Tab på unoterede anparter nægtet efter konkurs og gældskonvertering

Journalnr. 23-0102344 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2022 Tab på unoterede anparter 0 kr. 382.900 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Selskabet [virksomhed1] ApS (herefter selskabet), CVR-nr. [...1], blev stiftet den 5. maj 2011 med en selskabskapital på 80.000 kr. af selskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]. [virksomhed2] ApS, der var ejet af klagerens nu afdøde ægtefælle, [person1], ændrede i 2014 navn til [virksomhed3] ApS. Ifølge købsaftale af 1. januar 2015 blev anpartskapitalen i selskabet overdraget til klageren for en anskaffelsessum på 400.000 kr. Det fremgår af aftalen, at [virksomhed3] ApS var sælger. Derudover fremgår: ”(…) Det aftales herved at overdrage 100 % af anpartskapitalen svarende til nominelt 80.000 kr. i [virksomhed1] ApS [adresse1] [by1] Overdragelsesdato 1. januar 2015 Salgspris 400.000 kr. Beløbet afregnes ved samtidig overtagelse af gældsforpligtelse i [finans1] af samme størrelse, hvorfor der ikke erlægges noget kontantbeløb. (…)” Det fremgår af kontoudtog af selskabets udlånskonto, at selskabet afdrog på gæld til [finans1]. Det er blevet oplyst af klagerens repræsentant, at selskabet havde gæld til [finans1], og at selskabet var registreret som debitor i banken. Klageren var fra den 1. januar 2015 til den 29. april 2020 registreret som selskabets ejer og direktør. Den 1. oktober 2017 blev kapitalforhøjelse med 300.000 kr. ved gældskonvertering vedtaget på ekstraordinær generalforsamling i selskabet. Det fremgår af CVR-registret, at kapitalforhøjelsen blev registreret den 10. oktober 2017, og at kapitalforhøjelsen blev indbetalt ved konvertering af gæld til kurs 100. Det fremgår af selskabets regnskab, at selskabet havde gæld til tilknyttede virksomheder. Selskabet er ophørt efter konkurs. Konkursbehandlingen blev afsluttet den 27. juni 2022, hvor boet blev afsluttet efter selskabslovens § 143. Det fremgår af udskrift fra CVR-registret, at selskabets registrerede kapital udgjorde 380.000 kr. Det er oplyst, at der ved selskabets opløsning ikke blev udloddet dividende til klageren. Klageren har via tast selv den 13. marts 2023 for indkomståret 2022 oplyst et tab på unoterede anparter på 380.000 kr. i forbindelse med ophør af selskabet. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2022, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt tab på unoterede anparter på 380.000 kr. Skattestyrelsen har i afgørelsen af 4. september 2023 anført følgende: ”(…) Du har via tast selv den 13. marts 2023 oplyst et tab på unoterede anparter -380.000 kr. i forbindelse med ophør af selskabet [virksomhed1] ApS. Vi kan ikke afstemme tabet med de oplysninger vi har, og har derfor gennemgået grundlaget for din aktieskat. Resultatet er, at vi forhøjer din aktieindkomst med 380.000 kr. Skattestyrelsen har ændret din oplyste aktieindkomst for 2022 sådan: Godkendt tab på unoterede anparter i forbindelse med ophør af selskabet [virksomhed1] ApS, cvr. nr. [...1] 0 kr. Sagsfremstilling og begrundelse 1. Tab ved konkurs De faktiske forhold Du har været kapitalejer i selskabet [virksomhed1] ApS, cvr.nr. [...1]. Anskaffelsessum: Selskabet er stiftet af [virksomhed2] ApS, cvr.nr. [...2] den 5. maj 2011. Selskabet er stiftet med en kapital på 80.000 kr. Selskabet [virksomhed2] ApS var ejet af din ægtefælle [person1]. Du har erhvervet 100% af anpartskapitalen i [virksomhed1] ApS af [virksomhed4] ApS den 1. januar 2015. Det fremgår af indsendt købsaftale, at salgsprisen var 400.000 kr., og at beløbet afregnes ved samtidig overtagelse af gældsforpligtelse på lån i [finans1] af samme størrelse, hvorfor der ikke erlægges et kontantbeløb. Af modtagne kontoudskrifter fra selskabet [virksomhed1] ApS fremgår det, at selskabet [virksomhed1] ApS er registreret som kreditor i banken, og fortsat hæfter for gælden i [finans1]. Det kan ikke ud af årsrapporten for [virksomhed2] ApS ses, at selskabet medregner et salg af anparter på hverken 80.000 kr. eller 400.000 kr. Gældskonvertering: Den 1. oktober 2017 afholdtes ekstraordinær generalforsamling i [virksomhed1] ApS. Der blev vedtaget forhøjelse af anpartskapitalen med kr. 300.000,00 ved gældskonvertering. Det fremgår ikke nogen mellemregning med dig/anpartshaver af selskabets årsrapport. Du har oplyst, at gæld til tilknyttede virksomheder i selskabets regnskab, reelt er mellemregning med dig. Du har som dokumentation på dit tilgodehavende lån fremsendt udskrift af mellemregningskonto, konto 6860 for indkomståret 2017. Kontoen er bogført med en gæld på 1.230.881 kr. primo 2017. Lige før kapitalforhøjelsen er der bogført en gæld på 1.423.089 kr. Kapitalforhøjelsen debiteres kontoen den 30. september 2017. Herefter bogføres yderligere indsætninger på i alt 49.946 kr., således at kontoen ultimo 2017 er bogført som en gæld på 1.173.035 kr. Saldo primo -1.230.881,55 kr. Indskud/hævninger 1/1 – 30/9 -192.207,89 kr. -1.423.089,44 kr. Kapitalforhøjelse +300.000,00 kr. -1.123.089,44 kr. Indskud/hævninger 1/10 – 31/12 -49.945,89 kr. -1.173.035,33 kr. Det samlede indskud/lån, der er bogført til selskabet, er herefter 242.154 kr. Skattestyrelsen har beregnet dit privatforbrug for 2017 til 20.508 kr. og din ægtefælles til negativt 209.431 kr. Samlet har I et negativt privatforbrug på 188.923 kr. I privatforbruget indgår ikke bogført indskud i selskabet. Tilsvarende kan vi beregne negativ privatforbrug på 236.868 kr. for indkomståret 2016. Privatforbruget kan i hovedposter opgøres således: Dig Din ægtefælle Betalte skatter m.v.: