Hæftelse for A-skat og AM-bidrag ved fiktive underleverandørfakturaer skærpet

Journalnr. 23-0100002 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse 2019 Hæftelse for manglende indeholdelse af AM-bidrag Hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat 42.744 kr. 270.539 kr. 0 kr. 0 kr. Forhøjes til 53.431 kr. Forhøjes til 337.948 kr. 2020 Hæftelse for manglende indeholdelse af AM-bidrag Hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat 35.840 kr. 226.688 kr. 0 kr. 0 kr. Forhøjes til 44.800 kr. Forhøjes til 283.360 kr. 2021 Hæftelse for manglende indeholdelse af AM-bidrag Hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat 124.923 kr. 790.139 kr. 0 kr. 0 kr. Forhøjes 156.154 kr. Forhøjes til 987.673 kr. Faktiske oplysninger [virksomhed1], CVR-nr. [...1], herefter virksomheden, er startet den 30. oktober 2018 og er ophørt den 16. februar 2022. Virksomheden har været ejet og drevet af [person1]. Virksomheden har været registreret under branchekoden 494100 ”Vejgodstransport”. Virksomheden har været registreret med A-skat og AM-bidrag fra den 30. oktober 2018 til virksomheden ophørte. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, har virksomheden ikke været registreret med ansatte i 2019, og med 2-4 ansatte i perioden januar 2020 til november 2021. I samme periode fremgår årsværk med 0,41-1,58. Virksomheden har været momsregistreret fra den 30. oktober 2018 frem til ophør. Virksomheden har indberettet følgende i løn for indkomstårene 2019, 2020 og 2021: År Antal ansatte som har fået løn Løn før A-skat og Am-bidrag A-skat AM-bidrag 2019 0 0 kr. 0 kr. 0 kr. 2020 4 217.433 kr. 26.959 kr. 17.380 kr. 2021 5 247.633 kr. 26.652 kr. 19.795 kr. Det er oplyst, at virksomheden havde en omsætning på 1.346.372 kr. i 2019 og på 2.192.672 kr. i 2020. Virksomheden har ikke oplyst en omsætning i 2021. Der er ikke fremlagt bogføringsmateriale for virksomheden. I indkomstårene 2019, 2020 og 2021 har virksomheden afholdt nedenstående udgifter til underleverandører: Underleverandør Periode Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms [virksomhed2] IVS 2019 143.237 kr. 35.809 kr. 179.046 kr. [virksomhed3] ApS 2019 62.281 kr. 15.570 kr. 77.851 kr. [virksomhed4] ApS 2019 192.788 kr. 48.197 kr. 240.985 kr. [virksomhed5] A/S 2019 68.000 kr. 17.000 kr. 85.000 kr. [virksomhed6] ApS 2019 68.000 kr. 17.000 kr. 85.000 kr. [virksomhed7] 2020 128.000 kr. 32.000 kr. 160.000 kr. [virksomhed8] ApS 2020 240.000 kr. 60.000 kr. 300.000 kr. [virksomhed9] A/S 2020 80.000 kr. 20.000 kr. 100.000 kr. [virksomhed10] ApS 2021 288.000 kr. 72.000 kr. 360.000 kr. [virksomhed11] 2021 1.273.540 kr. 318.384 kr. 1.591.924 kr. Total 2.543.846 kr. 635.960 kr. 3.179.806 kr. For de anvendte underleverandører gør følgende forhold sig gældende: [virksomhed2] IVS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], er startet den 3. september 2017. NV blev taget under konkursbehandling den 1. marts 2021, og [virksomhed2] er efterfølgende opløst ved konkurs den 20. april 2022. [virksomhed2] er registreret under branchekoden 782000 ”Vikarbureauer”. Ifølge CVR har [virksomhed2] i den påklagede periode ikke været registreret med ansatte. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] ikke har angivet moms eller indberettet løn. Virksomheden har foretaget to betalinger til [virksomhed2] i 2019. Skattestyrelsen er i besiddelse af en faktura udstedt af [virksomhed2] til virksomheden. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for samarbejdet med [virksomhed2] eller andet materiale. Fakturadato/ betalingsdato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 05.06.2019 1002 78.929 kr. 19.732 kr. 98.661 kr. 28.06.2019 64.308 kr. 16.077 kr. 80.385 kr. Total 143.237 kr. 35.809 kr. 179.046 kr. Faktura 1002 har fakturadato den 5. juni 2019. Af fakturaen fremgår, at der er tale om ”Ad hoc kørsel, fast aftale”, antal 1,00 og i enheden stk. Prisen er 78.928,80 kr. ekskl. moms og 98.661,00 kr. inkl. moms. Af fakturaen fremgår ikke, hvem der har udført arbejdet, hvor arbejdet er udført, eller hvornår arbejdet er udført. Virksomheden har den 6. juni 2019 overført 98.661 kr. og den 28. juni 2019 overført 80.385 kr. Af begge overførsler fremgår teksten ”[finans1]”. [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], er startet den 1. maj 2015. [virksomhed3] er den 18. august 2020 taget under konkursbehandling og er den 20. april 2022 opløst ved konkurs. [virksomhed3] har været registreret med branchekode 431200 ”Forberedende byggepladsarbejde” og bibranchekoderne 466900 ”Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr” og 431100 ”Nedrivning”. [virksomhed3]’s formål var udvikling og salg af transportsystemer. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] har været registreret for moms, men har ikke indsendt momsoplysninger for 2019. Skattestyrelsen har videre oplyst, at [virksomhed3] har indberettet fiktive lønninger i 2019, som er blevet slettet af Skattestyrelsen. Ifølge CVR har [virksomhed3] været registreret med ansatte i 2019 som følger: Periode Antal ansatte Årsværk 1. kvartal 2019 20-49 2-4 2. kvartal 2019 20-49 10-19 3. kvartal 2019 20-49 10-19 Virksomheden har foretaget en betaling til [virksomhed3] i 2019. Virksomheden har ikke fremlagt faktura eller anden dokumentation for samarbejdet med [virksomhed2]. Fakturadato/ betalingsdato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 31.08.2019 62.281 kr. 15.570 kr. 77.851 kr. Total 62.281 kr. 15.570 kr. 77.851 kr. Virksomheden har den 31. juli 2019 overført 77.851 kr. til [finans2]. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] har foretaget betydelige overførsler til udenlandske bankkonti, blandt andet til [finans3] i Litauen. [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed4] er startet den 1. januar 2013. [virksomhed4] er den 28. maj 2020 taget under konkursbehandling og er den 16. august 2021 opløst ved konkurs. [virksomhed4] har haft binavnet [...] ApS. [virksomhed4] har være registreret med hovedbranchekode 469000 ”Ikke-specialiseret engroshandel” og bibranchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. [virksomhed4]’s formål har været at drive engros handel med forskellige produkter. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] ikke har angivet moms, og at [virksomhed4] har været tvangsafmeldt for moms, A-skat og AM-bidrag siden den 6. maj 2019. Ifølge CVR har [virksomhed4] ikke været registreret med ansatte fra 2019 og frem. Virksomheden har foretaget tre betalinger til [virksomhed4] i 2019. Virksomheden har ikke fremlagt fakturaer eller anden dokumentation for samarbejdet med [virksomhed4]. Fakturadato/ betalingsdato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 30.08.2019 51.588 kr. 12.897 kr. 64.485 kr. 01.10.2019 73.200 kr. 18.300 kr. 91.500 kr. 31.10.2019 68.000 kr. 17.000 kr. 85.000 kr. Total 192.788 kr. 48.197 kr. 240.985 kr. Virksomheden har den 30. august 2019 overført 64.485 kr., den 1. oktober 2024 overført 91.500 kr. og den 31. oktober 2019 overført 85.000 kr. Ved alle overførsler er modtageren [finans2]. [virksomhed5] A/S, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed5], er startet den 17. september 2018. [virksomhed5] er den 2. juni 2021 taget under konkursbehandling. [virksomhed5] er registreret med branchekoden 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering” og bibranchekoden 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse”. [virksomhed5]’s formål har været at varetage entreprenørvirksomhed inden for byggeri og servicebranchen. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] kun i et meget begrænset omfang har angivet A-skat og AM-bidrag, og Skattestyrelsen har videre oplyst, at [virksomhed5] kun har angivet moms vedrørende betalinger, som er indsat på [virksomhed5]’s danske bankkonti. Ifølge CVR har [virksomhed5] været registreret med ansatte i 2019 som følger: Periode Antal ansatte Årsværk 2. kvartal 2019 5-9 1 3. kvartal 2019 5-9 1 Virksomheden har foretaget en betaling til [virksomhed5] i 2019. Virksomheden har ikke fremlagt fakturaer eller anden dokumentation for samarbejdet med [virksomhed5]. Fakturadato/ betalingsdato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 29.11.2019 68.000 kr. 17.000 kr. 85.000 kr. Total 68.000 kr. 17.000 kr. 85.000 kr. Virksomheden har den 29. november 2019 overført 85.000 kr. til [finans2]. Skattestyrelsen har oplyst, at hovedparten af de fakturabetalinger, der sker til [virksomhed5]’s danske bankkonti, enten direkte eller indirekte via andre virksomheder, er overført til udlandet. Skattestyrelsen har videre oplyst, at hovedparten af de fakturabetalinger, der sker til [virksomhed5]’s konto i [finans3] Bank i Litauen, er overført til to rumænske bankkonti, tilhørende selskabet [virksomhed12] S.R.L. [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed6], er startet den 21. august 2019. [virksomhed6] er taget under konkursbehandling den 6. oktober 2021, og [virksomhed6] er opløst ved konkurs den 30. august 2022. [virksomhed6] har været registreret med branchekode 532000 ”Andre post- og kurertjenester”. [virksomhed6]’s formål har været at drive virksomhed inden for transport og kurerkørsel, og anden i forbindelse hermed stående virksomhed. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] ikke har angivet korrekt moms, at [virksomhed6] har en sammenblandet bogføring med et søsterselskab, og at [virksomhed6] har angivet løn som er fiktiv. Flere af de ansatte får bistands- eller kontanthjælp, får løn fra andre virksomheder, som er konstateret fiktive, eller får lønnen dækket af covid-midler. Ifølge CVR har [virksomhed6] været registreret med ansatte i 2019 som følger: Periode Antal ansatte Årsværk Oktober 2019 3 1,58 November 2019 3 1,71 December 2019 2 0,83 Virksomheden har foretaget en betaling til [virksomhed6] i 2019. Virksomheden har ikke fremlagt fakturaer eller anden dokumentation for samarbejdet med [virksomhed6]. Fakturadato/ betalingsdato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 30.12.2019 68.000 kr. 17.000 kr. 85.000 kr. Total 68.000 kr. 17.000 kr. 85.000 kr. Virksomheden har den 30. december 2019 overført 85.000 kr. til [finans2]. [virksomhed7], [...7], herefter [virksomhed7], er startet den 14. november 2019 og er den 11. januar 2021 ophørt. [virksomhed7] har været registreret med branchekoden 811000 ”kombinerede serviceydelser”. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed7] har indsendt nulangivelser i moms til Skattestyrelsen i 2019 og 2020. Skattestyrelsen har videre oplyst, at der over en periode på tre kvartaler er blevet indsat et tocifret millionbeløb på [virksomhed7]’s bankkonti, uden at der er sket tilsvarende angivelse og indbetaling af moms til Skattestyrelsen. Ifølge CVR har [virksomhed7] ikke været registreret med ansatte fra 2020 og frem. Virksomheden har foretaget to betalinger til [virksomhed7] i 2020. Skattestyrelsen er i besiddelse af fire fakturaer udstedt af [virksomhed7] til virksomheden. To fakturaer har fakturadato den 30. april 2020, og to fakturaer har fakturadato den 29. maj 2020. Alle fire fakturaer har samme beløb på 80.000 kr. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for samarbejdet med [virksomhed7] eller andet materiale. Fakturadato/ betalingsdato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 30.04.2020 117 64.000 kr. 16.000 kr. 80.000 kr. 29.05.2020 192 64.000 kr. 16.000 kr. 80.000 kr. Total 128.000 kr. 32.000 kr. 160.000 kr. Fakturaerne vedrører ad hoc kørsel til fast pris efter aftale. Af fakturaerne fremgår ikke, hvem der har udført arbejdet, hvad der er blevet udført, og hvornår arbejdet er udført. Virksomheden har den 30. april 2020 overført 80.000 kr. til [person2] og har den 29. maj 2020 overført 80.000 kr. til [person2]. Skattestyrelsen har oplyst, at beløb indsat på [virksomhed7]s bankkonti straks bliver videreført til andre konti. På [virksomhed7]’s bankkonti ses i mindre omfang foretaget mindre køb, fra f.eks. [virksomhed13], [virksomhed14], [virksomhed15] mv. [virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...8], herefter [virksomhed8], er startet den 5. juni 2013. [virksomhed8] er den 21. september 2021 taget under konkursbehandling. [virksomhed8] var registreret med branchekode 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder” og bibranchekoderne 782000 ”Vikarbureauer” og 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed8]’s formål har været at drive virksomhed ved at yde forretningsservice og administration af søster- og datterselskaber. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed8] ikke har angivet moms eller indberettet A-skat. Skattestyrelsen har også oplyst, at [virksomhed8] fakturerer til meget forskellige brancher som skrot, flytning, transport og rengøring. Ifølge CVR har [virksomhed8] ikke været registreret med ansatte. Virksomheden har foretaget tre betalinger til [virksomhed8] i 2020. Skattestyrelsen er i besiddelse af tre fakturaer udstedt af [virksomhed8] til virksomheden. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for samarbejdet med [virksomhed8]. Fakturadato/ betalingsdato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 30.06.2020 46 80.000 kr. 20.000 kr. 100.000 kr. 05.08.2020 136 80.000 kr. 20.000 kr. 100.000 kr. 30.09.2020 853 80.000 kr. 20.000 kr. 100.000 kr. Total 240.000 kr. 60.000 kr. 300.000 kr. Virksomheden har den 30. juni 2020, den 5. maj 2020 og den 20. september 2020 overført 100.000 kr. med teksten ”[virksomhed16]” eller ”[virksomhed16] samarbejde”. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed8] har anvendt 11-12 forskellige bankkonti i forskellige pengeinstitutter tilhørende forskellige lønmodtagere og virksomheder, som ikke er registreret med en tilknytning til [virksomhed8]. [virksomhed9] A/S, CVR-nr. [...9], herefter [virksomhed9], er startet den 9. juli 2004. [virksomhed9] er registreret med branchekode 681000 ”Køb og salg af fast ejendom”. [virksomhed9]’s formål er opførelse, køb og salg af fast ejendom og anden dermed forbunden virksomhed. Skattestyrelsen har oplyst at [virksomhed9] ikke er arbejdsgiverregistreret. Ifølge CVR har [virksomhed9] ikke været registreret med ansatte efter 2013. [virksomhed9] er registreret for moms og har angivet købsmoms med 1.800 kr. for 1. halvår 2020 og 2.625 kr. for 2. halvår 2020. Skattestyrelsen har videre oplyst, at [virksomhed9] har faktureret en momspligtig omsætning på 24 mio. kr. i 2. halvår 2020 med udstedelse af fakturaer i perioden 3. august 2020 til 9. november 2020. Virksomheden har foretaget en betaling til [virksomhed9] i 2020. Skattestyrelsen er i besiddelse af en faktura udstedt af [virksomhed9] til virksomheden. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for samarbejdet med [virksomhed9]. Fakturadato/ betalingsdato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 04.11.2020 2021305 80.000 kr. 20.000 kr. 100.000 kr. Total 80.000 kr. 20.000 kr. 100.000 kr. Virksomheden har den 6. november 2020 overført 100.000 kr. med teksten ”straksoverførsel gennemfør pr. 06-11-2020/[virksomhed16] samarbejde” Skattestyrelsen har oplyst, at [person3], som i samhandelsperioden har været registreret som værende i direktionen, ikke har modtaget løn fra [virksomhed9]. Skattestyrelsen har videre oplyst, at [person3] har forklaret, at en tredjepart har brugt [virksomhed9]’s konto til indsætning af fakturabeløb for derefter at videreføre pengene til udlandet. [person3] har videre til Skattestyrelsen oplyst, at han ikke har kendskab til, at der har været reel drift i [virksomhed9]. [virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...10], herefter [virksomhed10], er startet den 16. august 2019. [virksomhed10] er den 29. juni 2021 taget under konkursbehandling. [virksomhed10] har været registreret med hovedbranchekode 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse” og bibranchekoderne 78200 ”Vikarbureauer” og 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed10]’s formål har været at drive rådgivning inden for byggeri samt anden økonomisk rådgivning inden for bolig- og ejendomskøb. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed10] har været momsregistreret, men ikke har angivet moms kontinuerligt. [virksomhed10] har udstedt fakturaer for 84,8 mio. kr. og for samme periode angivet lønninger med 1,7 mio. kr. Efter den 31. december 2020 har [virksomhed10] ikke indberettet løn. Ifølge CVR har [virksomhed10] ikke været registreret med ansatte efter 2020. Virksomheden har foretaget fem betalinger til [virksomhed10] i 2021. Skattestyrelsen er i besiddelse af tre fakturaer udstedt af [virksomhed10] til virksomheden. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for samarbejdet med [virksomhed10]. Fakturadato/ betalingsdato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 04.01.2021 80.000 kr. 20.000 kr. 100.000 kr. 26.02.2021 63 80.000 kr. 20.000 kr. 100.000 kr. 26.02.2021 63 24.000 kr. 6.000 kr. 30.000 kr. 01.04.2021 621 24.000 kr. 6.000 kr. 30.000 kr. 07.04.2021 504 80.000 kr. 20.000 kr. 100.000 kr. Total 288.000 kr. 72.000 kr. 360.000 kr. Fakturaerne vedrører alle ad hoc kørsel fast pris efter aftale. Af fakturaerne fremgår ikke, hvem der har udført arbejdet, eller hvornår arbejdet er udført. Virksomheden har den 4. januar 2021 overført 100.000 kr. med teksten ”Straksoverførsel gennemført pr. 04-01-2021/[virksomhed16] samarbejde”. Virksomheden har den 26. februar 2021 overført to beløb på henholdsvis 30.000 kr. og 100.000 kr. Begge overførsler har teksten ”Straksoverførsel gennemført pr. 26-02.2021/[virksomhed16] samarbejde”. Virksomheden har den 7. april 2021 overført 100.000 kr. med teksten ”Straksoverførsel gennemført pr. 07-04-2021/[virksomhed16] samarbejde”. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed10] har faktureret ydelser inden for forskellige brancher blandt andet kørsel, flytning, renovering, rengøring, køkkenassistance, pædagogmedhjælper, SOSU-hjælper, murer, maler, VVS, brolægning, nedrivning, ventilation, bogføring, isolatør, lagerarbejde mv. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed10]’s bankkonti tømmes systematisk, således at der ikke er midler til rådighed til brug for betaling af løbende opbyggede krav i form af moms og A-skat. [virksomhed11], CVR-nr. [...11], herefter [virksomhed11], er startet den 1. juli 2014 og er ophørt den 3. november 2022. [virksomhed11] var registreret med branchekode 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og bibrancherne 811000 ”Kombinerede serviceydelser”, 782000 ”vikarbureauer” og 561020 ”Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.” Ifølge CVR har [virksomhed11] været registreret med ansatte i 2021 som følger: Periode Antal ansatte Årsværk April 2021 1 0,26 Maj 2021 2 0,39 Juni 2021 1 0,2 Juli 2021 2 1,21 August 2021 2 1,12 September 2021 2 1,14 Oktober 2021 2 1,18 November 2021 2 1,16 December 2021 2 1,14 Virksomheden har foretaget 15 betalinger til [virksomhed11] i 2020. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for samarbejdet med [virksomhed11] eller andet materiale. Fakturadato/ betalingsdato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 09.02.2021 80.000 kr. 20.000 kr. 100.000 kr. 11.05.2021 80.000 kr. 20.000 kr. 100.000 kr. 11.05.2021 68.000 kr. 17.000 kr. 85.000 kr. 02.06.2021 80.000 kr. 20.000 kr. 100.000 kr. 02.06.2021 44.000 kr. 11.000 kr. 55.000 kr. 10.06.2021 80.000 kr. 20.000 kr. 100.000 kr. 25.06.2021 80.000 kr. 20.000 kr. 100.000 kr. 25.06.2021 80.000 kr. 20.000 kr. 100.000 kr. 12.07.2021 80.000 kr. 20.000 kr. 100.000 kr. 12.07.2021 44.000 kr. 11.000 kr. 55.000 kr. 02.08.2021 80.000 kr. 20.000 kr. 100.000 kr. 02.08.2021 61.494 kr. 15.373 kr. 76.867 kr. 01.09.2021 143.460 kr. 35.865 kr. 179.325 kr. 09.11.2021 127.493 kr. 31.873 kr. 159.366 kr. 10.12.2021 145.093 kr. 36.273 kr. 181.366 kr. Total 1.273.540 kr. 318.384 kr. 1.591.924 kr. Skattestyrelsen har oplyst, at overførslerne er sket til en konto ejet af [virksomhed11], som har været ejer af enkelmandsvirksomheden [virksomhed11] i 2021. Skattestyrelsen har videre oplyst, at de indgående transaktioner hovedsageligt er ført videre til en lang række virksomheder i udlandet. Samtlige beløb er betalt fra virksomhedens konto, og af overførselsteksterne fremgår henvisning til ”[virksomhed16] samarbejde”. Formalitet Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af virksomhedens underleverandører fundet anledning til at kontrollere virksomhedens momstilsvar. Skattestyrelsen har efterfølgende den 15. juni 2022 anmodet om virksomhedens regnskabs- og bogføringsmateriale, og Skattestyrelsen har fra virksomhedens repræsentant den 8. august 2022 modtaget en del af virksomhedens bankkontoudtog. Skattestyrelsen har den 7. september 2022 fra repræsentanten modtaget yderligere kontoudskrifter fra [finans4]. Skattestyrelsen har den 14. december 2022 anmodet om oplysninger/underliggende dokumentation for fire transaktioner på virksomhedens bankkonto hos [finans4]. Skattestyrelsen modtog den 16. december 2022 svar fra [finans4]. Da den omtalte konto var en [...] konto, er det [finans5], som ejer data om kontoen. Skattestyrelsen har den 15. december 2022 anmodet om oplysninger/underliggende dokumentation for 20 transaktioner på virksomhedens bankkonto hos [finans6]. Skattestyrelsen har den 21. december 2022 modtaget de efterspurgte oplysninger. Skattestyrelsen har den 21. december 2022 anmodet [finans5] om oplysninger/underliggende dokumentation for fire transaktioner på virksomhedens bankkonto hos [finans4], som [finans5] ejer data om. Skattestyrelsen har den 21. december 2022 modtaget oplysninger fra [finans5]. Skattestyrelsen har den 18. januar 2023 anmodet [finans5] om oplysninger på klagers egen bankkonto. Skattestyrelsen har modtaget det efterspurgte materiale den 19. januar 2023. Skattestyrelsen har den 19. januar 2023 anmodet [finans6] om oplysninger på klagerens egen bankkonto. Skattestyrelsen har modtaget det efterspurgte materiale den 23. januar 2023. Skattestyrelsen har den 12. maj 2023 anmodet [finans1] om oplysninger på virksomhedens bankkonto. Skattestyrelsen har den 1. juni 2023 modtaget det efterspurgte materiale. Af det fremsendte fremgår, at kontoen blev lukket den 11. februar 2019. Skattestyrelsen har den 31. august 2023 fremsendt forslag til afgørelse til virksomhedsindehaveren og har den 25. september 2023 fremsendt afgørelsen til virksomhedsindehaveren. Virksomhedsindehaverens repræsentant modtog ikke forslag til afgørelse eller afgørelsen. Virksomhedsindehaverens repræsentant har ikke oplyst, hvornår han fik kendskab til forslag og afgørelse. Klagen er indkommet til Skatteankestyrelsen den 1. november 2023. Virksomheden har ikke fremlagt bogføring, fakturaer eller anden dokumentation for Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har i forbindelse med andre kontrolsager i Skattestyrelsen modtaget fakturakopier af en række fakturaer udstedt til virksomheden, og Skattestyrelsen har identificeret en række betalinger fra virksomhedens bankkonti til underleverandører, som Skattestyrelsen har kendskab til fra andre sager. Virksomheden har den 28. oktober 2024 indsendt supplerende oplysninger til Skatteankestyrelsen, som har haft oplysningerne i høring hos Skattestyrelsen. Virksomheden har til Skatteankestyrelsen indsendt ”Personrapport for [person1]”, ”Selskabsrapport for [virksomhed1]”, Skattestyrelsens materialeindkaldelse af 15. juni 2022 til virksomheden, brev om fristudsættelse for indsendelse af materiale, Skattestyrelsens materialeindkaldelse af 15. december 2022 til [finans6], Skattestyrelsens interne sagsnotatog mail af 1. juni 2023 med indsendte kontoudskrifter fra [finans1]. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at virksomheden hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag med i alt 1.490.693 kr. for indkomstårene 2019, 2020 og 2021. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ” 2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Virksomheden har for 2019, 2020 og 2021 betalt en række underleverandørfakturaer, som vi ikke kan godkende fradrag for. For yderligere beskrivelse henvises til sagsfremstillingens afsnit 1 vedrørende moms. Det er vores opfattelse, at de ikke godkendte underleverandørfakturaer er falske / fiktive og er be­talt af virksomheden med henblik på tilbagebetaling til [virksomhed1], for at kunne aflønne perso­nale uden indberetning og tilbageholdelse af A-skat og am-bidrag. Der henvises til SKM2016.9.BR hvor det fremgår, at da skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at arbejdet var udført af underleverandører, og da arbejdet ikke kunne være udført af hovedanpartshaveren selv, lagde retten til grund, at skatteyderen havde yderligere ansatte, der ikke var indeholdt A-skat og am-bidrag for. Der kan desuden henvises til SKM2019.332.