ovenfor er der den 25. januar 2021 en indbetaling på 3.960.797,50 kr. til [klager] A/S’ bankkonto fra [virksomhed1] ApS. Posteringsteksten angiver ”[virksomhed1] fakt.”, men der ses ikke fremsendt en faktura i tilknytning til denne indbetaling. Derudover er der den 8. juni 2021 en indbetaling på 500.000 kr., hvor posteringsteksten angiver ”Forudbetaling”. Der henvises til bilag 4. Det står ikke klart hvad transaktionerne vedrører. Skattestyrelsen har ingen oplysninger, som understøtter, at transaktionerne skulle være i tilknytning til salg af varer til [virksomhed1] ApS. Skattestyrelsen har heller ingen oplysninger, som understøtter, at transaktionerne relaterer sig til et lån fra [virksomhed1] ApS, idet det af [klager] A/S’ officielle årsregnskab for 1. juli 2020 – 30. juni 2021 alene fremgår, at [klager] A/S har anden gæld med i alt 1.542.692 kr. Skattestyrelsen er herefter af den opfattelse, at indbetalingerne skal anses som tilskud til [klager] A/S. Den skattepligtige indkomst for selskaber og foreninger mv. opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, hvis de efter deres indhold kan anvendes på de selskaber og foreninger mv., der er omfattet af selskabsskatteloven. Se selskabsskattelovens § 8, stk. 1. Tilskud er normalt skattepligtige for modtageren, fordi det anses for en indtægt og derfor indgår som en del af de samlede årsindtægter, der er skattepligtig indkomst. Se statsskattelovens § 4. Et selskab kan modtage et skattefrit tilskud fra et koncernforbundet selskab, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. selskabsskattelovens § 31 D. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 31 D er en undtagelse til den generelle regel om skattepligt for tilskud. [klager] A/S og [virksomhed1] ApS er ikke koncernforbundne selskaber, og tilskuddet er derfor ikke omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 31 D, men omfattet af den generelle skattepligt af tilskud, jf. statsskattelovens § 4. Skattestyrelsen ændrer herefter [klager] A/S’ skattepligtig indkomst med 4.460.797 kr. (afrundet), jf. statsskattelovens § 4 og selskabsskattelovens § 8, stk. 1. ...” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 25. januar 2024 udtalt: ”... Ændring af den skattepligtige indkomst Bilag 3.1 – 3.4 er ikke tidligere fremsendt. Skattestyrelsen har i afgørelse af den 15. august 2023 ændret [klager] A/S’ skattepligtige indkomst for 2021 med 4.460.797 kr., jf. statsskattelovens § 4 og selskabsskattelovens § 8, stk. 1. I forbindelse med klage over Skattestyrelsens afgørelse har [person1] fremsendt bilag 3.1 – 3.4, som ikke tidligere er fremsendt. Der er fremsendt fakturanr. [...] (bilag 3 (007)) udstedt den 30. december 2020 pålydende 3.860.797,50 kr. inkl. moms. Betalingsbetingelserne er 14 dage netto, forfaldsdato 13. januar 2021. Af bilag 3 (003), som er udskrevet af [person5], direktør i [virksomhed1] ApS, fremgår det, at der den 30. december 2020 er indbetalt 3.860.797,50 kr. til [virksomhed1] ApS med anført afsender [klager] A/S. Da perioden ligger uden for kontrolperioden 1. januar 2021 – 31. marts 2022 har Skattestyrelsen ikke [klager] A/S’ kontoudskrift for perioden, hvorfor vi ikke kan konstatere, hvilken konto betalingen er foretaget fra, og hvilken dato beløbet er fratrukket [klager] A/S’ konto. Det skal imidlertid bemærkes, at indbetalingen til [virksomhed1] ApS er sket forud for forfaldsdatoen den 13. januar 2021. Der er fremsendt kreditnota nr. [...], (bilag 3 (005)) udstedt den 24. januar 2021 pålydende 3.860.797,50 kr. med forfaldsdato samme dag. Af bilag 3 kan vi konstatere, at der foretages en betaling den 25. januar 2021 fra [virksomhed1] ApS til [klager] A/S’ konto [kontonr.1] pålydende 3.960.797,50 kr., hvilket imidlertid ikke stemmer overens med den foreliggende kreditnota nr. [...] (bilag 3 (005)). Kreditnotaen er pålydende 3.860.797,50 kr. Skattestyrelsen finder herefter ikke sikkerhed for at indbetalingen har relation til den fremsendte kreditnota, og det synes også bemærkelsesværdigt, at der i tekst til modtager er anført ”[virksomhed1] fakt.”, såfremt indbetalingen har relation til kreditnota [...]