Momspligt ved holdingselskabs salg af byggegrund til hovedanpartshaver

Journalnr. 23-0084664 Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har fastsat selskabets momstilsvar til samlet 223.482 kr. for perioden 1. juli 2020 til 30. juni 2021, idet Skattestyrelsen har anset selskabet for at være en afgiftspligtig person, der har handlet i egenskab heraf ved salg af en ejendom beliggende [adresse1], [by1]. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger [klager] ApS (herefter selskabet) blev stiftet den 18. december 2003. Selskabet er stiftet af [person1] (herefter hovedanpartshaveren), som ejer 100% af anpartskapitalen. Hovedanpartshaveren er også direktør i selskabet. Selskabet er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister med branchekode ”642020 – ikke-finansielle holdingselskaber” og har til formål at besidde anparter og/eller aktier i andre selskaber, ejendomsinvestering tillige med finansiering i anlægsøjemed og formueforvaltning. Selskabet er ikke momsregistreret, og har ikke tidligere været det. Selskabets regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december. Selskabet indgår i en koncern som det ultimative moderselskab. Koncernen er specialiseret sig i at levere løsninger inden for styringsteknik og automation, der er skræddersyet til at matche kundernes krav og behov. Selskabet ejer anparterne/aktierne i datterselskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] d.o.o. Ifølge koncernens årsrapport for 2020 har selskabet ingen ansatte. Videre fremgår det, at selskabet i 2020 har haft en omsætning på 4.960.828 kr., der stammer fra ”indtægter af kapitalandele i datter- og associerede virksomheder” og ”andre finansielle indtægter”. Selskabet blev udtaget til kontrol af Skattestyrelsen den 17. januar 2023 som led i ”Projekt moms”. I forbindelse med kontrollen konstaterede Skattestyrelsen, at selskabet har solgt en ubebygget grund beliggende [adresse1], [by1] (herefter ejendommen) til hovedanpartshaveren med overdragelse den 15. januar 2021. Ejendommen blev solgt for en købesum på 1.460.000 kr. Selskabet har ikke opkrævet moms af salget. Selskabet har oplyst til Skattestyrelsen, at selskabet den 4. februar 2020 erhvervede to ubebyggede grunde beliggende [adresse1], matr.nr. [matr.1] og [adresse2], matr.nr. [matr.2], [by1] for samlet 1.460.000 kr. Selskabet havde til hensigt at opføre et sommerhus med henblik på korttidsudlejning. Selskabet har herudover forklaret til Skattestyrelsen, at hensigten ikke kunne realiseres, idet lovgivning på området medfører et generelt forbud mod, at selskaber ejer sommerhuse til udlejning, hvilket er årsagen til, at ejendommen blev solgt til hovedanpartshaveren i januar 2021. [adresse1] blev erhvervet af [virksomhed3] ApS. Købesummen udgjorde ifølge fakturanr. 15 af 4. februar 2020, 665.000 kr., heraf udgjorde momsen 133.000 kr. Overtagelsesdagen var den 1. maj 2020. Følgende fremgår af tinglyst skøde af 4. april 2020 vedrørende [adresse1] under ”Erklæringer”: ”Sommerhuserklæring – erhvervsøjemed, der ikke er omfattet af lov om sommerhuse og campering § 1 Erhververen erklærer under strafansvar, at ejendommen skal anvendes i et erhvervsøjemed, der ikke er omfattet af lov om sommerhus og campering § 1. Erhvervsøjemedet er særskilt angivet. Bebyggelse og videresalg for øje Køber erklærer, at ejendommen erhverves med henblik på bebyggelse og videresalg for øje” [adresse2] blev erhvervet af en privat person for 745.000 kr. Købesummen indeholdt ikke moms. Overtagelsesdagen var den 1. maj 2020. Følgende fremgår af tinglyst skøde af 4. april 2020 vedrørende [adresse2] under ”Erklæringer”: ”Sommerhuserklæring – erhvervsøjemed, der ikke er omfattet af lov om sommerhuse og campering § 1 Erhververen erklærer under strafansvar, at ejendommen skal anvendes i et erhvervsøjemed, der ikke er omfattet af lov om sommerhus og campering § 1. Erhvervsøjemedet er særskilt angivet. Bebyggelse og videresalg for øje Køber erklærer, at ejendommen erhverves med henblik på bebyggelse og videre salg for øje” Efter overtagelsen har selskabet foranlediget sammenlægning af de to grunde under [adresse1], matr.nr. [matr.1]. Selskabet har herudover den 10. september 2020 ansøgt om byggetilladelse til opførelse af et sommerhus på ejendommen hos [by1] Kommune. Det fremgår af ansøgningen, at hovedanpartshaveren er angivet som ejer af ejendommen. [by1] kommune udstedte den 22. december 2020 en byggetilladelse til selskabet. Selskabet har i forbindelse med erhvervelsen af de to grunde og det efterfølgende salg af ejendommen afholdt udgifter til blandt andet advokat, landinspektør og revisor. Det samlede momsbeløb heraf udgjorde 140.267,90 kr. Selskabet har ikke angivet fradrag for indgående moms af udgifterne. Under klagesagens behandling har selskabets repræsentant oplyst, at selskabet ikke tidligere har købt eller solgt fast ejendom, og at de to grunde er købt for selskabets frie midler opnået ved udlodning af udbytte fra et datterselskab. Ejendommen er i koncernens årsrapport for 2020 bogført under selskabets varebeholdning som et omsætningsaktiv med teksten ”Ejendomme til videresalg”. Den bogførte værdi under ”Ejendomme til videresalg” udgjorde 1.500.965 kr. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har fastsat selskabets momstilsvar til samlet 223.482 kr. for perioden 1. juli 2020 til 30. juni 2021. Skattestyrelsen har som begrundelse blandt andet anført: ”… 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Selskabet har solgt en byggegrund beliggende [adresse1], [by1] i 2021 til selskabets kapitalejer. Afgiftspligtige selskaber, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, skal betale moms ved salg af byggegrunde, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, jf. momslovens § 4, stk. 1. Som udgangspunkt skal selskaber betale moms ved levering grunde. Undtagelsesvis kan selskabers køb og besiddelse af byggegrunde dog falde uden for momslovens anvendelsesområde som passiv kapitalanbringelse, jf. SKM2014.72.SR. Ved passiv kapitalanbringelse forstås aktiviteter i form af en langsigtet passiv investering, der falder helt uden for momslovens anvendelsesområde, fordi der ikke foreligger økonomisk virksomhed. Køb og salg af byggegrunden på [adresse1], [by1] udgør dog ikke passiv kapitalanbringelse, fordi selskabet har taget aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af grunden. Det fremgår af EU-Domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og C-181/10, at besiddelse af grunde er økonomisk virksomhed, når der tages aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af grundene gennem en mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder. Selskabet overtog grundene den 1. maj 2020 og umiddelbart herefter blev grundene sammenlagt til et grundstykke, hvorefter selskabet inden den 10. september 2020 indsendte ansøgning om byggetilladelse. Byggetilladelse opnås den 22. december 2020 og den sammenlagte grund sælges til hovedanpartshaveren den 15. januar 2021. Der kan ikke være tale om passiv kapital anbringelse, når selskabet inden for 8 måneder både køber og sælger grunden og i den mellemlæggende periode både har sammenlagt grundene og opnået byggetilladelse. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets aktiviteter udgør økonomisk virksomhed og at selskabet agerer som handlende ved køb og salg af grunden. Skattestyrelsens opfattelse bestyrkes af, at selskabet også selv har anset grundene som varebeholdning ved regnskabsaflæggelsen. Selskabet har desuden taget aktive skridt mod at udnytte grunden til økonomisk virksomhed, ved at søge byggetilladelse med henblik på opførelse af sommerhus til udlejning. Selskabet havde således også til hensigt at udnytte ejendommen til at opnå indtægter af en vis varig karakter. Da disse tiltag ikke sædvanligvis indgår som led i personlig formueforvaltning, kan levering af et grundstykke til bebyggelse i et sådant tilfælde ikke betragtes som en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret, jf. C-180/10 og C-181/10, Slaby Kuc og Jeziorska-Kuc, præmis 41. Salg af byggegrunden udgør således ikke passiv kapitalinvestering i form af formuepleje og forvaltning, som svarer til en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret. Når selskabet sælger byggegrunde, der har indgået i selskabets regnskab under varebeholdninger på kontoen ”Ejendomme til videresalg” og selskabet tillige har taget aktive skridt til med henblik på at anvende grundene i sin økonomiske virksomhed til udlejning, sker salget som led i udøvelse af økonomisk virksomhed. Ved økonomisk virksomhed forstås især udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, jf. momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, 2. At en eventuel udlejning af sommerhuset ville være momsfri ændrer ikke på, at de påtænkte aktiviteter ville udgøre økonomisk virksomhed. Selskabet sælger en byggegrund, der