ØLR, hvor Østre Landsret fastholdt, at selskabet ikke kunne få fradrag for købsmoms for køb hos påståede underleverandører. Østre Landsret fandt, at arbejdet måtte være udført af ansatte hos selskabet, hvorved selskabet hæftede for A-skat og ar­bejdsmarkedsbidrag for det udførte arbejde. Da virksomheden har været tilmeldt arbejdsgiverpligter, har virksomheden været klar over, at der skal indeholdes A-skat og am-bidrag af lønudbetaling efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 og § 49 B, stk. 1. Det er derfor vores opfattelse, at der ikke foreligger en uklarhed om virksomhedens inde­holdelsespligt, som kan fritage virksomheden for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og am-bidrag. Vi har derfor opgjort en yderligere lønudgift i virksomheden til en ukendt kreds af lønmodtagere, svarende til de ikke godkendte udgifter til underleverandører ekskl. moms. De ikke godkendte udgifter til underleverandører ekskl. moms specificeres nedenfor: Navn 2019 2020 2021 [virksomhed2] IVS 143.237 kr. [virksomhed3] ApS 62.281 kr. [virksomhed4] ApS 192.788 kr. [virksomhed5] A/S 68.000 kr. [virksomhed6] ApS 68.000 kr. [virksomhed7] 128.000 kr. [virksomhed8] ApS 240.000 kr. [virksomhed9] A/S 80.000 kr. [virksomhed10] ApS 288.000 kr. [virksomhed11] 1.273.539 kr. I alt 534.306 kr. 448.000 kr. 1.561.539 kr. I det omfang [virksomhed1] fremlægger dokumentation for, hvem der har udført arbejde i ovenstå­ende selskaber/virksomheder, vil der kunne tages hensyn hertil. Det har ikke været muligt for os at fastslå hvilke personer, der har arbejdet i virksomhederne/selskaberne. Det antages derfor ikke, at der har været skattekort som grundlag for udbetaling af løn­ningerne, til den ukendte kreds af personer efter kildeskattelovens § 48, stk. 1. Er arbejdsgiveren ikke i besiddelse af et skattekort, skal der indeholdes 55 % i A-skat. Der henvi­ses til kildeskattelovens § 48, stk. 8. Der skal endvidere indeholdes et am-bidrag på 8 % ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 7. Am-bidrag kan således beregnes til 8%, mens den ikke indeholdte A-skat kan beregnes som 55% af betalingerne minus am-bidrag. Efter vores opfattelse er vi berettig et til at foretage en skønsmæssig ansættelse af ikke angivet A-skat og am-bidrag, da der i virksomhedens regnskab indgår fiktive / falske bilag med henvisning til opkrævningslovens § 5, stk. 2. Ikke angivet A-skat og am-bidrag heraf er beregnet således: 2019 Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører ekskl. moms 534.306 Am-bidrag heraf 8 % 42.744 A-skat 55 % af 491.561 (534.306 – 42.744) 270.359 I alt 313.103 Vi har for 2019 beregnet A-skat og am-bidrag for i alt 313.103 kr. som virksomheden hæfter for i henhold til kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. 2020 Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører ekskl. moms 448.000 Am-bidrag heraf 8 % 35.840 A-skat 55 % af 412.160 (448.000 – 35.840) 226.688 I alt 262.528 Vi har for 2020 beregnet A-skat og am-bidrag for i alt 262.528 kr. som virksomheden hæfter for i henhold til kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. 2021 Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører ekskl. moms 1.561.539 Am-bidrag heraf 8 % 124.923 A-skat heraf 55 % af 1.436.616 (1.561.539 – 124.923) 790.139 I alt 915.062 Vi har for 2021 beregnet A-skat og am-bidrag for i alt 915.062 kr. som virksomheden hæfter for i henhold til kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Det er vores opfattelse, at de opgjorte lønbeløb til ukendte modtagere ligger udenfor den allerede angivne løn i virksomheden. Vi har foretaget en teknisk fordeling med lige store beløb over antal måneder, idet vi ikke er i be­siddelse af yderligere oplysninger fra virksomheden, der kan give en mere præcis fordeling. A-skat og am-bidrag fordeles ligeligt pr. måned. Fordelingen er anført nedenfor. Periode Løn pr. måned Beregnet am-bidrag pr. måned Beregnet A-skat pr. måned 2019 (12 mdr.) 44.525,48 kr. 3.562,04 kr. 22.529,89 kr. 2020 (12 mdr.) 37.333,33 kr. 2.986,67 kr. 18.890,67 kr. 2021 (12 mdr.) 130.128,30 kr. 10.410,26 kr. 65.844,90 kr. Beløbene afrundes til nærmeste hele kroner ved indberetning. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 15. december 2023 udtalt: ”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Vi har dog følgende kom­mentarer til klagerens advokaters anbringender: Opgørelsen af virksomhedens momstilsvar er foretaget på et forkert grundlag Advokat [person4] og advokatfuldmægtig [person5] fremfører i sin klage: ”Det gøres herunder for det første gældende, at opgørelsen af virksomhedens momstilsvar er fore­taget på et forkert grundlag, hvilket som konsekvens medfører, at opgørelsen af A-skat og AM-bi­drag ligeledes er foretaget på et forkert grundlag”. Da der ikke er fremført yderligere, fastholder vi vores oprindelige afgørelse for så vidt angår momstilsvar såvel som opgørelse af A-skat og AM-bidrag. … Forældelse for fastsættelse af A-skat og AM-bidrag Advokat [person4] og advokatfuldmægtig [person5] fremfører ligeledes i sin klage: ”Det gøres herunder for det tredje gældende, at der er indtrådt forældelse for fastsættelse af virk­somhedens A-skat og AM-bidrag efter forældelseslovens § 3, stk. 1”. Forældelsesfristen er 3 år regnet fra den dag, Skattestyrelsen fik eller burde have fået kendskab til fordringen. Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1 og 2. Skattestyrelsen har fået kendskab den 1. juni 2023. På det tidspunkt modtog vi de sidste bankkon­toudtog, der er lagt til grund ved vores vurdering af, om at der er tale om ansættelsesforhold og dermed manglede A-skat og am-bidrag. Der er således ikke indtrådt forældelse for fastsættelse af virksomhedens A-skat og am-bidrag. Ugyldighed på grund af mangelfuld partshøring Endelig fremfører advokat [person4] og advokatfuldmægtig [person5] følgende i sin klage: ”Det gøres herunder for det fjerde gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af mangelfuld partshøring efter skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20, idet Skattestyrelsen ikke har sendt forslag til afgørelse af den 31. august 2023 til virksomhedens partsrepræsentant, som med­delte repræsentationsforholdet den 27. juni 2022 til Skattestyrelsen. Vi er enige i, at [advokatfirma] ([person5]) har meddelt repræsentationsforholdet den 27. juni 2022. Vi modtog efterfølgende en del af det materiale, som vi havde anmodet virksomhe­den om fra [person5]. Den 3. november 2022 taler vi med [person5], da vi fortsat mangler at modtage noget mate­riale. [person5] oplyser, at han vil kontakte [virksomhed1]. Efter denne samtale, hører vi ikke yderligere fra hverken virksomheden eller [person5]. Vi fremsender en yderligere materiale-indkaldelse til både virksomheden og [advokatfirma], som heller ikke bliver besvaret. Da hverken [virksomhed1]/[person1] eller [advokatfirma]/[person5] be­svarer vores henvendelse i knap 10 måneder, var det ikke utvetydigt for os, om advokatfirmaet fortsat var repræsentant for [virksomhed1]/[person1]. Partshøring foregik således direkte hos [virksomhed1]/[person1]. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 6. december 2024 udtalt: ”… Forældelse for fastsættelse af A-skat og am-bidrag (afsnit 5 i supplerende indlæg) Advokat [person5] fremfører ligeledes i sit supplerende indlæg, at der er indtrådt forældelse for fastsættelse af virksomhedens A-skat og am-bidrag efter forældelsesloven, idet advokaten me­ner, at forældelsesfristen skal løbe fra forfaldstidspunktet for de foreløbige fastsættelser af A-skat og am-bidrag. Som nævnt i første supplerende indlæg, regnes forældelsesfristen 3 år fra den dag, hvor Skattesty­relsen fik eller burde have fået kendskab til fordringen. Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1 og 2. Da Skattestyrelsen foretog foreløbige fastsættelser af A-skat og am-bidrag, var det på baggrund af oplysninger, som Skattestyrelsen var i besiddelse af på daværende tidspunkt. Skattestyrelsen var på daværende tidspunkt ikke bekendt med, at virksomheden har betalt fiktive fakturaer til underle­verandører. Skattestyrelsen fik først endeligt kendskab hertil den 1. juni 2023, da vi på dette tids­punkt modtog de sidste bankkontoudtog, der er lagt til grund ved vores vurdering af, om der er tale om ansættelsesforhold og dermed manglede indeholdt A-skat og am-bidrag. Vi fastholder således, at der ikke er indtrådt forældelse for fastsættelse af virksomhedens A-skat og am-bidrag. Vi henviser desuden til SKM2023.359.BR hvor retten fastslår, at forældelsesfristen tidligst løber fra tidspunktet, hvor Skattestyrelsen modtager oplysninger fra skatteyderens bank. Ugyldighed på grund af manglende partshøring (afsnit 6 i supplerende indlæg) Endelig fremfører advokat [person5] i sit supplerende indlæg, at afgørelsen er ugyldig som følge af manglende partshøring. Da Skattestyrelsen var i tvivl om [advokatfirma]s fortsatte repræsentantskab som følge af manglende tilbagemelding i 10 måneder, blev forslag til afgørelse – og afgørelse – alene sendt til [person1] selv. Det er således ikke korrekt, at [person1] ikke er ble­vet hørt, da forslag til afgørelse såvel som afgørelse, blev sendt digitalt til [person1]s e-Boks. Hvorvidt [person1] ikke har haft mulighed for at tilgå sin e-Boks, har ingen betyd­ning for spørgsmålet om partshøring. Det er [person1]s ansvar at tilgå sin e-Boks – eller give andre fuldmagt hertil – uanset hvad årsagen er til, at han ikke selv er tilgået sin e-Boks. Folketingets ombudsmand har den 22. august 2016 udtalt, at en afgørelse får retsvirkning over for borgeren, når det ligger i borgerens e-Boks. Det er uden betydning, hvornår borgeren rent faktisk læser brevet (https://www.ombudsmanden.dk/find-viden/nyheder/2016/manglendetjekafeboks). Advokaten henviser på side 17 i sin klage – nederst – til en Landsskatteretsafgørelse, hvor en af­gørelse blev kendt ugyldig som følge af, at afgørelsen ikke var sendt ud til klageren. Der er ingen lighed mellem den omtalte afgørelse og indeværende sag, da Skattestyrelsen har fremsendt afgø­relsen til [person1]. Afgørelsen må ligeledes være blevet læst af [advokatfirma]­– til trods for at Skattestyrelsen ikke har fremsendt afgørelsen til [advokatfirma] – idet [advokatfirma] rettidigt har indgivet klage til Skatteankestyrelsen. Vi henviser endvidere til afgørelsens sagsfremstilling samt udtalelse til Skatteankestyrelsen frem­sendt den 15. december 2023. …” Klagerens opfattelse Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at den pålagte hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag skal nedsættes med 313.103 kr. i 2019, med 262.528 kr. i 2020 og med 915.062 kr. i 2021. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… Sagen drejer sig i første række om, hvorvidt der er grundlag for at ændre [virksomhed1]­s momstilsvar for perioden 1. januar 2019 til 31. marts 2019 og perioden fra 1. januar 2020 til 31. december 2021 med i alt kr. 1.558.070, som følge af, at Skatte­styrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for en række udgifter til virk­somhedens underleverandører. Sagen drejer sig i anden række om, hvorvidt der er grundlag en skønsmæssig for­højelse af [virksomhed1]s A-skat og AM-bidrag for årene 2019-2021 på i alt kr. 1.490.693, som følge af, at Skattestyrelsen har anset de ikke godkendte udgifter til underleverandører som sorte lønninger. Sagen drejer sig i tredje række om, hvorvidt der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af [virksomhed1]s momstilsvar for perioden 1. januar 2019 til 31. marts 2019 efter skatteforvaltningslovens § 32, herunder hvorvidt reaktionsfristen på 6 måneder er overholdt. Sagen drejer sig fjerde række om, hvorvidt fristreglerne i forældelsesloven er over­holdt vedrørende fastsættelse af virksomhedens A-skat og AM-bidrag. Sagen drejer sig i femte række om, hvorvidt Skattestyrelsen har overholdt reglerne om partshøring i henhold til skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20. … Til støtte for den nedlagte principale påstand, gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for en ændring af [virksomhed1]s momstilsvar samt A-skat og AM-bidrag i 2019-2021. Det gøres herunder for det første gældende, at opgørelsen af virksomhedens momstilsvar er foretaget på et forkert grundlag, hvilket som konsekvens medfører, at opgørelsen af A-skat og AM-bidrag ligeledes er foretaget på et forkert grundlag. Det gøres herunder for det andet gældende, at der ikke er grundlag for en ekstra­ordinær genoptagelse for perioden 1. januar 2019 til 31. marts 2019, idet reaktionsfristen på 6 måneder ikke er overholdt, da Skattestyrelsen blev bekendt med forholdet den 19. januar 2023. Det gøres herunder for det tredje gældende, at der er indtrådt forældelse for fast­sættelse af virksomhedens A-skat og AM-bidrag efter forældelseslovens § 3, stk. 1. Det gøres herunder for det fjerde gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyl­dig som følge af mangelfuld partshøring efter skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20, idet Skattestyrelsen ikke har sendt forslag til afgørelse af den 31. august 2023 til virksomhedens partsrepræsentant, som meddelte repræsentationsforholdet den 27. juni 2022 til Skattestyrelsen. Såfremt man mod forventning måtte finde, at der ikke kan ske hel eller delvis ned­sættelse i overensstemmelse med vores principale påstand, gøres det til støtte vo­res subsidiære påstand gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Virksomhedens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger den 28. oktober 2024: ”3.2 Opgørelsen vedrørende A-skat og AM-bidrag Skattestyrelsen har på baggrund de ovenstående opgørelser for de ikke-god­kendte fakturaer, forhøjet [person1] efterbetaling A-skat og AM-bi­drag. Skattestyrelsen har opgjort efterbetaling af A-skat og AM-bidrag som følger, jf. bilag x: 2019: Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører på kr. 534.306 ekskl. moms. 8 % AM-bidrag af kr. 534.306 udgør kr. 42.744 55 % A-skat af 491.561 udgør kr. 270.359 Altså i alt kr. 313.103 2020: Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører på kr. 448.000 ekskl. moms. 8 % AM-bidrag af kr. 448.000 udgør kr. 35.840 55 % A-skat af kr. 412.160 udgør kr. 226.688 Altså i alt kr. 262.528. 2021: Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører på kr. 1.561.539 ekskl. moms. 8 % AM-bidrag af kr. 1.561.539 udgør kr. 124.923 55 % A-skat af kr. 1.436.616 udgør kr. 790.139 Altså i alt kr. 915.062 Skattestyrelsen har således pålagt [person1] efterbetaling af A-skat og AM-bidrag for hele 2019-2021. ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte principale påstand, gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for en ændring af [virksomhed1]s momstilsvar samt forhøjelse af A-skat og AM-bidrag i 2019-2021. Det gøres herunder for det første gældende, at der ikke er grundlag for en ekstra­ordinær genoptagelse for perioden 1. januar 2019 til 31. marts 2019 (1. kvartal), idet reaktionsfristen på 6 måneder ikke er overholdt, da Skattestyrelsen først blev bekendt med forholdet den 19. januar 2023, da de modtog de sidste kontoudtog fra [finans4] ([finans5]), jf. skatteforvaltningslovens 32, stk. 2. Det gøres herunder for det andet gældende, at der er indtrådt forældelse for fast­sættelse af virksomhedens A-skat og AM-bidrag efter forældelseslovens § 3, stk. 1. Det gøres herunder for det tredje gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyl­dig som følge af mangelfuld partshøring efter skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20, idet Skattestyrelsen ikke har sendt forslag til afgørelse dateret den 31. august 2023 til virksomhedens partsrepræsentant, som meddelte repræsentationsforhol­det den 27. juni 2022 til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har desuden frataget [person1]s adgang til repræsentation efter forvaltningslovens § 8. Såfremt man mod forventning måtte finde, at der ikke kan ske hel eller delvis ned­sættelse i overensstemmelse med vores principale påstand, gøres det til støtte vo­res subsidiære påstand gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. … 5 Forældelse af A-skat og AM-bidrag 5.1 Retsgrundlag Det følger forældelseslovens § 3, stk. 1, at forældelsesfristen er 3 år. I medfør af forældelseslovens § 2, stk. 1, regnes forældelsesfristerne fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt. Tidspunktet kaldes forfaldstidspunktet. Forfaldstidspunktet tillagt eventuelle løbedage eller betalingsfrister er afgørende for begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen. Forfaldstidspunktet for skattekrav fremgår af den lov, som det enkelte krav er hjemlet i. Indeholdt A-skat og AM-bidrag, som skal indberettes til indkomstregistret, forfalder som udgangspunkt til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af kalendermåneden (afregningsperioden), jf. opkrævningslovens § 2, stk. 5. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen først fra den dag, hvor fordringshaveren fik kendskab eller burde have fået kendskab til fordringen. Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 2. Suspension af forældelsesfristen betyder, at forældelsesfristen udskydes. Det vil sige, at forældelsesfristen først regnes fra den dag, da fordringshaver fik eller burde få kendskab til fordringen eller til skyldneren. Suspensionen løber altså indtil den dag, da fordringshaver fik eller burde få kendskab til fordringen eller til skyldneren. Uvidenheden skal vedrøre de faktiske forhold, som kravet kan støttes på. Retsvildfarelse - dvs. ukendskab til eksistensen eller den rette fortolkning af det retlige grundlag for kravet - medfører som udgangspunkt ikke suspension. I UfR 1981.738 ØLD fandt Landsretten at skattekravet var forældet, fordi retten vurderede, at skattemyndighederne havde haft de nødvendige oplysninger til at opgøre deres krav. 5.2 Konkrete sag Det gøres gældende, at der er indtrådt forældelse for fastsættelse af virksomhe­dens A-skat og AM-bidrag efter forældelseslovens § 3, stk. 1. Som beskrevet ovenfor løber forældelsesfristen som udgangspunkt fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt. For så vidt angår A-skat og AM-bidrag, løber forældelsesfristen således fra den 1. i den første måned efter udløbet af kalendermåneden (afregningsperioden), jf. opkræv­ningslovens § 2, stk. 5. Skattestyrelsen burde således have foretaget fastsættelse af A-indkomst og AM-bidrag langt tidligere i forbindelse med forfaldstidspunktet for angivelse af A-skat og AM-bidrag, Derudover er det