Flymekaniker delvist berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A

Journalnr. 23-0095564 Skattestyrelsen har ikke godkendt henholdsvis fuld og halv lempelse i skatten af klagerens lønindkomst i 2019 og 2020 fra [virksomhed1] A/S efter ligningslovens § 33 A, stk. 3, og stk. 1, selvangivet med henholdsvis 532.503 kr. og 55.635 for 2019, og 911.623 kr. og 173.101 kr. for 2020. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og godkender lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1. og § 33 A, stk. 3, jf. stk. 1, i skatten af lønindkomst fra [virksomhed1] A/S i perioderne 1. januar til 19. juni 2019 og 5. september 2019 til 16. september 2020 og overlader den talmæssige opgørelse til Skattestyrelsen. Faktiske oplysninger Klageren var i indkomstårene 2019 og 2020 fuldt skattepligtigt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Klageren var i klageårene tilmeldt folkeregistret på adressen [adresse1], [by1]. Klageren har fremlagt sin ansættelseskontrakt, hvori det fremgår, at klageren er ansat som flyvevedligehold (mekaniker) hos luftfartsselskabet [virksomhed1] A/S (Nuværende [virksomhed2] A/S). I henhold til kontrakten er klagerens hjemmebase [by2], og klagerens tjenestebase ville være skiftende. Klageren tiltrådte stillingen 1. oktober 1996. I indkomstårene 2019 og 2020 selvangav klageren udenlandsk lønindkomst med halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3, og udenlandsk lønindkomst med fuld lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1. Klageren udførte i 2019 arbejde i Tyskland og Italien. I 2020 udførte klageren arbejde i Tyskland, Frankrig, Nordirland, Italien og Sverige. Udstationering Som led i klagerens arbejde forekommer der, foruden klagerens udstationering til tjenestebasen i [Tyskland1], øvrige udstationeringsperioder af forskellig varighed på forskellige lufthavnsbaser indenfor EU/EØS-området og UK. Klageren har sin udstationeringsbase i [Tyskland1] og har ifølge sine arbejdsplaner været udstationeret, uden for [Tyskland1], i følgende perioder i klageperioderne: 7. januar til 11. april 2019 [Italien], Italien (94 dage). 2. marts til 30. april 2020 [Frankrig1], Frankrig (59 dage). 7. juli til 10. september 2020 [Nordirland], Nordirland (62 dage). Klagerens øvrige arbejde er foregået med udgangspunkt fra tjenestebasen i [Tyskland1]. Klageren har fremlagt en udtalelse samt en arbejdsbeskrivelse fra sin arbejdsgiver, hvori det fremgår, at det forventes at medarbejderen opholder sig ved den pågældende udstationeringsbase ved korte sammenhængende fridage på 1-2 dage. Klageren har som dokumentation for opfyldelse af opholdsbetingelserne bl.a. fremlagt sin ansættelseskontrakt, arbejdsbeskrivelse, arbejdskalender, kvitteringer, boarding passes, togbilletter, kontoudtog, compliance rapporter, billeder og egen kalenderoversigt over ophold i Danmark. 2019 I indkomståret 2019 selvangav klageren udenlandsk indkomst med halv lempelse efter ligningslovens § 33 a, stk. 3, på 532.503 kr. Klageren selvangav videre udenlandsk indkomst med fuld lempelse efter ligningslovens § 33 a, stk. 1 på 55.635 kr. Det fremgår af klagerens opgørelse over dage i Danmark, at han i 2019 har ophold sig i Danmark i perioderne 1. – 4. januar (5 dage), 15. – 22. april (8 dage), 29. april – 6. maj (8 dage), 12. – 20. maj (9 dage), 30. maj – 6. juni (8 dage), 19. – 21. juni (3 dage), 28. juni – 21. juli (24 dage), 29. juli – 5. september (39 dage), 27. september – 4. oktober (8 dage), 7. – 12. november (6 dage), 13. – 18. december (6 dage), 28. – 31. december (4 dage). Ifølge opgørelsen har klageren opholdt sig i Danmark i 128 dage i 2019. Af klagerens arbejdsplan for 2019 fremgår, at han havde fri/ferie i minimum 3 dage i perioderne 1. – 4. januar (4 dage), 15. – 22. april (8 dage), 29. april – 6. maj (8 dage), 12. – 20. maj (9 dage), 30. maj – 6. juni (8 dage), 14. – 21. juni (8 dage), 28. juni – 21. juli (24 dage), 29. juli – 5. september (38 dage), 13. – 20. september (8 dage), 27. september – 4. oktober (8 dage), 14. oktober – 3. november (21 dage), 7. – 12. november (6 dage), 15. – 18. november (4 dage), 13. – 19. december (7 dage), 27. – 31. december (5 dage). 2020 I indkomståret 2020 selvangav klageren udenlandsk indkomst med halv lempelse efter ligningslovens § 33 a, stk. 3, på 911.623 kr. Klageren selvangav videre udenlandsk indkomst med fuld lempelse efter ligningslovens § 33 a, stk. 1 på 173.101 kr. Det fremgår af klagerens opgørelse over dage i Danmark, at han i 2020 har ophold sig i Danmark i perioderne 1. januar (1 dag), 13. – 17. januar (5 dage), 25. maj – 14. juni (21 dage), 21. juni – 2. juli (12 dage), 16. september – 5. oktober (20 dage), 14. – 19. december (6 dage). Ifølge opgørelsen har klageren opholdt sig i Danmark i 65 dage i 2020. Af klagerens arbejdsplan for 2020 fremgår, at han havde fri/ferie i minimum 3 dage i perioderne 1. – 3. januar (4 dage), 13. – 19. januar (7 dage), 11. – 16. februar (6 dage), 28. – 1. marts (3 dage), 25. maj – 14. juni (21 dage), 20. juni – 2. juli (13 dage), 14. september – 5. oktober (22 dage), 12. – 17. oktober (6 dage), 19. – 25. oktober (7 dage), 30. oktober – 1. november (3 dage), 17. – 27. november (11 dage), 12 – 31. december (20 dage) Sammenholdes klagerens arbejdsplan, opgørelse af ophold i Danmark og udlandet og den fremlagte dokumentation fremgår: (Dage hvor klageren selv har oplyst at være i Danmark og arbejdsdage er ikke medtaget): 2019 Arbejdsplan Fri/ferie af minimum 3 dages varighed Ophold i Danmark ifølge klageren Kvitteringer og billeder Kontoudtog 1. – 4. januar: Fri 1. – 4. januar 4. januar: Kvittering [Tyskland1] 4. januar: Boarding pass [by2] -> [Tyskland2] 2. og 3. januar: Postering fra Danmark 4. januar: Postering fra Danmark og Tyskland 15. – 22. april: Fri 15. – 22. april 22. april: Boarding pass [by2] -> [Tyskland1] 22. april: Postering fra [Tyskland1] + tilhørende kvittering 29. april – 6. maj: Fri 29. april – 6. maj 6. maj: Boarding pass [by2] -> [Tyskland1]. 6. maj: Kvittering [Tyskland3] 6. maj: Postering [Tyskland3] 12. – 20. maj: Fri 12. – 19. maj 20. maj: Boarding pass [by2] -> [Tyskland2] 20. maj: Postering fra Tyskland, kontant hævning + tilhørende kvittering. 30. maj – 6. juni: Fri 30. maj – 6. juni 30. maj: Boarding pass [Tyskland2] -> [by2] 6. juni. Boarding pass [by2] -> [Tyskland2] 6. juni: Postering fra Tyskland, kontant hævning + tilhørende kvittering. 14. – 21. juni: Fri 19. – 21. juni 14. juni: Togbillet [Tyskland4] 15. juni: Kvittering [Tyskland1] 16. juni: Togbillet [Tyskland4] 17. juni: Kvittering [Tyskland1] 18. juni: Kvittering [Tyskland1] 21. juni: Boarding pass [by2] -> [Tyskland1]. 21. juni: Postering fra [Tyskland1] + tilhørende kvittering 28. juni – 21. juli: Fri og ferie 28. juni – 21.juli 28. juni: Boarding pass [Tyskland1] -> [by2] 28. juni – 21. juli: Der forekommer flere kontopostering i Danmark i perioden. 29. juli – 5. september: Fri og ferie 29. juli – 5. september 29. juli: Kvittering [Tyskland1] 30. juli – 5. september: Der forekommer flere kontopostering i Danmark i perioden. 13. – 20. september: Fri - 14. september: Kvittering [Tyskland1] 16. og 17. september: Kvittering [Tyskland1] 20. september: Postering fra [Tyskland1] 27. september – 4. oktober: Fri 27. september – 4. oktober 27. september: Boarding pass [Tyskland1] -> [by2] 4. oktober: Boarding pass [by2] -> [Tyskland1] 27. september: Postering [Tyskland1] 4. oktober: Postering [Tyskland1] 14. oktober – 3. november: Fri og ferie - - 15. oktober: Postering [Frankrig2] 17. oktober: Postering fra [Frankrig3] 19. oktober: Postering [Frankrig4] 21. oktober: Postering [Frankrig2] 23. oktober: Postering [Frankrig2] 25. oktober: Postering [Frankrig2] 28. oktober: Postering [Frankrig2] 30. oktober: Postering [Frankrig3] 7. – 12. november: Ferie 7. – 12. november 12. november: Boarding pass [by2] -> [Tyskland2] 7. november: Postering Danmark 12. november: Postering [Tyskland2] 15. – 18. november: Fri - - - 29. november – 5. december: Fri - 2. december: Kvittering [Tyskland1] 3. december: Kvittering [Tyskland1] 5. december: Postering [Tyskland1] + tilhørende kvittering 13. – 19. december: Fri 13. – 18. december 13. december: Boarding pass [Tyskland2] -> [by2] 19. december: Kvittering [Tyskland1] - 27. december – 3. januar 2020 Fri 28. december – 1. januar 2020 27. december: Kvittering [Tyskland1] - 2020 Arbejdsplan Fri/ferie af minimum 3 dages varighed Ophold i Danmark ifølge klageren Kvitteringer og billeder Kontoudtog 27.december 2019 – 3. januar Fri 28. december 2019 – 1. januar - 1. januar: Postering [Tyskland1] + tilhørende kvittering 3. januar: Postering [Tyskland1] + tilhørende kvittering 13. – 19. januar: Fri 13. – 17. januar 13. januar: Boarding pass [Tyskland2] -> [by2] 17. januar: Kvittering [Tyskland1] - 27. januar – 3. februar: Fri - 27. januar: Kvittering for kontanthævning hævet med kort 3. februar: Parkeringsbillet [Tyskland2] tidsrum 15:24 til 21:46 30. januar: Postering [Tyskland1] + tilhørende kvittering 1. februar: Postering kontanthævning [Tyskland1] 11. – 16. februar: Fri - 12. og 13. februar: Kvittering [Tyskland1] betalt kontant 15. februar: Entrebillet - 28. februar – 1. marts Fri - 29. februar: Kvittering [Tyskland1] betalt kontant - 25. maj – 14. juni: Ferie 24. maj - 14. juni - 14. juni: Postering [Tyskland5]+ tilhørende kvittering 20. juni – 2. juli: Ferie 20. juni – 2. juli 2. juli: Boarding pass [by2] -> Düsseldorf 20. juni: Postering [Tyskland5]+ tilhørende kvittering 2. juli: Postering [Tyskland1] + tilhørende kvittering 14. september – 5. oktober: Ferie og fri 16. september – 5. oktober 15. september: Togbillet [Tyskland1] – [Tyskland6] 5. oktober: Postering [Tyskland1] 12. – 17. oktober: Fri - 16. oktober: Togbillet [Tyskland1] - 19. oktober – 25. oktober. Ferie og fri - 24. oktober: Togbillet, Tyskland 20. oktober: Postering [Tyskland1] 21. oktober: Postering [Tyskland1] kontant hævning 24. oktober: Postering [Tyskland1] 30. oktober – 1. november: Fri - 31. oktober: Kvittering [Tyskland7] - 17. – 27. november: Ferie og fri 17. – 27. november - - 12. – 31. december: Ferie og fri 14. – 19. december - 22. december: Postering [Tyskland1] Af de fremlagte kontoudtog, fremgår der den 30. november 2020 en postering i [Sverige]. Sammenholdt med klagerens arbejdsplan, har klageren en nattevagt den pågældende dag. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ved skatteberegningen for indkomstårene 2019 og 2020 ikke anset klageren for berettiget til lempelse af den danske indkomstskat, svarende til halvdelen af den beregnede skat af den af klageren oplyste udenlandske lønindkomst fra [virksomhed1] A/S på henholdsvis 532.503 kr. og 911.623 kr., (halv exemptionslempelse i henhold til ligningslovens § 33 a, stk. 3, jf. stk. 1.) Skattestyrelsen har ved skatteberegningen for indkomstårene 2019 og 2020 endvidere ikke anset klageren for berettiget til lempelse af den danske indkomstskat, svarende til det fulde beløb af den beregnede skat af den af klageren oplyste udenlandske lønindkomst fra [virksomhed1] A/S på henholdsvis 55.635 kr. og 173.101 kr., (fuld exemptionslempelse i henhold til ligningslovens § 33 a, stk. 1.) Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ” … Sagsfremstilling og begrundelse Skattepligt/ ligningsfrist … 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Det fremgår af kildeskattelovens § 1, at personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, har skatteministeren fastsat en kortere ligningsfrist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold. Enkle økonomiske forhold er defineret i § 2 i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018. Personer med indkomst fra udlandet, og indkomst der optjenes som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført uden for landet, og for hvilke der gives nedslag i skatteberegningen efter en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning eller efter danske regler, er ikke omfattet af den korte ligningsfrist. Se § 1 i bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018. Da du har indkomst for arbejde udført i udlandet, er du dermed omfattet af den 3-årige ligningsfrist. Vi kan derfor behandle din skatteansættelse for indkomstårene 2019 og 2020. Beskatningsretten ... 2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet efter statsskatteloven § 4. Fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige til Danmark af al indkomst, hvad enten den kommer fra kilder her fra landet eller fra udlandet. Du har oplyst indkomst fra Storbritannien, Tyskland, Italien, og Frankrig i indkomstårene 2019 og 2020 på dine oplysningsskemaer. Beskatningsretten til din indkomst skal vurderes under iagttagelse af eventuel indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med de enkelte lande. Af dine oplysningsskemaer for henholdsvis 2019 og 2020, er perioderne med indkomst fra de nævnte lande oplyst til: Den 1. januar 2019 til den 7. januar 2019 (Tyskland) Den 7. januar 2019 til den 16. april 2019 (Italien) Den 16. april 2019 til den 9. oktober 2019 (Tyskland) Den 9. oktober 2019 til den 6. november 2019 (Frankrig) Den 6. november 2019 til den 31. december 2019 (Tyskland) Den 1. januar 2020 til den 5. marts 2020 (Tyskland) Den 5. marts 2020 til den 6. maj 2020 (Frankrig) Den 6. maj 2020 til den 7. juli 2020 (Tyskland) Den 7. juli 2020 til den 9. september 2020 (Storbritannien) Den 9. september 2020 til den 31. december 2020 (Tyskland) Du oplyser endvidere, at du ikke har arbejdet eller opholdt dig i nogle af de oplyste lande for 2019 og 2020, i en eller flere perioder der tilsammen overstiger 183 dage inden for den periode der er aftalt i nogen dobbeltbeskatningsoverenskomst. På baggrund af ovenstående, lægger vi de af dig oplyste perioder på oplysningsskemaerne for indkomstårene 2019 og 2020 til grund ved vurdering af beskatningsretten. Arbejde udført i Storbritannien Efter artikel 15, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af den 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien, kan løn for personligt arbejde i tjenesteforhold kun beskattes i Danmark, medmindre arbejdet er udført i Storbritannien. Er arbejdet udført der, kan vederlaget også beskattes i Storbritannien. Efter artikel 15, stk. 2, kan indkomst for arbejde udført i Storbritannien dog kun beskattes i Danmark såfremt: At modtageren opholder sig i Storbritannien i en eller flere perioder der tilsammen ikke overstiger 183 dage i nogen 12- måneders perioder, og Vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver som er hjemmehørende i Danmark, hvor også modtageren er hjemmehørende, og Vederlaget ikke udredes af et fast driftssted som arbejdsgiveren har i Storbritannien. Da du har oplyst, at dit ophold i Storbritannien er mindre end 183 dage, din løn udbetales af en arbejdsgiver hjemmehørende i Danmark, hvor du som modtager, også er hjemmehørende samt at, din løn ikke udredes af et fast driftssted i Storbritannien, er det dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 1, jf. stk. 2 som finder anvendelse. Det er således Danmark der har beskatningsretten til den del af din indkomst, der hidrører fra udstationeringerne til Storbritannien i indkomstårene 2019 og 2020. Arbejde udført i Tyskland Efter artikel 15 stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af den 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland, kan løn for personligt arbejde i tjenesteforhold kun beskattes i Danmark, medmindre arbejdet er udført i Tyskland. Er arbejdet udført i Tyskland kan det også beskattes i Tyskland. Efter artikel 15 stk. 2, kan indkomst for arbejde udført i Tyskland dog kun beskattes i Danmark såfremt: Arbejdet er udført i Tyskland i en eller flere perioder der tilsammen ikke overstiger 183 dage i pågældende kalenderår, og Vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver der er hjemmehørende i Danmark, og Vederlaget ikke udredes af et fast driftssted som arbejdsgiveren har i Tyskland. Da du har oplyst, at du har udført arbejde i Tyskland i indkomstårene i færre end 183 dage, din løn udbetales af en arbejdsgiver der er hjemmehørende i Danmark samt, at din løn ikke udredes af et fast driftssted i Tyskland, er det dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 1 jf. stk. 2 som finder anvendelse. Det er således Danmark der har beskatningsretten til den del af din indkomst der hidrører fra udstationeringerne til Tyskland i indkomstårene 2019 og 2020. Arbejde udført i Italien Efter artikel 15, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af den 5. maj 1999 mellem Danmark og Italien, kan løn for personligt arbejde i tjenesteforhold kun beskattes i Danmark, medmindre arbejdet er udført i Italien. Er arbejdet udført der, kan vederlaget også beskattes i Italien. Efter artikel 15, stk. 2, kan indkomst for arbejde udført i Italien dog kun beskattes i Danmark såfremt: At modtageren opholder sig i Italien i en eller flere perioder der tilsammen ikke overstiger 183 dage i enhver 12-måneders periode, der begynder eller ender i det pågældende skatteår, og Vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver som er hjemmehørende i Danmark, og Vederlaget ikke påhviler et fast driftssted som arbejdsgiveren har i Italien Da du har oplyst, at dit ophold i Italien er mindre end 183 dage, og din løn udbetales af en arbejdsgiver hjemmehørende i Danmark samt at, din løn ikke påhviler et fast driftssted i Italien, er det dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 1, jf. stk. 2 som finder anvendelse. Det er således Danmark der har beskatningsretten til den del af din indkomst der hidrører fra udstationeringerne til Italien i indkomstårene 2019 og 2020. Arbejde udført i Frankrig Danmark har for indkomstårene 2019 og 2020 ikke en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig. Den del af din indkomst som vedrører arbejde udført i Frankrig kan derfor beskattes i Danmark efter statsskattelovens § 4 (globalindkomstprincippet). … Lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 og 3 … Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Efter ligningslovens § 33 A kan du få skattenedsættelse for løn optjent ved personligt arbejde i tjenesteforhold under ophold uden for riget i mindst 6 måneder. Opholdet må kun afbrydes af nødvendigt arbejde eller ferie og lignende her i riget (Danmark, Færøerne og Grønland) på højst 42 dage inden for enhver 6-månedersperiode. Lempelse efter ligningslovens § 33 A er en exemptionlempelse. Hvis beskatningsretten til lønnen er tillagt Danmark efter en dobbeltbeskatningsaftale, får du dog kun halv skattenedsættelse, hvis du er privatansat, og du i øvrigt opfylder betingelserne. Det er det er dig der har bevisbyrden for, at du opfylder betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A. Udlandsopholdets længde skal kunne dokumenteres over for skattemyndigheden, fx ved arbejdskontrakt, lønsedler, rejsebilag mv. Se Den juridiske vejledning afsnit C.F.4.2.1 om dokumentation. Du har i henhold til bestemmelserne i skattekontrollovens § 1 og § 2, pligt til at afgive nødvendige oplysninger til brug for opgørelsen af din indkomstskat og skatteansættelse. Som det fremgår af byrettens dom af den 1. december 2016 vedrørende lempelse for indkomståret 2006, blev det fastlagt, at skatteyder skal fremlægge objektiv dokumentation for, at betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A er opfyldt. Se hertil SKM2017.473.BR og senere stadfæstelse i SKM2019.512.