Fradrag nægtet for fiktive underleverandørfakturaer i transportselskab

Journalnr. 23-0052146 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Selskabets opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2019 Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører 2.587.678 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger [klager] ApS, herefter benævnt selskabet, blev stiftet den 26. november 2015 og er ejet 100 % af [virksomhed1] ApS. Selskabet har til formål at ”drive virksomhed med salg af befordringsydelser samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed” og er registreret under branchekoden ”493920 Turistkørsel og anden landpassagertransport”. Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, for selskabet, at der var registreret følgende antal ansatte for indkomståret 2019: Periode Ansatte Årsværk 1. kvartal 2019 50 – 99 medarbejdere 20 – 49 årsværk 2. kvartal 2019 50 – 99 medarbejdere 20 – 49 årsværk 3. kvartal 2019 50 – 99 medarbejdere 20 – 49 årsværk Oktober 2019 56 47 November 2019 54 47 December 2019 56 46 Skattestyrelsen har modtaget materiale vedrørende selskabet fra politiet. Skattestyrelsen har gennemgået selskabets regnskabsgrundlag og foretaget kontrol af bilag konteret på konto ”1513: Fremmedarbejde – transport”. Skattestyrelsen har konstateret, at selskabet har bogført fakturaer og afregningsbilag, som er fratrukket i selskabets indkomst for indkomståret 2019. Det bogførte beløb ekskl. moms udgør samlet 2.587.678,40 kr. Fakturaerne er betalt fra selskabets bankkonto i [finans1] med kontonummer [kontonr.1]. Selskabets repræsentant har til Skatteankestyrelsen forklaret, at der er tale om betaling til underleverandørselskaber, og at betalingerne er sket i selskabets interesse. Ydermere har repræsentanten forklaret, at anvendelsen af underleverandører er almindeligt i transportbranchen. I forhold til overførslerne fra selskabets bankkonto i indkomståret 2019 er der fremlagt en række fakturaer fra otte forskellige selskaber. Skattestyrelsen har opgjort overførslerne således: Navn CVR-nr. Overført fra [klager] ApS til underleverandør ekskl. moms [virksomhed2] ApS [...1] 555.017,60 kr. [virksomhed3] ApS [...2] 367.626,40 kr. [virksomhed4] ApS [...3] 184.262,50 kr. [virksomhed5] IVS [...4] 199.660,80 kr. [virksomhed6] IVS [...5] 273.101,60 kr. [virksomhed7] [...6] 686.989,50 kr. [virksomhed8] ApS [...7] 241.020,00 kr. [virksomhed9] ApS [...8] 80.000,00 kr. [virksomhed2] ApS [virksomhed2] ApS med CVR-nr. [...1] (opløst efter konkurs den 20. oktober 2020) var i perioden fra den 17. september 2018 til den 20. oktober 2020 ejet af [person1]. Der blev afsagt konkursdekret den 28. april 2020. [virksomhed2] ApS’ formål var at ”udøve virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil”. Det fremgår af CVR for [virksomhed2] ApS, at der ikke var registreret ansatte i selskabet i tredje kvartal af 2019. [virksomhed2] ApS har den 21. august, den 19. september og den 20. september 2019 sendt sammenlagt tre fakturaer til selskabet på henholdsvis 197.800 kr., 153.100 kr. og 204.117,60 kr. ekskl. moms med fakturanumrene 4, 18 og 19 for uspecificeret kørsel. Det fremgår ikke af de tre fakturaer, hvor mange arbejdstimer der er brugt, hvor der er kørt, eller hvilket gods der er transporteret. Selskabet har bogført fakturaerne således: Bogføringsdato Bilag Type Beløb ekskl. moms (fratrukket i indkomst) 21-08-2019 996 Finansbilag 197.800,00 kr. 19-09-2019 1100 Finansbilag 153.100,00 kr. 20-09-2019 1102 Finansbilag 204.117,60 kr. Følgende fremgår af selskabets bankkonto: Dato Tekst Fakturasaldo inkl. moms 21-08-2019 [virksomhed2] 247.250,00 kr. 19-09-2019 [virksomhed2]-18 191.375,00 kr. 20-09-2019 [virksomhed2]-19 255.147,00 kr. Skattestyrelsen har ved en kontrol af [virksomhed2] ApS konstateret, at 90 % af pengestrømmene, som er tilgået [virksomhed2] ApS’ bankkonto, er videreoverført til udlandet. [virksomhed3] ApS [virksomhed3] ApS med CVR-nr. [...2] (opløst efter konkurs den 7. juli 2020) var i perioden fra den 21. oktober 2018 til den 7. juli 2020 ejet af [person2]. Der blev