Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 23-0049205

Polske underleverandører anset for selvstændige – ingen indeholdelsespligt

Skatteyder fik medholdMellem sag (0,1-1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
3. august 2026
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen angik, om en nystartet enkeltmandsvirksomhed inden for byggeri skulle have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af vederlag på i alt 280.990 kr. betalt til seks polske enkeltmandsvirksomheder i perioden april-juni 2022. Skattestyrelsen fandt efter et uanmeldt kontrolbesøg, at de polske håndværkere reelt var lønmodtagere, idet indehaveren havde instruktionsbeføjelse, tilsyn og den økonomiske risiko, og at vederlaget alene dækkede arbejdskraft; virksomheden blev derfor anset for at hæfte for 142.181 kr. i A-skat og 22.479 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. Indehaveren bestred Skattestyrelsens gengivelse af kontrolbesøget, der foregik uden tolk, og anførte, at der var tale om selvstændige underentreprenører med egne kontrakter, tilbud, værktøj og forsikringer. Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne lægges afgørende vægt på kontrolbesøget, da der ikke forelå udfyldte interviewskemaer, og at der var indgået aftaler om enkelte ordreforhold med betaling efter regning, som dækkede underleverandørernes omkostninger. Retten fandt derfor, at arbejdet ikke var udført i tjenesteforhold, og nedsatte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til 0 kr.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2012.375.VLR
  • SKM2023.13.HR
  • UfR 1996.1027
  • UfR 1996.1027 H

Fuldtekst

Journalnr. 23-0049205 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Manglende indeholdelse af A-skat 142.181 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. Manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag 22.479 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. Hæftelse for manglende indeholdelse Ja Nej Nej Faktiske oplysninger Enkeltmandsvirksomheden [klager], CVR-nummer [...1], blev registreret den 5. april 2022 under branchekoden 681200 Gennemførelse af byggeprojekter. Virksomhedens indehaver er [person1]. Virksomheden var ikke registreret som indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i den påklagede periode. Under et uanmeldt kontrolbesøg den 27. juni 2022 på adressen [adresse1], [by1], traf Skattestyrelsen virksomhedens indehaver og to polske virksomheder, [virksomhed1] og [virksomhed2]. De to polske virksomheder var begge registreret i RUT (Registret for Udenlandske Tjenesteydere) som selvstændigt erhvervsdrivende. [virksomhed1] blev registreret i RUT den 21. juni 2022 for perioden 21. juni til 26. august 2022 på adressen i [adresse1]. Virksomheden var oplyst som hvervgiver. [virksomhed2] blev registreret i RUT den 21. juni 2022 for perioden 21. juni til 5. september 2022 på adressen i [adresse1]. Virksomheden var oplyst som hvervgiver. Skattestyrelsen har oplyst, at Skattestyrelsen interviewede de tre virksomheder under kontrolbesøget. Skattestyrelsen har desuden oplyst, at der ikke blev anvendt tolkebistand, men at interviewene foregik på engelsk og interviewskemaerne var på polsk. Skattestyrelsen har i sagen fremlagt et interviewskema på dansk og polsk, hvoraf virksomhedens CVR-nummer og indehaverens navn og CPR-nummer fremgår. Skemaet er ikke i øvrigt udfyldt med svar på de spørgsmål, der fremgår af skemaet. Af kontrolrapporten, som er sendt til indehaveren den 29. juni 2022, fremgår bl.a. følgende: ”I arbejdede alle 3 side om side med udgravning af kælder. I blev alle 3 interviewet sammen, vi snakkede med dig og de 2 polske enkeltmandsvirksomheder. Du oplyste, at du havde en kontrakt med bygherre på ca. 40.000 kr. og du var hvervgiver for de polske virksomheder. De 40.000 kr. fordelte i imellem jer. Du beholdte 10.000 og de fik 30.000 kr. Vi mødte kun 2 af de polske virksomheder, men der er 3 tilmeldt på byggepladsen. Det er dig, som instruere, fører tilsyn og godkender det færdige arbejde. Vi spurte ind til, hvordan i kunne placere et ansvar når i alle 3 arbejdere side om side. Det kunne i heller ikke, i udbedrer hvis der er fejl eller mangler [...70] [virksomhed1] og [...61] [virksomhed2], har arbejdet for [klager] CVR [...1] [person1] i en måned. Du blev oplyst, at for os ser det ud til, at det ikke er entreprise mellem dig og de polske enkelt­mandsvirksomheder, men at der mere er tale om ansættelse. Vi vejledte i reglerne om selvstændig kontra lønmodtager, derudover vejledt vi dig om, at du kunne lade din virksomhed registrere for A-skat og am-bidrag, herefter ansøge om skatteperson­nummer og ansætte de polske personer.” Virksomhedens indehaver har oplyst, at han ikke er enig i Skattestyrelsens fremstilling af kontrolbesøget. Indehaveren er ikke enig i, at de tre arbejdede side om side, idet indehaveren var beskæftiget med en pumpe, der skulle pumpe vand ud af kælderen. Indehaveren har desuden oplyst, at de 40.000 kr. ikke var en kontrakt med bygherren, men i stedet beløbet på kontrakterne med de to underleverandørerne. Indehaveren afviser desuden at have givet det oplyste svar om ansvarsfordelingen, idet de to underleverandører havde ansvaret for deres del af det arbejde, der var beskrevet i deres kontrakter. Til brug for kontrol af virksomhedens brug af udenlandsk arbejdskraft, herunder om der forelå entreprise eller ansættelsesforhold, bad Skattestyrelsen virksomheden om at sende sit regnskabsmateriale for perioden 5. april 2022 til 30. juni 2022. Materialet skulle bl.a. indeholde kontrakter indgået med udenlandske underleverandører og fakturaer modtaget for fremmed arbejde. Skattestyrelsen har på baggrund af det modtagne materiale opgjort betalingen til seks underleverandører således i bilag 1 til afgørelsen: Fakturanr. Dato Entreprenør Beskrivelse Beløb Kontrakt adresse 01.04.2022 30-04-2022 [virksomhed3] Murering og spartling 16.390 kr. [adresse2] 01.04.2022 30-04-2022 [virksomhed1] Tømrer og murer 13.300 kr. [adresse2] 01.05.2022 [virksomhed4] Tomer og Maler 23.100 kr. [adresse3] 01.05.2022 04-05-2022 [virksomhed5] Malerarbejde 17.290 kr. [adresse2] 01.05.2022 31-05-2022 [virksomhed2] Painter and glassman 13.200 kr. [adresse4] 01.05.2022 31-05-2022 [virksomhed3] Tømrer og maler 30.520 kr. [adresse4] 01.05.2022 30-05-2022 [virksomhed1] Murer og tømrer 21.300 kr. [adresse3] 01.06.2022 30-06-2022 [virksomhed1] Murer prace murarske 19.000 kr. [adresse1] 01.06.2022 23-06-2022 [virksomhed3] Murering og spartling 19.690 kr. [adresse5] 01.06.2022 30-06-2022 [virksomhed2] Painter and glassman 21.050 kr. [adresse1] 01.06.2022 [virksomhed4] Tomer og Maler 19.100 kr. [adresse4] 01.06.2022 30-06-2022 [virksomhed6] Murer