ØLR. Det fremgår ligeledes af byrettens dom af den 8. februar 2018 vedrørende indkomståret 2012, at skatteyder har bevisbyrden for, at betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A er opfyldt. Se hertil SKM2018.207.BR. Til dokumentation af dit ophold i udlandet, har du indsendt en række oplysninger. Du har i indsendte følgebrev af den 16. januar 2023 oplyst, at dit udlandsophold starter henholdsvis den 21. december 2018 og slutter den 29. juni 2019, og starter den 5. september 2019 og slutter den 31. december 2020. Vi kan i forbindelse med gennemgang af indsendte dokumenter konstatere, at du i kalender 2018 oplyser, at faktiske udrejsedato er den 20. december 2018. Dette understøttes af et boardingpas af den 20. december 2018, der viser en afrejse fra [by2] til [Tyskland2] med afgang kl. 15.20. Du har indsendt en arbejdskalender, som din arbejdsgiver har udarbejdet, hvor din arbejdsgiver har markeret, hvornår de mener, at du har haft vagter og på hvilken base. Du gør i indsendte bemærkninger af henholdsvis den 29. marts 2023 og den 2. maj 2023 opmærksom på, at forkortelsen ”DK” i dine arbejdsplaner står for Dag/Kort, og det således ikke er en vagt udført i Danmark. Af den første modtagne arbejdsbeskrivelse fremgår det: Når en flymekaniker er udsendt består arbejdsugen af 6 dage startende fra mandag til lørdag. … Som det fremgår af ovennævnte forventes det, at medarbejderne opholder sig ved udestationer/tjenestebaser/baser også på fridage, såfremt der er tale om få sammenhængende fridage. Ved få sammenhængende fridage forstås 1-2 fridage. Her forventes det i stedet, at flymekanikerens familie kommer på besøg. Af ovenstående indsendte arbejdsbeskrivelse, oplyses det, at din arbejdsuge består af 6 dage. Hertil bemærker vi ved gennemgang af dine arbejdsplaner, at du oftest er på arbejde i sammenhængende 7-11 dage, og oftest har fri i sammenhængende 7-11 dage imellem arbejdsperioderne. Af arbejdsplanerne ses ikke nogen perioder med få (1-2) fridage imellem perioderne. Det er derfor vores vurdering, at du i perioder uden planlagte vagter, har mulighed for at opholde dig i Danmark, hvilket nødvendiggør dokumentation for faktisk ophold. Din arbejdsgiver har i, ligeledes første modtagne arbejdsbeskrivelse, oplyst: I den situation, hvor det er muligt at flyve skal det bemærkes, at det ikke er muligt at flyve direkte mellem [by2] og [Tyskland1], [by3] og [Tyskland1], [by4] og [Tyskland1] eller [by5] og [Tyskland1]. Den korteste rejsetid er derfor ca. 3 timer og 50 minutter og dertil skal tillægges tid til checkin, security, mv. og at det ofte er et krav, at rejsende møder op 2 timer før flyets afgang. Rejsetiden fra de øvrige stationer/tjenestesteder/baser er endnu længere. Det er dog vores erfaring, at der benyttes fly mellem [Tyskland1] og [by2]s Lufthavn i forbindelse med ud- og hjemrejse. Ved søgning på afgange mellem de to destinationer, ses afgange med blandt andet Ryanair. Ved søgning på afgange mellem henholdsvis [Grækenland], [Italien], [Frankrig2], [Skotland], [Portugal], [Frankrig5] og [by2] ses ligeledes afgange med direkte fly. Se bilag 1. Du gør i indsendte bemærkning af den 15. juni 2023 opmærksom på, at selvom der er afgange mellem [by2] og [Tyskland1], så mener du, at det ikke er hele året, at der flyves således, og at det langt fra er sikkert, at der flyves på dage eller tidspunkter som du kan benytte. Du bekræfter således at flyvning er en mulighed, om end ikke altid forenelig med dine arbejdsdage, især under Covid-19 pandemien. Af senest modtagne arbejdsbeskrivelse fremgår det: Flymekanikerne udstationeres til de forskellige stationer. Udstationeringerne kan ske med forskellig længde, men er som oftest af minimum 2 måneders varighed. … Flymekanikerne i [Tyskland1] arbejder alle ugens dage i vagtperioder der har en længde mellem 7-12 dage. Fra en vagtperiode starter til en vagtperiode slutter skal flymekanikeren stå til rådighed i hele perioden og har derfor ikke mulighed for at tage hjem. … Når flymekanikerne er udsendt til andre stationer end [Tyskland1] uden skiftelagte vagter skal flymekanikeren stå til rådighed i hele perioden. Dette bliver gjort for at tilsikre teknisk support til alle tænkelige scenarier. Operation vil typisk kræve at flymekanikeren er på arbejde 2 gange om dagen på dag 1-5 og skal stå til rådighed for evt. ad-hoc operation eller fejlretning alle ugens 7 dage. Af ovenstående arbejdsbeskrivelse modtaget den 9. juni 2023, oplyses det, at din arbejdsperiode har en længde af 7-11 dage ved arbejde i [Tyskland1], med skemalagte vagter. Som det fremgår af din arbejdsbeskrivelse, skal du ved udstationeringer på baser uden for [Tyskland1], stå til rådighed i hele perioden, som oftest er minimum 2 måneder. Vi bemærker hertil, at det af dine arbejdsplaner fremgår, at du oftest er udstationeret i 2-3 måneder til en lufthavn som ikke er [Tyskland1]. Det, at du som flymekaniker skal arbejde typisk 2 gange om dagen, 5 dage i ugen, samt stå til rådighed alle ugens 7 dage til adhoc opgaver, er ikke understøttet af nogen anden form for objektiv dokumentation, som eksempelvis en overenskomst, der kan klarlægge den aftale du har med din arbejdsgiver vedrørende fri- og hviletid ved udstationeringer. Du oplyser i indsendte bemærkning af den 15. juni 2023, at du skal stå til rådighed alle ugens 7 dage ved baserne [Italien], [Nordirland], [Frankrig2], [Frankrig1], og at du arbejder morgen og aften, samt at du godt kan have 1-2 dages fridage i weekender, men at du skal blive i nærheden i tilfælde af opstået arbejde. Vi vurderer, at arbejde af minimum 2 måneder, uden mulighed for fridage, hvor du skal stå til rådighed alle ugens 7 dage, ikke er dokumenteret tilstrækkeligt til at klarlægge dine konkrete arbejdsforhold ved udstationeringer uden for [Tyskland1] med hensyn til ferie-, fri- og hviledage. På baggrund af ovenstående, er det vores vurdering, at det i hvert fald ved udstationering ved baserne [Tyskland1], [Italien], [Nordirland], [Frankrig2] og [Frankrig1] har været muligt for dig at have været i Danmark på dage, hvor du ifølge din arbejdsplan har været på arbejde, når du er mødt meget sent på dagen efter fridage, og når du har fået fri meget tidligt på dagen før fridage. Der må derfor kræves fremlæggelse af dokumentation af objektiv karakter i princippet for alle dage, for hvilke det oplyses, at du har opholdt dig i udlandet, for at kunne konstatere at udlandsopholdet ikke afbrydes inden for 6 måneder. Brudte døgn (rejsedage) medregnes som dage med ophold i Danmark. Se Den juridiske vejledning, afsnit C.F.4.2.2.4. Du har fremlagt en kalender med markeringer for opholdsdage i Danmark. Vi har sammenholdt den kalenderopgørelse med din arbejdsplan, samt anden dokumentation som du har indsendt. Da en kalender udfyldt af dig ikke kan karakteriseres som objektiv dokumentation, skal denne underbygges af bilag/dokumentation, der har den fornødne objektive karakter. Vi har sammenholdt dine oplysninger, samt fremlagte dokumentation, med den arbejdsgiverudarbejdede kalender og udstationeringsoversigt. Vi har i den forbindelse i vores forslag af den 21. april 2023 konstateret en række uoverensstemmelser, hvortil nedenstående var nævnt i forslaget som eksempler: Af din arbejdskalender fremgår, at du fra den 7. november 2019 til den 10. november 2019 havde henholdsvis 2 nattevagter (kl. 22:30 til kl. 06:30), 1 nat-til-dagvagt (kl. 11:30 til kl. 19:00) og 1 dagvagt (kl. 07:00 til kl. 17:00), hvor du samtidig ifølge din egen kalender opholder dig i Danmark. Af din arbejdskalender fremgår, at du den 10. maj 2020 havde en weekendvagt (kl. 07:00 til kl. 19:00), men at du samtidig har indsendt kvittering for indkøb kl. 16:26, hvor du ifølge din arbejdsplan skulle være på arbejde. Af din arbejdskalender fremgår, at du fra den 1. juni 2020 til den 12. juni 2020 havde henholdsvis 5 nattevagter (kl. 22:30 til kl. 06:30), 1 nat-til-dagvagt (kl. 11:30 til kl. 19:00), 1 weekendvagt (kl. 07:00 til kl. 19:00), 4 dagvagter (kl. 07:00 til kl. 17:00) og 1 kort dagvagt (kl. 07:00 til kl. 14.00), hvor du samtidig ifølge din egen kalender opholder dig i Danmark. Af din arbejdskalender fremgår, at du fra den 19. september 2020 til den 24. september 2020 havde henholdsvis 1 weekendvagt (kl. 07:00 til kl. 19:00), 1 dag-til-nat vagt (kl. 07:00 til kl. 13.00 og kl. 22:00 til kl. 06:00) og 4 nattevagter (kl. 22:30 til kl. 06:30), hvor du samtidig ifølge din egen kalender opholder dig i Danmark. Du har den 15. juni 2023 indsendt bemærkning til ovennævnte eksempler på uoverensstemmelser. Du gør i indsendte bemærkning opmærksom på, at selvom der fremkommer vagter i din arbejdsplan i perioden fra den 4. november 2019 til den 10. november 2019, så holder du ferie i de tilfælde, hvor vagterne er markeret med grønt. Du fremhæver ligeledes, at du den 10. maj 2020 havde en vagt i [Tyskland1] ([Tyskland1]), men at du i ifølge din håndskrevne kalender opholder dig i [Tyskland8] ([Tyskland8]), for at arbejde over i den efterfølgende uge i [Tyskland8], hvortil du oplyser at have indsendt en kvittering for køb i [Tyskland8] som dokumentation for udlandsophold. Ligeledes bemærker du, at perioderne henholdsvis fra den 1. juni 2020 til den 12. juni 2020 og fra den 19. september 2020 til den 24. september 2020, ligeså var ferie grundet den grønne farve i arbejdsplanen. Vi har ligeledes i vores forslag af den 21. april 2023 nævnt, at det af din arbejdsplan fremgår, at du i perioden fra den 7. januar 2019 til og med den 11. april 2019, er markeret, at du har været i [Italien] ([Frankrig2]), Frankrig. I hele denne periode er der ikke oplysninger om, at du har haft udført faste vagter eller lignende tjeneste. Det samme gør sig gældende for perioden fra den 2. marts 2020 til og med den 30. april 2020, hvor du ifølge arbejdskalenderen har været i [Frankrig1] ([Frankrig1]), Frankrig og for perioden fra den 7. juli 2020 til den 10. september 2020, hvor du ifølge arbejdskalenderen har været i [Nordirland] ([Nordirland]), Nordirland. Til dette bemærker du, i modtagne bemærkning af den 15. juni 2023, at du farer Europa rundt på kryds og tværs, og sjældent er hjemme. Du mener at have sandsynliggjort dit udlandsophold ved at fremlægge dit vandforbrug og ved at sende dine kontoudtog