Overskydende skat 5.209 Oplysningssedler: Indeholdt A-skat -15.180 -13.973 Indeholdt arbejdsmarkedsbidrag -20.544 -10.769 Ejendomsoplysninger: Ejendomsskat -16.735 -4.901 Skattepligtig indkomst, aktieudbytte, udbytteskat mv. Skattepligtig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag 31.951 31.946 Beskæftigelsesfradrag 21.948 11.780 Selvangivet udbytte af danske aktier 505 Beregnet udbytteskat af danske aktier -136 Formue: Indestående pengeinstitut, primo 695 1.897 Indestående pengeinstitut, ultimo -5.443 Gæld pengeinstitut, kursværdi realkreditlån, primo -2.652.382 -1.809.242 Gæld pengeinstitut, kursværdi realkreditlån, ultimo 2.734.033 1.610.324 Kursnedskrivning realkreditlån, primo -63.467 -26.259 Kursnedskrivning realkreditlån, ultimo 0 0 Beregnet privatforbrug 20.508 -209.431 Du har indsendt dokumentation i form af bankkontoudskrifter for dig og din ægtefælle. Alle jeres bankkonti indgår i ovenstående beregning. Ligeledes indgår lån optaget hos [finans2] og [finans3] i beregningen, som du også har oplyst, har været med til at finansiere dine lån til selskabet. Samtlige de beløb, der ellers indgår, kan du se i din skattemappe på TastSelv. Du har oplyst, at den del af selskabets indtægter, der består i konsulentarbejde, er konsulentarbejde ydet af dig, som du ikke har fået løn for. Det er din opfattelse, at du indirekte har et tilgodehavende i selskabet, idet du har udeladt at få løn for dit konsulentarbejde for selskabet. Til belysning heraf har du indsendt specifikation af årsregnskabet for selskabet for 2017 og 2018. [virksomhed1] ApS har oplyst A-indkomst til dig på 21.405 kr. i 2017. Selskabet har ikke oplyst indkomst til dig i 2016. Selskabet er opløst efter konkurs den 27. juni 2022. Konkursboet er afsluttet efter §143 uden udlodning af dividende til dig. Dine bemærkninger Du har oplyst et tab på 380.000 kr. Tabet sammensætter sig af, anskaffelsessum på 80.000 kr. samt tillæg til anskaffelsessummen på 300.000 kr. ved gældskonvertering. Du har telefonisk den 13. juni 2023 oplyst, at du er enig i at anskaffelsessummen er 0 kr. idet du ikke har overtaget gælden personligt, men har forpligtet dig til at skabe omsætning i selskabet, så [finans1] kan få afdrag på lån. I et svar til os den 1. august 2023 supplerer du dog hertil, at du siden telefonsamtalen har gennemgået dine bankkontoudtog igen, og det viser sig, at du har afdraget 81.750 kr. på lånet, hvorfor du fastholder en anskaffelsessum på 80.000 kr. I samme svar skriver du dog også følgende: ”Hvorvidt [virksomhed2] ApS har medregnet et salg eller ej, har vel ingen betydning, idet salget er sket til 0,00 kr.” Du oplyser i samme svar, at du fortsat er af den opfattelse, at du har dokumenteret et privat indskud på 242.154 kr. til selskabet. Retsregler og praksis Reglerne om beskatning af provenu ved selskabsophør står i aktieavancebeskatningsloven. Vi henviser særligt til: § 2, stk. 1, hvor der står, at gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu behandles efter reglerne i denne lov. § 13, hvor der står, at tab ved afståelse af aktier, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Reglerne om, hvordan skattepligtige indkomster beskattes, står i personskatteloven (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015). Her henviser vi særligt til: § 4 a, stk. 1, nr. 4, hvor der står, at tab efter aktieavancebeskatningslovens § 13 er aktieindkomst. § 8 a, stk. 5, hvor der står, at en negativ aktieskat modregnes i slutskatten. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Udlodning af likvidationsprovenu i samme kalenderår, som selskabet endeligt opløses, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1. Det udloddede beløb (likvidationskonto eller egenkapital ved ophør) anses som afståelsessum for aktierne. Reglerne om, at tab ved afståelse af aktier kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, står i aktieavancebeskatningslovens § 13. Gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem anskaffelses- og afståelsessummen. Anskaffelsessum for [virksomhed1] ApS Du har erhvervet 100% af anpartskapitalen i [virksomhed1] ApS af [virksomhed4] ApS den 1. januar 2015. Det fremgår af den indsendte købsaftale, at salgsprisen var 400.000 kr., og at beløbet afregnes ved overtagelse af gældsforpligtelse i [finans1] af samme størrelse, hvorfor der ikke erlægges et kontantbeløb. I et svar til os den 1. august 2023 til os skriver du dog samtidig, at salget er sket til 0 kr. Overtagelsen af en gæld i et selskab du køber, kan ikke anses for at være en købesum for selskabet. [virksomhed4] ApS medregner heller ikke et salg, ligesom du selv bekræfter i svaret til os den 1. august 2023, at salget er sket til 0 kr. Såfremt du har afdraget på selskabets gæld fra din private bankkonto, vil dette heller ikke kunne anses som en anskaffelsessum. Din anskaffelsessum for selskabet pr. 1. januar 2015 kan herefter ansættes til 0 kr. Kapitalforhøjelse ved gældskonvertering Når der i forbindelse med nedbringelse eller indfrielse af en fordring eller i forbindelse med sikkerhedsstillelse for en fordring foretages et kapitalindskud til selskabet, så aktiekapitalen i selskabet forhøjes (gældskonvertering), anerkendes kapitalindskuddet som anskaffelsessum for aktierne. Du har oplyst, at gældsposten, der fremgår af selskabets årsrapport som gæld til tilknyttede virksomheder reelt, er gæld til dig, og det er ved nedbringelse af denne fordring, at du foretager et kapitalindskud i selskabet på 300.000 kr. den 1. oktober 2017. Som dokumentation herfor har du indsendt udskrift af dine, din ægtefælles og selskabets