afsagt konkursdekret den 23. august 2019. [virksomhed3] ApS’ formål var at ”udøve virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil”. Det fremgår af CVR for [virksomhed3] ApS, at der ikke var registreret ansatte i selskabet i første kvartal af 2019. [virksomhed3] ApS har den 28. februar 2019 sendt to fakturaer til selskabet på henholdsvis 150.400 kr. og 217.226,40 kr. ekskl. moms med fakturanumrene 1074 og 1599 for kørsel af kurerydelse, posttur og kørsel af brød. Det fremgår ikke af de to fakturaer, hvor mange arbejdstimer der er brugt. Selskabet har bogført fakturaerne således: Bogføringsdato Bilag Type Beløb ekskl. moms (fratrukket i indkomst) 07-03-2019 256 Finansbilag 150.400,00 kr. 26-03-2019 372 Finansbilag 217.226,40 kr. Der er den 7. marts 2019 og den 26. marts 2019 hævet henholdsvis 188.000 kr. og 271.533 kr. på selskabets bankkonto med teksterne ”Faktura 1074” og ”Faktura 298”. [virksomhed4] ApS [virksomhed4] ApS med CVR-nr. [...3] (opløst efter konkurs den 27. oktober 2020) var i perioden fra den 1. januar 2019 til den 27. oktober 2020 ejet af [person3]. Der blev afsagt konkursdekret den 2. december 2019. [virksomhed4] ApS’ formål var at ”drive forretning inden for detail – og salgs-virksomhed, udvikling og produktion samt enhver anden beslægtet virksomhed efter ledelsen skøn”. Det fremgår af CVR for [virksomhed4] ApS, at der var registreret en ansat i selskabet i første kvartal af 2019. Ejeren af [virksomhed3] ApS var i perioden fra den 15. oktober 2018 til den 1. januar 2019 ligeledes ejer af [virksomhed4] ApS. [virksomhed4] ApS har den 15. marts 2019 sendt en faktura til selskabet på 184.262,50 kr. ekskl. moms med fakturanummer 1110 for kørsel. Der fremgår fire turnumre af fakturaen; ”Tur 640 2340”, ”Tur 540 2070”, ”Tur 5 kbh 1800” og ”Brødkørsel 275”. Derudover fremgår det for tre af turnumrene, hvor mange dage denne tur er kørt. Tre af turnumrene er blevet kørt i 20 dage. Selskabet har bogført fakturaen således: Bogføringsdato Bilag Type Beløb ekskl. moms (fratrukket i indkomst) 18-03-2019 331 Finansbilag 184.262,50 kr. Der er hævet 230.328,13 kr. på selskabets bankkonto den 18. marts 2019 med teksten ”Faktura 1110”. [virksomhed5] IVS [virksomhed5] IVS med CVR-nr. [...4] (opløst efter konkurs den 5. april 2022) var i perioden fra den 25. august 2018 til den 11. marts 2019 ejet af [person4]. Der blev afsagt konkursdekret den 11. maj 2020. [virksomhed5] IVS´ formål var ”auto reparation og salg af auto reservdeler”. Det fremgår af CVR, at der ikke var registreret ansatte i selskabet i første kvartal af 2019. [virksomhed5] IVS har den 28. februar 2019 sendt en faktura til selskabet på 199.660,80 kr. ekskl. moms med fakturanummer 239 for kørsel med post og brød. Selskabet har bogført fakturaen således: Bogføringsdato Bilag Type Beløb ekskl. moms (fratrukket i indkomst) 21-03-2019 351 Finansbilag 199.660,80 kr. Der er hævet 249.576 kr. på selskabets bankkonto den 21. marts 2019 med teksten ”Faktura 239”. [virksomhed6] IVS [virksomhed6] IVS med CVR-nr. [...5] (opløst efter konkurs den 4. maj 2021) var i perioden fra den 15. november 2018 til den 4. maj 2021 ejet af [person5]. Der blev afsagt konkursdekret den 6. februar 2020. [virksomhed6] IVS´ formål var at ”drive restaurantvirksomhed samt andre aktiviteter efter direktionens skøn”. [virksomhed6] IVS har indberettet løn til én ansat i december 2019. Det fremgår af CVR, at der ikke var registreret ansatte i selskabet i første kvartal af 2020. [virksomhed6] IVS har den 23. januar 2020 sendt en faktura til selskabet på 273.101,60 kr. ekskl. moms med fakturanummer 205 for kørsel i december. Der fremgår af fakturaen, at der er brugt én enhed, og der er en enhedspris på 273.101,60 kr. ekskl. moms. [virksomhed6] IVS har ikke været registreret som ejer eller bruger af noget køretøj i december 2019, hvor selskabet har købt transportydelse af virksomheden. Selskabet har bogført fakturaen således: Bogføringsdato Bilag Type Beløb ekskl. moms (fratrukket i indkomst) 31-12-2019 10048 Finansbilag 273.101,60 kr. Der er hævet 341.377 kr. på selskabets