Polsk arbejdstager skattemæssigt hjemmehørende i Danmark og rejsegodtgørelse skattepligtig

Journalnr. 23-0075246 2020 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Skattepligt og skattemæssigt hjemsted Danmark Polen Stadfæstelse Rejsegodtgørelse 56.048 -56.048 Stadfæstelse Befordringsfradrag 23.638 -23.638 Stadfæstelse 2021 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Skattepligt og skattemæssigt hjemsted Danmark Polen Stadfæstelse Rejsegodtgørelse 29.811 -29.811 Stadfæstelse Befordringsfradrag 18.972 -18.972 Stadfæstelse 2022 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Skattepligt og skattemæssigt hjemsted Danmark Polen Stadfæstelse Befordringsfradrag 31.234 -31.234 Stadfæstelse Rejsefradrag 26.366 -29.600 Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren har fremlagt ”Certificate of fiscal Residence” af den 17. maj 2023, hvoraf fremgår, at de polske skattemyndigheder anser klageren for at have bopæl, og værende fuldt skattepligtig til Polen. Klagerens adresse er anført som [adresse1], [Polen]. Klageren har oplyst, at han i Danmark bor på adressen; [adresse2] i [by1]. Af klagerens polske bopælsattest af 11. maj 2023 fremgår, at klagerens adresse i Polen er [adresse1], [Polen]. Af ansættelsesbevis af den. 23 oktober 2020 fremgår, at klageren blev ansat ved [virksomhed1] pr den 23. oktober 2020. Det fremgår af klagerens timesedler for indkomståret 2020, at han har udført arbejde for [virksomhed1] siden den 13. januar 2020. Klageren har fremlagt sine polske selvangivelser for 2021 og 2022. Det fremgår af klagerens egen kalender, at han i indkomstårene 2020, 2021 og 2022 har opholdt sig henholdsvist 241 dage i Danmark og 112 dage i Polen, 241 dage i Danmark og 123 dage i Polen samt 249 dage i Danmark og 116 dage i Polen. Det fremgår af klagerens timesedler, for perioderne 2020, 2021 og 2022, at klageren har arbejdet i længere perioder i Danmark, efterfulgt af længere perioder med fri. Det fremgår af klagerens timesedler i 2022, at klageren har arbejdet på Sjælland fra 9. til den 14. maj. Klageren har fremlagt 28 posteringer fra sin polske konto. Af posteringerne fremgår 20 køb i Polen fra 2020, hvoraf 15 er i friperiode og 5 er på arbejdsdage i Danmark. Klagerens navn fremgår ikke på nogle af posteringerne. Af posteringerne fremgår videre 8 køb i Polen fra 2022, der alle er fra fridage. Klagerens navn fremgår på 4 af posteringerne. Klageren har fremlagt et billede af sit sundhedskort, hvoraf fremgår hans polske adresse. Ifølge Google Maps er der 6 km., fra [adresse2] i [by1], til [virksomhed1]s adresse. Klageren har fremlagt sin kollegas forskudsopgørelse, hvoraf fremgår at vedkommende i 2023 har fået godkendt befordringsfradrag fra Danmark til Polen på 37.562 kr., og befordringsfradrag i Danmark for 9.505. Skatteankestyrelsen har forgæves forsøgt at kontakte klageren. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har i deres afgørelse af 9. august 2023 anset modtaget rejsegodtgørelse for skattepligtig. Skattestyrelsen har derudover ikke godkendt befordringsfradrag mellem Danmark og Polen. Skattestyrelsen har godkendt maksimalt rejsefradrag i 2019 på 28.000 kr., i 2020 har Skattestyrelsen godkendt rejsefradrag for i alt 33 døgn, og i 2022 har Skattestyrelsen godkendt rejsefradrag for i alt 6 døgn. Skattestyrelsen har vurderet, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark, og at han er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i indkomstårene 2020, 2021 og 2022. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ” 1. Skattefri rejsegodtgørelse … 1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Det følger af ligningsloven § 9, stk. 4, at godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke for godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningsloven § 9 A og som ikke overstiger standardsatserne. Ifølge bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at der foreligger et behørigt bogføringsbilag, samt at arbejdsgiveren har ført kontrol med at dette, og øvrige betingelserne for at udbetale godtgørelsen skattefrit, er opfyldt på udbetalingstidspunktet. Se nærmere i den juridiske vejledning afsnit C.A.7.2.5.1 om skattefri godtgørelse af rejseudgifter. Ved kontrollen i [virksomhed1] ApS blev det konstateret, at der mangler en række oplysninger på afregningsbilagene, i form af registrering af rejsens start og sluttidspunkt samt hvilken adresse rejsen er startet fra og sluttet på samt en beskrivelse af formålet med rejsen. Udover der således er fejl i selve grundlaget for udbetalingerne af rejsegodtgørelser, viser fejlene i afregningsbilagene endvidere, at arbejdsgiveren ikke har opfyldt sin pligt til at kontrollere at betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelser var opfyldt, hvilket er en grundlæggende forudsætning for at godtgørelsen kan udbetales skattefrit. Skattestyrelsen har bedt om at se den tidsregistrering, der ligger til grund for udbetaling af skattefrie rejsegodtgørelser til dig for 2. og 3. kvartal 2019, 2020 og 2021. Vi har over for [virksomhed1] ApS fremkommet med følgende bemærkninger: [klager] [klager] har arbejdet for [virksomhed1] siden 2018. Selskabet har oplyst, at han bor på en adresse i [by1] i 2020 og 2021, han har lejet af selskabet. Den aktuelle adresse er ikke oplyst. [klager] står tilmeldt på en adresse i Polen selvom han har taget ophold i Danmark. Der arbejdes i flere perioder på adresser i [kommune1], hvor transporttiden typisk er 60-75 minutter fra [by1] Det fremgår ikke, hvornår arbejdsdagen starter og slutter. Det fremgår ikke fra