. Endelig stiller Skattestyrelsen spørgsmålstegn ved den reelle årsag til overførslerne. Er der reelt tale om flytning af penge mellem selskaber, hvor ejerkredsen er nærtstående. Det kan oplyses, at vi ikke umiddelbart har oplysninger som understøtter, at [virksomhed1] ApS har haft et vareparti indeholdende 343.182 stk. Biotol 100ml Sanitizer Gel Håndsprit 70 % (Covid-19 værnemidler) på lager, således de har været i stand til at sælge partiet til [klager] A/S. Skattestyrelsen fastholder herefter vores opfattelse, at indbetalingerne skal anses som tilskud til [klager] A/S. Der henvises i øvrigt til punkt 3 i Skattestyrelsens afgørelse af den 25. august 2023. ...” Skattestyrelsen har den 27. februar 2025 fremsendt følgende supplerende udtalelse til repræsentantens indlæg af 30. januar 2025: ”... 3. Ændring af den skattepligtige indkomst Skattestyrelsen har i afgørelse af den 15. august 2023 ændret [klager] A/S’ skattepligtige indkomst for 2021 med 4.460.797 kr., jf. statsskattelovens § 4 og selskabsskattelovens § 8, stk. 1. Gennemgangen af bevægelserne på [klager] A/S’ bankkonto [kontonr.1] viser, at der er indbetalinger på i alt 13.998.788,75 kr. fra [virksomhed1] ApS, og udbetalinger på i alt 2.301.019 kr. til [virksomhed1] ApS, se bilag 4a til afgørelse af den 15. august 2023. Ind- og udbetalingerne sammensætter sig således: Dato Posteringstekst Ind-/udbetaling 25. januar 2021 [virksomhed1] fakt. 3.960.797,50 4. februar 2021 [virksomhed1] ApS -800.00 8. februar 2021 [virksomhed1] ApS -219,00 11. marts 2021 Fak 409 1.151.625,00 Køb – faktura [...] 17. maj 2021 Fak 431 3.612.500,00 Køb – faktura [...] 17. juni 2021 [virksomhed1] ApS -2.300.000,00 23. juni 2021 [virksomhed1] ApS 2.300.000,00 30. juni 2021 [virksomhed1] ApS 2.362.500,00 Køb – faktura [...] 8. juni 2021 Forudbetaling 500.000,00 Skattestyrelsen er af den opfattelse, at indbetalingerne på henholdsvis 3.960.797,50 kr. og 500.000 kr. skal anses som tilskud til [klager] A/S. Den skattepligtige indkomst for selskaber og foreninger mv. opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, hvis de efter deres indhold kan anvendes på de selskaber og foreninger mv., der er omfattet af selskabsskatteloven. Se selskabsskattelovens § 8, stk. 1. Tilskud er normalt skattepligtige for modtageren, fordi det anses for en indtægt og derfor indgår som en del af de samlede årsindtægter, der er skattepligtig indkomst. Se statsskattelovens § 4. Et selskab kan modtage et skattefrit tilskud fra et koncernforbundet selskab, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. selskabsskattelovens § 31 D. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 31 D er en undtagelse til den generelle regel om skattepligt for tilskud. [klager] A/S og [virksomhed1] ApS er ikke koncernforbundne selskaber, og tilskuddet er derfor ikke omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 31 D, men omfattet af den generelle skattepligt af tilskud, jf. statsskattelovens § 4. [advokatfirma1] henviser til at der i den omhandlede periode er en væsentlig samhandel mellem [klager] A/S og [virksomhed1] ApS, der henvises til bilag 18 vedlagt det supplerende indlæg. Det skal hertil bemærkes, at [person1] i mail af den 26. april 2022 har oplyst, ”Den primære forretning for [klager] A/S er inkontinens hvilket har været stilstående igennem en længere periode. Handlerne med elektronik er blevet foretaget for at hjælpe [virksomhed1] med at få et par handler gennemført. I denne periode er der sammenlagt foretaget 4 handler via [klager] A/S. jeg har vedlagt alt tilgængeligt information vedrørende disse handler.” Det skal