Aktieavance på medarbejderaktier opgjort efter gennemsnitsmetoden

Journalnr. 23-0058105 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Aktieindkomst Avance ved salg af medarbejderaktier 68.561 kr. 14.036 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren var i perioden 1. marts 2013 til 31. august 2021 ansat hos [virksomhed1] ApS og modtog i den forbindelse aktieløn i form af Restricted Stock Units (RSU). Aktierne var deponeret i udlandet. Det er oplyst, at aktierne blev tildelt vederlagsfrit. Klageren har overfor Skattestyrelsen oplyst, at det ikke har været muligt for ham at fremskaffe aftalegrundlaget for aktielønsordningerne. For indkomståret 2019 har [virksomhed1] ApS indberettet aktielønsordningerne som omfattet af hhv. LL §§ 7 P og 16. Klageren har selvangivet en aktieavance med et beløb på 18.131 kr. for indkomståret 2019. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2019 med 50.430 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Du er omfattet af fuld skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da du er bosiddende her. Som fuld skattepligt skal du medregne alle dine indkomster, uanset om de stammer fra Danmark eller udlandet i henhold til statsskattelovens § 4, og har pligt til at selvangive dine indtægter efter skattekontrollovens § 2. Du har for indkomstårene 2017-2019 og 2022 solgt [virksomhed1] aktier. Vi har foretaget en avanceberegning vedrørende dine aktiesalg ud fra indsendte og foreliggende oplysninger, som er opgjort efter gennemsnitsmetoden jævnfør reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 24 og § 26. Se Bilag 2 – Aktieavance ved salg af [virksomhed1] aktier. Det betyder, at vi ved beregningen af gevinst og tab har anvendt den gennemsnitlige anskaffelsessum for alle dine [virksomhed1] aktier, som du har i behold på de respektive salgstidspunkter. Generelt Ved omregning til danske kroner har vi anvendt Nationalbankens dagskurs på retserhvervelsestidspunktet, udnyttelsestidspunktet eller salgstidspunktet. Er retserhvervelsestidspunktet, udnyttelsestids-punktet eller salgstidspunktet ikke en bankdag, har vi anvendt den foregående hverdags valutakurs. Fordelingen og værdiansættelsen af RSU for indkomstårene 2019-2022, der er modtaget efter ligningslovens § 7 P og § 16, er foretaget efter tidligere arbejdsgivers indberetning til eKapital, som kan ses i værdipapirsystemet via Skattemappen. Korrektion af B-indkomst Vi har afstemt værdien af de vestede RSU med de beløb, som din tidligere arbejdsgiver [virksomhed1] ApS har lønindberettet som B-indkomst. Der henvises til Bilag 1 – Aktieløn. Der er mindre differencer mellem den beregnede værdi af aktierne og den indberettede værdi, der antages at skyldes mindre forskelle i valutakurserne. Vi har korrigeret herfor ved at indsætte et beløb i avanceopgørelsen i bilag 2 således, at den samlede værdi til beskatning som B-indkomst under de enkelte indkomstår stemmer overens med den værdi, som [virksomhed1] ApS har indberettet. Korrektionerne fremgår med rød skrift (Korrektion B-indkomst). Begrundelsen for dette er, at din anskaffelsessum for din beholdning således stemmer overens med den værdi, som du reelt er blevet beskattet af. Restricted Stock Units (RSU) (ligningslovens § 16) Du har som led i din ansættelse modtaget aktieløn i form af RSU. RSU giver ret til ved vesting at modtage et tilsvarende antal aktier i det børsnoterede moderselskab [virksomhed1] Inc. Efter gennemgang af foreliggende materiale er det konstateret, at du har modtaget RSU vederlagsfrit, hvilket vil sige, at du ikke har betalt for aktierne ved modtagelsen (retserhvervelsestidspunktet). Vi anser aktierne for at være omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 16. RSU er skattepligtig for dig ved modtagelsen af aktierne (retserhvervelsestidspunktet). Efterfølgende salg af aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens bestemmelser, hvor en eventuel værditilvækst skal beskattes. Anskaffelsessummen for dine RSU udgør derfor aktiernes værdi ved vesting (retserhvervelsestidspunktet), hvilket svarer til det beløb, som du er blevet lønbeskattet af. Restricted Stock Units (RSU) (ligningslovens § 7 P) Efter gennemgang af foreliggende oplysninger og materiale er det konstateret, at du har modtaget RSU, der er omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 7 P. Disse aktier har du modtaget vederlagsfrit. RSU, der er modtaget efter bestemmelserne i ligningslovens § 