hvilken adresse rejsen er startet og sluttet og tidspunkt for rejsens start og slut samt hvilke delmål, der eventuelt har været på rejsen. Som følge heraf har vi oplyst [virksomhed1] ApS om, at udbetalingen af rejsegodtgørelserne ikke kunne ske skattefrit. Dine bemærkninger til punktet indeholder ikke nye faktiske oplysninger, der ændrer på, at du er skattepligtig af den løn og de godtgørelser [virksomhed1] ApS har udbetalt til dig og det uanset om du er fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark eller dit statsborgerskab. Som det fremgår nedenfor under punkt 4, har vi ud fra dine registreringer i [software] og din bopæl beregnet et rejsefradrag, for de dage, hvor vi har anset dig for at være på rejse. Dine aftaler med [virksomhed1] ApS om løn- og arbejdsforhold kan vi ikke kommentere på, da det er et mellemværende mellem dig og [virksomhed1] ApS. Det beløb du har modtaget i rejsegodtgørelser er derfor skattepligtig efter ligningslovens § 9, stk. 4, 1. pkt. Godtgørelserne beskattes som am-bidragspligtigt personlig indkomst efter arbejdsmarkedsbidrags-lovens § 2, stk. 1 og personskattelovens § 3, stk. 1. Vi ændres ikke din skattepligtig indkomst for 2019 på grund af forældelse. Din skattepligtige indkomst forhøjes derfor med 56.048 kr. i 2020 og med 29.811 kr. i 2021. 2. Skattepligt … 2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Ifølge kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1, jævnfør § 7, stk. 1 anses du for fuldt skattepligtig til Danmark, fordi du har bopæl her i landet, og opholder dig i Danmark på grund af andet end ferie og lignende. Du har siden august 2018 været fastansat hos [virksomhed1] ApS, hvor du fortsat er ansat. Du er fremkommet med bemærkninger til din skattepligt samt dine bopæls- og tilhørsforhold, hvorfor vi her vil redegøre nærmere for hvornår og hvorfor du er er skattemæssig hjemmehørende i Danmark. Du oplyser, at du i 2019 boede på adressen [adresse3], [by2] i 2019 og herefter flyttede du til [adresse2], [by1], hvor du stadig bor. Du har således haft fast bolig her i landet i hele perioden. Du har ikke været tilmeldt det danske folkeregister, hvilket må anses for en mangelfuld registrering, idet du har arbejdet på fuld tid her i landet siden august 2018. Du har en bolig til rådighed både i Danmark og i Polen, hvorfor der foreligger en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen. Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter: han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast til rådighed i begge stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser); hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold; hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger; hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale. Da du efter det oplyste har fast bolig til rådighed i begge stater, skal du anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser. Det følger af kommentarerne til OECD modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Der foretages en samlet bedømmelse, og fastlæggelsen kan ikke ske på baggrund af et enkelt kriterium. Du har siden august 2018 arbejdet for [virksomhed1] ApS her i Danmark, og du har oplyst, hvor du har boet her i Danmark siden 2019 og dermed har du siden 2018 haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark. Dine økonomiske interesser taler for, at du skal anses for at have midtpunkt for dine livsinteresser i Danmark. Du er polsk statsborger og du oplyser, at du har dokumenteret dit tilknytningsforhold til Polen ved indsendelse af: Oversigt over korttransaktioner fra [finans1] foretaget i 2020, 2021 og 2022 – ca. en hævning pr. måned. PIT-36 – Polsk selvangivelse for 2021 og 2022. CFR1 – Bopælsattest Polen – med DK som kontraktstat. Oversigt over ægtefælles indkomst fra [finans1]. Sundhedskort. Du har således dine personlige interesser i Polen. Dine personlige interesser taler for, at du skal anses for at have midtpunkt for dine livsinteresser i Polen Da du har personlige interesser i Polen og økonomiske interesser i Danmark, skal du anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor du sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b. Der henvises her til landsskatterettens afgørelse, SKM.2019.603.LSR. Sædvanligt ophold afgøres pr. kalenderår ud fra antal dage, man har været i de pågældende lande. Du har sendt kalenderoplysninger med angivelse af antal arbejdsdage i Danmark for 2019-2022. Vi har herud fra lavet denne opgørelser: Antal dag i Dk/Polen jf. oplysning i indsendte kalender 2019 2020 2021 2022 Måned DK Polen DK Polen DK Polen DK Polen Januar 24 7 19 12 21 10 20 11 februar 16 12 13 16 12 16 25 3 Marts 28 3 22 9 31 0 23 8 April 9 21 25 5 11 19 17 13 Maj 24 7 2 29 28 3 27 4 Juni 21 9 30 0 23 7 23 7 Juli 12 19 21 10 0 31 14 17 August 28 3 19 12 30 1 31 0 September 26 4 29 1 20 10 15 15 Oktober 17 14 15 16 19 11 12 19 November 30 0 30 0 30 1 26 4 December 18 13 16 15 17 14 16 15 253 112 241 125 242 123 249 116 Af opgørelsen fremgår, at du i 2019-2022 i overvejende grad opholder dig her i Danmark. Du anses derfor for at være skattemæssig hjemmehørende her i Danmark, ifølge kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1, jævnfør § 7, stk. 1, fordi du har bopæl her i landet, og opholder dig i Danmark på grund af andet end ferie og lignende. Der stilles ikke krav om, at man skal eje elle leje en bolig for at have bopæl i Danmark. Du bor til leje på [adresse2], [by1] og boligen til din rådighed, når du opholder dig her i landet. Du har samtidig arbejde her i Danmark siden 2019 og viser