Journalnr. 23-0091371
Brugtmomsordning hjemvist efter berigtigede fakturaer, købsmomsfradrag godkendt
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 12. november 2025
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen angik en bilforhandler, hvor Skattestyrelsen havde forhøjet salgsmomsen med i alt 1.842.826 kr. for 2.-4. kvartal 2022, fordi slutsedlerne ikke opfyldte fakturakravene for brugtmomsordningen (angivet som inkl. moms uden påtegning om fortjenstmargenordningen), og samtidig nægtet fradrag for købsmoms på 560.411 kr. på grund af manglende købsfakturaer. Selskabet gjorde gældende, at bilerne efter parternes aftale var solgt efter brugtmomsordningen, og fremlagde under klagesagen kreditnotaer og nye fakturaer for samtlige handler med henvisning til berigtigelsesadgangen efter momslovens § 52 a, stk. 7, og EU-Domstolens praksis (Genius Holding og Schmeink), samt nye købsfakturaer for fire biler. Skattestyrelsen fastholdt afgørelsen vedrørende salgsmomsen og afviste genoptagelse. Landsskatteretten hjemviste spørgsmålet om brugtmomsordningen til fornyet behandling, idet Skattestyrelsen konkret skal vurdere, om selskabet med det nye materiale rettidigt og fuldstændigt har afværget risikoen for statens tab af afgiftsindtægter. Landsskatteretten godkendte desuden købsmomsfradrag på 118.750 kr. på grundlag af de nyfremlagte fakturaer, mens den øvrige nedsættelse af købsmomsen blev fastholdt.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Henviser til
- SKM2007.825.BR
- SKM2008.717.HR
- SKM2015.205.VLR
Fuldtekst
Journalnr. 23-0091371 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse 2. kvartal 2020 Forhøjelse af salgsmoms, ikke godkendt anvendelse af brugtmomsordningen 145.904 kr. 0 kr. Hjemvises Nedsættelse af købsmoms 475.411kr. 441.661 kr. Nedsættes til 441.661 kr. 3. kvartal 2020 Forhøjelse af salgsmoms, ikke godkendt anvendelse af brugtmomsordningen 513.098 kr. 0 kr. Hjemvises Nedsættelse af købsmoms 85.000 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. 4. kvartal 2020 Forhøjelse af salgsmoms, ikke godkendt anvendelse af brugtmomsordningen. 1.183.824 kr. 0 kr. Hjemvises Faktiske oplysninger [klager] ApS, efterfølgende omtalt selskabet, er registreret med branchekoden 451110 – Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser. Selskabet afregner moms hvert kvartal. Punkt 1 forhøjelse af salgsmoms, da brugtmomsordningen ikke er godkendt Skattestyrelsen har ved gennemgang af regnskabsmateriale og salgsfakturaer konstateret, at selskabet ikke har afregnet korrekt salgsmoms af flere biler. De omhandlende biler er specificeret i Skattestyrelsens bilag 1 til afgørelsen. For perioden 1. april – 30. juni 2022 er der tale om nedenstående biler: Motorkøretøjer solgt ”inkl. moms” for perioden 1. april – 30. juni 2022 Bilagsnr. Dato Motorkøretøj Salgspris inkl. moms Salgsmoms Afregnet moms Forhøjelse 1012 04-06-2022 BMW M3 107.990 kr. 21.598,00 kr. 707,80 kr. 20.890,20 kr. 1028 29-06-2022 Nissan Qashqai 116.237 kr. 23.247,40 kr. 1.047,40 kr. 22.200,00 kr. 1027 27-06-2022 VW e-Golf 103.554 kr. 20.710,80 kr. 910,80 kr. 19.800,00 kr. 1010 22-06-2022 Peugeot 208 38.813 kr. 7.762,60 kr. 562,60 kr. 7.200,00 kr. 1016 22-06-2022 Peugeot 208 23.079 kr. 4.615,80 kr. 415,80 kr. 4.200,00 kr. 1011 15-06-2022 BMW X5 172.061 kr. 34.412,20 kr. 1.398,20 kr. 33.014,00 kr. 1038 10-06-2022 Toyota RAV4 61.288 kr. 12.257,60 kr. 257,60 kr. 12.000,00 kr. 1024 01-06-2022 Ford Fiesta 54.586 kr. 10.917,20 kr. 317,20 kr. 10.600,00 kr. 1000 30-05-2022 Hyundai i10 47.594 kr. 9.518,80 kr. 518,80 kr. 9.000,00 kr. 1007 30-05-2022 Peugeot 208 36.801 kr. 7.360,20 kr. 360,20 kr. 7.000,00 kr. I