Ekstraordinær genoptagelse ved ikke selvangivet maltesisk pensionsudbetaling

Journalnr. 23-0077252 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Beskatning af udenlandsk pension 872.720 kr. Nedsættelse til 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Skattepligtig indkomst Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse forhøjet den skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 med udenlandsk pension på 872.720 kr. Forhøjelsen er sket på baggrund af oplysninger fra de maltesiske skattemyndigheder om en indkomst på 105.603,30 GBP fra [pensionsordning]. Klageren har ikke oplyst om indkomsten. Bopælsoplysninger Det fremgår af oplysninger fra CPR-registreret, at klageren i perioden fra den 27. juni 1994 til den 13. august 2008 var adressetilmeldt til Storbritannien. Klageren er fra den 13. august 2008 registreret med bopæl i Danmark. Pensionsordning – [finans1] Klageren har til Skattestyrelsen den 21. november 2022 oplyst følgende om sine pensionsordninger, som er oprettet i forbindelse med klagerens ansættelse hos [finans1], Storbritannien: ”… Nedenstående har jeg efter bedste evne forsøgt, at redegøre for mine arbejdsgiver pensioner fra min ansættelsestid i [finans1] ([finans1]), samt overførslen af samme til [virksomhed1]/[pensionsordning] regi i 2018. Jeg har i den forbindelse betræbet mig på, at gøre det så præcist og forhåbenligt så overskueligt og dokumenteret, som det er mig muligt. Som du sikkert kan forestille dig, har fremfindelsen af de relevante data og dokumenter tilbage fra start tidspunkt i 1996 ikke været nogen triviel øvelse. Specielt fordi pensionsordningerne var en del af [finans1]s almindelige corporate benefits og derfor ikke medfølgende en personlig pensionspolice, men derimod organiseret på virksomhedsplan/arbejdsgiverpension. Dokumenterne over årene er mange og jeg har derfor fokuseret på udelukkende, at vedhæfte de pensionsspecifikke og forhåbentligt skattemæssige relevante sider, som jeg håber giver os et godt udgangspunkt til løsningen af den videre skattemæssige behandling. Resume. I forbindelse med min ansættelse i [finans1] i 1996 og frem til min afsked per 20.08.2007 var jeg som følge af min ansættelse automatisk tilhørende [finans1] almindelige pensionsordninger. Disse var delt i to som følger (se bilag 1 og 2): 1. Den almindelige pensionsordning, hvor [finans1] allokerede 10% af din basisløn til pensionsordningen stigende til 15% efter det fyldte 45 tyvende år. 2. En Top-Up Plan, hvor man kunne foretages frivillige indbetalinger; på engelsk kaldet Additional Voluntary Contributions (AVCs). I 2004 blev der åbnet mulighed for, at indgå i en yderligere [finans1] pensionsplan via [forsikringsselskab1], hvor indbetalinger skete årligt i årene 2005, 2006, og 2007. Første indbetaling jeg foretog var på GBP 15.000 med forfald 01.01.2005. Jeg har desværre ikke data på størrelsen eller tidspunktet af de efterfølgende betalinger (se bilag 3). Alle [finans1] pensionsplaner er godkendt af de engelske skattemyndigheder (HMRC). Alle setup og pensionsoverførsler er godkendt de Britiske Skattemyndigheder (HMRC). Ang. Brexit og pensionsoverførsel til [virksomhed1]/[pensionsordning], Malta. I 2018 blev jeg af min engelske Financial Advisor ([virksomhed2]) gjort opmærksom på, at jeg, som følge af at jeg ikke længere er bosat i England og som følge af Brexit, var tvunget til at overføre mine engelske pensioner til et EU/EAA godkendt og reguleret setup. Et setup, der ligeledes skulle være godkendt af HMRC som et Qualifying Recognized Overseas Pension Scheme (QROPS skema se bilag 4)). Denne godkendelse skal foreligge før [finans1] pensionsadministratorer må overføre pensionsmidlerne fra de oprindelige pensionsplaner direkte til den nye [virksomhed1]/[pensionsordning] plan (se bilag 5 for eksempel på Transfer Agreement"). De oprindelige [finans1] pensioner blev direkte overført til [virksomhed1] Limited/[pensionsordning] ultimo 2018 (se Bilag 6 for de relevante oplysninger angående [virksomhed1]/[pensionsordning]). [virksomhed2] stod for den direkte kontakt med både [finans1] pensionsadministratorer og [virksomhed1]/[pensionsordning] samt overførslen af samme. I forbindelse med overførslen til [virksomhed1]/[pensionsordning] blev det anbefalet, at tage den lovhjemmel sikrede skattefrie kontant betaling på 25% af pensionsbalancen (PCLS udbetaling). På direkte forespørgsel bekræftede [virksomhed2], at betalingen ligeledes er skattefri fra [virksomhed1]/[pensionsordning] under Maltesisk skattelov. Og som godkendt EEA/EU pensionsordning, ville være skattefri i hele EU. Deraf sikkert også, som jeg forstår dig, de modsatrettede informationer fra Maltas skattemyndigheders side. Skulle det modsat vise sig, at være en fejlagtig rådgivning og skattefriheden ikke er gældende under gældende danske skatteregler, skal der naturligvis svares skat heraf for indkomståret 2018. Som tidligere nævnt telefonisk stammer GBP overførslerne til min [finans2] konto alene fra pensionsudbetalinger (se vedhæftede [finans2] GBP konto udtog for årene 2018…). …” Korrespondance mellem Skattestyrelsen og klageren Klageren har fremlagt Skattestyrelsens brev af 9. december 2019, hvoraf fremgår: ”… I Skattestyrelsen har vi den 9. december 2019 fået oplysninger om dine udenlandske økonomiske forhold for 2018 fra skattemyndighederne i MALTA, som vi udveksler informationer med. Derfor skal vi bede dig gøre to ting. 1: Tjek oplysningerne … 2: Tjek din årsopgørelse Du skal tjekke, at oplysningerne står korrekte på årsopgørelsen. Gør de det, skal du ikke gøre mere. Er der indberettet forkert beløb, eller mangler der beløb, skal du selv rette eller tilføje dem. Du skal oplyse indkomster fra udlandet og formue samt ejendom i udlandet: …” På baggrund af Skattestyrelsens brev af 9. december 2019 henvendte klageren sig til en engelsk rådgiver, som sendte klagerens forespørgsel videre til [virksomhed1], som i mail af 3. feberuar 2020 har fremsendt følgende svar til klageren: ”Dear Mr [klager] Kindly note the below from our accounts team. We fill out and submit a Global Tax Return once a year for [pensionsordning], amongst other schemes. This will include all payments taken by the members throughout the year. For Mr [klager], the member took a PCLS payment on 20th Dec 2018 for GBP 105,578.30. This was recorded and sent in the Global Tax Return for YA2019. After the Global Tax Return is submitted (after a couple of months), the Tax Authorities send us a tax statement for each client which was listed in the Global Tax Return. We have already received these statements, however they're still being opened and logged by our admin team. To speed it up, we will try sending an email for it to be sent digitally to us to forward on to the client. Furthermore, the other PCLS payment taken on 25 March 2019 for GBP 37,870.29 will be recorded and sent in the Global Tax Return for YA 2020 which will be submitted next July. …” Klageren har fremlagt de i mailen nævnet ”Tax Statement for the Year of Assessment”, hvoraf fremgår, at bilaget vedr. ”Tax Details (Basis Year 2018), og at tax due (Self-Assessment) udgør 0 EUR. Klageren har den 8. juli 2020 foretaget en frivillig indbetaling på 125.000 kr. vedr. indkomståret 2020. Skattestyrelsen har efterfølgende den 8. november 2021 anmodet klageren om en forklaring på indbetalingen. Klageren har oplyst, at han får udbetalt engangssummer fra en privattegnet pensionsordning, som han havde oprettet for mange år siden. Klageren har ikke kunne selvangive på grund af manglende adgangsmulighed. Skattestyrelsen har åbne op for Tast Selv, og klageren har herefter selvangivet udenlandsk pension til fuld dansk beskatning for indkomståret 2020. Genoptagelse af 2018 Skattestyrelsen har den 8. august 2022 fremsendt en materialeindkaldelse til klageren, hvoraf fremgår, at Skattestyrelsen i henhold til en international aftale om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti (CRS), har modtaget oplysninger om finansielle konti fra skattemyndighederne på Malta. Det fremgår , at Skattestyrelsen har modtaget oplysningerom, at klageren i 2018 har modtaget 105.503,30 GBP kr. fra [pensionsordning], konto ID: [kontonr.1]. Klageren har ikke oplyst told- og skatteforvaltningen om beløbet. Det fremgår af Skattestyrelsens materialeindkaldelse af 8. august 2022, at hvis indsætningerne på klagerens bankkonto er forsikrings- eller pensionsordning fra udlandet, skal Skattestyrelsen anmode klageren om at fremsende vedtægter for pensionsinstituttet/forsikringsvirksomheden samt oplysninger om, hvorvidt der efter skatteregler i udlandet ikke har været mulighed for fradrag eller bortseelsesret. Desuden fremgår følgende af materialeindkaldelsen: ”… 8. Vi kan se, at du via Skat.dk har oplyst om udenlandsk pension fra Storbritannien i indkomstårene 2020-2021. a. Du bedes redegøre for, om den oplyste udenlandske pension vedrører [pensionsordning] samt specificere hvordan du har opgjort de oplyste beløb. b. Hvis den oplyste udenlandske pension ikke vedrører [pensionsordning], bedes du redegøre for, om og hvordan afkast/udbetalinger fra [pensionsordning] indgår i dine oplysningsskemaer for indkomstårene 2018-2021. ..” Skattestyrelsen har fastsat fristen til den 24. august 2022 for fremsendelse af materialet. Skattestyrelsen har fremsendt en rykker den 31. august 2022. Klageren har den 2. september 2022 kontaktet Skattestyrelsen og anmodet om en fristforlængelse til den 2. november 2022. Klageren har i forbindelse med sin henvendelse til Skattestyrelsens oplyst: ”SKY har nævnt flere gange, at denne ordning er skattepligtig i Danmark og han ville gerne at vi hjælpe ham med det. SKY sagde, at han har prøvet at kontakte Skattestyrel­sen sidste år vedr. denne ordning. SKY har spurgt om jeg har set notat (det har jeg ikke). Jeg har lovet ham, at jeg vil sende mail med en fristforlængelse til at indsende materiale der vedr. denne ordning.” Klageren har fået fristforlængelse til den 2. november 2022 vedr. udenlandsk pensionsordning. Klageren fremsendte i mail af 28. oktober 2022 en kontooversigt fra [virksomhed1] og en pension performance for 2018. Klageren forsøgte samtidig at kontakte Skattestyrelsen den 28. oktober 2022. Skattestyrelsen vendte tilbage på klagerens henvendelse den 31. oktober 2022. Klageren oplyste, at der fortsat ventes på svar vedr. pensionsordningen. Klageren indsendte den 21. november 2022 yderligere materiale sammen med redegørelsen for pensionsordningerne oprettet under sin ansættelse hos [finans1]. Skattestyrelsen fremsendte et forslag til afgørelse den 26. april 2023. Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse den 30. maj 2023 i overensstemmelse med det udsendte forslag. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ændret klagerens skatteansættelse for indkomståret 2018 og forhøjet klagerens personlige indkomst med 872.720 kr. vedrørende udenlandsk pension. Skattestyrelsen har ændret skatteansættelsen for indkomståret 2018 efter reglerne om ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ” ”… Pensionsordning på Malta Dine bemærkninger Den 2. september 2022 har du i en telefonsamtale oplyst, at dine [finans1] pensioner i Storbritannien blev flyttet til Malta på grund af Brexit. Du har prøvet at kontakte Skattestyrelsen sidste år vedrørende denne ordning, da pensionsordningen burde være skattepligtig i Danmark. … Den 24. februar 2023 har du i en telefonsamtale oplyst, at du ikke kan huske om der har været fradragsret for indbetalingerne. Du antager dog, at der har været fradragsret for alle indbetalinger, da det var arbejdsgiverpensioner. … Vi har ikke modtaget yderligere bemærkninger til dette punkt til vores forslag til afgørelse af 26. april 2023. … Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Da du har haft bopæl i Danmark i indkomstårene 2018, … og …, anses du for at være fuldt skattepligtig til Danmark i denne periode. Se kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet. Det betyder, at du som fuldt skattepligtig skal medregne samtlige indkomster i din danske indkomstopgørelse, uanset om indkomsten stammer fra kilder i Danmark eller udlandet. Se statsskattelovens § 4. Da du er skattepligtig til Danmark, skal du hvert år oplyse dine indkomster til Skattestyrelsen. Det står i skattekontrollovens § 2. Det gælder uanset om indkomsterne er positive eller negative. Det er os, der kontrollerer, om indkomsterne er oplyst korrekt. Det står i skattekontrollovens § 1. Hvis indkomsterne ikke er oplyst korrekt, kan vi ændre dem efter skatteforvaltningslovens § 1. Det fremgår af de modtagne oplysninger fra Malta, at du har haft et engagement hos [pensionsordning]. Ifølge de modtagne oplysninger fra dig blev pensionsordningerne [finans1] UK Group Pension Plan, [finans1] pension plan via [forsikringsselskab1] og [finans1] Offshore Ret Ben Plan IV via [virksomhed3] overført til [pensionsordning] ultimo 2018 og primo 2019. … 2. Ligningsfrister og ekstraordinær ansættelse 2.1 De faktiske forhold Skattemyndighederne på Malta har indberettet oplysninger om dit engagement hos [pensionsordning] for indkomstårene 2018, ... Du har ikke oplyst os om indkomst fra din udenlandske pensionsordning hos [pensionsordning] for indkomstårene 2018 og …. Skattestyrelsen forhøjer din personlige indkomst med 872.720 kr. … i henhold til ovenstående sagsfremstilling. Der henvises i øvrigt til gennemgangen af de faktiske forhold i sagsfremstillingens afsnit ovenfor. 2.2 Dine bemærkninger … Den 19. februar 2023 har du i følgebrevet oplyst, at det blev oplyst til dig, at udbetalinger, Commencement Lump Sump (PCLS) var skattefri og din nuværende rådgiver på Malta, [virksomhed4] har den samme opfattelse. Du er ikke kommet med bemærkninger til dette punkt til vores forslag til afgørelse af 26. april 2023. 