Omberegning af registreringsafgift for veteranbil hjemvist

Journalnr. 23-0089363 Motorstyrelsen har foretaget en omberegning af den betalte registreringsafgift på køretøjet. Omberegningen medfører, at klageren skal betale yderligere 104.800 kr. i registreringsafgift. Landsskatteretten hjemviser Motorstyrelsens afgørelse af 8. september 2023. Faktiske oplysninger Sagens køretøj er en [bilmærke1] med stelnummer [...40] og med første registreringsdato den 28. februar 1983. Køretøjet har arten personbil, og det har status som et veterankøretøj. Det fremgår af Køretøjsregistreret, at klageren anmeldte køretøjet til afgiftsberigtigelse den 16. december 2020. Motorstyrelsen beregnede herefter i afgørelse af 23. januar 2021 en registreringsafgift for køretøjet på 127.520 kr. Efter de regler, der var gældende, inden lov nr. 203 af 13. februar 2021 trådte i kraft, beregnedes registreringsafgiften for veterankøretøjer enten ud fra 40 % af køretøjets afgiftspligtige værdi som nyt, eller ud fra køretøjets aktuelle afgiftspligtige værdi fastsat efter køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden registreringsafgift. Den almindelige pris fastsattes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres. Motorstyrelsen vurderede i afgørelse af 23. januar 2021, at registreringsafgiften beregnet ud fra 40 % af køretøjets afgiftspligtige værdi som nyt ville medføre den laveste registreringsafgift. Derfor blev dette afgiftsgrundlag anvendt til at beregne registreringsafgiften for køretøjet. Motorstyrelsen har oplyst, at registreringsafgiften blev betalt af klageren den 9. marts 2021. Den 15. marts 2021 blev køretøjet registreret i Køretøjsregisteret. Motorstyrelsen fremsendte den 24. august 2023 et forslag til afgørelse om omberegning af den betalte registreringsafgift på køretøjet som følge af nye regler for beregning af registreringsafgift, jf. lov nr. 203 af 13. februar 2021, som trådte i kraft den 1. juni 2021. De nye regler havde tilbagevirkende kraft fra den 18. december 2020. Af Motorstyrelsens forslag til afgørelse af 24. august 2023 fremgik følgende: ”Har du bemærkninger? Er du enig i forslaget, skal du ikke gøre mere. Efter fristen for bemærkninger sender vi dig en afgørelse, der svarer til dette forslag. Hvis du ikke er enig, kan du sende os dine bemærkninger til forslaget. Dine bemærkninger vil indgå i den endelige afgørelse. (…) Frist for bemærkninger Hvis du har bemærkninger, skal vi have modtaget dem senest den 08-09-2023.” Den 8. september 2023 traf Motorstyrelsen den påklagede afgørelse om omberegning af den betalte registreringsafgift på køretøjet som følge af nye regler for beregning af registreringsafgift. Det fremgår af forsendelsesloggen, at afgørelsen blev sendt til klageren kl. 07:48. Motorstyrelsen har oplyst, at afgørelsen blev afsendt den 8. september 2023 klokken 07.56. Motorstyrelsen modtog senere samme dag klagerens bemærkninger til forslaget til afgørelse. Motorstyrelsen har oplyst, at de modtog bemærkningerne kl. 08.32. Af klagerens bemærkninger fremgik følgende: ”Det skal bemærkes at vi har forsøgt at sende nedenstående skrivelse op til flere gange i går og har talt med flere af dine kollegaer, om at vi ikke kunne få skrivelsen igennem til dig og svaret var at vi skulle prøve at ringe til dig i dag, for at kunne sende en mail til dig på anden vis, men vi prøver her igen og håber det lykkes i dag, da systemet er nede. (…) Tak for din skrivelse omkring reguleringen af registreringsafgift af den 24. august 2023. Jeg er uforstående overfor at modtage denne skrivelse 2 år og 7 måneder efter afgiften er fastsat af jer selv på kr. 127.520,00 den 23. januar 2021 og hvor afgiften er indbetalt til jer den 9. marts 2021. I alle henseender har jeg overholdt alle de betingelser som er fastsat fra jeres side af, fastsættelsen af afgiften er betalt indenfor 3 måneders tidsfristen. Desuden står jeg uden