Lån fra panamansk selskab anset for skattepligtigt tilskud

Journalnr. 23-0088810 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2019 Skattepligtigt tilskud 60.585.860 kr. 0 kr. Stadfæstelse Ikke godkendt fradrag for renteudgifter vedrørende gæld til selskabets ledelse 1.148.030 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indeholdelsespligtig af kildeskat på udbytte 99.792 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at selskabet blev stiftet den 14. maj 2018 af [person1]. Selskabets formål er at drive virksomhed med handel og vandel og hermed forbundet virksomhed samt være kapitalejer i andre virksomheder. Bestyrelsen udgjorde fra stiftelsen [person2] samt [person3] og [person1] som henholdsvis formand og administrerende direktør. Den 28. januar 2019 fratrådte [person1] som direktør i selskabet, hvorefter [person4] varetog direktørposten frem til den 20. november 2020. Det fremgår desuden af CVR, at selskabet siden stiftelsen har været ejet af [person2] og [person3] med en ejerandel på 50 % hver. Ifølge den påklagede afgørelse er de begge bosat i USA og ikke skattepligtige til Danmark. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger blev ansøgning til Erhvervs- og selskabsstyrelsen om stiftelse af selskabet modtaget den 14. maj 2018. Af punkt 3 i stiftelsesdokumentet fremgår, at alle anparter skal være tegnet og fuldt indbetalt senest den 14. maj 2018. Det fremgår endvidere under punkt 4 og 5 i stiftelsesdokumentet, at stiftelsen af selskabet skal have retsvirkning og regnskabsmæssig virkning fra den 14. maj 2018. Stiftelsesdokumentet er underskrevet af [person1] den 14. maj 2018. Selskabets regnskabsperiode er fra den 1. juli til den 30. juni. Selskabets første regnskabsår var fra den 14. maj 2018 til den 20. juni 2019, svarende til indkomståret 2019. Skattestyrelsen har modtaget følgende oplysninger fra Panama om indgående og udgående transaktioner på selskabets bankkonto nr. [kontonr.1] i [finans1]: Indgående transaktioner vedrørende indkomståret 2019: Dato afregning Betalingsoplysninger indgående Udenlandsk kunde oplysning Beløb i valuta fra Money transfer oplysninger Beløb i DKK fra modtaget kontoudtog 11-06-2018 [...] PRESTAMO DE [virksomhed1] A [klager] A S 45.00 FEE DEDUCTED [person2] [Spanien] [Spanien] [adresse1] [kontonr.2] PANAMA PANAMA 4.999.942 USD 31.699.382 kr. 04-09-2018 [...] INVERSION EN VARIOS PROJEKTOS Y BOLSA DE VALORES [person2] [Spanien] [Spanien] [adresse1] [kontonr.2] PANAMA PANAMA 4.599.942 USD 28.886.478 kr. Udgående transaktioner vedrørende indkomståret 2019: Dato afregning Betalingsoplysninger udgående Udenlandsk kunde oplysning Beløb i valuta fra Money transfer oplysninger Beløb i DKK fra modtaget kontoudtog 03-05-2019 Ingen betalingsoplysninger [person2] [Spanien] [adresse1] , [Mexico] 100.000 USD 665.280 kr. Selskabets revisor, [revisionsfirma], har fremlagt selskabets skattemæssige opgørelse for regnskabsåret 2018/2019, som er underskrevet af [person4] som direktør den 24. oktober 2019. Det fremgår af opgørelsen under punkt 8 ”Gæld til selskabsdeltagere og ledelse”, at selskabet har en gæld på 61.282.706 kr. Beløbet står anført som ”Lån fra [person2]”. Revisoren har den 7. januar 2022 oplyst til Skattestyrelsen, at beløbet ved en fejl i regnskabet er klassificeret som gæld til selskabsdeltager. Der er i stedet tale om en gæld til det panamanske selskab [virksomhed1] Inc., som også ejes af [person2] og [person3]. Revisoren har i forbindelse hermed fremlagt en låneaftale mellem selskabet som låntager og [virksomhed1] Inc. som långiver. Låneaftalen er indgået den 4. maj 2018, og den er underskrevet af [person3] på vegne af selskabet og [person5], Managing Director, på vegne af [virksomhed1] Inc. Det fremgår af aftalen, at selskabets adresse er ”[adresse2], [by1], Denmark”, mens [virksomhed1] Inc. står anført med adressen ”[adresse2], [by1], Panama”. Af låneaftalen fremgår bl.a.: ”Whereas the Lender lends to the Borrower an amount in United States Dollars not to exceed 9,500,000.00 (nine million and five hundred thousand) where the borrower has 24 months from the date of this agreement to draw the loan amount in portions as desired by Borrower. Whereas the interest is fixed at 2% for the entire period of the loan. […] PAYMENT OF LOAN: The Parties hereby agree to the payment plan including a No Payment Option followed by 25-year interest only payment. As the end of the payment period the entire principal amount is due. The annual payment is due May 1st starting 2024 and then on the first day of May for the next 25 years. The annual payment is US$ 190,000.00 if the entire amount of the loan is drawn. The last payment will be adjusted for any reduction in principal over the loan period as well as accrued interest in the no payment option period. NO PAYMENT OPTION: Borrower has the option for the first 60 months to not make any payment towards the loan. Interest will accrue but need not to be paid before regular scheduled payment will commence at the expiration of the option period and as set forth this agreement.” Det fremgår også af låneaftalen, at midlerne skal udbetales til låntager gennem [person2]bankkonto i [finans2], Panama. Tilbagebetaling af lånet skal ske til långiver ved bankoverførsel via låntagers konto i [finans2] i Panama. Derudover fremgår det af låneaftalen, at selskabet har stillet sikkerhed i form af alle aktiver, forretningsdriftsmidler og kontanter, som selskabet ejer, samt indkøbte ejendomme. Af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2018/2019 fremgår det under note 5 ”Eventualposter og øvrige økonomiske forpligtelser”, at der ikke er sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser pr. 30. juni 2019. Skattestyrelsen har under sagens behandling anmodet selskabet om at redegøre for følgende forhold angående lånet fra [virksomhed1] Inc.: ”1.1. I relation til betalinger vedrørende lånet ønskes der: Redegørelse for, hvorfor betalinger vedrørende lånet ikke overføres til/fra konti i tilhørende selskabet [virksomhed1] Inc., men tilsyneladende overføres via konti tilhørende en af selskabets ejere, [person2]. Redegørelse for, hvorfor kontohavers adresse er i Mexico, vedrørende overførslerne fra [klager] A/S. Se nærmere under bilag 2. 1.3 I relation til det fremsendte lånedokument ønskes der: Redegørelse for, hvordan lånet kan oprettes den 4. maj 2018, når [klager] A/S først er stiftet den 14. maj 2018. Redegørelse for, hvorfor [virksomhed1] Inc. er anført til, at have samme adresse som [klager] A/S.” Som svar herpå har [person3] oplyst følgende: ”1.1.1 Lånet er overført fra vores private bankkonto. [virksomhed1] bruger også den konto idet [virksomhed1] ikke har en særskilt konto. 1.1.2 Kontoen er registreret til [person2] på vores Mexico adresse. Kontoen har altid varet registreret der idet vores selskaber tilbage i den tid hvor kontoen blev oprettet havde kontoer i Mexico, 6 centralamerikanske lande og Columbia men ingen aktivitet i USA. Vi brugte hovedparten af vores tid i Mexico i de år (2006 til 2018) og bruger stadig en stor del af vores år der. Det er vores andet hjem og [person2] har meget familie i området. 