2.3 Retsregler … 2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Vi ændrer din skatteansættelse for indkomstårene 2018, … og … Vi kan som udgangspunkt ikke sende et forslag om at ændre årsopgørelsen til personer med enkle økonomiske forhold efter den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb (den korte frist). Fristen gælder dog ikke for dig, da du ikke har enkle økonomiske forhold, fordi du har aktiver eller passiver i udlandet, der har betydning for skatteansættelsen. Herefter gælder den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Se § 1, stk. 1, nr. 1, § 2, stk. 1, nr. 4 og § 2, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018. Hverken den korte frist eller ordinære frist gælder dog, hvis betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Se skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og § 3 i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018. Hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har været årsag til, at din skatteansættelse har været opgjort forkert, kan din skatteansættelse ændres ekstraordinært. Det står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det er vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt. Dette begrundes med, at du i 2018 ikke har oplyst om indkomst fra din udenlandske pensionsordning hos [pensionsordning]. Der henvises til Højesterets dom SKM2018.481.HR, hvor Højesteret udtalte, at skatteyder må anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have oplyst beløbene. Du har handlet i overensstemmelse med rådgivning fra dine rådgivere fra Storbritannien og Malta. Dine rådgivere var af den opfattelse, at kontant udbetaling på 25 % af pensionsbalancen (PCLS Payment) fra din pensionsordning hos [pensionsordning] ikke medførte beskatning i Danmark. Det er vores vurdering, at du har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at oplyse os om din udenlandske pensionsordning hos [pensionsordning] via en erklæring og om indkomst fra pensionsordningen i indkomståret 2018, selv om du havde fået rådgivning angående kontant udbetaling fra din pensionsordning hos [pensionsordning] og handlet i overensstemmelse med denne rådgivning. Se Højesterets dom SKM2018.520.HR. Du burde have undersøgt de skattemæssige konsekvenser af dit engagement hos [pensionsordning] i Danmark efter du blev fuldt skattepligtig til Danmark. Det er herefter vores opfattelse, at dine skatteansættelser er foretaget på et urigtigt grundlag. Desuden bemærker vi, at det beløbsmæssigt ikke er uvæsentlige beløb, der mangler at blive oplyst. Det er herefter vores opfattelse, at grundlaget for din skat er foretaget på et urigtigt grundlag, og at du har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at oplyse om udbetalingerne fra [pensionsordning]. Vi har den 19. februar 2023 modtaget tilstrækkelige oplysninger fra dig vedrørende dit engagement hos [pensionsordning] til at vurdere, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Oplysningerne gjorde, at vi kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Vi anser derfor kundskabstidspunktet for indtrådt tidligst den 19. februar 2023, hvor vi modtog oplysninger fra dig. Ved fremsendelse af forslag til afgørelse den 26. april 2023, er 6 måneders fristen derfor overholdt. Se skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. punktum. Der henvises desuden til Højesterets dom SKM2018.481.HR. Når vi rettidigt har varslet en ekstraordinær ansættelsesændring for indkomståret 2018, skal der træffes afgørelse om ændring senest 3 måneder efter den dato, hvor varslingen er afsendt. Det står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. punktum. Ved fremsendelse af afgørelsen den 30. maj 2023, er 3 måneders fristen derfor overholdt. … På baggrund af ovenstående forhøjer vi din personlige indkomst for indkomstårene 2018, … og … Da vi ikke har modtaget nogen bemærkninger til vores forslag til ændringer af indkomstårene 2018-…, træffer vi afgørelse, der indholdsmæssigt svarer til det fremsendte forslag til afgørelse af 26. april 2023. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 22. september 2023 udtalt: ” Vi fastholder vores afgørelse af, at reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er blevet overholdt. Vi har den 19. februar 2023 modtaget tilstrækkelige oplysninger vedrørende [klager]s engagement hos [pensionsordning] til at vurdere, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Oplysningerne gjorde, at vi kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Vi anser derfor kundskabstidspunktet for indtrådt tidligst den 19. februar 2023, hvor vi modtog oplysninger fra [klager]. Ved fremsendelse af forslag til afgørelse den 26. april 2023, fastholder vi at 6 måneders fristen er overholdt. Vi henviser særligt til afgørelsens afsnit 1.1.1. Modtaget materiale vedrørende pensionsordning på Malta og afsnit 2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse vedrørende ligningsfrister og ekstraordinær ansættelse. Rådgiverens anbringender vedrørende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Rådgiveren gør gældende, at [klager] ikke har handlet groft uagtsomt, hvorfor der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2018 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Vi fastholder vores afgørelse af, at [klager] har handlet mindst groft uagtsomt i relation til den manglende oplysning af indkomst fra sin udenlandske pensionsordning hos [pensionsordning] i indkomståret 2018, selv om han havde fået rådgivning angående kontant udbetaling fra sin pensionsordning hos [pensionsordning] og handlet i overensstemmelse med denne rådgivning. [klager] burde have undersøgt de skattemæssige konsekvenser af sit engagement hos [pensionsordning] i Danmark efter han blev fuldt skattepligtig til Danmark. Der er tale om ikke uvæsentlige beløb, der mangler at blive oplyst. Det er herefter vores opfattelse, at skatteyderens skatteansættelser er foretaget på et urigtigt grundlag, og at [klager] har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at oplyse om udbetalingerne fra [pensionsordning]. Vi henviser særligt til afgørelsens afsnit 2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse vedrørende ligningsfrister og ekstraordinær ansættelse. På baggrund af ovenstående er vores samlede vurdering, at skatteyderen har handlet minimum groft uagtsomt og betingelserne for fristgennembrud i § 27, stk.1, nr. 5 er opfyldt, og at vi har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Vedrørende nye oplysninger i sagen Rådgiveren har i klagen af 30. august 2023 anført, at de afventer en række oplysninger, og at de vil fremsende et supplerende indlæg til klagen, når de har modtaget disse oplysninger. Rådgiveren har, den 30. august 2023, anmodet om aktindsigt i alle dokumenter, der vedrører [klager]s udenlandske pensionsordning og som ikke indgår i sagen med sagsid [sag1]. I forbindelse med anmodningen om aktindsigt, har vi den 31. august 2023 givet fuldt aktindsigt i Akt 1 – Sagsnotat – person af 2. november 2021, der ikke indgår i sagen. Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Akt 1 - Sagsnotat - person er et sagsnotat fra en tidligere sag, der vedrørte frivillig indbetaling i indkomstår 2020. Ifølge sagsnotatet foretog [klager] en frivillig indbetaling på 125.000 kr. den 8. juli 2020 uden at have oplyst om indkomsten på sin oplysningsblanket. Den 8. november 2021 blev [klager] kontaktet af Skattestyrelsen vedrørende den frivillige indbetaling. [klager] oplyste, at han bl.a. får udbetalt engangssummer fra en privattegnet pensionsordning, som han havde oprettet for mange år siden. Sagsbehandleren hos Skattestyrelsen åbnede op for felterne til udenlandsk indkomst i TastSelv, hvorefter [klager] bl.a. oplyste 512.150 kr. i feltet for udenlandsk pension til dansk beskatning i TastSelv. Efter vores vurdering har sagsnotatet for den tidligere sag ikke betydning for sagens udfald, da oplysningerne modtaget fra [klager] ikke var tilstrækkelige til at Skattestyrelsen kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring på et korrekt og fyldestgørende grundlag. [klager] har ikke oplyst om pensionsordningens art, udbetalingernes størrelse og andre oplysninger for at Skattestyrelsen kunne konstatere, at skatteansættelserne var urigtige på dette tidspunkt. Skattestyrelsen kunne desuden ikke vurdere, at skatteyderens urigtige skatteansættelser på dette tidspunkt skyldes mindst groft uagtsomhed hos [klager]. Sagsnotatet for den tidligere sag vil derimod understøtte vores vurdering af, at [klager] har handlet mindst groft uagtsomt, i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ved ikke at oplyse os om sin udenlandske pensionsordning hos [pensionsordning] i indkomst året 2018, da han var klar over at han var skattepligtig til Danmark af de udbetalte engangssummer fra pensionsordningen. …” Skattestyrelsen har den 11. marts 2025 fremsendt en supplerende udtalelse: ”… Ad 1) Rådgiverens anbringender vedrørende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Rådgiveren gør gældende, at [klager] ikke har handlet groft uagtsomt, hvorfor der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2018 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelsen har nedenstående bemærkninger til de supplerende indlæg (1) og (2), som rådgiver efter klagen har fremsendt. Den 31. december 2023 gør skatteyders rådgiver i det supplerende indlæg (1) gældende, at skatteyder i forbindelse med udbetalingen på 105.578,30 GBP den 20. december 2018 har handlet i god tro og i overensstemmelse med rådgivning fra sine øvrige rådgivere fra Storbritannien og Malta. Rådgiveren, [person1], oplyser, at skatteyder på baggrund af denne rådgivning var af den opfattelse, at ovennævnte udbetaling var skattefri i Danmark. Til støtte herfor har rådgiver vedlagt Bilag A - November 2018 Emails Ang. PCLS Skattefrihed, hvoraf skatteyders rådgivning fra de udenlandske rådgivere fremgår. Hertil vil Skattestyrelsen gøre opmærksom på, at retspraksis er tydelig i forhold til, at manglende selvangivelse af oplysninger generelt medfører, at skatteyder anses for at have handlet mindst groft uagtsomt, selv om vedkommende har søgt rådgivning og forudsætningsvis har forholdt sig i overensstemmelse med de råd, som skatteyder havde fået. Hertil kan Skattestyrelsen henvise til SKM2018.520.HR, som omhandler uagtsomhed i relation til manglende selvangivelse. Højesteret har heri vurderet, at skatteyderne havde udvist grov uagtsomhed ved at have selvangivet urigtige eller ufuldstændige oplysninger til Skattestyrelsen, hvilket havde bevirket, at SKAT (nu Skattestyrelsen), havde foretaget ansættelserne på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag. At skatteyderne havde søgt rådgivning hos en advokat og formentlig havde forholdt sig i overensstemmelse med de råd, de havde fået, førte ikke til, at skatteyderne ikke havde handlet groft uagtsomt. Skatteyders rådgiver har henvist til Landsskatterettens afgørelse, j.nr. 2018.16-186588, hvori skatteyder alene anses for at have handlet simpelt uagtsom, henset til den rådgivning skatteyderen havde fået i forbindelse med oprettelse af en pensionsordning samt skatteyderens beskæftigelse og uddannelsesmæssige baggrund som elektriker taget i betragtning. Det er dog Skattestyrelsens vurdering, at denne afgørelse ikke kan anvendes i nærværende sag, da rådgivning fra en dansk arbejdsgiver, hvor den ansatte har en forventning om, at arbejdsgiveren har viden om beskatning af udbetalte bonusser i forbindelse med arbejde, ikke kan sammenlignes med rådgivning fra rådgivere fra Malta og Storbritannien, som specialiserer sig i skatteret i udlandet. Desuden har [klager] været ansat i [finans1] i Storbritannien i mere end 10 år, som tilbyder tjenester inden for investering, bankvirksomhed, handel, kapitalforvaltning og finansiel rådgivning globalt, hvorfor det er Skattestyrelsens opfattelse, at [klager] burde have vidst, at skatteregler ikke er ens fra land til land. Derfor burde han også have undersøgt hvorvidt udbetalingen på 105.578,30 GBP i indkomståret 2018 var skattefri i Danmark, eksempelvis ved at have kontaktet Skattestyrelsen eller en rådgiver her i landet. Ifølge det fremsendte bilag A - November 2018 Emails Ang. PCLS Skattefrihed har den udenlandske rådgiver bekræftet, at udbetalingen på 105.578,30 GBP i 2018 er skattefri i Storbritannien, men ikke at udbetalingen er skattefri i Danmark. Endvidere kan vi ud fra mailkorrespondancen i bilag A se, at [klager] godt vidste, at udbetalinger fra en pensionsordning er skattepligtige i Danmark, da han i mailen af den 9. november 2018 til hans udenlandske rådgiver, [person2], har skrevet ”In Denmark your pension contrition is tax deductible. Hence typically tax by 60% on cashing in.” I det fremsendte supplerende indlæg (1) henviser rådgiver til SKM2019.172ØLR, hvori skatteyderen gjorde gældende, at han ikke havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægter fra udlandet. Hertil henviste han bl.a. til, at han havde fået revisorrådgivning om, at han ikke skulle betale skat i Danmark. Østre Landsret er i dommen kommet frem til, at skatteyderen havde handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse om udenlandsk indkomst, og at den modtagne rådgivning ikke kunne føre til andet resultat, da rådgivningen havde vedrørt et andet forhold, end det den konkrete sag vedrørte. I nærværende sag havde [klager] fået rådgivning vedrørende kontant udbetaling fra sin pensionsordning hos [pensionsordning], men ikke vedrørende beskatning af udbetalingen i Danmark. Ligesom i dommen, er der her tale om rådgivning, der ikke kan tillægges betydning, da rådgivningen vedrørte et andet forhold end beskatning af udbetaling af pensionsordning i Danmark i indkomståret 2018. Rådgiver mener dog, at det ikke kan udelukkes, at Østre Landsret kunne være nået frem til, et andet resultat, hvis den rådgivning skatteyder havde modtaget, havde haft en anden karakter. Skattestyrelsen mener ikke, at denne betragtning kan tillægges betydning, da udfaldet af en sag beror på en konkret vurdering. Skattestyrelsen er dog enig i, at dommen kan anvendes som sammenligningsgrundlag, da det heri blev fastslået, at skatteyders sag kunne genoptages ekstraordinært, da han havde handlet groft uagtsomt ved ikke at have oplyst de danske skattemyndigheder om indkomst i udlandet, og at det ikke havde betydning for sagen, at skatteyder havde modtaget rådgivning. Desuden gør skatteyders rådgiver gældende, at skatteyder har handlet i god tro, da han har været af den opfattelse, at udenlandske pensionsindbetalinger, i lighed med danske pensionsudbetalinger og lønudbetalinger, generelt bliver direkte indrapporteret til Skattestyrelsen. Til støtte herfor fremhæver rådgiveren henvendelsen fra Skattestyrelsen den 9. december 2019, vedlagt i Bilag B - Skattestyrelsen`s Skrivelse af 09.12.2019. Hertil skal Skattestyrelsen fremhæve, at vi i henvendelsen henvendelsen beder [klager] om at tjekke oplysningerne og rette i sin årsopgørelse, såfremt oplysningerne fra det udenlandske finansielle institut ikke er korrekte. I henvendelsen står det tydeligt, at man skal oplyse sine indkomster fra