dermed, at du har etableret en tilknytning til Danmark. Som det fremgår ovenfor, har vi vurderet din skattepligt ud fra dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2 samt de faktiske oplysninger som: Du har haft fast arbejde i Danmark siden august 2018 Du har bolig til rådighed i Danmark Du har opholdt dig flere dage i Danmark end i Polen i 2019-2022. At du er polsk statsborger, tillægges ikke afgørende betydning, da du har bolig til rådighed her i landet og da du har midtpunkt for dine økonomiske interesser her i landet på grund af, at du har fast arbejde her. Du har siden 2019 stået registret med en skattepligtskode, som siger, at du er begrænset skattepligtig til Danmark. Under henvisning til ovenstående ændrer vi derfor din skattepligtskode, så du fra 2020 står registret som fuldt skattepligtig og skattemæssig hjemmehørende til Danmark. Dette har dog ingen betydning for de punkter vi har behandlet i denne sag. Vi har ikke ændret din skattepligtskode for 2019 pga. forældelse. Du har sendt et screen af din kollegas forskudsopgørelse, hvor der er godkendt befordringsfradrag til Polen. Til vurdering af om en person er berettiget til et befordringsfradrag på sin forskudsopgørelse skal der tages stilling til flere forhold, som i udgangspunktet er de samme forhold, som vi har set på i din sag. Ved forskudsregistreringen er der ofte flere forhold/oplysninger som ikke er endelig kendte, hvorfor det kun er forventede indkomster og fradrag, der fremgår af forskudsopgørelsen. Derfor kan du ikke sammenligne din sag/årsopgørelse med din kollegas forskudsopgørelse. Ved behandling af en persons skattesag/årsopgørelse, foretages der en individuel og konkret vurdering ud fra lovgivningen og de faktiske oplysninger, hvorfor indkomster og fradrag på en årsopgørelse kan variere en del fra de oplysninger der fremgik af forskudsopgørelsen. Dine bemærkninger fra 21. juli og 26. juli indeholder ikke yderligere nye faktiske oplysninger som vi ikke allerede har medtaget i vores vurdering af din skattepligt. Vi ændrer derfor ikke din skattepligt, men fastholder, at du er fuldt skattepligtig til Danmark i 2019-2022. 3. Befordringsfradrag … 3.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-3 er man berettiget til et befordringsfradrag mellem sin sædvanlige bopæl og arbejdsplads. Efter ligningslovens § 9 C kan en skatteyder kun have én sædvanlig bopæl. Ifølge praksis afgøres tvivlsspørgsmål, om hvilken bopæl der må anses for den sædvanlige bopæl, ud fra en samlet vurdering af, hvor den pågældende har centrum for sine livsinteresser. Ved vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret. Spørgsmål kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium. Du har for indkomstårene 2019 til 2022 ikke oplyst, hvordan du er kommet frem til befordringsfradragene. I forslag af 27. april 2023, har vi antaget, at de oplyste befordringsfradrag er for rejser mellem Danmark og Polen. Du er ikke kommet med nye oplysninger herom, hvorfor det fortsat er vores opfattelse. Ifølge din ansættelseskontrakt med [virksomhed1] ApS er du ansat med firmabil ordning og du anses derfor, at have arbejdsgiverbetalt befordring mellem din bopæl i Danmark og dine arbejdspladser, hvorfor du ikke kan få befordringsfradrag for kørsel mellem din bopæl her i Danmark og din arbejdsplads/dine arbejdssteder. Det fremgår af den juridiske vejledning afsnit 4.3.3.1 at der kun er én bopæl, der i forhold til bestemmelsen kan kvalificeres som "sædvanlig bopæl". Begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. Hvis der er tvivl, skal den sædvanlige bopæl fastlægges ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. Fastsættelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. Vi har efter en konkret vurdering, som det fremgår under punkt 2, vurderet at din sædvanlige bopæl er i Danmark, da du efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b, er anset for at være hjemmehørende i Danmark. Som det fremgår ovenfor, har vi foretaget en individuel og konkret vurdering ud fra lovgivningen og dine faktiske oplysninger. Du kan derfor ikke sammenligne din sag med din kollegas forskudsopgørelse. Det skal dog bemærkes at en forskudsopgørelse er baseret på forventede oplysninger, hvorfor der kan ske ændringer til årsopgørelsen. Din sædvanlige bopæl anses derfor for at være i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningsloven § 9 C. Kørsel til og fra Polen anses derfor som en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Se SKM2019.603, om sædvanlig bopæl i Danmark og kørsel til Polen. Skattestyrelsen nedsætter derfor dit befordringsfradrag til 0 kr. i 2020, 2021 og 2022. Vi nedsætter ikke dit befordringsfradrag for 2019 pga. forældelse. Vi nedsætter din skattepligtige indkomst med 17.193 kr. i 2020 og vi forhøjer din skattepligtige indkomst med 26.366 kr. i 2022. 4. Rejsefradrag … 4.