ikke har været genstand for udlejning. Det er derfor uden betydning, at selskabet havde til hensigt at opføre et sommerhus og leje dette ud momsfrit. Selskabet sælger ikke et sommerhus, men derimod en ubebygget grund. Salget af byggegrunden er herefter ikke omfattet af momslovens § 13, stk. 2, jf. SKM2015.627.LSR. Selskabet handler i egenskab af afgiftspligtig person ved salg af grunden, jf. momslovens § 3. Det medfører at salg af ejendommen som byggegrund er momspligtig, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, jf. § 4, stk. 1. Der foreligger interessefællesskab mellem selskabet og eneanpartshaveren, som defineret i momslovens § 29, stk. 3. Ved salg mellem interesseforbundne parter, skal momsens beregnes med 25 %, jf. SKM2019.177.LSR, fordi selskabet har mulighed for at efteropkræve momsen og at den aftalte pris ikke kan anses at omfatte momsen. Momsen er derfor beregnet til 25 % af salgsprisen på 1.460.000 kr., i alt 365.000 kr. Fradrag Selskabet har fradrag for udgifter der vedrører selskabets momspligtige aktiviteter, jf. momslovens § 37, stk. 1. Udgifter der både vedrører selskabets momspligtige omsætning og til aktiviteter der falder uden for momslovens anvendelsesområde, kan fratrækkes efter et skøn, jf. momslovens § 38, stk. 2. Vi har skønnet, at 50 % af udgiften til at udarbejde årsrapporten for 2020 vedrører selskabets momspligtige omsætning. Selskabets momsfradrag kan herefter beregnes til nedenstående beløb: Beskrivelse Beløb uden moms Moms Købspris grund [adresse2] 745.000 Køb [adresse1] 532.000 133.000 Adv grundkøb 5.000 1.250 Adv grundkøb 5.000 1.250 Landinspektør 6.972 1.743 Revisor rådgivning om salg af sommerhusgrund 5.600 1.400 Advokat overdragelse af ejendommen 17.550 1.625 1.317.122 140.268 Skøn § 38,2 Revisor årsregnskab for 2020 10.000 2.500 Revisor 50 % vedr. ikke grunden -5.000 -1.250 1.322.122 141.518 Skattestyrelsens kommentarer til selskabets bemærkninger Repræsentanten er kommet med indsigelser til Skattestyrelsens forslag. Indsigelserne kan opdeles i nedenstående punkter: De to grunde er indkøbt som led i passiv kapitalanbringelse. Der skal tages hensyn til selskabets momsfri udlejningshensigt. Grunden kan derfor sælges momsfrit, jf. momslovens § 13, stk. 2. Efteropkrævningen af momsen skal beregnes som 20% af salgsprisen. Salget til selskabets ejer kan sidestilles med udtagning. Skattestyrelsen har nedenstående kommentarer til selskabets indsigelser: Ad 1. De to grunde er indkøbt som led i passiv kapitalanbringelse. Allerede fordi, både udlejning af sommerhuse og salg af grunde udgør økonomisk virksomhed, kan selskabets anskaffelse af sommerhusgrundene ikke udgøre passiv kapitalanbringelse, uanset om anskaffelsen sker med henblik på momsfri udlejning eller momspligtigt salg. I den forbindelse henviser selskabet til SKM2014.72SR, hvor et selskabs fradragsret var til bedømmelse. I sagen var alle seks grunde anskaffet med henblik på en langsigtet – passiv investering, hvilket også blev underbygget af, at grundene i selskabets regnskab var opført som anlægsaktiver. Vi bemærker i øvrigt, at SKM2014.72SR omhandler fradragsret for købsmoms. Der er ingen oplysning om, at nogle af grundene skulle være solgt inden for en kortere ejer tid. I nærværende sag er der på ingen måde tale om en langsigtet investering, hvorfor situationen ikke kan sammenlignes med de forhold der i SKM2014.72.SR blev beskrevet som passiv kapitalanbringelse. I modsætning til de forhold der var til bedømmelse i SKM2014.72SR, havde [klager] ApS til hensigt at anvende grunden/grundene til økonomisk virksomhed. Økonomisk virksomhed er i MSD artikel 9, stk. 1 andet afsnit defineret som omfattende alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, og navnlig transaktioner, der omfatter udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Udlejning af fast ejendom anses som økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand, idet der mod vederlag sker en levering af en ydelse, ved udnyttelse af et materielt gode, jf. momslovens § 4, jf. § 3. Udlejning af sommerhuse udgør således økonomisk virksomhed. Også selvom en påtænkt udlejning ville være momsfri. At selskabet sammatrikulerer grundene bevirker ikke i sig selv, at der er tale om økonomisk virksomhed, men indgår blot i den samlede vurdering af selskabets aktiviteter. Faktum er, at selskabet indenfor bare et år både køber og sælger grunden/grundene, foretager sammatrikulering og søger om byggetilladelse til opførelse af sommerhus. Skattestyrelsen er i øvrigt enig med selskabet i, at aflæggelse af regnskab til hver en tid skal være retvisende. Det må derfor være korrekt at lægge vægt på, at selskabet selv ved regnskabsaflæggelsen for 2020, som er det år hvor grundene blev anskaffet, har opført grundene som varebeholdning i regnskabet. Vi finder ikke, at selskabets henvisning til SKM2022.349.SR er relevant ved bedømmelsen af, om der er tale om passiv kapitalanbringelse. SKM2022.349.SR omhandler derimod en mulig misbrugssituation, hvilket ikke er til bedømmelse i denne sag. Vi finder heller ikke at de faktiske forhold i SKM2012.241.SR og SKM2014.50.SR er sammenlignelige med forholdene i nærværende sag. SKM2012.241.SR omhandler privatpersoners frasalg af et areal, der har udgjort en del af de pågældendes private bolig og SKM2014.50.SR omhandler en privatpersons enkeltstående salg af fast ejendom, der alene er iværksat med henblik på, at hjælpe spørgers datter med finansieringen af en bolig. Derudover har rådgiver henvist til SKM2012.297.SKAT(styresignal), hvori Skatteministeriet har vurderet i hvilket omfang de forenede sager C-180/10 og C-181/10, Slaby Kuc og Jeziorska-Kuc ændrer eller præciserer dansk praksis for, hvornår private skal betale moms af salg af fast ejendom. Heraf fremgår af ”3.1 En momspligtig person, der handler i den egenskab, skal betale moms” (se nedenstående uddrag og fremhævning af Skattestyrelsen): ”Det er ikke afgørende for momspligten, om den pågældende momspligtige person har køb og salg af fast ejendom som sin væsentligste aktivitet. Også enkeltstående transaktioner er omfattet af momspligten, når salget foretages af en momspligtig person i den egenskab. En person, der sælger en fast ejendom, som har været anvendt til brug for den pågældende persons momsregistrerede virksomheds aktiviteter, anses for at handle i egenskab af momspligtig person. Salget er momspligtigt, idet den faste ejendom har været benyttet til at foretage de momspligtige transaktioner, og ejendommen kan således ikke anses for at tilhøre virksomhedens private formue.” Og videre (fremhævet af Skattestyrelsen): ”Dog vil rene køb og salg af fast ejendom kunne være omfattet af momspligten, d.v.s., uanset at der ikke udøves en aktivitet, hvorefter der foretages andre skridt til at udnytte de faste ejendommes økonomiske værdi, end de skridt - typisk annoncering - der sædvanligvis er forbundet med gennemførelsen af sådanne salg. Det gælder tilfælde, hvor private på baggrund af en konkret samlet bedømmelse af personens handlinger agerer på en sådan måde, der ikke naturligt kan sidestilles med den måde, hvorpå privatpersoner gennemfører salg, der blot er udtryk for, at de udøver deres ejendomsret ved afhændelse af deres ejendele. Egentlig kommerciel handelsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom vil herefter være omfattet af momspligten. D.v.s. tilfælde, hvor der ikke blot er tale om forvaltning af den pågældendes eksisterende formue, men tværtimod udøves en egentlig erhvervsmæssig aktivitet af den pågældende i form af regelmæssige køb og salg som led i en kommerciel virksomhed.” Eftersom grunden indgår i selskabets regnskab under varebeholdninger med teksten ”Ejendomme til videresalg” og selskabet har foretaget forberedende handlinger med henblik på opførelse af sommerhus, indgår grunden i selskabets økonomisk virksomhed, hvorefter også et enkeltstående salg vil være momspligt. Salget vil derfor under disse omstændigheder ikke blot indgå i selskabets forvaltning af sin private formue. Selskabet har ikke blot foretaget formuepleje, men derimod igangsat handlinger med henblik på at opnå indtægter af varig karakter, idet der er foretaget forberedende handlinger til at opføre et sommerhus på grunden med henblik på udlejning. Udlejning af et sommerhus vil være omfattet af begrebet økonomisk virksomhed, selvom en sådan udlejning ville være momsfri. At selskabet senere bliver klar over, at selskabet ikke må eje et sommerhus med henblik på udlejning medfører ikke, at der ikke længere er tale om økonomisk virksomhed. Salg af aktiver, der har været inddraget i selskabets økonomiske virksomhed, er momspligtig. Eftersom også enkeltstående salg kan ske inden for selskabets økonomiske virksomhed, kan Skatterådets konkrete vurdering i SKM2012.242.SR ikke ændre derved. Skattestyrelsen fastholder fortsat, at der ikke er tale om passiv kapitalinvestering. Ad 