for 2019 og 2020, samt indsendte håndskreven kalender, arbejdsplaner, kvitteringer og arbejdsbeskrivelse. Du har indsendt en oversigt over vandforbrug, der viser et vandforbrug hos [by1] forsyning, som dokumentation for udlandsophold. Henset til ovenstående materialegennemgang, vurderer vi, at den indsendte arbejdsplan ikke kan dokumentere dit faktiske udlandsophold. Vi vurderer dette på baggrund af, at du selv gør opmærksom på, at arbejdsplanen angiver planlagte vagter, og derved ikke afspejler faktiske afholdte vagter, da du, som du selv oplyser det, kan opholde dig i [Tyskland8], selvom det af arbejdsplanen fremgår som [Tyskland1]. Derudover, er indsendte arbejdsplaner i sort/hvid, og det er således ikke muligt at vurdere, om de overstregede vagter er med grøn farve eller markeret med en anden farve. Ligeledes vurderer vi, at vandforbrug i en ejendom blot viser vandforbruget i pågældende ejendom, og dokumenterer således ikke, hvilke dage du har opholdt dig i på gældende ejendom eller i udlandet, og kan derfor ikke tjene til dokumentation for faktiske udlandsophold. Vi fastholder således, at arbejdsplanen ikke kan dokumentere dit faktiske udlandsophold, og at indsendte oversigt over vandforbrug ved [by1] forsyning ligeledes ikke kan dokumentere hvornår du faktisk opholder dig i udlandet, og at vi tilsidesætter begge i deres helhed. Vi har på baggrund af den øvrige fremlagte dokumentation udarbejdet en opgørelse over opholdsdage henholdsvis i Danmark og uden for Danmark. Denne opgørelse er vedhæftet, se bilag 2. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at dage og perioder, hvor du ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at du opholder dig uden for Danmark, medregnes som ophold i Danmark i relation til overholdelse af betingelserne i ligningslovens § 33 A. Vi begrunder dette med, at det fremgår af bestemmelsen, at udlandsopholdet afbrydes ved ferieophold og lignende i Danmark i mere end 42 dage pr. 6 måneder, samt at det fremgår af Cirkulære om ligningsloven nr. 72 af 17/04/1996 punkt 5.2, at ”Opholdets varighed skal kunne dokumenteres ved f.eks. arbejdskontrakt, folkeregisteroplysninger eller på anden efter skattemyndighedernes skøn betryggende måde.” Af Den juridiske vejledning afsnit C.F.4.2.2.3 fremgår det ligeledes, at ” Udlandsopholdets længde skal kunne dokumenteres over for skattemyndigheden, fx ved arbejdskontrakt, lønsedler, rejsebilag mv.” Du har som bemærkning til vores forslag af den 21. april 2023, indsendt kontoudtog til dokumentation for udlandsophold. Vi bemærker ved gennemgang af disse kontoudtog, at der fremkommer overstregninger i disse kontoudtog, for at anonymisere beløb for foretaget transaktioner. Vi vurderer, at disse overstregninger, ikke er til hindring for undersøgelse af hvor du faktisk har opholdt dig når du har foretaget køb i henholdsvis Danmark og i udlandet. Vi har således medtaget de modtagne kontoudtog i vores sammentælling til vurdering af overholdelse af 42-dages betingelsen, se bilag 2. Vi bemærker derudover, i forbindelse med gennemgang af alt modtagne materiale, at du over for de danske sociale sikringsmyndigheder (Udbetaling Danmark) har oplyst, at du i 2019 og 2020 udførte 25 % af dit arbejde i Danmark. Den fremlagte arbejdsbeskrivelse for dit arbejde som flymekaniker oplyser på side 1, at ingen af firmaets flymekanikere udfører arbejde i Danmark, medmindre de direkte er ansat på den danske base i [by3]. Hertil oplyser du i bemærkning af den 16. januar 2023, at du ikke kommer til at udføre arbejde på den nyoprettede base i [by3], Danmark. Til dette oplyser du i din bemærkning af den 15. juni 2023, at du ikke har haft lønnet arbejde i Danmark i 2019 og i 2020, og at din arbejdsgiver for indkomstårene 2019 og 2020 ikke havde arbejdspladser til en flymekaniker i Danmark ud over arbejdsgivers privatfly, og at du ikke er en del af afdelingen, der passer disse. Du oplyser, at det må bero en fejl, at det af din A1 attest fremgår, at du udfører 25% af dit arbejde i Danmark, og at du fremsendte A1 attesten for at sandsynliggøre at du arbejder i udlandet. Du oplyser, at vi ikke vil kunne gange eller dividere os til, at du skulle have opholdt dig i Danmark i 25% af de pågældende indkomstår, og at du har fremlagt tilstrækkelig med dokumentation for, at du opfylde betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A. Vi vurderer, på baggrund af ovenstående, at selvom du mener, at A1 attesten må bero på en fejl, har du, som det fremgår af A1 attesten, over for Udbetaling Danmark oplyst at udføre 25% af dit arbejde i Danmark for indkomstårene 2019 og 2020. Arbejde udført i Danmark vil afbryde udlandsopholdet, hvor undtagelsen for afbrydelse af udlandsophold er, hvis arbejdet er nødvendigt at udføre i Danmark, og er i direkte forbindelse med udlandsopholdet. Vi har ikke modtaget oplysninger om, at dit arbejde som flymekaniker nødvendiggør arbejde i Danmark i direkte forbindelse med udlandsopholdet eller på hvilke dage dette arbejde udføres. Da vi ikke ud fra det oplyste kan udlede hvilke dage, du har arbejdet i Danmark, og dermed ikke kan afgøre om eller hvornår udlandsophold afbrydes, kan vi ikke vurdere, at betingelserne for ligningslovens § 33 A, henholdsvis stk. 1 og 3 findes overholdt. Sammenlagt ses det, ved sammentælling, at 42 dages-reglen overskrides, se bilag 2, samt at betingelsen for at arbejde udført i Danmark er nødvendigt og i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ikke at være dokumenteret tilstrækkeligt. På baggrund af ovenstående godkender vi ikke indkomst med lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 og 3 for indkomstårene 2019 og 2020. Din indkomst fra [virksomhed1] A/S for indkomstårene 2019 og 2020 overføres således til indkomst fra dansk arbejdsgiver til dansk beskatning” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 24. november 2023 udtalt følgende: ”… Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Det første klager bemærker i indsendte klage, er, at de baser hvor klager udfører arbejde i udlandet, ikke er faste baser. Vi henviser her til vores afgørelse af den 25. juli 2023, hvor en begrundelse for, hvorfor disse baser ikke anses som midlertidige, fremgår. Klager kommenterer herefter på, at vi i vores afgørelse af den 25. juli 2023, vurderer klagers friperiode med sammenhængende 7-11 dage. Klager mener dette er ukorrekt og oplyser, at der aldrig er mere end 7 dage fri ad gangen. Vi fastholder, at der af den indsendte arbejdsplan fremgår friperioder på mere end 7 dage. Vi bemærker dog, at det er mindre væsentligt om klager har fri i 7 eller 11 sammenhængende dag. Det er mere væsentligt, at klager har friperioder, hvor det er muligt at opholde sig i Danmark. Endvidere bemærker klager, at vi afviste den af arbejdsgiver udarbejdede kalender, blandt andet på baggrund af DK vagter. Af vores afgørelse af den 25. juli 2023 fremgår det tydeligt, at forkortelsen DK vagt, for Dag/Kort er medtaget i gennemgangen af indsendte arbejdsgiver udarbejdede kalender. Af afgørelsen fremgår ligeledes en begrundelse for, hvorfor den af arbejdsgiver udarbejdede kalender ikke kan anvendes til dokumentation af faktiske ophold. Eftersom det har været muligt for klager at påvirke vagterne, samt at vagterne ikke afspejler faktiske ophold, som klager selv oplyser i bemærkning til forslaget, kan den af arbejdsgiver udarbejdet kalender, samt udstationerings-oversigt, ikke anvendes i forbindelse med sammentælling af dage i udlandet til overholdelse af betingelsen om maksimalt 42 dages ophold i Danmark. Dernæst gør klager gældende, at han ved arbejde i udlandet ikke kan forlade arbejdspladsen i løbet af udstationeringen. Det er fortsat vores vurdering, at klager ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for dette forhold. Vi fastholder derfor, som beskrevet i vores afgørelse af den 25. juli 2023, at klager må fremlægge objektiv dokumentation for sit faktiske ophold i udlandet. Klager fremfører endvidere påstand om, at Skattestyrelsen bevidst misforstår klagers arbejdssituation og det indsendte materiale. Hertil bemærker vi, at vi har truffet afgørelse på baggrund af de af klager fremlagte oplysninger. Vi har endvidere gjort opmærksom på, at dage/perioder, hvor der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for udlandsophold, ikke kan godkendes som dage i udlandet, og de medtages derfor ved opgørelsen af dage i Danmark. Klager har i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen fremsendt nye oplysninger, som ikke var sendt til Skattestyrelsen i forbindelse med kontrolsagen for indkomstårene 2019 og 2020. Klager har indsendt ny A1 attest for begge indkomstår 2019 og 2020, hvoraf det ikke længere fremgår, at klager arbejder 25% i Danmark for begge indkomstår. Det er udbetaling Danmark som er kompetent myndighed i Danmark vedrørende social sikring. Vi lægger de af udbetaling Danmark nye oplysninger til grund. Der er således ikke dokumentation for, at klager skulle have udført arbejde i Danmark i 2019 og 2020. Vi har taget forbehold for dette i en ny sammentælling. Klager har som ny dokumentation for ophold i udlandet blandt andet fremsendt en Compliance History PK, hvoraf det fremgår, at klager har udført arbejde for sin arbejdsgiver, samt hvilket arbejde der blev udført. Vi bemærker hertil, at der ikke fremgår oplysninger om, hvor arbejdet er fundet sted, men vi mener dog, at Compliance History er et dokument der afspejler faktisk udført arbejde, og at den sammenholdt med andre modtagne objektive oplysninger, kan anvendes som dokumentation for faktiske udlandsophold. Den modtagne [dokument], kan derimod ikke anvendes, da klagers navn, samt datoer for de forskellige flys ankomster og afgange ikke fremgår af dokumentet, og derved ikke kan sammenholdes med Compliance History samt anden objektiv dokumentation. Klager har derudover fremsendt billeder fra ophold i udlandet. Det er vores opfattelse, at de fremsendte billeder ikke i sig selv dokumenterer klagers ophold i udlandet på bestemte dage. Feriebilleder og lignende kan efter vores opfattelse kun tjene som supplement til øvrigt dokumentationsmateriale. Se SKM2018.207.BR hvor retten ikke mente, at udlandsophold var bevist alene på baggrund af fremlæggelse af fotos fra ferieophold. Egentlig dokumentation må derfor – efter vores opfattelse – fremlægges i form af bilag vedrørende rejseudgifter i form af flybilletter, og samt betaling af hotel og opholdsudgifter. Vi kan ved gennemgang af det nye modtagne materiale, fortsat se, at 42 dages betingelsen overskrides. Skattestyrelsen fastholder således, at der fortsat ikke er indsendt tilstrækkeligt med objektiv dokumentation for, at klager opfylder betingelsen i ligningslovens § 33 A, om, at ophold i Danmark ikke må overstige 42 dage inden for enhver 6 måneders periode. ….” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at han er berettiget til lempelse som selvangivet efter ligningslovens § 33 a, stk. 3, og stk. 1, for 2019 og 2020. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… I Bilag 1a – Skattestyrelsens bilag 2 - sammentælling for perioder (de sidste 16 sider afgørelsen) er indsat kommentarer, og markeret med pink på datoer med compliance report, med blå på datoer med fotodokumentation, og med grøn på datoer hvor der er mails f.eks. om 􀆟tillæg på arbejdsdage. Ad punkt 3. Skat mener at de ”baser” der nævnes i arbejdsbeskrivelse fremsendt d.9. juni 2023, må være faste baser, 􀆟til trods for der tydeligt står i arbejdsbeskrivelsen at det er stationer der opereres på, ”på nuværende tidspunkt”. Det kan derfor ikke udledes at det er faste baser, og selv om det var faste baser for firmaet er det ikke ensbetydende med at det er en fast station for medarbejderne. Jeg kan ikke huske hvor det lokale supermarked, eller læge, er hvis jeg kommer tilbage til en station jeg ikke har været på i flere år. Som jeg også tidligere har skrevet, bliver vi sendt der hen hvor der er brug for os. Ad punkt 4. Når jeg arbejder i [Tyskland1], går jeg på skift􀅌med 7, 9, og 12 dages arbejdsperioder, med friperioder mellem. Skattestyrelsen beskriver helt fejlagtigt at jeg skulle have friperioder med fri i sammenhængende 7-11 dage. Der er aldrig mere end 7 dage fri ad gangen. Skattestyrelsen afviser kalender med arbejdsdage (skift􀅌) bl.a. med den begrundelse at der fremgår DK vagter og det ikke er beskrevet i arbejdsbeskrivelsen. Dette var netop derfor der blev sendt en mail der forklarede det, og at der blev fremsendt en ny arbejdsbeskrivelse. DK vagt betyder Dagvagt Kort. Og den foregår i [Tyskland1] ([Tyskland1]) Det virker som om skattestyrelsen har læst den første udgave og ikke forholder sig 􀆟til der er blevet fremsendt en ny arbejdsbeskrivelse som erstatning for de første. I mit fag forholder man sig kun 􀆟til den sidst fremsendte udgave. Vedhæftet er den nyeste arbejdsbeskrivelse, som bilag 2, der nu er dateret, og signeret på alle sider. Når jeg arbejder på en station væk fra [Tyskland1], lander der et fly om morgenen som jeg skal tage mig af, og det flyver igen om aftenen. Det gør der alle hverdage fra tidligt mandag morgen til sent fredag aften. I 􀆟timerne mellem ankomst og afgang har jeg fri, hvis flyet ikke fejler noget. Det kan derfor ikke planlægges at tage hjem. Og det er ikke muligt at flyve til DK, og tilbage igen inden jeg skal være i lufthavnen for at åbne flyet om aftenen. I weekenden har jeg fri, forstået på den måde at fredag aften går flyet sent, og ankommer igen tidligt mandag morgen. Det er på mandage ikke en mulighed at flyve fra CPH til en given station, og lande før vores eget fly. På samme måde er det ikke muligt at tage et fly væk fra stationen fredag efter vores flys afgang. Lørdag, eller søndag, bruges til rengøring, oprydning, bestilling af varer, og andre opgaver som ikke nås i løbet af ugen. Det kunne også være et fly lander pga problemer, eller ad-hoc opgaver, på ”min” station, og jeg skal derfor være til rådighed. Jeg står således til rådighed 7 dage om ugen, men har for så vidt ikke specielt mange arbejdstimer i løbet af ugen. Jeg har en helt almindelig ugenorm på 35 timer, den er bare fordelt på morgen og aften, alle hverdage, og jeg bliver betalt for det. Jeg er en slags forsikring, firmaet har ved at have mig på stationerne. Jeg kan således ikke bare forsvinde fra stationen. Skattestyrelsen siger de ikke har set en overenskomst der beviser dette. Jeg var ikke klar over skat førte faglig kamp. Så skriver skattestyrelsen at det ikke fremgår af kalenderen hvilke vagter jeg har haft􀅌når jeg f.eks. har været i [Italien]. Det beskrevet i arbejdsbeskrivelsen. Jeg har også forsøgt, igen, at gøre rede for min arbejdstid på stationer væk fra [Tyskland1] ovenfor. I kalenderne fremgår det at jeg har været på den station der er beskrevet. Vagterne på vores endestationer er morgen, og aften, alle hverdage. At påstår jeg mellem 2 vagter flyver hjem er fuldstændigt misforstået. Det virker som om skattestyrelsen ikke vil forstå den måde vi arbejder på. Det er jeg meget frustreret over. Jeg vedhæfter yderligere dokumentation for flyenes ankomst og afgang på de forskellige stationer firmaet pt beflyver. Skemaet bliver jævnligt revideret. Jeg har desværre ikke kunne finde samme dokument der var aktivt i 2019 og 2020. Dette skema er vedhæftet som bilag 8. At skat bruger google flights 􀆟til at finde ud af om der er flyvninger mellem visse stationer, og DK, er i den grad useriøst. Det er muligt at der kan findes eksempler på flyvninger mellem nogle af de stationerne jeg har befundet mig på, men det betyder ikke det er på dage, eller tidspunkter, jeg kan bruge. Så skattestyrelsens vurdering af at jeg skulle kunne været taget hjem på dage hvor jeg har fri 􀆟tidlig den ene dag, og mødt sent den næste dag, er helt misforstået. Det næste er Corona. Under pandemien hvor alt kommerciel flyvning var indstillet var det ikke muligt at flyve til og fra DK. Alle blev bedt om at holde sig hjemme, og /eller i mindre bobler med få mennesker. Det var i denne denne også svært at handle hver dag, og dermed gemme kvitteringer. Vi flyver med fragt og var ikke påvirket af nedlukningen. Tværtimod var der ekstra meget at lave for os, da vi bl.a. var med 􀆟l at fordele medicin og værnemidler. Hjemmearbejde er ikke en mulighed for mig som flymekaniker. Jeg mener jeg har fremlagt rigeligt med dokumentation for at jeg dels har været mere end 6 mdr i udlandet, dels at jeg ikke har været mere end 42 dage hjemme inden for enhver 6-måneders periode. Problemet er at skat ikke stoler på det fremsendte. Jeg mener at kalender med mine aktuelle arbejdsdage (Skift􀅌), min egne håndskrevne kalender, mine mange kvitteringer, kontoudtog, fotos, og div anden dokumentation alt sammen burde dokumentere, at jeg er berettiget til lempelse efter §33A. Mine håndskrevne kalendere er nu markeret med dato for at undgå misforståelser. Jeg har fremskaffet yderligere dokumentation i form af kvittering fundet i min bil i Tyskland, for køb foretaget på en tankstation/raststä􀆩e A[...]sydøst for [Tyskland1], d.31/10-2020, (bilag 9) og en kvittering for spisning sammen med kollegaer på [virksomhed3] i [Tyskland1], d. 14/9-2019, (bilag 10). Skattestyrelsen fremhæver nogle unøjagtigheder i min dokumentation, som igen er helt misforstået. De bruger deres fortolkning til at afvise på det fremsendte. Skattestyrelsen kan/vil ikke forstå at den overstregning i uge 45, 2019, der er på mit skift􀅌, er ferie. Den har været mærkeret med grøn, men er scannet i sort/hvid. Det fremgår tydelig på min håndskrevne kalender at der er tale om ferie. De planlagte vagter er jo netop overstreget fordi de ikke er vagter der er afholdt. Grøn overstregning er også beskrevet i arbejdsbeskrivelsen. Det samme gælder uge 23+24, 2020. Det samme gælder uge 43, 2020. Af min arbejdskalender fremgår det at jeg har DW vagt i [Tyskland1]/[Tyskland1] d.10. maj 2020. Jeg har et forbrug på mit kreditkort i [Tyskland8] samme dag. Jeg har denne dag startet min arbejdstid på daghold i [Tyskland1], og er kørt til [Tyskland8] for at arbejde der. Der er således ikke tale om en fejl i kalenderen. Det fremgår af mail af d.28/5-2020 at jeg har arbejdet over 10-16 maj. Dette fordi jeg arbejdede/kørte om dagen, og arbejdede om aften/nat d. 10.maj og ugen ud. Skattestyrelsen godtager ikke min forklaring. Og lige meget om jeg har været i [Tyskland1], eller [Tyskland8], har jeg befundet mig i Tyskland. Jeg ser det udelukkende som et usagligt forsøg på affeje enhver form for dokumentation jeg fremsender. Se og så bilag 3 – Skift PK dec 2018, bilag 4 – Skift PK 2019 1, og Bilag 4a – Skift PK 2019 2, bilag 5 – Skift PK 2020 1, Bilag 5a – Skift PK 2020 2, der nu er i farver. Min arbejdskalender (Skift􀅌) er aktuelle arbejdsdage, og altså ikke bare en plan. Men det kan godt være jeg har været sendt et andet sted hen for at udføre arbejdet der, f.eks. rejsearbejde når vi har fløjet for [virksomhed4]. Men det har aldrig været i DK. Jeg har i flere friperioder valgt at blive i udlandet, netop for at kunne opretholde min §33A, også selv om jeg har ferie. For yderligere at understrege min sag har jeg bedt [virksomhed2] kontakte socialstyrelsen for at få ændret min A1-a􀆩est. Det fremgår nu, korrekt, at jeg IKKE har arbejdet i DK. Disse vedlægges som bilag 4. Jeg har også bedt [virksomhed2] om en Compliance report fra det IT program vi bruger til at skrive i når vi har udført et job på et fly. Dette program skal dokumentere alt hvad der bliver lavet på flyene og er et officiel dokumentation på flyet. Denne rapport fortæller hvad jeg har skrevet for, på firmaets fly. Jeg kan godt have været på arbejde uden at skrive for noget. Ganske ofte går vi sammen med en makker, og man deles om opgaverne. Således kan det godt være min makker har skrevet for arbejde udført, mens jeg har stået ved siden af. Denne Compliance report er også vedhæftet, som bilag 5. Ud over den allerede fremlagte dokumentation, har jeg yderligere mange fotos som viser datoer jeg er i udlandet. Desværre havde jeg ikke har geolokation slået 􀆟l dengang, og der vil altså ikke tydeligt fremgå hvor billederne er taget. Typisk viser billederne foto af flydele, eller andet som jeg ikke ville kunne tage billeder af i DK. Jeg har allerede fremsendt en del fotos, og jeg vedhæfter flere her på udvalgte dage, og jeg fremsender gerne flere billeder. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”Jeg fastholder at de steder jeg har været sendt hen, ikke er faste arbejdssteder for mig. [virksomhed1], nu [virksomhed2], har en kontrakt med [virksomhed5] som muligvis fornyes ved udløb. Jeg, og firmaet, har altid været klar over at hvis ikke kontrakten med [virksomhed5] blev fornyet, ville firmaet lukke. Hvor firmaet flyver hen, er ikke op til mig, det er ikke op til [virksomhed1], eller [virksomhed2], det er op til [virksomhed5]. Jeg er sidste led i den kæde, og jeg har ikke mulighed for at ændre på det. Jeg bliver sendt derhen hvor der er brug for min ekspertise. Jeg har en aftale med min arbejdsgiver der gør at når jeg er på arbejde, fra min arbejdsperiode starter til min arbejdsperiode slutter ”ejer” de mig i de dage. Jeg er for så vidt ligeglad om jeg arbejder det ene eller det andet sted. Jeg er væk hjemmefra, og bliver betalt for det. Det bliver nu besværliggjort af Skattestyrelsens krav 􀆟l dokumentation for jeg har været. Arbejdsperiodernes længde er forskellig, alt efter om jeg arbejder i [Tyskland1] ([Tyskland1]) eller på en af stationerne. Er jeg i [Tyskland1] ([Tyskland1]) går jeg på et skift􀅌med arbejdsperioder på 7-12 dage, med friperioder ind imellem. Disse friperioder er på maks. 7 dage. Jeg kan stadig ikke se hvor skattestyrelsen har fra jeg skulle have længere friperioder. Jeg har selvfølgelig ferie, men det fremgår tydeligt af både arbejdskalender og min håndskrevne kalender. I øvrigt er arbejdskalenderen ikke længere en arbejdsplan, men det er efter ønske fra skattestyrelsen ændret til at være aktuelle arbejdsdage/vagter. Men nu afviser skattestyrelsen arbejdskalenderen med den begrundelse at jeg har haft􀅌mulighed for at påvirke mine vagter. Det stiller jeg mig undrende over, når jeg netop forsøger at leve op 􀆟l det som skattestyrelsen har bedt om. Jeg kan ikke påvirke vagter der er afholdt! Men afholdte vagter som tidligere kun var beskrevet i mails, eller en lille note i skiftet, er kommet med i arbejdskalenderen, og nu er den scannet med grøn overstregning ved ferie, i stedet for sort. De trods alt få steder skattestyrelsen var uenig i den tidligere indsendte arbejdskalender (3 ferieuger, og en søndag på DW), forelå der i øvrigt forklaringer på det som skattestyrelsen kalder uoverensstemmelser. Jeg havde en DW, altså en Dagvagt Weekend på en søndag i [Tyskland1] ([Tyskland1]) hvor jeg også startede min vagt. Jeg kørte, i firmaets bil, i arbejdstiden, 􀆟l [Tyskland8] hvor jeg købte på mit kreditkort om eftermiddagen. Jeg skulle søndag aften/nat og den efterfølgende ellers planlagte friperiode, arbejde over i [Tyskland8]. Dette har skattestyrelsen brugt 􀆟l at miskreditere min arbejdskalender. Begge steder er i Tyskland så det har ingen indflydelse på min skatteansættelse. Jeg forstår ikke at man ikke må bevæge sig fra et arbejdssted 􀆟l et andet, i arbejdstiden. Et andet sted skattestyrelsen har brugt 􀆟l at afvise min arbejdskalender, er når jeg holder ferie. Skattestyrelsen mener ikke at den overstregning der har været på min arbejdskalender er tydeligt nok 􀆟til at skattestyrelsen kan se det er ferie. Og derfor afviser de min arbejdskalender. Det fremgår ellers tydeligt på min håndskrevne kalender at der er tale om ferie. Det er også forklaret i arbejdsbeskrivelsen. At overstregningen på min kalender har været sort i stedet for grøn kan jeg kun beklage, men det burde være indlysende at det er en overstregning der omhandler ferie. Jeg kan også kun beklage at vagterne ikke er fjernet på arbejdskalenderen, da de blev overstreget. Dette er de ikke, da firmaets lønningskontor skal vide hvilke vagter jeg skal trækkes ferie for. Jeg har i mine friperioder, jeg ikke opholder mig i DK, fremført beviser for at have opholdt mig i udlandet. Er jeg på en af firmaets endestationer som f.eks [Nordirland], [Frankrig2], [Frankrig1], [Italien] arbejder jeg 5 hverdage om ugen både morgen og aften. Dette er beskrevet i arbejdsbeskrivelsen, og jeg har jeg også forsøgt at bevise ved at fremsende bilag 8, firmaets timetable fra [dokument], med flys ankomster og afgange i løbet af ugen, på de forskellige stationer. Dette er jeg klar over ikke beviser om jeg har været på stationen, men det er endnu et forsøg på at få skattestyrelsen til at forstå hvordan vi arbejder. Det ser desværre ud til det igen er mislykkedes. Jeg kan ikke se hvordan jeg skal bevise et arbejdsmønster, når skattestyrelsen ikke tror på det fremsendte. De reelle arbejdstider afhænger af flyenes ankomst og afgang. Der kan være forsinkelser, eller flyet kan komme før planlagt. Der kan også være fejl, eller planlagt arbejde, på det fly der lander på den station jeg befinder mig på. I weekenden skal jeg stå til rådighed for evt ad-hoc flyvninger, oprydning osv. Jeg kan således ikke tage til DK, men kan godt tage på sightseeing i området. Derfor tæller det ikke med i min ugenorm. Derfor er min uge- eller måneds-norm heller ikke unormal. I den arbejdsperiode jeg er på en endestation (typisk ca 2 mdr), som f.eks [Nordirland], [Frankrig2], [Frankrig1], [Italien] står der ingen vagter på min arbejdskalender fordi arbejdsmønster er morgen og aften, 5 dage om ugen og jeg er til rådighed i weekenden. Der vil på min arbejdskalender derfor kun stå en 3 bogstavskode for den station jeg befinder mig på. Skulle det ske at et fly bliver aflyst, så jeg ikke har fly om morgenen, er det ikke ensbetydende med jeg har fri hele dagen og kan tage 􀆟l DK. Det kan være jeg skal deltage i fejlsøgning i manualerne, mens en anden mekaniker fysisk er på flyet. Flyet kan også komme til stationen i løbet af dagen. Skulle jeg kunne købe en flybillet 􀆟l DK den dag, fra den station, ville det være en meget dyr billet købt i sidste øjeblik. Og ville det overhovedet være muligt at komme tilbage 􀆟l stationen inden næste fly ankomst? Det er ganske enkelt ikke realistisk. Skattestyrelsen har lavet fejl i forståelsen af 3 bogstavskoder i jan-feb-mar 2019. Der var jeg i [Italien], [Italien] i Italien, ikke [Frankrig2], Frankrig som de skriver. Jeg har fremlagt beviser for vandforbrug på min hjemadresse i DK. Vandforbruget er så lavt, så det burde sandsynliggøre at jeg har været meget lidt hjemme. Jeg er klar over det ikke beviser hvilke dage det drejer sig om, men det må være med til at sandsynliggøre min mangel på tilstedeværelse hjemme. Sandsynliggørelse er det jeg skal for at få §33a. Jeg er klar over billeder ikke kan stå alene. Det gør de heller ikke. Jeg medsendte nogle billeder, da jeg indsendte første gang. Der er korrekt at der iblandt dem er ”feriebilleder”. Disse blev fremsendt for at godtgøre at jeg har et liv i udlandet, og sagtens kan få 􀆟tiden til at gå når jeg er væk hjemmefra. Dem kan styrelsen godt se bort fra som bevis på enkelte dage. En stor del af de fremsendte billeder har datoer. Det beviser jeg har taget det pågældende billede på den pågældende dag. Desværre havde jeg ikke geolokation slået til dengang, så billeddata viser ikke hvor billedet er taget. De billeder jeg har sendt med, viser billeder af flydele, eller en lokation, som jeg ikke kan have adgang til hvis jeg ikke var i udlandet, og derfor mener jeg det beviser fint jeg har været i udlandet på den pågældende dag. Billeder med dato er brugt de dage, hvor jeg ikke have anden dokumentation. Har jeg f.eks været ude og køre og taget billeder undervejs, er det ikke sikkert jeg har handlet samme dag. Eller jeg kan have været på arbejde i lufthavnen i mange 􀆟timer og ikke haft􀅌mulighed for at handle, og taget billeder af flydele, men har ikke skrevet for arbejdet og derfor ikke er med i min ”compliance report” Et eksempel er billede af mig med nissehue, taget 25 dec. 2019 i [Tyskland1] [Tyskland1]-lufthavn. Der er et af vores fly baggrunden, og Luftwaffes hangarer kan ses længere ude i baggrunden. Hvordan skulle dette billede kunne tages, hvis jeg ikke er på arbejde i [Tyskland1] [Tyskland1]-lufthavn? Dagen efter har jeg også en kvittering fra [Tyskland1]. Jeg er glad for at skattestyrelsen nu medgiver at jeg ikke har arbejdet i DK. Min arbejdskalender er underbygget af ansættelseskontrakt med skiftende arbejdssteder, A1-attester, arbejdsbeskrivelse, Compliance report, billeder, mails, og min håndskrevne kalender, og burde derfor være objektiv. Min håndskrevne kalender er underbygget af arbejdskalender, kontoudtog, kvitteringer, billeder, osv, og burde derfor også være objektiv. Alt stemmer overens, så jeg forstår ikke afvisning af f.eks min arbejdskalender, og afvisning af lempelse efter §33a. Jeg mener jeg har fremlagt mere end tilstrækkelig dokumentation for at jeg har arbejdet i udlandet mere end 183 dage, og at jeg ikke har været mere end 42 dage i DK i enhver 6 mdrs. periode. Jeg må også henlede opmærksomhed på at det mange steder, specielt i Tyskland, var/er svært at betale med internationalt kreditkort, og at under Covid-19 har samfundet været lukket meget ned. Yderligere mener jeg det er voldsomt at skulle finde dokumentation 4 år tilbage, når kravene bliver stillet med tilbagevirkende kraft. Det er langt hen ad vejen firmadokumentation skattestyrelsen ikke tror på, derfor undrer det mig at skattestyrelsen nægter at mødes med repræsentanter for [virksomhed2], for at firmaet kan få lejlighed til at fremføre beviser for arbejdsmønster osv.