1.1.3 Lånet er ikke reelt oprettet før den 11. juni, 2018 idet [klager] A/S ikke var etableret og med bankkonto før dette tidspunkt hvor den første overførsel sker. Datoen Den 4. maj er den dato hvor vi startede planlægningen, men intet kunne ske før [klager] A/S var oprettet og havde en bankkonto. [virksomhed1]s adresse er I Panama som jo også fremgår af overskriften. Det er en fejltagelse at et dokument anfører [by1] som adresse. [klager] A/S har [by1] som adresse. Vedlagt er den oprindelige og endelige version. Vi beklager fejltagelsen.” [person3] har oplyst, at overførslen den 2. maj 2019 på 100.000 USD udgør selskabets tilbagebetaling af påløbne renter i henhold til låneaftalen mellem selskabet og [virksomhed1] Inc. Selskabets repræsentant har oplyst, at renteudgifterne er overført fuldstændig i overensstemmelse med låneaftalen, og at dette er dokumenteret ved såvel årsregnskab som banktransaktioner. Repræsentanten har desuden oplyst, at selskabet blev stiftet den 14. maj 2018, idet [person2]og [person3] ønskede at involvere sig i modulbyggeri med en partner i Danmark. Ifølge repræsentanten skulle modulerne bygges af en underleverandør, som krævede, at selskabet stillede økonomisk sikkerhed for modulerne. Disse skulle endvidere produceres på en fabrik, som gav en meget kort frist til at reservere produktionstid på fabrikken. Selskabet blev derfor nødt til at overføre penge til byggekreditten meget hurtigt. Sideløbende hermed oprettede [person2]og [person3] [virksomhed1] Inc. i Panama med det formål at stille arbejdskapital til rådighed for selskabet i form af et lån. Desuden har repræsentanten oplyst, at det ikke var muligt at åbne en separat bankkonto til [virksomhed1] Inc., hvorfor [person2] og [person3] besluttede at bruge [person2]allerede etablerede private bankkonto, idet lånet til byggekreditten ligeledes hastede. Skattestyrelsen har fra selskabets revisor modtaget en specifikation vedrørende ”Opgørelse over gæld til selskabets deltager og ledelse/ [virksomhed1] Inc.” Af specifikationen fremgår: ”Aftale kan ses af lånedokumentet. Der udlånes (højst) 9,5 mio. USD pr. 4. maj 2018 Rente 2 % Afdrag: ”The borrower has 24 months from the date of this agreement to draw down the loan amout in portions as desired by Borrower” Dato Beløb Saldo Antal dage 11.06.2018 31.896.530,00 31.896.530.,00 85 04.09.2018 28.788.243,95 60.684.773,95 239 01.05.2019 - 667.352,00 60.017.421,95 60 Andre posteringer: 14.06.2018 107.253,45 (stiftelse af [klager] DK) 10.000,00 (advokat) Rente i %: Juni – august 0,47 September – april 1,31 Maj – årsafslutning 0,33 Rente juni – august 149.913,69 Rente september - april 796.934,41 Rente maj – årsafslutning 201.182,09 Saldo pr. 30.06.19 61.282.705,59” Den samlede renteudgift udgør i alt 1.148.030 kr. Beløbet svarer til den fratrukne renteudgift, der fremgår af selskabets skattemæssige opgørelse for regnskabsåret 2018/2019. Ifølge opgørelsens punkt 4 "Finansielle omkostninger" fremgår beløbet som "Renteudgifter – Lån fra [person2]". Renteudgiften er beregnet, men ikke afholdt. Repræsentanten er under klagesagsbehandlingen blevet anmodet om at fremlægge bl.a. dokumentation for, at der er påløbet renter og eventuelt betaling heraf i overensstemmelse med vilkårene i den fremlagte låneaftale mellem selskabet og [virksomhed1] Inc. I forbindelse hermed har repræsentanten bl.a. fremlagt en mailkorrespondance mellem selskabets revisor og [person3] angående opgørelse af renter. Af en mail af 28. oktober 2020 fra revisoren til [person3] fremgår: ”Hej [person3] Tak for det tilsendte. Jeg vil gerne bede om udskrifter for perioden 01-07-2019 til 30-06-2020 fra selve bankerne ([finans1], [finans3] og [finans4]). Se vedhæftet udskrifter vi modtog sidste år. Jeg forstår ikke hvor din primo kommer fra til beregningen af renterne. Jævnfør specifikationshæftet for regnskabet 2018-19 er der følgende ultimo saldo som bliver til primo saldo for 2019-20: Mellemregning med [virksomhed2] A/S: DKK 9.294.863 Lån til [klager] US: DKK 17.088.838 Lån fra [person2]/Panama: DKK 61.282.706 Har der været ændringer til de forskellige låneaftaler i selskabet? Hvis ikke forrenter jeg lånene efter de aftaler vi modtog sidste år som fremsætter følgende: Mellemregning mellem [virksomhed2] og [klager] A/S forrentes med 3% Lån mellem [person2]/Panama og [klager] A/S forrentes med 2% Lån mellem [virksomhed3] US og [klager] A/S forrentes med 3% Endvidere skal jeg høre om der er afdraget på ovenstående lån i året? Hvis ja hvor meget på de enkelte lån?” [person3] har samme dag sendt følgende mail til revisoren: ”Hej [person6] Alle udskrifterne fra bankerne er vedhæftet min mail fra Igår. Jeg sender dem igen for god ordens skyld. Med hensyn til rente beregning så er de udregnet baseret på den balance de forskellige aftaler havde pr 1 juli 2019. De er baseret på de slut tal som i brugte sidste år. Hvis du ser på vedlagte regneark kan du se at rente er beregnet og at der er foretaget tilbagebetaling af noget a lånet fra Panama til Dk og at lånet er udvidet fra DK til USA.” I forbindelse hermed har [person3] fremsendt følgende opgørelse til revisoren: “Loan and interest calculation for [virksomhed1] Inc. (Panama) to [klager] A/S (Denmark) Loan amount from prior years 9,578,736.61 Beginning date 1-Jul-19 End date 30, June, 2020 Interest days 365 Interest percent 2 % Interest amount 191,574.73 Repayment amount 60,000.00 Beginning date 9/24/2019 End date 6/30/2020 Interest days 278 Interest percent 2 % Interest amount 926.67 Repayment amount 100,000.00 Beginning date 1/15/2020 End date 6/30/2020 Interest days 165 Interest percent 2 % Interest amount 904.11 Repay amount 160,000.00 Net interest for the year 189,743.95 New loan amount with Accrued interest 9,608,480.62” Det fremgår af mailen fra [person3], at lånet er i USD. Af mailen fremgår desuden, at revisoren skal forholde sig til beløb i danske kroner. Der er ikke fremlagt regnskabs- og bogføringsmateriale for [virksomhed1] Inc., og der består ikke regnskabspligt i Panama. Af selskabets skattemæssige opgørelse for regnskabsåret 2019/2020 fremgår det under punkt 4 ”Finansielle omkostninger”, at selskabet har renteudgifter på 1.227.246 kr. vedrørende ”Lån fra [person2]”. Under punkt 8 ”Gæld til selskabsdeltagere og ledelse” er det anført, at lånet udgør 61.429.761 kr. I selskabets årsrapport for regnskabsåret 2019/2020 er gælden til selskabsdeltagere og ledelse tilsvarende angivet til 61.429.761 kr., hvilket er en stigning i forhold til regnskabsåret 2018/2019, hvor beløbet udgjorde 61.282.706 kr. Af selskabets skattemæssige opgørelse for regnskabsåret 2020/2021 fremgår det under punkt 4 ”Finansielle omkostninger”, at selskabet har renteudgifter på 1.588.078 kr. vedrørende ”Lån fra [person2]”. Under punkt 8 ”Gæld til selskabsdeltagere og ledelse” er det anført, at lånet udgør 62.585.460 kr. Af selskabets skattemæssige opgørelse for regnskabsåret 2021/2022 fremgår det under punkt 4 ”Finansielle omkostninger”, at selskabets renteudgifter vedrørende ”[virksomhed1]” i 2020/2021 og 2021/2022 udgør henholdsvis 1.588.078 kr. og 1.433.900 kr. Under punkt 8 ”Anden gæld” er det anført, at selskabets gæld til [virksomhed1] Inc. i 2020/2021 og 2021/2022 udgør henholdsvis 62.585.461 kr. og 73.128.889 kr. Det fremgår af selskabets specifikationshæfte for regnskabsåret 2022/2023, at selskabets renteudgifter vedrørende ”[virksomhed1]” udgør 1.462.578 kr. Det fremgår desuden under punkt 7 ”Anden gæld”, at selskabet har en gæld til [virksomhed1] Inc. på 5.089.889 kr. pr. 30. juni 2022 og 9.906.917 kr. pr. 30. juni 2023. Den samlede sum af punkt 7 ”Anden gæld” udgør på de pågældende datoer henholdsvis 5.580.791 kr. og 10.397.819 kr. Specifikationshæftet indeholder ikke nogen specifikation for selskabets langfristede forpligtelser. Det fremgår desuden af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2023/2024, at selskabets langfristede forpligtelser er nedskrevet fra 63.390.859 kr. i 2023 til 0 kr. i 2024. Af årsrapporten fremgår også: ”Kortfristet del af langfristet gæld 0 1.293.691 Anden gæld 7.540.833 10.397.819 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 7.540.833 11.691.510” Ifølge repræsentanten er selskabets gæld til [virksomhed1] Inc. således i 2024 tilbagebetalt i sin helhed. Repræsentanten har derudover fremlagt en mail fra [finans1] af 30. september 2022, hvoraf fremgår: ”Hej [person3] Så er midlerne frigivet og vi er klar til at overføre. Mht. betaling til Panama, så kan jeg ikke umiddelbart få lov til at lave overførslen. Jeg tænker derfor, om jeg skal overføre det fulde beløb til dig og så du laver overførslen til Panama? Er du evt. at træffe nu på telefonen?” Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har for indkomståret 2019 forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med henholdsvis 60.585.860 kr. og 1.148.030 kr. som følge af skattepligtigt tilskud og ikke godkendt fradrag for renteudgifter. Skattestyrelsen har desuden anset selskabet for indeholdelsespligtig af kildeskat på udbytte på 99.792 kr. for indkomståret 2019. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Sagsfremstilling og begrundelse Selskabets lån og tilgodehavender, samt renter af disse […] Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Under henvisning til afsnit 1.1. De faktiske forhold, er dette afsnit ligeledes inddelt i Gæld – Vedrørende gæld til selskabets ledelse. Tilgodehavender – Tilgodehavender andre virksomheder (Lån [virksomhed3] US). Gæld – Vedrørende gæld til selskabets ledelse Ifølge vores oplysninger ses pengestrømmene at være således: [Billede undladt] Det fremgår af rådgivers indsigelser fra den 8. juni 2023, at denne sag efter jeres opfattelse, overordnet drejer sig om, hvorvidt pengemellemværende mellem den panamanske selskab [virksomhed1] Inc. og det danske selskab [klager] A/S skal anerkendes som lån i skatteretlig henseende. Ifølge de modtagne indsigelser har vi vurderet, at der er tale om følgende anbringender: 1. [klager] A/S er ikke enig i beskatning af tilskuddet 2. Forslaget er bygget på faktuelt forkerte og/eller misforståede forhold 3. Lånet er præsenteret som gæld til selskabets deltager og ledelse Vi har følgende bemærkninger til det anførte: 1. [klager] A/S er ikke enig i beskatning af tilskuddet: Vi er enig i at der er fremlagt et lånedokument der indeholder vilkår om beløbsbegrænsninger, rentesats, rentetilskrivning afdrag, herunder tilbagebetalingsplan, løbetid og sikkerhed. Vi er dog ikke enig i at der forelægger et reelt gældsforhold i henhold til nedenstående be- mærkninger. Vi er enig i, at der skal tages udgangspunkt i lånedokumentet. Det fremgår tillige af vores forslag fra den 11. april 2023, at ved vurderingen af om det overførte beløb på 9.500.000 USD kan anerkendes som lån, skal der ses på pengestrømmene, ejerforholdene i selskaberne og det udformede lånedokument og vilkårene heri. Dog er det ikke tilstrækkeligt alene at have udarbejdet dokumentet. Indholdet skal også være reelt som nævnt under punkt a og yderligere argumenteret i punkt d. Det følger af fast retspraksis, herunder SKM2021.115. HR., hvor landsskatteretten ikke ville tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelser, idet der ikke er fremlagt dokumentation. Samt SKM2011.493.ØLR, hvor landsretten ligesom byretten fandt at lån skal dokumenteres på objektivt grundlag, og at lånene derved skal være bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af dokumentation for bankoverførsler eller andet. Dette gælder navnlig i et tilfælde som det foreliggende, hvor lån er ydet mellem interesseforbundne parter. Der kan eksempelvis henvises til SKM2018.481.HR og SKM2022.123.LSR, der er nærmere beskrevet under punkt d. Vi er enig i, at det afgørende for den skattemæssige kvalifikation af et lån er, at der skal eksistere en bindende og ubetinget tilbagebetalingsforpligtigelse for debitor. Vi har derfor i forslaget af den 11. april 2023 henvist til SKM2004.441 HR, hvor det oplyses, at for at løfte bevisbyrden for, at de indsatte beløb har karakter af lån, må det på et objektivt grundlag dokumenteres, at der ved overførslen af beløbene blev stiftet en bindende og ubetinget tilbagebetalingsforpligtelse. Da nærværende låneforpligtigelse er indgået den 4. maj 2018, altså på et tidspunkt, hvor selskabet [klager] A/S ikke eksisterede finder vi, at der ikke kan være tale om en bindende og ubetinget tilbagebetalingsforpligtelse, da selskabet på tidspunktet for lånets indgåelse ikke havde nogen retsevne, og dermed ikke kunne indgå nogen bindende aftaler. I forbindelse med vores vurdering af, om der foreligger et reelt gældsforhold, hvor de reelle pengestrømme også indgår, har vi henvist til SKM2018.481.HR. Rådgiver mener, at vores henvisning mangler relevans, idet der er tale om overførsel til en fysisk person. Vi mener ikke det gør en forskel, om modtageren er en fysisk person eller et selskab, i for hold til vurderingen af, om der er tale om et reelt gældsforhold. I dommen blev overførslerne anset for løn, idet man vurderede, at der ikke var tale om et reelt gældsforhold. I nærværende sag har vi vurderet, at overførslerne vedrører et skattepligtigt tilskud til selskabet, idet der efter vores vurdering ikke er tale om et reelt gældsforhold. Der henvises til vores argumenter under nedenstående konklusion. Rådgivers henviser til SKM 2022.123.LSR og gør opmærksom på at [klager] A/S i modsætning til afgørelsen har fremlagt låneaftaler med bindende ubetinget afdragsprofil. Ligesom der er fremlagt regnskabsmateriale, som understøtter, at der rettelig er tale om et lån. Det kan oplyses, at den blotte eksistens af et lånedokument ikke er nok, det skal vurderes om der foreligger et reelt gældsforhold. Der skal ses på, om der foreligger et reelt gældsforhold, hvor de reelle pengestrømme også indgår. Det gælder navnlig i de tilfælde, hvor lån ydes mellem interesseforbundne parter. Vi mener ikke at der kan være tale om et gældsforhold, når lånedokumentet er oprettet på et tidspunkt, hvor selskabet [klager] A/S ikke eksisterede, og da låneaftalen i øvrigt at indgået med usædvanlige vilkår, finder vi det er uden realitet. Vi finder derfor ikke at forholdet er tilstrækkeligt dokumenteret set i lyset af at der er tale om interesseforbundne parter, hvor der er en skærpet dokumentationskrav. Derfor finder vi i lighed med SKM2022.123.LSR ikke at bevisbyrder er løftet for, at der ikke kan være tale om et skattepligtig tilskud. Endvidere har vi følgende bemærkninger til det anførte vedrørende, at 2. Forslaget er bygget på faktuelt forkerte og/eller misforståede forhold 3. Lånet er præsenteret som gæld til selskabets deltagere og ledelse Under henvisning til at rådgiver mener, at det ikke tilkommer Skattestyrelsen i Danmark, at fastslå, hvordan det i Panama stiftede selskab organiseres med konto, og hvordan selskabet fremfinder den kapital, der lånes ud til det danske selskab, kan det bemærkes, at det tilkommer os at vurdere, om der foreligger et reelt gældsforhold, hvori de reelle pengestrømme også indgår. Vi lægger fortsat vægt på, at låneaftalen er oprettet før selskabet [klager] A/S eksisterede. Rådgiver mener, at det er udelukkende de danske myndigheders vedkommende, om der er tale om et tilskud eller et lån. I den forbindelse mener rådgiver, at