Indberetningspligt for aktionærlån som udbytte og skattepligtig kørselsgodtgørelse

Journalnr. 23-0037247 Skattestyrelsen har pålagt selskabet at foretage indberetning af udbytte og befordringsgodtgørelse for indkomstårene 2020-2022. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger [person1] er eneanpartshaver og direktør i selskabet. Selskabet er registreret med branchekoden ”642020 Ikke-finansielle holdingselskaber” og med bibranchekoden ”711290 Anden teknisk rådgivning”. Selskabets formål er at eje aktier og anparter i andre selskaber samt anden form for investering og virksomhed i forbindelse hermed. Selskabet har forskudt regnskabsår fra den 1. september til den 31. august. Det fremgår af årsrapporten for regnskabsåret 2019/2020, at selskabets ”andre tilgodehavende” udgør 26.600 kr. I årsrapporten for 2019/2020 er der angivet et ekstraordinært udbytte på 200.000 kr. Udbyttet er indberettet til SKAT. Det fremgår af årsrapporten for regnskabsåret 2020/2021, at selskabets ”tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse” udgør 464.255 kr. I årsrapporten for 2020/2021 er der angivet et udbytte med 56.500 kr. og et ekstraordinært udbytte på 838.658 kr. Udbyttet er indberettet til SKAT. Det fremgår af årsrapporten for regnskabsåret 2021/2022, at selskabets ”tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse” udgør 237.052 kr. Der er fremlagt et referat af selskabets ekstraordinære generalforsamling, der blev afholdt den 24. marts 2021. Heraf fremgår, at forslag om udlodning af ekstraordinært udbytte på 838.658 kr. blev vedtaget. Endvidere fremgår, at 634.210 kr. af det ekstraordinære udbytte skulle gå til dækning af selskabets ulovligt ydede lån til anpartshaveren. Udbyttet er indberettet til SKAT. Af udbytteblanketten dateret den 24. marts 2021 fremgår følgende: Udloddende selskab CVR-/SE-nr. [...1] Dato for vedtagelse af udbytte (beslutningsdatoen) 2021 03 24 Regnskabsperioden som udbyttet vedrører 01-02-2020 – 31-08-2021 CPR-nr. [cpr1] Udloddet udbytte før indeholdelse udbytteskat i hele kr. 838.658 Indeholdt udbytteskat i hele kr. 226.437 Der er fremlagt en vurderingsberetning om udbetaling af udbytte i andre værdier end kontanter dateret den 24. marts 2021. Vurderingsberetningen er underskrevet af revisoren den 25. marts 2021. Af vurderingsberetningen fremgår: ”… I forbindelse med udlodningen af udbytte i [klager] ApS har vi som uvildige vurderingsmænd fået til opgave at udarbejde en vurderingsberetning efter selskabslovens § 36, stk. 1 med henblik på at afgive erklæring om, at det foreslåede udbytte mindst svarer til den ”ansatte økonomiske værdi” af aktivet, der udloddes, jf. selskabslovens § 181. Ved den ”ansatte økonomiske værdi” forstås i denne erklæringsopgave dagsværdien af det aktiv som udloddes. Vores konklusion udtrykkes med høj grad af sikkerhed. Udlodning af udbytte Det foreslåede udbytte udgør 634.120 kr. Beskrivelse af aktivet, der overføres som udbytte Aktiver, der overføres til kapitalejer som afregning for det foreslåede udbytte, omfatter følgende: Selskabets fordring på kapitalejer [person1] pr. 16/3 2021 634.120 kr. …” Der er fremlagt kontospecifikationer for selskabet for konto 7130 ”Gæld til anpartshaver”. Der er bogført følgende posteringer i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020: Name Date Number Debit Credit Balance 7130 Gæld til anpartshaver 0 Andre tilgodehavende flyttes til mellemregning [person1] 01-09-2019 56 26.600,00 26.600,00 [virksomhed1] - Køb computer og lader til airpods privat 04-02-2020 42 2.040,00 24.560,00 Køb privat - Notesbog 11-03-2020 43 199,9 24.360,10 Køb S30 23-03-2020 47 25.000,00 -639,9 Ovf. [person1] 08-04-2020 16 110.000,00 109.360,10 Ekstraordinært udbytte 08-04-2020 40 146.000,00 -36.639,90 [finans1] 20-04-2020 17 15.000,00 -21.639,90 Ovf. [person1] 22-04-2020 18 5.000,00 -16.639,90 Køb anparter S30 28-04-2020 48 15.000,00 -31.639,90 Til [person1] 29-05-2020 19 55.000,00 23.360,10 [virksomhed2] 09-06-2020 45 1.300,50 22.059,60 Til [person1] 15-06-2020 21 200.000,00 222.059,60 [person1] 09-07-2020 25 5.000,00 227.059,60 [person1] 09-07-2020 26 20.000,00 247.059,60 [person1] 14-07-2020 27 25.000,00 272.059,60 [person1] 15-07-2020 28 25.000,00 297.059,60 [person1] 17-07-2020 29 25.000,00 322.059,60 [person1] 20-07-2020 30 25.000,00 347.059,60 [person1] 23-07-2020 31 25.000,00 372.059,60 [person1] 28-07-2020 32 25.000,00 397.059,60 [person1] 06-08-2020 34 25.000,00 422.059,60 [person1] 07-08-2020 35 25.000,00 447.059,60 [person1] 10-08-2020 36 25.000,00 472.059,60 [person1] 11-08-2020 37 25.000,00 497.059,60 [person1] 17-08-2020 38 25.000,00 522.059,60 Købt bog vedr. projektledelse 18-08-2020 44 405,9 521.653,70 Kørselsgodtgørelse hele året 31-08-2020 46 67.738,88 453.914,82 Renter mellemregning 10,05% 31-08-2020 51 10.340,38 464.255,20 Der er fremlagt kontospecifikationer for selskabet for konto 6125 ”Tilgodehavende ved anpartshaver”. Der er bogført følgende posteringer i perioden fra den 1. september 2020 til den 31. august 2021: Name Date Number Debit Credit Balance 6125 Tilgodehavende ved anpartshaver Mellemregning 07-09-2020 2 25.000,00 489.255,20 Mellemregning 10-09-2020 3 25.000,00 514.255,20 Mellemregning 28-09-2020 6 15.000,00 529.255,20 Mellemregning 26-10-2020 9 12.000,00 541.255,20 Mellemregning 29-10-2020 11 25.000,00 566.255,20 Mellemregning 07-12-2020 14 25.000,00 591.255,20 Mellemregning 07-01-2021 18 25.000,00 616.255,20 Mellemregning 11-01-2021 19 20.000,00 636.255,20 Mellemregning 20-01-2021 20 10.000,00 646.255,20 Udbytte 12-02-2021 23 41.245,00 605.010,20 Mellemregning 23-02-2021 34 25.000,00 