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren har i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen den 3. juni 2025 fremsat følgende bemærkninger: ”Klageren forklarede, at han havde en del fritidsinteresser i Tyskland, f.eks. køre mountainbike, og at han ikke har problemer med at få tiden til at gå i Tyskland, når han ikke er på arbejde. Klageren forklarede, at han for længst har indstillet sit liv, og vænnet sig til, at være meget væk fra Danmark og sin kæreste [person1], som han har været kærester med igennem 20 år. Parret har ingen børn, og det er oftest kæresten [person1] som besøger ham i udlandet. Klageren oplyste, at han var blevet lignet af Skattestyrelsen i 2018. Klageren forklarede videre, at transporten mellem [Tyskland1] og Danmark kunne foregå på forskellige måde for klageren. Klageren tog enten fly, sin egen bil eller kørte med kollegaer. Efter corona-tiden har klageren som oftest kørt i egen bil, når han har besøgt Danmark.” Klageren har den 15. september 2025 fremsat følgende bemærkninger til vurderingen af 42-dages-reglen og fremsendelse af dokumentation for første halvår af 2021: ”… Når jeg læser Uddrag af cirkulære nr. 72 af 17/4 1996, afsnit 5.2.2. -5.2.4, (vedhæftet) har jeg en anden fortolkning. Der gives et eksempel på en som er ude fra 15 januar til 25 sept. samme år. De først 6 mdr. fra 15 jan til 15 juli må vedkommende være i dk 42 dage. De efterfølgende 2 mdr. og 10 dage frem til 25 sept., må vedkommende være i dk 2 mdr. a 7 dage plus 10 dage divideret med 30 og gange med 7 = hvilket er 2,33, og afrundet til 2 dage i alt 16 dage oven i de 42 dage. Dermed kommer cirkulæret frem til 58 dage. Jeg fortolker det derfor sådan at når jeg har en afsluttet 6 måneders periode fra 5. september 2019 til 5. marts 2020, må jeg i denne periode være i dk maks. 42 dage for at opnå lempelse iht §33 A. Dette er der vel ikke tvivl om jeg overholder. Jeg mener jeg er i dk i 30 dage i denne afsluttede 6 måneders periode fra 5 september 2019 til 5 marts 2020. Derefter må jeg i den tilsluttende periode være 7 dage pr måned i gennemsnit i DK. Fra 6 marts til 11 december er der 9 måneder og 5 dage. Det er 9 måneder a 7 dage = 63 dage plus (7 dage per mdr./30 * 5 dage= 1 dag mere) i alt 64 dage plus de 42 i de første 6 måneder, i alt 106 dage i den periode fra 5 september 2019 til 11 december 2020. Med det regnestykke mener jeg at jeg mindst kommer hen til og med 11 december 2020 før jeg løber ud for dage i dk. Af denne grund ser jeg ingen grund til at fremsende dokumenter for 2021. Jeg kan dog oplyse at jeg 2021 overholder §33 A og at jeg kun er i dk i 35 dage i perioden 1 januar 2021 til 1 juli 2021. Jeg har en hævning på mit kort i [finans1] i Tyskland d. 29. december 2020. Desværre har jeg ingen kvittering, det fremgår kun af mit kontoudtog for januar 2021, og det er desværre heller ikke påført min indsendte kalender for 2020. Det må være udrejse for perioden der går ind i 2021. …” Klageren har i sine bemærkninger af 1. oktober 2025 til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse anført: ”… Jeg er enig i lempelse for perioden i foråret 2019. Jeg er også enig i at jeg opfylder betingelserne for at opnå lempelse efter LL33a, i den periode du korrekt angiver starter d. 5. september 2019. Dette læser jeg på sidste side, afsnit 4, i det tilsendte. Jeg har mindre end 42 dages ophold i dk i de første 6 mdr. Du mener dog jeg overstiger 42 dage i DK d. 16. september 2020. Dette er jeg ikke enig i. I perioden 5 september 2019 og 6 mdr. frem er jeg efter ankestyrelsens opgørelse i DK i 34 dage. Den næste 6 mdr. periode, som er i umiddelbar forlængelse, er jeg i DK i 35 dage, stadig efter ankestyrelsens opgørelse. I begge disse afsluttede 6 mdr. perioder opfylder jeg kravet om under 42 dage i DK og kan derfor benytte mig af reglen om 7 dage pr måned i gennemsnit i hele perioden. Fra 5. september 2019 frem til d. 11. december 2020 er der 15 måneder og 7 dage. Dette gør at jeg må være 15 gange a 7 dage pr mdr (15x7=105) plus 7 dage divideret med 30 dage ganget med 7 (7:30=0,233333 x 7 = 1,6333 = 1 dag (afrundet), i alt 105+1= 106 dage. Jeg har efter ankestyrelsens opgørelse opholdt mig 105 dage i DK. Dette er mindre ned de 106 dage jeg maksimalt må være i DK for at være berettiget til lempelse efter 33A. Du henviser til juridisk vejledning afsnit C.F.4.2.2.4 42-dages-reglen med citatet: "Hvis et udlandsophold strækker sig ud over 6 måneder, bliver perioden med tilladt ophold i Danmark forlænget tilsvarende i forholdet mellem 6 måneder og 42 dage" Det er jeg enig i og det er lige netop dette der gør, at jeg mener at jeg burde have lempelse frem til 11 december 2020. Jeg henviser også til cirkulære nr. 72 af 17/4 1996, afsnit 5.2.2. -5.2.4, som tidligere er fremsendt. Yderligere er jeg er ikke enig i at jeg d. 30. november har været i DK. Dette vil kunne nedbringe mine dage i DK, i perioden, til 104 dage. Jeg har været på rejsearbejde og har en kvittering fra [Sverige]. Dette er ikke ensbetydende med jeg har været i DK. Jeg må gøre opmærksom på at der kører en verserende sag, der er anket til landsretten. I nævnte sag er der taget gebyr for at flyve i en dansk fir. Dette er ikke ensbetydende med at man har været i kongeriget Danmark. Eksempelvis er Bornholm under Svensk fir. I den anden sag du henviser til, har skatteyderen ikke opfyldt kravet om at opholde sig mindre end 42 dage i de første 6 mdr. Citat: ”Den juridiske vejledning henviser endvidere til Højesterets dom af 1. maj 2003, publiceret under SKM2003.209.HR, hvori der i sagsresumeet bl.a. fremgår: Sagen omhandler fortolkning af reglen i ligningslovens § 33A om udlandslempelse. Det er en betingelse for at opnå udlandslempelse, at skatteyderen har arbejdet i udlandet mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i landet i forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage. For den periode, hvor myndighederne havde nægtet udlandslempelse, havde skatteyderen opholdt i Danmark sig mere end 42 dage inden for 6 måneders-perioderne. Skatteyderen gjorde imidlertid gældende, at det var nok, at han gennemsnitligt i perioden 1994-1997 havde opholdt sig mindre end 7 dage om måneden i Danmark således at 42 dages-kravet over hele den 4 årige periode var opfyldt. Højesterets flertal fastslog, at ligningslovens § 33 A, stk. 1, efter sin ordlyd og lovmotiver måtte forstås således, at nedsættelse af indkomstskatten var betinget af, at skatteyderens ferieophold mv. her i landet sammenlagt havde en varighed på højst 42 dage inden for enhver afsluttet 6 måneders-periode. Herefter blev Skatteministeriet frifundet.” Dette er altså ikke et spørgsmål om en forlængelse efter 6 mdr., men en total afvisning af hans lempelse, da han ikke opfylder betingelserne for at indgå på 33a. Af denne grund kan denne skatteyders sag ikke bruges som grundlag for at afvise min sag. …” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse om at ændre Skattestyrelsens afgørelse, sådan som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret den 25. september 2025. Skattestyrelsen tiltræder dermed Skatteankestyrelsens indstilling om, at klageren kan anses at opfylde betingelserne i ligningslovens § 33 A, stk. 1 i perioderne 1. januar 2019 til 19. juni 2019 og 5. september 2019 til 16. september 2020, og sådan at den talmæssige opgørelse overlades til Skattestyrelsen. Som anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen er Danmark tillagt beskatningsretten til klagerens løn i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland art. 15, stk. 2, dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien (Nordirland) art. 15, stk. 2, og dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien art. 15, stk. 2, hvorfor klageren er berettiget til halv lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 1, jf. stk. 3, for den del af lønnen optjent i henholdsvis Tyskland, Nordirland og Italien i 2019 og 2020. Som også anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen var der i de påklagede indkom står ikke var en gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig, hvorfor klageren herefter er berettiget til fuld lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 1, for den del af lønnen som er optjent i Frankrig i 2020. …” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Klageren har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen indstilling. Indlæg under retsmødet Klageren fastholdt påstanden om at han, foruden det af Skatteankestyrelsen indstillede, er berettiget til lempelse i perioden fra 16. september til 11. december 2020. Klageren gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg som klageren har indgivet i klagesagen og henviste til cirkulære nr. 72. af 17. april 1996 om ligningsloven. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen ændres som indstillet af Skatteankestyrelsen. Skattestyrelsen anførte bl.a. at Skattestyrelsen ikke er enige i den af klageren anførte beregning af opholdsdage i perioden fra den 16. september til 11. december 2020. Skattestyrelsen anførte endvidere, at den 30. november 2020, hvor klageren ifølge klagerens arbejdsplan er fløjet til [Sverige], skulle anses som en dag i Danmark, idet klageren har overfløjet dansk luftrum, jf. SKM2024.524.BR. Adspurgt om hvorledes den af klageren anførte 7-dages regel skulle forstås, forklarede klageren, at han ud fra det eksempel som fremgår af cirkulæret, må opholde sig i Danmark 7 dage om måneden i gennemsnit, efter en godkendt 6 måneders udenlandsperiode. Der er enighed mellem klageren og Skattestyrelsen om, at den konkrete uenighed i nærværende sag omhandlede fortolkningen af ordlyden i cirkulære nr. 72. af 17. april 1996 om ligningsloven og hvordan metoden for opgørelse af dage fortolkes i perioden fra 16. september til 11. december 2020. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren har godtgjort, at han i indkomstårene 2019 og 2020 har opholdt sig indenfor det danske rige højst 42 dage i enhver periode af seks måneders varighed i de oplyste udlandsperioder og dermed opfylder betingelserne for lempelse i skatten af udenlandsk indkomst optjent som mekaniker hos [virksomhed1] A/S efter ligningslovens § 33 a, stk. 1. og stk. 3. Retsgrundlaget Af ligningslovens § 33 a, stk. 1 og 3, fremgår: ”Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet. Ved opgørelsen af den nævnte 6-månedersperiode anses ophold om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lov om beskatning af søfolk, for at være ophold uden for riget. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af 6-månedersperioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt. i øvrigt er opfyldt. … Stk. 3. Har en dobbeltbeskatningsoverenskomst for en person, der ikke er udsendt af den danske stat eller en anden offentlig myndighed, tillagt Danmark beskatningsretten til indkomsten, nedsættes den samlede indkomstskat med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Tilsvarende gælder for personer udsendt til udførelse af systemeksport for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed. …” Af artikel 15. stk. 1 og stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland fremgår: ” Stk. 1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19 og 20 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat. Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt: a) arbejdet er udført i den anden stat i en periode eller i perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende kalenderår, og b) vederlaget betales af en arbejdsgiver eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i den anden stat. …” Af artikel 15, stk. 1. og stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 5. maj 1999 mellem Danmark og Italien fremgår: ” Stk. 1.Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde i tjenesteforhold, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat. Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde i tjenesteforhold udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis: a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i enhver 12-måneders periode, der begynder eller ender i det pågældende skatteår, og b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat, og c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat …” Af artikel 15, stk. 1 og stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien fremgår: ” Stk. 1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19 og 20 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat. Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt: a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende skatteår, og b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat …” Af artikel 15, stk. 1 og stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten 23. september 1996 mellem de nordiske lande fremgår: ”Stk. 1.Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19, 20 og 21 ikke medfører andet, kan løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i en anden kontraherende stat. Er arbejdet udført i denne anden stat, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes der. Stk. 2.Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for arbejde, som udføres i en anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt: a) modtageren opholder sig i denne anden stat i en periode eller i perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode, der begynder eller slutter i den pågældende skatteår, og b) vederlaget betales af eller på vegne af en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i denne anden stat, og c) vederlaget ikke belaster et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i denne anden stat, samt d) at der ikke er tale om udleje af arbejdskraft. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig af 8. februar 1957 blev opsagt den 10. juni 2008, jf. bekendtgørelse nr. 14 af 27. juni 2008. Ved bekendtgørelse af 28. december 2023 nr. 6 og tilhørende protokol af 4. februar 2022 indgik Danmark og Frankrig i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med ikrafttrædelse den 29. december 2023. I overensstemmelse med Højesterets dom af 1. maj 2003, offentliggjort i SKM2003.209.HR må et udlandsophold anses for afbrudt, såfremt klageren på en given dato har opholdt sig her i landet i mere end 42 dage inden for enhver afsluttet seks måneders periode. Der kan kun gives lempelse, såfremt den, der anser sig berettiget til lempelse i henhold til ligningslovens § 33 a, i fornødent omfang kan dokumentere, at vedkommende ikke har opholdt sig i Danmark i mere end 42 dage inden for enhver afsluttet seks måneders periode, jf. byrettens dom af 8. februar 2018, offentliggjort i SKM2018.207.BR og Østre Landsrets dom af 23. september 2019, offentliggjort i SKM2019.512.ØLR. Det fremgår af Byrettens dom af 1. juli 2024, offentliggjort SKM2024.524.BR, vedrørende overflyvning af dansk luftrum, at skatteyderen har bevisbyrden for, at dansk luftrum ikke er overfløjet. Byretten har som begrundelse anført: ”… Det påhviler A som skatteyder, at dokumentere, at han ikke har opholdt sig her i riget i mere end 42 dage. Sagens hovedspørgsmål er herefter om A har dokumenteret, at han som pilot ikke ved en flyvning tur/retur Y12-by-Y2 by den 20. februar 2017 opholdt sig her i riget. A har forklaret, at han ved flyvningen ikke fløj over dansk fastland og dansk FIR. Efter oplysninger fra G1-virksomhed af 15. april 2024, der kontrollerer dansk luftrum, må det lægges til grund, at det fly som A fløj faktisk opholdt sig 10 minutter i dansk luftrum under flyvningen fra Y2-by til Y12-by den 20. februar 2017. A har herefter ikke løftet bevisbyrden for, at han ved flyvningen den 20. februar 2017 opholdt sig her i riget og A har dermed ikke opfyldt betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33A, stk. 1, hvorfor Skatteministeriet frifindes. …” Byretten fandt i dom af 28. oktober 2025, sagsnr. BS-38449/2023-HOL, at betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33, stk. 3, ikke var opfyldt. Retten anfører, at sagsøgernes forklaringer ikke var understøttet af kontoudskrifter eller andet lignende objektivt materiale, og at de fremlagte kalendere hverken i sig selv eller sammen med sagens øvrige dokumenter beviste, at sagsøgerne i de omtvistede perioder ikke havde opholdt sig i Danmark. Retten anfører videre, at det ikke var godtgjort, at der har eksisteret en fast praksis, hvorefter skattemyndighederne har godkendt lempelse efter en udfyldt kalender med angivelse af opholdsdage i Danmark. Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren var i indkomstårene 2019 og 2020 fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Klageren har som dokumentation for ophold i udlandet i årene 2019 og 2020 fremlagt dokumentation i form af sin arbejdsplan, kontoudtog, kvitteringer fra udlandet, billeder og boarding passes. Henset til klagerens forklaring og den fremlagte dokumentation finder Landsskatteretten, at klageren i 2019 opholdt sig i Danmark i perioderne 1. – 4. januar, 15. april – 22. april, 29. april – 6. maj, 12. – 20. maj, 30. maj – 6. juni, 19. – 21. juni, 28. juni – 21. juli, 29. juli – 5. september, 27. september – 4. oktober, 31. oktober – 3. november, 7. – 12. november, 13. – 18. december, og 28. – 31. december. Landsskatteretten finder videre, henset til klagerens forklaring og den fremlagte dokumentation, at klageren i 2020 opholdt sig i Danmark i perioderne 1. januar, 13. – 17. januar, 24. maj – 14. juni, 20. juni – 2. juli, 16. september – 5. oktober, 12. – 15. oktober, 17. – 27. november, 30. november (gennemflyvning af dansk luftrum), 12. – 21. december og 23. – 31. december. Klageren påbegyndte derved et udlandsophold efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, ved udrejse den 20. december 2018 og oversteg 42 dages ophold i Danmark den 20. juni 2019, hvorved udlandsperioden blev afbrudt ved indrejse den 19. juni 2019 Klageren påbegyndte et ny udlandsophold efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, ved udrejse den 5. september 2019 og oversteg 42 dages ophold i Danmark den 23. september 2020, hvorved udlandsperioden blev afbrudt ved indrejse den 16. september 2020. Der påbegyndtes ikke efterfølgende en ny udenlandsperiode på seksmåneder, hvor klageren maksimalt opholder sig i Danmark i 42 dage. Klagerens henvisning til den opgørelsesmetode anført i cirkulære nr. 72. af 17. april 1996 om ligningsloven kan ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens dokumentationskrav ikke kan anses for at være udtryk for indførelse af en skærpet praksis med tilbagevirkende kraft, jf. BS-38449/2023-HOL. Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at klageren opfylder betingelserne i ligningslovens § 33 A, stk. 1., i perioderne 1. januar 2019 til 19. juni 2019 og 5. september 2019 til 16. september 2020. Landsskatteretten finder herefter, at Danmark er tillagt beskatningsretten til klagerens løn i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland art. 15, stk. 2., dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien art. 15, stk. 2., dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien art. 15, stk. 2., og dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande art. 15, stk. 1 og stk. 2., hvorfor Landsskatteretten finder, at klageren er berettiget til halv lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 1, jf. stk. 3, for den del af lønnen optjent i henholdsvis Italien, Nordirland og Tyskland i 2019 og 2020. Landsskatteretten finder endeligt, at der i de påklagede indkomstår ikke var en gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig, hvorfor klageren herefter er berettiget til fuld lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 1, for den del af lønnen som er optjent i Frankrig i 2020. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed og overlader den talmæssige opgørelse til Skattestyrelsen.