bemærkes, at bilag 18 relaterer sig til varer, som [klager] A/S har købt hos [virksomhed3]. Fakturaen fra [virksomhed3] er udstedt med fakturadato 8. juni 2021, samme dag, viderefakturerer [klager] A/S varerne til [virksomhed1] ApS. Der ud over kan det oplyses, at [virksomhed1] ApS i samme periode (juni 2021) erhverver varer direkte fra [virksomhed3]. Skattestyrelsen skal her bemærke, at [klager] A/S blot er endnu et led i kæden før varerne lander hos [virksomhed1] ApS. Vi kender ikke årsagen til [klager] A/S, som [person1] oplyser, skal hjælpe [virksomhed1] ApS med at få et par handler gennemført. Indbetaling på 3.960.797,50 kr. [advokatfirma1] gør gældende, at indbetalingen på 3.960.797,50 kr. er sket i relation til kreditnota pålydende 3.860.797,50 kr., som er vedlagt supplerende indlæg som bilag 17. De gør endvidere gældende, at indbetalingen på 100.000 kr. for meget blot er en fejl. Overførslen er sket den 25. januar 2021. Skattestyrelsen er ikke bekendt med, at [virksomhed1] ApS har gæld til [klager] A/S på det pågældende tidspunkt, og det er bemærkelsesværdigt, at der er påført ”[virksomhed1] fakt.” i posteringsteksten. Der er ikke vedlagt nogen dokumentation, som understøtter påstanden. Der er endvidere ikke vedlagt nogen dokumentation om indgåelse af aftalen, samt dokumentation, som understøtter påstanden om, at handlen ophæves med henvisning til den obligationsretlige grundsætning om bristede forudsætninger. Der er i øvrigt heller ikke vedlagt dokumentation, som understøtter [klager] A/S’ forsøg på videresalg af håndspritten. [advokatfirma1] har i det supplerende indlæg anført, ”at det forhold, at Skattestyrelsen ikke er i besiddelse af oplysninger, der understøtter, at [virksomhed1] ApS har været i besiddelse af det omhandlede parti varer, alene skyldes, at Skattestyrelsen ikke har efterspurgt en sådan dokumentation. Hvorledes [virksomhed1] ApS er kommet i besiddelse af det omhandlede parti håndsprit er imidlertid på nuværende tidspunkt dokumenteret ved den fremlagte mailkorrespondance mellem [virksomhed1] ApS og den tyrkiske leverandør [virksomhed4], jf. bilag 11, samt den fremlagte ordrebekræftelse og faktura udstedt af [virksomhed4], jf. bilag 12.” Vi afviser [advokatfirma1]s ovennævnte bemærkning, idet Skattestyrelsen rent faktisk i brev af den 1. juli 2021 har bedt [virksomhed1] ApS om at sende købsfakturaer, der knytter sig til selskabets salg (B2B) for perioden 1. januar 2020 – 31. marts 2021. [virksomhed1] ApS har fremsendt købsbilag, men vi har ikke modtaget noget materiale i tilknytning til den tyrkiske leverandør [virksomhed4]. Bilag 12 er mailkorrespondance mellem [person2], [virksomhed1] ApS og [virksomhed4], hvoraf det fremgår, at håndspritten er på 60 %. Bilag 13 er ”CERTiFiCATE OF CONFORMiTY AND QUALiTY DECLARATiON” og proforma invoice no 312018. Den fremsendte proforma invoice er pålydende 162.000 EUR, og mængden af Biotol Hand Sanitizer 100 ml er i alt 180.000 stk. Det skal hertil bemærkes, at en proforma faktura ikke er en officiel faktura. En proforma faktura anvendes ofte for at informere kunden om varens eller ydelsens pris inden levering. Skattestyrelsen er i besiddelse af [virksomhed1] ApS’ kontoudskrift (EUR-konto), og kan heraf se, at [virksomhed1] ApS den 3. april 2020 har overført 97.200 EUR med henvisning til invoice 312018, svarende til 724.140 kr. (kurs 7,45). Der er ikke øvrige overførsler med henvisning til invoice 312018, hvorfor det antages, at den endelige handel har lydt på 97.200 EUR. Faktura udstedt af [virksomhed1] ApS, faktura [...] (bilag 14), er påført 343.182 stk. Biotol 100 ml Sanitizer Gel Håndsprit 70 % pålydende i alt 3.860.797,50 kr. Som det fremgår af ovenstående er der misvisende beskrivelser af varetype fra proforma fakturaen fra [virksomhed4], og fakturaen udstedt af [virksomhed1] ApS til [klager] A/S. Derudover er der faktureret