og spartling 18.700 kr. [adresse5] 02.05.2022 23-05-2022 [virksomhed5] Murer arbejde 10.000 kr. [adresse6] 02.06.2022 28-06-2022 [virksomhed5] Malerarbejde 13.650 kr. [adresse4] 03.06.2022 03-06-2022 [virksomhed5] Malerarbejde 24.700 kr. [adresse4] Det samlede beløb udgør i alt 280.990 kr. De modtagne fakturaer er udfærdiget på polsk og dansk og påført reverse charge vedrørende moms. De modtagne kontrakter er udfærdiget på polsk. Det fremgår af kontrakterne, at de er indgået på de fakturerede beløb og for hvert arbejdssted. Skattestyrelsen har i øvrigt oplyst, at kontrakterne bortset fra beskrivelsen af opgaven, adressen og fakturasummen er ens. Skattestyrelsen har oplyst, at der af kontrakterne ikke fremgår oplysninger om levering eller køb af materialer, om tidsperioden eller om garantiforpligtelse eller sikkerhedsstillelse. Men det fremgår, at alle materialer og ekstraudgifter i forbindelse med arbejdets udførelse er bygherrens ansvar. Virksomheden har fremlagt dokumentation for, at fakturaerne fra underleverandørerne er betalt ved bankkontooverførsel som følger: Fakturanr. Dato Entreprenør Beløb Betalingsdato 01.04.2022 30-04-2022 [virksomhed3] 16.390 kr. 4. maj 2022 01.04.2022 30-04-2022 [virksomhed1] 13.300 kr. 5. maj 2022 01.05.2022 31-05-2022 [virksomhed4] 23.100 kr. 3. juni 2022 01.05.2022 04-05-2022 [virksomhed5] 17.290 kr. 5. maj 2022 01.05.2022 31-05-2022 [virksomhed2] 13.200 kr. 2. juni 2022 01.05.2022 31-05-2022 [virksomhed3] 30.520 kr. 2. juni 2022 01.05.2022 30-05-2022 [virksomhed1] 21.300 kr. 7. juni 2022 01.06.2022 30-06-2022 [virksomhed1] 19.000 kr. 1. juli 2022 01.06.2022 23-06-2022 [virksomhed3] 19.690 kr. 24. juni 2022 01.06.2022 30-06-2022 [virksomhed2] 21.050 kr. 1. juli 2022 01.06.2022 [virksomhed4] 19.100 kr. 27. juni 2022 01.06.2022 30-06-2022 [virksomhed6] 18.700 kr. 30. juni 2022 02.05.2022 23-05-2022 [virksomhed5] 10.000 kr. 14. juni 2022 02.06.2022 28-06-2022 [virksomhed5] 13.650 kr. 1. juli 2022 03.06.2022 03-06-2022 [virksomhed5] 24.700 kr. 7. juni 2022 Skattestyrelsen har beregnet arbejdsmarkedsbidrag og A-skat af de overførte vederlag til underleverandørerne således: Fakturanr. Beløb Am-bidrag 8 % A-skat 55 % 01.04.2022 16.390 kr. 01.04.2022 13.300 kr. April 29.690 kr. 2.375 kr. 15.023 kr. 01.05.2022 23.100 kr. 01.05.2022 17.290 kr. 01.05.2022 13.200 kr. 01.05.2022 30.520 kr. 01.05.2022 21.300 kr. Maj 105.410 kr. 8.433 kr. 53.337 kr. 01.06.2022 19.000 kr. 01.06.2022 19.690 kr. 01.06.2022 21.050 kr. 01.06.2022 19.100 kr. 01.06.2022 18.700 kr. 02.05.2022 10.000 kr. 02.06.2022 13.650 kr. 03.06.2022 24.700 kr. Juni 145.890 kr. 11.671 kr. 73.821 kr. 22.479 kr. 142.181 kr. Det fremgår af virksomhedens saldobalance for perioden 5. april 2022 til 30. juni 2022, udskrevet 26. juli 2022, at resultatet for perioden udgjorde: Resultatopgørelse Omsætning 746.325,58 kr. Direkte omkostninger Køb af materialer m/moms 105.035,03 kr. Direkte omkostninger ydelser u/moms indenfor EU 281.040,00 kr. -386.077,03 kr. Dækningsbidrag 360.248,55 kr. Salgs- og rejseomkostninger -6.172,85 kr. Autodrift (Gulplade) -60.007,95 kr. Lokaleomkostninger -101.548,82 kr. Resultat før renter 184.511,53 kr. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at virksomheden hæfter for manglende indeholdelse af A-skat på 142.181 kr. og arbejdsmarkedsbidrag på 22.479 kr. i perioden 4. april 2022 til 30. juni 2022. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Det er vores opfattelse, at din anvendelse af udenlandsk arbejdskraft er omfattet af regler for anvendelse af arbejdskraft i ansættelsesforhold, og udbetalingerne til de udenlandske arbejdere skal anses for løn/A-indkomst, hvorfor du allerede ved udbetalingerne skulle have indeholdt am-bidrag og, A-skat i de udbetalte beløb til disse. Nærmere begrundelse fremgår nedenfor, herunder vores bemærkninger til jeres indsigelse. Det er vores opfattelse, at de polske arbejdere, som du har anvendt må anses som lønmodtagere i din virksomhed. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at opnå et overskud. Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. En lønmodtager er desuden kendetegnet ved at udføre arbejde efter arbejdsgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at afgøre, om der foreligger et tjenesteforhold, fordi indkomstmodtageren udfører arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og helt for dennes regning. Der kan dog i praksis være tilfælde, hvor det er vanskeligt at afgøre, om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren eller er selvstændigt erhvervsdrivende. I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af en række momenter i forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, arbejdet udføres for. Ved bedømmelsen skal der lægges vægt på, om der i vederlaget i væsentligt omfang indgår betaling for andet end den personlige arbejdsydelse. I cirkulære til personskatteloven nr. 129 af 4. juli 1994, afsnit 3.1.1, i Afgrænsning mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, er der oplistet en række kriterier, der taler for tjenesteforhold, og en række kriterier, der taler for selvstændig erhvervsvirksomhed. Personskatteloven er behandlet yderligere i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.1.2.1, Selvstændig erhvervsvirksomhed, afgrænsning over for lønmodtagere. Ingen af de nævnte kriterier, der taler for enten tjenesteforhold eller for selvstændig erhvervsvirksomhed, er i sig selv afgørende. Kriterierne har desuden ikke lige stor betydning i alle situationer. I praksis kan det være sådan, at visse sider af forholdet mellem hvervgiver og indkomstmodtager taler for, at det er et tjenesteforhold, mens andre sider taler for, at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed. I sådanne tilfælde afhænger afgørelsen af en samlet vurdering efter reglerne i cirkulære til personskatteloven nr. 129 af 4. juli 1994, afsnit 3.1.1.3. Det er i princippet forholdet mellem indkomstmodtageren og den enkelte hvervgiver, der skal bedømmes. Vi har ved vores vurdering af forholdet mellem selskabet og de anvendt polske håndværkere lagt vægt på følgende: Vederlagets sammensætning Der står ikke på fakturaer eller de fremsendte kontrakter, hvorledes vederlaget er beregnet. Det må ud fra de foreliggende oplysninger antages, at de udenlandske arbejdere alene eller næsten udelukkende er betalt for ydet arbejdskraft. Der fremgår intet om, hvordan prisen for arbejdet er opgjort eller, om der ud over arbejdsydelser er leveret og betalt for materialer. Der fremgår heller ikke oplysninger om ekstraarbejde på fakturaerne eller modregning for evt. fejl og mangler. Du har ved skrivelse af den 11. juli 2022 kommenteret, at min forklaring omkring fordeling af de 40.000 kr. ikke