Momsforhøjelse ved fiktive underleverandørfakturaer og private udgifter

Journalnr. 23-0036770 Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 185.752 kr. for perioden fra den 9. marts 2020 til den 26. september 2021. Forhøjelsen skyldes forhøjet salgsmoms, ikke godkendte fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører og ikke godkendt fradrag for købsmoms til øvrige udgifter. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger [klager], herefter klageren, drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], herefter virksomheden. Virksomheden blev startet den 9. marts 2020 og ophørte den 26. september 2021. Virksomheden var registreret under branchekoden 711210 ”Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder” samt bibranchen 522730 ”Helsekostforretninger”. Af virksomhedens årsregnskab for perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020 fremgår, at virksomheden har bogført en omsætning på i alt 0 kr. ekskl. moms., omkostninger på i alt 26.136 kr. ekskl. moms og udgifter til underleverandører på i alt 0 kr. inkl. moms. Af virksomhedens årsregnskab for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021 fremgår, at virksomheden har bogført en omsætning på i alt 0 kr. ekskl. moms., omkostninger på i alt 30.559 kr. ekskl. moms og udgifter til underleverandører på i alt 0 kr. inkl. moms. Klageren har under Skattestyrelsens kontrolsag fremlagt nye opgørelser over virksomhedens resultater. Af klagerens opgørelse fremgår, at virksomheden i indkomståret 2020 havde en omsætning på 310.037 kr., udgifter på 298.159 kr. og et samlet resultat på 11.878 kr. Af klagerens opgørelse fremgår, at virksomheden i indkomståret 2021 havde en omsætning på 285.286 kr., udgifter på 279.661 kr. og et samlet resultat på 5.625 kr. Der er ikke fremlagt kontospecifikationer for indkomstårene 2020 og 2021. Virksomheden var momsregistreret fra den 9. marts 2020 til den 26. september 2021 og afregnede moms kvartalsmæssigt. Virksomheden har angivet følgende momstilsvar i 2020 og 2021: Periode Salgsmoms (kr.) Købsmoms (kr.) Momstilsvar (kr.) 2020 1. kvartal 11.195 13.528 -2.333 2. kvartal 1.801 10.203 -8.402 3. kvartal 22.277 27.092 -4.815 4. kvartal 22.734 28.097 -5.363 I alt 2020 58.007 78.920 -20.913 2021 1. kvartal 375 4.911 -4.536 2. kvartal 750 6.295 -5.545 3. kvartal 0 5.926 -5.926 I alt 2021 1.125 17.132 -16.007 I alt 2020+2021 59.132 96.052 -36.920 Salgsmoms I perioden fra den 23. marts 2020 til den 2. september 2021 har virksomheden udstedt 22 salgsfakturaer til virksomhedens kunde [virksomhed2] ApS. Virksomheden har fremlagt følgende salgsfakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) 2020 16-03-2020 1 23.766,00 5.941,50 29.707,50 23-03-2020* 1 23.766,00 5.941,50 29.707,50 30-03-2020 2 21.014,00 5.253,50 26.267,50 30-04-2020 3 28.873,00 7.218,25 36.091,25 02-06-2020 4 26.217,00 6.554,25 32.771,25 01-07-2020 5 30.117,00 7.529,25 37.646,25 02-08-2020 6 29.226,00 7.306,50 36.532,50 31-08-2020 7 29.050,56 7.262,64 36.313,20 30-09-2020 8 30.839,00 7.709,75 38.548,75 01-11-2020 9 32.215,00 8.053,75 40.268,75 30-11-2020 10 30.445,00 7.611,25 38.056,25 I alt 2020 281.762,56 70.440,64 352.203,20 2021 02-01-2021 11 28.275,00 7.068,75 35.343,75 30-01-2021 12 28.800,00 7.200,00 36.000,00 28-02-2021 13 26.104,00 6.526,00 32.630,00 31-03-2021 14 27.875,00 6.968,75 34.843,75 04-05-2021 15 35.204,00 8.801,00 44.005,00 02-06-2021 16 63.867,00 15.966,75 79.833,75 03-07-2021 17 31.104,00 7.776,00 38.880,00 01-08-2021 18 34.497,00 8.624,25 43.212,25 31-07-2021* 18 34.497,00 8.624,25 43.212,25 02-09-2021 19 37.835,00 9.458,75 47.293,75 31-08-2021* 19 37.835,00 9.458,75 47.293,75 I alt 2021 313.561,00 78.390,25 392.042,25 I alt 595.323,56 148.830,89 717.245,45 *Der er fremlagt to fakturaer, men det betalte beløb er alene modtaget én gang. Virksomheden har således i 2020 og 2021 faktureret for samlet 717.245,45 kr. inkl. moms, hvoraf salgsmoms udgør 148.830,89 kr. Fakturaerne er ikke påført [virksomhed2] ApS’ CVR-nr., og tre af de fremlagte fakturaer er udstedt to gange på forskellige datoer. Dette gør sig gældende for fakturanr. 