nogen viden omkring udsendelsen af motorstyrelsens nyhedsbrev af den 18. december 2020, da vi har anmodet om afgiften den 16. december 2020, altså 2 dage før jeres nyhedsbrev bliver udsendt og jeg formoder derfor at det er de hidtil gældende regler der står ved magt. Derfor regner jeg selvfølgelig med, at den afgift der er fastsat, er efter de regler der anvendes, på pågældende anmodningstidspunkt den 16. december 2020 der står ved magt. Slutlig må jeg sige, at hvis den nye afgiftændring fastholdes, der har jeg på ingen måde mulighed for at betale den nye afgift og vil derfor forslå at afgiften på de 127.520,00 kr. som allerede er betalt, betales tilbage til mig og så må jeg nøjes med at kigge på bilen.” Motorstyrelsen besvarede klagerens henvendelse samme dag kl. 09:38. Af Motorstyrelsens besvarelse fremgik følgende: ”Tak for svar Hej [person1], Der er ikke mere, jeg kan gøre i din sag, hvorfor jeg er nødt til at henvise dig til klagevejledningen i den afgørelse, du har fået.” Ved omberegningen af køretøjets registreringsafgift foretog Motorstyrelsen udelukkende en beregning på baggrund af 75 % af køretøjets afgiftspligtige værdi som nyt. Omberegningen betød, at klageren skulle betale 104.800 kr. yderligere i registreringsafgift af køretøjet. Motorstyrelsens afgørelse Motorstyrelsen har foretaget omberegning af den betalte registreringsafgift på køretøjet. Omberegningen medfører, at klageren skal betale 104.800 kr. yderligere i registreringsafgift. Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse for omberegningen: ”Folketinget vedtog den 13. februar 2021 en ny lov, som har medført en ny måde at beregne registreringsafgift (lov nr. 203 af 13. februar 2021). De nye regler har virkning fra den 18. december 2020. Vi skriver til dig, fordi du i perioden fra den 18. december 2020 til den 31. maj 2021 har betalt registreringsafgift af et køretøj og derfor kan have betalt for meget eller for lidt. Vi sendte dig den 24-08-2023 et forslag til afgørelse for nedenstående køretøj. Mærke: [bilmærke1] Model: [bilmærke1] Stelnummer: [...40] Ændringerne for beregning af registreringsafgift betyder, at vi fastsætter en ny afgiftspligtig værdi og beregner en ny registreringsafgift for dit køretøj efter de nye regler. Vi har nu afgjort din sag. Resultatet er: Du har betalt for lidt i registreringsafgift. Du skal derfor betale yderligere 104.800 kr.“ Udtalelse fra Motorstyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Motorstyrelsen den 22. december 2023 udtalt følgende: ”Det er for omberegninger jævnfør lov nr. 203 af den 13. februar 2021 § 9, stk. 8 tidspunktet for afgiftsberigtigelsen der afgør, hvilket lovgrundlag registreringsafgiften for et køretøj skal udregnes. Anmodningstidspunktet den 16. december 2020 har derfor ingen betydning for udregning af registreringsafgiften. Motorstyrelsen gør opmærksom på, at afgørelsen af den 8. september 2023 udelukkende omhandler omberegning af registreringsafgift og ikke værdifastsættelsen af køretøjet. Der er i den konkrete sag afsendt afgørelse inden udløb af høringsfristen den 8. september 2023, derfor er bemærkningerne modtaget den 8. september 2023 ikke indeholdt i afgørelsen. De indkomne bemærkninger ville ikke have ændret på Motorstyrelsens afgørelse. (…) Motorstyrelsen indstiller, at afgørelsen af den 8. september 2023 fastholdes. ” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at Motorstyrelsen ikke skulle foretage en omberegning af køretøjets registre- ringsafgift, da registreringsafgiften for køretøjet skal beregnes efter de regler, der var gældende til og med den 17. december 2020. Til støtte for påstanden har klageren bl.a. anført: ”En allerede betalt afgift fastsat af Skat selv på kr. 127.520,00 for ca. 2 år og 7 måneder siden og er indbetalt indenfor aftalt tidsramme og hvor man så nu vælger at komme med yderligere afgift på kr. 104.800,00. Man kan endvidere undres over, at I sender nyhedsbrev ud af 18. december 2020, hvor jeg har søgt om fastsættelse af registreringsafgiften den 16. december 2020. (…) Jeg skal gøre opmærksom på, at vurderingen af bilen er under middel og de biler I har sammenlignet med, er over middel samt km tal på disse biler er væsentligt mindre end på min egen bil, se endvidere vedhæftede fil.