630.010,20 Mellemregning 04-03-2021 26 17.000,00 647.010,20 Mellemregning 22-03-2021 28 25.000,00 672.010,20 Ekstraordinært udbytte 24-03-2021 71 612.221,00 59.789,20 Mellemregning 17-05-2021 36 25.000,00 84.789,20 Mellemregning 16-06-2021 40 15.000,00 99.789,20 Mellemregning 18-06-2021 41 20.000,00 119.789,20 Mellemregning 29-06-2021 43 12.000,00 131.789,20 Mellemregning 12-07-2021 46 25.000,00 156.789,20 Mellemregning 15-07-2021 47 25.000,00 181.789,20 Mellemregning 04-08-2021 49 20.000,00 201.789,20 Renteindtægt mellemregning 31-08-2021 22 35.262,91 237.052,11 Der er fremlagt kontospecifikationer for selskabet for konto 6125 ”Tilgodehavende ved anpartshaver”. Der er bogført følgende posteringer i perioden fra den 1. september 2021 til den 6. april 2022: Name Date Number Debit Credit Balance 6125 Tilgodehavende ved anpartshaver 237.052,11 Overførsel 04-11-2021 7 50.000,00 187.052,11 Overførsel 04-11-2021 8 175.000,00 12.052,11 Gebyrer 31-03-2022 19 378,25 17.430,36 Overført 04-04-2022 21 300 17.130,36 Overført 06-04-2022 22 5.000,00 12.130,36 Overført 06-04-2022 23 15.000,00 -2.869,64 Renter 06-04-2022 24 4.504,79 1.635,15 Overført fra [person1] 06-04-2022 25 3.000,00 -1.364,85 Det fremgår af eneanpartshaverens R75 Kontrol- og udsøgningsoplysninger fra indkomståret 2020, at eneanpartshaveren har modtaget 67.739 kr. fra selskabet svarende til posteringen på mellemregningskontoen af den 31. august 2020 med teksten ”kørselsgodtgørelse hele året.” Af supplerende oplysninger til punktet fremgår ”SKTST korrektion.” Det fremgår ikke, at eneanpartshaveren har modtaget yderligere løn fra selskabet i indkomståret 2020. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ændret selskabets indberetning af foretagne udbytteudbetalinger for indkomstårene 2020-2022 med henholdsvis 549.960 kr., 391.000 kr. og 5.378 kr. Skattestyrelsen har tilsvarende ændret selskabets indberetning til eIndkomst for udbetalt skattepligtig befordringsgodtgørelse på 67.738,88 kr., samt pålagt selskabet fremtidig indeholdelsespligt af udbytteskat og indberetningspligt af udloddet udbytte. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Vi har gennemgået selskabets mellemregningskonti med hovedanpartshaver, [person1]. Ved gennemgangen har vi konstateret, at hovedanpartshaver har foretaget hævninger i selskabet (aktionærlån), som vi anser for at være omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtige som enten udbytte eller løn. Hovedanpartshaver, [person1] ejer 100 % af anparterne i selskabet og dermed har [person1] bestemmende indflydelse i selskabet i henhold til ligningslovens § 2, stk. 2. Derfor er [person1] omfattet af ligningslovens § 16 E. Hævningen er opgjort på vedlagte bilag 1. Vedr. hævning på 100.000 kr. den 8. april 2020 (bilag 16) Det er Skattestyrelsens opfattelse at der ikke skal ske beskatning af hævningen, da der samme dag foretages udbytte udlodning på 146.000 kr. som indbetales på mellemregningen. Indbetalingen gør, at hovedaktionær herefter har et tilgodehavende i selskabet. Det er ikke muligt for Skattestyrelsen at konstatere hvorvidt hævningen eller indbetalingen foretages først. Der foreligger derfor ikke dokumentation for, at der på hævetidspunktet er grundlag for at anse hævningen som omfattet af ligningslovens § 16 E. Vedr. tilskrevne renter Indbetalinger går forlods til afregning af renter. De tilskrevne renter anses som følge heraf ikke som en hævning omfattet af ligningslovens § 16 E, idet der har været indbetalinger i løbet af året Skattestyrelsens stillingtagen til bemærkninger i sagen Det fremgår af referatet fra generalforsamlingen, at der udloddes et ekstraordinært udbytte på 838.658 kr., heraf 634.120 kr. til dækning af selskabets ulovligt ydede lån til anpartshaver. Det står ikke anført at der er tale om udlodning i andre værdier end kontanter. Selskabet har herefter angivet de 838.658 kr. som udloddet udbytte og indeholdt udbytteskat på 226.437 kr. Nettoudbyttet på 612.221 kr. er krediteret på mellemregningskontoen. Ved krediteringen anføres teksten ”ekstraordinært udbytte” Sammen med udbytteangivelsen har revisor anført følgende ”Nettoudbytte på 612.221 kr. kan udbetales til kapitalejerne efter vedtagelsen på generalforsamlingen. Af nettoudbyttet kommer en restskat på 117.324 kr., som vil blive en del af din årsopgørelse for 2021” Var der tale om en udlodning af fordringen i andre værdier end kontanter, ville der ikke være et beløb til udbetaling til aktionæren. Ligeledes ville der ikke ske indeholdelse af udbytteskat. Det kan af mellemregningskontoen konstateres at saldoen på tidspunktet for generalforsamlingen var på 672.010,20 kr. I fremsendte vurderingsberetning er det anført at fordringen udgjorde 634.120 kr. pr. 16. marts 2021. Det fremgår af mellemregningskontoen at saldoen pr. 16. marts 2021 udgjorde 647.010,20 kr. Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke på udlodningstidspunktet var sket en selskabsretlig udlodning af fordringen i andre værdier end kontanter, og at selskabets foretagne udbytteindberetninger på udlodningstidspunkterne er korrekte. Hvormed selskabet har anvendt nettoudlodningen til delvis indfrielse af mellemregningen. Det er herefter ikke muligt for selskabet at omgøre beslutningen fra generalforsamlingen. Når der opstår et ulovligt aktionærlån efter selskabsskatteloven, foreligger der selskabsretligt et lån der skal tilbagebetales. Skatteretligt foreligger der ikke et lån, men hævningerne anses som skattepligtige hævninger. Det forhold at udlodningerne bogføres på mellemregningskontoen medfører, at der sker afdrag på det selskabsretlige lån. Hævningerne ses herefter fortsat ikke at være beskattet. Hvorfor Skattestyrelsen i afgørelsen har foretaget beskatning efter ligningslovens § 16 E. Skattestyrelsen fastholder derfor beskatningen af hævningerne. De skattepligtige hævninger er opgjort til: Regnskabsår Indkomstår Skattepligtige hævninger År 2019: 26.600 kr. 2020 År 2020: 523.360 kr. 549.960 kr. År 2020: 127.000 kr. 2021 År 2021: 264.000 kr. 391.000 kr. 2022 År 2022: 5.378 kr. 5.378 kr. 946.338 kr. Vi anser hævningerne for, at være udbytte, der er skattepligtige for [person1] efter ligningslovens § 16 A. Udbytterne er aktieindkomst, jævnfør personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1. Vi foretager de afledte ændringer for hovedanpartshaver, [person1]. Idet indkomståret 2022 endnu ikke er opgjort, skal selskabet foretage udbytte indberetning af udbytte på 5.378 kr. og indeholde udbytteskat på 1.452 kr., jf. kildeskattelovens § 65 og skatteindberetningslovens § 29. Selskabet skal herefter opkræve de 1.452 kr. hos hovedanpartshaver, [person1]. Vedr. foretaget udbytteindberetninger Vi kan af selskabets indberetninger konstatere, at selskabet har fortaget nedenstående udbytteudlodninger: 8. april 2020: 200.000 kr. (anvendes til tilbagebetaling af lån) 12. februar 2021: 56.500 kr. (anvendes til tilbagebetaling af lån) 24. marts 2021: 838.658 kr. (anvendes til tilbagebetaling af lån) 31. marts 2021: 122.743 kr. 30. april 2021: 677 kr. 31. maj 2021: 35.238 kr. 30. juni 2021: 65.875 kr. 31. juli 2021: 70.534 kr. 31. august 2021: 29.663 kr.6 Vi har bedt selskabet indsende dokumentation for eventuel beskattede hævninger efter ligningslovens § 16 E. Dette er ikke modtaget. Det er derfor skattestyrelsens opfattelse at selskabets udbytteindberetninger ikke er beskatning af hævningerne. Der er modtaget dokumentation for udbytteudlodningen fra den 24. marts 2021 på 838.658 kr. Netto udbetales der 612.221 kr. Disse ses at være bogført på mellemregningen som en tilbagebetaling på mellemværendet. Vi beskatter hævningerne som udbytte, da der ikke foreligger oplysninger om, at hævningerne skal anses som løn og herunder heller ikke at hovedanpartshaver har været ansat i selskabet. I har dog mulighed for at anmode om, at hævningerne skal anses som løn til [person1], hvis den samlede lønindkomst herefter ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde. Beskatning af bruttohævninger Udgangspunktet for beskatning i medfør af bestemmelserne i ligningslovens § 16 E er bruttohævninger. Dette gælder, uanset om der er foretaget tilbagebetalinger i løbet af året, således at nettobeløbet sammenlagt for året er en indbetaling. Indbetalinger bliver anset som afdrag på det selskabsretlige aktionærlån, og de bliver derfor ikke modregnet ved opgørelsen af de skattepligtige hævninger. Dette betyder, at alle hævninger omfattet af ligningslovens § 16 E er skattepligtige, så længe der ikke er tale om en hævning af et selskabsretligt tilgodehavende, som kan anses for en skattefri tilbagebetaling af anpartshaverens selskabsretlige tilgodehavende. Det er bl.a. i overensstemmelse med afgørelsen fra Landsskatteretten i SKM2018.10.LSR og SKM2022.431.HR. Beskatning af hævninger efter ligningslovens § 16 E er et mellemværende mellem aktionæren og Skattestyrelsen, og derfor skal der ikke ske bogføring heraf i selskabet. Selskabets pligter fremover Selskabet skal fremadrettet være opmærksom på at alt hvad der udloddes til selskabets hovedanpartshaver som udgangspunkt vil være udbytte for modtageren, jf. ligningslovens § 16 A. Selskabet har i den forbindelse pligt til at oplyse tildelingen af udbyttet til Skattestyrelsen og indeholde udbytteskat på tidspunktet for tildelingen af udbyttet, jf. skatteindberetningslovens § 29 og kildeskattelovens § 65. Det kan være forbundet med bødeansvar ikke at foretage indberetning og ikke at indeholde udbytteskatten. Anser selskabet de foretagne hævninger som yderligere løn, har selskabet ligeledes pligt til at oplyse beløbet til Skattestyrelsen, jf. skatteindberetningslovens § 1, og indeholde A-skat og am-bidrag på hævetidspunktet, jf. kildeskattelovens § 46 og 49A. Det kan være forbundet med straffeansvar ikke at foretage indberetning af hævningerne og indeholdelse af kildeskat i hævningerne Skattefri kørselsgodtgørelse … 2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Hovedreglen er, at godtgørelser, der udbetales af en arbejdsgiver til en lønmodtager, er skattepligtige, jf. ligningslovens § 9 stk. 4, medmindre betingelserne i ligningslovens § 9 A (rejsegodtgørelse) eller § 9 B (befordringsgodtgørelse) er opfyldt. Dokumentationskrav til bogføringsbilag og krav til arbejdsgivers kontrol Betingelsen for at udbetale skattefrie rejsegodtgørelser efter ligningslovens § 9 A er, at lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Ifølge ligningslovens § 9 B kan der kun udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til erhvervsmæssig befordring. Erhvervsmæssig befordring er ifølge § 9 B kørsel i følgende situationer: Kørsel mellem hjem og arbejdsplads i 60 dage inden for en 12 måneders periode Kørsel mellem arbejdspladser Kørsel inden for samme arbejdsplads Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel. Erhvervsmæssige befordringsudgifter kan ikke dækkes ved udlæg efter regning. Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde: Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer. Kørslens erhvervsmæssige formål. Dato for kørslen. Kørslens mål med eventuelle delmål. Angivelse af antal kørte kilometer. De anvendte satser. Beregning af befordringsgodtgørelsen. Reglerne om kravene til dokumentationsgrundlaget for udbetaling af skattefrie godtgørelser fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Er der udbetalt forskud, skal den endelige opgørelse og afregning af den skattefri befordringsgodtgørelse, som lønmodtageren har ret til, være foretaget ved udgangen af den måned, som følger efter måneden, hvor den erhvervsmæssige kørsel er foretaget, jf. § 2, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Skærpede krav Idet der foreligger et interessefællesskab mellem selskabet, som udbetaler af godtgørelsen og hovedanpartshaver, som modtager af godtgørelsen, er der strenge (skærpede) krav til dokumentationen for at kontrolkravet er opfyldt. Der kan henvises til SKM2010.778.VLR. Krav til størrelsen af aflønningen For at opfylde betingelserne for at modtaget skattefri godtgørelse, skal der være tale om godtgørelse der udbetales til en lønmodtager, dvs. som led i et indtægtsgivende arbejde. Derudover kan det af praksis udledes at betingelserne ikke ses at være opfyldt når: - Der er tale om aflønning af ubetydelig størrelse og af symbolsk karakter - Der er sket lønomlægning - Der er væsenslig forskel mellem den udbetalte godtgørelse og lønnens størrelse Der foreligger ikke en fast praksis over hvornår der er tale om ubetydelig og symbolsk aflønning. Det kan af SKM2017.75.SR udledes at der ved vurderingen af timelønnen skal lægges vægt på normallønnen i den givende branche der arbejdes med. I den konkrete sag blev en timeløn på 100 kr. i timen anset som tilstrækkelig aflønning, idet aflønningen blev anset som af normal størrelse inden for den specifikke branche der blev arbejdet indenfor. Modsvarende kan det konstateres at f.eks. en timeløn på 23 kr. for normaltimer og 83 kr. for overarbejdstimer anses som symbolsk/ubetydelig aflønning, jf. SKM2014.767.SR. Ligeledes anses en aflønning på 1.000 kr. om måneden som symbolsk/ubetydelig aflønning, jf. SKM2017.591.LSR. Der skal derfor foretages en konkret vurdering af timelønnen i hver enkelt sag. Udbetaling af skattefrie godtgørelser er en kompensation for afholdte udgifter og ikke en del af aflønningen. Hvis der imellem lønmodtager og arbejdsgiver indgås aftale om lønnedgang eller løntilbageholdenhed for at få udbetalt skattefrie godtgørelser, er der tale om lønomlægning. Dette gælder uanset om aftalen indgås ved ansættelsens start eller under ansættelsesforholdet. Indberetning af løn og skattefrie godtgørelser foretages månedsvis og skal indberettes til Skattestyrelsen, jf. skatteindberetningslovens § 1, stk. 1 samt stk. 2, nr. 1. Arbejdsgiveren skal inden udbetalingen af godtgørelsen sikre sig, at betingelserne for den skattefrie godtgørelse er opfyldt, jf. SKM2009.430.HR. Hvis kontrolkravet ikke er opfyldt, anses godtgørelsen som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser er opfyldt. Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at vurderingen af om dokumentationskravene og dermed skattefriheden er opfyldt, skal foretages på hver enkelt indberetning til Skattestyrelsen, dvs. månedsvis. Konsekvens ved manglende opfyldelse af kravene Hvis betingelserne ikke er opfyldt på udbetalingstidspunktet, anses den udbetalte godtgørelse som en skattepligtig godtgørelse, jf. ligningslovens § 9, stk. 4. Beløbet beskattes som A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Selskabet har som følge heraf pligt til at indberette beløbet jf. skatteindberetningslovens § 1, stk. 1 og indeholde kildeskatter af beløbet, jf. kildeskattelovens § 46 og § 49 B. Skattestyrelsens gennemgang af selskabets udbetaling af godtgørelser Hovedanpartshaver, [person1] ses ikke at have modtaget løn i indkomståret 2020 hvorfor han ikke kan anses for at være lønmodtager i selskabet. Derved anses betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelse på 67.738,88 kr. ikke for at være opfyldt. Skattestyrelsens konklusion På denne baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse at betingelserne for skattefrihed ikke var opfyldt på udbetalingstidspunktet, godtgørelsen anses herefter som en skattepligtig godtgørelse. Selskabet skal foretage indberetning af de udbetalte godtgørelser til eIndkomst, jf. indkomstregisterlovens § 3. Indberetningen foretages ved at indberette godtgørelsesbeløbet i felt 13 (A-indkomst) …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 8. maj 2024 udtalt følgende: ” … Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Vedr. officialmaksimen Det er af klager anført at Skattestyrelsen ikke har opfyldt officialmaksimen. Der står bl.a. følgende i TfS 1984,259: ”Ifølge almindelige forvaltningsretlige principper er det udgangspunktet, at ansvaret for tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige, for at en sag kan afgøres, påhviler vedkommende forvaltningsmyndighed. I mange tilfælde må den pågældende borger imidlertid betragtes som nærmest til at fremskaffe og dokumentere oplysninger, der kan begrunde en af ham ønsket retsstilling.” Det skal oplyses at Skattestyrelsen under sagsbehandlingen har indkaldt relevant materiale og givet behørige partshøringsfrister. Skattestyrelsen har ligeledes indsamlet de offentlige tilgængelige årsrapporter. Det samlede materialet har dannet grundlag for Skattestyrelsens afgørelse og behandling af sagen. Det er dermed Skattestyrelsens opfattelse at officialmaksimen er overholdt. Dernæst klages der over at den foretagne beskatning medfører dobbelt/trippel-beskatning. Den opgjorte beskatning er foretaget i overensstemmelse med gældende regler og Skattestyrelsen fastholder derved beskatningen …” Skattestyrelsen har i anledning af klagerens fremsendelse af endelig klage den 24. januar 2025 udtalt følgende: ”… Vi har ikke yderligere bemærkninger i forhold til vores udtalelse af den 8. maj 2023. Vi har afgjort sagen ud fra gældende lovgivning. …” Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsens vurdering Sagen vedrører, om selskabet har haft grundlag for at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til hovedanpartshaveren i indkomståret 2020. Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, som indstiller til stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse af 20. februar 2023. Faktiske forhold Selskabet er stiftet den 16. marts 2017 og ejes 100% af [person1]. Det kan af selskabets regnskaber konstateres, at der har været tilgodehavende hos selskabsdeltagere og ledelse i indkomstårene 2020 og 2021. Selskabet har på anmodning fra Skattestyrelsen fremsendt udskrifter af mellemregningskontoen med anpartshaveren. Det fremgår af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2019/2020, at selskabets ”andre tilgodehavende” udgør 26.600 kr. Det fremgår af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2020/2021, at selskabets ”tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse” udgør 464.255 kr. Det fremgår af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2021/2022, at selskabets ”tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse” udgør 237.052 kr. Selskabet har den 24. marts 2021 afholdt ekstraordinær generalforsamling, hvor der blev vedtaget et forslag om udlodning af ekstraordinært udbytte på 838.658 kr. Det fremgår af hovedanpartshaverens R75 for indkomståret 2020, at hovedanpartshaveren har modtaget 67.739 kr. fra selskabet, svarende til posteringen af 31. august 2020 med teksten ”kørselsgodtgørelse hele året”. Det fremgår ikke, at hovedanpartshaveren har modtaget løn fra selskabet i indkomståret 2020. Materielt Skattestyrelsen har i sin udtalelse til sag [sag1] vedrørende selskabets hovedanpartshaver fundet, at hovedanpartshaveren har modtaget aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E i indkomståret 2019, 2020 og 2021. I samme udtalelse er det fastslået, at betingelserne for modtagelse af skattefri kørselsgodtgørelse ikke er opfyldt, jf. ligningslovens § 9, stk. 4, og § 9 B. Hovedanpartshaveren beskattes herefter af den modtagne godtgørelse på 67.739 kr. i indkomståret 2020. Skattestyrelsen fastholder derfor, at selskabet skal indberette udbetalte eller godskrevne beløb …” Selskabets opfattelse Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at ansættelserne for selskabets udbytteudbetalinger nedsættes for indkomstårene 2020-2022 med henholdsvis 549.960 kr., 391.000 kr., og 5.378 kr., subsidiært med et mindre beløb. Samt at ansættelsen af selskabets udbetalte løn for indkomståret 2020 principalt nedsættes med 67.739 kr., subsidiært et mindre beløb. Til støtte for påstanden har klagerens repræsentant i en foreløbig klage anført: ”… 3. ANBRINGENDER 3.1. BEVISBYRDEN FOR BESKATNING UNDER LIGNINGSLOVENS § 16 E PÅHVILER SKATTESTYRELSEN Skattestyrelsen har bevisbyrden for sin ret til afmeldelse af personlig ejet virksomhed, jf. TfS 1984, 259, jf. den deri citerede udtalelse fra Justitsministeriets lovafdeling af 11. decemfber 1979 om bl.a. bevisbyrdens udgangspunkt hos Skattestyrelsen/Skatteministeriet, jf. TfS 2003, 401. Skattestyrelsen har ikke løftet denne bevisbyrde. 3.2. BEVISBYRDEREGLERNES SAMMENHÆNG MED OFFICIALMAKSIMEN Bevisbyrdereglerne er i fravær af lovgivning herom (fortolkning heraf) subsidiære til officialmaksimen, hvorfor de i givet fald alene kan anvendes, når sagens faktum og jus er tilstrækkeligt oplyst (ved faktumnød). Ombudsmanden udtalt sig således herom i FOU.2014.0006 og FOB.2018-31, at: ”... Ombudsmanden var enig med Ankestyrelsen i, at aktivlovens § 11, stk. 7, var en ”skærpet bevisbyrderegel” for borgeren, men at reglen ikke ændrede på, at myndighederne efter officialprincippet havde pligt til at oplyse sagen. ...” 3.3. BEVISBYRDEREGLERNE ER IKKE LOVFÆSTEDE OG ER ALENE PRAKSIS OG I ANDEN RÆKKE ALMINDELIGE RETSGRUNDSÆTNINGER UNDER ENTEN GRUNDLOVENS § 3 ELLER GRUNDLOVENS § 43, 1. LED De relevante bevisbyrderegler er ikke lovfæstede og hviler på alene praksis og i anden række almindelige retsgrundsætninger, hvorpå der under en lighedsgrundsætning og/eller et princip om retsbeskyttede forventninger kan støttes ret, jf. Den Juridiske Vejledning, Om Den Juridiske Vejledning, Bindende Virkning. Bevisbyrdereglerne kan enten kvalificeres under Grundlovens § 3 som formel skatteret eller under Grundlovens § 43, 1. led, som materiel skatteret. Sådanne bevisbyrderegler vil i alle tilfælde som alene praksis være klart ulovlige for Skatteministeren m.fl. Hvis bebyrdereglerne kvalificeres under Grundlovens § 43, 1. led, som materiel skatteret, så vil de i skærpende retning for [person1] udgøre en hjemmelsmangel. I alle tilfælde vil de i givet fald være klart ulovlige for Skatteministeren. 3.4. [person1] ER RETSSTRIDIGT BLEVET NATIONALT JURIDISK DOBBELTBESKATTET OG ØKONOMISK TRIPPELBESKATTET OG I ANDEN RÆKKE DELVIST NATIONALT JURIDISK DOBBELTBESKATTET OG ØKONOMISK TRIPPELBESKATTET [person1] er efter det oplyste blevet nationalt juridisk dobbeltbeskattet og økonomisk trippelbeskattet eller i anden række delvist nationalt juridisk dobbeltbeskattet og økonomisk trippelbeskattet, hvilket er strid med EMRK TP 1, art. 1, jf. EUC art. 17, jf. art. 52, stk. 3 (ekspropriativ eller overdreven beskatning). I den forbindelse vil der som følge af dansk retspraksis, jf. SKM2021.357.