bankkontoudskrifter. Derudover har du indsendt udskrift af finanskonto 6860. Det er Skattestyrelsens vurdering, at du ikke havde gæld, der kunne konverteres, fordi: Dig og din ægtefælle havde et negativt privatforbrug Du har ikke dokumenteret, at du har et tilgodehavende i selskabet Du har haft negativt privatforbrug Vi har afstemt mellemregningskontoen med dine indkomst- og formueoplysninger. Du og din ægtefælle har negativt privatforbrug og har ikke haft beskattede midler til at foretage de indskud, der er bogført på i alt 242.154 kr. Du oplyser i dit svar til os den 1. august 2023, at du har dokumenteret, at du har foretaget det bogførte indskud. Vi skal hertil bemærke, at du ikke har indsendt dokumentation for, hvordan dit privatforbrug er finansieret. Vi har beregnet dit privatforbrug til negativt 188.923 kr. I beregningen indgår alle de lån, du har optaget i året. Privatforbruget er beregnet uden det bogførte indskud på 242.154 kr. Det betyder, at ud over midler til alm. privatforbrug (husleje, mad, tøj mv.) mangler du indtægter for 431.077 kr. (188.923 kr. + 242.154 kr.), for at kunne have foretaget dette indskud. I indkomståret 2016 har du og din ægtefælle også negativt privatforbrug, og har heller ikke der haft beskattede midler til at indskyde på en mellemregningskonto. Vi mener derfor ikke, at det er dokumenteret, at den mellemregning, der er bogført i selskabet, er med dig, hvorfor det er vores vurdering, at du ikke har dokumenteret, at selskabet ved kapitalforhøjelsen har nedbragt en fordring med dig. Du har ikke dokumenteret, at du har et tilgodehavende Du har oplyst, at du indirekte har et tilgodehavende hos selskabet vedrørende løn for konsulentarbejde ydet af dig, som du har indskudt på mellemregningen. Selskabet har alene oplyst A-indkomst til dig på 21.405 kr. i 2017. Selskabet har ikke oplyst indkomst til dig i 2016. Du har heller ikke fremlagt dokumentation, der viser, at du har krav på betaling vedrørende konsulentarbejde. Endvidere er det vores vurdering, at såfremt der eksisterede sådan et krav, skulle beløbet beskattes, hvorefter du kunne indskyde dine beskattede midler på en mellemregning, for at denne fordring ville kunne nedbringes i forbindelse med en gældskonvertering Ud fra ovenstående oplysninger, er det vores vurdering, at det ikke er dokumenteret, at den gældskonvertering, der sker i selskabet, nedbringer selskabets fordring hos dig. Vi kan derfor ikke anerkende den registrerede konvertering som et tillæg til din anskaffelsessum. Afståelsessum ved ophør af [virksomhed1] ApS Selskabet er opløst efter konkurs den 27. juni 2022. Konkursboet er afsluttet efter § 143 uden udlodning af dividende til dig. Ud fra ovenstående oplysninger er der vores opfattelse, at din afståelsessum ved ophøret [virksomhed1] ApS udgør 0 kr. Opgørelse af gevinst/tab Da din afståelsessum udgør 0 kr. og din anskaffelsessum udgør 0 kr., er der hverken gevinst eller tab. Det oplyste tab på 380.000 kr. kan derfor ikke anerkendes fratrukket efter aktieavancebeskatningslovens § 13. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen Skattestyrelsen har den 20. december 2020 udtalt følgende: ”(…) Anskaffelsessum Selskabet [virksomhed1] ApS er erhvervet til 0 kr. Klagers rådgiver indleder med at det er ubestridt at anskaffelsessummen er 0 kr. Ligesom klager også har oplyst i sagsbehandlingen. Senere anfører han, at klager succederer i ægtefællens anskaffelsessum på 80.000 kr. Selskabet er stiftet af [virksomhed4] ApS d. 5. maj 2011. Klager registreres som ejer den 1. januar 2015, der er ikke oplysning om at der har været betaling. Dette fremgår nærmere i afgørelsens afsnit 1.4. Selskabet [virksomhed4] ApS er tvangsopløst 26.09.2019. Gældskonvertering, mellemregning og privatforbrug Det er fortsat ikke dokumenteret, at mellemregningerne primo 2017 er med klager. Dette ud fra teksten i årsrapport ”Gældforpligtelser til tilknyttede virksomheder”, og manglende privatforbrug. Klager har ikke privatforbrug til at foretage nettoindskud (efter kapitalforhøjelse) på 242.154 kr. I 2017 laver klager også indskud og kapitalforhøjelse ved gældskonvertering [virksomhed5] ApS på 200.000 kr. og ægtefællen [person1] laver kapitalforhøjelse ved gældskonvertering i selskabet i [virksomhed6] ApS, ligeledes i 2017. Dette vil der heller ikke være midler til i privatforbruget. Rådgiver oplyser at der er solgt indbo efter [person1] død til at finansiere privatforbrug. Der er fortsat ikke indsendt dokumentation. Ægtefælle dør først i 2018, Gældskonverteringen foretages 01.10.2017 – De fremsendte kontoudskrifter og lønsedler for 2018 og frem dokumenterer ikke mellemregning før 01.10.2017. De kontoudskrifter der sendes ind sammen med klagen, er fortsat delvise, Nedenfor er uddrag af konkrete fejl i de bogførte beløb: Der er bogført følgende indskud via mellemregning på 18.000 kr. den 1/5-2017, på klagers private bankkonto fremgår beløbet dog som indsat. Den 8. maj 2017 bogføres indskud på 22.200 kr. som indskudt via mellemregning. Beløbet hæves også på klagers bankkonto. Beløbet returneres dog til klagers bankkonto den 17. maj 2017. Returneringen bogføres ikke på mellemregningen. Der er indsat 18.500 på mellemregningskonto den 17. maj 2017. Beløbet ses ikke hævet på klagers bankkonto. Tilsvarende 15.000 kr. der krediteres på mellemregningskontoen den 31. maj 2017, uden det fremgår, hvorfra klager har haft midlerne. Opsamling Hvis det anerkendes at klager har indskudt beløbet via mellemregning, skal der ske en kursfastsættelse efter ABL § 28. Selskabets eneste aktiv er en båd, der er optaget til den bogførte