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Efter reglerne i ligningslovens § 9 A, stk. 1, kan der udbetales skattefri rejsegodtgørelse, når lønmodtageren påføres udgifter, fordi han på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin bopæl. Hvor betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i ligningslovens § 9 A, stk. 1 er opfyldt, men hvor udbetaling ikke er sket, kan lønmodtageren fradrage rejseudgifter i indkomsten med de satser, der er fastsat herfor. Dette fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 7. Det er en betingelse for udbetaling af skattefri kostgodtgørelse, at en rejse har varet i mindst 24 timer. Herefter kan godtgørelsen udbetales med 1/24 af døgnsatsen for tilsluttende rejsetimer Fradrag for rejseudgifter kan ikke overstige et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår. Jf. SKM2018.650.SKTST, er grundbeløbet 28.000 kr. i 2019 og kostsats udgør 509 kr. pr. rejsedøgn. Jf. SKM2019.642.SKTST, er grundbeløbet 28.600 kr. i 2020 og kostsats udgør 521 kr. pr. rejsedøgn. Jf. SKM2020.533.SKTST, er grundbeløbet 29.300 kr. i 2021 og kostsats udgør 532 kr. pr. rejsedøgn. Jf. SKM2021.695.SKTST, er grundbeløbet 29.600 kr. i 2022 og kostsats udgør 539 kr. pr. rejsedøgn. Fradraget er betinget af, at lønmodtageren kan dokumentere det faktiske antal rejsedage med overnatning samt antallet af efterfølgende timer, hvorimod udgifterne ikke skal dokumenteres, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.A.7.3.1. Skattestyrelsen har gennemgået de oplysninger du har sendt om dine arbejdssteder og foretaget en vurdering af hvornår du har været på rejse efter reglerne i ligningslovens § 9 A. Ud fra dine timesedler har vi lavet følgende optælling: I 2019 hvor du har boet på adressen [adresse3], [by2]. Herfra har du ca. to timers kørsel hver vej til og fra [by1] området, hvor du ofte har arbejdet. Vi har derfor vurderet, at du er berettiget til det maksimale rejsefradrag der i 2019 udgør 28.000 kr. I 2020 har du arbejdet på Sjælland i nedenstående perioder, i alt 33 døgn, hvilket giver et rejsefradrag på 17.193 kr. Fra Til Antal dage 27-jan 01-feb 6 07-sep 12-sep 6 14-sep 19-sep 6 21-sep 26-sep 6 28-sep 03-okt 6 05-okt 07-okt 3 I alt 33 Rejsefradrag Sats 521 kr. 17.193 kr. I 2021 har du primært arbejdet i [by1] og omegn, hvorfor du ikke har været på rejse, da du bor i [by1]. I 2022 har du arbejdet på Sjælland fra 9. maj til 14 maj, i alt 6 døgn, hvilket giver et fradrag på 3.234 kr. Satsen er 539 kr. pr. døgn. For 2022 har du selv oplyst et rejsefradrag på 29.600 kr. Vi ændrer derfor dit rejsefradrag med 26.366 kr. Fradraget er beregnet ud fra kostsatsen, da det er vores opfattelse, at [virksomhed1] ApS har betalt for logi under rejserne. Det forhold, at vi har anset dig for at have været på rejse i ovenstående perioder, ændrer dog ikke på, at den godtgørelse du har modtaget fra [virksomhed1] ApS for samme periode fortsat er skattepligtig. Se ovenstående punkt 1. Din skattepligtige indkomst nedsættes ikke med et rejsefradrag i 2019, da året er forældet. Vi nedsætter din skattepligtige indkomst med 17.193 kr. i 2020 og vi forhøjer din skattepligtige indkomst med 26.366 kr. i 2022. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 18. september 2023 udtalt følgende: ” Resume og baggrund for sagen Sagen er en afledt ændring fra en arbejdsgiverkontrol hos [virksomhed1] ApS cvr [...1], som bl.a. har udbetalt store beløb som skattefri rejsegodtgørelse. Kontrollen i [virksomhed1] ApS er udført på baggrund af stikprøver og viser, at den fremlagte dokumentation ikke opfylder betingelserne for at udbetalingen af rejsegodtgørelse kan ske skattefrit, ligesom [virksomhed1] ApS ikke anses for at have ført den nødvendige kontrol med at betingelserne for at udbetale rejsegodtgørelsen skattefrit. Vi har derfor oplyst [virksomhed1] ApS om, at udbetalingerne er skattepligtige, jf. ligningslovens § 9, stk. 4, idet betingelserne ikke var opfyldt på udbetalingstidspunktet. [klager] har arbejdet for [virksomhed1] ApS, der har udbetalt ham skattefri rejsegodtgørelse, som her gøres skattepligtig. Endvidere korrigerer vi rejse- og befordringsfradrag. (Vi har foretaget ændringer på en række ansatte hos [virksomhed1] ApS, der har fået udbetalt skattefri rejsegodtgørelse. Mange er udenlandske statsborgere. De har haft individuelle forhold omkring de fradrag de har taget og omkring deres skattepligt-status, som vi har foretaget individuelle vurderinger af.) Vores bemærkninger til klagen og de til klagen medsendt dokumenter Vi ser følgende klagepunkter i klagen: Ændring af skattepligtsstatus – skattemæssigt hjemsted Rejsegodtgørelse gøres skattepligtig Sædvanlig bopæl i relation til fradrag Forskelsbehandling Add 1) [klager] har stået registreret med kode 106=3, begrænset skattepligtig med ret til personfradrag. Henset til at han har arbejdet i Danmark i mange år og hos [virksomhed1] siden 2018 samt at han ifølge de indsendte kalenderoplysninger om arbejdsdage i Danmark har vi anset [klager] for at være fuldt skattepligt til Danmark. Vi har ligeledes anset ham for at være hjemmehørende i Danmark, da han har opholdt sig flere dage i Danmark end i Polen. Add 2) Ingen bemærkninger. Add 3) Klagen indeholder ikke nye perspektiver. Vi har allerede i afgørelsen behandlet forskellen mellem ”sædvanlig bopæl” jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ”sædvanlig bopæl” i relation til ligningsloven § 9 C. Add 4) Vi kan ikke vide, hvorfor [klager]har fået indtryk af at blive forskelsbehandlet. Vi træffer individuelle afgørelser ud fra individuelle forhold, men ud fra samme brug af lovgivningen. Nye oplysninger der er indsendt med klagen: Screen 1: Forslag om ændring af kollegas forskud for 2023. Screen 2: Udsnit fra brev “Vi har ændret din skat” for 2022. Der er godkendt dobbeltdomicil samt anvendelse af grænsegængerreglerne med sædvanlig bopæl i Polen. Det ses ingen forskudssager på [klager] for 2022 og 2023. Vi vurderer derfor, at disse nye bilag ikke tilfører noget nyt til sagen. Vi sender dette materiale for indkomståret 2020-2022: …” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om at være berettiget til skattefri rejsegodtgørelse, rejsefradrag og befordringsfradrag som selvangivet. Klageren påstår derudover, at han ikke er skattepligtig til Danmark, og at han er skattemæssigt hjemmehørende i Polen. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ” Jeg er uenig i beslutningen om at ændre min skattemæssige status til fuld beskatning i Danmark samt betale skat for fejlagtig beregning af min løn af min arbejdsgiver [virksomhed1] i årene 2020-2022. I hele perioden fra 2020-2022 havde jeg ikke en dansk adresse. Jeg arbejder i et rotationsmønster, hvilket betyder, at jeg er på arbejde i 3 eller 4 uger og derefter er jeg hjemme i Polen i 1 eller 2 uger. Alle mine fridage, helligdage og ferie blev tilbragt i Polen. Mine tidligere indsendte dokumenter klart viser, at jeg har en polsk adresse. Selv jeres korrespondance er rettet til min polske adresse og ikke til nogen dansk adresse. Brev fra jer bekræfter også, at jeg ikke har en adresse i Danmark Jeg er ikke enig i beslutningen om at beskatte mig som dansk hjemmehørende, fordi: Det følger af kommentarerne til OECD-modellen (dobbeltbeskatning-soverenskomst), artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Der foretages en samlet bedømmelse, og fastlæggelsen kan ikke ske på baggrund af et enkelt kriterium. Jeg er uenig i beslutningen om at beskatte mig som en dansk bosiddende, da jeg mener, at mit livsinteresse er sammenvævet, og det er umuligt at adskille, hvad der er vigtigere, enten økonomiske eller personlige forhold. Ifølge loven står der klart, at kun ét kriterium ikke kan tages i betragtning, men det ser ud til, at kun ét kriterium er blevet vurderet. Det er nødvendigt at undersøge de faktorer, der binder mig stærkest til et bestemt land og hvor jeg administrerer hele min formue. Mit livscenter (økonomisk og personligt) er netop i Polen, hvor jeg kun arbejder i Danmark. Jeg har ikke en fast adresse i Danmark og ejer intet her. Jeg administrerer også hele min formue fra Polen. Jeg mener ikke, at jeg er bosiddende i Danmark, da jeg ikke har ret til at købe ejendom eller endda en bil (på grund af manglende dansk adresse). Jeg er ikke omfattet af reglerne, der ville tillade mig at købe fast ejendom i Danmark, bare ved at erklære, at jeg har arbejdet her siden 2019. Det er ikke muligt at afgøre, hvilket land der er egnet til bopæl, baseret på ophold, da det ville være meget usandsynligt, hvis jeg, der arbejder i Danmark, skulle pendle til mit hjem i Polen hver dag. Når jeg er i Danmark, er jeg indkvarteret på adressen [adresse2], [by1], og betragter det som et hotel, ikke som et almindeligt opholdssted. Mit opholdssted er Polen, hvor mit hjem, min familie og mine centrale livsinteresser er. Jeg har ingen adresse i Danmark, er ikke registreret i det danske folkeregister og ejer intet her. I henhold til lov om dobbeltbeskatning har jeg indsendt deklarationer i mit hjemland for mine indkomster fra Danmark siden 2021. Denne lov regulerer nøjagtigt, hvornår og under hvilke omstændigheder jeg kan anvende reglerne om bopæl. Jeg er en polsk bosiddende Dobbeltbeskatningsundgåelsesloven: I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat. Formålet med denne bestemmelse er at afklare, hvilke personer der er omfattet af aftalen om dobbeltbeskatning mellem de to kontraherende stater, og hvilke kriterier der skal opfyldes for at blive betragtet som skattepligtig i en bestemt stat. Ved at definere udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat" hjælper denne bestemmelse med at undgå dobbeltbeskatning og sikrer, at beskatningen af indkomst foretages i overensstemmelse med de relevante nationale lovgivninger og den indgåede aftale. Det er dog vigtigt at bemærke, at udtrykket ikke omfatter en person, der kun er skattepligtig i den pågældende stat på grund af indkomst fra kilder i den pågældende stat. Dette betyder, at hvis en person er skattepligtig i en stat, udelukkende på grund af indkomst, de modtager fra kilder i denne stat, vil de ikke blive betragtet som "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat" i henhold til denne bestemmelse. Jeg ønsker at understrege, at jeg er polsk statsborger, og at mit bopæl er i Polen. I øjeblikket opholder jeg mig i Danmark kun af erhvervsmæssige årsager, hvor jeg har accepteret en midlertidig ansættelse. Mit ophold i Danmark er midlertidigt, og mine skattemæssige forpligtelser skyldes kun indkomst, jeg opnår i dette land. Indtil nu har jeg brugt fradragsregler for mine rejser hjem til Polen i henhold til reglerne og har trukket omkostningerne for mine rejser til Polen fra så mange gange, som jeg har været på rotation til Polen. Det er fuldstændig uforståeligt, hvorfor I behandler forskellige mennesker så forskelligt. Jeg kan se, at reglerne ikke er de samme for alle. Nogle får bekræftelse på deres rejser, mens andre ikke gør det (jeg vedhæfter min kollegas afgørelse fra Skat for 2023, hvor han bekræfter sine rejser til Polen). Jeg er ikke enig i at blive betragtet som en fuldgyldig dansk skatteyder, medmindre der indføres ensartede regler for alle. Det er uacceptabelt at ignorere bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Polen og Danmark og enhver bemærkning om, med hvilket land skatteyderen har stærkere tilknytning. I indfører jeres egen definition af "almindeligt ophold" til jeres egne formål for at indsamle så mange skatter som muligt. Jeg beder om indførelse af ensartede regler for alle og overholdelse af skattelovgivningen. Danmark, som i mine øjne var et land med retfærdige regler og retfærdighed, er desværre ikke længere det. Jeg skriver for at udtrykke min dybe frustration og uenighed i forbindelse med den forkert beregnede skat for perioden 2020 til 2022. Som