er en korrekt udlægning af interviewet. Jeg kan ud fra kontrakterne og fakturaerne se, at der er to kontrakter på [adresse1], [by1], en fra [virksomhed2] på 21.050 kr., og fra [virksomhed1] 19.000 kr., de giver tilsammen 40.050 kr. Der sker derfor kun en fordeling mellem dine to polske underentreprenører/arbejdere. Jeg har derfor misforstået fordelingen. Når vi lægger ovenstående oplysninger til grund, så taler det for, at de fakturerede vederlag udelukkende eller næsten udelukkende har dækket leverede arbejdskraft, og at vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for de udenlandske arbejdere, hvilket taler for at der er tale om lønmodtagerforhold. Arbejdsredskaber og materiel Hverken de indsendt fakturaer eller kontrakten er særlig specificeret, hvad angår leverede ydelser, og der fremgår ingen oplysninger om krav om / betaling for de polske arbejderes anvendelse af eget udstyr eller levering af materialer til arbejdsopgaverne. Der står i kontrakterne, at alle materialer og ekstra udgifter i forbindelse med arbejdets udførelse er bygherrens ansvar, og ikke din virksomhed. Ved vurderingen af om de polske enkeltmandsvirksomheder/arbejdere har påtaget sig en risiko i forbindelse med levering af materialer, er det ikke afgørende, om det er dig eller bygherren, der leverer materialerne. Det afgørende er, at det ikke er de polske enkeltmandsvirksomheder/arbejdere, der leverer materialer, hvorfor de ikke anses at have en væsentlig risiko i forbindelse med deres udførelse af arbejdsopgaverne for dig. Det kan ud fra ovenstående konstateres, at de polske arbejdere i altovervejende grad kun har leveret arbejdskraft, hvilket taler for lønmodtagerforhold. Kontrol og ansvar for arbejdsstedet Du oplyste ved vores kontrolbesøg den 27. juni 2022 på byggepladsen [adresse1], [by1], at det var dig, som instruerede, førte tilsyn og godkendte det færdige arbejde. I arbejdede alle sammen med udgravning af kælder. Vi spurgte, hvordan I kunne placere et ansvar, når i alle arbejdede side om side. Det kunne I heller ikke, du oplyste, at I udbedrer fejlen, hvis det skulle gøres. Du har ved skrivelse af den 11. juli 2022 kommenteret, at min beskrivelse af besøget ikke er korrekt, da der ikke er anvendt professionel tolk under vores kontrolbesøg samt, at du ved besøget beskæftigede dig med pumpen til at pumpe vandet ude af kælderen og de 2 polske underleverandører gravede i kælderskakten med håndkraft. Du oplyser endvidere, at du ikke erindrer, at have sagt, at i arbejdere side om side, og derfor ikke kunne placere et ansvar. Det er korrekt, at vi ikke anvendte tolkebistand, men interviewene foregik på engelsk og interviewskemaerne var på polsk. Det er vores opfattelse, at der ikke kan være tale om afgrænsede opgaver. De udenlandske arbejdere ses ikke at have haft klart udskilte opgaver og heller ikke særlige specialopgaver. Det er vores opfattelse, at de udenlandske virksomheder/arbejdere arbejdede inden for samme arbejdsområde, som du gjorde. Der fremgår intet af hverken fakturaerne eller de fremsendte kontrakter om fejl, mangler, garantier, forpligtigelser eller sikkerhedsstillelse, og der foreligger ikke andre dokumenter i sagen, som kan underbygge påstanden om de polske arbejdere har foretaget udbedringer af fejl for egen regning Det er dig/din virksomhed, der har kontakten og forpligtigelsen over for kunden. Forpligtigelsen ses ikke at have været overgået til de polske virksomheder/arbejdere. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at du, har haft det fulde kontrol og det fulde ansvar for arbejdsstedet og for de opgaver, som de polske arbejdere udførte. Dette taler for, at de polske virksomheder/arbejdere har arbejdet under lønmodtagerlignende forhold. Instruktionsbeføjelser Ved Skattestyrelsens uanmeldte kontrolbesøg den 27. juni 2022 på byggepladsen [adresse1], [by1] oplyste du, at det var dig, som instruerede, førte tilsyn og godkendte det færdige arbejde. Det er vores opfattelse, at du må antages at have haft instruktionsbeføjelse over for de polske arbejdere, ligesom du har ført tilsyn og kontrol. Det er vores opfattelse, at der må være foretaget en vis instruktion af de polske arbejdere, når kontrakterne ikke har været mere detaljeret end tilfældet er. Arbejdet er kun beskrevet med få ord i kontrakterne. Generelt ved ansættelsesforhold er det en forudsætning, at den danske virksomhed reelt udøver arbejdsgiverbeføjelser, herunder som her fastsætter instrukser for arbejdets udførelse. I øvrigt er kontrollen af om opgaverne var løst tilfredsstillende også foretaget af dig, hvilket også taler for ansættelsesforhold. På grundlag af ovenstående vurderes det, at du reelt har udøvet arbejdsgiverbeføjelser overfor de polske arbejdere, herunder fastsat instrukser for arbejdets udførelse og efterfølgende foretaget kontrol af arbejdet. Dette taler for lønmodtagerlignende forhold. Konklusion Det skal bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt, at der er indgået en kontrakt, hvorefter den polske arbejder formelt opfylder betingelser for at drive en selvstændig erhvervsvirksomhed. Hvis arbejdets karakter medfører, at der reelt ikke er noget væsentligt indhold i de forpligtelser m.m., som de polske arbejdere har påtaget sig. Det faktum, at en person registrerer sig som selvstændig erhvervsdrivende og udskriver fakturaer, er ikke i sig selv afgørende for, at der er tale om selvstændig virksomhed. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. I Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.1.2.1 fremgår det, at det er afgørende, hvem der har instruktionsbeføjelsen og for hvis regning og risiko arbejdet udføres. Det forhold, at arbejderne kan arbejde selvstændigt, udelukker ikke, at den primære instruktionsbeføjelse ligger hos selskabet. Det skal i øvrigt bemærkes, at der ud fra en konkret bedømmelse godt kan være tale om et lønmodtagerforhold i forhold til din virksomhed, selvom de udenlandske arbejdere i andre perioder driver selvstændig virksomhed i hjemlandet. Grundlæggende stiller Skattestyrelsen skærpende dokumentationskrav, når der indgås samarbejdsaftaler med udenlandske underentreprenører/arbejdere. Dette bl.a. fordi de dokumenterede oplysninger i fx kontrakter kan være meget vigtige ved vurderingen af evt. skattepligt til Danmark. Ved den skatteretlige vurdering af, hvorvidt der foreligger entreprise, er det helt grundlæggende at få fastslået, om den udenlandske virksomhed har overtaget ansvaret for det arbejde de leverer. Det er derfor væsentligt at fastslå, om det er den danske eller den udenlandske virksomhed, der bærer den væsentligste del af ansvaret og den væsentligste økonomiske risiko, for det udførte arbejde. Den danske virksomhed bærer som udgangspunkt