fremførsel af gæld i regnskabet kan påvirke den skatteretlige kvalifikation og henviser til TfS 1994.686, hvor landsskatteretten anerkendte, at et udlån til et insolvent selskab fra to koncernselskaber skulle behandles som lån, idet lånet var opført i årsregnskabet. I denne sag er lånet regnskabsmæssigt præsenteret som gæld til selskabets deltager og ledelse herunder anført som lån fra [person2] i specifikation til regnskabsposten. Overførsler af beløb til selskabet er dermed ikke sket fra den part, der er oplyst som værende långiver i lånedokumentet, [virksomhed1] Inc. men derimod fra en af selskabets aktionærer, [person2]. På baggrund heraf er det vores opfattelse, at selskabsdeltagere og ledelse ikke kan forstås som det panamaske selskab [virksomhed1] Inc., som anført af rådgiver, men derimod skal forstås som selskabets ejer [person2]. Desuden finder vi, at overførslen fra det danske selskab den 3. maj 2019 ikke er sket som en betaling til [virksomhed1] Inc., men derimod til en at selskabets aktionær [person2]. Forholdet synes at bygge på usædvanlige vilkår, når den part, der er ifølge låneoplysningen udlåner pengene ([virksomhed1] Inc.) ikke er den part, som det danske selskab modtager pengene fra, men det i stedet er personen (her [person2]) som både er hovedaktionær i det selskab der låner ud og det selskab der modtager lånet. Ligesom vi også findere det usædvanligt, at overførslen fra [klager] A/S den 3. maj 2019 ikke sker til [virksomhed1] Inc. men til hovedaktionæren [person2]. Konklusion I forbindelse med gennemgang af rådgivers indsigelser fra den 8. juni 2023 ses følgende forhold endnu ikke kommenteret. Vi finder at forholdene er af betydning for vurdering af, om forholdene i låneaftalen er af usædvanlig karakter. At låneaftalen er oprettet den 4. maj 2018 og selskabet er først stiftet den 14. maj 2018. Selskabet eksisterede således ikke på tidspunktet for lånets oprettelse. At låneaftalen indeholder en ”no payment option”, hvilket betyder, at der ikke skal ske tilbagebetaling de første 60 måneder. Desuden skal der ske en årlig tilbagebetaling på 190.000 USD, hvorefter det sidste afdrag udgør 4.750.000 USD. Lånets sikkerhedsstillelse skulle efter den modtagne låneaftale udgøre alle aktiver, driftsmidler, kontanter, ejendomme ejet af [klager] A/S. Selskabet var ikke stiftet ved datoen for låneaftalen og havde ikke aktiver før overførslen af de omhandlende beløb. Derimod har rådgiver kommenteret på følgende, som vi tillægger vægt i vurderingen af låneaftalens forhold: Lånet fra [virksomhed1] Inc., Panama er regnskabsmæssigt præsenteret under punkt 8, Gæld til deltager og ledelse. Gælden er specificeret som, ”Lån fra [person2]”. Det fremgår af lånedokumentet vedrørende lånet fra [virksomhed1] Inc., Panama, at metoden til betaling af lånet er, at lånet overføres til låntager gennem [person2] bankkonto i Panama. Afdrag skal betales til långiver via bank [finans2] i Panama. Pengestrømmen går dermed mellem selskabets ejer i USA og det danske selskab og ikke mellem det panamanske selskab og det danske selskab. Det samme gør sig gældende for betaling af renterne den 3. maj 2019. Vi finder at alle ovenstående forholde så usædvanlige, at der efter en samlet vurdering ikke foreligger et reelt gældsforhold, men derimod er tale om overførsler mellem selskaber med samme ejerkreds. Når der ikke foreligger et reelt gældsforhold, må det fastholdes, at de penge, der modtages fra [virksomhed1] Inc. udgør et tilskud, der er skattepligtig for selskabet. Det fastholdes derfor, at beløbene der er indsat på selskabets konto henholdsvis den 11. juni 2018 med 31.699.382 kr. og den 4. september 2018 med 28.886.478 kr. ikke, efter vores vurdering, har karakter af lån. Der er derimod tale om skattepligtigt tilskud fra selskabets aktionærer. Beløbet er skattepligtig efter statsskattelovens § 4., litra a. Det samlede tilskud fastholdes herefter til i alt 60.585.860 kr. Baseret på dette forhold fastholder vi ligeledes følgende ændringer af selskabets skattepligtige indkomst. Renteudgifter Som anført i beskrivelsen af de faktiske oplysninger, er der fratrukket renteudgifter vedrørende gæld til selskabets ledelse. Renteudgiften er alene beregnet, men ikke afholdt. Efter statsskattelovens § 6, litra e, kan renteudgifter af gæld fradrages i den skattepligtige indkomst. For at renteudgifter kan fradrages, skal der være en låneaftale, som både indeholder en retlig bindende forpligtigelse til at betale gælden og forrente gælden. Det er en betingelse for fradrag, at dette kan dokumenteres. Se Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.A.11.2.2.1. Som anført ovenfor fastholder vi at der ikke er tale om gæld, men derimod et tilskud fra selskabets aktionærer, hvorfor der ikke kan være tale om en rente. Da renten alene er beregnet og derfor ikke afholdt, kan der heller ikke gives fradrag efter de øvrige bestemmelser i statsskattelovens § 6 omkring udgifter, der afholdes for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Vi fastholder derfor, at for indkomståret 2019 ændres selskabets skattepligtige indkomst med i alt 1.148.030 kr. Overførsel af 100.000 USD fra selskabet Det fremgår af de modtagne oplysninger, at selskabet betaler et beløb på 100.000 USD den 3. maj 2019. Ifølge oplysningerne om den udenlandske kunde fremgår det, at beløbet indsættes på [person2]konto, der er hovedaktionær i selskabet og bosiddende i USA og har konto i [finans5], konto nr. [kontonr.3]. Selskabets betaling til hovedaktionæren betragtes som udbytte fra selskabet til hovedaktionæren. Dette skal beskattes ved hovedaktionæren efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Hovedaktionæren er skattepligtig til USA, hvorfor Danmark vil orientere USA om det modtagne udbytte på 100.000 USD. Når der udloddes udbytte fra Danmark til USA, skal der indeholdes kildeskat af disse udlodninger. Pligten til at indeholde kildeskat findes i kildeskattelovens § 65, stk. 1. Det fremgår af kildeskattelovens § 65, stk. 1, at der som udgangspunkt skal indeholdes 27 % i udbytteskat. I retspraksis er det slået fast, at såfremt selskabet (den indeholdelsespligtige) har kendskab til de faktiske omstændigheder, der fører til pålæg om indeholdelsespligt, er selskabet umiddelbart ansvarlig for betalingen. Der henvises blandt andet til SKM 2016.281.HR – hæftelse for udbytteskat, hvor det fastslås, at selskabet der udlodder udbytte, ikke er fritaget for pligten til at indeholde udbytteskat, og er ansvarlig for betalingen af udbytteskatten efter kildeskattelovens § 69, stk. 1. Der er ikke tvivl om, at [klager] A/S har udbetalt 100.000 USD til hovedaktionærens konto. Vi finder derfor, i overensstemmelse med SKM 2016.281. HR, at selskabet er ansvarligt for betaling af kildeskat på udbytte. Selskabet har således ikke løftet bevisbyrden for, at der ikke er udvist forsømmelighed efter kildeskattelovens § 69, stk. 1. Da der er tale om udbytteudlodning fra Danmark direkte til en fysisk person i USA udgør kildeskatten 15 %. Dette følge af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og USA, artikel 10, stk. 2 litra b. Det fremgår alene af indsigelsen fra den 8. juni 2023, at rådgive ikke finder grundlag for Skattestyrelsens forhøjelser. Under henvisning til ovenstående begrundelse, herunder at vi fastholder, at der ikke er tale om et lån, men derimod et skattepligtigt tilskud, fastholdes det ligeledes at de 100.000 USD udgør maskeret udbytte, og ikke en rente. Omregnet til danske kroner udgør beløbet ifølge modtaget konto oplysninger fra banken 665.280 kr. heraf anses den pligtige kildeskat at udgøre 15 % eller i alt 99.792 kr. Selskabet anses for ansvarlig for betaling af kildeskatten, efter kildeskattelovens § 69, stk. 1.