udlandet: ”Du skal oplyse indkomster fra udlandet og formue samt ejendom i udlandet”. Det danske skattesystem er bygget på et selvangivelsesprincip, der indebærer, at skatteyderen er forpligtiget til at oplyse den skattepligtige indkomst, hvilket følger af den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1. Personer, der er fuldt skattepligtige her til landet, er skattepligtige af deres samlede indkomst, hvad enten den hidrører her fra landet eller udlandet, jf. statsskattelovens § 4. Skattestyrelsen mener derfor, at [klager], på baggrund af Skattestyrelsens henvendelse den 9. december 2019, burde have undersøgt, om udbetalingen på 105.578,30 GBP den 20. december 2018 var skattepligtig indkomst til Danmark. Endvidere oplyser rådgiver, at [klager] på baggrund af de modtagne oplysninger fra skatteyders udenlandske rådgiver vedrørende betalt skat i Malta (Bilag C – 2020 email korrespondance ang. Malta Skat`s indbetning) og fra ”Global Tax Return” for 2019 (Bilag D – Global Tax Return YA201), var af den opfattelse, at PCLS var skattefrit i hele EU, herunder også i Danmark. ”Global Tax Return” er en udenlandsk skatteopgørelse, som oplyser om den samlede indkomst og betalte skat i det pågældende land. Som udgangspunkt bliver disse oplysninger ikke automatisk sendt til de danske skattemyndigheder, hvilket Skattestyrelsen mener, at skatteyderen burde have vidst, da han har været ansat i mere end 10 år i den internationale finansielle institution, [finans1], som tilbyder tjenester inden for investering, bankvirksomhed, handel, kapitalforvaltning og finansiel rådgivning globalt. Skattestyrelsen mener ligeledes, at [klager], på baggrund af ”Global Tax Return” fra Malta burde have undersøgt, om udbetalingen på 105.578,30 GBP den 20. december 2018 var skattepligtig indkomst til Danmark. Derover påpeger rådgiver, at [klager] har lavet en frivillig skatteindbetaling på 125.000 kr. den 8. juli 2020, hvilket ifølge rådgiveren understøtter det faktum, at skatteyder har handlet i overensstemmelse med den rådgivning, han har modtaget, herunder at skattefriheden kun gjaldt de to første udbetalinger, foretaget den 20. december 2018 på 105.578,30 GBP og den 25. marts 2019 på 37.870,29 GBP. Rådgiver påpeger ydermere, at han har fået udbetalt “engangssummer” fra privategnet pensionsordning (se sagsnotat fra sagen med sags-id [sag2]), hvilket ifølge rådgiver tydeligt viser, at skatteydere har været af den opfattelse, at de har haft en anden status end “normale” udbetalinger. Skattestyrelsen mener ikke, at rådgivers anbringende vedrørende den frivillige indbetaling viser, at skatteyder har handlet i god tro. Efter indbetalingen har skatteyder fået adgang til at indberette den udenlandske pension fra [pensionsordning] på i alt 150.000 GBP svarende til 1.251.675 kr. Skatteyder har herefter kun oplyst 512.150 kr., hvilket er væsentlig lavere end det beløb, han skulle have oplyst. Derudover fremgår det af samtalen med Skattestyrelsen (se sagsnotat fra sagen med sags-id [sag2]), at skatteyderen kalder udbetaling-en på 150.000 GBP den 21. maj 2020 for en “engangssum”, ligesom de tidligere udbetalinger på 105.578,30 GBP i 2018 og på 37.870,29 GBP, dvs. at alle udbetalinger benævnes ”engangssummer” af skatteyder. Det er således vores vurdering, at skatteyderen ikke har handlet i god tro, da han ikke har oplyst om engangsudbe-talingen på 105.578,30 GBP i 2018. Til sidst i det supplerende indlæg (1) gør skatteyders rådgiver gældende, at Skattestyrelsen ikke har udvist god forvaltningsskik, idet Skattestyrelsen under samtalen den 8. november 2021 har undladt at vejlede [klager] om korrekt indberetning af den udenlandske pension. Skatteyder burde efter samtalen være blevet bragt ud af sin vildfarelse. Skattestyrelsen vil understrege, at skatteyder ikke har spurgt Skat-testyrelsen, hvorvidt udbetalingen i 2018 var skattepligtig. Skattestyrelsen kunne således ikke vejlede skat-teyder om udbetalingen i 2018, da samtalen kun vedrørte udbetalingen i 2020. Den 10. december 2024 gør rådgiver i det supplerende indlæg (2) til deres klage igen gældende, at skatteyder ikke har handlet groft uagtsomt, hvorfor der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Til støtte herfor har rådgiver fremsendt Byrettens dom af 15. december 2023, j. nr. BS-44157/2021-SVE, offentliggjort som SKM2024.117.BR. Rådgiver mener, at denne sag er relevant i forhold til vurderingen af [klager]s uagtsomhedsgrad. I SKM2024.117.BR fandt retten efter en samlet vurdering, at skatteyderen ikke havde handlet groft uagtsomt. Retten lagde vægt på, at skatteyderen uden videre gik ud fra at den spanske pension var skattefri i Danmark, da den var skattefri i Spanien, og at de danske pensionsmyndigheder og skatteyderens kommune var bekendte med den udenlandske pensionsydelse, samt at myndighederne i et vist omfang havde givet skatteyderen grund til at antage, at oplysningerne ville blive delt med skattemyndighederne. Det er Skattestyrelsens vurdering, at denne afgørelse ikke kan sammenlignes med nærværende sag, da [klager] ikke har oplyst om sin udenlandske pensionsordning hos [pensionsordning] til andre offentlige myndigheder i Danmark i indkomståret 2018, hvorfor der ikke er grund til at antage, at oplysningerne ville blive delt med skattemyndighederne. Det kan ikke lægges til grund, at [klager] ikke har handlet groft uagtsomt, fordi han uden videre gik ud fra, at udbetalingen i 2018 fra hans udenlandske pensionsordning hos [pensionsordning] var skattefri i Danmark, alene fordi den var skattefri på Malta. Desuden påpeger rådgiver, at reglerne om beskatning af udenlandske pensionsordninger er komplekse. Hertil understreger rådgiver, at [klager] ikke er fagperson inden for skatteområdet og at han ingen særlig indsigt har haft i disse regler. Hans opfattelse af skattepligten bør derfor ses som et udtryk for en almindelig skatteyders forståelse af en kompleks situation. Det er Skattestyrelses vurdering, at såfremt [klager] ikke havde den nødvendig kendskab til de skatteretlige regler, burde han have undersøgt reglerne i forhold til udbetalingen af den udenlandske pensionsordning i Danmark. Dette kunne han eksempelvis have gjort ved at kontakte Skattestyrelsen eller en rådgiver her i landet. Desuden var [klager] ansat i [finans1] i Storbritannien i mere end 10 år, som tilbyder tjenester inden for investering, bankvirksomhed, handel, kapitalforvaltning og finansiel rådgivning globalt, hvorfor det er Skattestyrelsens antagelse, at [klager] burde have vidst, at skatteregler ikke er ens fra land til land, og dermed have undersøgt reglerne nærmere. Når et område er komplekst, er man som skatteyder forpligtet til at sætte sig ind i, hvad der gælder om éns egne forhold. Hermed henviser Skattestyrelsen til SKM2020.452.ØLR, hvor Landsretten fandt, at appellanterne ved at have undladt at orientere sig om indtægterne i udlandet og retsstillingen i forbindelse hermed havde udvist groft uagtsomhed, hvorfor der havde været grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Efter at have gennemgået de nye oplysninger fastholder Skattestyrelsen på baggrund af ovenstående bemærkninger, at skatteyders manglede indberetning af den udbetalte udenlandske pension på 105.578,3 GBP den 20. december 2018, skal tilregnes som værende minimum grov uagtsomhed, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 5 er opfyldt. Hertil lægges der også vægt på, at der er tale om et ikke ubetydeligt beløb. Ad 2) Rådgiverens anbringender vedrørende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Den 31. december 2023 gør rådgiver gældende, at Skattestyrelsen ikke har iagttaget reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., hvorfor der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af inkomst-året 2018. Ifølge rådgiver burde Skattestyrelsen ved telefonsamtalen den 8. november 2021, være klar over, at [klager]s frivillige indbetaling på 125.000 kr. vedrørte pensionsudbetaling fra [pensionsordning]. Rådgiver lægger vægt på, at [klager] under samtalen med en medarbejder fra Skattestyrelsen oplyste om engangsudbetalinger fra en pensionsordning. Desuden havde Skattestyrelsen på dette tids-punkt modtaget oplysninger fra skattemyndighederne på Malta for indkomstårene 2018-2020. Derfor mener rådgiver, at Skattestyrelsen vidste eller burde have vidst, at udbetalingerne i 2018 og 2019 fra pensions-ordningen var skattepligtige i Danmark, hvorfor Skattestyrelsens reaktionsfrist burde løbe herfra. Vi fastholder, at reaktionsfristen på 6 måneder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er overholdt. Vi har først den 19. februar 2023 modtaget tilstrækkelige oplysninger vedrørende [klager]s engagement hos [pensionsordning] til at kunne vurdere, at skatteansættelsen for indkomståret 2018 ikke var korrekt og at der dermed var grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. De modtagne oplysninger har bevirket, at vi først på dette tidspunkt kunne udarbejde et forslag til ansættelsesændring på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Udgangspunktet er, at 6-måneders fristen (kundskabstidspunktet) først løber fra det tidspunkt, hvor myndigheden er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring, dette uanset, at der ikke er sket fortløbende sagsbehandling. Det følger af de almindelige forvaltningsretlige regler, at skattemyndighederne ikke kan foretage en ansættelse eller ændring heraf – hverken til gunst eller skade for skatteyderen – under nærmere angivne forudsætninger eller forbehold til de faktiske omstændigheder, der indgår i afgørelsen afgørelsen. En ansættelse må derfor foretages på grundlag af de aktuelle faktisk foreliggende oplysninger, bilag osv. Ansættelse kan ikke foretages, såfremt der ikke foreligger de fornødne oplysninger. Den 8. november 2021 har Skattestyrelsen fået oplyst, at [klager] har fået engangsudbetalinger og at han gerne ville oplyse beløbet på sin årsopgørelse i indkomståret 2020. Skattestyrelsen har ikke modtaget de fornødne oplysninger vedrørende indkomståret 2018 på dette tidspunkt, hvorfor vi ikke kunne udarbejde et forslag til ansættelsesændring på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Herved kan henvises til SKM2023.383.VLR, hvori skattemyndighederne i forbindelse med Projekt Money Transfer II blev opmærksomme på den manglende selvangivelse og dermed forhøjede appellantens indkomst. Retten fandt, at reaktionsfristen på 6 måneder, jf. § 27, stk. 2, 1. pkt., var iagttaget, da skattemyndighederne først ved skatteyderens besvarelse af materialeindkaldelsen havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne varsle en korrekt ændret skatteansættelse. Reaktionsfristen skulle derfor først regnes fra dette tidspunkt. Vi anser fortsat kundskabstidspunktet for værende indtrådt den 19. februar 2023, hvor vi modtog de relevante og tilstrækkelige oplysninger fra [klager]. Da vores forslag til afgørelse er sendt den 26. april 2023, fastholder vi at 6 måneders fristen er overholdt. Dette er også præciseret i skatteforvaltningslovens § 20 med kravet om begrundet agterskrivelse. …” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse på 872.720 kr. skal nedsættes til 0 kr., idet betingelserne for at der kan ske ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, ikke er opfyldte. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: “… 2. Anbringender I forbindelse med den nedlagte påstand gøres det for første gældende, at Skattestyrelsen ikke har iagttaget reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Det gøres for det andet gældende, at [klager] ikke har handlet groft uagtsomt, og at der dermed ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2018 efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Vi afventer i skrivende stund en række oplysninger, som kan være afgørende for en grundig belysning af sagen. Vi vil fremsende et supplerende indlæg til nærværende klage, så snart vi har 1 af 3 modtaget og analyseret førnævnte oplysninger. Vi vil i den forbindelse benytte muligheden til at begrunde vores anbringender samt fremlægge relevant dokumentation.¨ ...” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 31. december 2023 fremsat følgende supplerende bemærkninger: “… 2. Sagsfremstilling 2.1 Faktiske oplysninger I perioden 27.06.1994 til 13.08.2008 var [klager] skattepligtig i United Kingdom (UK). Han har siden 13.08.2008 været fuld skattepligtig i Danmark. [klager]s danske skattepligt bliver hvert år bekræftet via den periodiske KYC opdatering hos de finansielle institutioner, hvor han har forretninger. [klager] har i forbindelse med sit ophold i United Kingdom arbejdet for den amerikanske Finansieringsinstitution [finans1]. Der blev i den forbindelse stiftet følgende pensionsplaner: [finans1] UK Group Pension Plan påbegyndt pr 13.05.1996 [finans1] International Pension Plan påbegyndt pr 21.12.2004 [finans1] Offshore Retirement Benefit Plan IV påbegyndt pr 01.03.2006 Den 01.08.2007 fratrådte [klager] sin stilling hos [finans1]. Der blev herefter ikke lavet flere indbetalinger i pensionsplanerne. Den 15.05.2018 blev [klager] kontaktet af [virksomhed2] ([virksomhed2]) ved financial advisor [person2], som på et møde oplyste, at [klager]s pensionsplaner pga. ”Brexit” skulle overføres til et EU land inden ikrafttrædelsen af en egentlig ”Brexit aftale”. Det bekræftes i den forbindelse, at [klager]s retsstilling og adgangsforhold ikke ændres. Pensionerne var stiftet og betalt af [finans1], og [klager] har forklaret, at han derfor ikke har skænket pensioner-ne en tanke siden fratrædelsen af hans stilling hos [finans1]. Han har desuden forklaret, at han heller ikke har modtaget nogen pensionsinformation siden sin fratrædelse, og at han derfor på tidspunktet var usikker på, hvorvidt han havde pensionsadgang efter sin fratrædelse, og hvilke pensioner han eventuelt måtte have. Det var derfor nødvendigt for [virksomhed2], at foretage en komplet pensionsansøgning via [klager]s engelske "National Insurance Number” (NI), som svarer til det danske cpr. [virksomhed2] kunne efterfølgende konstatere, at han havde de omhandlen-de pensionsordninger. [virksomhed2] anbefalede, at overføre de nævnte pensioner til et ”Qualifying Recognized Overseas Pension Scheme” (QROPS), som er godkendt af de engelske skattemyndigheder (HMRC). Ydermere blev det anbefalet, at overføre pensionerne i det godkendte ”[pensionsordning]", som er hjemmehørende på Malta og som administreres via [virksomhed1] Limited Malta. I