alt 145.904 kr. For perioden 1. juli – 30. september 2022 er der specificeret 37 biler, hvor Skattestyrelsen har opgjort en forhøjelse af sagsmomsen på i alt 513.098 kr. For perioden 1. oktober - 31. december 2022 er der specificeret 61 biler, hvor Skattestyrelsen har opgjort en forhøjelse på 1.183.824 kr. Skattestyrelsen har beregnet salgsmoms svarende til 20 % af de af selskabet fakturerede beløb inkl. moms, da betingelserne for brugtmoms vedrørende salgsfakturaer ikke er opfyldt. Selskabet har ved opgørelse af salgsmomsen for ovenstående biler anvendt og afregnet salgsmoms efter brugtmomsordningen. Selskabet har som dokumentation for salgsfakturaer fremlagt slutsedler for de omhandlende biler. Heraf fremgår generelt oplysninger om selskabet som sælger, oplysninger om navn på køberen, oplysninger om det solgte køretøj, priser med oplysning om beløb inkl. moms og ekstraudstyr inkl. moms. Af slutseddel for bilag 1012 fremgår det, at bilen er solgt til en virksomhed, og der fremgår følgende tekst og beløb på slutsedlen: Priser (alle beløb i kr.) Køretøjet, inkl. moms 104.451,00 Ekstraudstyr, inkl. moms 3.539,00 Købesum inkl. moms 107.990,00 Heraf moms af køretøjet - Heraf moms af udstyr 708,00 Samlet moms 708,00 Det fremgår ikke af slutsedlen eller anden faktura, at brugtmomsordningen har fundet anvendelse vedrørende salget. Selskabet har i forbindelse med klagesagen indsendt nyt materiale. Det nye materiale består af kreditnotaer og nye fakturaer til selskabets kunder vedrørende samtlige handler omfattet af brugtmomsordningen. Kreditnotaer og de nye fakturaer er dateret den 15. marts 2024. Af de nye fakturaer fremgår blandt andet følgende tekst på fakturaen vedrørende bilerne: ”Fortjenstmargenordning: Brugte personkørertøjer, køber har ikke fradrag for momsen på kørertøjet”. Vedrørende faktura 1212 fremgår der i den nye faktura 0 kr. i moms vedrørende pris for bilen, og der er beregnet 707,80 kr. i salgsmoms for ekstraudstyr mv. Ved en stikprøve af en af de slutsedler, hvor selskabet har afregnet almindelig salgsmoms, og ikke brugtmoms, fremgår følgende af slutseddel nr. 1013: Priser (alle beløb i kr.) Køretøjet, ekskl. moms 128.000,00 Ekstraudstyr, ekskl. moms 1.270,00 Kontantpris i alt ekskl. moms 129.270,00 Købesum ekskl. moms 129.270,00 Moms af køretøj 32.000,00 Moms af udstyr 318,00 Købesum inkl. moms 161.588,00 Punkt 2 – manglende fakturaer for købsmoms Skattestyrelsen har i sin gennemgang konstateret, at der ikke foreligger fakturaer der dokumenterer den købsmoms, selskabet har fratrukket. Skattestyrelsen har i afgørelsen specificeret 17 biler, der udgør Skattestyrelsens nedsættelse af købsmomsen på i alt 560.411 kr. fordelt på 2. og 3. kvartal af 2022. Selskabet har i forbindelse med klagen indsendt nyt materiale. Der er sendt fakturaer på nedenstående fire biler: Forhandler Bil Dato Beløb ekskl. moms Købsmoms Bemærkning [virksomhed1] ApS Audi A6 27-06-2022 135.000 kr. 33.750 kr. 2. kvartal [virksomhed2] CR-V 1,5 12-08-2022 135.000 kr. 33.750 kr. 3. kvartal [virksomhed3] ApS Audi A6 26-10-2022 160.000 kr. 40.000 kr. 3. kvartal [virksomhed4] Mercedes R 350 26-09-2022 45.000 kr. 11.250 kr. 3. kvartal I alt 118.750 kr. De 4 fakturaer ovenfor er medtaget i Skattestyrelsens specifikation over de 17 biler, hvor der er nægtet fradrag for købsmoms. Der er ikke fremsendt fakturaer for de øvrige 13 biler. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har for afgiftsperioden 1. april 2022 – 31. december 2022 forhøjet salgsmomsen med i alt 1.842.826 kr. vedrørende manglende afregning af salgsmoms, og nedsat købsmoms med i alt 560.411 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”1. salgsmoms for motorkøretøjer (…) 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. I kan finde reglerne i momslovens § 4, stk. 1. Enhver, der på en faktura anfører et momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbe- fatter moms, skal afregne denne moms. I kan finde reglerne i momslovens § 46, stk. 7. Vi har efter en gennemgang af de indsendte fakturaer konstateret, at I har udstedt en længere række af fakturaer, hvor der fremgår følgende vedrørende momsforholdene ved salgene: ”Kontantpris i alt inkl. moms” ”Købesum inkl. moms” Vi har sammenholdt disse fakturaer med jeres kontospecifikationer, hvoraf vi har konstateret, at I ikke har afregnet moms for en længere række involverede motorkøretøjer. I skal afregne salgs- moms når I har tilkendegivet at salgssummen er inkl. moms. I kan finde reglerne i momslovens § 46, stk. 7. I har udelukkende afregnet salgsmoms af: ”Straksbetaling”, ”Premium” og ”Kontrakthåndterings Gebyr”. Vi har ved vores udarbejdelse af den manglende afregnet moms sikret, at momsen for disse ikke afregnes dobbelt. I kan se vores opgørelse i det vedhæftede ”Bilag 1 – Manglende salgsmoms af motorkøretøjer”. Opgørelse for manglende salgsmoms, jf. ”Bilag 1 – Manglende salgsmoms af motorkøretøjer Opgørelse for perioden 1. april – 30. juni 2022 . Manglende salgsmoms 145.904 kr. Opgørelse for perioden 1. juli – 30. september 2022 Manglende salgsmoms 513.098 kr. Opgørelse for perioden 1. oktober – 31. december 2022 Manglende salgsmoms 1.183.824 kr. 2. Fakturakrav – Bilag 2.2 udstedt af [klager] (…) 2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Det er en betingelse for at kunne få momsfradrag for de køb der foretages at de anvendes til sel- skabets momspligtige aktiviteter. Reglerne står i momslovens § 37, stk. 1. Registrerede virksomheder skal udstede faktura til modtageren over momspligtige leverancer. Reglen står i momslovens § 52 a, stk. 1. Virksomheder skal til dokumentation for købsmomsen kunne fremlægge fakturaer. Reglen står i momsbekendtgørelsens § 81, stk. 1. Der fremgår følgende af den Juridiske Vejledning afsnit (A.B.3.3.1.2.): ”Et af hovedprincipperne i momslovens regnskabsbestemmelser er en generel pligt til at udstede faktura over leverancer af varer og momspligtige ydelser, uanset om kunden er en anden erhvervsdrivende eller en privatperson. Ved en faktura forstås det dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af leverancen.” Vi har som led i vores gennemgang af momsregnskabet fået tilsendt en række fakturaer der om- handler erhvervelser i løbet af perioderne. Gennemgangen viser, at en række af disse fakturaer, hvoraf I har fradraget moms for indkøb af motorkøretøjer er udstedt af jer selv. De involverede fakturaer er alle anmærket som ”Bilag 2.2.”. Bilagene er opbygget på følgende måde: Bilagene er udstedt af jer der viser købet af et motorkøretøj fra et andet selskab, hvoraf disse hand- ler underskrives af et tredje selskab. Bilagene kan ikke anses som værende en faktura der berettiger til momsfradrag. I skal være i be- siddelse af en købsfaktura der overholder fakturakravene for, at I kan fradrage momsen af jeres er- hvervelser. I kan finde reglerne i momsloven § 37, stk. 1. og § 52 a, stk. 1 og momsbekendtgørelsens § 81, stk. 1. Det omhandler følgende fakturaer: (…) Opgørelse for perioden 1. april – 30. juni 2022 Købsfakturaer der ikke har opfyldt fakturakravene -475.411,00 kr. Opgørelse for perioden 1. juli – 30. september 2022 Købsfakturaer der ikke har opfyldt fakturakravene -85.000,00 kr. (…).” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 20. december 2023 udtalt følgende: ”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen i supplerende udtalelse den 26. april 2024 udtalt følgende: ”(…) punkt 1: Vi anser ikke argumentationen fra selskabet som værende nye oplysninger der giver anledning til genovervejelse af vores afgørelse for dette punkt. punkt 2: Vi anser det som værende nye oplysninger, at selskabet kan fremlægge dokumentation der potentielt kan medføre fradragsret ved køb af de involverede motorkøretøjer. Vi kan konstatere, at de fremsendte købsfakturaer ikke er fuldkomment, men såfremt dette kan fremvises vil det give anledning til genovervejelse af dette punkt i vores afgørelse. (…).” Skatteankestyrelsen har videresendt selskabets anmodning om genoptagelse af sagen til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsen den 7. august 2024 og 12. august 2024 oplyst, at Skattestyrelsen ikke vil genoptage sagen som anmodet af selskabet. Klagerens opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for den af Skattestyrelsen pålagte ændring af momstilsvaret. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Det er vores opfattelse, at Selskabet har været berettiget til at sælge de pågældende biler efter den særlige brugtmomsordning i momslovens § 69 – 71. I tillæg til ovenstående, er det vores opfattelse, at Selskabet skal anerkendes momsfradragsret i forbindelse med de omkostninger, hvor Skattestyrelsen har afvist denne. Selskabet er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, der opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsen § 81, stk. 1. Disse fakturaer er ved en fejl ikke blevet forelagt Skattestyrelsen i forbindelse med dennes kontrol af Selskabets momsforhold. Vi gør loyalt Skatteankestyrelsen opmærksom på, at vi er i dialog med Skattestyrelsen omkring visse forhold i Skattestyrelsens afgørelse. Vi fremsender på den baggrund efterfølgende supplerende uddybelse af vores påstand og begrundelse herfor. (…)” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”Kære Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen I henhold til Skattestyrelsens afgørelse dateret 11. juli 2023 (sags-id [sag1]) vedrørende [klager] ApS (herefter benævnt “Selskabet”), fremsætter vi hermed anmodning om genoptagelse for perioden fra 1. april 2022 til 31. december 2022. Anmodningen skyldes, at der er nye og væsentlige oplysninger efter kontrollens afslutning, som vi mener bør inddrages i den samlede vurdering. I forhold til punkt 1 i Skattestyrelsens afgørelse, har Selskabet foretaget kreditering og berigtigelse af salgsfakturaer, som af Skattestyrelsen er blevet opfattet som solgt efter de almindelige regler, og dermed pålagt 20 % moms af det fakturerede beløb. Dette er på trods af, at bilerne efter både køber og sælgers opfattelse er solgt efter brugtmomsordningen, hvorfor køber ikke har taget momsfradrag for indkøbene. Selskabet har berigtiget disse fakturaer, så de følger reglerne for brugtmoms i overensstemmelse med parternes aftale. I forbindelse med det nægtede momsfradrag for indkøb af biler, som er specificeret i punkt 2 i Skattestyrelsens afgørelse, har Selskabet efter sagens afslutning indhentet korrekte købsfakturaer fra deres leverandører for flere af de omfattede biler. Disse fakturaer bør betragtes som gyldigt dokumentationsmateriale og dermed indgå i vurderingen af, hvorvidt kravene til dokumentation for momsfradrag for indkøb af bilerne er blevet overholdt. I det følgende vil vi kort argumentere for, hvorfor disse nye oplysninger bør inddrages som gyldigt dokumentation med indflydelse på den samlede vurdering af periodens momstilsvar. Punkt 1 - Berigtigede fakturaer for salg af biler efter brugtmomsordningen Selskabet har, efter at være blevet opmærksom på