almindelig medarbejder har jeg ingen adgang til eller indflydelse på, hvordan min arbejdsgiver beregner lønnen. Jeg mødte op på arbejde og registrerede korrekt mine timer i [software], og min arbejdsgiver tog sig af lønningerne. Jeg er uenig i, at jeg skal dække omkostningerne for denne fejl, da jeg ikke har kendskab til disse juridiske bestemmelser. Desuden er jeg en udenlandsk medarbejder ansat af et dansk firma, og det er firmaets ansvar at korrekt beregne lønnen. Firmaet har en regnskabsmedarbejder ansat til at overvåge sådanne forhold. Jeg forstår ikke, hvorfor du forsøger at placere ansvaret for denne fejl på mig. Hvorfor skal jeg betale for noget, som var firmaets fejl? Du selv påpegede unøjagtigheder mellem mine registrerede arbejdstimer og de timer, som firmaet [virksomhed1] angav. I brevet har jeg udtrykt min uenighed og frustration over beslutningen om at betragte mig som en dansk resident og kravet om at betale skat på grund af min arbejdsgivers fejlagtigt beregnede løn. Jeg har fremhævet, at jeg er polsk statsborger, og at mit bopæl og centrum for mine interesser er i Polen. Jeg opholder mig kun midlertidigt i Danmark af erhvervsmæssige årsager. Jeg har påpeget, at som almindelig medarbejder har jeg ingen indflydelse på lønberegningen og er afhængig af min arbejdsgivers handlinger. Jeg har korrekt registreret mine arbejdstimer i det system, der er stillet til rådighed af virksomheden. Jeg har også påpeget, at ansvaret for korrekt beregning af løn hviler på arbejdsgiveren, som ansætter specialister til at overvåge disse spørgsmål. Jeg udtrykte min uenighed med forsøget på at lægge skylden for fejl på mig, når jeg ikke har kendskab eller færdigheder inden for skattebestemmelserne. Jeg har påpeget, at jeg ikke er en dansk resident og ikke har en fast adresse eller aktiver i Danmark. Jeg har også nævnt bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskom-sten mellem Polen og Danmark, som skal tages i betragtning. Jeg har anmodet om indførelse af ensartede regler for alle medarbejdere og overholdelse af skattelovgivningen. Jeg har understreget behovet for retfærdig og ærlig behandling af medarbejdere, uanset deres nationalitet eller bopæl. …” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren i indkomstårene 2020, 2021 og 2022 var skattepligtig til Danmark, hvor klageren var skattemæssigt hjemmehørende, og hvorvidt klageren var berettiget til skattefri rejsegodtgørelse efter ligningslovens § 9 A, samt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C og rejsefradrag i 2022 efter § 9 A, stk. 7. Retsgrundlaget Skattepligt og skattemæssigt hjemsted Følgende fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1: ”Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler: 1. personer, der har bopæl her i landet …” Af kildeskatteloven § 7, stk. 1, fremgår: ” For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Personen kan dog vælge at blive omfattet af en midlertidig ordning, der medfører, at der ikke indtræder skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 1, ved uafbrudt ophold her i landet over 3 måneder eller ved samlede ophold her i landet over 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold her i landet i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020. Der kan udføres arbejde under opholdet her i landet i den angivne periode, uden at der indtræder skattepligt her til landet efter § 1, stk. 1, nr. 1. Tilvælges ordningen efter 3. pkt., er der fortsat pligt til at svare indkomstskat til staten af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold og honorarer, der kan henføres til den angivne periode, i det omfang personen opholder sig her i landet. Valget skal træffes senest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og med den 30. juni 2022” Følgende fremgår af artikel 4, stk. 1, og 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Polen og Danmark af 6. december 2001: ”Art. 4 Skattemæssigt hjemsted Stk. 1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat. Stk. 2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler: a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser); b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold; c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger; d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.” ...” Det følger af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst artikel 4, nr. 15. ”Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til vedkommendes familie og sociale forhold, vedkommende beskæftigelse, vedkommendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, vedkommendes forretningssted, det sted, hvorfra vedkommende administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser med udgangspunkt i den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden bolig i den anden stat og bibeholder den første bolig, kan det faktum, at vedkommende bibeholder den første bolig i de omgivelser, hvor vedkommende altid har boet, hvor vedkommende har arbejdet, og hvor vedkommende har sin familie og ejendele, sammen med andre elementer bidrage til at vise, at vedkommende har bevaret centrum for sine livsinteresser i den første stat” Rejsegodtgørelse Det fremgår af Ligningslovens § 9, stk. 4.: ”Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter mv. omfattet af § 9 A eller §31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes vedindkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne. 3. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse på godtgørelser, jf. 2. pkt., der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.” Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 5.: ”Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer. Det enkelte arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke anvendelse, når arbejdsstedet er mobilt eller i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flytter sig over en strækning på mindst 8 km. 2. pkt. finder endvidere ikke anvendelse i forhold til godtgørelser, der udbetales i forbindelse med enkeltstående kortvarige tjenesterejser til samme midlertidige arbejdssted.” Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, her- efter benævnt bekendtgørelsen) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder: 1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer 2. Rejsens erhvervsmæssige formål 3. Rejsens start- og sluttidspunkt 4. Rejsens mål med eventuelle delmål 5. De anvendte satser 6. Beregning af rejsegodtgørelsen Det er en betingelse, at kontrollen senest foretages på udbetalingstidspunktet, idet der skal være tale om forudgå- ende kontrol, jf. højesteretsdommen SKM2009.430.HR. Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser er opfyldt, jf. eksempelvis Vestre Landsretsdommen SKM2002.525.VLR og højesterets- dommen SKM2007.247.HR. Det er modtageren af godtgørelsen, der har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt, jf. byretsdommerne SKM2013.136.BR, og SKM2018.61.BR. Det tillægges i den forbindelse ikke betydning, at det forhold, at betingelserne ikke er opfyldt, beror på arbejdsgiverens fejl, jf. Østre Landsretsdommen Tfs.1994.495 Ø. I byretsdommen SKM2018.61.BR fandt byretten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at hans arbejdsgiver havde ført den fornødne kontrol, hvorfor han ikke var berettiget til at modtage skattefri rejsegodtgørelse. Der blev lagt vægt på, at det som følge af arbejdsgiverens praksis ikke var muligt af bilagene at se, at de blev kontrolleret, inden der skete udbetaling af rejsegodtgørelse. Der forelå således ikke bogføringsbilag, der opfyldte kravene i bekendtgørelsen. Byretten bemærkede også, at udbetaling af et beløb som skattefri godtgørelse forudsætter, at arbejdsgiveren forinden har ført kontrol med antallet af erhvervsmæssige rejsedage, herunder bl.a. start- og sluttidspunkt for rejsen, således som det fremgår af § 1 i bekendtgørelsen. Befordringsfradrag Af ligningslovens § 9 C, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, fremgår: ”§ 9 C: Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. … Stk. 2. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer. ...” Den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag skal i fornødent omfang kunne dokumentere eller sandsynlig- gøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det angivne omfang. Hvis afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet klart overstiger det sædvanlige, har klageren en skærpet bevisbyrde for, at befordring har fundet sted i det anførte omfang jf. Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR. I Landsrettens dom, offentliggjort som SKM2023.547.ØLR, fandt retten, at begrebet sædvanlig bopæl efter § 9 C, står i modsætning til andre opholdssteder, f.eks. et sommerhus, og at “sædvanlig bopæl” i tvivlstilfælde efter praksis skal fastlægges ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium, og i vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret. I byrettens dom, offentliggjort som SKM2024.454.BR, fandt retten at skatteyderen ikke var underlagt et skærpet beviskrav for befordringen. Der blev i den sammenhæng lagt vægt på, at der alene var tale om en ugentlig befordring (24 gange tur/retur i indkomståret 2019). Efter et samlet skøn over den fremlagte dokumentation fandt retten, at skatteyderen i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort omfanget af den angivne befordring, hvorfor skatteyderens endelige principale påstand blev taget til følge. I Landsskatterettens afgørelse, offentliggjort som SKM2024.400.LSR., fandt retten at klagerens sædvanlige bopæl var i Polen i relation til befordringsfradrag. Der blev ved bedømmelsen henset til at klageren opholdt sig væsentligt mere i Polen end i Danmark, og at klagerens familiemæssige og personlige forhold i Polen fremstod veldokumenterede. Retten lagde endvidere vægt på at klagerens boligforhold i Danmark og Polen adskilte sig fra hinanden ved, at klageren i Danmark delte sin bopæl med andre, hvorimod klageren ejede en ejendom i Polen, som klageren beboede sammen med hans familie. Klageren var herefter berettiget til befordringsfradrag fra sin sædvanlige bopæl i Polen. Rejsefradrag Af ligningslovens § 9 A, stk. 7, fremgår: ”Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til småfornødenheder med standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter stk. 1-4, eller overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår. Begrænsningen af fradraget efter 4. pkt. omfatter også fradrag for dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, litra a, jf. § 9, stk. 1. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler mv., der anvendes i forbindelse med logiet, når der foretages fradrag med satsen til logi.