2. Der skal tages hensyn til selskabets udlejningshensigt. Grunden kan derfor sælges momsfrit, jf. momslovens § 13, stk. 2. Skattestyrelsen bemærker hertil, at selskabet på intet tidspunkt har haft til hensigt at udleje grunden. Allerede derfor kan selskabets salg af grunden ikke være momsfri, jf. momslovens § 13, stk. 2 modsætningsvis. Selskabet har oplyst, at der var hensigt om at opføre og udleje et sommerhus. Skattestyrelsen bemærker hertil, at selskabet ikke sælger et sommerhus, der har været anvendt til udlejning, men derimod en byggegrund. Vi finder ikke, at SKM2023.71.SR støtter selskabets synspunkt om, at salget af grunden kan ske uden moms, fordi selskabet havde til hensigt at opføre et sommerhus med henblik på udlejning. I SKM2023.71.SR var det netop jordarealet der blev solgt og jordarealet havde alene havde været anvendt til brug for momsfritaget bortforpagtning. Det var således den samme ”vare” som havde været genstand for udlejning, der blev solgt. Skattestyrelsen finder forsat, at SKM2015.627.LSR er relevant i sagen. SKM2015.627.LSR understreger netop, at det er anvendelsen af den ”vare” der sælges, der skal bedømmes i forhold til om ”varen” udelukkende har været anvendt til momsfri virksomhed. Derimod har det ingen betydning, om selskabet sælger en eller to grunde. Det er derfor ikke sammatrikuleringen der tillægges betydning, men derimod, at det ikke er et sommerhus, som har været udlejet momsfrit, der sælges. Grunden har på intet tidspunkt været udlejet uden moms. Vi fastholder derfor, at salget grunden ikke er omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 2. Det kan ikke tillægges betydning, at selskabet ikke har været momsregistreret og derfor ikke har taget fradrag for moms af udgifterne. Det er derimod afgørende, om selskabet har ret til fradrag, jf. momslovens § 37, stk. 1. Når salget pålægges moms, har selskabet ret til momsfradrag. Skattestyrelsen har derfor givet fradrag for moms af dokumenterede udgifter med moms. Ad 3 - Efteropkrævningen af momsen skal beregnes som 20% af salgsprisen Efter selskabets opfattelse skal momsen efteropkræves med 20%, når der er tale om salg til private, hvilket udgør 292.000 kr. i stedet for 25 %, som udgør 365.000 kr. Skattestyrelsen er ikke enig med selskabet i, at det er et kriterie for at efteropkræve momsen med 25%, at salget sker til en virksomhed, der har fradragsret for den opkrævede moms, når der er tale om handel mellem interesseforbundne parter. Det følger af Tulicâ-dommens præmis 37 og 39, at spørgsmålet, om efterbetalingskravet skal opgøres som 20% eller 25% af prisen (det opnåede vederlag), afhænger af, om der er mulighed for, at den afgiftspligtige kan efteropkræve momsen hos køber. Når der er tale om salg til interesseforbundne parter, er det Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet har mulighed for at efteropkræve momsen hos køber uanset købers status som privatperson eller erhvervsdrivende. Ved samhandel mellem interesseforbundne parter, kan der ikke støttes ret på de forhold der er beskrevet i Den Juridiske Vejledning afsnit D.A.8.1.1.12, da Den Juridiske Vejledning ikke forholder sig til efteropkrævning mellem interesseforbundne parter, jf. SKM2019.177.LSR. Se nedenstående uddrag af SKM2019.177.LSR: ”Således som sagen foreligger oplyst, er der er tale om samhandel mellem interesseforbundne parter. Henset hertil er det Landsskatterettens opfattelse, at selskabet har mulighed for at efteropkræve momsen hos H1-1 A/S, og at den aftalte pris ikke kan anses at omfatte momsen, jf. herved præmis 43 i ovennævnte dom fra EU-domstolen. Videre finder Landsskatteretten ikke, at selskabet i denne situation kan støtte ret på det af SKAT anførte i Den Juridiske Vejledning, 2018-1, afsnit D.A.8.1.1.12, idet Den Juridiske Vejledning ikke ses forholde sig til efteropkrævning af moms ved samhandel mellem interesseforbundne parter.” Der er ikke ændret praksis efter Landsskatterettens kendelse SKM2019.177.LSR. Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at kendelsen er afsagt efter, at EU-Domstolen afsagde dom i C-249/12 og C-250/12, Tulicâ og Plavosin og at dommens præmisser er inddraget i kendelsen, herunder præmis 43. Selskabet gør desuden gældende, at hvis det fra begyndelsen havde været hensigten, at grunden skulle ejes i privat regi, så havde man ikke valgt at lade selskabet købe de 2 grunde, for herefter at overføre dem til selskabets ejer. Skattestyrelsen finder ikke, at sagen skal tillægges hvilke alternative virkninger et andet valg ville have haft. En virksomheds valg af aktiviteter, transaktioner mv. indebærer ikke, at udfaldet af alternative valg skal inddrages, - se eventuelt præmis 33 i C-108/99, Cantor Fitzgerald International - princippet om afgiftsneutralitet indebærer ikke, at en afgiftspligtig, der har valget mellem to transaktioner, kan vælge den ene og gøre virkningerne af den anden gældende. Skattestyrelsen forholder sig derfor alene til de faktiske forhold. Vi gør også opmærksom på, at ved salg mellem interesseforbundne parter skal prisen fastlægges til normalværdien, når køber ikke har fradragsret for købet, hvis modværdien er lavere end indkøbs- eller fremstillingsprisen, jf. momslovens § 29, stk. 1. Hvis der ikke kan fastsættes nogen sammenlignelig levering af varer eller ydelser, er afgiftsgrundlaget indkøbs- eller fremstillingsprisen, jf. stk. 1, og den avance, der i almindelighed indgår ved levering af varer og ydelser af den pågældende art, jf. momslovens § 28. Hvis momsen beregnes med 20% af salgsprisen, ville salgsprisen på 1.168.000 kr. eksklusive moms (1.460.000 kr. - 20 % = 1.168.000 kr.) blive lavere end indkøbsprisen på 1.317.122 kr. eksklusive moms. Se nedenstående opgørelse af indkøbsprisen: Beskrivelse Beløb uden moms Købspris grund [adresse2] 745.000 Køb [adresse1] 532.000 Adv grundkøb 5.000 Adv grundkøb 5.000 Landinspektør 6.972 Revisor rådgivning om salg af sommerhusgrund 5.600 Advokat overdragelse af ejendommen 17.550 1.317.122 Hertil kommer udgifter til administration, revisor mv. Efter Skattestyrelsens opfattelse kan der ikke fastlægges en normalværdi. Det er ikke de samme grunde som selskabet købte, der videresælges til selskabets ejer. De to grundstykker, som selskabet købte, er i selskabets ejer tid blevet sammenlagt til en enkelt grund, ligesom selskabet har foranlediget, at der er søgt om byggetilladelse til opførelse af et sommerhus. Købsprisen for de to grundstykker kan derfor ikke anses for at udgøre normalværdien ved salg af den sammenlagte grund. Selskabet har heller ikke andre salg af sammenlignelige grunde til ikke interesseforbundne parter. Når der ikke findes en salgspris for en sammenlignelig leverance på det frie marked, er momsgrundlaget de udgifter, som selskabet har haft i forbindelse med leveringen af varen. Det vil sige det samme som kostprisen, jf. momslovens § 28, stk. 4, 2. pkt. Momsgrundlaget skal i tilfælde, hvor der ikke foreligger en normalværdi, fastsættes til kostprisen, som mindst udgør 1.322.122 kr. ekskl. moms (incl. udgifter til revisor vedr. regnskabet for 2020). Momsen skal herefter beregnes til mindst 1.322.122 kr. x 25% = 330.530 kr. Hertil kommer den andel kontorholdsudgifter, løn mv. der skal henregnes til fremstilling af grunden. Skattestyrelsen skønner, at momsen af disse udgifter (365.000 kr. – 330.530 kr. = 34.470 kr.) som minimum udgør forskellen mellem den opkrævede salgsmoms på 365.000 kr. og de udgifter der ovenfor er henført til grundsalget. Det er dog stadig Skattestyrelsens opfattelse, at efterbetalingen skal beregnes med 25 %, fordi selskabet har mulighed for at efteropkræve beløbet hos køber. Ad 4. Salget til selskabets ejer kan sidestilles med udtagning. Skattestyrelsen er ikke enig med selskabet i, at salget bør sidestilles med udtagning, når der faktisk er tale om et salg. Bestemmelserne om udtagning gælder ikke salgssituationer, der skal behandles efter momslovens § 4, stk. 1. Formålet med udtagningsbestemmelserne er ikke at sidestille et salg med udtagning, men derimod at sikre, at personer med tilknytning til en momspligtig virksomhed ikke skal kunne opnå en fordel ved, at virksomheden kan opnå et momsfradrag ved indkøbet af varen og herefter udtage varen uden moms. Se Den Juridiske vejledning afsnit D.A.4.3.2. At der er tale om et salg fremgår af de faktiske forhold. Ifølge tinglysningen har [person1] ved skøde overtaget grunden den 15. januar 2021 for 1.460.000 kr. Grunden er desuden opført i regnskabet for 2020 med 1.500.965 kr. under aktivposten ”Ejendomme til videresalg” og selskabet har i den forbindelse ovenfor under punkt 1 anført:” Da grunden på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen vedrørende 2020 var solgt, er det derfor korrekt at anføre grundene som en varebeholdning.” Vi fastholder, at der er tale om et momspligtigt salg til selskabets ejer. Talmæssig opgørelse Selskabets afgiftsperiode fastsættes til kvartalet, idet selskabet skulle have været momsregistreret med kvartalet som afgiftsperiode, jf. momslovens § 47, stk. 5. Skattestyrelsen fastholder, at selskabet skal betale nedenstående beløb i moms: Periode Udgående afgift Indgående afgift Afgiftstilsvar 30.06.2021 1.250 -1.250 31.03.2021 365.000 3.025 361.975 31.03.2020 133.000 -133.000 30.06.2020 4.243 -4.243 365.000 141.518 223.482 …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med klagesagens behandling har Skattestyrelsen den 27. september 2023 anført, at der ikke er oplysninger i klagen, som ikke fremgår af sagsfremstillingen. Selskabets opfattelse Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at selskabets overdragelse af grunden er fritaget for moms, idet selskabet ikke bør anses for at have handlet i egenskab af afgiftspligtig person. Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at selskabets overdragelse af grunden er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 2. Tertiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at selskabets overdragelse af grunden skal anses som udtagning, jf. momslovens § 5, stk. 1. Mere tertiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at momsen skal efteropkræves med 20% af salgsprisen. Til støtte herfor har repræsentanten blandt andet anført: ”… Vores begrundelse for vores påstande Det er vores helt klare opfattelse at selskabet ikke skal betale moms i forbindelse med overdragelsen af den sammatrikulerede grund til selskabets ejer, [person1]. Der er flere forhold, som taler herfor: De to grunde er indkøbt som led i passiv kapitalanbringelse Den efterfølgende hensigt om at opføre et sommerhus til brug for momsfritaget udlejning, medfører at grunden kan sælges uden moms, jf. bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 2 Overdragelsen af grunden til selskabets ejer kan sidestilles med udtagning, jf. bestemmelsen i momslovens § 5, stk. 1. Hvis overdragelsen er momspligtig, skal momsbeløbet efteropkræves med 20% af salgsprisen, fordi køber en privatperson, hvorfor momsen ikke efterfølgende kan efteropkræves hos køber. Begrundelse for primær påstand – grunden er indkøbt som led i passiv kapitalanbringelse Skattestyrelsen anfører i deres afgørelse at de 2 grunde ikke kan anses for at være anskaffet som led i passiv kapitalanbringelse. Begrundelse for dette er ifølge Skattestyrelsen, at der ikke kan være tale om langsigtet passiv investering, når selskabet indenfor 8 måneder både køber og sælger grunden og i den mellemliggende periode har sammenlagt grundene og ansøgt om byggetilladelse. Skattestyrelsen mener derfor at selskabet har taget aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af grunden. Vi bemærker indledningsvist at Skattestyrelsen i afgørelsen udtrykker at være enig i at aflæggelse af regnskab til hver en tid skal være retvisende. Da grunden på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen vedrørende 2020 var overdraget til selskabets ejer, lægger vi derfor til grund af Skattestyrelsen er enig at det er korrekt at grundene var opført som en varebeholdning, selvom hensigten med anvendelsen af grundene på tidspunktet for anskaffelsen af disse har været en anden. Den regnskabsmæssige opførelse af grundene kan derfor ikke tillægges afgørende betydning i forhold til selskabets hensigt med anskaffelsen af grundene, idet grundene er overdraget. Det er vores klare opfattelse at de faktiske forhold i nærværende sag er meget sammenlignelige med de faktiske forhold i SKM2012.242.SR, hvor Skatterådet bekræftede at et investeringsselskab kunne sælge en grund uden moms, når det oprindelige hus, som var opført på grunden, var erhvervet med henblik på udlejning, men efterfølgende blev revet ned. I den pågældende sag havde selskabet købt et parcelhus, som hidtil havde været anvendt til beboelse. Hensigten var, at ejendommen efter ombygning skulle udlejes på markedsmæssige vilkår. Selskabet erhvervede ejendommen fra et dødsbo i august 2011, og der var således ikke moms på købet. Ved den efterfølgende gennemgang af ejendommen blev der konstateret væsentlige mangler, og selskabet besluttede derfor at ansøge kommunen om tilladelse til at nedrive ejendommen, og opføre en ny ejendom. Kommunen bevilgede tilladelse til nedrivning i brev af 15. September 2011. Selskabet havde efterfølgende afholdt omkostninger til landinspektør, og havde modtaget tilbud og tegninger om opførsel af en ny ejendom. Planerne om opførsel af en ny ejendom viste sig dog at blive mere omfattende og bekosteligt end oprindeligt planlagt og selskabet besluttede derfor at sælge grunden. Grunden blev solgt i november 2011. Ved salg af grunden ansås selskabet ikke for at handle i egenskab af afgiftspligtig person, selvom nedrivning som udgangspunkt anses at være mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab. Skatterådet lade vægt på, at der kun ville ske salg af en enkelt ejendom, og at et enkeltstående salg ikke opfylder kriteriet om indtægter af en vis varig karakter, ligesom det var tillagt vægt, at hverken selskabet eller dets hovedaktionær udøvede aktiviteter, der var omfattet af momsloven, og ikke tidligere havde udøvet virksomhed vedrørende ejendomssalg m.v. Det er som nævnt vores klare opfattelse at de faktiske forhold i [klager] ApS er meget sammenlignelige med de faktiske forhold i SKM2012.242.SR. Et salg af en byggegrund er momspligtig når salget foretages af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab. I forhold til nærværende sag skal der derfor tages stilling til, om selskabet handler i egenskab af afgiftspligtig person, når det overdrager den pågældende grund til selskabets indehaver. Det fremgår af de forenede sager C-180/10 Slaby og C-181/10 Kuc, at der foreligger økonomisk virksomhed med salg af fast ejendom, hvis en sælger med henblik på salg, aktivt påbegynder at tage skridt mod en økonomisk udnyttelse af den faste ejendom gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder. Sådanne aktive skridt kan bl.a. bestå i gennemførelse af bygge- og anlægsarbejder på arealet og gennemførelse af kendte markedsføringsmidler. Byggemodning, der består af etablering af infrastruktur i form af veje, belysning, kloak, vand- og elektricitetsforsyning m.v., anses ligeledes som sådanne aktive skridt. Det vil dog være en forudsætning, at den økonomiske udnyttelse af den faste ejendom sker over en tilstrækkelig periode, der kan begrunde, at kriteriet om at der opnås "indtægter af en vis varig karakter" kan anses for opfyldt. Ifølge EU-dommen, de forenede sager C-180/10 og C-181/10, præmis 45, kan et enkelt køb/salg af et gode ikke udgøre økonomisk virksomhed med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. [klager] ApS er et holdingselskab, hvor aktiviteterne/formålet består i at besidde anparter og/eller aktier i andre selskaber, ejendomsinvestering tillige med finansiering i anlægsøjemed og formueforvaltning. Selskabet er derfor et investeringsselskab, ligesom det var tilfældet med selskabet i SKM2012.242.SR. Hverken selskabet eller selskabets ejer udøver aktiviteter, der er omfattet af momsloven, ligesom selskabet ikke tidligere har udøvet virksomhed vedrørende ejendomssalg eller anden relateret virksomhed. Det er på baggrund heraf vores påstand at det forhold, at selskabet har foranlediget sammatrikulering af de 2 grunde samt indhentet byggetilladelse fra [by1] kommune, ikke skal anses for at mobilisere midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder, som fx gennemførelse af bygge- og anlægsarbejder. Dette forhold, henset til at der alene er tale om ét salg af én enkelt byggegrund, kan selskabet ikke anses som en afgiftspligtig person, fordi det enkeltstående salg ikke vil opfylde kriteriet om indtægter af en vis varig karakter. Selskabet kan derfor i forbindelse med salg af den sammatrikulerede grund, ikke anses for at drive økonomisk virksomhed, og dermed bliver selskabets overdragelse af grunden ikke omfattet af momspligt jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b. Vi henviser endvidere til SKM2014.72.SR, hvor Skatterådet bekræftede et selskabs køb af grunde kunne udgøre passiv kapitalanbringelse. I SKM2014.72.SR (som er offentliggjort i december 2013) bekræftede Skatterådet bl.a. at et selskab, som i juli 2012 havde erhvervet en grund, hvorpå der lå en bygning, kunne anses for at have anskaffet grundene som led i passiv kapitalanbringelse, selvom selskabet nedrev bygningen og efterfølgende foretog udmatrikulering af grunden i 2 selvstændige grunde. Bygningen havde i den konkrete sag ingen selvstændig værdi og fremstod faldefærdig. Hvis bygningen ikke var blevet nedrevet, ville den efter det oplyste i sagen påføre selskabet omkostninger, hvorfor selskabet besluttede at nedrive bygningen. I sagen fremhæver Skatterådet at det er en betingelse, for at anse sælgeren for at drive økonomisk virksomhed, at sælgeren med henblik