manglende opfyldelse af fakturakrav på salgsfakturaer, berigtiget fakturaerne efter reglerne i momslovens § 52 a, stk. 7. Ifølge momslovens § 52 a, stk. 5 kan kreditnotaer sædvanligvis udstedes i situationer hvor varer returneres, eller i tilfælde, hvor der efter fakturaens udstedelse sker afslag i prisen. Kreditnotaer kan dog også udstedes i andre tilfælde, fx som berigtigelse af ukorrekt udstedte fakturaer, som beskrevet i momslovens § 52 a, stk. 7. Se følgende: ”Afgiftspligtige personer, der i strid med stk. 6 på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen. Det samme gælder, hvis en afgiftspligtig person på en faktura anfører afgift med et for stort beløb eller på en faktura over leverancer af varer eller ydelser, hvoraf der ikke skal betales afgift, anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne” (vores markering). Denne bestemmelse tilsiger blandt andet, at også en fejlagtigt opkrævet moms på en faktura, skal indbetales til Skatteforvaltningen. Dertil følger dog, at indbetaling kan undlades, hvis fejlen indbyrdes berigtiges mellem køber og sælger. Det følger dermed af momslovens § 52 a, stk. 7 og af underliggende EU-praksis, at skattemyndighederne pålægges at give mulighed for berigtigelse af fejlagtig faktureretafgift, såfremt udstederen af en faktura enten har handlet i god tro jf. C-342/87, Genius Holding BV, eller rettidigt og fuldstændigt har afværget risikoen for statens tab af momsindtægter jf. C-454/98 Schmeink. I Den Juridiske Vejledning D.A.11.1.4.3.1 under formål og retsgrundlag står der desuden følgende: ”Formål og retsgrundlag For at sikre princippet om momsens neutralitet påhviler det medlemsstaterne i deres interne retsorden at give mulighed for berigtigelse af enhver urigtigt faktureret afgift, når udstederen af fakturaen beviser sin gode tro eller rettidigt og fuldstændigt har afværget risikoen for statens tab af momsindtægter. Se EF-domstolens domme i sag C-342/87, Genius Holding BV, og sag C-454/98, Schmeink. […] Retningslinjer For at opnå tilbagebetaling af fejlagtigt faktureret moms skal fakturaudsteder enten • bevise at have været i god tro, se EF-domstolens dom i sag C- 342/87, Genius Holding BV, eller • rettidigt og fuldstændigt have afværget risikoen for statens tab af momsindtægter, se EF-domstolens dom i sag C-454/98, Schmeink. […] Hvis fakturaudsteder rettidigt og fuldstændigt skal have afværget risikoen for statens tab af momsindtægter, skal fakturamodtager på baggrund af en kreditnota have berigtiget det i første omgang beregnede momsfradrag. Dvs. fakturamodtager skal have tilbagebetalt beløbet til Skattestyrelsen. Se evt. "Bogføring" i afsnit A.B.3.3.3.2.2 Købsmoms. Dette gælder dog ikke, hvis fakturamodtager ikke oprindeligt har taget fradrag på baggrund af den fejlbehæftede faktura. Se EF-domstolens dom i sag C-454/98, Schmeink.” Muligheden for berigtigelsen hviler direkte på momslovens grundlæggende princip omkring neutralitet, jf. C-454/98, Schmeink. Det er således også vores opfattelse, at det er almen praksis (anerkendt af Skattestyrelsen), at virksomheder kan berigtige/korrigere sit momsgrundlag på baggrund af en udstedt kreditnota, uanset om det vedrører salg til private eller andre afgiftspligtige personer. Dette er fx tilfældet, hvis virksomheden bliver opmærksom på, at den har faktureret for meget/lidt. Vi vil derfor også anse det som ny praksis fra Skattestyrelsens side, hvis der nægtes udstedelse af kreditnotaer i denne sag, eftersom Selskabet, efter vores opfattelse, på korrekt og tilstrækkelig vis har foretaget handlinger der rettidigt og fuldstændigt afværger enhver risiko for tab for staten, ved at berigtige momsen