det primære ansvar over for sin kunde uanset, at arbejdet er udført af en (udenlandsk) underleverandør. Hvis underleverandøren påtager sig et afledet ansvar, og derved forpligter sig til at foretage udbedring af fejl og mangler ved de leverede ydelser, taler dette efter omstændighederne for selvstændig erhvervsvirksomhed. Tilsvarende kan det forhold, at en underleverandør fx stiller byggegaranti og kan pålægges dagbøder ved forsinkelse efter omstændighederne tale for, at arbejdet udføres som selvstændig erhvervsvirksomhed. Det er Skattestyrelsens vurdering, at det er dig, som har båret det væsentligste ansvar og haft den økonomiske risiko. Vi har ved denne vurdering lagt vægt på følgende: du anses at have ansvaret for fejl og mangler i forhold til kunderne, og ingen del af denne ses overført til de polske arbejdere. Der ses ikke, at være foretaget modregning for fejl og mangler i fakturaerne fra de polske håndværkere. Der er heller ikke modtaget andre dokumenter, der viser, at de polske håndværker har foretaget rettelser af fejl og mangler for egen regning. det fremstår ikke dokumenteret af de fremsendte kontrakter eller andre dokumenter, hvilke forpligtelser, risiko som de polske virksomheder/arbejdere evt. skulle have påtaget sig. det er dig/bygherre, som har leveret materiale det er dig, der har instruktionsbeføjelserne over for de polske arbejdere, ligesom du har ført tilsyn og kontrol med arbejdet. Da der ikke foreligger yderligere dokumentation i form af kontrakter, beskrivelse af arbejdsforholdet eller lignende, er det Skattestyrelsens vurdering, at der er tale om betaling for ydelser i et tjenesteforhold, og at arbejdet er foregået på lønmodtagerlignede vilkår, mellem dig/din virksomhed [klager] og de polske arbejdere. Vi har i vores vurdering lagt vægt på følgende fra afsnit C.C.1.2.1 i Den Juridiske Vejledning: at de polske arbejdere ingen økonomisk risiko har over for dig at vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst (kun dækker arbejdskraften) at du/bygherre leverer de materialer, der anvendes ved arbejdets udførelse at du har haft instruktionsbeføjelsen over for de polske arbejdere Da Skattestyrelsen ud fra en samlet vurdering af forholdene anser, at der er tale om tjenesteforhold, er de polske arbejdere mindst begrænset skattepligtige til Danmark af deres indkomster fra selskabet i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det fordi indkomsterne er optjent ved lønmodtagerlignende arbejde i Danmark for et dansk indregistreret selskab. Vi har på grund af manglende oplysninger ikke taget stilling til om de eventuelt er fuldt skattepligtige til Danmark. De polske arbejdernes indkomst fra din virksomhed er som følge af ovenstående A-indkomst i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 1 og indkomsten er arbejdsmarkedsbidragspligtig efter kildeskattelovens § 49A, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det er på den baggrund vores opfattelse, at du/[klager] er indeholdelsespligtigt i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, da vi anser dig/ [klager], som arbejdsgiver, hvilket vi har beskrevet ovenfor. Indeholdelsen af A-skat og am-bidrag skulle allerede have været foretaget ved virksomhedens udbetaling af A-indkomsterne i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 2 og § 49B, stk. 1. Du/ [klager] anses derfor at hæfte for betalingen af manglende am-bidrag og A-skat i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 (se nærmere i nedenstående afsnit). Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 % af grundlaget i henholdt til arbejdsmarkedsbidragslovens § 1. Da de polske arbejdere ikke har haft et skattekort for indkomstårene 2022, beregnes deres A-skat med 55 % af A-indkomsten uden fradrag. Dette som følge af reglerne i kildeskatteloven § 48, stk. 8 for indkomståret 2022. Vi vil ansætte A-skat og am-bidrag på grundlag af de fremsendte fakturaer for perioden 5. april 2022 til 30. juni 2022. Dette efter reglerne i opkrævningslovens § 5, stk. 1. Den manglende indeholdelse af am-bidrag og A-skat opgøres, som anført ovenfor, for de polske håndværkere ud fra de fremsendte fakturaer, som er på i alt 280.990 kr. Grundlaget for beregning af am-bidrag og A-skat for perioden 5. april 2022 til 30. juni 2022 fremkommer herefter således: 2022 Am-bidrag 8 % af 280.990 kr. 22.479 kr. A-skat 55 % af 258.511 kr. (280.990 kr.– 22.479 kr.) 142.181 kr. Opgørelse af grundlaget samt fordeling på de enkelte måneder fremgår af vedlagte regneark. Hæftelsesregler: Det fremgår af Den Juridiske vejledning, afsnit A.D.5.2.2 om indeholdelse af A-skat, at efter praksis anses den indeholdelsespligtige for at have udvist forsømmelig adfærd i tilfælde, hvor denne undlader at indeholde A-skat og am-bidrag i udbetalinger, der med rimelig tydelighed falder ind under bestemmelsen i kildeskattelovens § 43. Du anses at hæfte for manglende indeholdelse af skatter og bidrag til de polske arbejdere i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, da selskabet anses at have udvist forsømmelse ved at undlade at indeholde skat m.v. i udbetalinger til de polske arbejdere, der med rimelig tydelighed falder ind under lønmodtagerforhold og dermed bestemmelsen i kildeskatteloven § 43. Dette især med baggrund i at de polske arbejdere alene leverer arbejdsydelser, samt at det er dig, der har haft den overordnede styring og tilrettelæggelse samt ansvar og risiko i forbindelse med arbejdets udførelse. Det forhold, at du eventuelt ikke har haft kendskab til reglerne, herunder til Skattestyrelsens vejledninger om reglerne medfører ikke, at du/[klager] kan anses for ikke at have udvist forsømmelighed. Du burde i forbindelse med benyttelse af de polske arbejdere have sat sig ind i de gældende regler eller hentet hjælp til det. Se SKM2012.375 VLR. Afgørelsen omhandler et indeholdelsespligtigt selskab, der er anset for at have handlet forsømmeligt, idet selskabet var vidende om de faktiske omstændigheder, der begrundede, at der skulle have været indeholdt kildeskat. Selskabets individuelle retsvildfarelse kunne ikke lægges til grund. Du hæfter for ovenstående arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. Der gøres opmærksom på, at du ikke har fradrag for ovennævnte A-skatter og am-bidrag. Virksomhedens fradragsberettigede beløb er fakturaerne, hvori du burde have modregnet A-skatter og am-bidrag inden fakturaerne blev betalt. A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der ikke er indeholdt, opkræves i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 1. Ifølge praksis må den A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der opkræves hos en indeholdelsespligtige ikke overstige indkomstmodtagerens samlede, ikke betalte