Skønsmæssig salgsmoms nedsat og købsmomsfradrag hjemvist for malerselskab

Journalnr. 23-0037185 Skattestyrelsen har forhøjet selskabets angivne salgsmoms med 232.418 kr. og nægtet selskabet fradrag for angivet købsmoms på 1.766.059 kr., hvorefter selskabets momstilsvar er forhøjet med i alt 1.998.477 kr. Landsskatteretten nedsætter Skattestyrelsens forhøjelse af salgsmoms med 100.978 kr. og hjemviser opgørelsen af fradrag for købsmoms til Skattestyrelsen til fornyet behandling. Faktiske oplysninger Selskabet er registreret den 16. april 2020 med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2020 under branchekoden 433410 Malerforretninger. Selskabets formål er oplyst at være malervirksomhed og anden hermed beslægtet aktivitet. Selskabet er stiftet ved indskud af hovedaktionærens selvstændige erhvervsvirksomhed. Sagsbehandlingen ved Skattestyrelsen Skattestyrelsen har bedt selskabet sende bogføringen for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2021, men har ikke modtaget noget bogføringsmateriale. Skattestyrelsen bad herefter [finans1] om at sende kopi af bankkontoudtog for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2021 for selskabets bankkonto [kontonummer1]. Skattestyrelsen har desuden modtaget kontroloplysninger fra tredjepart om selskabets samhandel med [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], og [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]. Salgsmoms (udgående afgift) Skattestyrelsen har opgjort selskabets momspligtige omsætning på baggrund af indsætninger på selskabets bankkonto i [finans1] til i alt 12.220.926,54 kr. Beregnet salgsmoms udgør 20 % heraf, i alt 2.436.853,23 kr. Opgørelsen fremgår af bilag 11 til den påklagede afgørelse. Det fremgår af opgørelsen, at Skattestyrelsen har medregnet indsætninger, hvor der af posteringsteksten fremgår et fakturanummer eller anden tekst, som henviser til et selskab. Skattestyrelsen har fordelt den opgjorte salgsmoms og ændringerne i selskabets angivne salgsmoms i de påklagede afgiftsperioder således: Periode Skattestyrelsens opgørelse Selskabets indberetning Skattestyrelsens ændringer 1. kvartal 2020 485.760 kr. 383.647 kr. 102.113 kr. 2. kvartal 2020 444.235 kr. 511.457 kr. 0 kr. 3. kvartal 2020 381.899 kr. 334.003 kr. 47.896 kr. 4. kvartal 2020 404.661 kr. 340.071 kr. 64.590 kr. 1. kvartal 2021 346.908 kr. 355.568 kr. 0 kr. 2. kvartal 2021 373.387 kr. 355.568 kr. 17.819 kr. I alt 2.436.850 kr. 2.280.314 kr. 232.418 kr. Det fremgår af den påklagede afgørelses bilag 11, at Skattestyrelsen har medregnet to indsætninger den 14. og 20. januar 2020 på 368.390 kr. vedrørende faktura 565,572 og 569 og 136.500 kr. vedrørende faktura 567, 566, 571 og 570 i opgørelsen for 1. kvartal 2020. Fakturaerne indgår i opgørelsen med beregnet salgsmoms på 73.678 kr. og 27.300 kr., eller i alt 100.978 kr. Skattestyrelsen har skønnet selskabets salgsmoms for 2. kvartal 2020 og 1. kvartal 2021 til at være i overensstemmelse med selskabets angivelser. Selskabet har under klagebehandlingen i Skatteankestyrelsen fremlagt 73 fakturaer, herunder fakturaerne 565, 572, 569, 567, 566, 571 og 570, som er dateret den 29. december 2019. Salgsmoms ifølge disse syv fakturaer udgør 100.978 kr. De fremlagte 73 fakturaer er dateret i perioden 29. december 2019 til 18. september 2020, og omsætningen udgør i alt 2.450.900 kr. Salgsmoms i henhold til fakturaerne udgør 610.225 kr. For perioden 29. december 2019 til 14. april 2020 er fremlagt fakturarækken 565 til 616, hvori fakturaerne 568 og 573 mangler. For perioden 22. august 2020 til 18. september 2020 er fremlagt fakturarækken 74 til 99, hvori fakturaerne 75, 76 og 77 mangler. Købsmoms (indgående afgift) Selskabets har angivet købsmoms for perioden 1. januar 2020 – 30. juni 2021 således: Periode