ØLR, ved Landsskatteretten blive anmodet om en præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen, jf. TEUF art. 267. Denne omhandlede retsstridige nationale juridiske dobbeltbeskatning og økonomiske trippelbeskatning vil blive tilstrækkeligt godtgjort i den endelige klage. Påstandene i første række skal derfor tages til følge. …” Klagerens repræsentant har i en endelige klage anført: ”… ANBRINGENDER 3.1. BEVISBYRDEN FOR BESKATNING UNDER LIGNINGSLOVENS § 16 E PÅHVILER SKATTESTYRELSEN Skattestyrelsen har bevisbyrden for sin ret til regulering med hjemmel i ligningslovens § 16 E og/eller retspraksis dertil, jf. TfS 1984, 259, jf. den deri citerede udtalelse fra Justitsministeriets lovafdeling af 11. december 1979 om bl.a. bevisbyrdens udgangspunkt hos Skattestyrelsen/Skatteministeriet. Skattestyrelsen har ikke løftet denne bevisbyrde. BEVISBYRDEREGLERNES SAMMENHÆNG MED OFFICIALMAKSIMEN Officialmaksimen er primær til bevisbyrdereglerne, jf. bl.a. FOU.2014.0006. Medmindre de konkrete bevisbyrderegler tillige retter sig mod den udøvende magt eller forvaltningen, og/eller hvis officialmaksimen er konkret fraveget ved lov. Der er i den forbindelse således generelt udtalt af Ombudsmanden vedrørende det retlige samvirke mellem bevisbyrdereglerne og officialmaksimen i FOB.2018-31: ”... Ombudsmanden var enig med Ankestyrelsen i, at aktivlovens § 11, stk. 7, var en ”skærpet bevisbyrderegel” for borgeren, men at reglen ikke ændrede på, at myndighederne efter officialprincippet havde pligt til at oplyse sagen. ...” Det er således i alle konkrete tilfælde Skatteministeriets byrde, herunder via sine styrelser, hvis Skatteministeriet ikke tilstrækkeligt kan bevise sine anvendte kriterier/hensyn og sin subsumption under forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2. 3.3 BESKATNING AF MELLEMSREGNINGSKONTI I HENHOLD TIL RETSPRAKSIS TIL LIGNINGSLOVENS § 16 E OG DE OMHANDLEDE AKTIONÆRLÅN ER INDFRIET I OVERENSSTEMMELSE MED SKM2014.825.SKAT Der kan under bl.a. U.2022.4422H ikke foretages beskatning af en mellemregningskonto i [person1] favør i henhold til ligningslovens § 16 E, stk. 1, hvilket er i overensstemmelse med ordlyden og forarbejderne til ligningslovens § 16 E. Beskatningen af mellemregningen mellem [klager] ApS og [person1] skal således foretages i henhold til ligningslovens § 16 E og opgøres i overensstemmelse med U.2022.4422H, i hvilken forbindelse dommen f.s.v.a angår periodiseringen eller opgørelsen af mellemregningskonti alene har præjudikatsværdi under forhandlingsmaksimen i retsplejelovens § 338, stk. 1, i fravær af anbringender om ekspropriativ eller umådenholden beskatning i medfør af EMRK TP 1, art. 1, jf. EMRK-loven, og EUC art. 17, jf. art. 52, stk. 3. De omhandlede aktionærlån er efter det oplyste indfriet i overensstemmelse med SKM2014.825.SKAT. Den omhandlede indfrielse er tillige efter det oplyste foretaget i overensstemmelse med de senere forklaringer herom i form af FSRs notat af 15. marts 2015 og Erhvervsstyrelsens notat af 8. september 2017, der er til den administrative praksis i SKM2014.825.SKAT. De omhandlede notater fremlægges som henholdsvis bilag nr. 4 og bilag nr. 5. Revisors dokumentation til enkeltbeskatning som udbytte fremlægges som bilag nr. 6. Dokumentation for den selskabsretlige gennemførelse af den omhandlede indfrielse fremlægges som bilag nr. 7. 3.4. DET KAN LÆGGES TIL GRUND SOM UBESTRIDT AF SKATTESTYRELSEN, AT SKATTESTYRELSEN HAR FORETAGET JURIDISK DOBBELT- OG ØKONOMISK TRIPPELBESKATNING MED GENNEMSNITS- OG TOPSKATTEPROCENTER PÅ MELLEM CA. 84 OG CA. 100 PROCENT OG CA. 106 OG CA. 125 PROCENT Det kan lægges til grund som ubestridt af Skattestyrelsen, at Skattestyrelsen har foretaget juridisk dobbelt- og økonomisk trippelbeskatning med gennemsnits- og topskatteprocenter på henholdsvis ca. 84 og 100 procent og henholdsvis på ca. 106 og ca. 125 procent. Dette allerede som følge af beskatningen ved den omhandlede indfrielse af anpartshaverlånene (bilag nr. 1, bl.a. side 5 og 6), jf. afsnit 2.1, og bilag nr. 6 og bilag nr. 7. 3.5. [person1] ER RETSSTRIDIGT BLEVET NATIONALT JURIDISK DOBBELTBESKATTET OG ØKONOMISK TRIPPELBESKATTET OG I ANDEN RÆKKE DELVIST NATIONALT JURIDISK DOBBELTBESKATTET OG ØKONOMISK TRIPPELBESKATTET [person1] er efter det oplyste blevet nationalt juridisk dobbeltbeskattet og økonomisk trippelbeskattet eller i anden række delvist nationalt juridisk dobbeltbeskattet og økonomisk trippelbeskattet, hvilket er strid med EMRK TP 1, art. 1, jf. EUC art. 17, jf. art. 52, stk. 3 (ekspropriativ eller overdreven beskatning). EU-retten finder anvendelse bl.a. via TEUF art. 20 – 21 og bl.a. [person1] grænseoverskridende aktivitet som Unionsborger (grænseoverskridende aktivitet i EU-retlig forstand). For en ordens skyld vedrører ordlyden af EMRK TP 1, art. 1, stk. 2, alene for at sikre betaling af skatter (inddrivelse som alene meget begrænset processuel/formelt skatteretlig begrænsning) og ikke pålæg, forandring og ophævelse af skat (materiel skatteret samt anden formel/processuel skatteret/skatteforvaltningsret), jf. EMRK TP 1, art. 1, stk. 1. Dette er i overensstemmelse med fast og sikker retspraksis fra EMD, administrativ praksis og retspraksis fra de øvrige medlemsstater og litteraturen, herunder EMDs egen forklaring af indholdet af den gældende friheds-, menneske- og grundrettighed (ejendomsretten). EMRK TP 1, art. 1, og EUC art. 17, jf. art. 52, stk. 3, forhindrer, at skattesubjekter som [person1] kan blive underkastet national juridisk dobbelt- og trippelbeskatning med topskatteprocenter på henholdsvis ca. 100 og ca. 125, jf. bl.a. EMDs dom af 14. maj 2013, NKM vs. Ungarn, EMDs dom af 2. juli 2013, R.Sz vs. Ungarn, jf. EMDs dom af 22. september 1994, med risiko for skattebøder på 50 procent eller 100 procent af det omhandlede skattetilsvar, jf. EMDs dom af 26. februar 2009, Greifhorst vs. Frankrig. Der skal i den forbindelse henvises til EMDs Guide af 31. august 2022, afsnit H (Taxation), der fremlægges som bilag nr. 8, samt til European Taxation 2020, nr. 8, Volume 60, Juridical Double Taxation and Economic Triple Taxation of Shareholder Loans in Denmark: “Cum In” under Danish Tax Law, af Rasmus Smith Nielsen, og Op-Ed fra 2. august 2021: “Economic Double and Triple Taxation – Assessment from the perspective of the European protection of the right to property” af Rasmus Smith Nielsen. De omhandlede artikler fremlægges som henholdsvis bilag nr. 9 og bilag nr. 10. I den forbindelse vil der som følge af dansk retspraksis, jf. SKM2021.357.