på salget, aktivt påbegynder at tage skridt mod en økonomisk udnyttelse af den faste ejendom gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder. Dette kan bl.a. bestå i gennemførelse af bygge- og anlægsarbejder på arealet og gennemførelse af kendte markedsføringsmidler. I den forbindelse vil fx byggemodning, der består i etablering af infrastruktur i form af veje, belysning, kloak, vand- og elektricitetsforsyning m.v. være sådanne aktive skridt. Skatterådet fastslog herefter, at selvom selskabet foranledigede nedrivning af den faldefærdige bygning kunne selskabet, på baggrund af selskabets oplyste hensigt, ikke anses for at have anskaffet grundene med henblik på salg. Derfor fastslog Skatterådet at selskabet ikke skulle anses som en afgiftspligtig person i forbindelse med erhvervelse og besiddelse af ejendommene. Skatterådet fastslog i den forbindelse at selskabets udstykning af grunden til 2 selvstændige grunde ikke i sig selv medfører, at der er tale om økonomisk virksomhed, idet udstykning ikke anses som et aktivt skridt mod en økonomisk udnyttelse af grunde gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en professionel. I afgørelsen, som er offentliggjort i december 2013, fremgår intet forbehold om et tidsmæssigt krav om besiddelse af grundene i forhold til, om der er tale om passiv investering. Det må derfor lægges til grund, at det er hensigten på tidspunktet for anskaffelsen af grundene, som er afgørende for den momsmæssige kvalificering af erhvervelsen. Hvis Skatterådet måtte have været af den opfattelse, at den tidsmæssige udtrækning i forhold til ejertid af grundene var afgørende for den momsmæssige kvalificering af erhvervelsen, er det vores påstand, at Skatterådet i det bindende svar ville have anført dette som en forudsætning for deres svar. Det betyder med andre ord, at det ikke er et ufravigeligt krav for passiv investering, at der nødvendigvis er tale om en langsigtet investering. Der er i høj grand også andre forhold, herunder investors øvrige aktiviteter samt i den grad investors hensigt med investeringen på erhvervelsestidspunktet (investeringstidspunktet), som er afgørende. Årsagen i nærværende sag til, at selskabet overdrager grunden til selskabets ejer, skyldes det faktum, at den danske lovgivning om sommerhuse ikke tillader, at selskaber ejer og udlejer sommerhuse. Dette forhold var selskabet ikke opmærksom på, på det tidspunkt, hvor selskabet investerede i de 2 sommerhusgrunde. Vi er i den forbindelse helt uenige med Skattestyrelsen, når Skattestyrelsen i deres afgørelse anfører at selskabets sammatrikulering og ansøgning om byggetilladelse til et sommerhus på grunden er udtryk for en momspligtig hensigt for selskabet. Ovenstående praksis bekræfter også vores opfattelse af, at sammatrikulering og ansøgning om byggetilladelse ikke i sig selv udgør aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af den faste ejendom. På baggrund af ovenstående praksis er det vores påstand at selskabet ikke ved at ansøge om byggetilladelse og ved at foretage sammatrikulering af de 2 grunde, har taget aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af grunden til økonomisk virksomhed, som er momspligtig. Overdragelsen af grunden fra selskabet til selskabets ejer indebærer derfor ikke selskabet overdrager grunden i egenskab af afgiftspligtig person, hvorfor overdragelsen ikke er momspligtig. Ovenstående er derfor begrundelse for vores primære påstand. Begrundelse for sekundær påstand – momsfri udlejningshensigt Hvis Landsskatteretten måtte være enig med Skattestyrelsen i, at sammatrikulering og ansøgning om byggetilladelse er et udtryk for, at selskabet har taget aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af grunden og at selskabet derfor i forbindelse med overdragelsen af grunden til selskabets ejer skal anses som en afgiftspligtige person, så er det vores klare opfattelse, at Skattestyrelsen har pligt til at iagttage selskabets erklærede hensigt med anvendelsen af grunden. Da hensigten med opførelse af et sommerhus har været at udleje dette momsfrit, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, er det vores sekundære påstand, at selskabet kan overdrage grunden momsfrit, jf. bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 2. Når hensigten med at opføre et sommerhus på grunden har været at udleje sommerhuset momsfrit, er vi enige i, at disse påtænkte aktiviteter i sig selv udgør økonomisk virksomhed, jf. definitionen i momslovens § 3 og momssystemdirektivets art. 9, stk. 1. Det betyder at selskabet således er omfattet af momssystemet og momsreglerne - dog vil den påtænkte aktivitet med udlejning af sommerhuset være omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. Efter praksis påhviler det den virksomhed, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Skattestyrelsen kan kræve den erklærede hensigt om at påbegynde økonomisk virksomhed forbundet med momspligtige transaktioner bestyrket af objektive momenter. Dette fremgår bl.a. af sagen C-268/83, Rompelman samt af Den Juridiske Vejledning afsnit D.A.3.1.4.3 – Forberedende handlinger og afvikling af virksomhed. Efter praksis, herunder bl.a. sagen C-400/98, Birgitte Breitsohl, gælder endvidere at en person, hvis hensigt - der bestyrkes af objektive forhold - er at påbegynde en selvstændig økonomisk virksomhed, og som afholder de første investeringsomkostninger i dette øjemed, skal betragtes som afgiftspligtig person. Det er således hensigten med en given transaktion, som er afgørende i forhold til, om en person skal anses for at påbegynde selvstændig økonomisk virksomhed efter momsreglerne. Hvis denne hensigt omfatter aktivitet, som er momspligtig, vil udgifter i forbindelse med forberedelsen af disse aktiviteter være momsfradragsberettiget for den pågældende. Modsat må det således gælde, at hvis den påtænkte hensigt omfatter aktivitet, som er momsfritaget, vil udgifter i forbindelse med forberedelsen af disse aktiviteter ikke være momsfradragsberettigede. Skattestyrelsen kan kræve at den pågældende person fremlægger dokumentation, som bestyrker den hensigt, den pågældende person erklærer at have. I nærværende sag er den momsfritagne hensigt med anvendelse af grunden (og det påtænkte opførte sommerhus) til momsfritaget aktivitet (udlejning) i særdeleshed bestyrket af det faktum, at selskabet ikke er/har været momsregistreret og som følge heraf heller ikke har haft ret til, jf. momslovens kapitel 9, at fradrage moms af nogen af de omkostninger, som vedrører anskaffelsen og sammatrikuleringen af de 2 grunde. Selskabets momsfrie hensigt bestyrkes yderligere af det faktum, at selskabet har søgt om og fået tilladelse til at opføre et sommerhus på grunden. Efter dansk lovgivning må selskaber som udgangspunkt ikke eje sommerhuse til udlejning. Derimod må selskaber gerne opføre sommerhuse til salg. Selskabets hensigt var netop at opføre, eje og udleje sommerhuset. Da selskabet bliver bevist om, at dette efter dansk lovgivning ikke er muligt, overdrages grunden til selskabets ejer. Selskabets momsfritagne hensigt dokumenteres derfor yderligere af det faktum, at selskabet overdrager grunden på det tidspunkt, hvor selskabet bliver bevidst om, at det ikke er lovligt for selskabet af eje et sommerhus til udlejning. Hvis selskabet, som Skattestyrelsen påstår i deres afgørelse, havde haft en hensigt om at om at opføre sommerhuset til salg, ville selskabet selvsagt ikke have overdraget den tomme grund til selskabets ejer. Selskabet har således fuldt ud dokumenteret deres momsfritagne hensigt om udlejning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. Selskabet har af samme årsag ikke haft pligt – eller for den sags skyld ret – til at blive momsregistreret. De forberedende handlinger, herunder den momsmæssige håndtering af udgifter forbundet hermed, indikerer således i særdeleshed den momsfritagne hensigt, som selskabet har haft i forbindelse med den fremtidige anvendelse af grunden. Hvis selskabet havde haft en momspligtig hensigt med opførelse og salg af et sommerhus, ville selskabet alt andet lige have ladet sig momsregistrere for på den måde at kunne få betalt moms retur som købsmoms. Vi henviser i den forbindelse til SKM2023.71.SR, som vedrører salg af en byggegrund. I afgørelsen konkluderer Skatterådet at sælger, i forbindelse med salget af grunden, skal anses for en afgiftspligtig person. Skatterådet fandt herefter at sælgers salg af ejendommen var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 2, under forudsætning af, at sælger i sin ejerperiode indtil overdragelsen til køber, er blevet tilfaktureret momspligtige omkostninger, som sælger ikke har kunnet fradrage af den årsag, at omkostningerne har haft en direkte og umiddelbar tilknytning til den momsfritagne udlejning af grunden. Det er vores helt klare opfattelse, at SKM2023.71.SR er sammenlignelig med nærværende sag, bortset fra at grunden