restskat og restbidrag eksklusive procenttillæg og eventuelle morarenter for det pågældende indkomstår Det følger af den administrative praksis for opgørelse af kravet, som fremgår af afsnit A.D.5.2.2. i Den juridiske vejledning. Størrelsen af kravet skal derfor opgøres, som den samlede, ikke betalte restskat og restbidrag for de enkelte medarbejdere. For at kunne opgøre dette krav, skal der for hver af medarbejderne laves en skatteberegning med udgangspunkt i de enkeltes indkomster og fradrag for de pågældende år. Skattestyrelsen er dog ikke i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage denne beregning. Selskabet kan undgå at skulle indeholde A-skat på 55% for indkomståret 2022, og i stedet hæfte for den faktiske skat, såfremt de udenlandske lønmodtagere bliver registreret og selvangiver deres indkomst og fradrag for 2022 eller bliver forskudsregistreret med deres indkomst og fradrag for indeværende år. Man kan anmode om dansk skattepersonnummer, hvis de udenlandske lønmodtagere ikke allerede har det, ved at udfylde blanket nr. 04.063. Blanketten kan findes på www.skat.dk/blanketter. De udenlandske lønmodtagere skal efterfølgende selvangive eller forskudsregistrer deres indkomst og fradrag for 2022, for at den faktiske skat kan opgøres. Bemærkninger til indsigelsen: Skattestyrelsen vurderer ikke, at du er kommet med nye oplysninger om sagen, som ikke allerede er behandlet i Skattestyrelsen forslag af den 7. december 2022 og ved mødet den 22. februar 2023. Ved mødet den 22. februar 2023, se vedhæftet mødereferat, blev indsigelsen af den 31. januar 2023 drøftet: Det understøtter efter vores opfattelse, at vi har foretaget en reel afvejning af kriterierne af om, hvorvidt der er tale om, at de polske virksomheder udfører selvstændig erhvervsvirksomhed eller om de skal anses som værende ansatte hos dig. Skattestyrelsen træffer derfor afgørelse i overensstemmelse af det tidligere fremsendte forslag af den 7. december 2022.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 7. juni 2023 udtalt følgende: ”Der er ikke nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen.” Klagerens opfattelse Virksomheden har fremsat påstand om, at virksomheden ikke havde pligt til at indeholde A-skat på 142.181 kr. og arbejdsmarkedsbidrag på 22.479 kr. i perioden 4. april 2022 til 30. juni 2022. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Skat afviser at anerkende at jeg som hovedentreprenør har engageret selvstændige underentreprenører til at udføre konkrete opgaver. Skat mener uberettiget at de pågældende ikke er selvstændige virksomheder, men derimod lønmodtagere, hvorfor jeg burde have indeholdt A skat m.v. Jeg vedhæfter Skats afgørelse af 9.3.23, hvor mine og Skats argumentation nærmere fremgår, men ønsker at engagere en professionel advokat til at hjælpe mig, og jeg vil også fremkomme med yderligere dokumentation m.v.” Af Skattestyrelsens afgørelse af 9. marts 2023 fremgår indehaverens argumentation, som er sendt til Skattestyrelsen den 31. januar 2023: ”Jeg har modtaget din skrivelse dateret den 07.12.2022 som jeg finder ubegrundet og VIL PÅ DET KRAFTIGSTE AFVISE. I har været over 4 måneder undervejs til at forberede Jeres angreb på mig og mit firma. På de første 4 sider ud af 13 kommer du med jeres anslåede krav samt remser du historikken i forløbet af den sag som I har strikket sammen imod mig/mit firma [klager]. Jeg vil ikke forholde mig til jeres regnestykker fra side 1, fordi jeg afviser dem helt. Hvad angår mit firma, så er det et enkeltmandsfirma, oprettet som du du selv skrev det den 05.04.2022. I kom på kontrolbesøg den 27.06.2022, dvs. mit firma har endnu ikke eksisteret i hele 3 måneder, før I dukkede op. På side 4, øverst i din skrivelse nævner du 6 polske enkeltmandsfirmaer, som var meldt til RUT i mit firmaets opstartsperioden. I denne opstartsperiode har mit firma indgået samarbejde med flere (6) enkeltmandsfirmaer for at vurdere kvaliteten af deres serviceydelser samt deres arbejdsmåder, for senere at beslutte med hvilket af dem mit firma ønsker at ville samarbejde med på sigt. På nuværende tidspunkt viste det sig, at mit firma droppede samarbejde med 3 ud af de 6 firmaer, fordi: - firma [virksomhed2] leverede dårlig kvalitet arbejde, pga. manglende kvalifikationer, evner og/ eller erfaring. Mit firma stoppede samarbejde med dette firma i juli 2022. - firmaer [virksomhed1] og [virksomhed4], det stoppede mit firma samarbejde med i november 2022 pga. alkohol misbrug, og arbejde i påvirket tilstand på byggepladsen. Dette kunne på ingen måde accepteres af mit firma, da dette udgjorde risiko for arbejdsulykke og dårlig arbejde. Dette viser, at mit firmaets opstartsperioden var også bl.a. verificeringsperioden for diverse enkeltmandsfirma mhp. fremtidig og varig samarbejde. 3 af dem levede ikke op til forventningerne, de 3 andre har fortsat en mulighed for samarbejde. I opstartsperioden har mit firma påtaget sig entreprise på fortrinsvis enkle og overskuelige opgaver, som var fysisk krævende, men ikke krævede høje kvalifikationer. Denne type opgaver vil mit firma først påtage sig, på sigt, når mine underentreprenør er verificerede og kan løfte dem med succes. Begge firma, dvs. [virksomhed2] og [virksomhed1], havde, på tidspunktet af jeres kontrolbesøg kontrakter på fjernelse af betonunderlag og en dybere udgravning i perioden fra 21.06.2022 (anmeldelse til RUT) frem til den 30.06.2022, hvor hver af dem vil så udstede fakturaer til mit firma for gennemførelsen af opgaven, efter denne var afsluttet. I det opgavetiden var halveret i forhold til den oprindelige bygge plan, så var mit firma nødsaget til at hyre 2 enkeltmandsfirmaer til denne opgave, hvor det ene firmaet var hyret til betonunderlag og det andet firmaet til udgravning. Hvad angår jeres kontrolbesøg den 27.06.2022, så skriver du fejlagtigt i den anden del af side 2 i din skrivelse, som du mener, at I forstod under kontrolbesøget. Det fatter jeg ikke, at du mener, at I kunne kommunikere med mig og de 2 andre underentreprenører, uden tolk. For mig at se, så har du forstået eller snarest misforstået hvad der foregik og kun fortolkede eller snarest misfortolkede situationen efter din forgodtbefindende for at passe det hele i din plan som I kom med til kontrolbesøget. Min svarskrivelse til dig af den 11.07.2022, som du citerer på side 3 i din sidste skrivelse, har du totalt og overlegen ignoreret. Der redegør jeg for situationsforløb og besvarer dine fejlagtige og decidere forkerte udsagn. Men du påstår stivnakket at du ved bedre, selvom I møder op på byggepladsen uden tolk, hvor der er sprogbarriere. Du skriver usandheder og forsøger at binde dem mig på armen. Jeg ved ikke om du igen vil opfatte mine nuværende