perioden 01.06.2018 til 01.10.2018 koordinerede [virksomhed2] den fornødne due diligence mellem de relevante [finans1] pensionsadministratorer og [virksomhed1]/[pensionsordning], hvorefter pensionerne blev overflyttet og samlet i én pension ultimo 2018 og primo 2019. I perioden 08.11.2018 til 09.12.2018 er [klager] igen i kontakt med [person2] fra [virksomhed2] - se hertil Bilag 1. [klager] havde en investering i tankerne og havde i den forbindelse kontakt til [person3] fra [virksomhed5] ([virksomhed5] Limited) for at forhøre sig om mulighederne for at trække penge ud af sin pensionsordning. Han blev i den forbindelse præsenteret for to udbetalingsmuligheder, som han ønskede at vende med [person2]. Mulighed 1 “Flexi-access draw-down fund 25% pension commencement lump sum and 75% flexi drawdown (there are 2 separate proforma to use and a Deed of Indemnity) No PAYE or NIC to be withheld No tax advice required as generic tax advice provided by [revisionsfirma1] The 25% lump sum distribution is a BCE event” Mulighed 2 “Uncrystallised Fund Pension Lump Sum distribution You receive 100% of your fund net of any required withholding as a single lump sum payment (unless tax advice is sought) The 25% lump sum distribution is a BCE event” [person2] anbefalede i den forbindelse, at [klager] skulle vælge mulighed 1. I samme e-mail forsikrede [person2] [klager] om, at han har været igennem denne proces flere gange, og at [klager] derfor skulle tillade ham at vejlede ham om, hvad der er den rigtige måde at komme videre på. [person2] bekræftede desuden, at udbetalingen ville være skattefri. [klager] har herefter foretaget følgende udbetalinger fra sin pension: Den 20.12.2018 105.578,30 GBP PCLS udbetaling … Den 09.12.2019 modtager Skattestyrelsen følgende oplysninger fra skattemyndighederne i Malta: Indkomstår Finansielt institut Konto ID Indestående i GBP Indkomst i GBP 2018 [pensionsordning] No. 2911 [kontonr.2] 316.785,00 105.603,30 … … … … … Samme dag henvender Skattestyrelsen sig til [klager] med besked om, at de har modtaget oplysninger om hans udenlandske økonomiske forhold for 2018 fra Skattemyndighederne i Malta, som Skattestyrelsen udveksler oplysninger med - se hertil Bilag 2. [klager] bliver i forbindelse hermed bedt om at tjekke oplysningerne samt rette sin årsopgørelse, hvis det er relevant. … Den 02.09.2022 oplyser [klager] i en telefonsamtale med Skattestyrelsen, at hans [finans1] pensioner i Storbritannien blev flyttet til Malta på grund af Brexit. Det fremgår desuden i sagsnotatet, at han i den forbindelse fortalte, at han prøvede at kontakte Skattestyrelsen i 2021 vedrørende denne ordning, da pensions-ordningen burde være skattepligtig i Danmark. 3. Anbringender I forbindelse med den nedlagte påstand gøres det gældende, at [klager] ikke har handlet groft uagtsomt, og at der dermed ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2018 efter Skatte-forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. I forbindelse med klagens subsidiære påstand gøres det gældende, at Skattestyrelsen ikke har iagttaget reak-tionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. 3.1 Særligt vedrørende uagtsomhedsgrad 3.1.1 Lovgrundlag Om grov uagtsomhed fremgår følgende af Skattestyrelsens juridiske vejledning A.C.3.2.4: “Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er identiske med de tilsvarende begreber i SKL kap 9. Om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af borgerens subjektive omstændigheder. Der vil således efter omstændighederne også kunne være grundlag for at anvende bestem-melsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, i tilfælde, hvor en borger oplyser, at han/hun ikke kender til reglerne eller anser reglerne for at være særlig komplicerede. Om en borger eller nogen på dennes vegne har handlet mindst groft uagtsomt, og Skatteforvaltningen dermed kan ændre ansættelsen i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er altid en konkret vurdering ud fra de konkrete om-stændigheder i den konkrete sag. Uagtsomhed er som udgangspunkt en bebrejdelsesværdig adfærd. Der foreligger uagtsomhed, når en person ikke har udvist den agtpågivenhed, som vedkommende har pligt til at udvise over for andres rettigheder. Skatte-og afgiftslovgivningen pålægger de skatte-og afgiftspligtige en række pligter, som der tages udgangspunkt i, når der skal tages stilling til, om der foreligger et forhold, som kan bebrejdes den pågældende. Jo mindre rets-praksis eller andre fortolkningsbidrag, der findes på et bestemt skatte-eller afgiftsretligt område, jo vanskeligere kan det være at løfte bevisbyrden for, 6 af 18 hvad der må anses for normativt og dermed for, at der er tale om en klart bebrejdelsesværdig afvigelse fra normen. Der bliver opstillet en norm for, hvad der i den aktuelle situation kræves af omhu fra borgerens side, og det er principielt domstolene, der opstiller denne norm. (..) Uagtsomheden kan både være bevidst og ubevidst. Den ubevidste uagtsomhed er karakteriseret ved manglende omtanke eller ren tankeløshed, mens den bevidste uagtsomhed omfatter gerningsmandens forståelse af risi-koen for, at hans handling er strafbar, men uden han har accepteret risikoen som en konkret mulighed. Den bevidste uagtsomhed adskiller sig kun fra eventualitetsforsættet ved, at der ikke foreligger en accept af det negative resultat. Den grove uagtsomhed er en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde. Det kan i bestemte sammenhænge være mere bebrejdelsesværdigt, at gerningsmanden slet ikke ulejliger sig med at tænke over risikoen ved sin handling, end at gerningsmanden når frem til en fejlslutning” Det fremgår endvidere af den juridiske vejledning at: “I skatte-og afgiftsstrafferetten er det som altovervejende hovedregel alene grov uagtsomhed, der er ansvarspå-dragende. Det vil sige, at borgeren i kvalificeret grad skal have undladt at udvise den påkrævede omhu. Hvis borgeren blot har tilsidesat almindelig agtpågivenhed, foreligger der kun simpel uagtsomhed, og denne skyldgrad er som hovedregel ikke strafbar indenfor skatte-og afgiftsstrafferetten.” Den grove uagtsomhed kan altså kort sagt beskrives som en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde. Hvad der er normal handlemåde, og hvad der dermed kræves af omhu fra borgerens side i en given situation, opstilles af domstolene og kan dermed findes i retspraksis. Det kan ifølge retspraksis eksempelvis have betydning, om en borger har handlet på baggrund af konkret rådgiv-ning. Det kan eksempelvis udledes af Landsskatterettens afgørelse med journalnr. 16-1865788: Sagen omhandler en klager, der var uddannet og beskæftiget som elektriker. Klager havde fået udbetalt bonusser fra sin arbejdsgiver i en række indkomstår. De udbetalte bonusser var ifølge Skattestyrelsen skattepligtige efter statsskattelovens § 4 og skulle beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 1. Skattestyrelsen havde i den forbindelse foretaget genoptagelse af de omhandlende indkomstår jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 punkt 5. Klager var ikke enig i skatteansættelsen, da han fra sin arbejdsgiver havde fået at vide, at bonusserne var skattefri. Landsskatteretten var enig med Skattestyrelsen i, at den udbetalte bonus var skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4. Landsskatteretten var dog ikke enig med Skattestyrelsen i, at klageren havde handlet groft uagtsomt. Landsskatteretten udtalte i den forbindelse at: “Henset til den rådgivning klageren har fået i forbindelse med oprettelse af Pensionsordningen samt klagerens beskæftigelse og uddannelsesmæssige baggrund, findes det betænkeligt at fastslå, at den manglende selvangivelse af den modtagne bonus, er et udtryk for mindst grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5’s forstand.” Da klageren alene kunne anses for at have handlet simpelt uagtsomt, var der ikke grundlag for anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Endvidere kan nævnes SKM2016.388.BR: Sagen angik, om der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af en skatteyders skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, som følge af, at en skatteyder ikke havde selvangivet værdien af en fribolig, et likvidationsprovenu og nogle renteindtægter. Skatteyderen og dennes ægtefælle havde modtaget rådgivning fra deres revisor om, at friboligen ikke var skattepligtig. Rådgiveren havde imidlertid ved sin rådgivning indlagt den forudsætning, at den gave, friboligen indebar, ville være gaveafgiftspligtigt i de enkelte indkomstår, og at der derfor skulle indberettes og indbetales gaveafgift. Hverken ægtefællerne eller nogen på deres vegne havde imidlertid indberettet eller betalt gaveafgift. Retten fandt på denne baggrund, at skatteyderen ved ikke at have fulgt rådgivningen havde afskåret sig fra ved uagtsomhedsvurderingen at henvise til rådgivningen. Ved således ikke at medtage friboligen i selvangivelsen havde skatteyderen ved grov uagtsomhed bevirket, at skatteansættelserne var foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Retten var altså af den opfattelse, at skatteyderen havde afskåret sig fra ved uagtsomheden at henvise til rådgivningen, da skatteyderen rent faktisk ikke havde fulgt den rådgivning som var givet. Retten udelukker dermed ikke, at rådgivningen kunne have haft betydning for uagtsomhedsvurderingen, hvis skatteyderen rent faktisk havde fulgt rådgivningen. Det samme ses i SKM2019.172.ØLR: Her gjorde en skatteyder gældende, at der i forbindelse med uagtsomhedsvurderingen skulle lægges vægt på, at han havde modtaget revisorrådgivning. Landsretten valgte ikke at tillægge rådgivningen betydning. Der blev lagt vægt på, at rådgivningen var givet på et møde på 10-20 minutter, hvorunder skatteyderen i øvrigt havde modtaget rådgivning om et andet forhold. Det kan altså heller ikke hér udelukkes, at Landsretten var nået frem til en anden afgørelse, Hvis den rådgivning som skatteyderen havde modtaget havde haft en anden karakter. 3.1.2 Den konkrete sag Det gøres gældende, at [klager] i forbindelse med udbetalingerne den 20.12.2018 på 105.578,30 GBP (872.720 kr.) og den 25.03.2019 på 37.870,29 GBP (330.096 kr.) har handlet i god tro og i overensstemmelse med rådgivning fra sine rådgivere fra Storbritannien og Malta. Det ses i den forbindelse, at [klager]s rådgivere var af den opfattelse, at kontant udbetaling på 25 % af pensionsbalan-cen (PCLS Payment) fra hans pensionsordning hos [pensionsordning] ikke medførte beskatning. Der henvises i den forbindelse til [klager]s korrespondance med [person2] fra [virksomhed2] og [person3] fra [virksomhed5] i perioden 08.11.2018 til 09.11.2018 - se hertil Bilag 1. Her bliver [klager] i første omgang af [person3] præsenteret for muligheden for at få udbetalt skattefri engangs-summer. [klager] får samtidig at vide, at “Ingen skatterådgivning er påkrævet, da generel skatterådgivning er leveret af [revisionsfirma1]” (vores oversættelse). Det bemærkes hertil, at [revisionsfirma1] er en velrenommeret og international revisionsvirk-somhed, som i øvrigt også har afdelinger i Danmark. [klager] rækker alligevel ud til hans finansielle rådgiver [person2], som han spørger til råds i forbindelse med de muligheder, han får præsenteret af [person3] - Se Bilag 1. [klager] udlægger i den forbindelse sagen, som han har forstået den, da han vil sikre sig, at han ikke har misforstået noget. Vi ved derfor med sikkerhed, at [klager] på dette tidspunkt har forstået situationen således: At de britisk afledte pensioner på et tidspunkt vil udløse en form for britisk skattebegivenhed. at når midlerne overføres til en central europæisk QROPS eller lignende, så vil rapportering kort derefter blive sendt til de danske skattemyndigheder, hvilket vil udløse en form for fremtidig skattebegivenhed afhængig af forskellige faktorer. at pensionsindbetalinger er fradragsberettiget i Danmark, hvorfor der typisk er en skat på 60% ved udbetaling. [klager] bemærker hertil, at det er en skattefordel, som han af åbenlyse årsager ikke har haft gavn af, da han på tidspunktet for pensionsindbetalingerne var bosat i Storbritannien. - At han har ret til en skattefri engangsudbetaling på 25% + det kontante ækvivalent af saldoen. [person2] vender kort tid efter tilbage til [klager] med besked om, at han ved, hvordan [klager] skal gøre, da han har været igennem processen flere gange. [person2] beder samtidig [klager] om at lade ham guide ham i, hvad der er den korrekte måde at fortsætte på. [klager] bliver efterfølgende informeret om, at reglerne er de samme, og at han kan hæve 25% af sin pension skattefrit. [klager] er altså forinden udbetalingerne den 20.12.2018 på 105.578,30 GBP (872.720 kr.) og den 25.03.2019 på 37.870,29 GBP (330.096 kr.) over to omgange blevet rådgivet om, at udbetalingerne var skattefri. [klager] har på dette tidspunkt ingen grund til at tro, at rådgivningen skulle være forkert. Det kan dermed næppe lægges til grund, at [klager]s handlen herefter er udtryk for en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde. [klager] har desuden forklaret, at han har været af den opfattelse, at udenlandske pensionsindbetalinger, i lighed med danske pensionsudbetalinger og lønudbetalinger, generelt blev direkte indrapporteret til Skattestyrelsen. Hans opfattelse heraf blev blandt andet styrket af, at han den 09.12.2019 modtog en henvendelse fra Skattestyrelsen med besked om, at de har fået oplysninger fra Skattemyndighederne i Malta vedrørende de omhandlende pensionsudbetalinger. Det bemærkes i den forbindelse, at [klager] kort tid efter (16.01.2020) tager kontakt til sin rådgiver [person2] med anmodning om oplysninger til brug for hans danske selvangivelse. Det kan af korrespondancen ses, at [klager] har forstået Skattestyrelsens henvendelse således, at han i sin danske selvangivelse skal angive de oplysninger, som de maltesiske skattemyndigheder har modtaget fra hans pensionsforvalter. [person2] rækker herefter ud til [person4] fra [virksomhed1] Limited, som sender forespørgslen videre til hans kollega [person5]. [person5] vender tilbage med besked om, at [klager] kun har foretaget skattefri PCLS fra QROPS i 2018 og 2019, hvorfor de ikke har tilbageholdt noget skat. [klager] tager herefter direkte kontakt til [person5], hvor han anmoder om, hvad der præcist er videregivet af oplysninger til de maltesiske skattemyndigheder. Den 03.02.2020 vender [person5] tilbage med følgende oplysninger: … [klager] har forklaret, at han