i nærværende sag ikke endnu har været anvendt til udlejning. Derimod har hensigten med anvendelsen af grunden været, at denne skulle benyttes til momsfritagne aktiviteter i form af udlejning af det sommerhus, som skulle opføres på grunden. Som ovenfor nævnt er denne hensigt om momsfritaget anvendelse dokumenteret ved det faktum, at der er indhentet byggetilladelse til opførelse af et sommerhus og at udlejning af sommerhuse er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. Hertil kommer desuden, at selskabet opfylder betingelsen, jf. SKM2023.71.SR, om, ikke at have fradraget moms af nogen af de omkostninger, som selskabet er blevet tilfaktureret (udgifter i forbindelse med køb af den ene grund, udgift til landinspektør og advokat), og som har en direkte og umiddelbar tilknytning til grunden. På denne baggrund opfylder selskabet momslovens betingelser for, at grunden kan sælges momsfrit, jf. momslovens § 13, stk. 2. SKM2015.627.LSR Skattestyrelsen henviser i deres afgørelse til SKM2015.627.LSR, som vedrører et sommerhus beliggende på et stort areal, og som havde været anvendt til momsfri udlejning. Efterfølgende havde ejerne foranlediget sommerhuset nedrevet, forestået byggemodning m.v. og udstykning af arealet. Landsskatteretten fandt, at den ”vare”, der blev solgt, ikke var sommerhuset, men en byggegrund. Da byggegrunden ikke havde været anvendt af ejerne i forbindelse med momsfritaget udlejningsvirksomhed, kunne salget ikke omfattes af momsfritagelse, jf. momslovens § 13, stk. 2. Det er vores opfattelse at denne afgørelse under ingen omstændigheder er sammenlignelig med omstændighederne i nærværende sag. Der er i nærværende sag ikke tale om, at de 2 grunde i forbindelse med sammatrikuleringen skifter karakter eller anvendelse. Der er tale om ubebyggede grunde såvel før som efter sammatrikuleringen og hensigten med anvendelsen af grunden er under hele forløbet den samme. Nemlig at der skal opføres et sommerhus til momsfri udlejning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. Da hensigten med anvendelsen af grunden således udelukkende har været, at grunden inkl. sommerhus skulle udlejes momsfrit, og da selskabet ikke har haft fradragsret for de udgifter, som har knyttet sig til den påtænkte fremtidige anvendelse, kan salget af grunden ske momsfrit, jf. bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 2. Ovenstående er derfor begrundelse for vores sekundære påstand. Begrundelse for tertiær påstand – overdragelse til ejer kan sidestilles med udtagning Det er vores opfattelse at overdragelsen af grunden fra selskabet til selskabets ejer kan sidestilles med det momsretlige begreb udtagning, jf. momslovens § 5, stk. 1. Af bestemmelsen i momslovens § 5, stk. 1, fremgår følgende: ”Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer fra virksomheden, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af de pågældende varer. Det gælder, når udtagning sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes personale eller til vederlagsfri overdragelse eller i øvrigt til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser”. Af Den Juridiske Vejledning, afsnit D.A.4.3.5 fremgår følgende vedrørende momslovens § 5, stk. 1, og udtagning: Betingelsen om foretaget fradrag Bestemmelsen forudsætter, at der er foretaget fradrag for moms i forbindelse med indkøbet, fremstillingen mv. af den udtagne vare. Det gælder uanset, om der er opnået fuld eller delvis fradragsret. På baggrund af bestemmelsen i momslovens § 5, stk. 1, sammenholdt med Den Juridiske Vejledning afsnit D.A.4.3.5, kan det derfor konkluderes, at hvis grunden udtages til selskabets ejer, så vil det ikke få momsmæssige konsekvenser for selskabet, idet selskabet ikke har opnået fradrag for moms i forbindelse med erhvervelsen af de 2 grunde. I forhold til den momsmæssige behandling af overdragelsen af den sammatrikulerede grund fra selskabet til selskabets ejer, er det vores opfattelse, at transaktionen faktisk kan sidestilles med udtagning. Da selskabet ikke har opnået fradrag for moms i forbindelse med erhvervelsen af de 2 grunde, vil udtagningen af den sammatrikulerede grund derfor ikke have momsmæssige konsekvenser for selskabet og selskabet skal derfor ikke betale moms af overdragelsessummen (kostpisen) på DKK 1.460.000 Selskabet har på baggrund af dette handlet korrekt i forbindelse med overdragelsen af grunden, idet selskabet ikke har opkrævet moms af overdragelsessummen. Begrundelse for fjerde påstand – efteropkrævning af moms med kun 20% Skattestyrelsen efteropkræver i afgørelsen momsen med 25% af salgsprisen på DKK 1.460.000, i alt DKK 365.000. Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til SKM2019.177.LSR og begrunder efteropkrævningen af 25% moms med, at der er tale om salg mellem interesseforbundne parter og at selskabet derfor har mulighed for at efteropkræve momsen. Vi mener ikke, at SKM2019.177.LSR kan bruges som argumentation for, at momsen skal efteropkræves med 25%. For det første er der i SKM2019.177.LSR tale om salg mellem momsregistrerede parter. Det er derfor muligt i denne situation at efteropkræve 25% hos køber, idet køber som udgangspunkt har ret til at fradrage den efteropkrævede moms. For det andet har Skattestyrelsen på baggrund af EU-Domstolens afgørelse i de forenede sager C-249/12 og C-250/12, Tulicâ og Plavosin, ændret praksis. Praksisændringen betyder at når der skal ske efteropkrævning/efterbetaling af moms fra en leverandør, så skal efteropkrævningen/efterbetalingen som udgangspunkt beregnes som 20% af det fakturerede salgsbeløb. Hvis det er muligt for leverandøren at fakturere momsen videre til sin kunde, skal der dog ske efteropkrævning/efterbetaling af moms med 25% af salgsprisen. Denne mulighed vil efter Skattestyrelsens normale praksis som udgangspunkt ikke være til stede, når der er tale om salg til private. Det skyldes at der i Danmark er kutyme for at prisen ved salg til private er inklusiv moms. Det modsatte gør sig imidlertid gældende i erhvervsforhold, hvor det er kutyme at der indgås aftaler om beløb eksklusive moms. Hvorvidt der kan rejses krav om efterbetaling fra leverandørens side i erhvervsforhold, afhænger af parternes aftale og de obligationsretlige regler. Hvis der aftaleretligt er krav på efterbetaling af momsen, afhænger det af de almindelige obligationsretlige regler, om køberen er forpligtet til at betale beløbet. Udgangspunktet er, at kreditor (dvs. leverandøren) kan kræve efterbetaling, medmindre forholdene samlet taler imod dette. I den henseende spiller følgende forhold en væsentlig rolle: Om debitor (køber) var i god tro, Hvorvidt debitors (købers) vildfarelse om momsen hovedsageligt skyldes kreditors (sælgers) forhold og Om efterbetalingskravet fremsættes hurtigt Hvis sælger derimod retligt kan (har mulighed for) og på eget initiativ rent faktisk efterdebiterer køber momsen, udgør momsgrundlaget den oprindelige pris. Det vil sige, at momsen skal beregnes som 25% af den opnåede pris. På baggrund af ovenstående praksis er det vores vurdering, at i de tilfælde, hvor efterbetalingen af momsen påhviler leverandøren, skal leverandøren opgøre momsen som 20% af salgsprisen når: Prisen på en vare eller ydelse er blevet fastsat af parterne uden nogen angivelse af momsen, fordi parterne har forudsat, at leverandøren ikke var en afgiftspligtig person eller ikke handlede i den egenskab, eller Der er uenighed mellem parterne om, hvorvidt den aftalte salgspris er inklusiv eller eksklusiv moms og leverandøren har ikke mulighed for at viderefakturere momsbeløbet til køber, idet køber ikke har fradragsret for momsbeløbet Parterne har forudsat, at transaktionen var fritaget for moms, jf. reglerne i momslovens §§ 13 (fx salg af fast ejendom), 34 (særlige momsfritagelser, herunder salg af varer til en momsregistreret køber i udlandet) eller 4, stk. 5 (momsfri virksomhedsoverdragelse), og det efterfølgende viser sig, at transaktionen var afgiftspligtig, eller Parterne fejlagtigt har forudsat, at en momspligtig transaktion ikke havde leveringssted i Danmark, jf. momslovens §§ 14-22. Det er derfor vores påstand af hvis Landsskatteretten måtte finde, at overdragelsen af grunden fra selskabet til selskabets ejer er momspligtig, så skal momsen beregnes som 20% af salgsprisen, dvs. et momsbeløb på DKK 292.000 og ikke 25% af salgsprisen, dvs. et momsbeløb på DKK 365.000. I samme forbindelse skal vi gøre gældende, at hvis det fra begyndelsen havde været hensigten, at grunden skulle ejes i privat regi, så havde man ikke valgt at lade selskabet købe de 2 grunde, for herefter at overføre dem til selskabets ejer. Køb af fast ejendom er forbundet med store omkostninger, herunder bl.a. udgifter til tinglysningsafgift m.v. Hvis det fra start var hensigten at grundene skulle ejes i privat regi, ville man af hensyn til omkostninger og likviditet naturligvis have handlet ”direkte” mellem de oprindelige