værdi i årsrapporten. Selskabet går konkurs kort efter hvor det konstateres, at aktivet ikke reelt har den bogførte værdi. Båden afhændes ved konkursen til 150.000 kr. (…)” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse ændres, så klagerens samlede tab på 381.750 kr. godkendes som fradrag. Repræsentanten har anført, at tabet er sammensat af henholdsvis 300.000 kr. i gældskonvertering og 81.750 kr. i afdrag på selskabets gæld. Til støtte for påstanden har repræsentanten overordnet gjort gældende, at klageren har foretaget afbetaling af gæld på selskabets vegne, og at disse afbetalinger skal anses som private indskud, der kan henregnes til klagerens anskaffelsessum af selskabets anparter. Derudover har repræsentanten gjort gældende, at kildeskattelovens § 26 B finder anvendelse på anpartsoverdragelsen, hvilket vil medføre, at klagerens anskaffelsessum af anparterne vil udgøre 80.000 kr., da dette var selskabets egenkapital ved stiftelsen og dermed ægtefællens anskaffelsessum. Til støtte for påstanden er nærmere anført: ”(…) På vegne af min klient [klager] fremsendes klage over Skattestyrelsens afgørelse af 4. september 2023 angående nægtelse af tab på unoterede anparter. Sagen angår tab ved konkurs i selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr.: [...1]. Det fastholdes af min klient, at der ved konkursens indtræden har været et tab på kr. 381.750,00 for hende personligt. Tabet sammensættes af henholdsvis kr. 300.000,00 i gældskonvertering og kr. 81.750,00 i afdrag på selskabets gæld. Det er ubestridt i sagen at den nominelle anskaffelsessummen for min klient ved anskaffelse i 2015 udgør kr. 0,00, da købesummen blev berigtiget ved min klients indeståelse for lån i [finans1] og for at tilføre selskabet omsætning, der kunne betale af på selskabets lån. Det er ligeledes ubestridt, at min klients afståelsessum udgør kr. 0,00, da der ikke er opnået betaling for anparterne og der ikke blev udloddet dividende til min klient ved selskabets opløsning d. 27. juni 2022. Sagen centreres derfor omkring de dispositioner, der er foregået i perioden fra anskaffelse til afståelse af anparterne, da der i denne periode er foretaget dispositioner, der skal sidestilles med betaling for aktierne hvorefter der kan opgøres et tab. Der blev på selskabets ekstraordinære generalforsamling 1. oktober 2017 besluttet at foretage gældskonvertering for kr. 300.000,00. Det fastholdes af min klient at denne konvertering er sket med gæld til hende. Skattestyrelsen har i sin afgørelse henvist til at der ikke på mellemregningskonto er bogført gæld mellem min klient og selskabet. Dette på trods af at min klient har dokumenteret betalinger fra hende til selskabet, der langt overstiger det konverterede beløb og således støtter at konverteringen er min klients. Skattestyrelsen har dog set bort fra at virksomheden henset til sin type ikke har haft gæld til andre kreditorer end min klient og at der er bogført en mellemregning, hvilken ikke kan være registreret mellem andre end selskabet og dennes ejer. Således kan mellemregningen alene henhøre til min klient som eneanpartshaver. Gæld til tilknyttede virksomheder i regnskabet har Skattestyrelsen heller ikke fundet at være relateret til min klient på trods af at selskabet ikke på anden måde har haft tilknytning til andre selskaber end netop gennem min klient. Det skal herudover bemærkes, at såfremt der var sket en gældskonvertering af gæld til andre parter at denne gæld konverteres til anparter, hvorfor der af CVR-registret klart burde fremgå at en del af anparterne efter konverteringen skulle være registreret til andre. Dette er ikke tilfældet, da samtlige anparter stadig har været registreret til min klient. Henset til den store konvertering sammenholdt med den oprindelige selskabskapital er det ikke relevant at de konverterede anparter udgør en lille nok del til ikke at kræve en registrering hos Erhvervsstyrelsen. Herudover har Skattestyrelsen begrundet nægtelsen af tabet på anparterne med at min klient ikke skulle have haft privat opsparing nok til at kunne betale det skyldige beløb til selskabet. Dette baserer sig på et beregnet privatforbrug udarbejdet af Skattestyrelsen alene ud fra oplysningerne i skattemappen. Det skal på det kraftigste bemærkes at denne beregning ingen bevismæssig værdi har. For det første benævnes et beregnet privatforbrug for både 2016 og 2017. Derefter er oplistet én beregning, der ikke angiver hvilket år den er gældende for eller om den er gældende for begge år. Herudover kan konstateres at markante indtægter ikke er medtaget i opgørelsen. Herunder har min klient også efter sin ægtefælles dødsfald i 2018 solgt en større del af indbo, der ligeledes har givet et indtægtsgrundlag. Herudover er der ingen mellemregninger i opgørelsen, hvilket gør det helt umuligt at følge beregningerne til ende. Afslutningsvist undrer det at opgørelsen kaldes en beregning af privatforbrug, da den ud fra de inddragede oplysninger ikke kan beregne hvad det faktiske forbrug er. Min klient er herudover uforstående overfor hvad privatforbruget skulle bevise i nærværende sammenhæng, selvom Skattestyrelsen har haft adgang til kontoudskrifter, der netop kunne bruges til at opgøre privatforbruget. Samlet set må beregningen derfor vurderes at være utroværdig og uden bevismæssig værdi. I denne sammenhæng fastholdes det at der fra den opgjorte formue sagtens kan være indbetalt det omhandlede beløb til selskabet uden at det fremgår i opgørelsen, da store dele af indkomsten er udeladt og formuen kun tager højde for primo- og ultimoværdier. Til dokumentation