for i alt 343.182 stk. Sanitizer Gel, men foreliggende proforma invoices viser en mængde på 180.000 stk. Skattestyrelsen mener fortsat, at vi ikke har oplysninger som understøtter, at [virksomhed1] ApS har haft et vareparti indeholdende 343.182 stk. Biotol 100ml Sanitizer Gel Håndsprit 70 %. Indbetaling på 500.000 kr. [advokatfirma1] gør gældende, at indbetalingen på 500.000 kr. er afdrag på [virksomhed1] ApS’ gæld til [klager] A/S. Overførslen er sket den 8. juni 2021. Skattestyrelsen er ikke bekendt med, at [virksomhed1] ApS har gæld til [klager] A/S på det pågældende tidspunkt, og det er bemærkelsesværdigt, at der er påført ”forudbetaling” i posteringsteksten. Skattestyrelsen har ingen oplysninger, som understøtter, at transaktionen relaterer sig til afdrag på lån. Der er ikke fremsendt dokumentation, som understøtter påstande om afdrag på gæld. ...” Selskabets opfattelse Selskabet har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse for indkomståret 2021 nedsættes til 0 kr. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”... Skattestyrelsen påstår, at transaktioner, hvor [virksomhed1] ApS i løbet af 2020 har solgt desinfektionsmiddel i forbindelse med COVID-19 til [klager] A/S og efterfølgende desværre må tage varepartierne retur, er skattepligtige tilskud fra [virksomhed1] ApS til [klager] A/S. Hvis Skattestyrelsen havde gjort sig ulejlighed med at gennemgå de oplysninger, som [klager] A/S har indsendt, så ville Skattestyrelsen også have konstateret, at baggrunden for [virksomhed1] ApS’ betaling af 3.960.797,50 kr. den 25. januar 2021 relaterer sig til kreditering af desinfektionsmiddel, som tages retur. Varerne er solgt til [klager] A/S fra [virksomhed1] ApS i 2020, hvor [klager] A/S også betaler for beløbet, se dokumentation herfor ved bilag 3.1-3.4. ...” Selskabets yderligere bemærkninger til sagen Selskabets repræsentant har fremsendt supplerende udtalelse den 30. januar 2025: ”... 5.1 Nærmere om [virksomhed1] ApS’ overførsel af kr. 3.960.797,50 [klager] A/S indgik ultimo 2020 en handel med [virksomhed1] ApS vedrørende køb af et større parti håndsprit, som [virksomhed1] ApS, i forbindelse med den verdensomspændende Covid19-pandemi, havde indkøbt hos den tyrkiske leverandør, [virksomhed4], jf. bilag 11 og 12. [virksomhed1] ApS’ indkøb af håndspritten skete med henblik på et videresalg heraf til hospitaler, institutioner samt andre danske aktører, der – over for selskabet – havde udvist interesse i at aftage håndspritten, såfremt [virksomhed1] ApS måtte komme i besiddelse heraf. Idet der var tale om et køb af medicinalvarer fra en leverandør uden for EU, skulle håndspritten, forud for endelig import heraf, godkendes af Miljøstyrelsen. Godkendelsen fra Miljøstyrelsen tog noget længere tid end først forventet, hvilket resulterede i, at [virksomhed1] ApS, da godkendelsen endelig kom, ikke længere kunne af sætte håndspritten til sine danske kunder. Da det stod klart for [virksomhed1] ApS, at det ikke længere var muligt at afsætte håndspritten i Danmark, indgik selskabet en aftale med [klager] A/S om et salg af håndspritten. [klager] A/S’ indkøb af håndspritten fra [virksomhed1] ApS, skete med henblik på videresalg heraf til en eller flere af [klager] A/S’ handels- og samarbejdspartnere i Sverige. Etiketterne på flaskerne levede imidlertid ikke op til de svenske lovkrav, da myndighederne i Sverige stillede som krav, at etiketterne skulle være affattet på svensk, hvilket ikke var tilfældet, jf. bilag 15. Til trods for at [klager] A/S oplyste sine svensker kunder om, at selskabet forholdsvis hurtigt og nemt kunne få produceret etiketter affattet på svensk, hverken kunne eller ønskede selskabets kunder at afvente dette. [klager] A/S hverken måtte eller kunne videresælge håndspritten til sine samarbejds- og handelspartnere inden for medicinalindustrien i Sverige. Da [klager] A/S’ mulighed for at videresælge håndspritten til aktører inden for medicinalindustrien var en afgørende forudsætning for selskabets køb af håndspritten fra [virksomhed1] ApS, valgte [klager] A/S, da selskabet havde konstateret at håndspritten ikke kunne videresælges, at hæve handlen med [virksomhed1] ApS. [klager] A/S’ ophævelse af handlen med [virksomhed1] ApS skete med henvisning til den obligationsretlige grundsætning om bristede forudsætninger. I forbindelse med [klager] A/S’ ophævelse af handlen udstedte [virksomhed1] ApS en kreditnota og tilbageførte fakturabeløbet på kr. 3.860.797,50 til [klager] A/S mod tilbagelevering af håndspritten, jf. bilag 16. Ved en fejl kom [virksomhed1] ApS imidlertid til at overføre kr. 3.960.797,50 til [klager] A/S og ikke retteligt kr. 3.860,797,50 svarende til fakturabeløbet. Det overskydende beløb på kr. 100.000 indgik og blev – efter aftale mellem parterne – bogført som et afdrag på [virksomhed1] ApS’ samlede gæld til [klager] A/S. ... ... Skattestyrelsen har i sin udtalelse af den 25. januar 2024 (side 6, 8. afsnit) anført, at: ”Endelig stiller Skattestyrelsen spørgsmålstegn ved den reelle årsag til overførslerne. Er der reelt tale om flytning af penge mellem selskaber, hvor ejerkredsen er nærtstående. Det kan oplyses, at vi ikke umiddelbart har oplysninger som understøt- ter, at [virksomhed1] ApS har haft et vareparti indeholdende 343.182 stk. Biotol 100ml Sanitizer Gel Håndsprit 70 % (Covid- 19 værnemidler) på lager, således de har været i stand til at sælge partiet til [klager] A/S.” Endnu en gang synes det at være ganske usagligt, når Skattestyrelsen – i sin udtalelse af 25. januar 2024 – har antydet, at de omhandlede overførsler blot er gennemført for at flytte midler mellem [klager] A/S og [virksomhed1] ApS uden nærmere at konkretisere, hvad Skattestyrelsen bygger denne antagelse på. Det forekommer ikke helt klart af Skattestyrelsens udtalelse, hvilken – hvis overhovedet nogen – økonomisk fordel eller lignende [klager] A/S og [virksomhed1] ApS skulle have haft eller opnået ved at overføre midlerne frem og tilbage mellem hinanden. Skattestyrelsens udtalelse kan således kun forstås på den måde, at Skattestyrelsen finder, at den fremlagte dokumentation i form af faktura, kreditnota og overførselskvitteringer, alene er udarbejdet til brug for skattesagen. Dette bestrides. Der har været tale om en reel gennemført handel mellem [klager] A/S og [virksomhed1] ApS, som efterfølgende blev ophævet af [klager] A/S som følge af, at den indkøbte håndsprit viste sig alligevel ikke at kunne videresælges til medicinalindustrien. Der er intet grundlag eller i øvrigt nogen holdepunkter for at anse den fremlagte dokumentation som værende uden reelt indhold eller udarbejdet til brug for skattesagen. Tværtimod. Det forhold, at ejerkredsen er nærtstående, medfører ikke i sig selv, at en handel, der er understøttet af underliggende dokumentation i form af fakturaer m.v. – hvilket er tilfældet i denne sag – kan tilsidesættes. En sådan handel mellem nærtstående parter kan alene tilsidesættes, hvis den gennemførte handel er sket på vilkår og betingelser, som afviger fra vilkår og betingelser, som ville være indgået mellem to uafhængige parter. Den i denne sag omhandlede handel mellem [klager] A/S og [virksomhed1] ApS og den efterfølgende ophævelse heraf, blev indgået og skete på markedsvilkår og betingelser. Hertil skal det endvidere bemærkes, at det forhold, at Skattestyrelsen ikke er i besiddelse af oplysninger, der understøtter, at [virksomhed1] ApS har været i besiddelse af det omhandlede parti varer, alene skyldes, at Skattestyrelsen ikke har efterspurgt en sådan dokumentation. Hvorledes [virksomhed1] ApS er kommet i besiddelse af det omhandlede parti håndsprit er imidlertid på nuværende tidspunkt dokumenteret ved den fremlagte mailkorrespondance mellem [virksomhed1] ApS og den tyrkiske leverandør [virksomhed4], jf. bilag 11, samt den fremlagte ordrebekræftelse og faktura udstedt af [virksomhed4], jf. bilag 12. Sammenfattende gøres det gældende, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at [virksomhed1] ApS’ overførsel af kr. 3.390.767,50 udgjorde tilbagebetaling af et fakturabeløb betalt af [klager] A/S i forbindelse med, at [klager] A/S ophævede en mellem parterne indgået handel. 