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 31. oktober 2023 udtalt følgende: ”Klagers påstande: Principal påstand: Landsskatteretten tilpligtes at anerkende, at der ikke er grundlag for Skattestyrelsens forhøjelse ved afgørelse af 4. juli 2023, hvorfor Skattestyrelsens forhøjelse skal nedsættes til kr. 0. Subsidiære påstand: Landsskatteretten tilpligtes at anerkende, at afgørelsen af 4. juli 2023 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Skattestyrelsens kommentar: Principal påstand: Vi fastholder vores afgørelse i sin helhed og gør opmærksom på, at vi ikke har modtaget bemærkninger til vores afgørelse af 4. juli 2023 vedrørende punkterne 2 – 6. Subsidiære påstande: Såfremt Landsskatteretten mener låneaftalen skal godkendes og den hjemvises til fornyet behandling, gør Skattestyrelsen opmærksom på, at der skal tages forbehold for kildeskat af renteudgifterne svarende til 27 % af 1.148.030 kr. for indkomståret 2019 og de efterfølgende indkomstår. Klagens behandling: Klager mener principalt, at vores forhøjelse af selskabets indkomst ved afgørelse af 4. juli 2023, skal nedsættes til kr. 0. Det er overordnet set vores opfattelse, at samtlige punkter 1 – 6 i vores afgørelsen af den 4. Juli 2023 skal fastholdes. Selskabet har både i deres bemærkninger og deres klage, kun kommenteret på punkt 1. Der har således aldrig, hverken i klagen eller selskabets bemærkninger, været indsigelser til punkterne 2 – 6, hvorfor disse punkter, uagtet af udfaldet af punkt 1, skal fastholdes. Vedrørende punkt 1 i vores afgørelse Af den modtagne klage finder vi ikke, at der er nye faktiske oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen under punkt 1.1 til 1.4. Klagen ses dog at indeholde nye anbringender, som Skattestyrelsen har bemærkninger til. Klager gør gældende, at klager og [virksomhed1] Inc. uomtvisteligt civilretligt har etableret et låneforhold, et gældsforhold, for så vidt angår pengemellemværende mellem parterne, som kommer til udtryk i bilag 2. Klager henviser til litteraturen og oplyser ”En fordring eller gældsforhold kræver derfor alene, at der er indgået en gyldig aftale. Det er der i nærværende sag, og skattestyrelsen har da heller ikke anfægtet gyldigheden af aftalen som aftale”. Vi kan oplyse, at vi ikke har forholdt os til de civilretlige regler om, hvorvidt der er tale om et gyldigt lån/aftale, men at vi udelukkende har set på den skattemæssige behandling, herunder forholdt os til praksis om, hvornår et lån skal anerkendes som et lån i skatteretlig henseende. Praksis fremgår af vores afgørelse. I vores afgørelse af den 4. juli 2023 på siderne 18 og 19, har vi fundet at de oplistede forhold er ”så usædvanlige, at der efter en samlet vurdering ikke foreligger et reelt gældsforhold, men derimod er tale om overførsel mellem selskaber med samme ejerkreds”. Klager gør gældende, at datoen for låneaftalen ikke er et udtryk for den faktiske oprettelse af lånet. Lånet blev ikke reelt oprettet før den 11. juni 2018, hvilket ligger efter klagers stiftelse den 14. maj 2018. Klager anfører i øvrigt, at datoen den 4. maj 2018, er et udtryk for klagers planlægning af lånet. Det kan oplyses, at lånedokumentet er underskrevet både af Låntager og långiver. Det oplyses blandt andet i lånedokumentet at, ”This Loan Agreement is entered into as of May 4, 2018 by and between [klager] A/S, as the borrower having its principal address at [adresse2], [by1], Denmark and [virksomhed1] Inc., as the lender having its principal address at [adresse3], [Panama], Republica de Panama.” Desuden oplyses det i lånedokumentet at: ” In witness whereof, each of the Parties as executed this Agreement, both Parties by its duly authrized officer, as of May 4th, 2018.” Der er således efter vores opfattelse ikke forhold i låneaftalen, der bekræfter klagers oplysninger om, at låneaftalen først skulle være indgået på et senere tidspunkt. På baggrund af de faktiske oplysninger i låneaftalen, så mener vi at den 4. maj 2018 er datoen for, hvornår lånedokumentet er oprettet. Dog er den ene part ikke-eksisterende på dette tidspunkt. Klager oplyste, at ”[virksomhed1] Inc og klager har fremlagt låneaftale med en bindende og ubetinget afdragsprofil, ligesom der er fremlagt regnskabsmateriale, som understøtter, at der retligt er tale om et lån”. Vi har anført i afgørelsen side 17, at vi ikke mener, at den blotte eksistens af et lånedokument er nok, det skal vurderes om der foreligger et reelt gældsforhold. Det gælder navnlig i de tilfælde, hvor lån ydes mellem interesseforbundne parter. Klager er i øvrigt uenig i, at låneaftalens karakter er usædvanligt og på baggrund af dette kan klassificeres som værende et tilskud. Klager mener desuden, at Skattestyrelsen intet har anfægtet vedrørende de vilkår lånet er indgået på. Hvorfor det står klager faktuelt uklart, hvad det er ved lånet der er usædvanligt. I vores afgørelse af den 4. juli 2023 på side 18, har vi fremhævet de forhold, som vi anser for usædvanlige i låneaftalen. I øvrigt fremhæver klager, at selskabet blev stiftet fordi ejerne [person2] og [person3] ønskede af involvere sig i et modulbyggeri med en partner i Danmark. De oplyser, at lånet var en nødvendighed for at kunne oprette en byggegaranti. Det kan undre os, hvorfor [klager] A/S, der ifølge lånedokumentet modtager 9.500.000 USD fra selskabet [virksomhed1] Inc., Panama. På samme tidspunkt tilbagefører via endnu et lånedokument 4.000.000 USD til [klager] Development Inc. (der også ejes af [person3] og [person2]). Både vilkårene, og lånets oprettelsesdato den 4. maj 2018, er enslydende i begge lån, men vi stiller os undrende overfor, hvorfor kapitalen skal flyttes på denne måde, der henvises til vores afgørelse af den 4. juli 2023, hvor pengestrømmen er angivet på side 15. Det er oplyst, at lånet skulle gennemføres for at oprette en byggegaranti. Ifølge modtaget ejeraftale har [klager] A/S indgået en aftale med [virksomhed2] om køb af 48 % af [virksomhed2] for 9.000.000 Dkr. Desuden fremgår det af ejeraftalen, at der udlånes 8.880.000 Dkr., eller en samlet investering på i alt ca. 2.500.000 USD. Lånet fra Panama er derfor ikke kun gået til at oprette en byggegaranti. Som oplyst ovenfor fremgår det af det modtagne lånebevis vedrørende lånet af de 4.000.000 USD, at dette lån er udarbejdet på lignende vilkår, som lånebeviset mellem [virksomhed1] inc. Panama og [klager] A/S. Herunder oprettet på et tidspunkt, hvor udlåner [klager] A/S ikke eksisterede. Vi mener fortsat, at der er tale om tilskud og ikke lån, hvorfor selskabet ikke beskattes af den beregnede rente. Derudover henvises vores afgørelse af den 4. juli 2023 siderne 21 og 22, hvor vi har nedsat selskabets skattepligtige indkomst med oplyst renteindtægter. Vi fastholder vores konklusion, der fremgår af afgørelsen side 19, hvor det oplyses, ”at der efter en samlet vurdering ikke foreligger et reelt gældsforhold, men derimod er tale om overførsler mellem selskaber med samme ejerkreds.” De penge der modtages fra [virksomhed1] Inc Panama, udgør derfor et tilskud, der er skattepligtig for selskabet med i alt for indkomståret 2019 60.585.860 kr. Denne ændring har ligeledes indvirkning på ændring af renteudgifter, der fastholdes ændret med i alt 1.148.030 kr. Kildeskat af overførslen til USA, der udgør i alt 99.792 kr. Nedsættelse af beregnede renteindtægter -491.596 kr. ” Klagerens opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat principal påstand om, at Skattestyrelsens ændring af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 skal nedsættes til 0 kr. Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Til støtte for påstandene har repræsentanten bl.a. anført: ”ANBRINGENDER Ad den principale påstand Det gøres gældende, at Skattestyrelsens klassificering af pengemellemværendet mellem Klager og [virksomhed1] Inc som værende et tilskud er faktuelt forkert. Den obligationsretlige definition af et lån forstås almindeligvis som en aftale mellem en låntager og en långiver, hvorefter långiver stiller et kontant beløb til låntagers disposition i en bestemt periode. Obligationsretten, som er en del af civilretten, er styrende for den skatteretlige kvalifikation – det er fastslået adskillige gange af Højesteret. I forbindelse med aftalens indgåelse indgås normalt en aftale om forrentning, afdrag og løbetid, herunder adgang for långiver til opsigelse af udlånet i forbindelse med misligholdelse eller lignende. Den obligationsretlige aftalefrihed bevirker imidlertid, at låneaftalens vilkår kan variere, men transaktionens kendetegn er til stadighed, at lånet skal betales tilbage, jf. Mads Bryde Andersen: Enkelte transaktioner – Aftaleretten III, 3. udgave, s. 129. I nærværende sag er der etableret en låneaftale indeholdende vilkår om beløbsbegrænsning, rentesats, rentetilskrivning, afdrag, herunder tilbagebetalingsplan, løbetid og sikkerhed. Klager og [virksomhed1] Inc. har således uomtvisteligt civilretligt etableret et låneforhold, et gældsforhold, for så vidt angår pengemellemværendet mellem parterne, som kommer til udtryk i bilag 2. Når der henses der til skatterettens begrebsfastlæggelse af fordringer og gæld, er dette område styret af den underliggende civilret, jf. fra litteraturen Nikolaj Vinther: Civilrettens styring af skatteretten, 1. udgave, s. 109. En fordring eller gældsforhold kræver derfor alene, at der er indgået en gyldig aftale. Det er der i nærværende sag, og skattestyrelsen har da heller ikke anfægtet gyldigheden af aftalen som aftale. Den juridiske bedømmelse af, hvorvidt en overførsel udgør et tilskud eller et lån må derfor tage sit naturlige udgangspunkt i det foreliggende aftalegrundlag, dvs. lånedokumentet mellem [virksomhed1] Inc og Klager. Dette stemmer overens med SKM 2022.399.BR. Her fandt retten ikke, at en række indsætninger på skatteyderens konto var tilstrækkeligt dokumenteret som lån, idet der ikke var fremlagt et sædvanligt lånedokument med angivelse af nærmere vilkår for lånene. Lånedokument som foreligger i nærværende sag. Foruden den underliggende civilret, tager den praktiske skatteretlige grænsedragning mellem tilskud og lån, udgangspunkt i gældsbegrebet. Traditionelt defineres gældsbegrebet i skatteretten som: en retlig forpligtelse der er reel, hvorpå der hviler en tilbagebetalingsforpligtelse samt udveksling af løfter og ydelser mellem parterne Det afgørende for den skattemæssige kvalifikation af et lån er således, om der eksisterer en bindende og ubetinget tilbagebetalingsforpligtelse for debitor, jf. ligeledes den af Skattestyrelsen anviste Højesteretsdom SKM 2004.441 HR. I SKM 2004.441 HR fandtes overførsel af midler fra et selskab til et andet at skulle anses som skattepligtigt driftstilskud. Dette under henvisning til faktuelle forhold, som ikke genfindes i nærværende sag. I sagen lagde Højesteret således vægt på, at debitors regnskaber ikke omtalte renter, og at betalinger til kreditor hverken efter beløb eller tidspunkter var sket i overensstemmelse med de skriftlige aftaler – altså havde parterne IKKE indrettet sig efter den aftale de ville gøre gældende over for skattemyndighederne. I nærværende sag er renteudgifterne til lånet direkte omtalt i årsregnskabets specifikationer af, hvilke udgifter Klager har haft for regnskabsåret 2018/19. Rentebetalingerne i overensstemmelse med lånedokumentets vilkår er desuden overført fuldstændig i overensstemmelse med låneaftalen, hvilket er objektivt dokumenteret ved såvel årsregnskab som banktransaktioner. Idet Klager således objektivt har dokumenteret, at midler er overført i overensstemmelse med låneaftalen, har Klager ligeledes dokumenteret, at der ved overførslen af beløbene fra [virksomhed1] Inc. blev stiftet en bindende og ubetinget tilbagebetalingsforpligtelse, hvorfor der i overensstemmelse med præmisserne i Højesterets dom i SKM 2004.441 HR eksisterer et låneforhold og IKKE et tilskud. Skattestyrelsen har i sin afgørelse fastholdt, at henvisningen til SKM 2018.481 HR har relevans, da det ikke gør forskel for vurderingen af, om der er tale om et reelt gældsforhold. Uanset at afgørelsen ligeledes angår vurderingen af, hvorvidt der består et reelt gældsforhold, bestrides det at afgørelsen skulle have relevans nærværende sag, da de faktuelle forhold ikke er sammenlignelige mellem nærværende sag og de faktuelle forhold i SKM 2018.481 HR, idet der i nærværende sag: sker overførelse til et selskab (Klager), hvis aktiviteter nødvendiggør lån i modsætning til situationen i SKM 2018.481 HR, hvor gældsforholdets beståen er dokumenteret ved såvel lånedokument samt overførsler af rentebetalinger i overensstemmelse hermed, hvorfor Klager ved objektive kendsgerninger og indretning efter lånedokumentet har bevist, at der ved overførslerne er stiftet et gældsforhold i modsætning til de faktiske omstændigheder i SKM 2018.481 HR. Dette understøttes endda af den af skattestyrelsen fremlagte landsskatteretsafgørelse i SKM 2022.123 LSR. I sagen fandt landsskatteretten ikke at det var bevist, at der ikke var tale om et tilskud, idet landsskatteretten udtalte følgende: ”Der er således hverken fremlagt gældsbrev med en bindende og ubetinget afdragsprofil indgået på markedsvilkår eller regnskabs- og bogføringsmateriale, som understøtter, at der retteligt er tale om lån. ” Disse faktuelle forhold er til stede i nærværende sag. [virksomhed1] Inc og Klager har fremlagt låneaftaler med en bindende og ubetinget afdragsprofil, ligesom der er fremlagt regnskabsmateriale, som understøtter, at der retteligt er tale om et lån. Derudover har Skattestyrelsen ikke anfægtet, at der ikke skulle være tale om et lån på markedsvilkår, hvad angår rente, tilbagebetaling mv. Alene derfor vil nærværende sag skulle anerkendes som et låneforhold, når SKM 2022.123 LSR tages i betragtning. ¨¨¨¨ Det skal dernæst fremhæves, at Skattestyrelsen fejlagtigt bygger sin afgørelse på et faktuelt forkert og/eller misforstået forhold. Skattestyrelsen ligger betydelig og afgørende vægt på følgende: Overførsler af beløbene til Klager er ikke sket fra den part, der er oplyst som værende långiver i lånedokumentet, [virksomhed1] Inc., men derimod fra en af Klager og [virksomhed1] Inc.