for overførsler af beløb brugt til gældskonverteringen fremlægges bilag 1. Det bemærkes at min klients krav om fradrag for ubetalt honorar som tab på anparterne frafaldes. Derimod fastholdes, at min klient har ladet en større del af sin beskattede løn stå i selskabet, hvilket også støtter at mellemregningskontoen har haft et skyldigt beløb til min klient, der er benyttet ved gældskonverteringen. Til dokumentation for dette fremlægges lønsedler som bilag 2, hvoraf fremgår at min klient har haft ret til en nettoudbetaling markant større end det udbetalte beløb for 4 måneder. Til stadighed fastholdes dog kravet om fradrag for afbetaling af gæld på selskabets vegne som tab på anparterne. Til dokumentation herfor fremlægges bilag 3, der dokumenterer indbetalinger på totalt kr. 57.400,00. Dette er således at anse som privat indskud i selskabet, der kan henregnes til anskaffelsessummen, da der er tale om en mellemregning mellem selskabet og min klient som eneanpartshaver. Disse udgør allerede beskattede midler som selskabet har været afhængig af til videre drift og dette skal således anses som en gældskonvertering og henregnes til anskaffelsessummen. Desuagtet ovenstående og som tilføjelse af hvad der blev behandlet af Skattestyrelsen kan henvises til SKM 2022.257 (LSR), hvorefter fortjeneste eller tab ved overdragelse af aktiver og passiver mellem samlevende ægtefæller ikke medregnes ifølge kildeskattelovens § 26 B ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Efter bestemmelsen anses erhververen for at have anskaffet aktiverne på samme tidspunkt, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser. Henset hertil vil min klients anskaffelsessum uanset ovenstående også skulle tage hensyn til de oprindelige kr. 80.000,00, der er indbetalt som selskabskapital ved stiftelsen af min klients ægtefælle, da der er tale om succession mellem ægtefæller. Det er således afgørende, at der er tale om en udsættelse og ikke en forhøjelse af det samlede skattefradrag. Afslutningsvist skal der henvises til de talrige redegørelser, der af min klient er indsendt i sagen, men som ikke forekommer at være lagt til grund i Skattestyrelsens afgørelse. Det antages at disse redegørelser udleveres ved Skattestyrelsens oversendelse af sagen, men såfremt der skulle mangle noget kan vi også fremsende disse dokumenter i sagen til sikring af sagens oplysning. Samlet set er det derfor på det foreliggende grundlag en klart forkert afgørelse at nægte fradrag for tab på anparterne i selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr.: [...1], hvorfor min klient anmoder om at sagen bliver behandlet af Skatteankestyrelsen med henblik på fradrag for hele eller dele af ovenstående beløb. (…)” Klagerens bemærkninger til sagsfremstillingen Klagerens repræsentant har den 17. februar 2025 fremsat følgende bemærkninger: ”(…) Der må ske en korrektion af den forståelse som Skatteankestyrelsen ligger til grund i sit forslag. Det er ikke korrekt, at der har været en aftale om at klager skulle overtage gælden i selskabet personligt. Klager har skulle betale kr. 400.000 for selskabet, men har samtidig overtaget et selskab med en tilsvarende gæld, hvorfor købesummen udgør kr. 0. Klagers forpligtelse har herefter bestået i som eneanpartshaver og direktør, at drifte selskabet for at kunne betale af på gælden til banken. Klager er usikker på baggrunden og relevansen for Skatteankestyrelsens bemærkninger omkring hvem fordringen var på og spørgsmålet om debitorskifte. Det er korrekt, at fordringen er på [virksomhed1] ApS og ikke på [virksomhed3] Aps. Havde fordringen været på holdingselskabet ville der være overdraget anparter på et selskab med en værdi af kr. 400.000, da der ikke lå gæld i selskabet, hvis anparter blev overtaget. Dette har dog ikke betydning for sagen så længe, at købesummen stadig er kr. 0. Det er klagers opfattelse, at hun som eneanpartshaver og direktør har haft et ansvar for at selskabet har kunne betale af på sin gæld som den er forfaldet. Det er også af denne grund, at klager personligt har betalt af på gælden uagtet at hun ikke er debitor. Dette er dog ikke relateret til købesummen, men til gældskonverteringen. Klager har altså haft en fordring på selskabet, da hun netop ikke har været registreret som debitor, men alligevel løbende har betalt af på gælden. Dette er netop kommet til udtryk på mellemregningskontoen og klager er overordnet uforstående overfor, hvorfor Skatteankestyrelsen ikke finder dokumentation for den fordring på mellemregningskontoen, der som anført i vores klage ikke kan tilhøre andre end klager som eneanpartshaver, tilhører klager og klager derfor skal tilskrives gældskonverteringen til anskaffelsessummen. Skatteankestyrelsen angiver at bogføringen er fejlbehæftet, men angiver ikke hvad denne fejl består i. Al bogføring er foretaget med udgangspunkt i bankkontoudtog og afstemt i regnskabet efter endt bogføring. Hvis der var bogføringsfejl, ville banken ikke stemme, hvilket den altid har gjort. Klager vil meget gerne forsøge at finde yderligere dokumentation til støtte for bogføringen, såfremt Skatteankestyrelsen nærmere kan angive hvori de synes at finde fejl. Yderligere bemærker klager i forhold til forslaget, at der lægges vægt på, at der ikke af kontoudskrifterne fremgår hvor de er overført fra. Dette fremgår normalt ikke af et kontoudtog direkte, men skal findes i hver enkelt postering. Klager ønsker derfor at fremkomme med yderligere dokumentation såfremt Skatteankestyrelsen anser denne dokumentation for afgørende. Klager udbeder sig derfor tid til at få fat i transaktionsdetaljerne