kommentarer som et proforma svar, som blåt skal være til for at regler skal overholdes. Jeg har min tvivl om du overhovedet vil læse dette denne gang, når min første skrivelse har du slet ikke forhold dig til og blot ignoreret, ellers vil du har det kommenteret det og taget det til efterretning. Hvad angår kontrakter for 2022 sendt til dig, så konstaterer du, at der ikke står opført noget om levering eller køb af materialer. Jeg har på foregående side i min nuværende skrivelse skrevet følgende, jeg citerer: ”I opstartsperioden har mit firma påtaget sig entreprise på fortrinsvis enkle og overskuelige opgaver, som var fysisk krævende, men ikke krævede høje kvalifikationer. Denne type opgaver vil mit firma først påtage sig, på sigt, når mine underentreprenør er verificerede og kan løfte dem med succes.” Derfor i denne opstartsperioden, mens mit firma var i gang med at verificere mine underleverandørernes kun-nen og formåen vil mit firma selv stå for levering og køb af de nødvendige materialer, og det står også nævnt i kontrakterne med underleverandørerne. I opstartsfasen, på det ukomplicerede niveau, som opgaverne befandt sig i, og mens underentreprenørerne var verificeret, var det ikke nødvendigt med garantiforpligtelser og sikkerhedsstillelser indfattet i kontrakterne. Hvad angår fakturaerne, så skriver du, at står der intet om levering af maling eller materialer til brug for arbejdet. Der står i kontrakter for 2022 sendt til dig, at mit firma selv vil stå for levering og køb af de nødvendige materialer. Hvad angår fakturering fra underentreprenør vedr. ekstraarbejde, så er dette omfattet af det tilbud som underentreprenør kom med, i det, det er underentreprenør selv som tilrettelægger sit arbejde sådan, at det ikke er ekstra arbejde og derved ekstra betaling for underentreprenøren, og uventede udgifter til mit firma. I det de opgaver som underentreprenørerne fik stillet i opstartsfasen, og har indgået kontrakter med mit firma på, var meget enkle og ukomplicerede, så var der derved ingen mulighed for fejl og mangler som skulle føjes i kontrakter i opstartsfasen. På side 6 i din seneste skrivelse kommer du med en sags nr.: SKM2012.375 VLR med en dom vedr. hæftelse for A-skatter. Jeg ved ikke hvorfor du komme med denne malplaceret eksempel, i det mit firma har ingen ansatte ikke har nogen planer om at få sådanne. På side 7 i din seneste skrivelse vedr. vederlagets sammensætning skriver du, at du ikke kan se hverken på fakturaer eller på kontrakter hvordan vederlaget er beregnet, og derfor antager du, at der tale om betaling for ydet arbejdskraft. Intet kan være mere forkert. De underentreprenørerne som mit firma indgik kontrakter med er kommet med deres tilbud til mig på de konkrete opgaver som de skulle påtage sig. I deres tilbud var indberegnet brug deres værktøj, deres arbejdstøj, beskyttelsestøj og deres transport. De har deres firmaer registreret i Polen, deres bogholder firmaer, deres forsikringer både for personer og for udstyret og transport m.m. Prisen for underentreprenørens arbejde er det tilbud som underentreprenør er kommet med til mit firmet, efter. at underentreprenør har set arbejdsstedet og vurderet den konkrete opgave. Igen, gentager jeg, at ” det er underentreprenør selv som tilrettelægger sit arbejde sådan, så det ikke er ekstra arbejde og derved ekstra betaling for underentreprenøren, og uventede udgifter til mit firma.” Underentreprenøren indkalkulerer det hele i sin tilbud. Vi taler stadigvæk om opstartsfasen for mit firma og meget enkle opgaver, hvor fejl og mangler ikke har mulighed for at forekomme. Jeg er ret træt af at gentaget mig selv over for dig gang på gang. Du krampagtig forsøger at pådutte mig, at mine underentreprenørerne er ansat hos mig. Jeg sige dig, at DETTE ER IKKE TILFÆLDET. Hvad angår arbejdsredskaber og materiel, så har du igen misforstået det. Jeg gentager igen, at i tilbuddet fra underentreprenørerne var indberegnet brug deres værktøj, deres arbejdstøj, beskyttelsestøj og deres transport m.m. Og vi taler fortsat op mit firma i opstartsfasen. Hvad angår betaling for materialerne, så har du igen misforstået det. Det er mit firma, som har for 281.040 kr. købt ydelser, herunder materialerne. Det står nævnt på side 3 nederst i din seneste skrivelse. Igen taler vi om opstartsfasen med simple opgaver og begrænset indkøb af materialer. Hvad angår kontrol og ansvar for arbejdsstedet så bilder du mig ind, at jeg stod og instruerede. Det er igen misopfattet og misfortolket af dig, meget bekvemt for dig, da der var ingen tolk tilstede. Jeg har hverken instrueret underentreprenørerne, eller har sagt, at jeg gjorde dette. Jeg ved ikke, hvor du har det fra, men det er en direkte usandhed. Jeg førte heller ingen tilsyn med underentreprenørerne eller har sagt det, at jeg gjorde dette. Når opgaver var færdige, skulle mit firma, før fakturaerne skulle udbetales til underentreprenørerne har godkendt det færdig arbejde, som betingelse for udbetaling af fakturabeløb. Hvad angår placering af ansvar så henviser jeg til min svar til dig af den 11.07.2022, pkt. 1. og pkt. 6. (…) I forbindelse med jeres kontrolbesøg den 27.06.2022, skriver du på side 8, at I har anvendt interviewskemaer på polsk. Dette kender jeg ikke noget til, da jeg hverken har modtaget eller udfyldt noget skemaer. Hvis I har kontaktet underentreprenørerne med disse interviewskemaer, det kender jeg ikke noget til, men opfatter dette som undergravning af min autoritet hos underentreprenørerne, som var hyret af mit firma. Og jeg vurderer, at I har gjort det forsætligt, for at skade mit firmaet, og ved at drive røv på mig tvinge mig til at dreje nøglen om. (…) I burde give også mig jeres interviewskemaet, så jeg i det mindste kunne forholde mig til de spørgsmål som stod der. Men nej, I har angrebet mine underentreprenørerne, forsinkede dem i udførsel af deres opgaver, og derved har undergravet min autoritet som firmaet hos underentreprenørerne. Hvorfor har I ikke sendt mig kopi at de besvarelser som i påstår mine underentreprenører har givet jer i de interviewskemaer, så jeg kunne forholde mig til dette, eller også har indkald mig til mødet hos jer for at gennemgå og drøfte jeres anklager mod mit firmaet? Ud over dette, så vil jeg gerne oplyse, at de underentreprenører var ikke akademiker men simple folk med kort skolegang som nemt kunne manipuleres af sådanne folk som jer. (…) Hvad angår instruktioner i forbindelse med kontrakter, så påstår du, pga. kortfattet arbejdsbeskrivelse i kontrakter, at der har været en vis instruktion af underentreprenørerne fra min side. Det er en bagvaskelse. Jeg forklarer dig igen og igen, at underentreprenørerne, før alt andet, har set opgaver og stedet hvor disse skulle udføres