´s aktionærer, [person2]. Overførsel den 3. maj 2019 fra Klager er ikke sket til den part, der er oplyst som værende långiver, [virksomhed1] Inc., men derimod til en af Klager og [virksomhed1] Inc´s aktionærer. Som angivet i beskrivelsen af sagens faktiske omstændigheder, blev der direkte og konkret i lånedokumenterne taget forbehold for, at overførelsen af lånet ville ske fra en af ejernes private konto, hvorfor denne konto naturligvis er kontoen, hvortil der kan betales med frigørende virkning, som låneaftalen er udformet, jf. bilag 2. På baggrund af låneaftalens ordlyd er det derfor ikke udtryk for en anden transaktion, når midlerne overføres fra [person2] til Klager eller fra Klager til [person2]. I begge situationer er der tale om en transaktion, der har fuld dækning i låneaftalen, og Klager følger til enhver tid den aftale, der er indgået om lånet. [person2] har således blot overført midlerne på vegne af [virksomhed1] Inc. Konstruktionen har hjemmel i aftaleforholdet, idet som det allerede er fremhævet, allerede i lånedokumenterne er taget forbehold for en sådan mellemregning mellem overførslen fra [virksomhed1] Inc. til Klager. Overførslen til Klager, ligesom overførslen fra Klager den 3. maj 2019 er sket fra/til [virksomhed1] Inc. Dette er et faktum, idet der i begge tilfælde betales i henhold til låneaftalen der er indgået mellem Klager og [virksomhed1] Inc. og ikke mellem Klager og nogen som helst andre. Dette faktum må således også være styrende for Skattestyrelsens retlige subsumption. ¨¨¨¨ Skattestyrelsen lægger desuden vægt på, at lånet i Klagers årsrapport for 2018/19 er præsenteret som gæld til selskabsdeltagere og ledelse. Et fejlskrift, som det allerede er redegjort for af Klagers revisor. En slutning som om, at der således ikke skulle være tale om et lån mellem [virksomhed1] og Klager vil være fuldstændig ulovhjemlet og uden betydning for de danske myndigheder, idet det er de danske skattemyndigheder uvedkommende, hvordan [virksomhed1] Inc. får adgang til de midler, som de har indbetalt som et lån til Klager, hvilket allerede er nævnt ligger helt uden for dansk skatterets sfære, og derudover vil et formelt fejlskrift i en årsrapport ikke underkende den låneaftale der eksisterer mellem Klager og [virksomhed1] Inc., som begge handler reelt i overensstemmelse med. Denne retlige kvalifikation af, om der er tale om et lån eller tilskud, kan ikke påvirkes af, hvordan [virksomhed1] Inc. opbevarer deres midler i udlandet, når [virksomhed1] Inc., [person2]og [person3], alle er uden for dansk skatterets område, og dermed ikke er skattepligtig til Danmark, og at der fejlagtigt er skrevet forkert i selskabets årsopgørelse. Det der er afgørende er, om der er taget forbehold for dette i låneaftalen – og det er et faktum, at det er der. Skattestyrelsen skal således alene henholde sig til, hvad der reelt sker, og om det der reelt set sker, er defineret i den indgåede aftale, og det er altså tilfældet i nærværende sag, hvorfor der er tale om et lån, og ikke et tilskud. Hvad der derimod påvirker den skatteretlige kvalifikation, er opførelse af gælden i regnskabet, jf. eksempelvis TfS 1994.686 LSR, hvor landsskatteretten anerkendte, at et udlån til et insolvent selskab fra to koncernselskaber, skulle behandles som lån, på trods af, at der ikke var oprettet lånedokumenter og truffet aftale om forrentning og afdrag, idet lånet var opført som gæld i årsregnskaberne. At lånet er præsenteret som gæld i selskabets årsrapport for 2018/19 er således i særdeleshed den skatteretlige kvalifikation i sagen vedkommende. Gælden er opført i regnskabet som et lån hos Klager. Fejlagtigt først til selskabsdeltagerne, men ikke desto mindre som et lån, der ækvivalerer med lånedokumentet. Alene derfor og i overensstemmelse med praksis, jf. eksempelvis TfS 1994.686 LSR, skal den retlige kvalifikation ende ud i et låneforhold, og ikke i et tilskud. Det er derfor sammenfattende Klagers opfattelse, at der; er tale om et gyldigt stiftet lån mellem [virksomhed1] Inc. og Klager betales i overensstemmelse med lånedokumentet, hvilket underbygger dets gyldighed mellem [virksomhed1] Inc og Klager er realitet og accept fra begge parters side af låneaftalen, hvilket verificeres at Klagers regnskaber og begge parters betaling i overensstemmelse med aftalen for så vidt angår [virksomhed1] Inc., der er et selskab, der er dansk skatteret og civilret uved-kommende, kan vælge at opbevare sine midler, som dette selskab selv ønsker, uanset om det er på egen eller andres konti, om det vil låne pengene for at kunne videreudlåne dem til Klager eller hvad dette selskab måtte ønske og at skattestyrelsen ikke kan underkende lånets realitet, blot fordi Skat-testyrelsen ikke mener midlerne, der udlånes, er [virksomhed1]s Inc egne midler. for så vidt angår Skattestyrelsen i Danmark ikke kan lægge til grund, at der ikke er nogen realitet i lånedokumentet, blot fordi der sker overførelse til og fra en konto, der står oprettet i den ene ejers navn, når dette specifikt er medtaget i lånedokumentet som et vilkår. Den subsidiære påstand Som den subsidiære påstand gøres det gældende, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, idet der er foretaget en faktuelt forkert afgørelse.” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt, at styrelsen ikke har bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling, og at der ikke er nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Indlæg under retsmødet Repræsentanten fastholdt tidligere fremsatte påstande og fremførte anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Repræsentanten fremhævede, at både hovedstol og renter er bogført i selskabets (låntagers) regnskab med angivelse af långivers ([virksomhed1] Inc.) navn, ligesom det også i regnskabet er dokumenteret, at lånet er betalt tilbage til långiver i 2024. Repræsentanten fremhævede, at hvis Skattestyrelsen mente, at lånevilkårene er for gunstige, kunne man have foretaget en rentekorrektion, fremfor at underkende låneforholdet. Repræsentanten fremførte også, at det er muligt at gøre meget i stiftelsesfasen for et selskab, som det også er tilfældet her. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det angiveligt etablerede låneforhold mellem selskabet og [virksomhed1] Inc. kan anses for reelt, herunder om overførslerne på i alt 60.585.860 kr. udgør et lån eller et skattepligtigt tilskud til selskabet med en forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 til følge. Sagen angår endvidere, om selskabet i samme indkomstår har ret til fradrag for renteudgifter på 1.148.030 kr., samt om selskabet har været forpligtet til at indeholde udbytteskat på 99.792 kr. Retsgrundlaget Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Det gælder også f.eks. tilskud til et selskab. Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, kan udgifter til renter på gæld fradrages i den skattepligtige indkomst. I henhold til kildeskattelovens § 65, stk. 1, skal selskaber som udgangspunkt i forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier indeholde 27 % af det samlede udbytte. Af kildeskattelovens § 69, stk. 1, fremgår det, at den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder et for lavt beløb, umiddelbart er ansvarlig over for det offentlige for betaling af det manglende beløb. Dette ansvar bortfalder dog, hvis den pågældende kan godtgøre, at forsømmelighed ikke foreligger. Der henvises til Højesterets dom af 18. maj 2016, offentliggjort som SKM2016.281.HR, hvor et udloddende selskab for ikke-indeholdt skat grundet manglende dokumentation for fritagelse. Er der tale om udbytteudlodning fra Danmark direkte til en fysisk person i USA, udgør kildeskatten 15 %. Dette følger af artikel 10, stk. 2, litra b, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA. Såfremt et låns beståen skal anerkendes skattemæssigt, følger det af retspraksis, at der skal foreligge objektiv dokumentation for, at der foreligger et lån, og at der er realitet bag lånet, jf. f.eks. Højesterets domme af 18. oktober 2004 og 27. januar 2021, offentliggjort som henholdsvis SKM2004.441.HR og SKM2021.115.HR. Bevisbyrden for, at der eksisterer et reelt gældsforhold, skærpes, hvis låneaftalen er oprettet på usædvanlige lånevilkår, eller hvis det hævdede låneforhold er etableret mellem interesseforbundne eller nærtstående parter. Der henvises f.eks. til Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort som SKM2018.481.HR, og Østre Landsrets domme af 15. august 2017 og 11. september 2020, offentliggjort som henholdsvis SKM2017.518.