for hver af de markerede posteringer hos [finans1]. Som også angivet tidligere er [finans1] dog overtaget af [finans4] i Danmark og al dokumentation skal derfor indhentes via [finans1] i Sverige. Klager påbegynder straks denne proces og vil indlevere dokumentationen hurtigst muligt til dokumentation for den gældskonvertering, der klart relaterer sig til klagers mellemregning med selskabet på baggrund af de private betalinger, der er sket. (…)” Klagerens yderligere bemærkninger Klagerens repræsentant har den 7. marts 2025 fremsat supplerende bemærkninger: ”(…) Hermed fremsendes som aftalt dokumentation fra min klients bank på modtager og afsender af de overførsler, er tidligere har været dokumenteret. Som det også fremgår er der én konto som [finans4] skal oplyse hvem tilhører og de er kontaktet, men har ikke vendt retur inden fristen, hvorfor vi fremsender den info der er modtaget til dokumentation for afsender og modtager af overførslerne. (…)” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”(…) Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Faktiske forhold Klageren var kapitalejer i selskabet [virksomhed1] ApS og erhvervede selskabet til 400.000 kr. pr. 1. januar 2015. Beløbet blev afregnet ved at påtage sig gældforpligtelse i [finans1] af samme beløbsstørrelse. Efter klagerens oplysninger skete salget til 0 kr. Skattestyrelsen har i sin afgørelse dateret 4. september 2023 ikke godkendt tab på unoteret anparter ifm. opløsning af selskabet ved konkurs i 2022 henset til afståelsessummen og anskaffelsessummen af anparterne udgør 0 kr., hvorfor intet tab i indkomståret 2022. Materielt Klageren fastholder at have et tab på 381.750 kr. ifm. konkursens indtræden. Klagerens anskaffelsessum Skattestyrelsen fastholder forsat, at klagerens anskaffelsessum ved erhvervelsen af de omhandlende anparter i 2015 udgør 0 kr. Med enighed i Skatteankestyrelsens indstilling finder Skattestyrelsen, at klageren ikke har dokumenteret en konkret betaling for anparterne. Gældskonvertering Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling og begrundelse for, at klageren ikke har dokumenteret, at klageren har haft en fordring på selskabet på 300.000 kr., som anskaffelsessum af yderligere anparter i selskabet ved gældskonvertering. Herefter udgør anskaffelsessummen 0 kr. og afståelsessummen udgør 0 kr. ved selskabets opløsning den 27. juni 2022, idet der ikke skete udlodning af dividende til klageren jf. aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1. På dette grundlag foreligger der derfor intet tab til fradrag eller en skattepligtig gevinst på anparterne. (…)” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: ”(…) Der er ved Skattestyrelsens afgørelse og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse tale om væsentlige mangler i forhold til styrelsernes forståelse af sagen, hvor der i det væsentligste ikke er taget højde for forholdene mellem selskabet og klager i perioden 1. januar 2015 til 1. oktober 2017, hvor gældskonverteringen blev vedtaget. Det et ubestridt i sagen, at der er en mellemregningskonto mellem selskabet og ejeren af selskabet, hvor der er et beløb på over 1 million i ejers favør. Denne mellemregning går helt tilbage til klagers ægtefælles ejertid og det anerkendes således også, at en del af mellemregningskontoen er til klagers afdøde ægtefælle. Det forekommer mangelfuldt når både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen ikke anerkender denne mellemregning og særligt ikke anerkender det klare faktum at en mellemregningskonto alene eksisterer mellem selskabets ejer og selskabet. Alle udeståender med eksterne personer herunder leverandører, kunder mv. vil ikke fremgå af mellemregningen, men af de almindelige gældsforpligtelser for selskabet. Henset til ovenstående forekommer det uforståeligt, at der ikke anerkendes at den tilskrivning til mellemregningskontoen, der sker i perioden 1. januar 2015 til 1. oktober 2017 alene, kan være gæld til klager. Det er herefter fastlagt at klager har haft en fordring på selskabet, der har dannet grundlag for gældskonverteringen 1. oktober 2017. Skatteankestyrelsen har i sit forslag til afgørelse konstateret, at der efter Skatteankestyrelsens overbevisning er tale om fejl i bogføringen på mellemregningskontoen. Klager er overordnet uenig heri, men det er svært for klager at forholde sig hertil når Skatteankestyrelsen ikke fremkommer med nærmere info på hvilke posteringer, der skulle være fejlbehæftet. Dette bør være angivet med henblik på at klager kan forholde sig hertil og eventuelt korrigere misforståelser eller fremkomme med yderligere dokumentation til afklaring af forholdet. Ligeledes er nærmere detaljering heraf nødvendigt for at sikre korrekt oplysning af sagen, hvilket således ikke ses at være overholdt. Klager noterer sig også, at Skatteankestyrelsen alene finder at posteringerne ikke stemmer fuldstændig overens. Det må derfor forholde sig sådan at flere posteringer stemmer overens. Disse posteringer bør således anerkendes, hvis ikke hele mellemregningen i klagers ejerperiode kan anerkendes. Særligt henset til at klager har fremlagt dokumentation fra sin bank for hvem alle overførslerne er foretaget af og til. Det forekommer således som en væsentlig mangel at lægge afgørende vægt på at kontoudskrifterne ikke indeholder afsender- og modtagerkontonumre når kontoudskrifterne efterfølgende er suppleret af yderligere dokumentation fra en udeforstående tredjepart. Samlet set er der på ovenstående baggrund væsentlig dokumentation, der ikke synes at være inkluderet og Skatteankestyrelsen bortser