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Skattepligt og skattemæssigt hjemsted. Klageren har oplyst, at han havde adresse på [adresse2] i [by1]. Af klagerens kalender fremgår det, at han i indkomstårene 2020, 2021 og 2022 har opholdt sig henholdsvist 241 dage i Danmark og 112 dage i Polen, 241 dage i Danmark og 123 dage i Polen samt 249 dage i Danmark og 116 dage i Polen. Henset til omfanget og karakteren af klagerens opholdsmønster i Danmark, finder retten, at boligen udgør en bopælsmulighed for klageren. Landsskatteretten finder videre, at klageren har taget ophold i Danmark, og at dette ophold ikke har karakter af et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Der er lagt vægt på, at klageren har udført arbejde i Danmark gennem hele 2020, 2021 og 2022. Klageren er herefter fuldt skattepligtig til Danmark efter Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren også har bopæl i Polen, og at de polske skattemyndigheder anser ham for værende fuldt skattepligtig til Polen. Eftersom klageren dermed har en bolig til rådighed i både Danmark og Polen, foreligger en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen. Klageren har oplyst at han har væsentlige personlige interesser i Polen, hvortil han har familiær og kulturel tilknytning. Ud over at klageren har en polsk bankkonto, fremgår det ikke, hvorvidt klageren har en økonomisk tilknytning til Polen. Retten finder, at klageren har væsentlige økonomiske interesser i Danmark, idet han arbejder her. Klagerens økonomiske interesser, er begrænset hertil, idet han ud fra det oplyste ingen aktiver ejer i Danmark. Klageren har ud fra det oplyste ingen personlige interesser i Danmark, ud over dem der måtte forekomme i forbindelse med hans arbejde. Retten finder, ud fra en samlet vurdering, at klageren har midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark, og dermed er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a. Der er lagt særlig vægt på klagerens økonomiske tilknytning til Danmark, og at klagerens tilknytning til Polen i det væsentligste fremstår udokumenteret. Landsskatteretten finder på baggrund af det ovenstående, at klageren var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i indkomstårene 2020, 2021 og 2022. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse med det ovenstående. Rejsegodtgørelse Skattestyrelsen har ved kontrol hos klagerens arbejdsgiver konstateret, at der generelt mangler oplysninger på timesedlerne i form af registrering af rejsernes start- og sluttidspunkter, start- og slutadresser og erhvervsmæssige formål. Klagerens arbejdsgiver ses herved ikke at have ført en effektiv kontrol med, om rejserne har været afbrudt, fx som følge af at klageren er kørt til sin sædvanlige bopæl for at overnatte, og om betingelsen om, at rejsen skal have haft en varighed af mindst 24 timer, har været opfyldt. Klageren har derudover ikke selv ført bevis for, at betingelserne for skattefri udbetaling har været opfyldt. Samlet set finder Landsskatteretten, at betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse ikke har været opfyldt. Der er herved henset til, at udbetalingerne generelt set ikke har været underlagt en fyldestgørende kontrol fra arbejdsgiverens side. Konsekvensen heraf er, at den udbetalte rejsegodtgørelse for indkomstårene 2020, 2021 og 2022, er skattepligtig for klageren. Landsskatteretten stadfæster skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Befordringsfradrag Efter en konkret helhedsvurdering af sagens faktiske omstændigheder, finder Landsskatteretten, at klagerens sæd- vanlige bopæl i indkomstårene 2020, 2021 og 2022 har været klagerens bopæl i Danmark. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at klagerens økonomiske og erhvervsmæssige interesser har været i Danmark, samt at klageren i de pågældende indkomstår har opholdt sig i størstedelen af året i Danmark. Der er videre lagt vægt på, at klagerens tilknytning til Polen i vidt omfang fremstår udokumenteret. Klagerens bopælsattest og polske bankkonto-oplysninger, kan ikke alene ændre herved. Landsskatteretten finder, at klagerens befordring til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg er en privat udgift, som ikke berettiger til et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Der er herved særligt lagt vægt på klagerens beskrivelse af de faktiske forhold, hvorefter klageren anvender boligen i Danmark i forbindelse med sit arbejde, og anvender sin bopæl i Polen, i forbindelse med ferie og fritid. Det fremgår, at afstanden fra klagerens danske adresse på [adresse2], [by1], til arbejdsstedet, udgør 6 km, og der kan herefter ikke godkendes befordringsfradrag, da afstanden ikke overstiger 24 km. pr. arbejdsdag. Landsskatteretten stadfæster i overensstemmelse med det ovenstående skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Rejsefradrag Skattestyrelsen har indkomstårene 2020, 2021 og 2022 givet klageren rejsefradrag efter ligningslovens § 9 A, stk. 7. Landsskatteretten finder på grundlag af klagens ordlyd, at rejsefradraget for 2020 og 2021 ikke er omfattet af klagen, hvorfor det ikke behandles. Der er videre lagt vægt på, at klageren ikke har selvangivet rejsefradrag i indkomstårene 2020 og 2021, at Skattestyrelsen af egen drift har givet rejsefradrag indkomstopgørelsen af indkomstårene 2020 og 2021, og at det ikke har kunne afklares ved kontakt til klageren. Klageren har ved fremlæggelsen af sine timesedler dokumenteret, at han i perioden fra den 9. til den 14. maj i 2022 har udført arbejde på Sjælland. Landsskatteretten finder, at afstanden mellem arbejdsstederne på Sjælland i perioden fra den 9. til den 14. maj og klagerens sædvanlige bopæl opfylder kravene til rejsefradrag efter kostsatsen pr. døgn, idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at klageren selv har betalt for logi. Klageren har ikke herudover fremlagt dokumentation eller kommet med bemærkninger for berettigelse til yderligere rejsefradrag. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.