ikke korrekt som anført af Skattestyrelsen i deres afgørelse på side 4, at Skattestyrelsen først har fået kendskab til fordringen den 1. juni 2023 ved materialemodtagelsen fra [finans1]. Skattestyrelsen skaber en fiktiv realitet om, at virksomheden har haft yderligere personale end det der er registreret, og virksomheden har aflønnet disse ansatte igennem de ikke godkendte fakturaer. Skattestyrelsen har imidlertid ikke doku­menteret hvem disse ansatte skulle være og hvornår de skulle have været afløn­net. Skattestyrelsen anvender derefter denne cirkulære argumentation til at fast­slå, at de først blev bekendt med fordringen altså virksomhedens aflønning af de yderligere (fiktive) ansatte den dato, hvor de modtog de sidste kontoudtog fra [finans1] den 1. juni 2023. Kontoudtogene fra [finans1] har imidlertid intet med virksomhedens ansættelsesfor­hold at gøre. Skattestyrelsen har været bekendt med virksomhedens ansættelsesmæssige oplysninger langt tidligere, idet virksomheden reelt kun har haft mellem 2-3 ansatte i årene 2019-2021. Hvis en indeholdelsespligtig virksomhedsejer ikke har indberettet A-skat og AM-bidrag, generer Skattestyrelsen automatisk efter ind­beretningsperiodens udløb en foreløbig fastsættelse. Skattestyrelsen har således været bekendt med virksomhedens ansættelsesforhold ved forfaldstidspunktet for disse foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag. Derfor er det klagers klare opfattelse, at forældelsesfristen skal løbe fra forfalds­tidspunkt for de foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag. Forældelsesfri­sten er således udløbet for virksomhedens efterbetaling af A-skat og AM-bidrag for perioden 2019-2021, idet der er gået mere end 3 år efter forfaldstidspunktet for de foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag, hvor Skattemyndighederne burde at have fået kendskab til fordringen, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. 6 Ugyldighed som følge af manglende partshøring 6.1 Retsgrundlag Det følger helt grundlæggende af forvaltningslovens § 19, at myndigheden har pligt til på eget initiativ at foretage en partshøring. Det følger videre af skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20 som lex specialis, at der skal foretages partshøring, såfremt der træffes afgørelse om skat, moms eller afgifter. Indenfor skatteforvaltningen område foretages partshøring via en sagsfremstilling eller en agterskrivelse. Partsbegrebet er ikke nærmere reguleret i hverken forvaltningsloven eller skatteforvaltningsloven, men det er fastsat igennem praksis, at en part er enhver, som har en konkret, væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i sagen, og dette defineres også som "klageberettigelsen". Det skatteretlige partsbegreb er identisk med det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb. Det fremgår videre af forvaltningslovens § 8, at den der er part i en sag, kan lade sig repræsentere eller bistå af andre: ”Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse. Den der lader sig repræsentere af en anden, altså partsrepræsentanten, opnår som udgangspunkt de samme rettigheder efter forvaltningslovens regler som tilkommer parten. Det fremgår således af Folketingets Ombudsmands vejledning under punkt 2.1 vedrørende ”Partsrepræsentant eller bisidder”:1 ”Hvis en part lader sig repræsentere af en anden, har det som udgangspunkt den virkning, at repræsentanten opnår de rettigheder, der efter forvaltningsloven tilkommer parten. Det betyder bl.a., at henvendelser fra myndigheden om sagens behandling, herunder afgørelsen i sagen, normalt sendes til partsrepræsentanten. Det fremgår videre af samme vejledning under punkt 3 vedrørende ”Hvem skal myndigheden kommunikere med, hvis der er en partsrepræsentant”: ”Har en part under hele sagen været repræsenteret af en an­den, bør henvendelser fra myndigheden om sagens behand­ling og om sagens afgørelse normalt ske til den pågældende repræsentant. Hvis der foreligger en egentlig partsrepræsentation, vil myndigheden være forpligtet til at korrespondere med partsrepræsentanten. Samtidig vil myndigheden være berettiget til udelukkende at korrespondere med partsrepræsentanten, herunder at meddele afgørelsen i sagen til partsrepræsentanten med bindende virkning for parten. Det indebærer bl.a., at eventuelle klage- eller indbringelsesfrister regnes, fra partsrepræsentanten modtager afgørelsen” (vores fremhævning) Det fremgår yderligere af samme vejledning under punkt 7 vedrørende ”Konsekvenser, hvis reglerne om partsrepræsentation ikke overholdes”: ”Hvis en part uberettiget er blevet nægtet adgang til at lade sig repræsentere eller bistå, vil det efter omstændighederne kunne medføre, at afgørelsen bliver ugyldig, hvis en sådan bistand ville have været af væsentlig betydning for varetagelsen af partens interesse eller sagens oplysning. Manglende underretning om en sags afgørelse til partsrepræsentanten, f.eks. fordi myndigheden overser, at parten i sagen har en repræsentant, vil i almindelighed medføre, at eventuelle klage-, indbringelses- og ansøgningsfrister suspenderes, indtil afgørelsen meddeles repræsentanten.” Som det fremgår af ovenstående, opnår partsrepræsentanten de samme rettigheder, der efter forvaltningsloven tilkommer parten. Såfremt der foreligger en egentlig partsrepræsentation, hvilket der gør i [person1]s tilfælde, vil myndigheden være forpligtet til at korrespondere med partsrepræsentanten. Partshøringsreglerne efter skatteforvaltningslovens udgør en retsgaranti, hvorfor en tilsidesættelse heraf som udgangspunkt medfører ugyldighed, medmindre undladelsen har været uden betydning for afgørelsen. I Landsskatterettens afgørelse af 5. august 20220 med j.nr. 20-0040307 kom man frem til, at Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig, da afgørelsen ikke var sendt ud til klageren. 6.2 Den konkrete sag Det gøres gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af man­gelfuld partshøring efter skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20, idet Skattestyrelsen ikke har sendt forslag til afgørelse dateret den 31. august 2023 til [person1]s partsrepræsentant, som meddelte repræsentationsforholdet den 27. juni 2022 til Skattestyrelsen. Det gøres derudover gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldige, idet [person1] er blevet nægtet adgang til re­præsentation efter forvaltningslovens § 8. Den 27. juni 2022 oplyste vi Skattestyrelsen, at [advokatfirma] var indtrådt som repræsentant for klager. Dette bekræftes da også af Skattestyrelsen i deres udta­lelse af 15. december 2023. Der er således enighed om, at [advokatfirma] var indtrådt som repræsentant for klager pr. 27. juni 2022. Skattestyrelsen anfører videre i deres udtalelse af 15. december 2023: Den 3. november 2022 taler vi med [person5], da vi fort­sat mangler at modtage noget materiale. [person5] oply­ser, at han vil kontakte [virksomhed1]. Efter denne samtale, hører vi ikke yderligere fra hverken virksomheden eller [person5]. Vi fremsender en yderligere materialeindkaldelse til både virksomheden og [advokatfirma], som heller ikke bliver be­svaret. Da hverken [virksomhed1]/[person1] eller [advokatfirma]/[person5] besvarer vores henvendelse i knap 10 måneder, var det ikke utvetydigt for os, om advokatfirmaet fortsat var repræsentant for [virksomhed1]/[person1]. Det er fuldstændig underordnet for repræsentationsforholdet, hvorvidt vi besvarer Skattestyrelsens materialeindkaldelse eller ej, da hverken klager eller [advokatfirma]­er forpligtet til at besvare materialeindkaldelserne fra Skattestyrelsen. Det forhold at [advokatfirma] ikke er vendt tilbage, er heller ikke ensbetydende med, at den meddelte repræsentationsforhold kan anses for ophørt, som beskre­vet af Skattestyrelsen. Det skal bemærkes, at vi heller ikke har modtaget hverken en påmindelse eller en rykker fra Skattestyrelsen i knap 10 måneder. Som gennemgået ovenfor fremgår det af Folketingets Ombudsmands Vejledning punkt 2.1, at hvis en part lader sig repræsentere af en anden, har det som ud­gangspunkt den virkning, at repræsentanten opnår de rettigheder, der efter forvalt­ningsloven tilkommer parten. Det betyder bl.a., at henvendelser fra myndigheden om sagens behandling, herunder afgørelsen i sagen, normalt skal sendes til parts­repræsentanten. Det fremgår yderligere punkt 3, at hvis der foreligger en egentlig partsrepræsenta­tion, vil myndigheden være forpligtet til at korrespondere med partsrepræsentan­ten. Det fremgår videre af punkt 7, at hvis en part uberettiget er blevet nægtet adgang til at lade sig repræsentere eller bistå, vil det efter omstændighederne kunne med­føre, at afgørelsen bliver