7 P, skal ikke beskattes som aktieløn. De skal først beskattes, når aktierne sælges, og beskatningen sker da efter bestemmelserne i aktieavancebeskatningsloven. Anskaffelsessummen for disse aktier er 0 kr. (…) Opgørelse af gevinst ved salg af [virksomhed1] aktier Vi har, på baggrund af ovenstående og foreliggende oplysninger, udarbejdet en opgørelse over gevinst ved salg af [virksomhed1] aktier. Gevinsten er opgjort efter gennemsnitsmetoden. (…) Indkomståret 2019: Ansat gevinst ved salg af [virksomhed1] aktier 68.561 kr. Oplyst gevinst ved salg af [virksomhed1] aktier 18.131 kr. Forhøjelse af aktieindkomst 50.430 kr. (…) Gevinst ved salg af aktier er skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens § 12, og gevinsten beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4. Danmark har beskatningsretten til gevinst ved salg af aktier efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA artikel 13, stk. 6. Ændringerne for indkomstårene 2017 og 2018 foretages ikke, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke er opfyldt. Din aktieindkomst for indkomståret 2019 ændres med differencen på i alt 50.430 kr. (68.561 kr. – 18.131 kr.). Du skal for indkomståret 2022 oplyse 318.662 kr. i rubrik 66 / felt 502 på selvangivelsen vedrørende dine [virksomhed1] aktier i udenlandsk depot. Din aktiebeholdning pr. 31. december 2022 udgør i alt 190,48 [virksomhed1] aktier, hvilket stemmer overens med depotoversigten fra [finans1]. Du har ikke [virksomhed1] aktier i dansk depot. (…) 3. Ligningsfrist (…) 3.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Du anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, da du har aktiver og herunder indtægter fra aktier i udlandet. Vi mener derfor ikke, at du er omfattet af den korte ligningsfrist efter reglerne i Bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 (2018 og frem) § 1, stk. 1 og § 2, stk. 1, nr. 4. Indkomstårene 2019 og 2020 behandles derfor efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. (…) ” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 12. juli 2023 bl.a. udtalt følgende: ” Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Generelt Salg af aktier skal opgøres efter gennemsnitsmetoden efter gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 24 og § 26. Har man aktier, der er beliggende i udenlandsk depot, får Skattestyrelsen ikke oplysninger omkring disse aktier, hvorfor man selv skal afgive oplysninger omkring køb og salg af aktier. Hvis der er tale om medarbejderaktier, der er beliggende i udenlandsk depot, har arbejdsgiveren en indberetningspligt i forhold til værdien af disse medarbejderaktier samt antal af medarbejderaktier efter skatteindberetningslovens § 8. Medarbejderen skal selv indberette oplysninger omkring salg af disse medarbejderaktier, da aktierne er beliggende i udenlandsk depot, da Skattestyrelsen ikke modtager disse oplysninger. Skatteyder har modtaget medarbejderaktier efter bestemmelserne i ligningslovens § 7 P og § 16. Medarbejderaktier, der er modtaget efter ligningslovens § 16, beskattes som aktieløn på retserhvervelsestidspunktet efter statsskattelovens § 4, og beskatningsgrundlaget er aktiernes markedsværdi på retserhvervelsestidspunktet. Medarbejderaktier, der er modtaget efter ligningslovens 7 P, skal ikke medregnes som aktieløn. Medarbejderaktierne skal først beskattes, når aktierne sælges, og beskatningen sker efter aktieavancebeskatningslovens regler. Opgørelse af gevinst Skatteyder har indsendt en opgørelse over gevinst ved salg af aktier for indkomståret 2019, hvor han har beregnet en avance på i alt 14.036 kr. Efter gennemgang af opgørelsen er det konstateret, at avancen er opgjort efter aktie for aktie-metoden, hvilket ikke er korrekt efter gældende regler i aktieavancebeskatningsloven. Skatteyder har opgjort gevinsten ved at tage forskellen mellem aktiens værdi på retserhvervelsestidspunktet og aktiens værdi på salgstidspunktet, som herefter er omregnet til danske kroner. Skatteyder har endvidere ikke taget højde for, at nogle af aktierne er modtaget efter bestemmelserne i ligningslovens § 7 P. Disse aktier er modtaget vederlagsfrit, hvorfor der ikke vil være en anskaffelsessum på disse aktier. Skatteyders tidligere arbejdsgiver har for indkomstårene 2017-2020 indberettet til værdipapirsystemet (VPS), hvilke aktier, der er modtaget efter bestemmelserne i ligningslovens § 7 P, og de har indberettet en anskaffelsessum på 0 kr. for