og kom med deres tilbud på udførslen af disse inkl. anvendelsen af deres værktøj, arbejdstøj, beskyttelsestøj, transport m.m. Hvad angår kontrollen af udførelsen af de færdiggennemførte opgaver, så gjorde jeg det i forbindelse med afslutningen af opgaver, når den færdige resultat skulle godkendes, og før underentreprenørerne kunne udfærdige fakturaerne og sende dem til mig til betaling. Aldrig under forløbet. Jeg havde andet at tage mig til end at overvåge underentreprenørerne. Du skriver, jeg citerer: ” at der ud fra en konkret bedømmelse godt kan være tale om et lønmodtagerforhold i forhold til din virksomhed.” Hvad er det for en konkret bedømmelse du hentyder til, og på hvilket saglige baggrund? Det har jeg endnu ikke kunne læse mig til i din sidste skrivelse overhoved. Jeg har læst din skrivelse som en form for anklageskrift, hvor du gør alle mulige og umulige krumspring for at bevise din påstande. Nederst på side 9 i din skrivelse konkluderer du, jeg citerer, at: ” Det er Skattestyrelsens vurdering, at det er dig, som har båret det væsentligste ansvar og har haft den økonomiske risiko. Vi har ved denne vurdering lagt vægt på følgende: - du anses at have ansvar for fejl og mangler i forhold til kunderne, ingen del af denne ses overført til de polske arbejdere. Det ses ikke, at være foretaget modregning for fejl og mangler i fakturaerne fra de polske håndværkere. Der er heller ikke modtaget andre dokumenter, der viser at de polske håndværkere har fortaget rettelser af fejl og mangler for egen regning. - det fremstår ikke dokumenteret af de fremsendte kontrakter eller andre dokumenter, hvilke forpligtelser, risiko som de polske virksomheder/arbejdere evt. skulle have påtaget sig, det er dig/bygherre, som har leveret materiale - det er dig, der har instruktionsbeføjelser over for de polske arbejdere, ligesom du har ført tilsyn og kontrol med arbejdet.” Dette vil jeg gerne forholde mig til og kommentere dine konklusioner. Igen påpeger jeg: - at min virksomhed var på tidspunktet for jeres kontrolbesøg ind i opstartsfasen, - de enkeltmandsfirmaer/underentreprenørerne var i denne opstartsfasen under verificeringen og hyret til at udføre simple, ukomplicerede opgaver, med minimale risiko for fejl og mangler, og derved ringe risiko bygge-skader o.l., med minimal eller ingen brug af anskaffelse af materialer, i det de underentreprenører var under verificering af deres kunnen, formåen, erfaring, og kvalitet af deres arbejde, med videre fremtidig samarbejde på sigt. Der er vanskeligt og umuligt at overføre nogen risiko til andre når den er meget ringe eller slet ikke forefindes, og ej helle modregne det som ikke er forekommet, eller for den sags skyld udbedre, når det er ikke noget at udbedre. Så er det sagt – IGEN. - de fremsendte kontrakter afspejler de opgaver som underentreprenørerne og mit firma har indgået indbyrdes i opstartsfasen, og i kraft af opgavernes karakter, og deres simplicitet, var det ikke nødvendigt, at indskrive forpligtelser eller risiko, da de var minimale eller helt ikkeeksisterende, - igen oplyser jeg, at der er tale om opstartsfasen, så der var ingen eller minimal brug for materialerne. Skulle der opstår sådan behov, så vil jeg i samråd med min kunde vurdere behovet for materialerne og i fællesskab med min kunde beslutte om mine leverandør er i stand og kan levere materialerne i den ønskede mænge, slags og kvalitet, sådan som kunden ønsker og foretrækker det, og først på dette tidspunkt at lave aftaler dette med underentreprenørerne, men ikke så længe underentreprenørerne ikke er verificerede færdigt og godkendte til det yderligere samarbejde. - Hvad angår instruktionsbeføjelser, så gentager jeg mig selv igen og igen.” Din påstand hører ingen steder hjemme. Jeg har hverken instrueret underentreprenørerne eller har sagt at jeg gjorde dette. Jeg ved ikke hvor du har det fra, men det er en direkte usandhed. Jeg førte heller ingen tilsyn med underentreprenørerne eller har sagt, at jeg gjorde dette.” Hvad angår instruktioner i forbindelse med kontrakter, så påstår du, pga. kortfattet arbejdsbeskrivelse i kontrakter, at der har været en vis instruktion af underentreprenørerne fra min side. Det er en bagvaskelse. Jeg forklarer dig igen og igen, at underentreprenørerne, før alt andet, har set de opgaver og stedet hvor disse skulle udføres og kom med deres tilbud på udførslen af disse inkl. anvendelsen af deres værktøj, arbejdstøj, beskyttelsestøj, transport m.m. Din konklusion, at der ifølge din vurdering ikke foreligger yderligere dokumentation i form af kontrakter, beskrivelse af arbejdsforholdet eller lignende, så det skulle være tale om betaling for ydelser i et tjenesteforhold, og at arbejde skulle være foregå et på lønmodtagerlignende vilkår mellem mit firma og underentreprenørerne er direkte usandeh og din pure opspind. Jeg har allerede, flere gange i denne skrivelse forklaret hvordan det hele hænger sammen, og vil gerne bede dig at tage dette til efterretning og anerkende det, så jeg ikke behøver manisk at gentage mig selv. JEG AFVISER DERFOR JERES KONKLUSIONER, SOM VÆRENDE BASERET PÅ FORKERT OG FALSK GRUNDLAG OG JERES KRAV FOR HÆFTELSE FOR ARBEJDSMARKEDSBIDRAG OG A-SKAT. Mit firma har ingen ansatte, kun underentreprenørerne som jeg samarbejder og indgår kontakter med. (…)” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Indehaveren har den 31. maj 2026 fremsat følgende supplerende bemærkninger til klagen: ”I would like to submit an extract from the state register regarding the registration of the companies you refused. This should be a document indicating that the subcontractors have been operating without any complaints for many years. Therefore, it is a mistake to order them to be closed and considered employees. In my opinion, it is unacceptable to treat external companies that come to perform a given order, even though their country of origin is in the European Union, as undesirable companies, or rather, companies that should be liquidated. It is unjustified for external companies to pay double insurance and tax in two countries simultaneously, as indicated in the attached documents. I understand that during the document review, you identified irregularities in the contracts. I tried to correct them. I found a contract online that met your guidelines and sent it for your review and opinion, but I received no response, only a refusal! I've noticed one thing: you don't want to help, you just want to profit from hard-working people. Just like Ms. [person2], she walks around seeing things but pretends otherwise and distorts the truth, twisting words by questioning people who don't speak English or Danish well. Such people can be manipulated however you like; maybe