Købsmoms 1. kvartal 2020 220.115 kr. 2. kvartal 2020 305.790 kr. 3. kvartal 2020 277.903 kr. 4. kvartal 2020 297.001 kr. 1. kvartal 2021 332.625 kr. 2. kvartal 2021 332.625 kr. I alt 1.766.059 kr. Skattestyrelsen har modtaget 10 fakturaer fra tredjemand, som er udstedt til selskabet af selskaberne [virksomhed1] ApS, CVR-nummer [...1], og [virksomhed2] ApS, CVR-nummer [...2]: [virksomhed1] ApS Fakturanr. Dato Fakturatekst Fakturabeløb ekskl. moms Momsbeløb 240 25. maj 2020 Vikartimer for april 52.080 kr. 13.020 kr. 356 29. maj 2020 Vikartimer for maj 29.120 kr. 7.280 kr. 412 12. juni 2020 Vikartimer for maj måned 28.560 kr. 7.140 kr. 472 1. maj 2020 Vikartimer for juni måned 42.560 kr. 10.640 kr. 481 1. maj 2020 Vikartimer for juni/juli måned 53.200 kr. 13.300 kr. I alt 205.520 kr. 51.380 kr. [virksomhed2] Fakturanr. Dato Fakturatekst Fakturabeløb ekskl. moms Momsbeløb 10294 31. juli 2020 Vikartimer for juli måned 35.000 kr. 8.750 kr. 10533 10. august 2020 Vikartimer for august måned 29.120 kr. 7.280 kr. 10736 11. september 2020 Vikartimer for september måned 33.600 kr. 8.400 kr. 10844 6. oktober 2020 Vikartimer for september måned 19.600 kr. 4.900 kr. 10294* 31. juli 2020 Vikartimer for juli måned 35.000 kr. 8.750 kr. I alt 152.320 kr. 38.080 kr. *Faktura 10294 er medregnet to gange i Skattestyrelsens opgørelse. For begge selskaber gælder, at fakturaerne oplyser antal vikartimer til en timeløn på 280 kr. i timen. Der er ingen oplysninger om hvilket arbejde, der er udført i disse vikartimer, eller hvor det er udført. Ifølge Erhvervsstyrelsens oplysninger på cvr.dk har ingen af selskaberne oplyst at have ansatte i de påklagede afgiftsperioder. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed1] ApS ikke har angivet moms til Skattestyrelsen, og at [virksomhed2] ikke har foretaget lønindberetninger til Skattestyrelsen. Selskabet har under behandlingen af klagen i Skatteankestyrelsen fremlagt udgiftsbilag for selskabet, som bl.a. vedrører varekøb, fremmed arbejde og lønudgifter. De ni fakturaer fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS indgår heri. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 1.998.477 kr. for afgiftsperioderne fra 1. januar 2020 til 30. juni 2021. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”1.4.1. Forhøjelse af salgsmoms på baggrund af bankkontoudtog I henhold til momslovens § 3 og § 4 skal momspligtige personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, betale moms af varer og ydelser, som leveres mod vederlag her i landet. Selskabet har for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2021 indberettet salgsmoms for i alt 2.280.314 kr. Skattestyrelsen har ikke modtaget selskabets regnskabsmateriale, og er derfor ikke i besiddelse af oplysninger om grundlaget for virksomhedens indberetning. Med henblik på at kontrollere selskabets indberettede salgsmoms har vi derfor indhentet kontoudskrifter af selskabets erhvervskonto hos [finans1]. I kontrolperioden er der i alt indsat 12.220.926,54 kr. på bankkonto nr. [kontonummer1]. Skattestyrelsen har vurderet, at indsætninger med henvisning til fakturanummer, indsætninger fra andre selskaber, samt indsætninger, som af teksten henviser til en malerydelse, er betaling for en momspligtig ydelse leveret af selskabet. I alt udgør disse indsætninger 12.184.266,14 kr. Specifikation af indsætningerne fremgår af bilag 11, mens indsætninger, der ikke er medtaget i vores opgørelse af salgsmomsen, fremgår af bilag 12. I henhold til momslovens § 27, stk. 1 opgøres salgsmomsen som 20 procent af indsætningerne på selskabets bankkonto: 12.184.266,14*20 %=2.436.853,23 Vi har for følgende perioder opgjort salgsmomsen til et lavere beløb end det, som er indberettet af selskabet: Periode Indberettet Opgjort på baggrund af bank Difference