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren har den 8. september 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling: ”1. Ansøgningsdato (principiel indvending) Jeg indgav min ansøgning om afgiftsberigtigelse den 16. december 2020, altså før den periode, der er nævnt i § 9, stk. 8 i lov nr. 203 af 13. februar 2021. Jeg er fortsat fortørnet over, at lovgivningen kan ændres med tilbagevirkende kraft, således at det i praksis bliver Motorstyrelsens sagsbehandlingstid og ikke ansøgningsdatoen, der afgør, om man omfattes af en skærpelse af reglerne. Jeg er klar over, at lovteksten taler om køretøjer, der afgiftsberigtiges i perioden 18. december 2020 – 31. maj 2021, og at min bil derfor juridisk set omfattes. Men jeg finder det urimeligt, at borgere, der har handlet rettidigt, på den måde stilles dårligere. (…) 2. Omberegning af afgiften (juridisk hovedpunkt) Efter § 1, nr. 31 i lov nr. 203/2021 blev beregningsgrundlaget for veteranbiler ændret fra 40 % til 75 % af nyprisen. Ved en korrekt omberegning skal Motorstyrelsen foretage to beregninger: 1. 75 % af bilens oprindelige nypris. 2. Bilens aktuelle handelsværdi. Herefter skal den laveste af de to anvendes til gunst for ejeren. I min sag har Motorstyrelsen alene anvendt 75 %-metoden uden at gennemføre en beregning ud fra bilens handelsværdi. Omberegningen kan derfor ikke anses for korrekt. Dette har I dog selv påpeget i jeres skrivelse. (…) 3. Bilens stand Motorstyrelsen har vurderet bilen til at være i middel stand. Dette er ikke korrekt. • Bilen har flere steder rust og fejl i lakeringen. • Tidligere omlakering er udført i forkert farve på halvdelen af bilen. • Der er fejl og flager i lakken flere steder. • Der er foretaget adskillige reparationer og tilretninger, jf. vedlagte dokumentation og fakturaer. • Uoriginale fælge • Ombetrukket kabine • Ingen radio • Samt utrolig mange lakskader på hele bilen Disse forhold medfører, at bilens værdi ligger under middel, og salgsprisen må korrigeres tilsvarende. (…) 4. Kilometerstand På skat.dk fremgår en kilometerstand på 82 km, men bilens faktiske tæller står i dag på 83.597 km. Som det ofte er tilfældet med ældre biler, kan tallet ikke anses for helt præcist, men det er væsentligt højere end anført af Motorstyrelsen. Tallet kan reelt være 185.000 eller 285.000 som nok er tilfælde for en bil af denne årgang, og samtidig bæger min bil tydeligt præg af at have kørt væsentligt mere. En vigtig faktor med disse gamle biler ved salg er originaliteten og her er min bil langt fra. Dette påvirker naturligvis også handelsværdien væsentligt negativt. (…) 5. Sammenligningsgrundlag De biler, som Motorstyrelsen har anvendt til sammenligning, er i væsentlig bedre og original stand og har lavere kilometerstand end min bil. Jeg bestrider derfor, at disse kan anvendes som retvisende sammenligningsgrundlag. (…) Anmodning På denne baggrund anmoder jeg om: 1. At min sag hjemvises til fornyet behandling, idet Motorstyrelsen ikke har foretaget en korrekt omberegning, og idet bilens stand og handelsværdi er fejlbedømt, samt 2. At der ved behandlingen tages hensyn til den formelle sagsbehandlingsfejl, samt til at ansøgningsdatoen den 16. december 2020 i rimelighed burde have været afgørende for, hvilke regler der finder anvendelse. Ved godt i også har dette med i jeres skrivelse.” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til om det er med rette, at Motorstyrelsen har foretaget en omberegning af den betalte registreringsafgift af køretøjet, og i bekræftende fald, om omberegningen er foretaget korrekt. Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om der ved Motorstyrelsens afgørelse om omberegning er sket sagsbehandlingsfejl, herunder om Motorstyrelsen har tilsidesat krav til sagsfremstillingen, jf. skatteforvaltningslovens § 19. Hvis Landsskatteretten finder, at Motorstyrelsen har tilsidesat krav til sagsfremstillingen, jf. skatteforvaltningslovens § 19, skal Landsskatteretten tage stilling til, om fejlen i det konkrete tilfælde har været uden betydning. Retsgrundlaget Det følger af registreringslovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 186 af 1. marts 2020 om registrering af køretøjer): ”Følgende køretøjer skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område, jf. dog stk. 2-5 og §§ 5 og 7 a-7 h: 1) Motorkøretøj.” Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.): ”Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Der svares dog ikke afgift af køretøjer, der registreres på grænsenummerplader eller prøvemærker. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov.” Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, 2, 3, 7 og 8: ”Afgiften beregnes for nye køretøjer og for genopbyggede køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter § 7, af køretøjets afgiftspligtige værdi med følgende satser: Motorcykler: 85 pct. af 8.900-54.500 kr. (2010-niveau) og 150 pct. af resten. Andre køretøjer, jf. dog §§ 5-6 a: 85 pct. af 172.900 kr. (2010-niveau) og 150 pct. af resten. Stk. 2. For benzindrevne og dieseldrevne personbiler gives et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1, nr. 2, der opgøres på baggrund af bilens energieffektivitet. Fradraget for benzindrevne personbiler udgør 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 20 km pr. liter brændstof. Fradraget for dieseldrevne personbiler udgør 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 22 km pr. liter brændstof. For øvrige personbiler fastsættes fradraget som for benzindrevne personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter benzin pr. kilometer, eller som for dieseldrevne personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter diesel pr. kilometer. Stk. 3. For benzindrevne og dieseldrevne personbiler gives et tillæg i registreringsafgiften efter stk. 1, nr. 2, der opgøres på baggrund af bilens energieffektivitet. Tillægget for benzindrevne personbiler udgør 6.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 20 km pr. liter brændstof. Tillægget for dieseldrevne personbiler udgør 6.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 22 km pr. liter brændstof. For øvrige personbiler fastsættes tillægget som for benzindrevne personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter benzin pr. kilometer, eller som for dieseldrevne personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter diesel pr. kilometer. (…) Stk. 7. Afgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som for nye køretøjer. Beløb i stk. 1-3, 5 og 6, § 3, stk. 2, § 5 b, stk. 2, § 5 c, stk. 3, og § 8, stk. 7, nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt. Stk. 8. Et brugt køretøjs alder regnes fra første registrering. Hvis et brugt køretøj ikke har været registreret her i landet eller i udlandet, eller hvis første registreringstidspunkt eller ibrugtagningstidspunkt ikke kan fastslås, regnes køretøjets første registreringstidspunkt eller ibrugtagning fra køretøjets fremstillingstidspunkt.” I registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4, står: ”Stk. 4. Den afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er mere end 35 år gammelt, jf. § 4, stk. 8, og som fremtræder som ved første registrering, er køretøjets almindelige pris ved salg til bruger her i landet indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov. Afgiften beregnet efter 1. pkt. kan ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af 40 pct. af