5.2 Nærmere om [virksomhed1] ApS’ overførsel af kr. 500.000 Der var – som redegjort for ovenfor under afsnit 2 – i den omhandlede periode en væsentlige løbende samhandel mellem [klager] A/S og [virksomhed1] ApS Den løbende samhandel mellem selskaberne medførte, at [klager] A/S havde et større tilgodehavende hos [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS overførte den 8. juni 2021 kr. 500.000 som et afdrag på selskabets gæld til [klager] A/S. Overførslen blev anført ”Forudbetaling”. Det gøres gældende, at idet [virksomhed1] ApS’ overførsel af kr. 500.000 udgjorde et afdrag på selskabets gæld til [klager] A/S, er der ikke grundlag for at kvalificere og beskatte denne overførsel som et skattepligtig tilskud hos [klager] A/S. ...” Selskabets repræsentant har den 30. januar 2025 fremsat bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen. Der er ikke fremlagt nye oplysninger på mødet, der ikke fremgår af det supplerende indlæg den 30. januar 2025. Selskabets repræsentant har den 27. februar 2025 fremsendt følgende bemærkninger til mødereferatet: ”... 2. Nærmere om sagsid. 23-0102595 – samhandlen mellem [klager] A/S og [virksomhed1] ApS Skatteankestyrelsen har i sit mødereferat af den 30. januar 2025 (side 1, nederst) anført, at ”[person1] og [person2] oplyser, at baggrunden for salget af håndsprit fra [virksomhed1] ApS til [klager] A/S overordnet har været båret af interessen for hjælpe hinanden internt […]”. Hertil skal det præciseres, at [virksomhed1] ApS’ drøftelser med såvel den tyrkiske leverandør af håndspritten, [virksomhed4], som de potentielle danske aftagere heraf foregik uden nogen form for indblanding eller i øvrigt forudgående drøftelser med [klager] A/S. Først på det tidspunkt, hvor det stod klart for [virksomhed1] ApS, at det ikke længere var muligt at afsætte håndspritten på det danske marked, tog [virksomhed1] ApS fat i [klager] A/S med henblik på at forhøre sig om, hvorvidt [klager] A/S kunne være interesseret i at købe håndspritten med henblik på videresalg heraf til en af [klager] A/S’ kunder på det svenske eller tyske marked. Det var en forudsætning for begge parter, at der kunne opnås en avance ved de pågældende handler, hvorfor [klager] A/S betingede handlen af, at det var muligt for selskabet at afsætte håndspritten til enten sine tyske eller svenske kunder med en vis fortjeneste. Da dette viste sig ikke at være muligt, valgte [klager] A/S – med henvisning til bristede forudsætninger – at hæve handlen med [virksomhed1] ApS og tilbagelevere håndspritten mod refusion af fakturabeløbet. Handlen mellem [virksomhed1] ApS og [klager] A/S var således båret hovedsageligt af et forretningsmæssigt hensyn. Det forhold, at [klager] A/S valgte at hjælpe [virksomhed1] ApS, ændrer ikke på, at det var en afgørende forudsætning for [klager] A/S, at håndspritten kunne videresælges med en avance. Dette er med al tydelighed illustreret og dokumenteret ved, at [klager] A/S, da det viste ikke at være muligt at afsætte håndspritten til selskabets svenske eller tyske kunder, valgte at hæve handlen med [virksomhed1] ApS. ...” Repræsentanten har den 12. marts 2025 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse. Der er ikke fremlagt nye oplysninger. Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”... Skattestyrelsen finder ikke, at selskabet har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indbetalingerne fra [virksomhed1] ApS på 3.960.797,50 kr. den 25. januar 2021 er overført som led i den erhvervsmæssige drift i selskabet. Det er ikke dokumenteret, at selskabet har fået leveret 343.182 flasker Biotol 100ml Sanitizer Gel Håndsprit 70 % eller for at disse efterfølgende er returneret til [virksomhed1] ApS. Skattestyrelsen finder herefter, at indbetalingen på 3.960.797,50 kr. skal anses for skattepligtige tilskud for selskabet. Vedrørende overførslen på 500.000 kr. den 8. juli 2021, bemærker Skattestyrelsen at der ikke er fremlagt et underskrevet og dateret lånedokument, hvoraf der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling. Der er heller ikke fremlagt anden dokumentation til støtte for, at betalingen vedrører et lån til selskabet. Skattestyrelsen finder som følge heraf, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for at det er tale om tilbagebetaling af lån. Skattestyrelsen finder herefter, at indbetalingen på 500.000 kr. skal anses for skattepligtige tilskud for selskabet. ...” Indlæg under retsmødet Repræsentanten nedlagde påstand om, at selskabet i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at indbetalingerne til selskabet er erhvervsmæssige transaktioner, som vedrører afdrag på gæld. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 4.460.797 kr. for indkomståret 2021 som følge af indbetalinger fra [virksomhed1] ApS til selskabet, der er anset som skattepligtige tilskud. Retsgrundlaget Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1: ”Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: a) af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst an- den næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnska- belig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art; ...” Landsskatterettens begrundelse og resultat Selskabet har den 25. januar 2021 og den 5. juli 2021 modtaget indbetalinger fra [virksomhed1] ApS på henholdsvis 3.960.797,50 kr. og 500.000 kr., i alt 4.460.797 kr. Der er tale om transaktioner mellem nærtstående parter, idet [person2] har haft bestemmende indflydelse i [virksomhed1] ApS, og [person1] har haft bestemmende indflydelse i selskabet i 2021. Bevisbyrden for , at indsætningerne på selskabets konto er undtaget fra beskatning er herefter skærpet. Landsskatteretten finder, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indbetalingerne fra [virksomhed1] ApS på 3.960.797,50 kr. den 25. januar 2021 er overført som led i den erhvervsmæssige drift i selskabet. Herved er lagt vægt på, at der ikke er beløbsmæssig sammenhæng mellem indbetalingen den 25. januar 2021 på 3.960.797,50 kr. og den fremlagte faktura af 30. december 2020 på 3.860.797,50 kr. inkl. moms, herunder kreditnota med fakturanr. [...] på 3.860.797,50 kr. inkl. moms vedrørende returnering af 342.182 flasker Biotol 100ml Sanitizer Gel Håndsprit 70%. Der er desuden ikke fremlagt dokumentation for betalingen den 30. december 2020 på 3.860.797,50 kr. inkl. moms, hvorfor det ikke kan udledes, fra hvilken konto overførslen til [virksomhed1] ApS på 3.860.797,50 kr. er foretaget. Der er ikke fremlagt anden dokumentation til støtte for, at selskabet har fået leveret 343.182 flasker Biotol 100ml Sanitizer Gel Håndsprit 70 %, som efterfølgende er returneret til [virksomhed1] ApS, f.eks. i form af dokumentation for transportomkostninger, mailkorrespondancer eller andre underbilag. Overførslen på 500.000 kr. den 8. juli 2021 er ikke dokumenteret ved et underskrevet og dateret lånedokument, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling. Der er desuden ikke fremlagt anden dokumentation til støtte for, at betalingen vedrører et lån til selskabet. Landsskatteretten finder herefter, at indbetalingerne på henholdsvis 3.960.797,50 kr. og 500.000 kr., i alt 4.460.797 kr., i indkomståret 2021 er skattepligtige tilskud til selskabet fra [virksomhed1] ApS. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.