bankkonto den 23. januar 2020 med teksten ”[virksomhed10]-F-204”. Skattestyrelsen har ved en kontrol af [virksomhed6] IVS fundet, at [virksomhed6] IVS den 28. januar 2020 efter at have modtaget betaling af fakturaen overførte et tilsvarende beløb til udlandet. [virksomhed7] [virksomhed7] med CVR-nr. [...6] (opløst efter konkurs den 5. juni 2020) var i perioden fra den 1. december 2015 til den 5. juni 2020 ejet af [person6]. Ifølge CVR var selskabet registreret som en personlig ejet mindre virksomhed. [virksomhed7] har den 31. oktober 2019, den 5. november 2019, den 15. november 2019, den 18. november 2019 og den 29. november 2019 sendt sammenlagt seks fakturaer til selskabet på henholdsvis 37.600 kr., 8.000 kr., 97.530 kr., 43.080 kr., 196.800 kr. og 303.979,50 kr. ekskl. moms med fakturanumrene 1097, 1192, 5, 1793, 9 og 2083 for kørsel og mandskabsudlejning. Det fremgår af fakturaerne, hvilke turnumre der er kørt. Det fremgår imidlertid ikke, hvor mange arbejdstimer der er brugt, eller hvor mange medarbejdere der er udlånt. [virksomhed7] har ikke været registreret som arbejdsgiver. Hverken [virksomhed7]s ejer eller [virksomhed7] er registreret som ejer eller bruger af noget køretøj i november 2019, hvor selskabet har købt transportydelser af [virksomhed7]. Selskabet har bogført fakturaerne således: Bogføringsdato Bilag Type Beløb ekskl. moms (fratrukket i indkomst) 05-11-2019 1351 Finansbilag 97.530,00 kr. 15-11-2019 1372 Finansbilag 8.000,00 kr. 18-11-2019 1379 Finansbilag 196.800,00 kr. 18-11-2019 1380 Finansbilag 37.600,00 kr. 26-11-2019 1395 Finansbilag 43.080,00 kr. 17-11-2019 1487 Finansbilag 303.979,50 kr. Følgende fremgår af selskabets bankkonto: Dato Tekst Fakturasaldo inkl. moms 05-11-2019 [virksomhed7]-5 121.912,50 kr. 15-11-2019 Faktura 1192 m 10.000,00 kr. 18-11-2019 [virksomhed7] faktura 9 246.000,00 kr. 18-11-2019 Faktura 1097 B 47.000,00 kr. 26-11-2019 Faktura 1793 R 53.850,00 kr. 17-12-2019 Faktura 2083 379.974,50 kr. Skattestyrelsen har ved en kontrol af [virksomhed7] konstateret, at to betalinger fra de seks udstedte fakturaer er overført til ejerens private bankkonto. [virksomhed8] ApS [virksomhed8] ApS med CVR-nr. [...7] (under konkurs) har ifølge CVR foretaget en lovlig ejerregistrering, men har kun ejere med kapitalandele under 5 %. Som følge heraf skal ejerne ikke offentliggøres. CVR har deraf indsat ledelsen som reelle ejere. [virksomhed8] ApS var i perioden fra den 1. juli 2018 til den 1. maj 2019 ejet af [person7]. Der blev afsagt konkursdekret den 17. august 2021. [virksomhed8] ApS har til formål at ”drive kurer og transport service samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed”. Det fremgår af CVR, at der ikke var registreret ansatte i selskabet i første kvartal af 2019. [virksomhed8] ApS har den 30. marts 2019 sendt en faktura til selskabet på 241.020 kr. ekskl. moms med fakturanr. 1289 for kørsel af brød og post. Det fremgår af fakturaen, at der er tale om fem varebiler. Selskabet har bogført fakturaen således: Bogføringsdato Bilag Type Beløb ekskl. moms (fratrukket i indkomst) 25-04-2019 481 Finansbilag 241.020,00 kr. Der er hævet 301.275 kr. på selskabets bankkonto den 25. april 2019 med teksten ”Faktura1289”. [virksomhed9] ApS [virksomhed9] ApS med CVR-nr. [...8] (opløst efter konkurs) var i perioden fra den 1. marts 2016 til den 5. april 2022 ejet af [virksomhed11] ApS. Der blev afsagt konkursdekret den 7. oktober 2019. Det fremgår af CVR, at der var registreret 5-9 ansatte i første kvartal af 2019. [virksomhed9] ApS havde til formål at ”drive handel og service herunder ophug af biler og handel forbundet hermed” og var registreret under branchekoden ”467700 Engroshandel med affaldsprodukter”. [virksomhed9] ApS har den 10. januar 2019 modtaget en kreditnota fra selskabet på 80.000 kr. ekskl. moms med det oprindelige fakturanr. 228 for reparation af biler. Det fremgår ikke af kreditnotaen, hvor mange biler der er repareret, eller hvor mange timer og evt. reservedele der er anvendt. Selskabet har bogført fakturaen således: Bogføringsdato Bilag Type Beløb ekskl. moms (fratrukket i indkomst) 10-01-2019 263 Kundefaktura 80.000,00 kr. Der er hævet 100.000 kr. på selskabets bankkonto den 10. januar 2019 med teksten ”F-228”. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 2.587.678 kr. for indkomståret 2019. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ” Ændring af den skattepligtig indkomst […] Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst har selskabet fradrag for driftsomkostninger. De fradragsberettigede driftsomkostninger er udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, se statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgiften og erhvervelse af indkomsten, se den juridiske vejledning C.C.2.2.1.2. Vi har gennemgået selskabets fratrukne udgifter til underleverandører konteret på konto 1513 ’Fremmed arbejde – transport’. Det er vores vurdering, at der ikke er realitet bag fakturaerne ud- stedt af følgende underleverandører: [virksomhed3] ApS, CVR [...2] [virksomhed4] ApS, CVR [...3] [virksomhed5] IVS, CVR [...4] [virksomhed8] ApS, CVR [...7] [virksomhed2] ApS, CVR [...1] [virksomhed7], CVR [...6] [virksomhed6] IVS, CVR [...5] Eller afregningsbilaget udstedt til: [virksomhed9] ApS, CVR [...8] Vores vurdering foretages på grundlag af de faktiske oplysninger om de pågældende virksomheder, som er beskrevet i afsnit 1.1, og på grundlag af oplysninger om pengestrømmene til afregning af fakturaerne. Det bemærkes, at ingen af fakturaerne opfylder kravene til specifikation af den leverede ydelse, se momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1. Det fremgår af fakturaerne, at selskabet har købt kørselsydelser og mandskabsleje. Vi har ikke modtaget supplerende oplysninger, hvor det fremgår, hvilken kørsel der er leveret, hvor kørslen er leveret, hvornår den er leveret, og hvem der har udført arbejdet, ligesom det ikke er oplyst, hvilke personer det er lejet ind, og hvilke ydelser de har leveret. Der er derfor ingen konstaterbare oplysninger som redegør for og sandsynliggøre, at der rent faktisk er leveret de ydelser, som faktureres. Det er vores opfattelse, at underleverandørvirksomhederne ikke har leveret de ydelser, som selskabet afregner og det er vores opfattelse, at pengestrømmene fra selskabet, som fremstår som betaling for ydelserne, ikke dækker reelle udgifter i selskabet. Se gennemgangen nedenfor. [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] IVS, [virksomhed8] ApS Fakturaerne er vedlagt som bilag 1, side 2, 3, 4, 5 og 6. Vi har konstateret følgende sammenfald mellem ovennævnte selskaber, deres udstedte fakturaer og selskabets betalinger: Fakturaerne er lavet over den samme skabelon. Det bemærkes blandt andet, at selskabernes navne står samme sted, i øverste højre hjørne, med ens skrifttyper. Det er vores opfattelse, at der ikke er tale om en standard skabelon i et netbaseret regn- skabsprogram, som alle selskaberne kan have haft adgang til. Det er vores vurdering, at tallene er skrevet direkte i skabelonen, hvilket vi bygger på, at tallene under ’pris’ er skrevet både med og uden tusindtals separator, og der ikke konsekvent bruges komma og 2 decimaler, så tallene er ens med subtotaler med videre. Ingen betalinger foretages til konti tilhørende selskaberne. Flere selskaber har ingen bank konti. Alle betalinger sker til en 3. mand, som ikke umiddelbart har nogen forbindelse til de enkelte selskaber. Fakturaer fra [virksomhed4] ApS og [virksomhed8] ApS betales til den samme 3. mand, uanset der ikke er en umiddelbar forbindelse mellem de 2 selskabet, hvor ét har adresse i [by1] og ét i [by2]. Ejer og direktør i [virksomhed3] ApS, [person2], er i perioden 21. oktober 2018 – 1. januar 2019 også ejer og direktør i [virksomhed4] ApS. Det er vores opfattelse at sammenfaldene indikerer, at selskabet ikke har haft kontakt til de enkelte underleverandører, men har modtaget fakturaerne fra samme personkreds, uden der er købt og be- talt for en reel ydelse For de enkelte underleverandører har vi desuden lagt vægt på nedenstående i vores vurdering af, at der ikke er realitet bag de udstedte fakturaer: [virksomhed3] ApS [virksomhed3] ApS ejes af en udlænding, som har været kort tid i Danmark, og som udrejser kort efter samhandlens ophør. Virksomheden har ikke egne ansatte. Det må formodes, at selskabet alene indgår reelle aftaler med underleverandører, hvor man har en begrundet forventning til, at virksomheden er leveringsdygtig enten med egne ressourcer, eller virksomheden har oparbejdet et netværk. Selskabet har modtaget 2 fakturaer dateret samme dag, men der er anført 2 forskellige konti til betaling. [virksomhed3] ApS har ikke haft ansatte og er ikke registreret som ejer eller bruger af noget køretøj. Det er vores opfattelse, at virksomheden ikke har de personalemæssige og tekniske ressourcer til at levere de fakturerede kørselsydelser [virksomhed3] ApS er ikke momsregistret. [virksomhed4] ApS [virksomhed4] ApS ejes af en udlænding, som er udrejst af Danmark 1. januar 2019. Fakturaen er dateret 15. marts 2019, på hvilket tidspunkt der tilsyneladende ikke findes en kontaktperson til at sikre virksomhedens leverancer. [virksomhed4] ApS er registreret med branchekoder, som ikke tyder på, at virksomheden beskæftiger sig med salg af transportydelser. Vi har ved kontrol [virksomhed4] ApS vurderet, at selskabet ikke har haft reelle ansatte i 2019. [virksomhed4] ApS har desuden ikke været registreret som ejer eller bruger af køretøjer. Det er vores opfattelse, at virksomheden ikke har haft de personalemæssige eller tekniske ressourcer til at levere de fakturerede kørselsydelser. [virksomhed5] IVS [virksomhed5] IVS har ikke haft ansatte og er ikke registreret som ejer eller bruger af noget køretøj. Det er vores opfattelse, at virksomheden ikke har de personalemæssige og tekniske ressourcer til at levere de fakturerede kørselsydelser. [virksomhed5] IVS er ikke momsregistreret. [virksomhed8] ApS [virksomhed8] ApS har ikke haft nogen ansatte. Det er vores opfattelse, at virksomheden ikke har haft de personalemæssige ressourcer til at levere de fakturerede kørselsydelser, li- gesom de ikke umiddelbart har haft ressourcerne til at afregne egne underleverandører, når der ikke modtages betaling ind i virksomheden. [virksomhed2] ApS Selskabet har modtaget 3 fakturaer fra [virksomhed2] ApS, se bilag 1, side 7, 8, 9. [virksomhed2] ApS har ingen ansatte og ingen køretøjer til at levere den fakturerede ydelse. Vi har ved kontrol af [virksomhed2] ApS konstateret, at 90 % af indsætningerne på selskabets konto overføres til udlandet til dækning af tredjepartsbetalinger til virksomheder, som ikke har foretaget leverancer til [virksomhed2] ApS. Det er derfor vores opfattelse, at selskabet ikke har fået leveret de fakturerede kørselsydelser uanset, at selskabet har betalt fakturaerne til [virksomhed2] ApS. [virksomhed7] Selskabet har modtaget 6 faktura fra [virksomhed7], se bilag 1, side 10, 11, 12, 13, 14 og 15. [virksomhed7] er en enkeltmandsvirksomhed, som er registreret med branchen engroshandel med møbler, tæpper og belysningsgenstande. Vi har lagt vægt på nedenstående i vores vurdering af, at der ikke er realitet bag de udstedte fakturaer: Virksomheden har ingen ansatte og er ikke registreret som ejer eller bruger af noget køre- tøj. Det er vores opfattelse, at virksomheden ikke har de personalemæssige og tekniske ressourcer til at levere de fakturerede kørselsydelser. Fakturaerne har to forskellige layouts med hver deres nummerserie. Fakturaerne 5 og 9 har ét layout og fakturaerne 1097, 1192, 1793 og 2083 har et andet. Fakturaerne er udstedt i perioden 31. oktober 2019 – 29. november 2019. I den periode har virksomheden udstedt næsten 900 fakturaer (fra faktura 1097 til faktura 2083), hvilket fremstår usandsynligt, hvis virksomheden driver transportvirksomhed og udlejer mandskab særlig henset til, at der ikke er ansatte. Fakturaerne i nummerserien 1097, 1192, 1793 og 2083 betales til 4 forskellige kontonumre, heraf betales fakturaerne 1097, 1192 og 1793 til et andet kontonummer end det, der er påført fakturaen. Betalingerne fortages til konti, som ikke tilhører virksomhedens indehaver. Kontonummeret der er påført faktura 2087 tilhører en 