Udeholdt omsætning fra bankindsætninger og skønsmæssig befordring i tøjagentur

Journalnr. 23-0079820 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2017 Yderligere omsætning 400.417 kr. 0 kr. Nedsættes til 375.727 kr. Nedsættelse af fradrag for erhvervsmæssig befordring 23.989 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2018 Yderligere omsætning 1.057.633 kr. 0 kr. Nedsættes til 984.114 kr. Nedsættelse af fradrag for erhvervsmæssig befordring 26.487 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2019 Yderligere omsætning 1.327.628 kr. 0 kr. Nedsættes til 1.249.626 kr. Nedsættelse af fradrag for erhvervsmæssig befordring 25.033 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2020 Yderligere omsætning 216.630 kr. 0 kr. Stadfæstelse Nedsættelse af fradrag for erhvervsmæssig befordring 13.436 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2021 Yderligere omsætning 34.063 kr. 0 kr. Stadfæstelse Nedsættelse af fradrag for erhvervsmæssig befordring 13.080 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren i indkomstårene 2017-2021 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomhedens branchekode stod i indkomstårene 2017-2021 registreret til 477110 Tøjforretninger. Virksomheden stod fra den 1. august 2013 til den 31. juli 2017 registreret med adressen [adresse1], [by1], fra den 1. august 2017 til den 31. maj 2021 registeret med adressen [adresse2], [by1], og derefter registreret med [adresse3], [by2]. Virksomheden ophørte den 30. juni 2025. Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, R75, at klageren fra den 1. august 2013 til den 25. juni 2017 havde adresse på [adresse1], [by1], at klageren fra den 25. juli 2017 til den 15. maj 2021 havde adresse på [adresse2], [by1], samt at klageren fra den 15. maj 2021 til den 1. juli 2024 havde adresse på [adresse3], [by2]. Klageren har for indkomstårene 2017-2021 oplyst et resultat af virksomhed på henholdsvis -14.684 kr., - 51.406 kr., -95.322 kr., 152.973 kr. og 320.620 kr. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at Skattestyrelsen har opstartet sagen den 2. august 2022 i forbindelse med et projekt Money Transfer. Skattestyrelsen har den 2. august 2022 bl.a. anmodet klageren om at indsende beskrivelse af virksomheden, regnskabsmateriale samt kontoudskrifter for klagerens bankkonto med kontonummer [kontonr.1] for indkomståret 2019. Klageren har den 29. august 2022 oplyst, at han har en enkeltmandsvirksomhed, samt at han igennem sit agentur får nogle udenlandske overførsler som provision. Klageren har hertil fremlagt dokument med efterposteringer for 2019, saldobalance for 2019, kontoudskrift for 2019, kontospecifikationer 2019 samt årsrapport for 2019. Skattestyrelsen har den 12. september 2022 anmodet klageren om bl.a. forklaringer på modtagne pengeoverførsler samt kørselsregnskab for indkomståret 2019. Klagerens repræsentant har den 1. november 2022 med hensyn til indsætningerne oplyst, at der er sket en fejl, at der ikke er sket selvangivelse heraf. Derudover har han bl.a. fremlagt kørselsregnskab for 2019. Skattestyrelsen har den 2. november 2022 anmodet klageren om bl.a. regnskabsmateriale samt kontoudskrifter for klagerens bankkonto med kontonummer [kontonr.1] for indkomstårene 2017-2018 samt 2020-2021. Klagerens repræsentant har den 29. november 2022 bl.a. fremlagt saldobalance for 2017, 2020 og 2021, kontoudskrift for 2017, 2018, 2020 og 2021, årsrapport for 2017, 2018, 2020 og 2021 og kontospecifikationer for 2017, 2018, 2020, 2021. Skattestyrelsen har den 6. januar 2023 anmodet klageren om bl.a. forklaring vedrørende MobilePay indsætninger for indkomstårene 2017-2021 samt indsætninger og dokumentation for kørsel for 2017-2018 og 2020-2021. Skattestyrelsen har givet fristforlængelse for besvarelse til den 1. marts 2023, herefter til den 15. marts 2023, og herefter til den 31. marts 2023. Klagerens repræsentant har den 30. marts 2023 bl.a. fremlagt kørselsregnskab for 2017, 2018 og 2021, oversigt med markeringer af, hvilke indsætninger, som klageren anser som private, samt mail vedrørende kørsel for 2020. Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 25. april 2023. Klagerens repræsentant fik fristudsættelse til den 1. juni 2023. Klagerens repræsentant har den 31. maj 2023 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens forslag, oversigt med markeringer af, hvilke indsætninger, som klageren anser som private, samt bilag vedrørende [virksomhed2] AB. Skattestyrelsen traf afgørelse den 8. juni 2023. I forbindelse med klagesagsbehandlingen har klagerens repræsentant endvidere fremlagt CVR oplysninger vedrørende virksomheden. Yderligere omsætning Skattestyrelsen har ved en gennemgang af klagerens bankkontoudtog fra [finans1] med kontonummer [kontonr.1] konstateret indsætninger, som Skattestyrelsen har anset for at udgøre udeholdt omsætning i klagerens erhvervsmæssige virksomhed. Der er konstateret indsætninger på i alt: Beløb med moms Beløb uden moms Indkomståret 2017: 412.360 kr. 356.907 kr. Indkomståret 2018: 1.173.279 kr. 1.012.142 kr. Indkomståret 2019: 1.452.535 kr. 1.249.605 kr. Indkomståret 2020: 162.056 kr. 150.377 kr. Der er endvidere konstateret MobilePay indsætninger på i alt: Beløb med moms Beløb uden moms Indkomståret 2017: 54.387,75 kr. 43.510 kr. Indkomståret 2018: 56.864,50 kr. 45.491 kr. Indkomståret 2019: 97.529,00 kr. 78.023 kr. Indkomståret 2020: 82.816,34 kr. 66.253 kr. Indkomståret 2021: 42.579,00 kr. 34.063 kr. Samlet i alt: Beløb med moms Beløb uden moms Indkomståret 2017: 466.747,75 kr. 400.417 kr. Indkomståret 2018: 1.230.143,50 kr. 1.057.633 kr. Indkomståret 2019: 1.550.064,00 kr. 1.327.628 kr. Indkomståret 2020: 244.872,34 kr. 216.630 kr. Indkomståret 2021: 42.579,00 kr. 34.063 kr. Af virksomhedens årsrapporter fremgår følgende: Skattemæssigt resultat Nettoomsætning + Andre driftsindtægter Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer Indkomståret 2017: -14.684 kr. 244.227 kr. -57.449 kr. Indkomståret 2018: -51.406 kr. 150.103 kr. -54.969 kr. Indkomståret 2019: -95.322 kr. 155.550 kr. -71.348 kr. Indkomståret 2020: 152.973 kr. 482.390 kr. -168.213 kr. Indkomståret 2021: 319.460 kr. 821.478 kr. -344.667 kr. Af virksomhedens saldobalancer for 2017 og 2019-2021 fremgår bl.a.: Nettoomsætning Udgifter til råvarer m.m. Indkomståret 2017: 232.364,71 kr. 49.129,25 kr. Indkomståret 2019: 155.549,69 kr. 61.230,68 kr. Indkomståret 2020: 388.016,91 kr. 196.236,40 kr. Indkomståret 2021: 558.190,38 kr. 287.109,25 kr. De af Skattestyrelsen konstaterede indsætninger og MobilePay indsætninger er ikke medtaget i virksomhedens kontospecifikationer for indkomstårene 2017-2021. Af klagerens bankkonto med kontonummer [kontonr.1] fremgår der for indkomstårene 2017-2021 bl.a. MobilePay-indsætninger med forskellige navne. Af klagerens bankkonto med kontonummer [kontonr.1] fremgår der for indkomstårene 2017-2020 bl.a. indsætninger med ”fak (…)” og ”Overførsel”. Klagerens repræsentant har oplyst, at indsætninger vedrørende [virksomhed2] AB og [person1] alle er transaktioner vedrørende udveksling af tjenesteydelser, som er omfattet af EU-moms. Af Skattestyrelsens bilag 1 fremgår, at styrelsen har medtaget følgende indsætninger vedrørende [virksomhed2] AB og [person1]: Indkomståret 2017 Dato Tekst Indsat 05-04-2017 [person1] -Se | medd. 22.740,00 21-07-2017 [person1] -Se | medd. 28.004,00 50.744,00 06-09-2017 [virksomhed2] AB 8.726,00 16-10-2017 [virksomhed2] AB 114.726,00 17-10-2017 [virksomhed2] AB 11.642,00 135.094,00 Indkomståret 2018 Dato Tekst Indsat 07-03-2018 [virksomhed2] AB 58.189,00 24-04-2018 [virksomhed2] AB 1.996,00 14-05-2018 [virksomhed2] AB 237.937,00 24-09-2018 [virksomhed2] AB 69.476,00 367.598,00 Indkomståret 2019 Dato Tekst Indsat 03-01-2019 [virksomhed2] AB 150.832,00 23-01-2019 [virksomhed2] AB 45.183,72 02-05-2019 [virksomhed2] AB 100.000,00 03-06-2019 [virksomhed2] AB 67.876,00 18-07-2019 [virksomhed2] AB 47.875,00 30-08-2019 [virksomhed2] AB 26.120,21 437.886,93 Indkomstår 2020 Dato Tekst Indsat 12-03-2020 [virksomhed2] AB 26.886,00 15-04-2020 [virksomhed2] AB 38.387,00 04-05-2020 [virksomhed2] AB 38.387,00 103.660,00 Klagerens repræsentant har fremlagt: Dokument stilet til [virksomhed2] AB, som er dateret den 11. marts 2020. Det fremgår, at der er tale om en ”Invioce” vedrørende ”Commission undtil 31.12.2019” med et beløb på 4.072 US dollar. Udsteder er klageren, hvor der fremgår kontonummer [kontonr.1]. Med kuglepen er anført ”Indb. 12.3 2020 DKR 26.886.” Dokument stilet til [virksomhed2] AB med Vat. no. SE[...01], som er dateret den 7. april 2020. Det fremgår heraf, at det er vedrørende ”[virksomhed3] PROVISION Q4-2019 denmark” med et beløb på 76.775 kr. Udsteder er klageren, hvor der fremgår kontonummer [kontonr.1]. Med kuglepen er anført ”15.4 INDB. DKR. 38387. 4.5 INDB DKR 38387”. Dokument stilet til [virksomhed2] AB med Vat. no. SE[...01], som er dateret den 16. oktober 2017. Det fremgår heraf, at det er vedrørende ”[virksomhed3] Provosion AW17 Norway-germany – sweden” med et beløb på ”Norway nok kr. 23.148,- Germany euro 481,- Sweden sek 1807,-”. Udsteder er klageren, hvor der fremgår kontonummer [kontonr.1]. Med kuglepen er anført ”INDB 17.10 DKR 11642”. Dokument stilet til [virksomhed2] AB med Vat. no. SE[...01], som er dateret den 17. juli 2019. Det fremgår heraf, at det er vedrørende ”[virksomhed3] PROVISION Q1-2019 norway per 15.7.2019” med et beløb på ”usd 3.875,-”. Udsteder er klageren, hvor der fremgår kontonummer [kontonr.1]. Med kuglepen er anført ”INDB. 21.7 DKR 28004”. Dokument stilet til [virksomhed2] AB med Vat. no. SE[...01], som er dateret den 17. juli 2019. Det fremgår heraf, at det er vedrørende ”[virksomhed3] PROVISION Q1-2019 per 15.7.2019” med et beløb på ”Dkr. 36.540”. Udsteder er klageren, hvor der fremgår kontonummer [kontonr.1]. Med kuglepen er anført ”INDB. 18.7 DEL AF 47875”. Dokument stilet til [virksomhed2] AB med Vat. no. SE[...01], som er dateret den 17. juli 2019. Det fremgår heraf, at det er vedrørende ”[virksomhed3] PROVISION Q1-2019 ireland/germany per 15.7.2019” med et beløb på ”Euro 1.518,45”. Udsteder er klageren, hvor der fremgår kontonummer [kontonr.1]. Med kuglepen er anført ”INDB. 18.7 DEL AF 47875”. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at Skattestyrelsen ud fra fakturaerne kan se, at der for den svenske virksomhed er angivet et momsnummer, men at der ikke på fakturaen er anført, at revers charge skal anvendes. Skattestyrelsen skriver, at styrelsen forudsætter, at det er det klageren mener, at der er sket. Skattestyrelsen har anset hele beløbet som klageren modtager fra [virksomhed2] AB som skattepligtig omsætning, der skal med i beregningen af resultatet for virksomheden. Skattestyrelsen har ikke beregnet moms af beløbene. Det fremgår endvidere af den påklagede afgørelse, at det burde fremgå af fakturaen, at der er tale om omvendt betalingspligt i forhold til momsen. Skattestyrelsen skriver, at styrelsen opfordrer klageren til at anføre det i fakturaerne fremadrettet samt anføre det i rubrik B EU ydelsessalg og i VIES. Vedrørende indsætninger fra [person1] har Skattestyrelsen beregnet salgsmoms. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at indsætningerne kommer fra en konto i Hong Kong. Af klagerens bankkonto med kontonummer [kontonr.1] fremgår der en indsætning på 58.396,53 kr. den 15. april 2020 med posteringsteksten ”Bet. af fakturaer”. Klagerens repræsentant har oplyst, at overførslen på 58.396 kr. den 15. april 2020 er betaling af en udgift. Klagerens repræsentant har endvidere fremlagt Skattestyrelsens Bilag 1 – Oversigt over indsætninger via MobilePay i årene 2017-2020, hvor klageren med kuglepen har lavet markeringer ud for nogle af indsætningerne i indkomstårene 2017-2021. Der fremgår følgende: Indsætninger for indkomståret 2017 med markeringer: Dato Tekst Postering Bemærkninger 16-01-2017 MobilePay: [person2] 280,00 Privat 26-01-2017 MobilePay: [person2] 30,00 Privat 27-02-2017 MobilePay: [person3] 200,00 Privat 03-04-2017 MobilePay: [person4] 285,00 Privat 03-04-2017 MobilePay: [person5] 2.000,00 Privat 01-05-2017 MobilePay: [person6] 54,00 Privat 05-05-2017 MobilePay: [person7] 36,00 Privat 16-05-2017 MobilePay: [person8] 900,00 Privat 19-06-2017 MobilePay: [person9] -Se medd. 185,00 Privat 21-08-2017 MobilePay: [person10] 1.050,00 Privat 19-09-2017 MobilePay: [person4] 1.941,00 Privat 20-09-2017 MobilePay: [person11]-Se medd. 1.950,00 Privat 25-09-2017 MobilePay: [person12] 1.872,50 Privat 09-10-2017 MobilePay: [person12] 626,25 Privat 13-10-2017 MobilePay: [person13] 764,00 Privat 30-10-2017 MobilePay: [person11] 2.280,00 Privat 07-12-2017 MobilePay: [person14] 840,00 Brugt tøj/sko 18-12-2017 MobilePay: [person15] 4.040,00 Brugt tøj/sko 21-12-2017 MobilePay: [person16] 332,50 Privat 22-12-2017 MobilePay: [person13] 322,50 Privat I alt 19.988,75 Indsætninger for indkomståret 2018 med markeringer: Dato Tekst Postering Bemærkninger 06-02-2018 MobilePay: [person17] 320,00 Privat 03-04-2018 MobilePay: [person18] 1.761,00 Privat 09-04-2018 MobilePay: [person11] 1.761,00 Privat 09-05-2018 MobilePay: [person19] 3.000,00 Privat 14-05-2018 MobilePay: [person19] 200,00 Privat 18-05-2018 MobilePay: [person4] 450,00 Privat 19-06-2018 MobilePay: [person20] 137,50 Privat 13-08-2018 MobilePay: [person21] 70,00 Privat 28-08-2018 MobilePay: [person22] -Se medd. 1.400,00 Privat 28-09-2018 MobilePay: [person23] 1.650,00 Privat 21-12-2018 MobilePay: [person24] 1.250,00 Brugt ur 27-12-2018 MobilePay: [person25] 1.000,00 Brugt tøj/sko I alt 12.999,50 Indsætninger for indkomståret 2019 med markeringer: Dato Tekst Postering Bemærkninger 04-03-2019 MobilePay: [person26] 400,00 Fodboldarrangement 18-03-2019 MobilePay: [person27] 330,00 Privat 18-03-2019 MobilePay: [person26] 1.155,00 Brugt tøj/sko 22-03-2019 MobilePay: [person4] 200,00 Privat 29-03-2019 MobilePay: [person4] 800,00 Privat 06-05-2019 MobilePay: [person18] 900,00 Privat 03-06-2019 MobilePay: [person4] 300,00 Privat 24-06-2019 MobilePay: [person4] 100,00 Privat 24-06-2019 MobilePay: [person4] 3.285,00 Privat 25-07-2019 MobilePay: [person28] 2.050,00 Privat 29-07-2019 MobilePay: [person20] 1.224,00 Brugt tøj/sko 29-07-2019 MobilePay: [person29] 1.500,00 Brugt tøj/sko 29-07-2019 MobilePay: [person30] 1.500,00 Brugt tøj/sko 29-07-2019 MobilePay: [person31] 710,00 Privat 05-08-2019 MobilePay: [person4] 800,00 Privat 05-08-2019 MobilePay: [person4] 330,00 Privat 19-08-2019 MobilePay: [person32] 1.050,00 Brugt ur 26-08-2019 MobilePay: [person28] 483,00 Privat 05-09-2019 MobilePay: [person4] 80,00 Privat 25-10-2019 MobilePay: [person4] 500,00 Privat 29-10-2019 MobilePay: [person5] 1.155,00 Privat 11-11-2019 MobilePay: [person33] 100,00 Privat 14-11-2019 MobilePay: [person25] 2.800,00 Brugt ur 25-11-2019 MobilePay: [person4] 2.000,00 Privat 25-11-2019 MobilePay: [person4] 850,00 Privat 28-11-2019 MobilePay: [person34] 200,00 Privat I alt 24.802,00 Indsætninger for indkomståret 2020 med markeringer: Dato Tekst Beløb Bemærkninger 23-01-2020 MobilePay: [person35] 100,00 Privat 06-02-2020 MobilePay: [person20] 120,00 Privat 02-03-2020 MobilePay: [person36] 500,00 Brugt tøj/sko 04-03-2020 MobilePay: [person36] 1.500,00 Brugt tøj/sko 05-03-2020 MobilePay: [person34] 900,00 Privat 06-03-2020 MobilePay: [person28] 899,00 Privat 23-03-2020 MobilePay: [person30] 1.050,00 Brugt ur (ulæseligt) 27-03-2020 MobilePay: [person4] 75,00 Privat 01-04-2020 MobilePay: [person37] 900,00 Fodboldarrangement 14-04-2020 MobilePay: [person38] 1.800,00 Solgt brugt tøj/sko 17-04-2020 MobilePay: [person20] 24,98 Privat 17-08-2020 MobilePay: [person39] 80,00 Privat 27-08-2020 MobilePay: [person28] 900,00 Privat 27-08-2020 MobilePay: [person40] 700,00 Brugt tøj/sko 07-09-2020 MobilePay: [person41] 180,00 Privat 16-10-2020 MobilePay [person4] 195,00 Privat 16-10-2020 MobilePay [person42] 195,00 Privat 03-11-2020 MobilePay [person43] 1.350,00 Brugt tøj/sko 23-11-2020 MobilePay: [person4] 60,00 Privat 01-12-2020 MobilePay [person4] 250,00 Privat 01-12-2020 MobilePay [person4] 200,00 Privat 11-12-2020 MobilePay [person44] 800,00 Brugt tøj/sko 21-12-2020 MobilePay [person45] 1,36 Privat I alt 12.780,34 Indsætninger for indkomståret 2021 med markeringer: Dato Tekst Beløb Bemærkninger 08-01-2021 MobilePay [person21] 350,00 Privat 19-01-2021 MobilePay [person46] 70,00 Privat 29-03-2021 MobilePay [person28] 1.060,00 Privat 06-04-2021 MobilePay [person46] 2.000,00 Solgt havemøbel 25-05-2021 MobilePay [person45] 49,00 Privat 17-06-2021 MobilePay [person45] 75,00 Privat 17-06-2021 MobilePay [person21] 75,00 Privat 17-06-2021 MobilePay [person4] 75,00 Privat 05-07-2021 MobilePay [person4] 500,00 Privat 30-08-2021 MobilePay [person26] 450,00 Fodboldarrangement 06-09-2021 MobilePay [person20] 400,00 Privat 11-10-2021 MobilePay [person47] 525,00 Solgt brugt tøj 06-12-2021 MobilePay [person48] 300,00 Solgt brugt sko I alt 5.929,00 Klageren har ikke fremlagt dokumentation vedrørende påstanden omkring private indsætninger. Fradrag for erhvervsmæssig befordring Virksomheden har i regnskabet for indkomstårene 2017-2021 fratrukket udgifter til erhvervsmæssig befordring på henholdsvis 87.773 kr., 76.923 kr., 88.818 kr., 87.840 kr. og 75.238 kr. Det fremgår af klagerens personlige og erhvervsskatteoplysninger, at i 2017-2021 var klageren registreret med følgende biloplysninger: Reg.nr. Mærke, anvendelse, m.v. Tilgang Afgang [reg.nr.1] Volkswagen Touran Van Primær bruger, ej ejer 26.09.2013 26.01.2018 Varebil, gods privat/erhverv [reg.nr.2] Volkswagen Touran Van Sekundær bruger, ej ejer 26.01.2018 19.03.2018 Varebil, gods privat/erhverv [reg.nr.2] Volkswagen Touran Van Primær bruger, ej ejer 19.03.2018 08.11.2019 Varebil, gods privat/erhverv [reg.nr.2] Volkswagen Touran Van Primær ejer og bruger 08.11.2019 19.11.2019 Varebil, gods privat/erhverv [reg.nr.3] Mercedes-Benz CLK Primær ejer og bruger 09.04.2018 11.06.2024 Personbil, privat personkørsel [reg.nr.4] Audi A4 Primær ejer og bruger 20.11.2019 16.04.2021 Personbil, privat personkørsel [reg.nr.5] Volkswagen Tiguan Primær bruger, ej ejer 27.04.2021 01.05.2024 Personbil, privat personkørsel Klageren har for 2017-2019 og 2021 fremlagt kørebøger. Af kørebogen for 2017 fremgår datoen for den pågældende kørsel, antal km i alt, fra by til by samt formål, hvilket fx kan være ”kunde”. For 2017 fremgår ikke kilometertælleren ved begyndelsen og afslutningen på den daglige kørsel, hvilken bil, der er brugt, den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, samt øvrige notaer eller dokumenter vedrørende bestemmelsesstedet for den erhvervsmæssige kørsel. Af kørebogen for 2018 fremgår antal km i alt og fra by til by. For 2018 fremgår ikke datoen for den pågældende kørsel, formål, kilometertælleren ved begyndelsen og afslutningen på den daglige kørsel, hvilken bil, der er brugt, den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, samt øvrige notaer eller dokumenter vedrørende bestemmelsesstedet for den erhvervsmæssige kørsel. Af kørebogen for 2019 fremgår datoen for den pågældende kørsel, antal erhvervsmæssige km i alt, fra by til by samt ”kunde”, hvilket fx kan være showroom. For 2019 fremgår ikke kilometertælleren ved begyndelsen og afslutningen på den daglige kørsel, hvilken bil, der er brugt, den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, samt øvrige notaer eller dokumenter vedrørende bestemmelsesstedet for den erhvervsmæssige kørsel. Af kørebogen for 2021 fremgår datoen for den pågældende kørsel, antal km i alt, fra by til by samt formål, hvilket fx kan være kunder. For 2021 fremgår ikke kilometertælleren ved begyndelsen og afslutningen på den daglige kørsel, hvilken bil, der er brugt, den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, samt øvrige notaer eller dokumenter vedrørende bestemmelsesstedet for den erhvervsmæssige kørsel. Klageren har fremlagt mail af 11. marts 2023 fra klageren til repræsentanten.Heraf fremgår: ”(…) For 2020 km 20567 kørsel bog er bortkommet Her er for 2021 i alt km 21168 Jan. 850 Feb. 1247 Marts 1463 April 1428 Maj 2909 Juni 1633 Juli 891 Aug. 3249 Sept. 1924 Okt. 2108 Nov. 1637 dec. 1829 (…)” Skattestyrelsen har på baggrund af synsrapporter for 2018-2020 beregnet, at klagerens biler har kørt henholdsvis 21.247,38 km, 24.917,02 km og 29.042,60 km. Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig opgørelse af klagerens kørsel, og har accepteret en privat kørsel på 7.000 km om året. Skattestyrelsen har ikke synsrapporter for 2017 og 2021 og har for disse to år lavet et gennemsnit af klagerens erhvervsmæssige kørsel i 2018-2020. Skattestyrelsen har herefter skønsmæssigt beregnet opgørelsen af den erhvervsmæssige kørsel således: Privat kørsel skønsmæssigt Bilernes kørsel, jf. synsrapporter Skønsmæssig Erhvervsmæssig kørsel Indkomståret 2018 7.000 km 21.247,38 km 14.247,38 km Indkomståret 2019 7.000 km 24.917,02 km 17.917,02 km Indkomståret 2020 7.000 km 29.042,60 km 22.042,60 km På baggrund af dette har Skattestyrelsen beregnet en gennemsnitlig erhvervsmæssig kørsel på 18.069 km pr. år. Skattestyrelsen har herefter opgjort kørselsgodtgørelsen således: Skønsmæssig Erhvervsmæssig kørsel < 20.000 km > 20.000 km Samlet skattefri kørselsgodtgørelse Indkomståret 2017 18.069,00 km 3,53 1,93 63.783,57 kr. Indkomståret 2018 14.247,38 km 3,54 1,94 50.435,73 kr. Indkomståret 2019 17.917,02 km 3,56 1,98 63.784,59 kr. Indkomståret 2020 22.042,60 km 3,52 1,96 74.403,50 kr. Indkomståret 2021 18.069,00 km 3,44 1,90 62.157,36 kr. Skattestyrelsen har herefter nedsat klagerens kørselsgodtgørelse med følgende: Indkomståret 2017 Skønsmæssig opgjort kørselsgodtgørelse 63.783,57 kr. Tidligere oplyst kørselsgodtgørelse 87.773,14 kr. Difference 23.989,14 kr. Indkomståret 2018 Skønsmæssig opgjort kørselsgodtgørelse 50.435,73 kr. Tidligere oplyst kørselsgodtgørelse 76.923,00 kr. Difference 26.487,27 kr. Indkomståret 2019 Skønsmæssig opgjort kørselsgodtgørelse 63.784,59 kr. Tidligere oplyst kørselsgodtgørelse 88.818,04 kr. Difference 25.033,45 kr. Indkomståret 2020 Skønsmæssig opgjort kørselsgodtgørelse 74.403,50 kr. Tidligere oplyst kørselsgodtgørelse 87.840,00 kr. Difference 13.436,50 kr. Indkomståret 2021 Skønsmæssig opgjort kørselsgodtgørelse 62.157,36 kr. Tidligere oplyst kørselsgodtgørelse 75.237,68 kr. Difference 13.080,32 kr. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har for indkomstårene 2017-2021 forhøjet virksomhedens omsætning med henholdsvis 400.417 kr., 1.057.633 kr., 1.327.628 kr., 216.630 kr. og 34.063 kr. Endvidere har Skattestyrelsen for indkomstårene 2017-2021 nedsat den erhvervsmæssige kørselsgodtgørelse med henholdsvis 23.989 kr., 26.487 kr., 25.033 kr., 13.436 kr. og 13.080 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Indledningsvist skal vi bemærke, at afsnittet Resultat af virksomhed indeholder flere forskellige forhold, der hver især er oplistet i nedenstående afsnit: 1.4.1 Yderligere omsætning Indsætninger på privat konto MobilePay indsætninger og betalinger Beregnet omsætning Moms 1.4.2 Huslejebetalinger 1.4.3 Kørselsgodtgørelse 1.4.4 Fri telefon Vi behandler i det efterfølgende forholdene hver for sig, og vil først i afsnit 1.5. Skattestyrelsen forslag til afgørelse opsummere og konkludere, hvilken betydning forholdene samlet set har for vores forslag til afgørelse. Du er i afsnit 1.2 kommet med dine bemærkninger til vores oprindelige forslag af 25. april 2023. Bemærkningerne er indarbejdet under punkterne Indsætninger op privat konto og MobilePay indsætninger nedenfor. 