via udstedelse af kreditnotaer. Selskabets disposition Det har aldrig været Selskabet (eller dets kunders) intention, at de pågældende biler omfattet af punkt 1 i Skattestyrelsens afgørelse, skulle sælges med tillæg af moms efter de almindelige regler. Parternes aftale er indgået under forudsætning af og gensidig forståelse om, at bilerne ville blive faktureres efter brugtmomsordningen i momslovens §§ 69 – 71. Selskabet har derfor berigtiget fakturagrundlaget, så det reflekterer parternes aftale. Vi bemærker desuden, at berigtigelse af fakturaerne fra købernes perspektiv også er at foretrække, eftersom det også er i deres interesse, at der er faktureret efter brugtmomsordningen, i overensstemmelse med parternes aftale. For at rette de ukorrekte fakturaer/slutsedler, har Selskabet udstedt kreditnotaer (Bilag 1) og nye korrekte fakturaer (Bilag 2) efter reglerne i momslovens § 52 a, stk. 7. Det er Selskabets opfattelse, at dette isoleret set er tilstrækkeligt til at afværge enhver risiko for tab for staten, da køberne er forpligtet til at rette eventuelt tidligere indberettet momsfradrag, som følge af at have modtaget kreditnotaer, der ændrer momsgrundlaget i tidligere fakturaer. Vi bemærker desuden, at udstedelsen af en kreditnota ændrer indholdet af en tidligere faktura, hvorfor kreditnotaer er underlagt samme formkrav som almindelige fakturaer. Én afgiftspligtig person, der modtager en kreditnota er derfor forpligtet til at regulere sit momsfradrag, hvis kreditnotaen vedrører en faktura, hvor der oprindeligt er taget momsfradrag. Dermed er Selskabet allerede af den grund berettiget til en reduktion i sit (efter Skattestyrelsens afgørelse forhøjede) momsgrundlag. Dette underbygges af momslovens § 52 a, stk. 7, Skattestyrelsens praksis gengivet ovenfor samt C-454/98, Schmeink. Udstedelsen af kreditnotaen sikrer momsens neutralitet, samt er et effektivt værn mod et eventuelt tab for statskassen. Det vil sige, at kunder som modtager en kreditnota og ikke ændrer momshåndtering som følge deraf, har handlet i strid med loven, og vil kunne stilles til ansvar herfor. Hertil skal det noteres, at der på de allerede udstedte fakturaer, ikke har været en synlig moms på salget af selve bilerne. Køberne burde derfor alene på den baggrund – og parternes aftale om handel efter brugtmomsordningen – have været opmærksomme på, at der ikke har kunne fradrages købsmoms. Anmodningen omfatter nedsættelse af den af Skattestyrelsen opkrævede salgsmoms for perioden 1. april 2022 til 31. december 2023 med samlet DKK 1.842.826. Skulle ovenstående i sig selv ikke anses for tilstrækkeligt værn mod tab for statskassen, er selskabet villig til, på Skattestyrelsens anmodning, at udarbejde en erklæring hvori købere bedes skrive under på, at de hele tiden har været indforstået med, at transaktionerne har været efter brugtmomsreglerne, og at der derfor ikke er taget fradrag for moms på de oprindelige fakturaer. Erklæringen kan vedlægges for at sikre, at alle parter har behandlet momsen korrekt, og for yderligere at sikre effektivt at afværge risiko for tab af momsindtægter for staten i forbindelse med disse korrektioner. Punkt 2 - Nye købsbilag - Genoptagelse for perioden 1. april 2022 - 30. september 2022 I henhold til afgørelsens punkt 2 nægtede Skattestyrelsen Selskabet momsfradrag for en række indkøb af biler, som følge af utilstrækkeligt dokumentation. Selskabet har efterfølgende fundet yderligere dokumentation på disse køb. I nogle tilfælde er Selskabet blevet opmærksom på, at leverandøren ikke har fremsendt faktura. I de fleste tilfælde har Selskabet efterfølgende – efter kontakt til leverandøren – modtaget