som følge af nul angivelserne i de maltesiske rapporter, var af den opfattelse, at han ikke behøvede at foretage sig yderligere i forbindelse med Skattestyrelsens henvendelse den 09.12.2019. Det gøres gældende, at [klager] i forbindelse med Skattestyrelsens henvendelse den 09.12.2019 har udvist en omhu, som er i overensstemmelse med normal handlemåde. Vi mener i den forbindelse, at der skal lægges vægt på: at [klager] kort tid efter Skattestyrelsens henvendelse kontakter sin rådgiver [person2] og efterfølgende sin pensionsforvalter for at sikre sig, at hans danske selvangivelse er i overensstemmelse med, hvad der er indberettet til de maltesiske skattemyndigheder, at [klager] ikke kan bebrejdes for at være nået frem til en fejlslutning i forbindelse med hans danske selvangivelse, når der henses til den rådgivningen han havde fået forinden og det faktum at det i hans “Global Tax Returns” fremgik, at skyldig skat var sat til 0. Det gøres desuden gældende, at [klager]s efterfølgende adfærd viser, at han har handlet i god tro, og i overensstem-melse med den rådgivning han har modtaget fra [person2] og [person3]. Dette understøttes blandt andet ved det faktum, at [klager] laver en frivillig skattebetaling i forbindelse med den udbetaling, som han laver den 21.05.2020 på i alt 150.000 GBP (739.525 kr). [klager]s frivillige skatteindbetaling understøtter det faktum, at han har handlet i overensstemmelse med den råd-givning han har modtaget, herunder at skattefriheden kun galt de to første udbetalinger, som han foretog den 20.12.2018 på 105.578,30 GBP (872.720 kr.) og den 25.03.2019 på 37.870,29 GBP (330.096 kr.). [klager] viser dermed også, at han på intet tidspunkt har haft til hensigt at tilbageholde oplysninger fra Skattestyrelsen. Dette understøttes endvidere af det faktum, at [klager] omtaler udbetalingerne, da han bliver kontaktet af Skattestyrel-sen den 08.11.2020. [klager] oplyser i den forbindelse til Skattestyrelsen, at han har fået udbetalt engangssummer fra sin privattegnede pension. Det faktum at [klager] omtaler udbetalingerne som “engangssummer” viser tydeligt, at han har været af den opfattelse, at de har haft en anden status end “normale” udbetalinger. Det bemærkes i den for-bindelse, at Skattestyrelsen på dette tidspunkt havde modtaget oplysninger fra de maltesiske skattemyndighed-er om pensionsudbetalingerne, hvormed de burde have vidst, hvilke udbetalinger [klager] talte om. Skattestyrelsen burde som følge heraf have vist, at [klager] befandt sig i en vildfarelse. Skattestyrelsen har ifølge notatet ikke ydet en rådgivning eller givet oplysninger i øvrigt, som burde have bragt [klager] ud af sin vildfarelse. Skatteforvaltningen har i henhold til forvaltningsretten en generel vejledningspligt. Vejledningsforpligtelsen efter forvaltningsloven gælder alene for personer, der henvender sig til Skatteforvalt-ningen. Det følger dog af god forvaltningsskik, at der også gives vejledning i andre situationer, hvor det vil være naturligt og relevant. Det kan f.eks. være i en konkret sag, hvor borgeren tilsyneladende har misforstået reglerne. Se FOB2000.285. Skatteforvaltningen er i den forbindelse forpligtet til at orientere om gældende regler. Det gøres derfor i øvrigt gældende, at Skattestyrelsen ikke har udvist god forvaltningsskik, idet Skattestyrelsen undlader at vejlede [klager] under samtalen den 08.11.2020 således, at han blev eller burde være blevet bragt ud af sin vildfarelse. Det må i henhold til ovenstående redegørelse lægges til grund, at [klager] i hele forløbet har handlet i god tro og i overensstemmelse med den rådgivning, som han har modtaget fra [person2] og [person3]. Det gøres derfor gældende, at [klager] ikke har udvist en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde. Det gøres som følge heraf gældende, at [klager] ikke har handlet groft uagtsomt, og at der dermed ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2018 efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. 3.2 Særligt vedrørende Skattestyrelsens manglende overholdelse af reaktionsfristen 3.2.1 Lovgrundlag Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at der senest skal ske varsling om ændring af skatteansættel-sen den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Varslingsfristerne for indkomstårene 2017-2018 var udløbet ved udsen-delsen af agterskrivelsen den 16. januar 2023. Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan en skatteansættelse foretages eller ændres efter told-og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstæn-digt grundlag, jf. skatteforvaltningsloven § 27,stk. 1, nr. 5. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan Skattestyrelsen kun foretage en ændring af skatteansættelsen, hvis den er varslet 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder suspension af fristen. Landsskatteretten udtaler i afgørelsen med jr. nr. 21-0015898, at kundskabstidspunktet herfor er, når Skattestyrelsen er i besiddelse af et tilstrækkeligt grundlag til at kunne konstatere, at der er grundlag for suspension af fristen. Vestre Landsret har i SKM2020.561.VLR, der efterfølgende blev stadfæstet af Højesteret i SKM2021.707.HR, udtalt, at det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes et groft uagtsomt eller et forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Det følger endvidere af Højesterets domme i SKM2018.520.HR og SKM2018.481.HR, at kundskabstidspunktet er det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. 3.2.2 Den konkrete sag Den 09.12.2019 modtager Skattestyrelsen følgende oplysninger fra skattemyndighederne i Malta: Indkomstår Finansielt institut Konto ID Indestående i GBP Indkomst i GBP 2018 [pensionsordning] No. 2911 [kontonr.2] 316.785,00 105.603,30 … … … … … Den 08.11.2021 bliver [klager] kontaktet af Skattestyrelsen via telefon, da det bemærkes, at han har udenlandsk indkomst, og at han har foretaget en frivillig skatteindbetaling. Skattestyrelsen har desuden på dette tidspunkt modtaget yderligere oplysninger fra skattemyndighederne i Malta herunder: … Ifølge Skattestyrelsens notat oplyser [klager] i telefonsamtalen, at han har fået udbetalt engangssummer fra sin privat-tegnede pension - se hertil Bilag 6. Det må herefter lægges til grund, at Skattestyrelsen på dette tidspunkt blev eller i hvert fald burde være blevet klar over, at [klager]s frivillige indbetaling vedrørte skat på penge, som var udbetalt fra [pensionsordning]. Det må som følge heraf lægges til grund, at Skattestyrelsen vidste eller burde have vidst, at i hvert fald [klager] var af den opfattelse, at udbetalinger (foruden engangssummerne) fra pensionsordningen var genstand for beskatning i Danmark. Dertil kommer, at det i bemærkningerne til pensionsbeskatningslovens § 53 A fremgår, at der er en formodning for, at der har været fradragsret eller bortseelsesret for alle indbetalinger til en pensionsordning foretaget, mens en person har været skattepligtig til udlandet. Det bemærkes hertil, at det ifølge Skattestyrelsens afgørelse er deres opfattelse, at dette også gælder for indbetalinger til en pensionsordning, der er omfattet af pensions-beskatningslovens 53 B. Der må dermed antages, at Skattestyrelsen har en mere generel formodning om, at der har været fradragsret eller bortseelsesret for alle indbetalinger til en pensionsordning foretaget, mens en person har været skattepligtig til udlandet - altså uanset om der er tale om pensionsordninger der er omfattet af pensionsbeskatningslovens 53 A eller 53 B. Når der henses til, at [klager] har foretaget en frivillig indbetaling vedrørende udbetalingen den 21.05.2020 på 150.000 GBP fra den omhandlende pensionsordning, og han dermed overfor Skattestyrelsen på det kraftigste har vist, at udbetalinger fra pensionsordningen er genstand for beskatning i Danmark, og Skattestyrelsen samtidig har en generel formodning om, at der har været fradragsret eller bortseelsesret for alle indbetalinger til en pensions-ordning foretaget, mens en person har været skattepligtig til udlandet, så gøres det gældende, at Skattestyrelsen har haft tilstrækkelige oplysninger til at afgøre, at også indbetalingerne foretaget den 20.12.2018 på 105.578,30 GBP (872.720 kr.) og den 25.03.2019 på 37.870,29 GBP (330.096 kr.) er skattepligtige i Danmark. Det er dermed vores opfattelse, at Skattestyrelsen senest den 08.11.2020 er kommet til kundskab om det for-hold, der begrunder suspension af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Vi mener også, at der skal lægges vægt på, at [klager] ved samtale med Skattestyrelsen den 08.11.2020 oplyste, at han har fået udbetalt “engangssummer” fra den omhandlende pensionsordning. Et udtryk der i den denne sam-menhæng antyder skattefrihed. I Danmark findes der ikke mulighed for at udbetale skattefri engangssummer fra pensionsordninger, og oplysningen herom burde derfor efter vores opfattelse have udløst bekymring fra den skattemedarbejder, som på dette tidspunkt behandlede [klager]s skatteoplysninger. Sagt med andre ord så burde skattemedarbejderen have vidst, at [klager] befandt sig i en vildfarelse. [klager] har desuden forklaret, at hvis han på dette tidspunkt var bragt ud af sin vildfarelse, så ville han naturligvis have sørget for at korrigere sine selvangivelser i overensstemmelse med gældende skatteregler. ***** [klager] har kontaktet de maltesiske skattemyndigheder med henblik på at få indblik i, præcis hvilke oplysninger der er delt med de danske skattemyndigheder. Vi forbeholder os retten til at indsende et supplerende indlæg, hvis oplysningerne giver anledning hertil.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren repræsentant har den 10. december 2024 fremsat følgende supplerende bemærkninger: ”… Indlægget inddrager Byrettens dom af 15. december 2023, j.nr. BS-44157/2021-SVE, offentliggjort som SKM2024.117.BR (Bilag 1). Dommen omhandler vurderingen af grov uagtsomhed i forbindelse med ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og dens præmisser er ifølge vores opfattelse relevante for nærværende sag, herunder vurderingen af [klager]s uagtsomhedsgrad. Nedenfor følger indledningsvist en præsentation af dommens faktiske forhold, rettens begrundelse og afgørelse. SKM2024.117.BR Sagen omhandlede en skatteyder, som i årene 1977-2004 havde boet i Spanien, hvor hun frem til 2000 arbejdede som sygeplejerske for en dansk hospitalsenhed. Skatteyderen blev invalid i 2000 og fik tilkendt spansk invaliditetsydelse/-pension, som var en skattefri ydelse i Spanien. Skatteyder fik derudover tilkendt en pension fra den danske stat for den periode, hvor hun havde boet og arbejdet i Danmark. Skatteyderen besluttede i 2004 at flytte tilbage til Danmark, og hun fik i den forbindelse den spanske ydelse med til Danmark. Skatteyderen blev ikke beskattet af den spanske ydelse i Danmark, da ydelsen ikke var selvangivet, og skatteyderen var af den opfattelse, at ydelsen ikke var skattepligtig, idet den var skattefri i Spanien. Skatteyderen blev som led i Money Transfer projektet (registrerede udenlandske overførsler) udtaget til kontrol af den spanske ydelse, hvor Skattestyrelsen fandt, at skatteyderen var skattepligtig i Danmark af den spanske ydelse siden hendes tilbageflytning til Danmark i 2004. Skattestyrelsen forhøjede derfor skatteyderen så langt tilbage, som den formueretlige forældelsesfrist tillod, dvs. tilbage til indkomståret 2010. For indkomstårene 2010-2016 foretog Skattestyrelsen ekstraordinære genoptagelser af skatteyderens skatteansættelser med henvisning til, at Skattestyrelsen fandt, at skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet ydelsen direkte til skattemyndighederne. Skatteyderen påklagede afgørelsen til Skatteankestyrelsen, men Landsskatteretten opretholdt og tiltrådte imidlertid Skattestyrelsens afgørelse. Skatteyderen ankede herefter Landsskatterettens afgørelse til byretten. Retten i [by1] fandt herefter i sagen, at skatteyderen ikke havde handlet groft uagtsomt. Af præmisser fra dommen fremgår blandt andet følgende: ”Retten lægger til grund, at [skatteyderen] frem til Skats genoptagelse af hendes skatteansættelser som følge af money transfer-kontrollen uden videre gik ud fra, at hun ikke skulle betale skat af den spanske pension i Danmark svarende til, at hun før tilbageflytningen til Danmark ikke havde betalt skat af pensionen i Spanien. Retten anerkendte, at skatteyderen på den ene side burde have undersøgt skattepligten nærmere, særligt henset til pensionens størrelse. På den anden side lagde retten vægt på, at skatteyderen havde handlet i god tro og ikke kunne bebrejdes sin fejlagtige opfattelse i nogen "særlig eller stærk grad." Retten konkluderede således: "På denne baggrund finder retten, at [skatteyderens] uagtsomhed ikke kan betegnes som grov, og forudsætningerne for i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at foretage en ekstraordinær genoptagelse af hendes skatteansættelser for 2010-2016 har således ikke været opfyldt, hvorfor [skatteyderens] påstand tages til følge." 