1.4.1. Yderligere omsætning Indsætninger på privat konto Skat Som anført i afsnit 1.1 har vi opgjort dine indsætninger fra danske og udenlandske kontohavere på din konto. Du er blevet forelagt disse oplysninger løbende fra den 9. september 2022 til den 6. januar 2023. Den 1. november 2022 har du oplyst til os, at der beklageligvis er sket en fejl, idet indsætningerne som du har modtaget på din private konto i [finans1] i året 2019 ikke er blevet oplyst på årsopgørelsen. Vi har i forbindelse med sagen fremsendt en samtykkeerklæring efter retssikkerhedslovens § 10, som du er opfordret til at underskrive og returnere i tilfælde af, at du ville indsende yderligere forklaring og dokumentation. Din repræsentant har oplyst til os telefonisk den 19. december 2022, at I ikke ønskede at returnere erklæringen. Du har indsendt dine kontoudskrifter fra din konto i [finans1] den 30. august 2022 for indkomståret 2019 og den 29. november 2022 for årene 2017-2018 og 2020-2021. Du har ikke, trods opfordringer, forholdt dig til de konkrete indsætninger for indkomstårene 2017- 2018 og 2020. I dine bemærkninger af 31. maj 2023 har du oplyst, at overførslerne til [virksomhed2] AB ikke skal pålægges moms, og at du forventer at den varslede salgsmoms modsvares af en købsmoms hvorefter der ikke er grundlag for forhøjelse af momsen. Derudover har du på Bilag 1 side 7, anført, at overførslen den 15. april 2020 Bet. af fakturaer ikke er en indtægt, idet der er tale om betaling af showroom. Som anført i afsnit 1.1. kan vi, på baggrund af dine kontoudskrifter, opgøre dine indsætninger som følger: Beløb med moms Beløb uden moms Indkomståret 2017: 412.360 kr. 356.907 kr. Indkomståret 2018: 1.173.279 kr. 1.012.142 kr. Indkomståret 2019: 1.452.535 kr. 1.249.605 kr. Indkomståret 2020: 162.056 kr. 150.377 kr. Beløbene og betalingsdatoerne fremgår af Bilag 1. Vi skal bemærke, at vi har taget højde for, at de fakturaer, som du har udskrevet til [virksomhed2] AB, skulle have anvendt revers charge/omvendt betalingspligt angående momsen. Som det følger af momslovens § 34 stk. 1., kan reverse charge anvendes på leverancer af ydelser til virksomheden inden for EU, der selv skal angive momsen i købslandet. Vi kan af fakturaerne se, at der for den svenske virksomhed er angivet et momsnummer. Det er imidlertid ikke anført på fakturaen, at revers charge skal anvendes. Vi forudsætter at det er det, du mener er sket. Som konsekvens af ovenstående anser vi hele beløbet, som du modtager fra [virksomhed2] AB som skattepligtig omsætning, der skal med i beregningen af resultatet for din virksomhed. Vi har derfor ikke beregnet moms af beløbene modtaget fra dem, se hertil nedenfor under moms-afsnittet. Vi har ikke modtaget dokumentation for, at pengeoverførslen den 15. april 2020 ikke vedrører din virksomhed. Vi har derfor ikke godkendt din forklaring om, at betalingen vedrører udgift til showroom. Pengeoverførslen er således forsat anset som en del af omsætningen for indkomståret 2020, jf. Bilag 1. Idet du tidligere, for indkomståret 2019, har oplyst, at der er tale om en beklagelig fejl, og at beløbene burde havde været oplyst på årsopgørelsen, er det vores vurdering, at det er nærliggende, at det samme forhold gør sig gældende for så vidt angår indkomstårene 2017-2018 og 2020. Vi kan konstatere, at du i samtlige år modtager pengeoverførsler fra [virksomhed2] AB. Derudover modtager du pengeoverførsler fra [virksomhed4] A/S i årene 2018 og 2019. Det er derfor vores vurdering, at de modtagne pengeoverførsler er skattepligtige efter statsskatteloven § 4, og skal medregnes i regnskabet som omsætning i din selvstændige erhvervsvirksomhed med CVR.nr. [...1]. Det er vores vurdering, at overførslerne udgør omsætningsbeløb inklusive moms undtagen beløb fra [virksomhed2] AB, hvor der ikke beregnes moms af beløbene. På det grundlag, der er forelagt os i forbindelse med sagens behandling, er det vores vurdering, at de beløb som du har modtaget på din konto i [finans1], i årene 2017-2020, burde havde været medregnet som omsætning i regnskabet for din virksomhed og dermed oplyst på årsopgørelsen i de pågældende år. Du har ikke, i forbindelse med sagen, indsendt oplysninger eller dokumentation for, at der er yderligere driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, som ikke er medregnet i regnskabet, og vi har ikke ved gennemgang af dine kontoudskrifter fundet, at der er overførsler, som relaterer sig til betalinger af varer. Derudover skal vi bemærke, at du har oplyst, at pengeoverførslerne vedrører provision i forbindelse med agenturer. Idet vi ikke er forelagt hverken agentkontrakter, forhandlerkontrakter etc., som kan godtgøre, om der er udgifter, på nær kørslen, som skal fratrækkes i regnskabet, har vi ikke skønnet, at du har yderligere driftsomkostninger i forbindelse med den af os yderligere beregnede omsætning. Vi skal bemærke, at du den 31. maj 2023 ligeledes har gjort gældende, at der af beløbene, som du modtager fra [person1], ikke skal beregnes moms. Vi har ikke modtaget dokumentation, idet der ikke er forelagt os fakturaer eller øvrige relevante dokumentation, hvorfor vi ikke kan godkende dette. Vi har derfor beregnet pengeoverførslerne som 80 % omsætning og 20 % moms. MobilePay indsætninger Skat Vi har på baggrund af dine kontoudskrifter opgjort dine MobilePay indsætninger i årene 2017- 2021. Vi har i brev af 6. januar 2023 bedt dig om at forklarer og dokumentere, hvordan du skattemæssigt har behandlet indsætningerne og betalingerne. Den 30. marts 2023 har du returneret vores Bilag 1, med markeringer af indsætninger, du anser for at være privat. Du har ikke forholdt dig til indkomståret 2019, men kun de øvrige indkomstår. Efter gennemgang af dine markeringer, kan vi konstatere, at du udelukkende har markeret indsætninger, og dermed ikke markeret betalinger, der er fortaget via MobilePay. Du har ikke indsendt øvrige uddybende forklaringer eller dokumentation for, at de modtagne indsætninger er din erhvervsvirksomhed uvedkommende. Vi kan ved gennemgang af MobilePay indsætningerne og betalingerne konstatere, at du har markeret flere overførsler fra personer, som du også betaler penge til. Disse betalinger er ikke markeret. Det er vores vurdering, at det er påfaldende, at indsætningerne skulle være din erhvervsvirksomhed uvedkommende men at betalingerne du foretager skal medregnes i din virksomhed. Idet vi ikke har modtaget fyldestgørelse materiale, der kan sandsynliggøre, at indsætningerne er rent privat, anses samtlige indsætninger for at være relateret til din erhvervsvirksomhed. Vi vil derfor medregne samtlige indsætninger til omsætningen af din virksomhed i indkomstårene 2017- 2021. Derudover har vi ikke modtaget dokumentation for, at de betalinger du foretager via MobilePay vedrører din erhvervsvirksomhed. Derfor vil disse ikke indgå i omsætningen. Vi kan ikke godkende, at de medregnes medmindre vi modtager fyldestgørende dokumentation på, hvad betalingerne vedrører. Vi har opgjort dine MobilePay indsætninger i Bilag 2. Indsætningerne udgør, som følger: Beløb med moms Beløb uden moms År 2017 54.387,75 kr. 43.510 kr. År 2018 56.864,50 kr. 45.491 kr. År 2019 97.529,00 kr. 78.023 kr. År 2020 82.816,34 kr. 66.253 kr. År 2021 42.579,00 kr. 34.063 kr. Beløbene og betalingsdatoerne fremgår af Bilag 2. Vi anser indsætningerne for at være skattepligtig efter statsskattelovens § 4 og skal medregnes omsætningen i din virksomhed. Det er vores vurdering, at beløbene, der er modtaget via MobilePay, er inklusiv moms. Du har i dine bemærkninger i afsnit 1.2 oplyst, at der er i alt 75 overførsler via MobilePay, som du anser for at være private. Overførslerne har en samlet værdi på 64.091,92 kr. Vi har ikke modtaget anden øvrig dokumentation for, at overførslen skulle vedrører din privatsfære. Dette gælder samtlige overførsler, på nær overførslen den 20. august 2020. Du har i dine markeringer oplyst, at der er tale om en fødselsdagsgave fra din søn, [person49]. Vi har i forvejen forsøgt at rense oversigterne for familiære overførsler, og kan nu konstatere, at vi desværre havde overset en. Denne overførslen vil ikke længere være at finde i Bilag 2, og vil derfor heller ikke blive medregnet i resultatet af virksomheden. Beregnet omsætning Vi kan på baggrund af ovenstående konstatere, at du har omsætning, der er betalt til din private konto i [finans1]. Beløbene kan ikke afstemmes til din virksomheds regnskab, og vi anser derfor omsætningen for udeholdt af regnskabet. Vi kan opgøre den yderligere omsætning, som følger af dine indsætninger på din konto i [finans1] og MobilePay indsætninger. Beløbene er angivet uden moms og er specificeret i Bilag 1 og 2: Indkomståret 2017 Indsætninger på privat konto: 356.907 kr. Indsætning via MobilePay: 43.510 kr. Omsætning uden moms i år 2017 400.417 kr. Indkomståret 2018 Indsætninger på privat konto: 1.012.142 kr. Indsætning via MobilePay: 45.491 kr. Omsætning uden moms i år 2018 1.057.633 kr. Indkomståret 2019 Indsætninger på privat konto: 1.249.605 kr. Indsætning via MobilePay: 78.023 kr. Omsætning uden moms i år 2019 1.327.628 kr. Indkomståret 2020 Indsætninger på privat konto: 150.377 kr. Indsætning via MobilePay: 66.253 kr. Omsætning uden moms i år 2020 216.630 kr. Indkomståret 2021 Indsætning via MobilePay: 34.063 kr. Omsætning uden moms i år 2021 34.063 kr. Vi har således opgjort en samlet yderligere omsætning uden moms på i alt 3.036.371 kr., der ikke tidligere er oplyst i din virksomheds regnskab og derfor heller ikke er oplyst i rubrik 112. Vi anfægter i øvrigt ikke den i regnskabet anførte omsætning og vil således tillægge den ovenstående opgjorte omsætning til rubrik 112. Se hertil afsnit 1.5. for opgørelse af resultat af virksomhed. Moms Din erhvervsvirksomhed har siden indkomståret 2005 været momsregistreret. Den er senest i indkomståret 2014 ændret til, at du skal indberette moms halvårligt, jf. momslovens § 57, stk. 4. Du har ifølge vores vurdering solgt momspligtige ydelser til en virksomhed i Sverige, [virksomhed2] AB og [person1], Hong Kong. Derudover har du solgt ydelser og varer til kunder i Danmark. Vi anser pengeoverførslerne for at være betalinger for ydelser og varer, som du har solgt til kunder i udlandet og Danmark. Ifølge din egen forklaring vedrører pengeoverførslerne fra udlandet provision af agentur. For at kunne sælge momsfrit til kunder i andre EU-lande med omvendt betalingspligt (reverse charge) forudsættes det, at en række fakturakrav er opfyldt jf. momsbekendtgørelsens §§ 57 og 61. Yderligere skal salgene indberettes til Skatteforvaltningen jf. momsbekendtgørelsens § 72. Vi skal bemærke, at pengeoverførslerne fra [person1] kommer fra en konto i Hong Kong. Vi har imidlertid ikke modtaget oplysninger eller dokumentation på, at betalingen ikke skal opkræves dansk moms, jf. nedenfor. Såfremt betingelserne jf. momslovens § 34 ikke er opfyldt, kan salgene ikke foretages momsfrit, og skal derved pålægges dansk moms. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du skal betale dansk moms af dine indtægter fra salg til danske kunder og dine salg til [person1]. Du har i dine bemærkninger af 31. maj 2023 oplyst at salgene til [person1] er omfattet af EU-moms. Vi kan imidlertid se, at du modtager pengeoverførslerne fra Hong Kong og at du ikke i forbindelse med dine indsigelser har indsendt fakturaer, der kan dokumentere at salgene er til en kunde i EU. Vi fastholder derfor at disse to overførsler i år 2017 er omfattet af dansk moms. På det foreliggende grundlag har du ikke dokumenteret, at du opfylder betingelserne for momsfritagelse i momslovens § 34, stk. 1 om fritagelse for afgift ved salg til andre kunder i andre EU-lande, samt momsbekendtgørelsens §§ 57, 61 og 72. Hvad angår pengeoverførslerne, som du modtager fra [virksomhed2] AB skal vi bemærke, at der ikke pålægges dansk moms, idet vi anser det for dokumentere, at der skulle være tale om reverse charge. Vi anser derfor de modtagne pengeoverførsler i sin helhed for at være skattepligtig omsætning. Du anfører i dine indsigelser, at du skal være berettiget til fradrag for momsen, hvorfor du samlet set ikke vil opnå en forhøjelse af momsen vedrørende salgene. Denne indsigelse kan vi ikke tilslutte os. Vi skal bemærke, at der efter det oplyste er tale om salg af ydelser til en kunde i Sverige. Idet du er sælgeren af ydelsen vil du ikke kunne få fradrag, idet der ikke er et fradragsberettiget køb. Som anført ovenfor er der tale om, at du kan sælge ydelse uden moms, idet du kan anvende reverse charge i forbindelse med faktureringen. Det burde dog fremgå af fakturaen, at der netop er tale om omvendt betalingspligt i forhold til momsen. Vi skal derfor venligst opfordre dig til at anføre det i fakturaerne fremadrettet samt anføre det i rubrik B EU ydelsessalg og i VIES Vi har med udgangspunkt i dine kontoudskrifter og din virksomhedsregnskab samt oplysninger af 31. maj 2023 opgjort din omsætning i perioden 1. januar 2017 – 31. december 2020 i forbindelse med salg af ydelser og varer til kunder i Danmark og EU-land og i to tilfælde modtaget pengeoverførsler fra en konto i Hong Kong. År Omsætning fra DK uden moms Omsætning fra EU² uden moms (det pålægges ingen dansk moms) Omsætning fra 3. land uden moms Omsætning i alt uden moms 2017 224.727,80 135.094,00 40.595,20 400.417,00 2018 690.035,00 367.598,00 1.057.633,00 2019 889.741,07 437.886,93 1.327.628,00 2020 112.970,00 103.660,00 216.630,00 2021 34.063,00 34.063,00 1.951.536,87 1.044.238,93 40.595,20 3.036.371,00 Det skal bemærkes, at det foruden de to overførsler fra [person1], Hong Kong, kun er overførslerne fra [virksomhed2] AB, der kommer fra udlandet. Moms af ovenstående opgjorte overførsler udgør sammenlagt 498.099 kr. for perioden 1. januar 2017 – 31. december 2020. Vi skal bemærke, at der, ved beregning af momsen, er sket nedrunding af beløbene til hele beløb. Vi henviser til vedlagte Bilag 1 og 2 for en nærmere specifikation af, hvordan yderligere momstilsvar fordeler sig imellem afgiftsperioderne. Det sammenstillede momstilsvar er udstillet i Bilag 3. Der skal betales moms af virksomhedens salg. Det står i momslovens § 4. Virksomheden skal opgøre og angive sin moms. Det står i momslovens § 56 og § 57. Momsen opkræves efter opkrævningslovens § 5, stk. 1. (…) 1.4.3. Kørselsgodtgørelse Vi skal bemærke, at du har 4 biler til rådighed i perioden 2017-2021. Opgørelserne af bilernes kørte kilometer via synsrapporterne er foretaget i Bilag 4. Som anført i afsnit 1.1, har vi ikke modtaget dokumentation eller forklaringer, der kan sandsynliggøre, at du har haft øvrige biler til rådighed i indkomstårene 2018-2020, hvor de bogførte kilometer, kørselsgodtgørelser, i din virksomheds regnskab kan indeholdes. Vi skal indledningsvist bemærke, at der er angivet kørselsgodtgørelser i din virksomheds regnskaber, som følger: År Kørselsgodtgørelse i kr. Omregnet til km 2017 87.773,14 28.898,00 2018 76.923,00 23.156,19 2019 88.818,04 28.898,00 2020 87.840,00 28.89,96 2021 75.237,68 23.388,25 Vi har ikke modtaget hverken underliggende dokumentation eller uddybende forklaringer på, at du har haft det anførte kørselsmønster, som du har registreret i regnskabet for din virksomhed. Du har udelukkende sendt køreboger for indkomstårene 2017-2019 og 2021. I kørebøgerne er følgende noteret: datoen for kørslen er kørt antal af kilometer, der er kørt erhvervsmæssigt fra by til by sted/kunde Vi skal bemærke, at der ikke er angivet et konkret formål ved kørslen, idet det ikke er angivet, hvad det konkrete formål med besøget ved den enkelte kunde/sted har været. På baggrund af det materiale, der er forelagt os, finder vi det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort at kørselsregnskabet er retvisende, henset til, at: synsrapporter ikke er sammenlignelige med det anførte kilometerregnskab i kørebogen der er foretaget en stikprøve af oplysningerne i kørebogen, og der er ikke fundet tilstrækkelig med oplysninger ved de enkelte kørsler ikke er angivet kilometertæller start og slut der ikke er plads til privat kørsel kørebog for 2020 er bortkommen der ikke er forelagt yderligere forklaring eller dokumentation, der kan understøtte de bog- førte kørselsgodtgørelser Vi kan på baggrund af ovenstående derfor ikke godkende det i regnskabet bogførte beløb vedrørende kørselsgodtgørelse. Vi skal i forbindelse med vores vurdering henvise til C.A.4.3.3.3.3.3 Beregning af fradraget for den erhvervsmæssige befordring. Det fremgår af afsnittet krav til kørselsregnskab, at Skatteforvaltningen kan tilsidesætte kørselsregnskabet, og foretage en skønsmæssig opgørelse af kørslen. Vi skal bemærke, at din samlever, [person50] bliver registreret på din daværende adresse den 25. juni 2020 ([adresse2], [by1]). Vi kan ikke se, at [person50] er ejer eller bruger af en bil. Vi kan derfor ikke se, at hun skulle kunne have afholdt din private kørsel. Ifølge vores beregninger kan vi konstatere, at dine biler i årene 2018-2020 har kørt følgende kilometer i alt, jf. Bilag 4: År 2018 21.247,38 km År 2019 24.917,02 km År 2020 29.042,60 km Ifølge Den Juridiske Vejledning, kan Skatteforvaltningen normalt anerkende en privat kørsel på 8.000 km. skønsmæssigt. Vi vil foretage en skønsmæssig opgørelse af din kørsel og acceptere i dit konkrete tilfælde en privat kørsel på 7.000 km. om året. Vores begrundelse herfor er, at du har oplyst, at du kører et ikke uvæsentlige antal kilometer i forbindelse med dit arbejde. Vi skal dog bemærke, at du er den eneste i din husstand, der er ejer af en bil, og derfor formoder vi, at du ikke kan have et mindre privat kørselsforbrug om året. Derudover skal vi bemærke, at vi ikke har synsrapporter for indkomstårene 2017 og 2021, således at vi kan få et retvisende billede af bilernes kørte kilometer de pågældende år. Vi har derfor, i forbindelse med udøvelsen af vores skøn, lavet et gennemsnit af din erhvervsmæssige i årene 2018- 2020 og hermed accepteret dette gennemsnit som din erhvervsmæssig kørsel i årene 2017 og 2021. Vores skønsmæssige opgørelse af din erhvervsmæssige kørsel: Privat kørsel skønsmæssigt Bilernes kørsel, jf. synsrapporter Skønsmæssig Erhvervsmæssig kørsel Indkomståret 2018 7.000 km. 21.247,38 km. 14.247,38 km. Indkomståret 2019 7.000 km. 24.917,02 km. 17.917,02 km. Indkomståret 2020 7.000 km. 29.042,60 km. 22.042,60 km. Vi kan hermed opgøre en gennemsnitlig erhvervsmæssig kørsel på 18.069 km. om året. Vi kan hermed godkende et erhvervsmæssigt kørsel på 18.069 km. om året for årene 2017 og 2021. Vi kan herefter opgøre den skattefrie kørselsgodtgørelse som følger: Skønsmæssig Erhvervsmæssig kørsel < 20.000 km. > 20.000 km. Samlet skattefri kørselsgodtgørelse Indkomståret 2017 18.069,00 km. 3,53 1,93 63.783,57 kr. Indkomståret 2018 14.247,38 km. 3,54 1,94 50.435,73 kr. Indkomståret 2019 17.917,02 km. 3,56 1,98 63.784,59 kr. Indkomståret 2020 22.042,60 km. 3,52 1,96 74.403,50 kr. Indkomståret 2021 18.069,00 km. 3,44 1,90 62.157,36 kr. Vi vil på den baggrund forhøje din virksomheds resultat med difference, der efter vores vurdering udgør for meget fratrukket skattefri kørselsgodtgørelse: Indkomståret 2017 Skønsmæssig opgjort kørselsgodtgørelse 63.783,57 kr. Tidligere oplyst kørselsgodtgørelse 87.773,14 kr. Difference 23.989,14 kr. Indkomståret 2018 Skønsmæssig opgjort kørselsgodtgørelse 50.435,73 kr. Tidligere oplyst kørselsgodtgørelse 76.923,00 kr. Difference 26.487,27 kr. Indkomståret 2019 Skønsmæssig opgjort kørselsgodtgørelse 63.784,59 kr. Tidligere oplyst kørselsgodtgørelse 88.818,04 kr. Difference 25.033,45 kr. Indkomståret 2020 Skønsmæssig opgjort kørselsgodtgørelse 74.403,50 kr. Tidligere oplyst kørselsgodtgørelse 87.840,00 kr. Difference 13.436,50 kr. Indkomståret 2021 Skønsmæssig opgjort kørselsgodtgørelse 62.157,36 kr. Tidligere oplyst kørselsgodtgørelse 75.237,68 kr. Difference 13.080,32 kr. (…) 1.5. Skattestyrelsen begrundelse og resultat På baggrund af afsnit 1.4.1, 1.4.2 og 1.4.3 kan vi dermed opgøre din virksomheds resultat, som følger: Indkomståret 2017 Tidligere oplyst resultat af virksomhed (rubrik 112) -14.684 kr. + yderligere omsætning, jf. afsnit 1.4.1. beregnet omsætning 400.417 kr. + difference, skattefri kørselsgodtgørelse, jf. afsnit 1.4.3. 23.989 kr. Resultat af virksomhed (Rubrik 111) 409.722 kr. Indkomståret 2018 Tidligere oplyst resultat af virksomhed (rubrik 112) -51.406 kr. + yderligere omsætning, jf. afsnit 1.4.1. beregnet omsætning 1.057.633 kr. - betalt husleje, jf. afsnit 1.4.2. -92.781 kr. + difference, skattefri kørselsgodtgørelse, jf. afsnit 1.4.3. 26.487 kr. Resultat af virksomhed (Rubrik 111) 939.933 kr. Indkomståret 2019 Tidligere oplyst resultat af virksomhed (rubrik 112) -95.322 kr. + yderligere omsætning, jf. afsnit 1.4.1. beregnet omsætning 1.327.682 kr. - betalt husleje, jf. afsnit 1.4.2. -116.419 kr. + difference, skattefri kørselsgodtgørelse, jf. afsnit 1.4.3. 25.033 kr. + fri telefon 2.800 kr. Resultat af virksomhed (Rubrik 111) 1.143.720 kr. Indkomståret 2020 Tidligere oplyst resultat af virksomhed (rubrik 111) 152.973 kr. + yderligere omsætning, jf. afsnit 1.4.1. beregnet omsætning 216.630 kr. + difference, skattefri kørselsgodtgørelse, jf. afsnit 1.4.3. 13.436 kr. + fri telefon 2.900 kr. Resultat af virksomhed (Rubrik 111) 385.939 kr. Indkomståret 2021 Tidligere oplyst resultat af virksomhed (rubrik 111) 320.620 kr. + yderligere omsætning, jf. afsnit 1.4.1. beregnet omsætning 34.063 kr. + difference, skattefri kørselsgodtgørelse, jf. afsnit 1.4.3. 13.080 kr. + fri telefon 3.000 kr. Resultat af virksomhed (Rubrik 111) 370.763 kr. Vi har foretaget opgørelserne i afsnittene 1.4.1.-1.4.3. efter de oplysninger, der er forelagt os i sagen, og har dermed foretaget en skønsmæssig ansættelse efter skattekontrollovens § 74 (§ 5, stk. 3 for indkomstårene 2017-2018), jf. de enkelte afsnit. Vi vil forhøje din virksomheds resultat med de ovenstående oplistede differencer. Overskuddet af virksomhed er skattepligtigt og opgøres efter et nettoprincip i statsskattelovens § 4 og 6, og medregnes den personlige indkomst efter personskattelovens § 3. Overskud af virksomhed er arbejdsmarkedsbidragspligtig efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 4. (…) 3. Ligningsfrister og ekstraordinær ansættelse Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven. Skat Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Indkomstårene 2019, 2020 og 2021 behandles således efter de ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Behandlingen af din yderligere omsætning, din yderligere huslejebetaling og din for meget fratrukket kørselsgodtgørelse bliver for årene 2019-2021, dermed behandlet efter den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort ligningsfrist. Denne korte ligningsfrist er reguleret i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (fra indkomståret 2013) og Bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 (fra indkomståret 2018), og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold. Da du ikke har enkle økonomiske forhold jævnfør bekendtgørelsernes § 1, stk. 1, da du er selvstændig erhvervsdrivende og dermed ikke modtager en automatisk årsopgørelse jf. § 2, stk. 1, nr. 1., er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist. Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan en skatteansættelse foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag. Det står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 Det er vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt. Betingelsen for ekstraordinær ansættelse, af årene 2017 og 2018, efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor opfyldt. Dette begrundes med: at du ikke har oplyst om din korrekte omsætning i din virksomheds regnskab for indkomstårene 2017 og 2018, idet du ikke har medregnet samtlige overførsler og indsætninger modtaget via MobilePay, der er tilgået din private konto i [finans1]. at du ikke har fratrukket den korrekte kørselsgodtgørelse i din virksomheds regnskab, idet den angivne kørsel ikke kan indeholdes i dine bilers kørte kilometer ifølge synsrapporterne, og at der ikke er fremlagt anden dokumentation, der kan sandsynliggøre at kørslen er fortaget i andre køretøjer. Efter forarbejderne til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, fx at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen. Afgørende for spørgsmålet om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger du havde på tidspunktet, hvor handlingen blev udført. (…) 6 måneders reaktionsfrist Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og § 32, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær skatteansættelse for indkomstårene 2017 og 2018 og en ekstraordinær ændring af afgiftstilsvaret for perioderne 1. januar 2017 til 31. december 2019 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter vi har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 og § 31. Det følger af domspraksis, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag til at foretage en korrekt ansættelse eller ændring af afgiftstilsvaret. Den 1. november 2022 har vi modtaget din forklaring om, at du ikke har oplyst samtlige skattepligtige indkomster på din årsopgørelse. Vi har derfor tidligst den 1. november 2022 modtaget tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse og opgørelse af afgiftstilsvaret. Vi fremsendte den 25. april 2023 et forslag til dig, reaktionsfristen anses derfor for overholdt. 3 måneders ansættelsesfrist Når vi rettidigt har varslet en ekstraordinær ansættelsesændring, skal der træffes afgørelse om ændring senest tre måneder efter den dato, hvor varsling er afsendt. Dette står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. punktum og skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. punktum, vedrørende moms. Vi har sendt forslag til dig den 25. april 2023. 3 måneders fristen er derfor overholdt. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 14. september 2023 udtalt følgende: ”(…) Det er vores vurdering, at der i forbindelse med klagesagen ikke er indsendt nye oplysninger, som ikke er behandlet i sagsfremstillingen. Vi skal dog bemærke, at klagerens repræsentant har anført, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for lejeudgifter. Dette er ikke korrekt, idet vi har godkendt yderligere fradrag for lejeudgifter i årene 2018 og 2019, som klageren ikke tidligere har oplyst i virksomhedens regnskab. Ifølge klagerens repræsentant har Skattestyrelsen ikke løftet bevisbyrden for, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt. Det er vores vurdering, at denne bevisbyrde er løftet i såvel forslag som afgørelse. Vi skal derfor henvise til afsnit 3 i afgørelsen. Derudover skal vi bemærke, at vi mener, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og § 32, stk. 2, 6 måneders reaktionsfrist er overholdt. Vi skal henvise til, at Money Transfer dataene alene viser, at der er overført beløb til modtagerens konto fra udlandet. Hvad disse beløb vedrører og om de er skattepligtig indkomst for modtageren eller ej, kræver en nærmere undersøgelse fra Skattestyrelsens side. Skattestyrelsen har derfor typisk brug for flere oplysninger i form af forklaringer samt materiale fra skatteyder, jf. officialmaksimen, for at kunne vurdere hvad overførslerne vedrører, og hvorvidt der er tale om indkomst, der er skattepligtig for modtageren. Projekt Money Transfer tæller således 6 måneders fristen i § 27, stk. 2 fra det tidspunkt, hvor vi har modtaget tilstrækkeligt materiale og information til at varsle en korrekt skatteansættelse, hvilket er i overensstemmelse med HR dom af 20. september 2018, SKM2018.481.HR. I den konkrete sag, viser Money Transfer-oplysningerne, at klageren har modtaget pengeoverførsler fra udlandet på sin private konto i [finans2] og [finans1]. Vi har ikke allerede på tidspunktet for udtrækket af Money Transfer-oplysningerne haft grundlag for at varsle en skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3. Det er først i forbindelse med, at klageren afgiver sin forklaring og indsender dokumentationen, at Skattestyrelsen bliver bekendt med, at der er grundlag for at varsle en forhøjelse af klagerens skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 5. og 32, stk. 1, nr. 3. Dette sker den 1. november 2022 ved modtagelsen af mail fra klagerens repræsentant med oplysninger omkring indkomståret 2019 (ordinær indkomstår). (…)” Skattestyrelsen den 16. januar 2026 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling: ”(…) Følgende er indstillet: Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagers opfattelse Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse Skattestyrelsens udtalelse Indkomståret 2017 Yderligere omsætning 400.417 kr. 0 kr. 375.727 kr. 375.727 kr. Nedsættelse af fradrag for erhvervsmæssig befordring 23.989 kr. 0 kr. Stadfæstelse Stadfæstelse Indkomståret 2018 Yderligere omsætning 1.057.633 kr. 0 kr. 984.114 kr. 984.114 kr. Nedsættelse af fradrag for erhvervsmæssig befordring 26.487 kr. 0 kr. Stadfæstelse Stadfæstelse Indkomståret 2019 Yderligere omsætning 1.327.628 kr. 0 kr. 1.249.626 kr. 1.249.626 kr. Nedsættelse af fradrag for erhvervsmæssig befordring 25.033 kr. 0 kr. Stadfæstelse Stadfæstelse Indkomståret 2020 Yderligere omsætning 216.630 kr. 0 kr. Stadfæstelse Stadfæstelse Nedsættelse af fradrag for erhvervsmæssig befordring 13.436 kr. 0 kr. Stadfæstelse Stadfæstelse Indkomståret 2021 Yderligere omsætning 34.063 kr. 0 kr. Stadfæstelse Stadfæstelse Nedsættelse af fradrag for erhvervsmæssig befordring 13.080 kr. 0 kr. Stadfæstelse Stadfæstelse Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i dens forslag til afgørelse, der i det væsentlige lægger op til en stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse. Vi henviser i den forbindelse til de bemærkninger og begrundelser, som er anført i den påklagede afgørelse af 8. juni 2023 samt Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. (…)” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har for indkomstårene 2017-2021 fremsat påstand om at Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens omsætning skal nedsættes til 0 kr., samt Skattestyrelsens nedsættelse af kørselsgodtgørelse skal bortfalde. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”(…) Der nedlægges påstand om ændring af Skattestyrelsens afgørelse således at Forhøjelse af resultat af virksomhed for indkomståret 2017 med 409.722 kr. nedsættes til 0 kr. Forhøjelse af virksomhedens momstilsvar med 22.812 kr. og 43.517 kr. i 1. og 2. halvår 2017 nedsættes til 0 kr. Forhøjelse af resultat af virksomhed for indkomståret 2018 med 939.933 kr. nedsættes til 0 kr. Forhøjelse af virksomhedens momstilsvar med 69.678 kr. og 102.829 kr. i 1. og 2. halvår 2018 nedsættes til 0 kr. Forhøjelse af resultat af virksomhed for indkomståret 2019 med 1.143.720 kr. nedsættes til 0 kr. Forhøjelse af virksomhedens momstilsvar med 78.339 kr. og 1.144.094 kr. i 1. og 2. halvår 2019 nedsættes til 0 kr. Forhøjelse af resultat af virksomhed for indkomståret 2020 med 232.966 kr. nedsættes til 0 kr. Forhøjelse af virksomhedens momstilsvar med 23.579 kr. og 4.662 kr. i 1. og 2. halvår 2020 nedsættes til 0 kr. Forhøjelse af resultat af virksomhed for indkomståret 2021 med 50.143 kr. nedsættes til 0 kr. Forhøjelse af virksomhedens momstilsvar med 4.506 kr. og 4,009 kr. i 1. og 2. halvår 2021 nedsættes til 0 kr. [klager] har i de sagen omhandlede år drevet virksomheden [virksomhed1], jf. bilag 3. Der vedlægges som bilag 4-8 regnskaber for virksomheden for 2017-2021. Videre vedlægges som bilag 9-13 kontospecifikationer for virksomheden for 2017-2021. Der er, som skrevet til Skattestyrelsen nogle mindre unøjagtigheder i forhold til de selvangivne resultater, men overhovedet ikke i den størrelsesorden, som Skattestyrelsen har truffet afgørelse om. Videre skal det understreges, at overførslerne fra [virksomhed2] AB og [person1] alle er transaktioner vedrørende udveksling af tjenesteydelser, der er omfattet af EU-moms. Der skal derfor tilsvarende til den pålagte moms gives momsfradrag, således at der samlet set ikke er grundlag for forhøjelse af indkomsten vedrørende momsen, der vedlægges som bilag 14-18 eksempler herpå. Videre er overførslen på 58.396 kr. 15. april 2020 en betaling af en udgift, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning. For så vidt angår mobilpay overførsler, har der for størstedelens vedkommende af de af Skattestyrelsen medregnede overførsler været tale om salg af privat indbo mv., der er skattefri formuebevægelser, jf. statsskattelovens § 5. Videre bestrides det, at der er grundlag for at underkende foretagne befordringsfradrag. Der vedlægges kørebøger mv. for 2017, 2018, 2019 og 2021 som bilag 19-22, idet det bemærkes, at kørebog for 2020 er bortkommet. Videre vedlægges lejekontrakt som bilag 23, idet det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at underkende fradrag for udgifter hertil. Fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27 og § 32 Afgørelse fsva. skat for indkomstårene 2017 og 2018 er ekstraordinær ansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32 og fsva. ændring af momsgrundlaget for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2019 er ekstraordinære ansættelser i medfør af skatteforvaltningslovens § 32. Bevisbyrde for fristgennembrud efter § 27 og § 32 Bevisbyrden, for at betingelserne i skatteforvaltningslovens §§ 27 og 32, for den foreslåede ændring, påhviler Skattestyrelsen, jf. SKM2021.707.HRD. Fristreglen om ekstraordinær ansættelse er en værnsregel til beskyttelse af borgerne. Således fremgår det i lovmotiverne til 1989-Skattestyrelsesloven (L6/1989): ”Til § 8 Efter stk. 1 kan den kommunale skattemyndighed genoptage en skatteansættelse inden for 3 år efter anmodning fra den skattepligtige, når den skattepligtige fremlæg- ger nye oplysninger. Som konsekvens af dette forslag begrænses myndighedernes adgang til at forhøje en skatteansættelse, med den virkning at der udløses krav om forhøjet skattetilsvar, til 3 år, jf. forslagets § 40 og bemærkningerne dertil. Samtidig nedsættes tidsrummet for adgangen til domstolsprøvelse tilsvarende, jf. forslagets § 36, stk. 3 og 4. ... Lovforslaget indebærer, at borgeren efter 3 år kan være sikker på at have en endelig afgørelse.” (min understregning) Og i bemærkningerne til § 40 (der endte med at blive § 35): ”Der foreslås i § 40, stk. 1, indført en generel regel om, at skattemyndighederne er afskåret fra under en revisionsmæssig gennemgang at forhøje en skatteansættelse senere end 3 år efter udløbet af det indkomstår, som ansættelsen vedrører. Reglen gælder, uanset om forhøjelsen beror på et skøn eller ikke, og indebærer en udvidelse af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 5. Reglen har sammenhæng med den foreslåede regel i § 8, stk. 1, hvorefter borgeren ikke kan begære genoptagelse af en skatteansættelse efter udløbet af en tilsvarende periode. Efter reglen i § 36 har borgeren heller ikke mulighed for at indbringe en sådan sag for domstolene. Formålet med den foreslåede regel er at beskytte skatteyderne mod efter længere tids forløb at blive stillet over for yderligere skattekrav.” (min understregning) Henset til det af lovgiver udtalte beskyttelseshensyn bag fristreglen om ekstraordinær ansættelse, er der tale om en skærpet bevisbyrde. Det bestrides, at denne bevisbyrde er løftet. Betingelse for fristgennembrud i § 27, stk. 1, nr. 5 Det fastholdes, at fristreglen i skatteforvaltningsloven § 27 ikke er opfyldt. Afgrænsningen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 svarer til det tilsvarende begreb i skattekontrollovens afsnit III, jf. Folketingstidende, 2002-2003, A, sp. 4608, hvor det fremgår: "Forslaget til § 35, stk. 1, nr. 5, er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 1, nr. 6, i skatte- styrelsesloven. Bestemmelsen indebærer, at myndighedernes ansættelsesfrist efter § 34, stk. 1, suspenderes, såfremt den skattepligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Bestemmelsen finder alene anvendelse i forbindelse med ansættelser, der foretages på myn- dighedernes initiativ. Fristen for den skattepligtiges anmodning om genoptagelse af skattean- sættelsen suspenderes derimod ikke efter bestemmelsen. Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestem- melse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit III. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifin- delse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag." min understregning Som professor Jan Pedersen anfører i SR 2015.160, afsnit 2.2. er det ”direkte ukorrekt at hævde, at uagtsomhedsbedømmelsen er mere lempelig ved afgørelsen af, om der kan foretages ekstraordinær ansættelse i sammenligning med en egentlig strafsanktionering.” Det bestrides, at [klager] har handlet groft uagtsomt. Den uagtsomhedsnorm, som SKAT skal påvise, er overtrådt, er den samme uagtsomhedsnorm, som anklagemyndigheden skal løfte for at opnå domfældelse i en straffesag om skattesvig, Skattekontrollovens afsnit III, jf. lovmotiverne til 2003/2004 ændringen af skattestyrelseslovens §§ 34 og 35. Hertil kommer, at der i vurderingen skal indgå hensyntagen til skatteyderens personlige forhold mv. 6. måneders varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og § 32, stk. 2 Skattestyrelsen har side 28, sidste afsnit, anført, at 6-måneders varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hhv. § 32, stk. 2, løber fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen havde det nødvendige grundlag til at foretage en korrekt ansættelse eller ændring af afgiftstilsvaret. Det anførte er udtryk for den ulovhjemlede praksis, der fulgte i kølvandet på dommen i SKM2012.168.ØLR, og som Højesteret i dommen SKM2018.481.HR gjorde op med. Skattestyrelsens synspunkt om, at 6-månedersvarslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hhv. § 32, stk. 2, løber fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen havde det nødvendige grundlag til at foretage en korrekt ansættelse eller ændring af afgiftstilsvaret, svarer til SKATs og Vestre Landsrets standpunkt i Højesteretsdom gengivet i SKM2018.481 HRD. Den juridiske tvist i Højesteretssagen, gengivet i SKM2018.481.HRD, omhandlede netop, om fristen skulle løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse, således at der kunne sendes en agterskrivelse eller om fristen – i overensstemmelse med ordlyden og forarbejderne - skulle løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet til kundskab om det forhold, der begrundede fravigelsen af fristerne i § 26. Således gjorde Skatteministeriet for Vestre Landsret gældende, at ”Fristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysnin- ger til at foretage en korrekt skatteansættelse, således at der kan sendes en agterskrivelse, som opfylder forvaltningslovens krav, jf. i øvrigt skatteforvaltningslovens § 20.” Og for Højesteret, at ”Skatteministeriet har supplerende anført, at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, som anført af landsretten må regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besid- delse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen (en agterskri- velse).” Heroverfor gjorde skatteyderen gældende, at fristen skulle forstås efter ordlyden af § 27, stk. 2, (som gengivet ovenfor). Højesteret fulgte skatteyderens synspunkt og fastslog følgende: ”Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skatte- pligtige eller dennes repræsentant. Højesteret finder herefter, at kundskabstidspunktet må an- ses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Højesteret lægger efter bevisførelsen til grund, at SKAT den 7. december 2010, hvor de mod- tagne oplysninger fra Danske Bank forelå i læsbar form, alene havde kundskab om, at A havde fået indsat de omhandlede to beløb på sin konto, og at beløbene var betalt af selskabet X. Disse oplysninger gav efter Højesterets opfattelse ikke i sig selv SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Kundskab herom fik SKAT først ved i forlængelse heraf at have indhentet yderligere oplysninger fra A og hans æg- tefælle i perioden fra marts til maj 2011. Højesteret finder derfor, at varslingsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke var overskredet, da SKAT sendte sin agterskrivelse af 13. juli 2011 til A.” Højesteret har i adskillige efterfølgende domme gentaget dette synspunkt, herunder bl.a. i SKM2021.707.HRD. Det er derfor irrelevant for vurderingen af fristens begyndelsestidspunkt, om skattemyndighederne har de fornødne oplysninger til at kunne udsende agterskrivelse i sagen eller ej. Skattestyrelsens retsopfattelse er direkte i modstrid med gældende ret. Varslingsfristen løber derimod fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristreglerne. Varslingsfristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er blevet opmærksom på de forhold, der begrunder fristforlængelsen, jf. lovmotiverne til lov nr. 381/1999. Som det videre fremgår af Højesterets præmis i det andet gengivne hovedafsnit, så skal der foretages en konkret vurdering af, hvornår skattemyndighederne havde oplysninger nok til, at Skattestyrelsen havde kundskab/burde være opmærksomme på de forhold, der begrunder fristgennembruddet. Det gøres gældende, at Skattestyrelsen inden den 25. oktober 2022 havde oplysninger nok til, at Skattestyrelsen havde kundskab/burde være opmærksomme på de forhold, der begrunder fristgennembruddet. Det påhviler Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten ex officio, at påse, at Skattestyrelsen har ført bevis for, at fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27 og § 32 er overholdt, jf. FOB2014-6. (…)” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”(…) Skattestyrelsens høringsudtalelse giver [klager] anledning til at gentage, at Skattestyrelsens synspunkt om, at ”Projekt Money Transfer tæller således 6 måneders fristen i § 27, stk. 2 fra det tidspunkt, hvor vi har modtaget tilstrækkeligt materiale og information til at varsle en korrekt skatteansættelse, hvilket er i overensstemmelse med HR dom af 20. september 2018, SKM2018.481.HR.” er i strid med gældende ret. Således var hele sagens kerne – for så vidt angår forståelsen af § 27, stk. 2 – om 6-måneders varslingsfristen begyndte at løbe fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen havde tilstrækkelig oplysninger til at kunne varsle en korrekt skatteansættelse. Til støtte herfor henvises til indholdet af dommen i SKM2018.481.HRD samt til redegørelsen i klagen side 4-6. Som det følger af SKM2018.481.HRD og efterfølgende domme, som f.eks. SKM2021.707.HRD, så er det derfor irrelevant for vurderingen af fristens begyndelsestidspunkt, om skattemyndighederne har de fornødne oplysninger til at kunne udsende agterskrivelse i sagen eller ej. Skattestyrelsens retsopfattelse er direkte i modstrid med gældende ret. Varslingsfristen løber derimod fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristreglerne. Varslingsfristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er blevet opmærksom på de forhold, der begrunder fristforlængelsen, jf. lovmotiverne til lov nr. 381/1999. Det fastholdes, at Skattestyrelsen inden den 25. oktober 2022 havde oplysninger nok til, at Skattestyrelsen havde kundskab/burde være opmærksomme på de forhold, der begrunder fristgennembruddet. Det påhviler Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten ex officio, at påse, at Skattestyrelsen har ført bevis for, at fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27 og § 32 er overholdt, jf. FOB2014-6. (…)” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren og klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen: ”(…) Repræsentanten henviste herefter til klagen, hvor han gennemgik side 2 i klagen. Repræsentanten oplyste, at der var en unøjagtighed i forhold til de selvangivne resultater, men fremhævede, at Skattestyrelsen havde lavet en betydelig større forhøjelse. Repræsentanten oplyste herefter, at overførslerne fra [virksomhed2] AB og [person1] er omfattet af reglerne om EU-moms. Herefter oplyste repræsentanten, at overførslen på 58.396 kr. er en udgift, hvorfor der i stedet burde gives fradrag. Repræsentanten oplyste, at for så vidt angår MobilePay er størstedelen salg af privat indbo, som er skattefrit. Repræsentanten nævnte hertil, at det er svært at dokumentere efterfølgende, at der er tale om salg af privat indbo. Vedrørende befordringsfradrag, oplyste repræsentanten, at der er fremlagt kørselsregnskaber for 2017-2019 og 2021, og hvis Landsskatteretten finder, at disse kørselsregnskaber er gode nok, så må det have formodning for sig, at 2020 også kan godkendes. Repræsentanten oplyste, at der er fremlagt en lejekontrakt, og at der skal gives fradrag for den del. I forhold til Skattestyrelsens udtalelse nævnte repræsentanten, at der ikke var noget nyt, samt at repræsentanten nok ikke blev enig med Skattestyrelsen. Repræsentanten kom herefter ind på at dele af afgørelsen var genoptaget ekstraordinært. Her oplyste repræsentanten, at han havde skrevet om det i klagen og i sine bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Han oplyste, at der er uenighed om, hvordan 6 måneders reglen skal forstås. Han oplyste, at afgørelserne læses helt forskelligt af repræsentanten og af Skattestyrelsen. Hertil blev nogle af repræsentantens bemærkninger i klagen og i hans bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse gennemgået. Sagsbehandleren spurgte herefter repræsentanten ind til selve klagen og klagepunkterne. Sagsbehandleren oplyste, at beløbsmæssigt i klagen, var der for indkomstårene 2017, 2018, 2019 blevet påklaget det opgjorte resultat, hvor der for indkomstårene 2020 og 2021 var blevet påklaget forhøjelsen. Underpunkterne om, hvad Skattestyrelsen havde opgjort resultatet på baggrund af, blev også italesat i overskrifter. Repræsentanten oplyste hertil, at han kunne se, at nogle af tallene nok ikke stemmede overens med det påklagede, hvorfor han ville gennemgå dette og vende tilbage. (…)” Klagerens repræsentant har den 13. juli 2025 fremsat følgende bemærkninger til referatet af mødet med Skatteankestyrelsen: ”(…) Referatet af kontorforhandlingen den 3. juli 2025 giver [klager] anledning til at fremkomme med nedenstående bemærkninger, idet det i klagen mv. anførte fastholdes. Skatteankestyrelsen har anmodet [klager] om at præcisere sine påstande og på den baggrund skal oplyses, at [klager]s påstande er som følger: Der nedlægges påstand om ændring af Skattestyrelsens afgørelse således at [klager] påstande er: Forhøjelse af indkomsten for indkomståret 2017 med 424.406kr. nedsættes til 0 kr. (...) Forhøjelse indkomsten for indkomståret 2018 med 1.084.120 kr. nedsættes til 0 kr. (…) Forhøjelse af indkomsten for indkomståret 2019 med 1.352.661 kr. nedsættes til 0 kr. (...) Forhøjelse af indkomsten for indkomståret 2020 med 230.066 kr. nedsættes til 0 kr. (…) Forhøjelse af indkomsten for indkomståret 2021 med 47.143 kr. nedsættes til 0 kr. (…)” Klagerens repræsentant har den 10. oktober 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstillingen: ”(…) Det fremsendte forslag til afgørelse giver klageren anledning til at oplyse, at han ikke mener, at der er grundlag for den foretagne beskatning af ham. Når det så er sagt, står det for klageren med mod- tagelsen af forslaget til afgørelse klart, at størstedelen heraf vil blive stadfæstet. Henset hertil er det klagerens synspunkt, at såfremt Landsskatteretten på skriftligt grundlag kan træffe afgørelse, som foreslået i forslaget til afgørelse, er klageren indforstået med at frafalde anmodningen om personligt fremmøde på retsmøde i Landsskatteretten. (…)” Klagerens repræsentant har den 17. februar 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling: ”(…) Det fremsendte høringsbrev fra Skattestyrelsen vedrørende forslag til afgørelse giver klageren anledning til at oplyse, at han ikke mener, at der er grundlag for den foretagne beskatning af ham. Når det så er sagt, står det for klageren med modtagelsen af høringsbrevet og forslaget til afgørelse klart, at størstedelen heraf vil blive stadfæstet. Henset hertil er det klagerens synspunkt, at såfremt Landsskatteretten på skriftligt grundlag kan træffe afgørelse som foreslået i forslaget til afgørelse, er klageren indforstået med at frafalde anmodningen om personligt fremmøde på retsmøde i Landsskatteretten. (…)” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om Skattestyrelsen med rette har forhøjet virksomhedens omsætning med henholdsvis 400.417 kr., 1.057.633 kr., 1.327.628 kr., 216.630 kr. og 34.063 kr. for indkomstårene 2017-2021, samt om Skattestyrelsen med rette har nedsat den erhvervsmæssige kørselsgodtgørelse med henholdsvis 23.989 kr., 26.487 kr., 25.033 kr., 13.436 kr. og 13.080 kr. for indkomstårene 2017-2021. Sagen angår endvidere, om ændringerne af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2017-2018 er foretaget rettidigt. Retsgrundlaget Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. For indkomstår 2017 og tidligere følger det af dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013). For indkomstår 2018 og senere følger det af gældende skattekontrollovs § 2, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017). Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. For indkomstår 2017 og tidligere følger det af dagældende skattekontrollovs § 3. For indkomstår 2018 og senere følger det af gældende skattekontrollovs § 6, stk. 2, nr. 1. Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. For indkomstår 2017 og tidligere følger det af dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 1. For indkomstår 2018 og senere følger det af gældende skattekontrollovs § 53, stk. 1. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Efterkommes anmodningen om regnskabsmateriale ikke, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. For indkomstår 2017 og tidligere følger det af dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4, jf. §§ 5, stk. 3, og 6, stk. 7. For indkomstår 2018 og senere følger det af gældende skattekontrollovs § 74, jf. §§ 53, stk. 3, og 6, stk. 3. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 og nr. 1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer). Kravene til den løbende bogføring og registrering fremgår af bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006). Af dagældende bogføringslovs §§ 7, stk. 3, og 9, stk. 1, fremgår følgende: ”Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger. (...) Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.” Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 1, eller stk. 2, jf. stk. 6, finder § 5, stk. 3, tilsvarende anvendelse. Det fremgår af lovens § 6, stk. 7. (For indkomståret 2017). Efterkommer den erhvervsdrivende ikke begæringen efter gældende skattekontrollovs § 53, stk. 1, er skatteforvaltningen berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. § 53, stk. 3, jf. § 74, stk. 1. (For indkomståret 2018 og senere). Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905H, hvor Højesteret fandt, at der i et tilfælde, hvor der løbende over en længere periode blev indsat større beløb på sagsøgernes bankkonti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende indkomstår, påhviler sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Det fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR. Af statsskattelovens § 5, litra a, 1. pkt., fremgår følgende: ”Til indkomsten henregnes ikke: formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. (…)” Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Er det godtgjort, at der har været afholdt driftsudgifter for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan der ved opgørelsen af den skønsmæssige indkomst, godkendes et skønsmæssigt fradrag. Der henvises til SKM2013.613.ØLR eller SKM2013.230.BR, hvor der ud fra en konkret vurdering blev godkendt et skønsmæssigt fradrag på 25% af omsætningen. I SKM2013.493.VLR, blev der ikke godkendt et skønsmæssigt fradrag. Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1. Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. Af momslovens § 16, stk. 1 og 4 fremgår: ”Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 20 a, stk. 1, § 21 a og § 21 b. (…) Stk. 4. Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en ikkeafgiftspligtig person og leverandøren har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvorfra ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet og ydelsen leveres herfra, jf. dog stk. 5 og 6 samt §§ 17-20 og 21-21 d.” Af momslovens § 23, stk. 1-3, fremgår: ”Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). Stk. 2. Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning. Stk. 3. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt.” Det følger af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, at: ”Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når (…) 3) aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 bortset fra bro- og tunnelbilletter, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet,” Det følger momslovens § 54, stk. 1, at: ”Registrerede virksomheder, der til andre EU-lande leverer varer og ydelser, hvor aftageren er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter § 16, stk. 1, skal indsende lister over sådanne leverancer m.v. til told- og skatteforvaltningen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.” Af momsbekendtgørelsens § 61 (BKG 2015-06-30 nr. 808) fremgår: ”Stk. 1. Ved leveringer, hvor der er omvendt betalingspligt i et andet EU-land, skal der på fakturaen, ud over de i § 58, stk. 1 nævnte oplysninger, endvidere påføres at leverancen er omfattet af reglerne for omvendt betalingspligt, hvis levering sker til en afgiftspligtig person i et andet EU-land. Dette kan ske ved henvisning til den relevante EU-bestemmelse, den relevante nationale bestemmelse eller ved anden tydelig påtegning, for eksempel »omvendt betalingspligt« eller »reverse charge«. Såfremt køber er momsregistreret skal på fakturaen endvidere påføres købers registreringsnummer. Stk. 2. Ved leveringer, der er momsfritaget i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1-4, og hvor der skal betales erhvervelsesmoms i et andet EU-land, skal der på fakturaen, ud over de i § 58, stk. 1, i denne bekendtgørelse nævnte oplysninger, påføres at leverancen er momsfritaget. Dette kan ske ved henvisning til den relevante EU-bestemmelse, den relevante nationale bestemmelse eller ved anden tydelig påtegning, for eksempel »momsfritaget«, »0-sats«, »zero-rated«, »free of VAT«. Herudover skal købers momsregistreringsnummer påføres. Stk. 3. Ved levering af varer eller ydelser, hvor der skal betales afgift af varerne eller ydelserne i et andet EU-land, kan oplysningerne efter § 58, stk. 1, nr. 7, 8 og 9, udelades på fakturaen, hvis afgiftsgrundlaget for de leverede varer eller ydelser i stedet angives under henvisning til mængden eller omfanget af disse varer eller ydelser samt deres art.” Af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, fremgår: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde: 1) Udstedelsesdato (fakturadato). 2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. 3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. 4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. 8) Gældende afgiftssats. 9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.” Af momsbekendtgørelsens § 72, stk. 1, fremgår: ”Virksomheder, der er registreret efter momslovens §§ 47, 49, 51 eller 51a, skal føre et regnskab over leverancer af varer og ydelser til og fra virksomheden. Beløbene, som virksomheden ved udgangen af hver afgiftsperiode skal angive til Skatteforvaltningen på afgiftsangivelsen og på listen over EU-leverancer, skal fremgå af regnskabet.” Af momsbekendtgørelsens § 74, stk. 1, nr. 7 og 9 fremgår, at regnskabet skal indeholde særlige konti, herunder konto for EU-leverancer af varer og konto for eksport m.v. Af momsbekendtgørelsens § 97, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, fremgår: ”Virksomheder, der leverer varer eller ydelser til registrerede købere i andre EU-lande, skal for hver måned angive leverancer af (…) 2) ydelser uden afgift, når køberen er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter momslovens § 16, stk. 1, dog at leverancer af ydelser ikke skal angives, hvis ydelsen er fritaget for afgift i et andet EU-land, hvor ydelsen har leveringssted. Stk. 2. Virksomheden skal ved angivelsen efter stk. 1 oplyse 1) virksomhedens registreringsnummer, navn og adresse samt angivelsesperiode for leverancer til andre EU-lande, 2) køberens registreringsnummer, 3) den samlede værdi af virksomhedens leverancer af varer uden afgift til hver enkelt køber i et andet EU-land, og 4) den samlede værdi af virksomhedens leverancer af ydelser uden afgift til hver enkelt køber i et andet EU-land, hvor køberen er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter momslovens § 16, stk. 1.” Kørselsgodtgørelse Selvstændige erhvervsdrivende kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Hvis udgiften har karakter af en privatudgift, er den indkomstopgørelsen uvedkommende og kan ikke fradrages. Kørsel mellem hjem og arbejde anses som udgangspunkt for privat. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162. Hvis der ikke foreligger et egentligt kørselsregnskab, eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477. Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9 B. Fradraget foretages i den personlige indkomst. Efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, anses følgende befordring for erhvervsmæssig: a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, b) befordring mellem arbejdspladser og c) befordring inden for samme arbejdsplads. Af BKG nr. 1620 af 15/12/2016 vedrørende Skatterådets satser for 2017 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring fremgår vedrørende befordringsgodtgørelse § 4, stk. 1, nr. 1-2: ”§ 4. Med virkning fra den 1. januar 2017 er godtgørelse, der udbetales til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B, skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb: 1) Kørsel til og med 20.000 kilometer årligt 3,53 kr. pr. kilometer. 2) kørsel ud over 20.000 kilometer årligt 1,93 kr. pr. kilometer.” Af BKG nr. 1307 af 28/11/2017 vedrørende Skatterådets satser for 2018 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring fremgår vedrørende befordringsgodtgørelse § 4, stk. 1, nr. 1-2: ”§ 4. Med virkning fra den 1. januar 2018 er godtgørelse, der udbetales til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B, skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb: 1) Kørsel til og med 20.000 kilometer årligt 3,54 kr. pr. kilometer. 2) Kørsel ud over 20.000 kilometer årligt 1,94 kr. pr. kilometer.” Af BKG nr. 1308 af 20/11/2018 vedrørende Skatterådets satser for 2019 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring fremgår vedrørende befordringsgodtgørelse § 4, stk. 1, nr. 1-2: ”§ 4. Med virkning fra den 1. januar 2019 er godtgørelse, der udbetales til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B, skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb: 1) Kørsel til og med 20.000 kilometer årligt 3,56 kr. pr. kilometer. 2) Kørsel ud over 20.000 kilometer årligt 1,98 kr. pr. kilometer.” Af BKG nr. 1166 af 19/11/2019 vedrørende Skatterådets satser for 2020 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring fremgår vedrørende befordringsgodtgørelse § 4, stk. 1, nr. 1-2: ”§ 4. Med virkning fra den 1. januar 2020 er godtgørelse, der udbetales til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B, skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb: 1) Kørsel til og med 20.000 kilometer årligt 3,52 kr. pr. kilometer. 