fyldestgørende fakturaer (Bilag 3), der underbygger momsfradragsretten, hvilket efter vores vurdering i sig selv danner grundlag for genoptagelse af sagen. Anmodningen omfatter retten til supplerende momsfradrag for samlet DKK 118.750 vedrørende fakturaer udstedt i perioden 1. april 2022 til 31. december 2022. I relation til øvrige indkøb af biler, hvor [klager] først har modtaget fyldestgørende faktura udstedt i december 2023, indberettes købsmomsen sammen med selskabets angivelse af moms for december måned 2023. (…). Landsskatterettens afgørelse Der skal tages stilling til, om Skattestyrelsen med rette har forhøjet afgiftstilsvaret med i alt 1.842.826 kr., fordi fakturakravene for anvendelse af brugtmomsordningen ikke er opfyldt. Der skal i den forbindelse tages stilling til, om det nye fremlagte materiale ændrer på Skattestyrelsens forhøjelse af afgiftstilsvaret. Der skal desuden tages stilling til, om selskabet med de nye fremlagte fakturaer har ret til fradrag for købsmoms på i alt 118.750 kr. Retsgrundlaget Brugtmomsordningen er en undtagelse til de almindelige regler i momsloven. Reglerne om brugtmomsordningen fremgår af dagældende momslovs §§ 69-71 (lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019) og kan anvendes, hvis alle betingelserne herfor er opfyldt. Af momslovens § 71a, fremgår: ”Når afgiften beregnes efter reglerne i dette kapitel, må der ikke i fakturaen for den pågældende leverance anføres afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbets størrelse kan beregnes. Stk. 2. Virksomheder skal føre et særskilt regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter dette kapitel. Stk. 3. Skatteministeren kan fastsatte nærmere regler om fakturakrav og regnskabsføring.” De nærmere regler om krav til bilag er fastlagt i dagældende momsbekendtgørelses § 116 (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015). Af dagældende momsbekendtgørelses § 116, stk. 1-4, om fakturakrav fremgår: ”Virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter reglerne i momslovens §§ 70 og 71, skal udstede en særskilt faktura over den pågældende leverance af brugte varer m.v. i overensstemmelse med reglerne i kapitel 12 i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Der må ikke i fakturaen anføres et afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbet kan udregnes. Stk. 3. Fakturaen skal oplyse, at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer m.v., og at køberen ikke har fradrag for afgiften, der er indeholdt i prisen, idet fakturaen tydeligt skal påtegnes 1) »fortjenstmargenordning - brugte genstande - køber har ikke fradrag for momsen«, 2) (…) (….).” EU-domstolen har i sag C-342/87, Genius Holding BV, udtalt, at det påhviler medlemsstaterne at give mulighed for berigtigelse af enhver urigtigt faktureret afgift, når fakturaudstederen beviser sin gode tro. Det fremgår af EU-dommens præmis 18. EU-domstolen har i sag C-454/98, Schmeink & Cofreth AG & Co, udtalt, at såfremt fakturaudstederen, følger det af princippet om momsens neutralitet, at den urigtigt fakturerede afgift skal kunne berigtiges, og at berigtigelsen ikke kan gøres betinget af, at fakturaudstederen har været i god tro. Det fremgår af dommens præmis 63. Landsskatteretten har i to ikke offentliggjorte afgørelser med sagsnummer 20-0009774 og 12-0261371 i overensstemmelse hermed givet tilladelse til berigtigelse af fakturaer i de konkrete tilfælde, hvor der ikke var risiko for tab af afgifter til staten, og hvor de øvrige betingelser for anvendelse af brugtmomsordningen var opfyldt. Det påhviler virksomheden at dokumentere, at betingelserne for at anvende brugtmomsordningen er opfyldt, jf. Højesterets dom af 2. september 2008, offentliggjort i SKM2008.717.HR. Opfylder den afgiftspligtige transaktion ikke de materielle og formelle krav efter brugtmomsordningen, følger det af retspraksis, at ordningen ikke kan anvendes. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 2. marts 2015, offentliggjort i SKM2015.205.VLR, og en byretsdom af 26. oktober 2007, offentliggjort i SKM2007.825.BR. Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6 og 9.” Af dagældende momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, fremgår: ”Stk. 1. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde: Udstedelsesdato (fakturadato). Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. Gældende afgiftssats. Det afgiftsbeløb, der skal betales. Landsskatterettens begrundelse og resultat Selskabet har ved opgørelsen af afgiftstilsvar anvendt brugtmomsordningen for en del af sit køb og salg af brugte biler. Skattestyrelsen har konstateret, at selskabet ved videresalget af de omhandlende biler ikke opfylder de formskriftsmæssige krav der er til fakturaer ved anvendelse af brugtmomsordningen, jf. dagældende momsbekendtgørelsens § 116. Skattestyrelsen har på den baggrund beregnet almindelig salgsmoms svarende til 20 % af de fakturerede salgssummer. Selskabet har i forbindelse med klagesagsbehandlingen indsendt nyt materiale for samtlige handler omfattet af Skattestyrelsens forhøjelse vedrørende ikke godkendt anvendelse af brugtmomsordningen. Selskabet har berigtiget de mangelfulde slutsedler ved at udsende kreditnotaer og har udstedt nye fakturaer, hvoraf det fremgår, at brugtmomsordningen har været anvendt, og at køber ikke har fradrag for købsmomsen. Landsskatteretten hjemviser punktet til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Der er lagt vægt på, at der er kommet nyt materiale, der i henhold til praksis skal vurderes, om medfører et ændret afgiftstilsvar. Der er også henset til omfanget og indholdet af det nye materiale og det konkrete indhold af de mangelfulde slutsedler på salgstidspunktet. Skattestyrelsen skal foretage en konkret vurdering af, om selskabet rettidigt og fuldstændigt har afværget risikoen for tab af afgiftsindtægter til staten, således at brugtmomsordningens fakturakrav kan anses for opfyldt. I vurderingen af, om der har været risiko for tab af afgifter til staten, skal blandt andet indgå det nye materiale og de konkrete oplysninger, der fremgik af slutsedlerne på salgstidspunktet, i forhold til, om de mangelfulde slutsedler udgjorde en risiko for tab af afgifter til staten i form af et købsmomsfradrag. Landsskatteretten har ikke taget stilling til, om de øvrige betingelser i brugtmomsordningen er opfyldt, da dette ikke er behandlet i Skattestyrelsens afgørelse. Fradrag for købsmoms Selskabet har i forbindelse med klagesagen fremsendt tre fakturaer og en slutseddel, der dokumenterer selskabets køb af fire biler, hvoraf der også er opkrævet købsmoms. Alle biler er købt fra forhandlere og indgår i Skattestyrelsens nedsættelse af købsmoms med begrundelsen, at selskabet på afgørelsestidspunktet ikke havde dokumenteret købsmomsen med en faktura fra forhandler. På baggrund af de fremlagte fakturaer godkender Landsskatteretten købsmomsfradrag på i alt 118.750 kr., idet betingelserne i momslovens § 37, stk. 1, og de generelle krav til oplysning i en faktura herefter anses for opfyldt. Selskabet har ikke dokumenteret de øvrige reguleringer af købsmomsen i afgørelsen. Landsskatteretten nedsætter herefter Skattestyrelsens afgiftstilsvar med 118.750 kr. og hjemviser punktet vedrørende anvendelse af brugtmomsordningen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.