sælgere af grundene og selskabets ejer og derved have undgået at skulle betale bl.a. 2 gange tinglysningsafgift. …” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen har gennemgået sagen, herunder klagers bemærkninger og tiltræder i det hele Skatteankestyrelsens begrundelse og indstilling til stadfæstelse af sagen. …” Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: ”… Vi er ikke enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Det er fortsat vores opfattelse, at overdragelsen af de 2 grunde er sket som led i passiv kapitalanbringelse, hvorfor ikke selskabet skal betales moms i forbindelse med overdragelsen. Som baggrund for vores opfattelse henviser vi til begrundelserne anført i vores klage, som er indsendt til Landsskatteretten i september 2023. I forhold til Skatteankestyrelsens indstilling har vi herudover følgende bemærkninger: Erklæring om at købet skete i erhvervsmæssigt øjemed, herunder med henblik på bebyggelse og videresalg Efter de danske regler, herunder bl.a. sommerhusloven, er det alene privatpersoner, som kan erhverve sommerhuse eller sommerhusgrunde, uden at skulle afgive en erklæring efter sommerhusloven. Selskabers ret til at erhverve fast ejendom i Danmark er således reguleret i sommerhusloven (lovbekendtgørelse 2024-04-12 nr. 400 om udlejning af fast ejendom til ferie og fritidsformål m.v. og campering m.v.), og bekendtgørelse 2025-02-13 nr. 180 om dokumentation og indberetningspligt ved tinglysning af dokumenter vedrørende fast ejendom for selskaber m.fl. Selskaber, foreninger og andre sammenslutninger, private institutioner, stiftelser og legater må ikke erhverve fast ejendom uden tilladelse, medmindre ejendommen skal anvendes til helårsbeboelse, i erhvervsøjemed eller som ubebygget fællesareal i grundejerforening, jf. sommerhuslovens § 8. For at dokumenter om adkomst på en fast ejendom kan tinglyses, jf. bekendtgørelse 2025-02-13 nr. 180 § 1, skal dokumentet enten: Indeholde erhververens erklæring om, at ejendommen skal anvendes til helårsbeboelse, eller Indeholde erhververens erklæring om, at ejendommen skal anvendes i et erhvervsøjemed, der ikke er omfattet af lovens § 1, samt angive dette erhvervsøjemed fx produktionsvirksomhed, forretningslokaler, udstykning eller bebyggelse med videresalg for øje, eller Indeholde erhververens erklæring om, at ejendommen skal anvendes i et erhvervsøjemed, der er omfattet af sommerhuslovens § 1, og angive dette erhvervsøjemed, eller Indeholde erhververens erklæring om, at erhververen er en grundejerforening, og at ejendommen er et ubebygget areal, der erhverves med henblik på anvendelse som fællesareal for foreningens medlemmer, eller Være ledsaget af tilladelse til erhvervelse fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen. For at kunne erhverve de 2 sommerhusgrunde, herunder at få selskabets adkomst på grundene tinglyst, skal der på skødet fremgå en erklæring. Selskabet har i den forbindelse ikke været opmærksom på, hvilke konsekvenser den afgivne erklæring har medført. Det er naturligvis selskabets eget ansvar at undersøge de betingelser, der ligger til grund for den afgivne erklæring samt de konsekvenser, som underskrivelsen medfører. Selskabet har ikke haft en hensigt om videresalg af grundene til tredjemand. Det er derfor fortsat vores påstand, at købet af de 2 grunde ikke skete i erhvervsmæssigt øjemed, herunder med henblik på bebyggelse og videresalg. Det forhold at grundene i selskabets årsregnskab for 2020 er bogført under selskabets varebeholdning som omsætningsaktiver med benævnelsen ”ejendomme til videresalg” Der kan næppe herske uenighed om, at aflæggelse af regnskaber til hver en tid skal være retvisende. I den konkrete sag er der tale om, at de 2 sommerhusgrunde, som blev erhvervet af selskabet i maj 2020, på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen vedrørende 2020 var overdraget til selskabets ejer. Dette er således årsagen til, at grundene i regnskabet for 2020 var opført under selskabets varebeholdning som omsætningsaktiver med benævnelsen ”ejendomme til videresalg”. Den regnskabsmæssige opførelse af grundene kan derfor ikke tillægges afgørende betydning i forhold til selskabets oprindelige hensigt med anskaffelsen af grundene. Som det fremgår af sagens faktiske omstændigheder, overdrager selskabet den sammatrikulerede grund til hovedanpartshaveren ca. 8 måneder efter selskabets erhvervelse. Dette sker efter at selskabet er blevet klar over, at de danske sommerhusregler ikke giver mulighed for selskaber at eje og udleje sommerhusgrunde og sommerhuse. Hvis det fra start havde været hensigten, at grunden i sidste ende skulle ejes af hovedanpartshaveren, ville det ikke give mening økonomisk først at lade selskabet erhverve grundene for derefter at overdrage dem til hovedanpartshaveren. Alene det faktum, at der skal betales tinglysningsafgift ved hver overdragelse, underbygger denne påstand. Til at underbygge vores påstand om, at selskabet ikke har haft en hensigt om erhvervsmæssigt videresalg af grunden skal der herudover lægges afgørende vægt på følgende: At [klager] ApS hverken før eller efter købet af de 2 sommerhus grunde har ejet fast ejendom At de 2 grunde er erhvervet for selskabets frie midler (udbetalt udbytte fra øvrige datterselskaber) At selskabet ikke på noget tidspunkt har været momsregistreret eller udøvet noget form for momspligtig aktivitet, og som følge heraf ikke har fradraget moms af noget udgifter vedrørende de 2 grunde eller øvrige udgifter i selskabet At selskabet derfor ikke har taget aktive skridt imod økonomisk udnyttelse af grundene. Vi henviser i den forbindelse til begrundelsen for vores primære påstand i den indsendte klage til Landsskatteretten. Det er på baggrund heraf vores påstand at det forhold, at selskabet har foranlediget sammatrikulering af de 2 grunde samt indhentet byggetilladelse fra [by1] kommune, ikke skal anses for mobilisering midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder, som fx gennemførelse af bygge- og anlægsarbejder. Det er således dokumenteret at hensigten med grundene på tidspunktet for anskaffelsen ikke var, at disse skulle videresælges. I den forbindelse henleder vi opmærksomheden på at der alene er tale om ét salg af én enkelt byggegrund. Altså en enkelt transaktion uden hensigt om indtægter af en vis varig karakter. En sammenfatning af alle ovenstående forhold bør derfor medføre den konklusion, at selskabet ikke i forbindelse med salg af den sammatrikulerede grund skal anses som en afgiftspligtig person, der udøver selvstændig økonomisk virksomhed, hvorfor overdragelse af grunden ikke er omfattet af momspligt jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, jf. momslovens § 4. Det forhold at der som følge af interessefællesskabet må anses for at kunne ske efteropkrævning af afgiften hos hovedanpartshaveren Skatteankestyrelsen anfører i deres indstilling til Landsskatteretten, at det er med rette, at Skattestyrelsen har beregnet momsen med 25 %, idet selskabet som følge af interessefællesskabet må anses for at kunne efteropkræve momsen hos hovedanpartshaveren. Skatteankestyrelsen henviser i den forbindelse til Landsskatterettens afgørelse af 24. oktober 2018, offentliggjort som SKM2019.177.LSR. Det er vores påstand, at forholdene i SKM2019.177.LSR ikke er sammenlignelig med nærværende situation. Godt nok er der tale om overdragelse af grunden mellem 2 parter, der er interesseforbundet. Men i SKM2019.177.LSR var der tale om overdragelse af fast ejendom mellem 2 interesseforbundne parter, som begge var afgiftspligtige personer. Forholdene i nærværende sag adskiller sig således væsentligt fra forholdene i SKM2019.177.LSR, idet der i nærværende sag er tale om 2 parter, hvoraf den ene (hovedanpartshaveren) er en privatperson. For det første er der i SKM2019.177.LSR tale om salg mellem momsregistrerede parter. Det er derfor muligt i denne situation at efteropkræve 25% hos køber, idet køber som udgangspunkt har ret til at fradrage den efteropkrævede moms. For det andet har Skattestyrelsen på baggrund af EU-Domstolens afgørelse i de forenede sager C-249/12 og C-250/12, Tulicâ og Plavosin, ændret praksis. Praksisændringen betyder at når der skal ske efteropkrævning/efterbetaling af moms fra en leverandør, så skal efteropkrævningen/efterbetalingen som udgangspunkt beregnes som 20% af det fakturerede salgsbeløb. Hvis det er muligt for leverandøren at fakturere momsen videre til sin kunde, skal der dog ske efteropkrævning/efterbetaling af moms med 25% af salgsprisen. Denne mulighed vil efter Skattestyrelsens normale praksis som udgangspunkt ikke være til stede, når der er tale om salg til private. Det skyldes at der i Danmark er kutyme for at prisen ved salg til private er inklusiv moms. Det modsatte gør sig imidlertid gældende i erhvervsforhold, hvor det er kutyme at der indgås aftaler om beløb eksklusive moms. Hvorvidt der