ugyldig, hvis en sådan bistand ville have været af væ­sentlig betydning for varetagelsen af partens interesse eller sagens oplysning Manglende underretning om en sags afgørelse til partsrepræsentanten, f.eks. fordi myndigheden overser, at parten i sagen har en repræsentant, vil i almindelighed medføre, at eventuelle klage-, indbringelses- og ansøgningsfrister suspenderes, indtil afgørelsen meddeles repræsentanten. Skattestyrelsen har undladt at sende forslag til afgørelse af den 31. august 2023 til [advokatfirma] på trods af, at Skattestyrelsen er blevet meddelt repræsentati­onsforholdet den 27. juni 2022. Skattestyrelsen har også undladt at sende den ef­terfølgende endelige afgørelse af den 25. september 2024 til [advokatfirma]. Dette har medført, at [person1] er blevet nægtet adgang til repræ­sentation efter forvaltningslovens § 8 og ikke er blevet partshørt i overensstem­melse med skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20. [advokatfirma] har ikke har haft mulighed for at varetage [person1]s interesser i sagen som følge af den manglende underretning om sagens ag­terskrivelse og afgørelse, hvorfor [person1] reelt er blevet nægtet adgang til repræsentation og ikke er blevet partshørt i overensstemmelse med sagsbehandlingsreglerne. I perioden hvor Skattestyrelsen fremsendte forslag til af­gørelse, havde [person1] ikke mulighed for at tilgå sin e-boks. Han havde således ikke selv mulighed for at varetage sine interesser, hvorfor det er vores opfattelse, at den manglende underretning har været af væsentlig betyd­ning. På baggrund af det ovenstående som helhed, gøres det gældende, at Skattesty­relsen afgørelse er ugyldig, som følge af mangelfuld partshøring samt nægtelse af adgang til repræsentation. …” Udtalelse og bemærkninger til indstillingen Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling i sin helhed, der indstiller til en forhøjelse af A-skat og AM- bidrag i forhold til den påklagede afgørelse. Skattestyrelsen tiltræder ligeledes at den påklagede afgørelse ikke er ugyldig samt at der er truffet afgørelse inden kravet er forældet. (…) Skattestyrelsen fastholder således, at der ikke er realitet bag de fakturerede ydelser og at fakturaerne er udstedt for at dække over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte, hvorfor Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje klagerens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag. Vi henviser til begrundelsen som er anført i den påklagede afgørelse, Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 15. december 2023 samt Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen tiltræder ligeledes at det er overførslerne i sin helhed, der rettelig udgør beregningsgrundlaget for de indeholdelsespligtige beløb, og ikke 80 % af overførslerne sådan som Skattestyrelsen har lagt til grund i den påklagede afgørelse. Beregningsgrundlaget udgør herefter 667.882 kr. for indkomståret 2019, 560.000 kr. for indkomståret 2020 og 1.951.924 kr. for indkomståret 2021. Ændringen fra Skatteankestyrelsen indstilling for indkomståret 2021, skyldes alene en korrektion af beregningen. Formelt Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, der indstiller at der er truffet afgørelse indenfor fristen, hvorfor kravet ikke er forældet. Skattestyrelsen tiltræder ligeledes at afgørelsen ikke er ugyldig, som følge af en sagsbehandlingsfejl. Forældelse Klagers repræsentant har nedlagt påstand om at der er indtrådt forældelse af fastsættelse af klagers A-skat og AM-bidrag. Klagers repræsentant gør gældende at skattestyrelsen blev bekendt med forholdet den. 19. januar 2023. Skattestyrelsen modtog det sidste materiale den 1. juni, og traf afgørelse i sagen den 25. september 2023. Fordi at Skattestyrelsen modtog de sidste oplysninger den 1. juni 2023, og derfor først var bekendt med kravet på dette tidspunkt. Skattestyrelsens afgørelse af den. 25. september 2025, blev derfor sendt inden for fristen jf. forældelseslovens § 2 stk. 1 samt § 3 stk. 1 og stk. 2. Skattestyrelsen finder dermed den påklagede afgørelsen ikke er ugyldig, idet kravet ikke er forældet. Ugyldighed Klagers repræsentant har nedlagt påstand om at den påklagede afgørelse er ugyldig, som følge af at Skattestyrelsen ikke har fremsendt forslag til afgørelse til klagers repræsentant. Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen om der i sagen forligger en sagsbehandlingsfejl, ved at forslag til afgørelse og afgørelsen alene er sendt til klager. samt af fejlen ikke medfører ugyldighed, vi henviser til begrundelsen i Skatteankestyrelsens indstilling. …” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med i alt 1.490.693 kr. for indkomstårene 2019, 2020 og 2021 vedrørende selskabets overførsler til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10] og [virksomhed11]. Sagen angår endvidere, om Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af, at Skattestyrelsens forslag til afgørelse og afgørelsen ikke er sendt til partsrepræsentanten, men til virksomhedsindehaveren, samt spørgsmålet om forældelse. Indeholdelse Retsgrundlaget Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1. Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes A-skat med 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst. Dette følger af kildeskattelovens § 48, stk. 7. Endvidere følger det af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, at personer, der er skattepligtige her til landet, har pligt til at svare skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten, samt at bidraget udgør 8 % af grundlaget. Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre virksomheden godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra virksomhedens side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2. Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten har i klagesagen med sagsnummer [sag1] vedrørende virksomhedens momstilsvar for perioderne 1. kvartal 2019 samt 2020 og 2021 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår det forhold, at virksomheden ikke har ret til fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10] og [virksomhed11]. Landsskatteretten har henset til, at virksomheden ikke har fremlagt dokumentation for samarbejdet med underleverandørerne, at de af Skattestyrelsen fremskaffede fakturaer lider af indholdsmæssige mangler, at størstedelen af underleverandørerne har ikke været registreret med ansatte og har ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. SKM2021.395.BR. Der er også henset til, at underleverandørerne ikke har afregnet korrekt moms, jf. SKM2024.101.BR, at de er gået konkurs, at flere af underleverandørerne har overført penge til udlandet, og at de har branchekoder, som ikke har relation til virksomhedens aktiviteter. Samlet har Landsskatteretten fundet, at virksomhedens udgifter ikke dækker over reelle leverancer fra underleverandørerne. Virksomheden har imidlertid leveret ydelser til virksomhedens kunder og har ifølge virksomhedens indberetninger omsat for 1.346.372 kr. i 2019 og 2.192.672 kr. i 2020. Ifølge indsætninger på virksomhedens bankkonti har virksomheden omsat for 4.449.126 kr. ekskl. moms i 2021. Landsskatteretten finder, at virksomhedens egne ansatte, særligt når der henses til størrelsen på de indberettede lønninger, ikke har været i stand til at generere denne omsætning, hvorfor virksomhedens udgifter til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10] og [virksomhed11] anses for at dække over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte. Landsskatteretten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR. Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at virksomheden kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Virksomheden hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Da der ikke er oplysninger om, at virksomheden har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag. Beregningsgrundlaget Landsskatteretten tiltræder ikke Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens yderligere lønudgifter, hvor Skattestyrelsen har lagt de overførte nettobeløb, dvs. betalingerne ekskl. moms, til grund for beregningen. Landsskatteretten har i klagesagen med sagsnummer [sag1] vedrørende virksomhedens momstilsvar for perioden 1. kvartal 2019, samt 2020 og 2021 anset betalingerne, herunder de foreliggende fakturaer, for at være fiktive, hvorfor et eventuelt momsbeløb, falder uden for momslovens anvendelsesområde, idet der ikke er tale om levering mod vederlag efter momslovens § 37. Landsskatteretten finder derfor, at overførslerne i sin helhed skal udgøre beregningsgrundlaget. Landsskatteretten fastsætter herefter beregningsgrundlaget og forhøjelsen af den indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag således: Beregningsgrundlag 2019 667.882 kr. AM-bidrag (8 % af 667.882 kr.) 53.431 kr. A-skat (55% af 667.882 kr. – 53.431 kr.) 337.948 kr. Forhøjelse af A-skat og AM-bidrag i alt 391.379 kr. Beregningsgrundlag 2020 560.000 kr. AM-bidrag (8 % af 560.000 kr.) 44.800 kr. A-skat (55% af 560.000 kr. – 44.800 kr.) 283.360 kr. Forhøjelse af A-skat og AM-bidrag i alt 328.160 kr. Beregningsgrundlag 2021 1.951.923 kr. AM-bidrag (8 % af 1.951.923 kr.) 156.154 kr. A-skat (55% af 1.951.923 kr. – 156.154 kr.) 987.673 kr. Forhøjelse af A-skat og AM-bidrag i alt 1.143.827 kr. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed. Forældelse Retsgrundlaget Følgende fremgår af forældelseslovens § 2, stk. 1: ”Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.” Af forældelseslovens § 3 fremgår (uddrag): ”Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. ...” Landsskatterettens begrundelse og resultat Skattestyrelsen tog virksomhedens sag op til kontrol i sommeren 2022 og anmodede om virksomhedens regnskabsmateriale den 15. juni 2022. Skattestyrelsen modtog herefter den 8. august 2022 og den 7. september 2022 en del af virksomhedens bankkontoudskrifter. Herefter indhentede Skattestyrelsen virksomhedens resterende bankkontoudskrifter direkte fra virksomhedens banker. Skattestyrelsen modtog oplysninger fra bankerne den 21. december 2022, den 19. januar 2023, den 23. januar 2023 og den 1. juni 2023. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen fik kendskab til kravet vedrørende den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag på tidspunktet, hvor styrelsen modtog det sidste materiale den 1. juni 2023. Forældelsesfristen løber således fra dette tidspunkt. Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 25. september 2023. Der er dermed truffet afgørelse inden for fristen, hvorfor kravet ikke er forældet. Ugyldighed Retsgrundlaget Af forvaltningslovens § 8, stk. 1, fremgår: ”Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.” Når en part under hele sagen har været repræsenteret af en anden, bør henvendelser fra Skattestyrelsen om sagens behandling og sagens afgørelse normalt gives til den pågældende partsrepræsentant, jf. FOB 1991.161. Når der foreligger en partsrepræsentation, er Skattestyrelsen forpligtet til at brevveksle med partsrepræsentanten og samtidig er Skattestyrelsen berettiget til udelukkende at brevveksle med denne, og herunder meddele denne afgørelse med bindende virkning for parten. Af samme grund begynder eventuelle klagefrister at løbe fra meddelelsen til partsrepræsentanten, uanset at afgørelsen allerede da måtte være kommunikeret til afgørelsens adressat, jf. FOB 1995.481. Klagefristen for Skattestyrelsens afgørelse, vil da først kunne indtræde tre måneder efter, at partsrepræsentanten er blevet bekendt med afgørelsen. Af skatteforvaltningslovens § 19 fremgår: ”Forinden told- og skatteforvaltningen træffer en afgørelse, skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Dette gælder dog ikke, i det omfang afgørelsen træffes efter anmodning fra sagens parter og told- og skatteforvaltningen fuldt ud kan imødekomme anmodningen eller told- og skatteforvaltningen og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen. Stk. 2. Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal endvidere oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Stk. 3. Sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse hos sagens parter med en svarfrist, der ikke uden parternes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. En part i sagen kan give afkald på denne høring. Stk. 4. Hvis der foretages høring efter stk. 3, kan told- og skatteforvaltningen meddele sagens parter, at afgørelsen vil blive truffet som anført i sagsfremstillingen, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har parterne ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning. …” Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 20: ”Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige nævnt i skattekontrollovens § 2 og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en skattepligtig nævnt i skattekontrollovens § 2 har undladt at give told- og skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2 og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Stk. 2. Den skattepligtige m.v. nævnt i skattekontrollovens § 2 skal samtidig underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den skattepligtige m.v. nævnt i skattekontrollovens § 2 ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning. Stk. 3. Underretning som nævnt i stk. 1 og 2 kan undlades, i det omfang afgørelsen træffes efter anmodning fra sagens parter og told- og skatteforvaltningen fuldt ud kan imødekomme anmodningen eller told- og skatteforvaltningen og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen. …” Landsskatterettens begrundelse og resultat Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 31. august 2023 og afgørelse den 25. september 2023. Begge er sendt til virksomhedsindehaveren, men er ikke sendt til virksomhedens partsrepræsentant. [advokatfirma] har den 27. juni 2022 meddelt Skattestyrelsen, at firmaet er virksomhedsindehaverens partsrepræsentant. Skattestyrelsen har i forbindelse med den efterfølgende sagsbehandling korresponderet med partsrepræsentanten, men har ikke sendt forslag til afgørelse og afgørelse til partsrepræsentanten. Landsskatteretten finder som følge heraf, at Skattestyrelsen har begået en sagsbehandlingsfejl ved (alene) at sende forslag til afgørelse og afgørelse til virksomhedsindehaveren, idet virksomhedsindehaveren havde gjort brug af sin ret til at lade sig repræsentere, jf. forvaltningslovens § 8, stk. 1, hvilket også indebærer, at forslag til afgørelse og afgørelse bør sendes til partsrepræsentanten. Sagsbehandlingsfejlen består således i, at Skattestyrelsen ikke har partshørt korrekt, jf. skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20 og forvaltningslovens § 19. Reglen om partshøring er en garantiforskrift, som skal sikre, at der bliver truffet en materiel rigtig afgørelse, samt sikre, at den skattepligtige har haft reel mulighed for at vurdere forslaget, og eventuelt afgive korrigerende eller supplerende oplysninger. Som udgangspunkt vil manglende iagttagelse af en garantiforskrift bevirke en afgørelses ugyldighed, medmindre det i det konkrete tilfælde er klart og dokumenteret at afgørelsen, trods fejlen, alligevel har fået et korrekt indhold. Ved vurderingen af, om afgørelsen er ugyldig, har Landsskatteretten henset til, at der er foretaget partshøring, men en ukorrekt partshøring. Landsskatteretten har også henset den konkrete sags forløb, herunder at Skattestyrelsen den 15. juni 2022 har anmodet om interne regnskaber, samtlige kontospecifikationer, kontrakter med underleverandører og bankkontoudskrifter. Partsrepræsentanten har alene fremlagt enkelte kontoudskrifter. De resterende kontoudskrifter har Skattestyrelsen indhentet via virksomhedens banker, og har på dette grundlag truffet afgørelse. Virksomheden eller partsrepræsentanten har ikke, hverken i forbindelse med sagsbehandlingen hos Skattestyrelsen eller klagesagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen, fremlagt materiale eller oplysninger, herunder heller ikke materiale, som Skattestyrelsen har anmodet om. Ud fra en konkret væsentlighedsvurdering finder Landsskatteretten, at sagsbehandlingsfejlen i form af ukorrekt partshøring ikke medfører, at afgørelsen er ugyldig, da Skattestyrelsens afgørelse vurderes at være materielt korrekt, og da der ikke er fremkommet nyt materiale, som har ført til et andet resultat. Derudover finder Landsskatteretten ud fra en konkret væsentlighedsvurdering, at heller ikke manglende fremsendelse af Skattestyrelsens afgørelse til partsrepræsentanten medfører ugyldighed. Landsskatteretten har i denne forbindelse henset til, at når der foreligger en partsrepræsentation, vil manglende underretning om sagens afgørelse til partsrepræsentanten i almindelighed medføre suspension af eventuelle klagefrister, jf. FOB 1995.481. [advokatfirma] har ikke oplyst, hvornår firmaet er blevet bekendte med afgørelsen, men klagen er indkommet indenfor tre måneder efter at afgørelsen er truffet, hvorfor spørgsmålet om eventuel suspension af klagefristen ikke er relevant i sagen. Manglende udsendelse af afgørelse til partsrepræsentanten har således konkret ikke medført fratagelse af muligheden for rettidigt at påklage afgørelsen. Samlet finder Landsskatteretten, at sagsbehandlingsfejlene i sagen konkret ikke medfører, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.