disse aktier. Fra indkomståret 2019 har arbejdsgiveren ligeledes indberettet til VPS, hvilke aktier, der er modtaget efter bestemmelserne i ligningslovens § 16, hvor de har indberettet en anskaffelsessum for disse aktier svarende til de lønbeskattede beløb, der er beskattet som aktieløn. Der henvises til udskrift fra VPS for indkomstårene 2017-2020, der er vedlagt denne udtalelse. Skattestyrelsen er efter gennemgang af ovenstående fortsat af den opfattelse, at aktieavancen skal opgøres efter gennemsnitsmetoden efter bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 24 og § 26. Aktiegevinsten, der efter gennemsnitsmetoden er beregnet til 68.561 kr. i afgørelsen dateret den 26. juni 2023, fastholdes. (…)” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om nedsættelse af den skattepligtige aktieindkomst med 4.095 kr. for indkomståret 2019. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Jeg kan se I har ændret min beregning for gevinst for aktie handel i 2019. Jeg har vedlagt filen fra [finans1] som beregner den samlede til $ 2,169,66 Derfor mener jeg min fortjenste er 14.036 og ikke 68. 561 som det fremgår af min nye selvangivelse. (…) ” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår opgørelsen af klagerens aktieavance for indkomståret 2019 på baggrund af salg af medarbejderaktier. Retsgrundlaget Følgende fremgår af ligningslovens § 7 P, stk. 1: ”Værdien af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt. ” Følgende fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt.: ”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. ” Følgende fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 12: ”Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. ” Følgende fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1. ”Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. § 26, jf. dog stk. 2. ” Følgende fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 26: ”Stk. 1. Gevinst og tab ved afståelse af aktier opgøres efter reglerne i stk. 2-6, jf. dog § 23, stk. 2, 4, 5, 8 og 9, og § 23 A, 1. pkt., om lagerprincippet. Stk. 2. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om de har forskellige rettigheder. Følgende fremgår af personskattelovens § 4 a: ”Stk. 1 Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af: (…) 4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 og fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 19 B og (…) ” Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren har som led i sin ansættelse i [virksomhed1] ApS modtaget aktieløn i form af ”restriced stock units” (RSU). Aktierne blev tildelt vedlagersfrit. For indkomståret 2019 har [virksomhed1] ApS indberettet RSU’erne som omfattet af reglerne i henholdsvis ligningslovens §§ 7 P og 16. Klageren har ikke fremlagt aftalegrundlaget for aktielønsordningerne. Landsskatteretten lægger på baggrund af [virksomhed1] ApS’ indberetninger til grund, at aktielønsordningerne var omfattet af ligningslovens §§ 7 P og 16 som oplyst. Aktielønnen omfattet af ligningslovens § 16 er skattepligtig for klageren på tidspunktet for retserhvervelsen. Retserhvervelsestidspunktet er som udgangspunkt aftaletidspunktet, medmindre aftalen er underlagt nærmere betingelser, og der dermed reelt hersker usikkerhed om, hvorvidt aftalen vil blive gennemført. Landsskatteretten lægger til grund, at klageren er skattepligtig af aktielønnen på tildelingstidspunktet, som anses for at være retserhvervelsestidspunktet. Anskaffelsessummen for disse RSU’er ansættes til værdien på retserhvervelsestidspunktet. RSU’erne omfattet af ligningslovens § 7 P er skattepligtig for klageren på afståelsestidspunktet for aktierne, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 1. Beskatningen skal ske efter aktieavancebeskatningsloven, og anskaffelsessummen for disse RSU’er ansættes til 0 kr. Opgørelsen at aktieavancerne skal ske efter gennemsnitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 24 og 26. Skattestyrelsen har opgjort klagerens aktieavance for de tildelte aktier til 68.561,55 kr. for indkomståret 2019 efter gennemsnitsmetoden. Landsskatteretten kan tiltræde Skattestyrelsens opgørelse af aktieavance. Det bemærkes, at der ved den af klageren fremlagte opgørelse ikke er taget hensyn til, at der for nogle af RSU’erne skal anvendes en anskaffelsessum på 0 kr. og at anskaffelsessummerne heller ikke er opgjort efter gennemsnitsmetoden. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.