Skattestyrelsens skøn 2. kvartal 2020 511.457 kr. 444.235 kr. -67.222 kr 511.457 kr. 1. kvartal af 2021 355.568 kr. 346.908 kr. -8.660 kr. 355.568 kr. Vi har ikke modtaget selskabets regnskabsmateriale, og har derfor opgjort salgsmomsen på baggrund af oplysninger fra selskabets bank. Differencen mellem den indberettede salgsmoms og den salgsmoms, som kan opgøres på baggrund af banken, kan skyldes fakturaer, der endnu ikke er betalt, eller som er betalt på anden vis end ved bankoverførsel. Dette underbygges af, at fakturarækkefølgen er ufuldstændig for perioden. Vi skønner derfor salgsmomsen til det samme beløb, som selskabet har indberettet for 2. kvartal af 2020 samt 1. kvartal af 2021 jævnfør ovenstående tabel. Den samlede salgsmoms for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2021 opgøres herefter således (rundet ned til nærmeste krone): Salgsmoms Indberettet af selskabet Opgjort af Skattestyrelsen Ændring 1. kvartal af 2020 383.647 kr. 485.760 kr. 102.113 kr. 2. kvartal af 2020 511.457 kr. 511.457 kr. 0 kr. 3. kvartal af 2020 334.003 kr. 381.899 kr. 47.896 kr. 4. kvartal af 2020 340.071 kr. 404.661 kr. 64.590 kr. 1. kvartal af 2021 355.568 kr. 355.568 kr. 0 kr. 2. kvartal af 2021 355.568 kr. 373.387 kr. 17.819 kr. I alt 2.280.314 kr. 2.512.732 kr. 232.418 kr. 1.4.2.1. Nedsættelse af købsmoms på grund af manglende dokumentation Det er en forudsætning for udnyttelsen af retten til fradrag for købsmoms, at virksomheden fremlægger dokumentation i form af købsbilag mv. Det står i den dagældende momsbekendtgørelses § 82 (nuværende § 81 i bekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021). Bilagene skal opfylde fakturakravene ifølge den dagældende momsbekendtgørelses § 58 (nuværende § 57 i bekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021). Det fremgår af momslovens § 37, at følgende betingelser skal være opfyldt for at få fradrag for købsmoms: Køber skal være momsregistreret Købet skal vedrøre virksomhedens momspligtige leverancer Der skal fremgå moms af købsfakturaen Der skal være foretaget levering mod vederlag Selskabet har indberettet købsmoms for i alt 1.766.059 kr. for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2021. Skattestyrelsen har ikke modtaget bilag eller tilsvarende dokumentation for, at der faktisk er leveret varer eller ydelser til virksomheden, at købene er pålagt dansk moms, og at de indgår i virksomhedens momspligtige aktiviteter. Virksomheden opfylder derfor ikke momslovens krav til dokumentation for at udnytte en eventuel ret til fradrag. På dette grundlag godkender Skattestyrelsen ikke selskabets fradrag for købsmoms for i alt 1.766.059 kr. 1.4.2.2. Nægtelse af fradrag for købsmoms på ti specifikke fakturaer Det fremgår af momslovens § 37, at et momsregistreret selskab har ret til at fradrage købsmomsen af varer og ydelser, der er leveret til selskabet, og som udelukkende anvendes til brug for selskabets momspligtige leverancer. Det er således en grundlæggende forudsætning for fradragsretten for købsmoms, at varer og ydelser er leveret til selskabet, og at omkostningerne er relateret til selskabets momspligtige omsætning. Når det ikke kan dokumenteres, at en underleverandør faktisk har leveret de varer eller ydelser, som er faktureret, er den på fakturaen anførte købsmoms altså ikke fradragsberettiget. I forbindelse med vores kontrol har vi fået oplyst fra tredjepart, at [virksomhed3] ApS har modtaget fakturaer fra [virksomhed1] ApS (opløst efter konkurs), cvr-nr. [...1], og købsmomsbeløb af i alt 89.460 kr. Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke er leveret nogen reel momspligtig ydelse fra de to fakturaudstedere. Over for både [virksomhed1] ApS (opløst efter konkurs) og [virksomhed2] ApS under konkurs har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at de ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, som fremgår af fakturaerne. Selskaberne har blot udstedt fakturaerne for at give fakturamodtager et uberettiget moms- og skattemæssigt fradrag. På dette grundlag nægtes selskabet fradrag for købsmoms af fakturaerne i bilag 1-10. Fakturabeløbene inklusive moms udgør i alt 447.300 kr., hvoraf købsmomsen udgør 89.460 kr. 1.4.2.3. Samlet ændring af købsmoms Den samlede købsmoms for perioden 1. januar 2020 – 30. juni 2021 opgøres herefter således: Købsmoms Indberettet af selskabet Opgjort af Skattestyrelsen Ændring 1. kvartal af 2020 220.115 kr. 0 kr. -220.115 kr. 2. kvartal af 2020 305.790 kr. 0 kr. -305.790 kr. 3. kvartal af 2020 277.903 kr. 0 kr. -277.903 kr. 4. kvartal af 2020 297.001 kr. 0 kr. -297.001 kr. 1. kvartal af 2021 332.625 kr. 0 kr. -332.625 kr. 2. kvartal af 2021 332.625 kr. 0 kr. -332.625 kr. I alt 1.766.059 kr. 0 kr. -1.766.059 kr. Det samlede momstilsvar fordelt på perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2021 fremgår af bilag 13. 2. Maskeret udbytte (…) 2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Ved gennemgang af selskabets bankkontoudtog for perioden 1. januar 2020 – 30. juni 2021 har vi konstateret, at der er overført i alt 447.300 kr., som knytter sig til fakturaer fra [virksomhed1] ApS (opløst efter konkurs), cvr-nr. [...1], og [virksomhed2] ApS under konkurs, cvr-nr. [...2]. Da overførslerne ikke er dokumenteret at være erhvervsmæssigt begrundede, anses de for at være flytning af penge foretaget i den reelle ejers private interesse og i kraft af hans bestemmende indflydelse i selskabet. Fra [virksomhed3] ApS har vi heller ikke modtaget materiale og dokumentation, som understøtter en reel samhandel mellem selskabet og de ovenfor nævnte fakturaudstedere. På baggrund heraf vurderer Skattestyrelsen, at de fakturerede ydelser rent faktisk ikke er leveret. Vi finder derfor grundlag for at statuere maskeret udbytte til den reelle ejer ifølge reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Afgørelse om beskatning af hovedanpartshaver er udarbejdet i separat sag og sender til [person1].” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 8. maj 2023 udtalt følgende: ”Det påhviler selskabet at godtgøre, at betingelserne for fradragsret efter momslovens § 37, stk. 1 er opfyldte. Dokumentationsgrundlaget bruges til at vurdere, om de fakturerede og købte arbejdsydelser også stemmer overens med de ydelser, som virksomheden sælger videre, og dermed om der er fradragsret i henhold til momslovens § 37, stk. 1. Som dokumentation for virksomhedens købsmoms skal der kunne fremlægges fakturaer og afregningsbilag. Det fremgår af den dagældende momsbekendtgørelses § 82 (nugældende § 81). Fakturaer og afregningsbilag skal desuden opfylde kravene i momsbekendtgørelsens kapitel 12. Der skal kunne redegøres for art og omfang af en leverance, hvilket i praksis typisk vil sige timesedler, når der er tale om arbejdsydelser. De fremlagte fakturaer indeholder ikke en tilstrækkelig beskrivelse af omfanget og arten af de leverede arbejdsydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført. Af Østre Landsrets dom af 28. april 2009 (SKM.2009.325.ØLR) fremgår det, at bevisbyrden kan skærpes i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige forhold ved fakturaerne og ved underleverandørerne. Selskabet har ikke fremsendt materiale under sagens forløb, og ej heller dokumenteret samhandlen med støttebilag i form af timesedler eller anden dokumentation. Det skal bemærkes, at det afgørende ikke er, hvorvidt der er indgået en skriftlig eller mundtlig samarbejdsaftale/kontrakt med underleverandørerne, men at fakturaer og afregningsbilag skal opfylde kravene i momsbekendtgørelsens kapitel 12. Det er fortsat vores opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for købsmoms af udgifter til arbejdsydelser, idet selskabet ikke har sandsynliggjort, at der er sket levering af ydelser fra underleverandørerne til selskabet. Det er fortsat vores opfattelse, at fakturaerne fra de nævnte underleverandører er uden realitet med henvisning til punkt 1.4.2.2. i vores sagsfremstilling. Det er således vores opfattelse, at selskabet har indgået i momssvig og systematisk har indgået i handler med svigsvirksomheder, der hverken angiver eller afregner korrekt moms. Det fremgår af EU-dommen C-80/11 Mahageben, præmis 54 og 55, at de nationale myndigheder med rette kan kræve, at en erhvervsdrivende træffer enhver foranstaltning, som med rimelighed kan kræves af ham for at sikre, at hans transaktioner ikke fører til deltagelse i momssvig. Det er vores opfattelse, at selskabet ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger. De har bl.a. indgået handler med selskaber, der ikke har været registreret for arbejdsgiverforpligtelser, og dermed ikke burde være i stand til at levere de ansatte, som de ifølge fakturaerne har leveret. Vores afsluttende bemærkning til klagen Det er fortsat vores opfattelse, at der ikke kan godkendes momsfradrag for fakturaer fra de nævnte underleverandører, idet der i sagen er særlige omstændigheder, der rejser væsentlig tvivl om fakturaernes realitet. Vi anser fakturaerne som værende uden reelt indhold og ikke et udtryk for de faktisk leverede ydelser. Der er tale om flytning af penge og ikke betaling for leverede ydelser. Endvidere henviser vi til vores afgørelse af 31. januar 2023, hvor følgende fremgår: [virksomhed1] ApS (opløst efter konkurs) har ikke nogen lønansatte i perioden, hvor der blev udstedt fakturaer, og har aldrig indberettet moms. [virksomhed2] ApS under konkurs var ikke registreret for A-skat eller AM-bidrag ved fakturaudstedelsen, og hovedanpartshaver har i byretsdomme af 24. juni 2021 og 28. juni 2021 erkendt sig skyldig i deltagelse af hvidvask og forsøg herpå. Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. (…)” Klagerens opfattelse Selskabet har fremsat påstand om ændring af Skattestyrelsens skønsmæssige fastsættelse af moms. Til støtte for påstanden har selskabet bl.a. anført: ”Jeg ønsker at eftersende materiale til brug for genvurdering.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Selskabet har den 6. marts 2025 fremlagt udgiftsbilag for selskabet, som bl.a. vedrører varekøb, fremmed arbejde og lønudgifter. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har ansat selskabets salgsmoms skønsmæssigt på baggrund af indbetalinger på selskabets bankkonto. Sagen angår desuden, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms på 1.766.059 kr., herunder for købsmoms af udgifter til underleverandører på i alt 89.460 kr. for perioden fra den 1. januar 2020 til den 30. juni 2021. Retsgrundlaget Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven samt årsregnskabsloven. Af momsbekendtgørelsens kapitel 13, § 73, fremgår følgende (momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015): ”Stk. 1. Regnskabet skal føres på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for Skatteforvaltningens kontrol med afgiftens rigtige beregning. Føres købs- og salgskonti med summariske posteringer, skal der foreligge specifikationer i form af journaler, kladder, kassestrimler og lignende, hvoraf fremgår, hvorledes de summariske poster er sammensat af enkeltposter. Stk. 2. Regnskabet efter § 72 og stk. 1 skal være tilrettelagt således, at alle registreringer kan afstemmes med oplysningerne på virksomhedens afgiftsangivelse og listen over EU-leverancer. Oplysningerne på angivelsen og på listen skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. Stk. 3. Regnskabet skal desuden indeholde sådanne oplysninger, at virksomheden kan opfylde forpligtelsen til på begæring at meddele Skatteforvaltningen oplysninger om virksomhedens indkøb hos og leverancer til enkelte virksomheder.” Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2. Følgende fremgår af momslovens § 4, stk. 1: ”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. (…)” Af momslovens § 23 fremgår: ”Stk. 1 Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). Stk. 2. Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning. Stk. 3. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt 197, jf. dog de særlige regler for vouchere i §§ 4 a og 4 b. (…)” Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6 og 9.” Af momssystemdirektivets artikel 178 fremgår: ”For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser: for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag – for så vidt angår levering af varer og ydelser – være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240 …” Af dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgår følgende: ”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ” Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 58, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde: Udstedelsesdato (fakturadato). Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. Gældende afgiftssats. Det afgiftsbeløb, der skal betales.” EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Hvis fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter selskabet pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR. Byretten har i dom af 16. januar 2025, offentliggjort som SKM2025.138.BR, truffet afgørelse vedrørende opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. Byretten anførte i begrundelsen: ”… Det følger af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at skatteforvaltningen kan fastsætte et skønsmæssigt fradrag for købsmoms. Der følger ikke et udokumenteret momsfradrag af bestemmelsen og hermed et retskrav på fastsættelse af et udokumenteret fradrag for købsmoms. Det fremgår af momssystemdirektivets art. 178, at en afgiftspligtig person for at kunne udøve sin fradragsret for moms skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med art. 226, herunder blandt andet udstedelsesdato, momsregistreringsnummer og dato for levering af vare eller ydelse. Fradrag kan ikke alene nægtes af den grund, at en faktura ikke opfylder alle betingelser i art. 226, men det påhviler den afgiftspligtige, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der gælder for at opnå fradrag, hvilket indebærer en forpligtigelse til at fremlægge objektive beviser for levering og betalt moms. …” Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten finder, at det fremlagte regnskabsmateriale er mangelfuldt, og at virksomhedens momstilsvar derfor skal fastsættes skønsmæssigt i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2. Der er lagt vægt på, at selskabet ikke har fremlagt regnskabsmateriale, der dokumenterer det momstilsvar, som virksomheden har oplyst til Skattestyrelsen. Der er således ikke fremlagt bogføringsmateriale i form af kontospecifikationer, der viser opgørelsen af selskabets salgs- og købsmoms. De fremlagte bilag under klagebehandlingen kan derfor ikke følges til selskabets oplyste momstilsvar, jf. momsbekendtgørelsens § 73. Salgsmoms Skattestyrelsen har opgjort selskabets salgsmoms til i alt 2.280.314 kr. i 1. kvartal 2020 – 2. kvartal 2021 på baggrund af de indsætninger på selskabets bankkonto, som er markeret med et fakturanummer eller et virksomhedsnavn. Selskabet har fremlagt 73 fakturaer for perioden 29. december 2019 til 18. september 2020, hvor den samlede salgsmoms udgør 610.225 kr. Fakturaerne er i to nummerrækkefølger, som ikke er fuldstændige. Det er derfor ikke alle