køretøjets nypris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov. Er der for samme køretøj udbetalt godtgørelse efter § 7 b, fastsættes afgiften dog til den udbetalte godtgørelse.” Ved lov nr. 203 af 13. februar 2021 om ændring af blandt andet registreringsafgiftsloven vedtog Folketinget en ændring af afgiftssatserne til beregning af registreringsafgiften for veterankøretøjer. Det følger af ændringslovens § 1, nr. 6, 7, 8 og 31 i relation til ændring af registreringsafgiftsloven: ”6. I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres »jf. dog §§ 5-6 a: 85 pct. af 172.900 kr. (2010-niveau)« til: »jf. dog §§ 5-5 c: 25 pct. af 55.600 kr. (2010-niveau), 85 pct. af 55.600 kr.-172.900 kr. (2010-niveau)«. 7. § 4, stk. 2-6, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 2. For personbiler beregnes et tillæg i registreringsafgiften efter stk. 1, nr. 2, på 213,5 kr. (2010-niveau) pr. g af de første 125 g CO2 pr. km, 427 kr. (2010-niveau) pr. g af de næste 35 g CO2 pr. km og 812 kr. (2010-niveau) pr. g CO2 pr. km af resten. Stk. 3. Grundlaget for tillæg efter stk. 2 er CO2-udledning som fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1151/2017 af 1. juni 2017. For personbiler, for hvilke der ikke opgøres CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. pkt., anvendes i stedet CO2-udledning opgjort efter Rådets direktiv 80/1268/EØF eller forordning (EF) nr. 692/2008 (NEDC) multipliceret med 1,21. For personbiler, for hvilke der ikke foreligger en måling af CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. pkt., men hvor der foreligger et omregnet brændstofforbrug, beregnes CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 km med 24 for benzindrevne biler og med 26,5 for dieseldrevne biler. For personbiler, for hvilke der alene foreligger et omregnet brændstofforbrug som angivet i 2. pkt., beregnes CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 km med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler. For personbiler, for hvilke der hverken foreligger angivelse af CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. eller 2. pkt. eller brændstofforbrug som angivet i 3. eller 4. pkt., beregnes CO2-udledning i stedet på baggrund af bilens forbrug af brændstof beregnet i liter pr. 100 km, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 9 eller 10. Det beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 km omregnes til CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det beregnede brændstofforbrug med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler. Stk. 4. Grænseværdierne for CO2-udledning, der er angivet i stk. 2, reguleres med et reguleringstal. Reguleringstallet udgør 1,00 i årene 2020 og 2021 og nedsættes med 0,033 årligt i hvert af årene 2022-2025 og med 0,011 i hvert af årene 2026-2035, og de herved fremkomne grænseværdier afrundes til nærmeste hele gram. Fra og med 2036 anvendes de samme grænseværdier som for 2035. Stk. 5. For personbiler gives der et fradrag i afgiften efter stk. 1, nr. 2, og tillæg efter stk. 2 på 18.500 kr. (2010-niveau). Fradraget kan dog højst udgøre summen af afgift efter stk. 1, nr. 2, og tillæg efter stk. 2.« Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7. 8. I § 4, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres »stk. 1-3, 5 og 6, § 3, stk. 2, § 5 b, stk. 2, § 5 c, stk. 3, og § 8, stk. 7« til: »stk. 1, 2 og 5, § 5 b, stk. 2-4, og § 5 c, stk. 2«. (…) 31. § 10, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. For biler, der er mere end 35 år gamle, jf. § 4, stk. 7, beregnes afgiften uden tillæg for CO2-udledning, jf. § 4, stk. 2, og § 5, stk. 4, og uden bundfradrag efter § 4, stk. 5, og § 5, stk. 6, og afgiften kan ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af 75 pct. af bilens nypris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov. For motorcykler, der er mere end 35 år gamle, jf. § 4, stk. 7, kan afgiften ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af 40 pct. af køretøjets nypris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov. Er der for samme køretøj udbetalt godtgørelse efter § 7 b, fastsættes afgiften dog til den udbetalte godtgørelse.