2 Den konkrete sag På samme vis som i SKM2024.117.BR, så må det også i nærværende sag lægges til grund, at [klager], frem til Skattestyrelsens genoptagelse af hans skatteansættelser som følge af E-money-projektkontrollen, uden videre gik ud fra, at han ikke skulle betale dansk skat af udbetalingerne den 20.12.2018 på 105.578,30 GBP (872.720 kr.) og den 25.03.2019 på 37.870,29 GBP (330.096 kr.) fra hans pension optjent i Storbritannien. Vi skal i den forbindelse fremhæve en række forhold: For det første fremgår det direkte af korrespondancen mellem [klager] og [person2] fra [virksomhed2] samt [person3] fra [virksomhed5] i perioden 08.11.2018 til 09.11.2018, at [klager] var af den opfattelse, at en kontant engangsudbetaling på 25 % af pensionsbalancen (PCLS Payment) fra hans pensionsordning hos [pensionsordning] ville være skattefri. En forståelse som i øvrigt var baseret på de råd og oplysninger, han modtog fra rådgiverne. Korrespondancen er vedlagt som (Bilag 2). For det andet modtager [klager] “Global Tax Returns” for 2018 og 2019 fra de maltesiske skattemyndigheder, hvoraf det fremgår at "tax due" (skyldig skat) er 0 og "Self Assessment" (selvangivelse) ligeledes er sat til 0 for årene. [klager] var på dette tidspunkt fortsat under den opfattelse, at PCLS betalinger var skattefri i hele EU, herunder også i henhold til Danmarks skatteregler. En opfattelse som i allerhøjeste grad skyldes den rådgivning, som han modtog fra [person3] og [person2] i perioden 08.11.2018 til 09.11.2018. [klager] har forklaret, at han som følge af nul angivelserne i de maltesiske rapporter, var af den opfattelse, at han ikke behøvede at foretage sig yderligere i forbindelse med Skattestyrelsens henvendelse den 09.12.2019, hvori han blev gjort opmærksom på, at Skattestyrelsen havde modtaget oplysninger om hans udenlandske pensionsudbetalinger. For det tredje oplyser [klager] den 08.11.2020 til Skattestyrelsen, at han har fået udbetalt engangssummer fra sin privattegnede pension. Det faktum at [klager] omtaler udbetalingerne som “engangssummer” viser tydeligt, at han har været af den opfattelse, at de har haft en anden status end “normale” udbetalinger. For det fjerde laver [klager] en frivillig skattebetaling i forbindelse med den udbetaling, som han laver den 21.05.2020 på i alt 150.000 GBP (739.525 kr). [klager]s frivillige skatteindbetaling understøtter det faktum, at han har handlet i overensstemmelse med den rådgivning han har modtaget, herunder at skattefriheden kun galt de to første udbetalinger henholdvis den 20.12.2018 og den 25.03.2019. * * * * Det er desuden vores opfattelse, at også [klager] såvel som skatteyderen i SKM2024.117.BR har handlet i god tro og at han ikke kan bebrejdes sin fejlagtige opfattelse i nogen "særlig eller stærk grad." Vi skal i den forbindelse fremhæve en række forhold: For det første var [klager]s opfattelse af skattefriheden for udbetalingerne baseret på de råd og oplysninger, han modtog fra sine rådgivere, som det fremgår af tidligere nævnt korrespondance (Bilag 1). Det må lægges til grund, at [klager] handlede ud fra den forståelse, han opnåede på baggrund af denne rådgivning, kombineret med officielle oplysninger fra de maltesiske skattemyndigheder. For det andet fremgår det af den vedlagte korrespondance, at [person3]s ([virksomhed5]) rådgivning, vedrørende den valgte pensionsudbetalingsløsning, var baseret på generisk skatterådgivning fra [revisionsfirma1], en anerkendt international revisionsvirksomhed, og at der derfor ikke var brug for yderligere skatterådgivning. Denne oplysning styrkede med rette [klager]’s opfattelse af, at eventuelle skattespørgsmål var afklaret, og at rådgivningen hvilede på et solidt og sagligt grundlag. For det tredje styrkede de oplysninger, [klager] modtog fra de maltesiske skattemyndigheder, hans antagelse om, at udbetalingerne var skattefri. Det forhold, at "tax due" og "self-assessment" begge var angivet som 0 i "Global Tax Returns," kunne naturligt føre til, at [klager] anså udbetalingerne som skattefri. For det fjerde må der tages hensyn til, at reglerne om beskatning af udenlandske pensionsudbetalinger er komplekse. [klager] er ikke fagperson inden for skat og havde ingen særlig indsigt i disse regler. Hans opfattelse af skattepligten, som var baseret på de oplysninger, han havde modtaget, bør derfor ses som et udtryk for en almindelig skatteyders forståelse af en kompleks situation. For det femte udviste [klager] rettidig omhu ved at kontakte både sin rådgiver og pensionsforvalteren kort efter Skattestyrelsens henvendelse den 9. december 2019. Disse handlinger viser, at [klager] aktivt forsøgte at sikre sig, at hans danske selvangivelse var korrekt. For det sjette viser [klager]s frivillige betaling af skat på en senere udbetaling den 21. maj 2020 på 150.000 GBP, at han handlede aktivt og i forsøget på at overholde skattereglerne. Denne handling indikerer, at [klager] på ingen måde forsøgte at unddrage sig beskatning, men derimod forsøgte at agere korrekt ud fra sin forståelse af reglerne. For det syvene må det lægges til grund, at [klager] handlede åbent og gennemsigtigt i sine oplysninger til Skattestyrelsen. Han informerede den 8. november 2020 om de foretagne udbetalinger, som han omtalte som "engangssummer." Dette vidner om, at [klager] hverken forsøgte at skjule udbetalingerne eller agere i strid med skattereglerne. * * * * På denne baggrund er det vores opfattelse, at [klager], ligesom skatteyderen i SKM2024.117.BR, ikke har handlet groft uagtsomt. Det fastholdes derfor, at betingelserne for en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldt i denne sag. …” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsens vurdering Sagen vedrører, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2018 er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2. Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, som indstiller til stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse af 30. maj 2023. Faktiske forhold Klageren har siden 13. august 2008 været registreret med bopæl i Danmark. Klageren har siden 1996 og frem til 2007 haft en pensionsordning i [finans1] via sin ansættelse i [finans1] UK Group. Klageren har i 2018 modtaget 105.603,30 GBP fra [pensionsordning], svarende til 872.720 kr. Skattestyrelsen er blevet oplyst om udbetaling af de maltesiske skattemyndigheder, og klageren har ikke oplyst skatteforvaltningen om beløbet. Formelt Klageren var i indkomståret 2018 fuldt skattepligtig til Danmark og oplysningspligtig i medfør af dagældende skattekontrollovs § 2, stk. 1, 1. pkt. Klageren var i indkomståret 2018 forpligtet til at oplyse om al indkomst, uanset om hele eller dele af indkomsten var fritaget for skattetræk efter dansk lovgivning eller andre aftaler til undgåelse af dobbeltbeskatning. Skattestyrelsen har flere gange anmodet klageren om at fremlægge materiale til brug for en korrekt ansættelse. De af klageren fremlagte oplysninger om, at der ikke er indeholdt skat af udbetalingerne på Malta, kan ikke i sig selv medføre, at klageren ikke skal svare dansk skat af udbetalingerne. Klageren har ifølge den fremsendte dokumentation alene søgt rådgivning i henholdsvis Storbritannien og Malta, og dermed alene fået svar på baggrund af gældende lovgivning i disse stater. Klageren ses ikke at have rettet henvendelse til de danske skattemyndigheder eller til en rådgiver med indsigt i dansk skatteret. Idet klageren ikke har overholdt sin indberetningspligt vedrørende udbetalingen, og at der samtidigt er tale om et betydeligt beløb, fastholder Skattestyrelsen at klageren enten forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket at skatteansættelsen for indkomståret 2018 blev foretaget på et ufuldstændigt eller ukorrekt grundlag. Betingelsen for at genoptage skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor opfyldt. For så vidt angår repræsentantens argument om kundskabstidspunktet, så fastholder Skattestyrelsen at kundskabstidspunktet ikke kan sættes til 9. februar 2019, idet Skattestyrelsen på dette tidspunkt alene vidste at der var tale om et beløb der blev overført til klageren. Hvorvidt der var tale om et skattepligtigt eller skattefrit beløb blev først klargjort med klagerens besvarelse den 2. oktober 2022. Skattestyrelsen fastholder ligeledes, at klagerens oplysning af 8. november 2021 om, at den frivillige indbetaling af skat i 2020 vedrørte engangssummer fra en privattegnet pensionsordning, ikke kan antages at have gjort Skattestyrelsen bekendt med klagerens udbetaling fra 2018. Skattestyrelsen fastholder, at det først var med klagerens besvarelse af materialeindkaldelsen af 8. august 2022, at der forelå tilstrækkelige oplysninger til at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2018. Idet Skattestyrelsen har fremsendt et forslag til afgørelse den 26. april 2023, og klageren først efter 26. oktober 2022 har fremsendt materiale i sagen, anses 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. for overholdt. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2018 er dermed opfyldt. … Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling: Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse 1.1 Særligt vedr. vurdering af uagtsomhedsgrad (skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5) Skatteankestyrelsen lægger til grund, at [klager] i indkomståret 2018 var fuldt skattepligtig til Danmark og oplysningspligtig i medfør af den dagældende skattekontrollovs § 2, stk. 1, 1. pkt., hvorefter han var forpligtet til at oplyse om al indkomst, uanset om hele eller dele af indkomsten var fritaget for skattetræk efter dansk lovgivning eller bilaterale aftaler til undgåelse af dobbeltbeskatning. Skatteankestyrelsen bemærker hertil, at [klager] for indkomståret 2018 har fået udbetalt 105.578,30 GBP (svarende til 872.720 kr.) fra [virksomhed1]/[pensionsordning], som er indsat på hans bankkonto. Det lægges i den forbindelse til grund, at [klager] er skattepligtig af det udbetalte beløb. Idet [klager] har undladt at oplyse om udbetalingen på 105.578,30 GBP, vurderer Skatteankestyrelsen, at det kan tilregnes ham som i hvert fald minimum groft uagtsomt, at skatteansættelsen blev foretaget på et forkert og ufuldstændigt grundlag, og at betingelserne for at anvende bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, derfor er opfyldt. I vurderingen henvises der til, at [klager] i forbindelse med Skattestyrelsens skrivelse af 9. december 2019 rettede henvendelse til sin engelske rådgiver, som videresendte hans spørgsmål til en rådgiver fra [virksomhed1], Malta. Det fremhæves i den forbindelse, at oplysningerne fra Malta om, at skattemyndighederne på Malta ikke havde indeholdt skat, ikke er ensbetydende med, at der ikke skulle svares dansk skat af udbetalingen. Skatteankestyrelsen bemærker desuden, at [klager] for indkomståret 2020 foretog en frivillig indbetaling på 125.000 kr. den 8. juli 2021, hvilket efter vores opfattelse er udtryk for, at [klager] handlede i overensstemmelse med den modtagne rådgivning og ikke havde noget at skjule for de danske skattemyndigheder. Skatteankestyrelsen bemærker hertil, at [klager] flere gange har oplyst til Skattestyrelsen, at pensionsordningen efter hans opfattelse var skattepligtig til Danmark, uden at han foretog sig yderligere i forhold hertil. Skatteankestyrelsen lægger endvidere vægt på, at [klager] alene har indhentet udenlandsk rådgivning baseret på reglerne i Storbritannien og på Malta, og at han ikke har rettet henvendelse til de danske skattemyndigheder eller til en rådgiver med indsigt i dansk skatteret. **** Det bestrides, at [klager] har handlet groft uagtsomt, og Skatteankestyrelsens begrundelse savner både faktisk og retlig forankring. For det første har [klager] handlet på baggrund af professionel rådgivning fra [virksomhed2] og [virksomhed5], som udtrykkeligt bekræftede, at 25 % af pensionsbalancen kunne udbetales skattefrit. Rådgiverne henviste til [revisionsfirma1]’s generelle skatterådgivning, og [klager] modtog efterfølgende officielle oplysninger fra de maltesiske skattemyndigheder, hvori hans udbetaling fremgik med “Tax Due = 0”. Disse oplysninger gav ham et klart og objektivt grundlag for den opfattelse, at udbetalingerne var skattefri inden for EU. Skatteankestyrelsen forholder sig ikke til, at [klager]’s forståelse hvilede på verificerbare kilder, og at der forelå et fuldstændigt rådgivningsforløb, som objektivt kunne føre til en fejlopfattelse af dansk skattepligt. Retspraksis, herunder SKM2024.117.BR, fastslår, at sådanne forhold udelukker, at der kan statueres grov uagtsomhed. For det andet overser Skatteankestyrelsen, at [klager]’s sag angår et område med usædvanlig juridisk kompleksitet. Reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 B er teknisk indviklede og forudsætter specialviden om udenlandske arbejdsgiverordninger, QROPS-godkendelser og bortseelsesret efter udenlandsk ret. Denne kompleksitet forstærkes af, at sagen angår en ordning, der er flyttet mellem to udenlandske jurisdiktioner. [klager]’s engelske arbejdsgiverpensioner blev sammenlagt og efterfølgende overført til en QROPS-ordning på Malta, hvor PCLS-udbetalingen fandt sted under engelsk skattejurisdiktion. Den dansk-engelske dobbeltbeskatningsoverenskomst tillægger i en sådan situation beskatningsretten til Storbritannien, hvilket yderligere illustrerer den grænseoverskridende og teknisk komplicerede karakter af sagen. Den Juridiske Vejledning (afsnit A.C.3.2.4) fastslår, at jo mindre retspraksis og fortolkningsbidrag der findes på et skatteområde, desto vanskeligere er det at løfte bevisbyrden for, at en skatteyders handlemåde udgør en klart bebrejdelsesværdig afvigelse fra normen. Når der – som her – foreligger betydelig usikkerhed og mangel på klar praksis om den skattemæssige behandling af udenlandske pensionsordninger, kan en fejlagtig antagelse af skattefrihed derfor ikke anses som grov uagtsomhed, men højst som en forståelig og undskyldelig fejl. Den Juridiske Vejledning præciserer endvidere, at grov uagtsomhed forudsætter en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde, og at det i visse tilfælde kan være mere bebrejdelsesværdigt slet ikke at ulejlige sig med at overveje risikoen ved sin handling end at nå frem til en fejlslutning. [klager] befandt sig i den sidstnævnte kategori. Han overvejede problemstillingen, indhentede professionel rådgivning, sikrede sig skriftlig dokumentation og handlede i tillid til rådgivernes vurdering. Han traf således en fejlslutning, men på et grundlag, som objektivt set var både forståeligt og velbegrundet. Ifølge Den Juridiske Vejlednings egen formulering kan en sådan fejlslutning ikke karakteriseres som grov uagtsom, netop fordi den ikke udspringer af tankeløshed eller forsømmelse, men af en aktiv og omhyggelig adfærd, der blot viste sig at være baseret på en urigtig forudsætning. For det tredje viser [klager]’s efterfølgende adfærd, at han udviste den omhu og ansvarlighed, som må forventes af en skatteyder i hans situation. Han reagerede straks på Skattestyrelsens henvendelse, indhentede relevante oplysninger fra sine rådgivere og pensionsforvalteren og foretog i 2020 en frivillig skattebetaling for senere udbetalinger. Hans handlinger viser, at han løbende søgte at sikre, at hans skattemæssige forhold var korrekte, og at han på intet tidspunkt havde til hensigt at unddrage sig beskatning eller undlade at oplyse myndighederne. En sådan handlemåde er uforenelig med den forsømmelse og passivitet, der normalt kendetegner grov uagtsomhed. For det fjerde hviler Skatteankestyrelsens vurdering på en urigtig forståelse af [klager]’s udtalelser til Skattestyrelsen. Når det i forslaget anføres, at [klager] “flere gange har oplyst til Skattestyrelsen, at pensionsordningen efter hans opfattelse var skattepligtig til Danmark, uden at han foretog sig yderligere i forhold hertil”, er dette ikke udtryk for, at [klager] anerkendte