2) Kørsel ud over 20.000 kilometer årligt 1,96 kr. pr. kilometer.” Af BKG nr. 1720 af 17/11/2020 vedrørende Skatterådets satser for 2021 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring fremgår vedrørende befordringsgodtgørelse § 4, stk. 1, nr. 1-2: ”§ 4. Med virkning fra den 1. januar 2021 er godtgørelse, der udbetales til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B, skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb: 1) Kørsel til og med 20.000 kilometer årligt 3,44 kr. pr. kilometer. 2) Kørsel ud over 20.000 kilometer årligt 1,90 kr. pr. kilometer.” Af § 6 i bekendtgørelserne vedrørende Skatterådets satser for 2017-2021 for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring fremgår: Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal efter Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2 indeholde: 1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer. 2) Kørslens erhvervsmæssige formål. 3) Dato for kørslen. 4) Kørslens mål med eventuelle delmål. 5) Angivelse af antal kørte kilometer. 6) De anvendte satser. 7) Beregning af befordringsgodtgørelsen.” Frister Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Skattestyrelsen skal afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan den skattepligtiges skatteansættelse genoptages ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. En ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan dog alene foretages, hvis den varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. I forhold til fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., om myndighedens varsel om ekstraordinær ansættelse har Højesteret i SKM2018.481.HR udtalt, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Der henvises tillige til Østre Landsret i SKM2024.140.ØLR, hvorefter fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., først begyndte at løbe fra det tidspunkt Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der forelå et konkret talmæssigt grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. En ansættelse, der er varslet af Skattestyrelsen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Landsskatterettens begrundelse og resultat Skattestyrelsen har konstateret indsætninger på klagerens bankkonto med kontonummer [kontonr.1] på i alt henholdsvis 466.747,75 kr., 1.230.143,50 kr., 1.550.064,00 kr., 244.872,34 kr. og 42.579,00 kr. for indkomstårene 2017-2021, som ikke ses medtaget i virksomhedens regnskab. Landsskatteretten finder herefter, at der ikke er foretaget nødvendig registrering af virksomhedens transaktioner, og at det herved ikke er muligt at følge pengestrømmen i virksomheden, hvorfor klagerens regnskabsmateriale ikke opfylder kravene i bogføringsloven. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt. Retten bemærker, at klageren den 1. november 2022 med hensyn til indsætningerne i indkomståret 2019 til Skattestyrelsen har oplyst, at der var sket en fejl, at der ikke er sket selvangivelse heraf. Yderligere omsætning Skattestyrelsen har som følge af de konstaterede indsætninger, forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017-2021 med henholdsvis 400.417 kr. ekskl. moms, 1.057.633 kr. ekskl. moms, 1.327.628 kr. ekskl. moms, 216.630 kr. ekskl. moms og 34.063 kr. ekskl. moms som omsætning i klagerens virksomhed. Retten finder efter en samlet vurdering, at klageren ikke har godtgjort, at bankindsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at Skattestyrelsen har anset bankindsætningerne for at være skattepligtig indkomst for klageren, jf. statsskattelovens § 4. Retten finder, at klageren ikke har godtgjort, at indsætningen den 15. april 2020 på 58.396,53 kr., er betaling for en udgift. Der er lagt vægt på, at det fremgår af klagerens bankkonto med kontonummer [kontonr.1], at der er tale om en indsætning. Retten finder, at klageren ikke har godtgjort, at bankindsætningerne angivet som privat, brugt tøj/sko, brugt ur, fodboldarrangement samt solgt havemøbel relaterer sig til klagerens solgte private genstande eller udlæg. Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation herfor. For så vidt angår repræsentantens bemærkning om, at indsætningerne fra [virksomhed2] AB samt [person1] er omfattet af EU-moms bemærker retten, at Skattestyrelsen ikke har pålagt indsætninger fra [virksomhed2] AB salgsmoms, samt at Skattestyrelsen har pålagt indsætningerne fra [person1] salgsmoms. Indsætningerne er ikke medtaget i virksomhedens kontospecifikationer for indkomstårene 2017-2021. Udgangspunktet efter momsloven er, at sælgeren af momspligtige ydelser skal betale salgsmoms her i landet, jf. momslovens § 16, stk. 1 og § 46, stk. 1, 1. pkt. Hovedreglen fraviges efter momslovens § 16, stk. 1 modsætningsvist og § 46, stk. 1, nr. 3, der indeholder regler om såkaldt omvendt betalingspligt, hvor køberen som afgiftspligtig person i et andet EU-land skal afregne momsen i eget hjemland. For så vidt angår indsætningerne fra [virksomhed2] AB bemærker retten, at klageren har fremlagt 6 dokumenter, som er stilet til [virksomhed2] AB. På 5 af dokumenterne fremgår køberens momsregistreringsnummer SE[...01]. Dokumenterne er udstedt af klageren. Der fremgår ikke fortløbende nummer og, der er endvidere få informationer om omfanget og arten af de leverede ydelser. Det fremgår ikke af dokumenterne, at køber skal svare den afgift, der påhviler ydelsen, f.eks. ved anførsel af »omvendt betalingspligt, køber afregner momsen« eller »reverse charge, buyer settles the VAT«. Det fremgår af dokumenterne, at der fx er tale om ”Commission (…)” og ”(…) PROVISION (…)”. Ud fra det fremlagte finder retten efter en konkret vurdering, at klageren, for så vidt angår indsætningerne fra [virksomhed2] AB af 10. oktober 2017 på 11.642 kr., 18. juli 2019 på 47.875 kr., 12. marts 2020 på 26.886 kr., 15. april 2020 på 38.387 kr. og 4. maj 2020 på 38.387 kr., har sandsynliggjort, at der er tale om tjenesteydelser, der er leveret til at andet EU-land efter momslovens § 16, stk. 1 (modsætningsvis). Der er særlig henset til, at beløbene i de fremlagte dokumenter kan følges til indsætningerne, samt at det af dokumenterne fremgår, at der er tale om ”Commission (…)” og ”(…) PROVISION (…)”, samt at køberens momsregistreringsnummer fremgår på nogle af dokumenterne. For så vidt angår de resterende indsætninger fra [virksomhed2] AB finder retten, at klageren ikke har sandsynliggjort, at der er tale om tjenesteydelser, der er leveret til at andet EU-land efter momslovens § 16, stk. 1 (modsætningsvis). Der er særligt lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt bilag, som kan følges til de pågældende indsætninger. Retten bemærker, at klagerens bilag dateret den 17. juli 2019, hvoraf der fremgår ”INDB. 21.7 DKR 28004” ikke kan følges til de pågældende indsætninger. For så vidt angår indsætningerne fra [person1] bemærker retten, at klageren ikke har fremlagt bilag vedrørende indsætningerne fra [person1]. Under disse omstændigheder, finder Landsskatteretten, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der er tale om salg af tjenesteydelser, der er leveret til at andet EU-land efter momslovens § 16, stk. 1 (modsætningsvis). At indehaveren har oplyst, at han har modtaget nogle udenlandske overførsler som provision ændrer ikke herpå. Retten finder herefter, at bankindsætningerne er skattepligtig indkomst for klageren, og at indsætningerne er omsætning i klagerens virksomhed. Der er her henset til posteringsteksten, hyppigheden, størrelsen af indsætninger, samt klagerens bemærkning vedrørende fejl i selvangivelsen for indkomståret 2019. Indsætningerne udgør samlet inkl. moms henholdsvis 466.747,75 kr., 1.230.143,50 kr., 1.550.064,00 kr., 244.872,34 kr. og 42.579,00 kr. for indkomstårene 2017-2021. Landsskatteretten nedsætter for indkomstårene 2017-2019 virksomhedens yderligere omsætning ekskl. moms til henholdsvis til 375.727 kr., 984.114 kr. og 1.249.626 kr., samt stadfæster virksomhedens yderligere omsætning for indkomstårene 2020 og 2021. Fradrag for erhvervsmæssig befordring Virksomheden har i indkomstårene 2017-2021 fratrukket udgifter til erhvervsmæssig befordring på henholdsvis 87.773 kr., 76.923 kr., 88.818 kr., 87.840 kr. og 75.238 kr. Skattestyrelsen har skønsmæssigt godkendt fradrag for erhvervsmæssig befordring for indkomstårene 2017-2021 på henholdsvis 63.783,57 kr., 50.435,73 kr., 63.784,59 kr., 74.403,50 kr. og 62.157,36 kr. Klageren har gjort gældende, at det skønsmæssige fradrag for erhvervsmæssig befordring bør fastsættes til det, som fremgår af regnskaberne. Hvis kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR. Klageren har for indkomstårene 2017-2019 og 2021 fremlagt et køreregnskab, som er mangelfuldt. Der er henset til, at der i kørebøgerne for 2017-2019 og 2021 ikke fremgår, hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen og afslutningen på den daglige kørsel, hvilken bil, der er brugt, den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, samt øvrige notaer eller dokumenter vedrørende bestemmelsesstedet for den erhvervsmæssige kørsel. Endvidere for kørebogen for 2018 er der henset til, at der ikke fremgår dato for den pågældende kørsel og formål. Klageren har ikke fremlagt kørebog for 2020. Kørselsregnskabet kan således ikke danne grundlag for fordelingen mellem den private og erhvervsmæssige kørsel. Skattestyrelsen har ved skønnet lagt til grund, at klagerens private kørsel udgjorde 7.000 km pr. år. Retten finder, at Skattestyrelsens skøn kan lægges til grund for opgørelsen af et skønsmæssigt fradrag. Der er lagt vægt på, at kørebøgerne ikke kan danne grundlag for beregningen, samt at Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i synsrapporterne for 2018-2020, og beregnet et gennemsnitlig km-antal for 2017 og 2021. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Frister Ekstraordinær ansættelse for indkomstårene 2017 og 2018 Skattestyrelsens forslag af 25. april 2023 til ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2017-2018 er sendt efter udløbet af den ordinære frist for ændring af skatteansættelsen, som udløb henholdsvis den 1. maj 2021, 1. maj 2022, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Landsskatteretten finder, at der er grundlag for at ændre klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2017-2018 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Klageren anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved at angive den skattepligtige indkomst for lavt for indkomstårene 2017-2018. Der er henset til, at klageren for indkomstårene 2017-2018 har angivet et urigtigt resultat af virksomhed. Der er her bl.a. lagt vægt på, at virksomheden i indkomstårene 2017-2018 havde en yderligere omsætning på henholdsvis 375.727 kr. og 984.114 kr., som klageren ikke har indberettet, samt at klageren for indkomstårene 2017-2018 havde fratrukket henholdsvis 23.989 kr. og 26.487 kr. for meget i erhvervsmæssig befordring. Retten finder, at Skattestyrelsen tidligst den 30. marts 2023, har haft det fornødne grundlag for ekstraordinær ansættelse af virksomhedens omsætning, samt det erhvervsmæssige befordringsfradrag, idet fristen for Skattestyrelsens anmodning om dokumentation og forklaring vedrørende MobilePay indsætninger for indkomstårene 2017-2021 samt indsætninger og dokumentation for kørsel for 2017-2018 og 2020-2021 udløb denne dato. Retten finder således, at fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er iagttaget, idet Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den af den 25. april 2023. Skattestyrelsen traf herefter den 8. juni 2023 den påklagede afgørelse. Landsskatteretten finder på den baggrund, at fristen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., også er iagttaget, og ændringerne af klagerens skatteansættelser således også for indkomstårene 2017 og 2018 er foretaget rettidigt.