3. mand. [virksomhed6] IVS Selskabet har modtaget en faktura fra [virksomhed6] IVS, se bilag 1, side 16. [virksomhed6] IVS er registreret med branchen restauranter. Vi har lagt vægt på nedenstående i vores vurdering af, at der ikke er realitet bag fakturaen: [virksomhed6] IVS driver restaurationsvirksomhed. Ifølge fakturaen er der leveret kørsel i december 2019. Selskabet hed på det tidspunkt [virksomhed12] IVS. [virksomhed6] IVS har én ansat i december 2019, hvor der er faktureret kørsel. Den ansatte har fået løn på i alt 11.812 kr., hvilket ikke står mål med leverede ydelser for i alt 273.101.60 kr. ekskl. moms. Selskabet er ikke registreret som ejer eller bruger af noget køretøj. Det er vores opfattelse, at virksomheden ikke har de personalemæssige og tekniske ressourcer til at levere de fakturerede kørselsydelser. Vi har ved kontrol af [virksomhed6] IVS konstateret, at den betaling selskabet overfører til [virksomhed6] IVS efterfølgende overføres til udlandet, og dermed ikke indgår i en finansiering af driften i [virksomhed6] IVS. [virksomhed9] ApS Selskabet har købt ’Reparation af biler’ for i alt 80.000 kr. ekskl. moms, hvor selskabet udsteder et afregningsbilag for ydelsen. Det bemærkes, at der er specifikke krav til et afregningsbilag, se den juridiske vejledning afsnit A.B.3.3.1.3. Der skal blandt andet være en skriftlig aftale mellem par- terne, og bilaget skal opfylde specifikationskravene til en faktura. Vi har i vurderingen af afregningens realitet lagt vægt på følgende: [virksomhed9] ApS oplyser i sin officielle årsrapport for 2018/2019, at selskabet driver slikbutik og bilophug. Selskabet har registreret sig med branchekoder for engrossalg af affaldsprodukter og salg af personbiler mv. [virksomhed9] ApS leverer ikke umiddelbart reparation af biler. Det er ikke fremlagt en nærmere specifikation af, hvilke biler der er repareret, hvornår arbejdet er udført, eller hvilke reparationer, der er udført. Det må vurderes at være usædvanligt at benytte afregningsbilag til at afregne for reparation af biler. Det er leverandøren af reparationsydelsen, som har kendskab til tidsforbrug og brug af reservedele, og det giver derfor ikke mening, at modtageren af ydelsen skriver regningen. Afregningsbilaget er dateret den 10. januar 2019. [virksomhed9] ApS har ingen ansatte i perioden september 2018 – januar 2019, som umiddelbart må antages at være perioden, hvor arbejdet er leveret. Vi har gennemgået selskabets konto 3140 Reparation/vedligehold, hvor selskabet konterer andre reparationsudgifter og serviceaftaler, som vedrører momspligtigt salg. Der er ikke konteret køb af andre reparationsudgifter ved [virksomhed9] ApS. Selskabet har umiddelbart ikke et løbende samarbejde med [virksomhed9] ApS. Betalingen af afregningsbilaget sker til ejer af [virksomhed9] ApS [person8]’s private bank- konto, hvorfor det er vores formodning, at hverken afregningen eller pengestrømmen et til- gået [virksomhed9] ApS. Konklusion Selskabet har ikke fradrag for de pågældende afregningsbilag og fakturaer, da det er vores opfattelse, at der ikke er leveret en ydelse fra de udstedende virksomheder, og der derfor ikke er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem erhvervelse af indkomsten og de afholdte udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og beskrevet i den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.2. Det følger af retspraksis, at det påhviler køber af en ydelse en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt, betalt og leveret, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, se SKM 2009.325.ØLD. Vi forhøjer herefter selskabets indkomst med i alt 2.587.678 kr. Beløbet er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4.” Selskabets opfattelse Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 skal nedsættes med 2.587.678 kr. Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 nedsættes med mest muligt alt efter Landsskatterettens skøn. Repræsentanten har nedlagt mere subsidiær påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 hjemvises til fornyet behandling. Til støtte herfor har repræsentanten anført: ”SAGSFREMSTILLING OG BEMÆRKNINGER Sagen vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt Selskabets skattepligtig indkomst ofr indkomståret 2019 skal forhøjes som antaget af Skattestyrelsen. Hertil er spørgsmålet om hvorvidt Selskabet har udloddet udbytte i 2019 og 2020 som antaget af Skattestyrelsen. Selskabet er ved at indsamle dokumentation for, at Selskabets skattepligtig indkomst i bør forhøjes, herunder at Selskabet ikke har udloddet udbytte. Dokumentation vil blive fremlagt for Skatteankestyrelsen.” Selskabets yderligere bemærkninger til sagen I indlæg af 16. oktober 2023 har repræsentanten anført følgende supplerende bemærkninger ”Nærværende sag vedrører primært spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighedernes opfattelse af overførslerne til de i sagen omhandlede underleverandører skal anses for at være sket i selskabets kapitalejers private interesse eller i selskabets interesse. Tvistepunktet i denne sag omhandler således spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighedernes opfattelse af overførslerne er i overensstemmelse med den faktiske virkelighed. Derudover er sagen også relateret til spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at opnå fradrag for afholdte udgifter i forbindelse med brug af underleverandører konkret i denne sag er opfyldt. Dette omfatter spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsen har dokumenteret, at 1) overførslerne er tilfaldet kapitalejeren, og 2) overførslerne ikke var i selskabets interesse. Skatteyderens opfattelse er, at Skattestyrelsens afgørelse hviler på et fejlagtigt grundlag, da Skattestyrelsen ikke har haft tilstrækkeligt grundlag til at vurdere fakturaernes ægthed, herunder især om transaktionerne var i selskabets interesse og ikke i skatteyderens personlige interesse. Skatteyderen mener også, at selskabet opfylder betingelserne for at opnå fradrag for de afholdte udgifter til underleverandørerne. Skatteyderen oplyser, at det er dokumenteret, at selskabet har modtaget de pågældende ydelser fra underleverandørerne, da selskabet ubestridt er blevet betalt for arbejdet af dets kunder. Dette kan yderligere dokumenteres gennem fremlæggelse af forskellige fakturaer og bankoverførsler. Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at hæve selskabets indkomst, som hævdet af Skattestyrelsen. For at støtte denne påstand gøres det gældende, at selskabet har benyttet underleverandører til at udføre arbejdet udelukkende i selskabets interesse. Skattestyrelsen har i afgørelsen angivet, at der ikke kan foretages fradrag for udgifterne afholdt af selskabet. Det er af afgørende betydning i denne sag at understrege, at underleverandørerne har leveret de fakturerede ydelser til selskabet og ikke til selskabets kapitalejer. Skattestyrelsen har afvist fradrag for disse driftsudgifter med henvisning til, at der enten ikke er leveret ydelser i overensstemmelse med fakturaerne eller at der kan opstå rimelig tvivl om fakturaernes ægthed. Selskabet har oplyst, at det er helt uforståeligt for dem, at Skattestyrelsen har tvivl om, hvorvidt der reelt er sket levering af de fakturerede ydelser. Dette er ikke i overensstemmelse med virkeligheden, da skatteyder fastholder sin fortolkning, især at der er sket levering af de fakturerede ydelser, som det fremgår af de fremlagte fakturaer. Det er Skattestyrelsen, der har bevisbyrden for, at betalingerne er gået til selskabets kapitalejer og udelukkende har været i dennes interesse. Denne bevisbyrde er ikke opfyldt. Nærmere om anvendelse af underleverandører Foruden selskabets egne medarbejdere benyttede selskabet sig af arbejdskraft fra underleverandører. Årsagen til denne forretningsmodel skyldtes den varierende arbejdsbyrde i selskabet, hvor selskabet kunne have færre ordrer fra sine kunder i en periode, hvilket kunne varetages af Selskabets egne medarbejdere, og i andre perioder kunne selskabet have for travlt, hvor det var nødvendigt med ekstra arbejdskraft. Underleverandørerne blev hovedsageligt anvendt til at udføre virksomhedsrelaterede arbejde på lige fod med selskabets egne medarbejdere, som blev udlejet som arbejdskraft til selskabets kunder. den forbindelse skal det bemærkes, at anvendelse af underleverandører/underentreprenør indenfor transportbranchen er ganske almindeligt forekommende, idet mængden af arbejdsopgaver kan være særdeles varierende indenfor transportbranchen.” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsen har gennemgået sagen, herunder klagers bemærkninger og tiltræder i det hele Skatteankestyrelsens begrundelse og indstilling til stadfæstelse af sagen. Udgifter som klageren har fratrukket i selskabets indkomst på 2.587.678 kr., i indkomståret 2019, er ikke fradragsberettigede driftsomkostninger.” Indlæg under retsmødet Selskabets repræsentant nedlagde påstand i overensstemmelse med klagen. Repræsentanten pointerede, at der havde været ansatte i selskabet, hvilket fremgik af de anonyme anmeldelser, som Skattestyrelsen havde lagt vægt på. Repræsentanten anførte endvidere, at der ikke både kunne være tale om maskeret udbytte og vederlag for sort arbejde. Repræsentanten anførte desuden, at betalingerne var sket i selskabets interesse, idet der var tale om betaling for mandskabsleje. Der burde derfor være sket indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Efter repræsentantens opfattelse er det herefter beløbene uden moms, svarende til 80 % af beløbene, der skal danne grundlag for beregningen af A-skat og AM-bidrag. Repræsentanten henviste i den forbindelse til nogle ikke-offentliggjorte afgørelser fra Landsskatteretten. Repræsentanten henviste desuden til Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR, som blev udleveret på retsmødet. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om de udgifter, som selskabet har fratrukket i selskabets indkomst på 2.587.678 kr. i indkomståret 2019, er fradragsberettigede driftsomkostninger. Retsgrundlaget Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR. Bevisbyrden skærpes, hvis der er omstændigheder, der taler imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter. Der kan henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort som SKM2009.325.ØLR, og Byrets dom af 26. oktober 2023, offentliggjort som SKM2024.42.BR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Selskabet har i indkomståret 2019 fratrukket udgifter til underleverandørselskaber på i alt 2.587.678 kr. i selskabets skattepligtige indkomst. Som dokumentation for udgifterne har selskabets repræsentant fremlagt fakturaer fra de omhandlede underleverandørselskaber. Det påhviler selskabet at godtgøre, at udgifterne vedrører selskabets erhvervsmæssige drift og dermed er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. De fremlagte fakturaer fra underleverandørselskaberne indeholder ikke en tilstrækkelig specifikation af de leverede ydelser, herunder hvilke konkrete arbejdsopgaver der er udført, hvornår og hvor arbejdet er udført, samt hvem der har udført det. Desuden er der ikke fremlagt underliggende dokumentation i form af timesedler, kontrakter eller korrespondance mellem selskabet og de involverede underleverandørselskaber, der underbygger, at de pågældende ydelser faktisk er leveret og vedrører selskabets drift. Ydermere har flere af underleverandørselskaberne leveret ydelser i perioder, hvor der ingen ansatte var registreret i selskaberne. Endvidere er samtlige selskaber taget under konkurs eller opløst efter konkurs. Selskabets bevisbyrde anses således for skærpet, jf. Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort som SKM2009.325.ØLR, og Byrets dom af 26. oktober 2023, offentliggjort som SKM2024.42.BR. Landsskatteretten finder under disse omstændigheder, at de fremlagte fakturaer ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at anse betalingerne som reelle forretningsmæssige dispositioner. Udgifterne til underleverandørselskaberne kan som følge heraf ikke anses for afholdt til at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst. Der er således ikke tale om fradragsberettigede driftsomkostninger. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.