«” Det følger af lov nr. 203 af 13. februar 2021 § 9, stk. 8: ”Stk. 8. For køretøjer, der afgiftsberigtiges i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. maj 2021, fastsættes registreringsafgiften på ny efter denne lovs ikrafttræden med de ændringer, der følger af § 1, § 2, nr. 12, og § 3, nr. 8. Den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, har krav på tilbagebetaling eller pligt til efterbetaling af en eventuel afgiftsdifference, der måtte opstå for disse køretøjer. Efter lovens ikrafttræden tilbagebetaler eller efteropkræver told- og skatteforvaltningen afgiftsdifferencen til eller hos den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler. Krav om tilbagebetaling af registreringsafgift kan af en køber af et køretøj, som ikke selv har forestået registrering af køretøjet, alene rettes mod den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler. Den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, kan tilsvarende alene rette et eventuelt krav om efterbetaling af registreringsafgift mod køberen eller leasingtageren m.v. af køretøjet. Krav om tilbagebetaling efter 5. pkt. betragtes ikke som en ændring af leasingaftalen, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 8, 1. pkt.” Det følger af Skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1-4 (Lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022): ”Forinden told- og skatteforvaltningen træffer en afgørelse, skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Dette gælder dog ikke, i det omfang afgørelsen træffes efter anmodning fra sagens parter og told- og skatteforvaltningen fuldt ud kan imødekomme anmodningen eller told- og skatteforvaltningen og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen. Stk. 2. Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal endvidere oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Stk. 3. Sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse hos sagens parter med en svarfrist, der ikke uden parternes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. En part i sagen kan give afkald på denne høring. Stk. 4. Hvis der foretages høring efter stk. 3, kan told- og skatteforvaltningen meddele sagens parter, at afgørelsen vil blive truffet som anført i sagsfremstillingen, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har parterne ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.” I Højesterets dom af 7. januar 2000, offentliggjort som TfS 2000, 95 H, stadfæstede Højesteret dommen med henvisning til de grunde, der var anført af landsretten. Østre Landsret havde fundet, at en afgørelse, der var truffet en dag før høringsfristens udløb, efter en konkret væsentlighedsvurdering og under de foreliggende omstændigheder ikke var ugyldig. Østre Landsret fandt, at skattemyndigheden med rimelighed kunne gå ud fra, at der ikke ville fremkomme yderligere oplysninger inden høringsfristens udløb, da skattemyndigheden ved henvendelse til advokatens kontor havde fået oplyst, at advokaten holdt ferie. Efter en konkret væsentlighedsvurdering fandt landsretten herefter, at fejlen ikke kunne føre til ugyldighed. Landsskatterettens begrundelse og resultat Det materielle Klageren anmeldte køretøjet til afgiftsberigtigelse den 16. december 2020, og køretøjet blev afgiftsberigtiget den 9. marts 2021. Det fremgår af lov nr. 203 af 13. februar 2021, at køretøjer, der er afgiftsberigtiget inden for perioden 18. december 2020 til 31. maj 2021, skal have den betalte registreringsafgift omberegnet. Eftersom køretøjet er afgiftsberigtiget den 9. marts 2021 finder Landsskatteretten, at Motorstyrelsens