there will be a bonus in Ms. [person2]'s salary. Who cares about the company that will now have to explain itself? I think that no matter how hard I try, you'll imprison your employee and punish me. I'll have to work long hours to pay back something I didn't do. And I won't get my money back from these companies because they're no longer supporting me. Even if I were to file a lawsuit against them, I'd lose, because they were running a business and paying taxes and social security contributions under Polish law. I think I've described the situation sufficiently” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om virksomheden i perioden 5. april 2022 til 30. juni 2022 var forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af fakturerede vederlag for udførte arbejder, som blev udført af seks underleverandører i henhold til indgåede kontrakter. Hvis virksomheden havde denne forpligtelse, angår sagen desuden om virksomheden hæfter for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Retsgrundlaget Afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende inden for skattelovgivningens område skal ske efter de kriterier, som er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven (personskattecirkulæret), pkt. B.3.1.1. Det fremgår bl.a. af Højesterets domme af 9. maj 1996, offentliggjort i U.1996.1027H og af 8. december 2022, offentliggjort i SKM2023.13.HR. Af personskattecirkulærets pkt. B.3.1.1 fremgår følgende: ”(…) Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at afgøre, om der foreligger et tjenesteforhold, idet indkomstmodtageren udfører arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og i det hele for dennes regning. Omvendt kan man normalt uden vanskelighed afgøre, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. Der kan dog i praksis forekomme tilfælde, hvor det er vanskeligt at afgøre, om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren eller er selvstændig erhvervsdrivende. I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, for hvem det udføres. (…)” I cirkulærets pkt. B.3.1.1.1. og B.3.1.1.2. er opstillet en række kriterier, der kan lægges vægt på ved vurderingen af, om der er tale om henholdsvis tjenesteforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Videre hedder det i cirkulærets pkt. B.3.1.1.3.: ”(…) Ingen af de i punkt 3.1.1.1. og 2. nævnte kriterier, der taler henholdsvis for tjenesteforhold og selvstændig erhvervsvirksomhed, er i sig selv afgørende. De anførte momenter har endvidere ikke lige stor betydning i alle situationer. (…) Det er i princippet forholdet mellem indkomstmodtageren og den enkelte hvervgiver, der skal bedømmes. Er der flere hvervgivere, kan indkomstmodtageren således godt oppebære indkomst som lønmodtager og som selvstændig erhvervsdrivende samtidigt. Ved bedømmelsen af det enkelte forhold kan der dog lægges vægt på, om indkomstmodtageren i øvrigt er etableret som selvstændig inden for sit erhverv. (…)” Følgende fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt.: ”Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.” Af kildeskattelovens § 46, stk. 1, fremgår: ”I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Stk. 6 finder anvendelse for indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til aldersforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller supplerende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h), påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.” Følgende fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 8: ”Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 3 og 4.” Af kildeskattelovens § 69, stk. 1, fremgår: ”Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.” Følgende fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7: ”Bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, hæftelse m.v. finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag efter denne lov.” Det er således klageren, som har bevisbyrden for ikke at have handlet forsømmeligt. Det er de faktiske forhold, der er afgørende for, om der foreligger et lønmodtagerforhold, og ikke hvordan parterne betegner sig i en aftale, eller hvordan parterne skatteretligt har disponeret, herunder hvorvidt der bliver afregnet moms, jf. herved også Højesterets dom af 8. december 2022, offentliggjort som SKM2023.13.HR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende inden for skattelovgivningens område skal som anført ske efter de kriterier, som er angivet i pkt. B. 3.1.1. i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, jf. bl.a. Højesterets dom af 9. maj 1996 (UfR 1996.1027). Landsskatteretten lægger efter sagens oplysninger til grund, at virksomheden i den påklagede periode indgik kontrakter med seks forskellige underleverandører, som alle var registrerede som selvstændige erhvervsdrivende i Polen, om at udføre arbejdsopgaver på adresser, der fremgik af indgåede kontrakter. Landsskatteretten lægger også til grund, at den enkelte underleverandør forpligtede sig til at levere en bestemt arbejdsopgave på den adresse, der fremgik af kontrakten. Der blev således indgået flere kontrakter med den samme underleverandør, hvis underleverandøren skulle udføre flere opgaver for virksomheden. Det fremgår også af sagens oplysninger, at virksomheden betalte for det udførte arbejde i forlængelse af dateringen af den modtagne faktura, som i alle tilfælde lød på den indgåede kontraktsum. Der er ikke i sagen oplysninger om, at virksomheden i øvrigt betalte underleverandørernes værktøj, arbejdstøj, befordring eller lignende. Landsskatteretten finder, at der ikke kan lægges afgørende vægt på Skattestyrelsens oplysninger om kontrolbesøget den 27. juni 2022 på [adresse1], da der ikke er foreligger udfyldte interviewskemaer fra besøget, sammenholdt med at indehaverens forklaring delvist er underbygget af de foreliggende kontrakter og fakturaer, for så vidt angår betalingen på 40.000 kr. til underleverandørerne for arbejdet på adressen. Landsskatteretten finder efter en samlet, konkret vurdering, at det udførte arbejde ikke er foretaget i et tjenesteforhold, hvorfor virksomheden ikke var forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af de betalte vederlag for arbejdet, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Landsskatteretten lægger vægt på, at der ikke er indgået aftale om en løbende ydelse, men i stedet er indgået aftale om enkelte ordreforhold, ligesom vederlaget betales efter regning, som efter de foreliggende oplysninger må anses at have skullet dække alle de registrerede virksomheders omkostninger ved arbejdet. Som følge heraf hæfter virksomheden heller ikke for A-skat og arbejdsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og giver virksomheden medhold.