selskabets fakturaer for den påklagede periode, som er fremlagt. Af de 73 fakturaer er fakturaerne 565, 572, 569, 567, 566, 571 og 570 dateret den 29. december 2019. Salgsmoms ifølge disse syv fakturaer udgør 100.978 kr. På den baggrund finder Landsskatteretten, at det er med rette, at Skattestyrelsen har ansat selskabets salgsmoms i den påklagede periode på baggrund af indbetalingerne på selskabets bankkonto, jf. momslovens § 4. Selskabet har imidlertid dokumenteret, at indsættelserne vedrørende fakturaerne 565, 572, 569, 567, 566, 571 og 570 er faktureret den 29. december 2019, altså i 4. kvartal 2019, hvorfor Landsskatteretten nedsætter selskabets salgsmoms med 100.978 kr., jf. momslovens § 23, stk. 2. Købsmoms Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms på i alt 1.766.059 kr., som er selskabets angivne købsmoms for hele den påklagede periode. Selskabet har ikke fremlagt bogføring eller bilag for virksomhedens udgifter for Skattestyrelsen. Med henvisning til SKM2025.138.BR finder Landsskatteretten derfor, at det er berettiget, at Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse nægtede selskabet fradrag for købsmoms, jf. momslovens § 37 og momsbekendtgørelsens § 82. Selskabet har imidlertid under klagebehandlingen fremlagt en række udgiftsbilag, som er pålagt købsmoms, og som er udstedt til selskabet i de påklagede afgiftsperioder. Skattestyrelsen har fra tredjemand modtaget 10 fakturaer fra de to leverandører [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS. Fakturanummer 10294 er dog modtaget to gange. Disse ni fakturaer indgår også i de udgiftsbilag, som selskabet har fremlagt under klagebehandlingen. De ni fakturaer indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført. Der påhviler derfor selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler eller andet, som understøtter fakturaerne. Selskabet har ikke redegjort for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, jf. SKM2020.484.BR. Der foreligger desuden ikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet. Skattestyrelsen har oplyst, at de ved kontrol af de to underleverandører har vurderet, at selskaberne ikke har haft de tekniske eller økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser. Således har ingen af selskaberne ifølge Erhvervsstyrelsens oplysninger på cvr.dk oplyst at have ansatte i den påklagede afgiftsperiode, ligesom Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed1] ApS ikke har angivet moms til Skattestyrelsen, og at [virksomhed2] ikke har foretaget lønindberetninger. I en situation som den foreliggende, hvor der er en række usædvanlige forhold, er fraværet af skriftligt materiale med til at skabe betydelig tvivl om, hvorvidt de hævdede underleverandører faktisk har udført de omhandlede arbejdsydelser. Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de ni fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at fakturaerne ikke kan anses for at være reelle. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. SKM2023.213.ØLR. Selskabet kan derfor ikke fradrage købsmoms i momstilsvaret for perioderne 2., 3. og 4. kvartal 2020 vedrørende fakturaerne 240, 356, 412, 472, 481, 10294, 10533, 10736 og 10844 på i alt 80.710 kr. Da selskabet under klagebehandlingen har fremlagt en række udgiftsbilag, hjemviser Landsskatteretten opgørelsen af selskabets fradrag for købsmoms for afgiftsperioderne fra 1. januar 2020 til 30. juni 2021. Skattestyrelsen skal vurdere selskabets fradragsret efter momslovens § 37 for de fremlagte udgiftsbilag, bortset fra de ovenfor nævnte ni fakturaer. Sammenfattende ændrer Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter forhøjelsen af salgsmoms med 100.978 kr. og hjemviser opgørelsen af fradrag for købsmoms til Skattestyrelsen til fornyet behandling.