kan rejses krav om efterbetaling fra leverandørens side i erhvervsforhold, afhænger af parternes aftale og de obligationsretlige regler. Hvis der aftaleretligt er krav på efterbetaling af momsen, afhænger det af de almindelige obligationsretlige regler, om køberen er forpligtet til at betale beløbet. Udgangspunktet er, at kreditor (dvs. leverandøren) kan kræve efterbetaling, medmindre forholdene samlet taler imod dette. I den henseende spiller følgende forhold en væsentlig rolle: Om debitor (køber) var i god tro, Hvorvidt debitors (købers) vildfarelse om momsen hovedsageligt skyldes kreditors (sælgers) forhold og Om efterbetalingskravet fremsættes hurtigt Hvis sælger derimod retligt kan (har mulighed for) og på eget initiativ rent faktisk efterdebiterer køber momsen, udgør momsgrundlaget den oprindelige pris. Det vil sige, at momsen skal beregnes som 25% af den opnåede pris. På baggrund af ovenstående praksis er det vores vurdering, at i de tilfælde, hvor efterbetalingen af momsen påhviler leverandøren, skal leverandøren opgøre momsen som 20% af salgsprisen når: Prisen på en vare eller ydelse er blevet fastsat af parterne uden nogen angivelse af momsen, fordi parterne har forudsat, at leverandøren ikke var en afgiftspligtig person eller ikke handlede i den egenskab, eller Der er uenighed mellem parterne om, hvorvidt den aftalte salgspris er inklusiv eller eksklusive moms og leverandøren har ikke mulighed for at viderefakturere momsbeløbet til køber, idet køber ikke har fradragsret for momsbeløbet Parterne har forudsat, at transaktionen var fritaget for moms, jf. reglerne i momslovens §§ 13 (fx salg af fast ejendom), 34 (særlige momsfritagelser, herunder salg af varer til en momsregistreret køber i udlandet) eller 4, stk. 5 (momsfri virksomhedsoverdragelse), og det efterfølgende viser sig, at transaktionen var afgiftspligtig, eller Parterne fejlagtigt har forudsat, at en momspligtig transaktion ikke havde leveringssted i Danmark, jf. momslovens §§ 14-22. Det er derfor vores påstand af hvis Landsskatteretten måtte finde, at overdragelsen af grunden fra selskabet til selskabets ejer er momspligtig, så skal momsen beregnes som 20% af salgsprisen, dvs. et momsbeløb på DKK 292.000 og ikke 25% af salgsprisen, dvs. et momsbeløb på DKK 365.000. …” Indlæg under retsmødet Repræsentanten fastholdt de fremsatte påstande og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten fremhævede særligt daværende SKATs meddelelse offentliggjort som SKM2012.297.SKAT, og bemærkede, at der i den foreliggende sag er tale om et enkeltstående salg af en fast ejendom, hvor der ikke er iværksat byggemodning eller andre lignende tiltag. Salget opfylder dermed ikke betingelsen om indtægter af en vis varig karakter, ligesom selskabet ikke har taget aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af ejendommen. Skattestyrelsen fastholdt, at den påklagede afgørelse skal stadfæstes, og bemærkede, at der skal lægges afgørende vægt på sagens objektive omstændigheder, herunder den i skødet afgivne erklæring samt selskabets bogføring. Adspurgt oplyste repræsentanten, at erhvervelse af en grund med henblik på bebyggelse og videresalg udgør passiv kapitalanbringelse. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har fastsat selskabets afgiftstilsvar til 223.482 kr. for perioden 1. juli 2020 til 30. juni 2021. Retsgrundlaget Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår: ”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.” Momslovens § 3 gennemfører bestemmelsen i momssystemdirektivets artikel 9 og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Af artikel 9 fremgår: ”Ved »afgiftspligtig person« forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed. Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.” Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår: ”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.” Følgende fremgår af momslovens § 5, stk. 1: ”Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer fra virksomheden, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af de pågældende varer. Det gælder, når udtagning sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes personale eller til vederlagsfri overdragelse eller i øvrigt til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser. Udtagning af reklameartikler og lign. til en værdi af mindre end 100 kr., ekskl. afgift, og vareprøver sidestilles ikke med en levering.” Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, fremgår følgende: ” Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift: (…) 9) Levering af fast ejendom. Fritagelsen omfatter dog ikke: Levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord. Levering af en byggegrund, uanset om den er byggemodnet, og særskilt levering af en bebygget grund.” Af momslovens § 13, stk. 2, fremgår følgende: ”Levering af varer, der alene har været anvendt i forbindelse med virksomhed, der er fritaget for afgift efter stk. 1, eller af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget fra retten til fradrag efter kapitel 9, er fritaget for afgift.” Endvidere fremgår det af momslovens § 13, stk. 3, at Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af fast ejendom i henhold til § 13, stk. 1, nr. 9. Bemyndigelsen er udnyttet i momsbekendtgørelsens (den dagældende bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) §§ 54-56. Af den dagældende momsbekendtgørelses § 56, stk. 1, fremgår følgende: ”Ved en byggegrund i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. § 54 i denne bekendtgørelse.” Af momslovens § 27, stk. 1, fremgår følgende: ”Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Salg af en byggegrund er som udgangspunkt momspligtig, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, jf. momslovens § 4, stk. 1. Det er en forudsætning for momspligten, at salget gennemføres af en afgiftspligtig person, der driver økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Selskabet er moderselskab i en koncern og holdingselskab for to 100% ejede datterselskaber. Selskabets aktivitet, der består i at eje og forvalte kapitalandelene i dets datterselskaber, er ikke omfattet af momslovens anvendelsesområde, jf. momslovens § 3, stk. 1, modsætningsvist, jf. C-60/90 (Polysar), præmis 13. Selskabet erhvervede den 1. maj 2020 to ubebyggede grunde. Ifølge de tinglyste skøder for købet af de to grunde erklærede selskabet under strafansvar, at købet skete i erhvervsmæssigt øjemed, herunder med henblik på bebyggelse og videresalg. I overensstemmelse hermed blev grundene i selskabets årsregnskab for 2020 bogført under selskabets varebeholdning som omsætningsaktiver med benævnelsen ”ejendomme til videresalg”. Efter erhvervelsen foranledigede selskabet de to grunde sammenlagt under [adresse1], ligesom selskabet ansøgte om og opnåede byggetilladelse til at opføre et sommerhus på den sammenlagte ejendom den 22. december 2020. Ejendommen blev herefter solgt til hovedanpartshaveren i ubebygget stand for 1.460.000 kr. med overdragelse den 15. januar 2021. Selskabet har ikke opkrævet moms af salget. Under de foreliggende omstændigheder finder Landsskatteretten, at selskabet har påbegyndt en økonomisk virksomhed med køb og salg af fast ejendom, jf. momslovens § 3, stk. 1. Videre finder Landsskatteretten, at de to grunde er anskaffet af selskabet som led i den økonomiske virksomhed, ligesom salget af ejendommen også er sket som led heri, jf. momslovens § 4, stk. 1. Selskabet har ikke for Landsskatteretten godtgjort ved objektive omstændigheder, at købet af de to grunde skete som led i passiv kapitalanbringelse eller med henblik på momsfritaget udlejning af et sommerhus. Tværtimod understøtter selskabets erklærede hensigt i de tinglyste skøder, at købet skete i erhvervsmæssigt øjemed og med henblik på videresalg. Henset til at ejendommen på overdragelsestidspunktet var ubebygget, var salget heraf momspligtigt, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1. Ejendommen har på overdragelsestidspunktet ikke været anvendt af selskabet til brug for gennemførelse af momsfritagne transaktioner, jf. momslovens § 13, stk. 1. Selskabets anskaffelse heraf har heller ikke har været undtaget retten til fradrag efter momslovens kapitel 9, idet anskaffelsen er sket med henblik på videresalg. Som følge heraf er selskabets salg af ejendommen til hovedanpartshaveren ikke omfattet af momslovens § 13, stk. 2. Da der er tale om samhandel mellem interesseforbundne parter, og da købesummen ikke ses at omfatte afgiften, finder Landsskatteretten, at det er med rette, at Skattestyrelsen har beregnet afgiften med 25 %, idet selskabet som følge af interessefællesskabet må anses for at kunne efteropkræve afgiften hos hovedanpartshaveren. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 24. oktober 2018, offentliggjort som SKM2019.177.LSR. Landsskatteretten stadfæster på den baggrund Skattestyrelsens afgørelse.