ØLR, ved Landsskatteretten blive anmodet om en præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen, jf. TEUF art. 267. Dermed skal tillige de omhandlede udlodninger fra [klager] ApS ændres i overensstemmelse hermed. Påstandene i første række skal derfor tages til følge. 3.6. LANDSSKATTERETTEN ER ANTAGELIGVIS EN RET I TEUF ART. 267’S FORSTAND OG KAN DERFOR PRÆJUDICIELT FORELÆGGE FOR EU-DOMSTOLEN Landsskatteretten er efter både lovgivningsmagtens antagelse (L110), sin egen antagelse og litteraturens antagelse en ret i TEUF art. 267’s forstand, jf. som refereret hos Bonde Eriksen m.fl., Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, 2017, DJØFs forlag, side 245 – 247. Der gøres i den forbindelse opmærksom på EU-Domstolens dom af 9. oktober 2014 i sag C-222/13, TDC A/S (Teleankenævnet er ikke en ret i TEUF art. 267’s forstand) og EU-Domstolens dom af 24. maj 2016 i sag 396/14, MT Højgaard A/S (Klagenævnet for Udbud er en ret i TEUF art. 267’s forstand). EU-domstolen har i sin dom af 21. januar 2020 i sag C-274/14, Banco de Santander SA, bestemt, at et spansk skatteankenævn ikke var en ret i TEUF art. 267’s forstand. De omhandlede kriterier/hensyn for kvalifikationen af en ret under TEUF art. 267, herunder Landsskatteretten, fremgår af den omhandlede retspraksis fra EMD. Landsskatteretten er derfor med tilstrækkelig sikkerhed en ret i TEUF art. 267’s forstand til, at der kan prøves forelagt af Landsskatteretten i relevante sager som den foreliggende med [person1] og [klager] ApS. 3.7. DEN PRÆJUDICIELLE FORELÆGGELSE SKAL PRØVE DANSK RETSPRAKSIS, HERUNDER SKM2021.357.ØLR (TIDLIGERE SKM2020.148.BR) OG U.2023.1955H Den præjudicielle forelæggelse skal prøve dansk retspraksis, herunder SKM2021.357.ØLR (tidligere SKM2002.148.BR) og U.2023.1955H. Dansk retspraksis er således under eller underlagt EU-retten intra vires, jf. U.2017.824H, jf. bl.a. forrangsprincippet og TEUF art. 267. [person1] og [klager] ApS anerkender naturligvis dansk retspraksis, herunder SKM2021.357.ØLR (tidligere SKM2002.148.BR) og U.2023.1955H, jf. Grundlovens § 3, 3. pkt., men vil have den omhandlede retspraksis prøvet via præjudiciel forelæggelse hos EU-domstolen. Det fremgår af bl.a. EUD forenede sager C-159/12 – C-161/12, Venturini, præmis 26, at såfremt blot en abstrakt mulighed for, at et grænseoverskridende element foreligger, vil EU-domstolen foretage en besvarelse og EU-retlig prøvelse af sagen. I den forbindelse fremlægges Högsta Domstolens beslut af 20. december 2020 med sagsnr. Ö 5978-21 vedr. TEUF art. 267 fremlægges som bilag nr. 11. 3.8. INDHOLDET AF DEN PRÆJUDICIELLE FORELÆGGELSE FOR EU- DOMSTOLEN UNDER TEUF ART. 267 (DE PRÆJUDICIELLE SPØRGSMÅL) EU-domstolen skal derfor forelægges mindst følgende præjudicielle spørgsmål, jf. TEUF art. 267, stk. 1, idet EU-domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol prøver både 1) det nationale hjemmelsgrundlag og 2) grundrettighederne/frihedsrettighederne/menneskerettighederne sikret i EUC og EMRK med tillægsprotokoller, jf. bl.a. EMDs dom Aggerholm vs. Danmark af 15. september 2020: (i) Vil en manglende præjudiciel forelæggelse fra sidste nationale retsinstans (Østre Landsret, Procesbevillingsnævnet eller Højesteret, jf. SKM2021.357.ØLR og SKM2022.431.HR) vedrørende skatteregler, der medfører national juridisk dobbelt- og økonomisk trippelbeskatning med gennemsnits- og topskatteprocenter på henholdsvis 84 og/eller ca. 100 procent og/eller 106 og ca. 125 procent med risiko for skattebøder på 50 procent eller 100 procent af det omhandlede skattetilsvar, udgøre en krænkelse af TEUF art. 267 (forelæggelsespligt)? (ii) Vil national juridisk dobbelt- og økonomisk trippelbeskatning med gennemsnits- og topskatteprocenter på henholdsvis 84 og/eller ca. 100 procent og 106 og/eller ca. 125 procent af privatretlige dispositioner med risiko for skattebøder på 50 procent eller 100 procent af det omhandlede skattetilsvar, udgøre en krænkelse af EUC art. 17, herunder via de nationale skatteregler i sig selv (bl.a. manglende lovhjemmel)? (iii) Vil en reelt manglende adgang til omgørelse i national ret af privatretlige dispositioner, der ikke har haft skatteunddragelse som sit formål, og som medfører national juridisk dobbelt- og økonomisk trippelbeskatning med gennemsnits- og topskatteprocenter på henholdsvis 84 og/eller ca. 100 procent og 106 og/eller ca. 125 procent med risiko for skattebøder på 50 procent eller 100 procent af det omhandlede skattetilsvar, udgøre en krænkelse af EUC art. 17, herunder via de nationale skatteregler i sig selv (bl.a. manglende lovhjemmel)? (iv) Vil en reelt manglende adgang til omgørelse i national ret af privatretlige dispositioner, der ikke har haft skatteunddragelse som sit formål, og som medfører national juridisk dobbelt- og økonomisk trippelbeskatning med gennemsnits- og topskatteprocenter på henholdsvis 84 og/eller ca. 100 procent og 106 og/eller ca. 125 procent med risiko for skattebøder på 50 procent eller 100 procent af det omhandlede skattetilsvar, udgøre en krænkelse af EUC art. 17, jf. art. 21, når andre skattesubjekter i samme eller lignende tilfælde under nationale skatteregler alene enkeltbeskattes? 