ligefrem fra relevant dokumentation i sin begrundelse. Hvis Skatteankestyrelsen ikke tillægger dokumentation fra klagers bank særlig bevisværdi bør klager gives mulighed for at fremkomme med yderligere dokumentation. Ligeledes bør klager kunne forholde sig til hvilke og hvor mange posteringer Skatteankestyrelsen finder fejlbehæftet med henblik på at fremkomme med yderligere bemærkninger hertil. Klager er af den klare opfattelse at de generelle regler for mellemregningskonti samt den fremlagte dokumentation herunder særligt dokumentationen på modtagere og afsendere af overførsler mellem klager og selskabet skal tillægges væsentlig bevisværdi for at klager har haft en fordring på selskabet, der kunne anvendes til gældskonvertering. Dette leder videre til et punkt i Skattestyrelsens afgørelse som Skatteankestyrelsen ikke har behandlet, men som er af væsentlig betydning når det anerkendes at klager har haft en mellemregning til brug for gældskonverteringen. Skattestyrelsen har således i deres afgørelse anerkendt selve mellemregningen, men har blot nægtet at den tilhører klager henset til Skattestyrelsens privatforbrugsberegning. Skattestyrelsen overser dog det væsentlige perspektiv, at alle de værdier de har lagt til grund for denne beregning alene, er primo og ultimo værdier fra skatteoplysningerne, der ikke tager højde for værdier opstået i løbet af året samt forbrugt i løbet af året. Ligeledes har Skattestyrelsen, på trods af at alle gældsoplysninger er tilgængelige i skatteoplysningerne, ikke taget højde for den væsentlige gældsoptagelse som klager har foretaget i årene 2015-2017. Klager skal derfor henvise til skatteoplysningerne for 2014-2017. 2014 er således basisåret og nemlig året før klagers overtagelse af selskabet. Af interesse er altså en sammenligning af hhv. 2015 mod 2014, 2016 mod 2015 og 2017 mod 2016 for at fremfinde al ny gæld, der er optaget af klager. Det gøres således gældende, at klager har benyttet disse gældsoptagelser til at indbetale til selskabet, hvilket er optaget på mellemregningskontoen. Det ses således af skatteoplysningerne, at klager i 2015 optager ny gæld for mere end 112.000 kr. og i 2017 optager gæld for mere end 132.000 kr. Samlet er der optaget gæld for mere end 245.000 kr. i klager ejerperiode og frem til gældskonverteringen. Der henvises til vedlagte beregning, hvor der henvises til hvilke lån der er tale om. Klager har optaget denne gæld personligt, da det ikke var muligt for selskabet selv at optage yderligere gæld, da bankerne generelt ikke ville udlåne til selskaber indenfor branchen. Derfor blev gælden optaget personligt til at dække selskabets betalinger, hvorfor der også blev taget højde herfor på mellemregningskontoen. Det gøres derfor fortsat gældende, at mellemregningen brugt til gældskonvertering ved ovennævnte og det fremlagte dokumenterbart er gæld til klager. (…)” Indlæg under retsmødet Klagerens repræsentant nedlagde endelig påstand om, at klagerens aktieindkomst i indkomståret 2022 skulle nedsættes med i alt 382.900 kr. Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Med udgangspunkt i selskabets årsrapporter vedrørende indkomstårene 2014-2018 redegjorde repræsentanten for, hvordan gælden på 300.000 kr. var stiftet. Gældsposten var benævnt som ”Gældsforpligtelser til tilknyttede virksomheder” som et levn fra dengang, at holdingselskabet ejede [virksomhed1] ApS. Efter klageren overtog selskabet, anvendte hun samme skabelon til udarbejdelse af årsrapporterne, og hun havde overset, at gældsposten burde have en anden betegnelse. Repræsentanten bemærkede videre, at gælden igennem årene blev større, og at beløbet var reflekteret i mellemregningskontoens saldo. Eftersom en mellemregningskonto udelukkende anvendes til mellemregninger med selskabets ejer, kan der ikke foreligge tvivl om, at klageren var kreditor. Derudover blev det bemærket, at bogføringen var retvisende, men at det dog ikke kan udelukkes, at der forelå småfejl, da klageren selv havde stået for bogføringen. Til støtte for, at bogføringen var retvisende, blev der henvist til, at kurator ikke havde bemærkninger i forbindelse med dennes gennemgang af selskabets bogføringsmateriale under konkursbehandlingen. Videre fremhævede repræsentanten, at Skattestyrelsens opgørelse af klagerens privatforbrug var forkert, idet styrelsen ikke havde inddraget klagerens skattefri midler, herunder klagerens salg af indbo og tilkendt erstatning. Adspurgt af repræsentanten redegjorde klageren herefter for salg af indbo og udlejning af fast ejendom. Derudover fortalte klageren, at hun var blevet tilkendt godtgørelse for varigt mén, og at hendes afdøde ægtefælle fik tilkendt erstatning for en skade på sit træskib. Disse midler var anvendt til selskabets drift. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Landsskatterettens afgørelse Sagen omhandler, hvorvidt klageren har haft et fradragsberettiget tab på anparter i [virksomhed1] ApS ved selskabets ophør efter konkurs i 2022, herunder hvad klagerens anskaffelsessum for anparterne i selskabet [virksomhed1] ApS har udgjort, og hvorvidt klageren har haft en fordring på selskabet, som klageren kunne konvertere til anparter. Retsgrundlaget I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, finder lovens regler om aktier tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber. Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, behandles efter reglerne i denne lov, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt. Det vil sige, at det udloddede beløb anses som afståelsessum for aktierne, og at der skal opgøres gevinst eller tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Det følger af aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12, at gevinst ved afståelse af aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, mens tab på aktier, der hverken er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelses- og anskaffelsessummen for de pågældende aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2. Når aktier eller anparter erhverves ved konvertering af en fordring på selskabet til aktier eller anparter, er anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne fordringens kursværdi. Det fremgår af kildeskattelovens § 26 B, at sambeskattede ægtefæller, der begge er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, som udgangspunkt vederlagsfrit kan overdrage formuegoder til hinanden, uden at det medfører nogen gave- eller afståelsesbeskatning af henholdsvis modtager og giver. Af bestemmelsen fremgår det: "Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte eller passiver til sin samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne og passiverne anses for anskaffet henholdsvis påtaget af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser m.m.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Klagerens oprindelige anskaffelsessum mv. Der er blevet fremlagt en underskrevet købsaftale mellem klageren og selskabet [virksomhed3] ApS (sælger), der var ejet af klagerens nu afdøde ægtefælle, om klagerens erhvervelse af anparterne i [virksomhed1] ApS pr. 1. januar 2015. Det fremgår af aftalen, at overdragelsessummen for anparterne i selskabet udgjorde 400.000 kr., og at overdragelsessummen skulle afregnes ved samtidig overtagelse af gældsforpligtelse i [finans1] af samme størrelse, hvorfor klageren på overdragelsestidspunktet ikke har betalt et vederlag til sælger. Endvidere kan klagerens eventuelle afholdelse af selskabets udgifter ikke anses for at kunne udgøre vederlag til sælger på overdragelsestidspunktet, og en sådan eventuel afholdelse af selskabets udgifter efter overdragelsestidspunktet kan heller anses for at udgøre en kan anskaffelsessum for anparter i selskabet. Eftersom klageren ikke har dokumenteret en konkret betaling for anparterne i selskabet, anses klagerens anskaffelsessum ved erhvervelsen i 2015 for at udgøre 0 kr. Endvidere finder kildeskattelovens § 26 B ikke anvendelse på anpartsoverdragelsen, idet der er sket en overdragelse mellem et selskab og klageren og ikke direkte mellem på det tidspunkt ægtefællerne. Gældskonvertering mv. Klageren har ikke fremlagt låneaftale mellem klageren og selskabet. Som dokumentation for klagerens fordring på selskabet har klageren fremlagt kontoudskrifter, herunder kontoudskrifter fra januar 2017 til juni 2019 af sin egen private bankkonto samt udskrifter af mellemregningskontoen, og klagerens lønsedler fra november 2018 til marts 2019. Klageren har i kontoudskrifterne markeret de posteringer, som gældskonverteringen er sket på baggrund af. Til støtte herfor har klageren fremlagt en e-mail fra banken Sparekassen, hvor klageren og klagerens nu afdøde ægtefælle havde deres private konto, hvor det dokumenteres, at de markerede beløb blev overført til selskabets konto. Hovedparten af de markerede overførsler er imidlertid sket efter den 1. oktober 2017, hvor gældskonverteringen blev vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling i selskabet. Relevant gæld til brug for gældskonverteringen skal være stiftet før vedtagelsen af gældskonverteringen. Det kan samtidig konstateres, at klagerens bogføring af klagerens mellemværende med selskabet er fejlbehæftet. De posteringer, som klageren på kontoudskriften af klagerens private konto har markeret som overførsler til selskabet eller som udgifter afholdt på selskabets vegne, stemmer således ikke fuldstændig overens med posteringerne angivet på mellemregningskontoen. Endvidere er klagerens mellemværende med selskabet efter det foreliggende en videreførelse af et tidligere mellemværende i form af en eksisterende mellemregningskonto mellem sælgeren af selskabet, [virksomhed3] ApS, og selskabet, og denne post er regnskabsmæssigt benævnt som gældforpligtelser til tilknyttede virksomheder. Det er af denne grund heller ikke muligt ud fra mellemregningskontoen at konstatere og identificere en eventuel fordring på selskabet med klageren som kreditor. Landsskatteretten finder under disse omstændigheder, at klageren ikke har godtgjort at have haft en fordring på selskabet på 300.000 kr., der kunne anvendes til klagerens anskaffelse af yderligere anparter i selskabet ved gældskonvertering. Retten finder i øvrigt, at en fordring på selskabet på gældskonverteringstidspunktet ikke ville have værdi svarende til kurs pari, når der henses til selskabets resultater og egenkapital på dette tidspunkt, herunder at selskabet på tidspunktet for gældskonverteringen havde en negativ egenkapital. Det af repræsentanten i øvrigt anførte, herunder om klagerens økonomiske forhold, kan under de ovenfor anførte omstændigheder således ikke føre til en anden bedømmelse af, hvorvidt klageren har haft en fordring på selskabet. Klagerens anskaffelsessum anses herefter at udgøre 0 kr. Klagerens afståelsessum har ligeledes udgjort 0 kr., da der ved selskabets opløsning den 27. juni 2022 ikke blev udloddet dividende til klageren, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt. Klageren har således hverken haft en skattepligtig gevinst eller et fradragsberettiget tab på anparterne, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 1, 12 og 13. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.