ØLR og SKM2020.457.ØLR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Klassificering af overførslerne og fradrag for renteudgifter Selskabet modtog den 11. juni 2018 og 4. september 2018 to overførsler på henholdsvis 31.699.382 kr. og 28.886.478 kr., som blev overført via [person2] private bankkonto i Panama. [person2] ejer 50 % af både selskabet og [virksomhed1] Inc. Henset til overførslernes betydelige størrelse og det bestående interessefælleskab mellem parterne, påhviler der selskabet en skærpet bevisbyrde for, at de indsatte beløb udgør skattefrie lån og ikke skattepligtige tilskud. Til støtte for, at der er tale om et lån, er der fremlagt en skriftlig låneaftale af 4. maj 2018 med selskabet som låntager og [virksomhed1] Inc. som långiver. Låneaftalen er indgået forud for selskabets stiftelse den 14. maj 2018. Denne tidsmæssige uoverensstemmelse er forklaret ved, at datoen den 4. maj 2018 skal forstås som tidspunktet for planlægning og forberedelse af aftalen. Selskabet har desuden oplyst, at låneforholdet reelt først blev etableret ved første udbetaling den 11. juni 2018 efter selskabets stiftelse og oprettelse af bankkonto. Der er imidlertid ikke forhold i låneaftalen, som understøtter selskabets forklaring om, at låneforholdet først blev etableret på et senere tidspunkt end ved aftalens underskrivelse. Herefter og henset til at låneaftalen er underskrevet af en repræsentant fra begge selskaber den 4. maj 2018, lægger Landsskatteretten til grund, at låneforholdet er etableret denne dato. Selskabets låneforpligtelse er således indgået på et tidspunkt, hvor det endnu ikke havde nogen retsevne til at indgå retshandler. [virksomhed1] Inc. har stillet selskabet en løbetid på fem år til rådighed uden krav om betaling af afdrag, og hvor en rente på 2 % pr. år tilskrives løbende, men ikke forfalder til betaling. Selskabet er herefter indrømmet en periode på 25 år med rentebetalinger uden afdrag. Først ved udløbet af den samlede betalingsperiode forfalder hele lånets hovedstol samt de renter, der er påløbet i perioden med betalingsfrihed, til betaling. Selskabet har i regnskabsmaterialet for regnskabsåret 2018/2019 og fremefter medregnet renteudgifter relateret til lånet fra [virksomhed1] Inc. Renteudgifterne er alene beregnet, men ikke faktisk afholdt. Selskabets langfristede gældsforpligtelser er i årsrapporten for 2023/2024 nedskrevet fra 63.390.859 kr. i 2023 til 0 kr. i 2024. Ifølge repræsentanten har selskabet således i 2024 fuldt ud tilbagebetalt sin gæld til [virksomhed1] Inc. Selskabets gæld til [virksomhed1] Inc. er imidlertid i selskabets skattemæssige opgørelse og specifikationshæfte for regnskabsårene 2021/2022 og 2022/2023 klassificeret under posten ”Anden gæld”. Ifølge det oplyste udgjorde gælden 73.128.889 kr. i 2021/2022, 5.089.889 kr. pr. 30. juni 2022 og 9.906.917 kr. pr. 30. juni 2023. Repræsentanten har ikke dokumenteret eller nærmere redegjort for udviklingen af gælden til [virksomhed1] Inc. i selskabets bogføring, herunder hvorfor gælden er steget fra 9.906.917 kr. pr. 30. juni 2023 i selskabets skattemæssige opgørelse for 2022/2023 til 63.390.859 kr. i årsrapporten for 2023/2024. Der er derudover ikke fremlagt kontoudskrifter eller anden objektiv dokumentation, der understøtter, at selskabet i 2024 har tilbagebetalt lånet fuldstændigt. Det er derfor ikke alene ved selskabets fremlagte årsrapport for 2023/2024 tilstrækkeligt godtgjort, at gælden blev indfriet i 2024. Der er samtidig ikke fremlagt dokumentation for, at der i henhold til den fremlagte låneaftale er sket betaling af renter pr. 1. maj 2024 eller 1. maj 2025. Selskabet har således ikke opfyldt dets forpligtelse i henhold til den indgåede låneaftale. Aftalen indeholder i denne forbindelse ingen sanktioner eller konsekvenser ved manglende betaling, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at [virksomhed1] Inc. har reageret på selskabets manglende betalinger i 2024 og 2025. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at der er sket afdrag på 60.000 USD og 100.000 USD i regnskabsåret 2019/2020, selvom disse beløb er oplyst til selskabets revisor og medregnet i revisorens renteberegning. Ligeledes er der ikke fremlagt dokumentation for, at der – i overensstemmelse med aftalevilkåret om sikkerhed i selskabets aktiver – faktisk er oprettet og tinglyst pant, eller at sikkerheden er blevet håndhævet. Det fremgår derimod af selskabets årsrapport for 2018/2019, at der pr. 30. juni 2019 ikke er nogen sikkerhedsstillelser. Derudover er der ikke fremlagt regnskabs- og bogføringsmateriale eller anden dokumentation, der viser, hvordan lånet er behandlet hos [virksomhed1] Inc. Det er således ikke godtgjort, at [virksomhed1] Inc. som långiver har behandlet overførslerne som et reelt lån, herunder anset fordringen som et aktiv og løbende bogført renteindtægter og betalinger. Endelig har Landsskatteretten lagt vægt på, at lånet frem til regnskabsåret 2021/2022 i selskabets regnskabsmateriale har været klassificeret under ”Gæld til selskabsdeltagere og ledelse” som et lån fra [person2]. Fejlklassificeringen af lånet skaber en formodning for, at der ikke har været tilstrækkelig klarhed omkring, hvem der reelt er långiver. Dette understøttes af mailkorrespondancen mellem revisoren og [person3] af 28. oktober 2020, hvor lånet mellem selskabet og [virksomhed1] Inc. er omtalt som ”Lån mellem [person2]/Panama og [klager] A/S”. På denne baggrund og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten, at selskabet – trods fremlæggelse af låneaftale og regnskab – ikke har godtgjort, at der består et reelt gældsforhold mellem selskabet og [virksomhed1] Inc. med en faktisk tilbagebetalingsforpligtelse. Overførslerne til selskabets bankkonto på i alt 60.585.860 kr. anses herefter for at være tilgået selskabet som et skattepligtigt tilskud, jf. statsskattelovens § 4. Selskabet har som følge heraf ikke ret til fradrag for renteudgifterne i 2019 på 1.148.030 kr. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på disse punkter. Opkrævning af kildeskat på udbytte Den 3. maj 2019 blev der overført 100.000 USD fra selskabets bankkonto til [person2] private konto. Ifølge selskabet udgør overførslen betaling af påløbne renter i henhold til den indgåede låneaftale mellem selskabet og [virksomhed1] Inc. Henset til, at Landsskatteretten ovenfor har fundet, at der ikke foreligger et reelt låneforhold mellem parterne, anses overførslen for at være tilgået [person2]som maskeret udbytte. Selskabet er dermed forpligtet til at indeholde og afregne kildeskat af det udloddede udbytte i henhold til kildeskattelovens § 65, stk. 1. Selskabet har ikke løftet bevisbyrden for, at der ikke er udvist forsømmelighed i forbindelse med manglende indeholdelse af udbytteskat. Der henvises til Højesterets dom af 18. maj 2016, offentliggjort som SKM2016.281.HR. Da udbyttet er udloddet direkte til en fysisk person bosat i USA, udgør kildeskatten 15 % efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.