3.9. SKATTEFRI GODTGØRELSER FOR ERHVERVSMÆSSIG KØRSEL Skattestyrelsen kan ikke afskære [person1] for de omhandlede skattefri godtgørelser, idet han har været direktør og dermed lønmodtager i skatteretlig forstand i [klager] ApS. Til dokumentation herfor fremlægges udskrift fra CVR-registeret for [klager] ApS som bilag nr. 12. Skattestyrelsen må i øvrigt ud fra sin begrundelse have anerkendt de omhandlede skattefri godtgørelser i medfør af ligningslovens § 9 B (bilag nr. 1, side 9 og 10), der i øvrigt både kvalitativt og kvantitativt må anses for helt sædvanlige. Der er i øvrigt ikke andre lovhjemler som fx DL 5-1-2 til regulering heraf. …” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Repræsentanten har den 3. oktober 2024 udtalt sig på møde med Skatteankestyrelsen. Af mødereferatet fremgår bl.a. følgende: ”… Klagerens repræsentant indledte mødet med en kort indflyvning til hvordan han så praksis, og hvordan hans vinkel på denne klage afvej herfra. Klagerens repræsentant forklarede, at det ikke bestrides, at der kan ske beskatning af både personligt og af selskabet, men gentog argumentationen fra den foreløbige klage om juridisk dobbelt beskatning og økonomisk trippel beskatning. Klagerens repræsentant forklarede, at det var ønsket at føre sagen med det perspektiv, at juridisk dobbelt beskatning og økonomisk trippel beskatning er ekspropriativt efter EMRK TP 1, art 1, jf. EUC art. 17, jf. art. 52, stk. 3, som beskrevet i den foreløbige klage. Klagerens repræsentant fortalte om sin opfattelse om, at afgørelsen fra Højesteret, SKM2022.431.HR, ikke er fuldt behandlet, da forholdet om ekspropriativ beskatning ikke prøvet ved EU-domstolen. Det blev aftalt, at den endelige klage ville blive fremsendt inden for 14 dage, ligesom den endelige klage ville indeholde en anmodning om, at Landsskatteretten skal forelægge forholdet, om at beskatningen i sagen er ekspropriativ, ved EU-domstolen. Klagerens repræsentant forklarede, at Landsskatteretten som ret har mulighed for at gøre dette, men at det ikke er prøvet før. Repræsentanten henviste til en række domme og kendelser fra andre europæiske lande, en kommenteret version af EMRK samt videnskabelige artikler, som behandler ekspropriativ beskatning. Endvidere oplyste klagerens repræsentant, at der i den endelige klage formentligt vil indgå en påstand om, at hævningerne er udbytte og ikke løn til klageren. …” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har pålagt selskabet indberetningspligt vedrørende udbytte og befordringsgodtgørelse. Retsgrundlaget Det fremgår af skatteindberetningslovens § 5, stk. 1, at udbetalte eller godskrevene beløb, som ikke er A-indkomst, hver måned skal indberettes. Indberetningspligten efter skatteindberetningslovens § 1 påhviler juridiske personer, der er hjemmehørende i Danmark, jf. skatteindberetningslovens § 47. Foretages indberetninger efter skatteindberetningsloven ikke, kan told- og skatteforvaltningen give pålæg om indberetning, jf. skatteindberetningslovens § 57, stk. 1. Det fremgår af indkomstregisterlovens § 3, at beløb og andre oplysninger, som er omfattet af indberetningspligt efter skatteindberetningslovens § 1, skal indberettes til eIndkomst. Beløb der ydes til godtgørelse for udgifter, som en lønmodtager påføres som følge af arbejdet, skal af arbejdsgiveren indberettes til indkomstregisteret, jf. skatteindberetningslovens § 1 og § 1, stk. 2, nr. 1. Indberetningen skal foretages uanset om beløbet er skattefrit for modtageren efter ligningslovens § 9, stk. 4. Såfremt en af selskabet udbetalt godtgørelse anses for at være skattepligtig har selskabet pligt til at indberette beløbet, samt at indeholde kildeskatter af beløbet, jf. skatteindberetningslovens § 1, stk. 1, og kildeskattelovens §§ 46 og 49 B. Følgende fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4: ”Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter mv. omfattet af § 9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne. (...)” Følgende fremgår af ligningslovens § 9 B: ”Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst: a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de for udgående 12 måneder, b) befordring mellem arbejdspladser og befordring inden for samme arbejdsplads. c) befordring inden for samme arbejdsplads. (...) Stk. 4. Befordringsgodtgørelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet. (...)” Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten har sin afgørelsen af dags dato i sagen, sagsnr. [sag2], vedrørende selskabets eneanpartshaver, [person1], fastslået, at eneanpartshaveren har modtaget anpartshaverlån omfattet af ligningslovens § 16 E i indkomstårene 2019-2021 på henholdsvis 26.000 kr., 759.720 kr. og 264.000 kr., og eneanpartshaveren skal beskattes heraf som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A. Landsskatteretten har i samme afgørelse fastslået, at betingelserne for modtagelse af skattefri kørselsgodtgørelse efter ligningslovens § 9, stk. 4, jf. ligningslovens 9 B, ikke er opfyldt, og eneanpartshaveren skal beskattes af den modtagne godtgørelse på 67.739 kr., jf. statsskattelovens § 4 Det er derfor med rette, at selskabet er pålagt at indberette de omhandlede udbetalte eller godskrevne beløb efter skatteindberetningslovens § 5 og § 47, samt udbetalt godtgørelse. Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.