omberegning af registreringsafgiften på køretøjet er sket med rette. Motorstyrelsens beregning af registreringsafgiften den 23. januar 2021 skete på baggrund af reglerne for veterankøretøjer. Registreringsafgiften blev beregnet ud fra 40 % af køretøjets afgiftspligtige værdi som nyt, da Motorstyrelsens fandt, at dette resulterede i, at registreringsafgiften blev mindre, end hvis registreringsafgiften blev beregnet ud fra køretøjets aktuelle afgiftspligtige værdi. Ved lov nr. 203 af 13. februar 2021 blev procentsatsen i registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4 ændret for veteranbiler fra 40 % til 75 %. Ved omberegningen af køretøjets registreringsafgift den 8. september 2023 foretog Motorstyrelsen alene en beregning af køretøjets registreringsafgift ud fra 75 % af køretøjets afgiftspligtige værdi som nyt. Motorstyrelsen foretog således ikke en beregning af, om registreringsafgiften havde været mindre, såfremt registreringsafgiften i stedet for blev beregnet ud fra køretøjets aktuelle afgiftspligtige værdi. Landsskatteretten finder, at begge beregninger er nødvendige for, at omberegningen af registreringsafgiften kan anses for værende korrekt foretaget. Som sagen foreligger for Landsskatteretten, er det ikke muligt at afgøre hvilket afgiftsgrundlag for beregning af registreringsafgift af køretøjet, der vil medføre den laveste registreringsafgift og dermed være til størst gunst for klageren. Landsskatteretten bemærker, at værdiansættelsen af sagens køretøj ikke er en del af den påklagede afgørelse. Formaliteten Det fremgår af sagens oplysninger, at Motorstyrelsen fremsendte den påklagede afgørelse om morgenen den 8. september, hvilket var den dag, Motorstyrelsen havde meddelt som sidste frist for at sende bemærkninger til forslaget til afgørelse. Landsskatteretten finder derfor, at Motorstyrelsen traf den påklagede afgørelse inden udløbet af den høringsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 19, stk. 4, som Motorstyrelsen havde meddelt klageren. Den påklagede afgørelse er dermed behæftet med en formel sagsbehandlingsmangel. Høringsreglen er udtryk for en såkaldt garantiforskrift, der generelt må anses for at have betydning for en afgørelses indhold og udfald. En mangelfuld høring er således egnet til at påvirke indholdet af en afgørelse, og en mangelfuld høring vil derfor som udgangspunkt medføre, at en afgørelse må anses for ugyldig, medmindre den mangelfulde høring i det konkrete tilfælde har været uden betydning. I den her foreliggende situation er der tale om, at Motorstyrelsen nok foretog høring, men Motorstyrelsen traf afgørelse i sagen om morgenen på dagen for høringsfristens udløb, og dermed inden udløbet af høringsfristen. Det fremgår samtidig, at klageren fremsendte bemærkninger til forslaget til afgørelse senere samme morgen, og dermed inden udløbet af høringsfristen. Motorstyrelsen traf dermed afgørelse i sagen inden modtagelsen af klagerens bemærkninger, og dermed også uden inddragelse af klagerens bemærkninger. Det fremgår dog samtidig, at der ikke ved klagerens bemærkninger til Motorstyrelsens forslag til afgørelse er fremkommet faktiske oplysninger eller andet grundlag i sagen, end der forelå på tidspunktet for den påklagede afgørelse. Der er således ikke fremlagt oplysninger, som ikke forelå ved Motorstyrelsens udsendelse af sagsfremstilling med forslaget til afgørelse. Endvidere ses sagsbehandlingsmanglen konkret ikke at have haft betydning for selve bedømmelsen og afgørelsen af spørgsmålet om registreringsafgift. Efter en konkret væsentlighedsvurdering finder landsskatteretten derfor, at sagsbehandlingsmanglen under disse omstændigheder ikke kan anses for at have haft betydning for den påklagede afgørelse. Sagsbehandlingsmanglen kan derfor ikke føre til afgørelsens ugyldighed. Landsskatteretten hjemviser på den baggrund Motorstyrelsens afgørelse til fornyet behandling.