dansk beskatning af de omhandlede PCLS-udbetalinger fra 2018–2019. [klager]’s bemærkninger vedrørte de senere, løbende pensionsudbetalinger, som fandt sted efter PCLS-engangsudbetalingerne, og som han faktisk angav til dansk beskatning i 2020. Da [klager] i samtalen med Skattestyrelsen den 8. november 2020 omtalte udbetalinger som “engangssummer”, var det udtryk for, at han anså disse for en særskilt og skattefri kategori i forhold til de almindelige pensionsudbetalinger. Skatteankestyrelsens fortolkning af udtalelsen som en anerkendelse af dansk skattepligt for PCLS-udbetalingerne savner derfor støtte i sagens faktiske oplysninger. Sammenfattende har [klager] hverken tilsidesat sin oplysningspligt bevidst eller udvist en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde. Han handlede i god tro på baggrund af kvalificeret rådgivning og i tillid til oplysninger fra de maltesiske skattemyndigheder. På denne baggrund kan det ikke anses for bevist, at [klager] har handlet groft uagtsomt, og betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor ikke opfyldt. Særligt vedr. vurdering af reaktionsfrist (skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.) Skatteankestyrelsen lægger til grund, at Skattestyrelsen den 9. februar 2019 vidste, at der fra [pensionsordning] var udbetalt 105.603,30 GBP til [klager], men ikke, at udbetalingen stammede fra en pensionsordning. Skatteankestyrelsen bemærker hertil, at Skattestyrelsen først bad [klager] redegøre for beløbet i materialeindkaldelsen af 8. august 2022, hvor [klager] samtidig blev anmodet om at oplyse – hvis der var tale om en pensionsordning – hvorvidt der ved indbetaling på ordningen havde været bortseelsesret, hvilket har betydning for, om udbetalingen er skattepligtig. Skatteankestyrelsen finder desuden, at Skattestyrelsen – på baggrund af [klager]’s oplysning den 8. november 2021 om, at den frivillige indbetaling af skat i 2020 vedrørte engangssummer fra en privattegnet pensionsordning – ikke har kunnet vide, at udbetalingen i 2018 hidrørte fra samme pensionsordning. Det bemærkes hertil, at Skattestyrelsen først bad [klager] oplyse herom i materialeindkaldelsen af 8. august 2022, og at [klager] besvarede materialeindkaldelsen ved indsendelse af materiale den 31. oktober 2022 og den 21. november 2022. Idet Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 26. april 2023, og [klager] først efter den 26. oktober 2022 havde fremsendt materiale i sagen, anses seksmånedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., for overholdt. Skatteankestyrelsen konkluderer herefter, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse af [klager]’s skatteansættelse for indkomståret 2018 er opfyldt. **** Skatteankestyrelsen anfører, at Skattestyrelsen den 9. februar 2019 vidste, at der fra [pensionsordning] var udbetalt 105.603,30 GBP til [klager], men ikke, at udbetalingen stammede fra en pensionsordning. Denne bemærkning savner mening. [pensionsordning] er en forkortelse for [pensionsordning], en pensionsordning registreret hos de maltesiske tilsynsmyndigheder (MFSA). Det fremgår således allerede af de modtagne CRS-oplysninger, at udbetalingen hidrørte fra en pensionsordning. En betegnelse som “[pensionsordning]” er ikke en anonym kontoangivelse, men en institutionsbetegnelse, hvor forkortelsen “[...]” i sig selv angiver, at der er tale om en [pensionsordning]. Det må forudsættes, at Skattestyrelsen som led i behandlingen af CRS-oplysninger er i stand til at genkende betegnelser af denne karakter. CRS-oplysningerne vedrører ikke tilfældige private konti, men finansielle produkter, hvor navnet typisk identificerer produktets art. En simpel søgning på ordningens navn viser desuden, at der er tale om en pensionsordning administreret af [virksomhed1] Limited på Malta. Dette er almindelig, offentligt tilgængelig information, som Skattestyrelsen må antages at kunne genkende, særligt i lyset af, at det næppe er første gang, myndigheden modtager og anvender oplysninger om maltesiske pensionsordninger gennem CRS-systemet. Skatteankestyrelsens gengivelse af, at Skattestyrelsen ikke skulle have været bekendt med, at udbetalingen kom fra en pensionsordning allerede i 2019, understøttes derfor ikke af sagens oplysninger. Skatteankestyrelsen finder desuden, at Skattestyrelsen – på baggrund af [klager]’s oplysning den 8. november 2021 om, at den frivillige indbetaling af skat i 2020 vedrørte engangssummer fra en privattegnet pensionsordning – ikke har kunnet vide, at udbetalingen i 2018 hidrørte fra samme pensionsordning. Dette er ikke korrekt. For det første fremgår det af Skattestyrelsens sagsnotat, at: - sagen den 8. november 2021 blev overtaget af en ny sagsbehandler “da der er udenlandsk indkomst”, - sagsbehandleren ringede til [klager] samme dag, - [klager] under samtalen oplyste om udbetaling af engangssummer fra en privattegnet pension, og - at der i den forbindelse blev åbnet “TastSelv – udland” for registrering af udbetaling fra pensionen. I den kontekst kan det ikke med rimelighed gøres gældende, at [klager]’s oplysning om “engangssummer fra en privattegnet pensionsordning” vedrørte en løs eller udefineret ordning. Samtalen fandt sted netop på baggrund af de CRS-oplysninger, hvoraf fremgik, at [klager] havde modtaget udbetalinger fra [pensionsordning], og den eneste logiske konklusion er derfor, at den pensionsordning, der blev omtalt under samtalen, var identisk med den allerede identificerede ordning i CRS-materialet. For det andet fremgår det af de modtagne CRS-oplysninger, at 2018-udbetalingen hidrørte fra [pensionsordning], med samme konto-ID ([kontonr.2]) på tværs af 2018, 2019 og 2020. Når både institutsnavn og konto-ID er identiske over flere indkomstår, peger det entydigt på, at der er tale om den samme ordning. Det kan derfor ikke med rette gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke burde have vidst, at udbetalingen i 2018 var en del af den pensionsordning, som [klager] omtalte under samtalen den 8. november 2021. Skatteankestyrelsens præmis om, at Skattestyrelsen ikke kunne vide at udbetalingen i 2018 hidrørte fra samme pensionsordning, er derfor uforenelig med sagens faktiske oplysninger. På denne baggrund må kundskabstidspunktet anses for senest at være indtrådt den 8. november 2021, hvorfor Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 26. april 2023 ligger uden for seksmånedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. 1. 1.3 Om Skatteankestyrelsens henvisning til SKM2014.565.BR Skatteankestyrelsen henviser i sagsfremstillingen til byretsdommen SKM2014.565.BR. Henvisningen er imidlertid ikke relevant, idet de faktiske og retlige forudsætninger i den nævnte dom adskiller sig markant fra nærværende sag – både med hensyn til hændelsesforløbet og skatteyderens subjektive udgangspunkt. For det første vedrørte den omhandlede dom en økonomidirektør i en international koncern, som over en årrække på fem år havde modtaget løbende bestyrelseshonorarer fra to schweiziske selskaber uden at have selvangivet disse i Danmark. Retten lagde vægt på, at skatteyderen som professionel økonom med ansvar for skatteforhold måtte have haft et forhøjet kendskab til skattereglerne og dermed en særlig forpligtelse til at søge afklaring af sin skattepligt i Danmark. Den manglende selvangivelse blev derfor anset for en kvalificeret afvigelse fra normal handlemåde og dermed groft uagtsom. [klager] har derimod hverken en uddannelse eller erhvervsmæssig funktion, der indebærer skattemæssig indsigt. Han er ikke og har aldrig været ansvarlig for eller beskæftiget med skatteforhold. Det forhold, at han tidligere har været ansat i finanssektoren, indebærer ingen særlig skattemæssig ekspertise, og der kan derfor ikke statueres et skærpet culpagrundlag på dette grundlag. For det andet vedrørte SKM2014.565.BR en klar og velkendt indkomsttype – almindelige bestyrelseshonorarer – hvor skattepligten til Danmark fremgår direkte af statsskattelovens § 4 og ikke beror på en teknisk vurdering. Nærværende sag angår derimod udbetalinger fra en udenlandsk pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B – et område præget af betydelig teknisk kompleksitet. Reglerne indebærer flere kumulative betingelser om stiftelsessted, arbejdsgiverforhold og bortseelsesret, og praksis om grænseoverskridende QROPS-ordninger er yderst begrænset. Den fejlagtige antagelse af skattefrihed kan derfor ikke anses for en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde. For det tredje byggede den økonomidirektør, som sagen i SKM2014.565.BR angik, sin opfattelse på egen fortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz samt på en mundtlig udtalelse fra en kollega uden skattekompetence. Han havde hverken søgt professionel rådgivning eller kontaktet skattemyndighederne i Danmark. [klager] handlede derimod på baggrund af konkret, professionel rådgivning fra finansielle rådgivere ([virksomhed2] og [virksomhed5]), hvor der i øvrigt i den forbindelse blev henvist til [revisionsfirma1]’s generelle skatterådgivning, samt på baggrund af officielle skatteoplysninger fra de maltesiske skattemyndigheder, hvori hans udbetalinger fremgik med “Tax Due = 0”. Denne forskel i informationsgrundlag og rådgivningskvalitet er afgørende for vurderingen af uagtsomhedsgraden. For det fjerde reagerede skatteyderen i SKM2014.565.BR ikke på de vejledninger, han løbende modtog fra Skat om oplysning af udenlandsk indkomst, og udviste intet initiativ til at afklare eller korrigere sine forhold. [klager] udviste derimod aktiv og loyal adfærd. Han kontaktede Skattestyrelsen, sine rådgivere og pensionsforvalteren straks efter at have modtaget henvendelsen fra Skattestyrelsen i 2019, foretog i 2020 en frivillig skattebetaling på 125.000 kr. og oplyste i 2021 over for Skattestyrelsen, at han havde fået udbetalt engangssummer fra sin pension. [klager]’s handlemåde kan på denne baggrund ikke karakteriseres som passiv eller culpøs. For det femte må det tillægges vægt, at [klager] i hele forløbet har handlet i god tro og på baggrund af kvalificeret rådgivning. Han befandt sig i en retsbeskyttet vildfarelse, som var objektivt forståelig i lyset af de oplysninger og den dokumentation, han havde modtaget. Han har aldrig haft til hensigt at unddrage skat, og hans efterfølgende samarbejde med Skattestyrelsen understøtter denne vurdering. Sammenfattende kan forholdene i SKM2014.565.BR ikke danne præjudikat for nærværende sag. Dommen hviler på en helt anden kombination af professionelle forudsætninger, indkomsttype, rådgivningsgrundlag og tidsmæssig udstrækning. Hvor byretten i SKM2014.565.BR fandt, at en erfaren økonomidirektør med årelang indsigt i internationale skatteforhold havde tilsidesat sin undersøgelsespligt, må [klager] derimod anses for at have udvist sædvanlig omhu ved at handle efter kvalificeret rådgivning og ved aktivt at samarbejde med Skattestyrelsen. Henvisningen til SKM2014.565.BR kan derfor ikke tillægges betydning for vurderingen af uagtsomhedsgraden i nærværende sag, og der foreligger ingen parallelitet, der kan begrunde anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. **** Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 11. marts 2025 Vi kan i forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsfremstilling konstatere, at Skattestyrelsen den 11. marts 2025 har fremsendt en supplerende udtalelse i sagen. Vi ønsker i den forbindelse at fremkomme med bemærkninger hertil. Skattestyrelsen anfører, at Landsskatterettens afgørelse, j.nr. 2018.16-186588, ikke kan tillægges betydning, idet rådgivning fra en dansk arbejdsgiver ikke kan sidestilles med rådgivning fra udenlandske rådgivere, samt at [klager] som følge af sin ansættelse i [finans1] burde have været bekendt med, at skatteregler ikke er ens fra land til land, og derfor burde have undersøgt forholdet nærmere. Dette kan ikke tiltrædes. Det afgørende i Landsskatterettens afgørelse var ikke, hvem der ydede rådgivningen, men at skatteyderen – uden skattemæssig baggrund – havde handlet i tillid til kvalificeret og relevant rådgivning, og at fejlen derfor alene kunne anses for simpel uagtsom. Det samme gør sig gældende i nærværende sag, hvor [klager] har handlet i overensstemmelse med sin forståelse af den rådgivning, han modtog fra sine professionelle rådgivere, som havde særlig indsigt i de udenlandske ordninger. Derudover skal det bemærkes, at [klager] ikke har nogen skattemæssig uddannelse eller varetaget opgaver i relation til skat i forbindelse med sin tidligere ansættelse i [finans1]. Der kan derfor heller ikke være tale om et skærpet professionsansvar. Skattestyrelsen anfører, at [klager] på baggrund af sin e-mail af 9. november 2018 til sin rådgiver, hvori han skrev: “In Denmark your pension contribution is tax deductible. Hence typically tax by 60% on cashing in,” vidste, at udbetalinger fra en pensionsordning er skattepligtige i Danmark, og at rådgivningen alene bekræftede skattefrihed i Storbritannien – ikke i Danmark. Dette kan ikke lægges til grund. [klager]’s bemærkning er en generel konstatering af danske pensionsforhold og blev afgivet forud for den rådgivning, han efterfølgende modtog om PCLS-udbetalingernes skattemæssige behandling. Udtalelsen afspejler derfor ikke hans senere forståelse af den konkrete udbetaling fra [pensionsordning], men alene en overordnet antagelse om, at danske pensionsordninger beskattes ved udbetaling. Den efterfølgende rådgivning – dokumenteret i mailkorrespondancen fra november 2018 – ændrede [klager]’s opfattelse, idet hans rådgivere udtrykkeligt bekræftede, at udbetalingen kunne ske skattefrit efter gældende regler. [klager] har således handlet i overensstemmelse med den rådgivning og den forståelse, han på dette tidspunkt med rimelighed kunne lægge til grund. Skattestyrelsen udtaler desuden, at [klager] på baggrund af henvendelsen af 9. december 2019 burde have undersøgt, om udbetalingen i 2018 var skattepligtig til Danmark. Det bemærkes hertil, at [klager] reagerede på henvendelsen ved den 16. januar 2020 at tage kontakt til sin rådgiver, [person2]. [klager] oplyste i den forbindelse, at Skattestyrelsen havde modtaget oplysninger fra de maltesiske skattemyndigheder, “which they obviously need me to mirror in my tax filing – both for 2018 ... and for 2019”. [klager]’s rådgivere kontaktede herefter [virksomhed1] Limited for at få dokumenteret, hvilke oplysninger der var indberettet til Malta. Den 23. januar 2020 bekræftede [virksomhed1] Limited, at [klager] “only took tax-free PCLS from the QROPS in 2018 and 2019”. Den 3. februar 2020 modtog [klager] endvidere “Global Tax Returns” for 2018 og 2019, hvoraf fremgik, at både “Tax due” og “Self Assessment” var 0. [klager] foretog således præcis de undersøgelser, som Skattestyrelsen anfører, at han burde have foretaget. Han reagerede rettidigt på myndighedens henvendelse, indhentede den nødvendige dokumentation og handlede i overensstemmelse med sin forståelse af den rådgivning, han modtog. Skattestyrelsen anfører, at [klager]s frivillige skatteindbetaling på 125.000 kr. den 8. juli 2020 ikke viser, at han har handlet i god tro, idet han efterfølgende alene har oplyst 512.150 kr. ud af de samlede udbetalinger på 150.000 GBP. Dette kan ikke tiltrædes. [klager]’s håndtering af udbetalingen i 2020 viser netop, at han har skelnet mellem de forskellige udbetalinger. Den frivillige indbetaling på 125.000 kr. blev foretaget, fordi [klager] – i overensstemmelse med sin forståelse af rådgivningen – anså udbetalingen den 21. maj 2020 for helt eller delvist skattepligtig, mens han havde forstået, at PCLS-udbetalingerne i 2018 og 2019 var skattefri. Selv hvis der måtte være sket fejl i forbindelse med indberetningen i 2020, ændrer det ikke på, at [klager] behandlede denne udbetaling anderledes end de forudgående. Forløbet understøtter således, at [klager] har sondret mellem udbetalingernes karakter og skattemæssige status i overensstemmelse med sin forståelse af den modtagne rådgivning. Skattestyrelsen anfører, at det af samtalen med Skattestyrelsen den 8. november 2021 (sagsnotat, sags-id [sag2]) fremgår, at [klager] betegner udbetalingen på 150.000 GBP den 21. maj 2020 som en “engangssum”, ligesom de tidligere udbetalinger, og at alle udbetalinger derfor er benævnt som “engangssummer”. Skattestyrelsen konkluderer på den baggrund, at [klager] ikke har handlet i god tro, da han ikke har oplyst om engangsudbetalingen i 2018. Skattestyrelsens gengivelse stemmer ikke overens med indholdet af det pågældende sagsnotat. Det fremgår heraf, at “han oplyser, at han får udbetalt engangssummer fra en privattegnet pensionsordning”. Notatet indeholder ingen bemærkning om, at [klager] skulle have omtalt udbetalingen i 2020 specifikt. Det bemærkes hertil, at [klager]’s oplysning om, at han har fået udbetalt engangssummer, må forstås som en henvisning til de tidligere udbetalinger, som Skattestyrelsen på dette tidspunkt allerede var bekendt med gennem de modtagne CRS-oplysninger. Skattestyrelsen anfører desuden, at dommen i SKM2024.117.BR ikke kan tillægges betydning, idet [klager] – i modsætning til den i sagen omhandlede skatteyder – ikke har oplyst sin udenlandske pensionsordning til andre myndigheder i Danmark. Det er fortsat vores opfattelse, at afgørelsen er relevant for nærværende sag. Retten lagde i SKM2024.117.BR vægt på, at skatteyderen uden videre gik ud fra, at den udenlandske pension var skattefri i Danmark, fordi den var skattefri i hjemlandet, og at denne opfattelse – under de givne omstændigheder – ikke kunne bebrejdes hende “i nogen særlig eller stærk grad”. På samme vis må det i nærværende sag lægges til grund, at [klager] – frem til Skattestyrelsens genoptagelse af hans skatteansættelser som led i E-money-projektkontrollen – uden videre gik ud fra, at udbetalingerne den 20. december 2018 på 105.578,30 GBP (872.720 kr.) og den 25. marts 2019 på 37.870,29 GBP (330.096 kr.) var skattefri i Danmark, idet de var skattefri i Storbritannien og Malta. Spørgsmålet er herefter, om [klager] i højere grad kan bebrejdes denne fejlopfattelse end skatteyderen i SKM2024.117.BR. Det er korrekt, at retten i den nævnte sag lagde vægt på, at danske myndigheder i et vist omfang havde haft kendskab til pensionen og derved givet skatteyderen grund til at tro, at oplysningerne ville blive delt med skattemyndighederne. Det bør imidlertid tillægges tilsvarende vægt, at Skattestyrelsen allerede gennem CRS-udvekslingen havde modtaget oplysninger om [klager]’s udbetalinger fra de maltesiske skattemyndigheder, og at [klager] ved skrivelsen af 9. december 2019 blev gjort udtrykkeligt opmærksom herpå. [klager] havde således – på samme måde som skatteyderen i SKM2024.117.BR – en berettiget forventning om, at de danske skattemyndigheder var fuldt bekendt med udbetalingerne, og han kan derfor ikke i nogen særlig grad bebrejdes, at hans opfattelse af skattefrihed blev bevaret. Der henvises i den forbindelse tillige til sagens øvrige omstændigheder, som har medvirket til [klager]’s vildfarelse. Skattestyrelsen fastholder i øvrigt, at reaktionsfristen på 6 måneder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt. Vi skal hertil henvise til vores bemærkninger i afsnittet “1.2 Særligt vedrørende vurdering af reaktionsfrist (skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.)”. …” Indlæg under retsmødet Klagerens repræsentant fastholdt de tidligere fremsatte påstande og anbringender. Han fastholdt således, at klageren ikke har handlet groft uagtsomt jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 5. Desuden fastholdt repræsentanten, at fristreglen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt. ikke er overholdt. Repræsentanten uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten henviste især til byretsdommen gengivet i SKM2024.117BR., der efter repræsentantens opfattelse var helt sammenlignelig med nærværende sag. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om betingelserne for at foretage ekstraordinær ansættelse af klagerens indkomst vedrørende udbetaling fra en pensionsudbetaling på 872.720 kr. i indkomståret 2018 er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2. Retsgrundlaget Følgende fremgår af skattekontrollovens § 2 (lov nr. 1535 af 19. december 2019): ”Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog §§ 3 og 4, skal årligt oplyse 7 told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejendom. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet.” Af skatteforvaltningslovens §§ 26 – 27 fremgår: ”Ordinær ansættelse § 26 Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. … Ekstraordinær ansættelse § 27 Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: … 5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.” Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er en videreførelse af den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 6. Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, lovforslag nr. 192 af 4. marts 1999, § 1, nr. 20, at bestemmelsens anvendelse ikke forudsætter, at der er begået et strafbart forhold, men at der er udvist mere end almindelig uagtsomhed af den skattepligtige eller dennes repræsentant, typisk i forbindelse med opfyldelsen af selvangivelsespligten. Det fremgår af Østre Landsrets dom af 19. december 2023, offentligt i SKM2024.140.ØLR, at kundskabstidspunktet ikke indtræffer, før skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der - med fristafbrydende virkning - kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse, og at et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt - med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede afgørelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse - at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen.” Byrets dom af 23. april 2014, offentliggjort i SKM2014.565.BR, omhandlede manglende selvangivelse af bestyrelseshonorar. Beløbet var beskattet i Schweiz. Klageren var økonomidirektør i en større virksomhed. Retten fandt, at det måtte tilregnes skatteyderen som i hvert fald groft uagtsomt, at hans skatteansættelse blev foretaget på et ufuldstændigt grundlag. Retten lagde i den forbindelse vægt på skatteyderens uddannelse og stilling samt på, at der var tale om ikke ubetydelige beløb modtaget over en længere årrække. Retten fandt desuden, at skatteyderen burde have søgt spørgsmålet om beskatning afklaret eventuelt ved henvendelse til en person med indsigt i danske skatteregler. Det fremgår af byrettens dom, offentliggjort i SKM2024.117.BR, hvor retten efter en samlet vurdering fandt, at skatteyderen ikke havde handlet groft uagtsomt. Retten lagde vægt på, at skatteyderen uden videre gik ud fra den spanske pension, var skattefri i Danmark, da den var skattefri i Spanien, og at de danske pensionsmyndigheder og skatteyderens kommune var bekendt med den udenlandske pensionsydelse, samt at myndighederne i et vist omfang havde givet skatteyderen grund til at antage, at oplysningerne ville blive delt med skattemyndighederne. Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren var i indkomståret 2018 fuldt skattepligtig til Danmark og oplysningspligtig i medfør af dagældende skattekontrollovs § 2, stk. 1, 1. pkt. Det fremgår af sagen, at klageren for indkomståret 2018 har fået udbetalt 105.578,30 GBP (svarende til 872.720 kr.) fra [virksomhed1]/[pensionsordning], som er indsat på klagerens bankkonto. Det må ud fra det oplyste lægges til grund, at klageren er skattepligtig af dette beløb. Sagen angår således, at betingelserne for at foretage ekstraordinær ansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 27, stk. 2, 1. pkt., er opfyldt. Skattestyrelsen har udsendt varsel om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2018 den 26. april 2023 og dermed efter udløbet af fristen for ordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., for indkomståret 2018, som udløb den 1. maj 2022. Ansættelsesændringen for indkomståret 2018 kan derfor alene gennemføres, hvis betingelserne for at foretage ansættelsesændringen efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Klageren har ikke selvangivet det udbetalte beløb på 105.578,30 GBP fra [virksomhed1]/[pensionsordning] i forbindelse med overførsel af klagerens pensionsordning fra Storbritannien til Malta, efter at den fulde skattepligtigt til Danmark var indtrådt. Klageren var som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2018 forpligtiget til at oplyse om al indkomst, uanset om hele eller dele af indkomsten var fritaget for skattetræk efter dansk lovgivning eller bilaterale aftaler til undgåelse af dobbeltbeskatning. Skattestyrelsen har flere gange anmodet klageren om at fremlægge materiale til brug for en korrekt ansættelse. Repræsentanten har oplyst, at klageren i forbindelse med Skattestyrelsens skrivelse af 9. december 2019 rettede henvendelse til en engelske rådgiver, som videresendte klagerens spørgsmål til en rådgiver fra [virksomhed1], Malta. Rådgiveren vedlagde som bilag til sit svar ”Global tax return”, hvoraf fremgår, at ”self assessment” udgør 0 euro. Oplysningerne fra Malta om, at skattemyndighederne på Malta ikke har indeholdt skat er ikke ensbetydende med, at der ikke skal svares dansk skat af udbetalingen. Desuden har repræsentanten oplyst, at klageren for indkomståret 2020, foretog en frivillig indbetaling den 8. juli 2021 på 125.000 kr., hvilket efter repræsentantens opfattelse var i overensstemmelse med de oplysninger, som klageren havde modtaget fra sin engelske rådgiver, at 25 % af pensionsopsparingen kunne udbetales skattefrit. Klagerens frivillig indbetaling viste, at klageren ikke havde noget at skjule for de danske skattemyndigheder. Det må ud fra det oplyste lægges til grund, at klageren alene har indhentet udenlandsk rådgivning, som er givet på baggrund af gældende lovgivning i Storbritannien/Malta, og at klageren ikke har rettet henvendelse til de danske skattemyndigheder vedrørende dette spørgsmål. Idet klageren har undladt at oplyse om udbetalingen 105.578,30 GBP, finder retten, at det kan tilregnes klageren som mindst groft uagtsomt, at skatteansættelsen blev foretaget på et forkert og ufuldstændigt grundlag. Betingelsen for at anvende bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor opfyldt. Repræsentanten har henvist til SKM2024.117.BR, som efter repræsentantens opfattelse er sammenlignelig med nærværende sag. Retten finder, at klageren ikke har oplyst om sin udenlandske pensionsordning fra [pensionsordning] til andre offentlige myndigheder i Danmark for indkomståret 2018, hvorfor klageren ikke havde grund til at antage, at oplysningerne vil blive delt med skattemyndighederne. Spørgsmålet er herefter, om fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt. Det fremgår af Skattestyrelsens brev af 9. december 2019, at styrelsen har fået oplysninger om klagerens udenlandske økonomiske forhold for 2018 fra skattemyndighederne i Malta. Det fremgår ikke af Skattestyrelsens brev, hvilke økonomiske forhold, der er tale om, og ej heller oplysninger om beløb. Det fremgår af Skattestyrelsens brev, at klageren skal tjekke om oplysningerne om udlandsforhold står korrekt på årsopgørelsen. Desuden fremgår det, at alle indkomster fra udlandet skal oplyses. Det fremgår af Skattestyrelsens materialeindkaldelse af 8. august 2022, at Skattestyrelsen har modtaget oplysninger for indkomståret 2018 fra Malta. Oplysningerne kommer fra ”[pensionsordning] No. 2911”, konto-id [kontonr.2], hvor der på klagerens konto er indsat 105.603,30 GBP Skattestyrelsen har bedt klageren om at redegøre for beløbet. Skattestyrelsen har samtidig bedt klageren om at oplyse – hvis der er tale om udbetaling fra en pensionsordning – om der ved indbetaling på ordningen har været bortseelsesret, hvilket har betydning for om udbetalingen er skattepligtig. Landsskatteretten finder desuden, at Skattestyrelsen - på baggrund af klagerens oplysning den 8. november 2021 om, at den frivillige indbetaling af skat i 2020 vedrørte engangssummer fra en privattegnet pensionsordning, - ikke har haft kundskab om, at indbetalingen i 2018 var fra samme pensionsordning. Skattestyrelsen har først bedt klageren om at oplyse herom i materialeindkaldelsen af 8. august 2022. Klageren har besvaret materialeindkaldelsen ved indsendelse af materiale den 31. oktober 2022 og den 21. november 2022. Idet Skattestyrelsen har fremsendt et forslag til afgørelse den 26. april 2023, og klageren først efter den 26. oktober 2022 har fremsendt materiale i sagen, finder Landsskatteretten, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1 pkt., er overholdt. Ligeledes er 3 måneders fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. for foretagelse af ansættelse overholdt. Betingelserne for ekstraordinær ansættelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2018 er dermed opfyldt. Der er ikke grundlag for hjemvisning. Landsskatteretten stadfæster dermed Skattestyrelsens afgørelse.