1, som er udstedt den 16. marts 2021 og den 23. marts 2021, fakturanr. 18, som er udstedt den 31. juli 2021 og den 1. august 2021, og fakturanr. 19, som er udstedt den 31. august 21 og den 2. september 2021. Af fakturaerne fremgår, at virksomheden har faktureret for opgaver såsom ”indregulering”, ”ekstra arbejde” og ”kørsel” mm., eksempelvis fakturanr. 9. Desuden fremgår, at arbejdet er udført i marts, april, juni, juli, august, september og november i 2020 og i januar, februar, marts, maj, juni, juli, august og september i 2021. Skattestyrelsen har på baggrund af de fremlagte salgsfakturaer forhøjet virksomhedens salgsmoms til 77.510 kr. i 2020 og 71.322 kr. i 2021, samlet 148.832 kr. Virksomhedens salgsmoms er herefter forhøjet med 89.700 kr. for afgiftsperioderne i 2020 og 2021. Købsmoms Skattestyrelsen har derudover nedsat virksomhedens købsmoms med i alt 96.052 kr. for perioden fra den 9. marts 2020 til den 26. september 2021. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører og øvrige udgifter. Udgifter til underleverandører Skattestyrelsen har ikke godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms for 144.455 kr. af fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS. Ændringen skyldes, at Skattestyrelsen har anset fakturaerne for at være fiktive. Følgende forhold gør sig gældende for underleverandørerne: [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2] , herefter [virksomhed3], blev stiftet den 5. marts 2019 og opløst efter konkurs den 24. juni 2022. Konkursdekretet blev afsagt den 19. juli 2021. [virksomhed3] blev stiftet af [virksomhed8] ApS med [person1] som administrerende direktør frem til den 9. juli 2020, hvorefter [person2] både tiltrådte og fratrådte som administrerende direktør den 9. juli 2020. [virksomhed3] var registreret under branchekoden 821100 ”Kombinerede serviceydelser”, og dets formål var at udøve projektsalg, herunder køb og salg af projekter på kontraktbasis. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, har [virksomhed3] været registreret med 7-8 ansatte i den påklagede periode, fordelt på 1-3 årsværk. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed3] været moms- og arbejdsgiverregistreret fra den 6. marts 2019 til den 16. marts 2021. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 31-03-2020 25 44.780,00 11.195,00 55.975,00 Opgave Indregulering og tekniske opgaver udført 30-04-2020 42 26.000,00 6.500,00 32.500,00 Opgave Indregulering og tekniske opgaver udført 01-06-2020 54 25.000,00 6.250,00 31.250,00 Opgave Indregulering og tekniske opgaver udført 30-06-2020 71 27.000,00 6.750,00 33.750,00 Opgave - Indregulering og tekniske opgaver udført 30-07-2020 102 27.000,00 6.750,00 33.750,00 Opgave - Indregulering og tekniske opgaver udført 31-08-2020 120 29.050,00 7.262,50 36.312,50 Opgave - Indregulering og tekniske opgaver udført: 01-10-2020 133 30.839,00 7.709,75 38.548,75 Opgave - Indregulering og tekniske opgaver udført: 26-11-2020 162 28.000,00 7.000,00 35.000,00 Opgave - Indregulering og tekniske opgaver udført 31-12-2020 172 28.275,00 7.068,75 35.343,75 Opgave - Indregulering og tekniske opgaver udført: Total 298.159,00 74.539,75 372.698,75 Det fremgår af fakturaerne, at de vedrører opgaver med indregulering og tekniske opgaver. Det fremgår alene, at arbejdet er udført i marts, april, juni, juli, august og oktober 2020. Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaerne skal betaling skal ske til henholdsvis en konto i [finans1] S.A med reg.nr. BIC: [reg.nr.1] og kontonr. /IBAN: [kontonr.1] og en konto i [finans2] med reg.nr. [reg.nr.2] og kontonr. [kontonr.2]. Ifølge Skattestyrelsen har der været foretaget kontrol af [virksomhed3] i 2021. Skattestyrelsen har ikke haft kendskab til, at [virksomhed3] skulle have udstedt fakturaer til virksomheden, idet [virksomhed3] ikke har bogført fakturaerne. Videre er det oplyst, at de på fakturaerne anførte bankkonti ikke tilhører [virksomhed3]. På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed3] har været fiktiv og alene har betalt fiktive fakturaer til brug for uberettiget moms- og skattefradrag. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen fremlagt en samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed3]. Samarbejdsaftalen er dateret og underskrevet af klageren og en konsulent ved navn [person3] den 9. marts 2020. Samarbejdsaftalen er underskrevet 8 dage efter, at aftalen var påbegyndt. Ifølge samarbejdsaftalen skal [virksomhed3] udføre indregulering af ventilationsopgaver 37 timer om ugen for virksomheden på forskellige adresser. Der fremgår ikke nærmere beskrivelse af de ventilationsopgaver, som [virksomhed3] skal levere til virksomheden, og der er ikke angivet en slutdato for samarbejdet. Ifølge aftalens pkt. 4 er der aftalt en fast pris for ydelserne. For 2020 er der aftalt en timepris på 200. ekskl. moms, som [virksomhed3] skulle fakturere månedligt. Overarbejde er blevet afregnet pr. time med en pris på 300 kr. ekskl. moms. Klageren har over for Skattestyrelsen forklaret, at [person3] var hans kontaktperson for samtlige underleverandørerne, og at [person3] løbende skiftede arbejdsplads. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at der ikke har været ansat en [person3] hos nogen af underleverandørerne. Virksomheden har derudover fremlagt 22 timesedler. Timesedlerne har ikke alle ens layout, og ingen af timesedlerne er underskrevet af de ansatte. 8 af timesedlerne er sendt som mails til [virksomhed3] fra en person ved navn [person4]. Overfor Skatteankestyrelsen har klageren forklaret, at han bliver kaldt [person4] af alle, som han kender. Af timesedlerne fremgår endvidere en kort beskrivelse af arbejdsopgaverne og antallet af timer, og at arbejdet vedrører månederne marts, april, maj, juni, august, september, oktober og november i 2020. 14 af timesedlerne er sendt fra virksomheden til en person ved navn [person5]. Af disse fremgår stedet for arbejdets udførelse, antal timer og antal mandskab, og at arbejdet vedrører månederne marts, april maj, juli, august, september, oktober, november i 2020 og januar, marts, april, maj, juli og august i 2021. Ingen af de 14 timesedler har [virksomhed3]’s navn på. Det fremgår af den fremlagte serviceattest, at offentlige myndigheder, herunder Skatteforvaltningen mfl., har bekræftet registreringsoplysninger samt oplysninger om, at [virksomhed3] eller nogen i dennes ledelse ikke har været dømt eller modtaget bødeforlæg for overtrædelse af udbudslovens § 135, stk. 1. Serviceattesten er underskrevet af [person6] fra Erhvervsstyrelsen den 15. april 2020. Af mailkorrespondancen mellem virksomheden og [virksomhed3] sendt henholdsvis den 1. april 2020, kl. 10:07, og den 16. april, kl. 17:13, fremgår, at [virksomhed3] sendte fakturanr. 25 og takkede virksomheden for at være kunde hos [virksomhed3]. [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 21. august 2019 og blev den 22. marts 2023 opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 17. august 2022. [virksomhed4] blev stiftet af [virksomhed9] ApS, og [person7] var administrerende direktør frem til den 15. januar 2020, hvorefter [person8] var administrerende direktør frem til [virksomhed4]’s ophør. [virksomhed4] var registreret under branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og bibranchen 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter”, og dets formål var at drive virksomhed indenfor kontraktbasis i servicesektoren, og anden i forbindelse hermed stående virksomhed. Ifølge CVR har [virksomhed4] været registreret med 1-23 ansatte i perioden fra februar 2020 til marts 2021, fordelt på 0,37-5 årsværk. Ifølge Skattestyrelsen har [virksomhed4] været moms- og arbejdsgiverregistreret fra den 6. september 2019 til den 17. august 2022. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed4] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 31-01-2021 2 28.800,00 7.200,00 36.000,00 Indregulering og tekniske opgaver udført: 26-02-2021 4 26.104,00 6.526,00 32.630,00 Indregulering og tekniske opgaver udført Total 54.904,00 13.726,00 68.630,00 Det fremgår af fakturaerne, at de vedrører opgaver med indregulering og tekniske opgaver. Det fremgår alene, at arbejdet er udført i januar og februar 2021. Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaerne skal betaling skal ske til en konto i [finans2] med reg.nr. [reg.nr.2] og kontonr. IBAN: [kontonr.3]. Ifølge Skattestyrelsen har der været foretaget kontrol af [virksomhed4]. På baggrund af denne er det Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed4] var en fakturafabrik, hvis formål var at udstede fiktive fakturaer, og at fakturaerne alene er udstedt med henblik på at give uberettiget momsfradrag og mulighed for at dække over uregistreret arbejdskraft. Som dokumentation for, at [virksomhed4] har leveret ydelser til virksomheden, er der fremlagt en samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed4]. Samarbejdsaftalen er dateret og underskrevet af klageren og en konsulent ved navn [person3] den 5. februar 2021. Samarbejdsaftalen er underskrevet dagen efter, at samarbejdet var påbegyndt. Ifølge samarbejdsaftalen skal [virksomhed4] udføre indregulering af ventilationsopgaver 37 timer om ugen for virksomheden på forskellige adresser. Der fremgår ikke nærmere beskrivelse af ventilationsopgaverne, og der er ikke angivet en slutdato for samarbejdet. Ifølge aftalens pkt. 4 aftales en fast pris for ydelserne. For 2021 er der aftalt en timepris på 200. ekskl. moms, som [virksomhed4] skulle fakturere månedligt. Overarbejde er blevet afregnet med en timepris på 300 kr. ekskl. moms. [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 11. februar 2021 og opløst efter konkurs den 23. november 2023. Konkursdekretet blev afsagt den 17. maj 2022. [virksomhed5] blev stiftet af [virksomhed10] ApS med [person9] som administrerende direktør. [virksomhed5] var registreret under branchekoden 691000 ”Juridisk bistand”, og dets formål var at formidle entrepriseopgaver og bistå klienter i forbindelse med forhandling af entreprisekontrakter og rådgivningsaftaler samt enhver virksomhed i hermed stående forbindelse. Ifølge CVR har [virksomhed5] ikke været registreret med ansatte. Ifølge Skattestyrelsen var [virksomhed5] ikke arbejdsgiverregistreret og blev nægtet registrering for moms. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 01-04-2021 10020 26.000,00 6.500,00 32.500,00 Mandskabsleje Indregulering og tekniske opgaver udført 30-04-2021 10060 33.329,00 8.332,25 41.661,25 Mandskabsleje Indregulering og tekniske opgaver udført. Total 59.329,00 14.832,25 74.161,25 Det fremgår af fakturaerne, at de vedrører mandskabsudlejning, indregulering og tekniske opgaver. Det fremgår alene, at arbejdet er udført i april måned 2021. Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge Skattestyrelsen har [person9] oplyst til skifteretten, at den eneste aktivitet i [virksomhed5] var udstedelse af fakturaer. Videre indgik der på bankkontoen tilhørende [virksomhed5] beløb i størrelsesordenen 65 mio. kr. i perioden fra april 2021 til december 2021, hvoraf 63,8 mio. kr. blev overført til bankkonti i [finans3] Plc. [virksomhed5]’s bankkonto blev ifølge Skattestyrelsen løbende tømt efter indbetaling. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed5] ikke har kunnet levere momspligtige ydelser, idet der ikke har været reel virksomhedsdrift eller ses anvendt underleverandører. Skattestyrelsen er derfor af den opfattelse, at [virksomhed5] udelukkende var en fakturafabrik, hvis formål var at udstede fiktive fakturaer, og at fakturaerne alene er udstedt med henblik på at give uberettiget momsfradrag og mulighed for at dække over uregistreret arbejdskraft. Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed5]. Som dokumentation for, at [virksomhed5] har leveret ydelser til virksomheden, er der fremlagt en samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed5]. Samarbejdsaftalen er dateret og underskrevet af klageren og en konsulent ved navn [person3] den 3. marts 2021. Samarbejdsaftalen er underskrevet 2 dage efter, at samarbejdet var påbegyndt. Ifølge samarbejdsaftalen skal [virksomhed5] udføre indregulering af ventilationsopgaver 37 timer om ugen for virksomheden på forskellige adresser. Der fremgår ikke nærmere beskrivelse af ventilationsopgaverne, og der er ikke angivet en slutdato for samarbejdet. Ifølge aftalens pkt. 4 aftales en fast pris for ydelserne. For 2021 er der aftalt en timepris på 200. ekskl. moms, som [virksomhed5] skulle fakturere månedligt. Overarbejde er blevet afregnet med en timepris på 300 kr. ekskl. moms. [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 22. januar 2018 og blev opløst efter konkurs den 25. august 2023. Konkursdekretet blev afsagt den 19. september 2022. [virksomhed6] blev stiftet af [virksomhed11] ApS med [person10] som administrerende direktør frem til den 1. februar 2019, hvorefter [person11] indtrådte som administrerende direktør fra den 1. juni 2020 til [virksomhed6]’s ophør. [virksomhed6] var registreret under branchekoden 469000 ”Ikke-specialiseret engroshandel” og bibranchen 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”, og dets formål var ”at drive restaurationsvirksomhed samt andent virksomhed, der står i forbindelse hermed”. Ifølge CVR har [virksomhed6] ikke været registreret med ansatte i den påklagede periode. Ifølge Skattestyrelsen har [virksomhed6] været momsregistreret i perioden fra den 8. juni 2020 til den 19. september 2022. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed6] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 31-05-2021 3214 61.992,00 15.498,00 77.490,00 Afregning iht. kontrakt Indregulering og tekniske opgaver 28-06-2021 3242 31.104,00 7.776,00 38.880,00 Afregning iht. kontrakt Juni 30-07-2021 3276 34.497,00 8.624,25 43.121,25 Afregning iht. kontrakt Total 127.593,00 31.898,25 159.582,25 Det fremgår af fakturaerne, at de vedrører afregning i henhold til kontrakt i forbindelse med indregulering og tekniske opgaver. Det fremgår alene, at arbejdet er udført i maj, juni og juli 2021. Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaerne skal betaling skal ske til [finans4] [kontonr.4]. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] ikke har nogen dansk bankkonto, og at kontonumrene, som er angivet på fakturaerne, tilhører andre selskaber. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed6] ikke har kunnet levere momspligtige ydelser, idet der ikke har været reel virksomhedsdrift eller ses anvendt underleverandører. Skattestyrelsen er derfor af den opfattelse, at [virksomhed6] udelukkende var en fakturafabrik, hvis formål var at udstede fiktive fakturaer, og at fakturaerne alene er udstedt med henblik på at give uberettiget momsfradrag og mulighed for at dække over uregistreret arbejdskraft. Som dokumentation for, at [virksomhed6] har leveret ydelser til virksomheden, er der fremlagt en samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed6]. Samarbejdsaftalen er dateret og underskrevet af klageren og en konsulent ved navn [person3] den 3. maj 2021. Samarbejdsaftalen er underskrevet 2 dage efter, at samarbejdet var påbegyndt. Ifølge samarbejdsaftalen skal [virksomhed6] udføre indregulering af ventilationsopgaver 37 timer om ugen for virksomheden på forskellige adresser. Der fremgår ikke nærmere beskrivelse af ventilationsopgaverne, og der er ikke angivet en slutdato for samarbejdet. Ifølge aftalens pkt. 4 aftales en fast pris for ydelserne. For 2021 er der aftalt en timepris på 200. ekskl. moms, som [virksomhed6] skulle fakturere månedligt. Overarbejde er blevet afregnet med en timepris på 300 kr. ekskl. moms. [virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 6. april 2020 og blev opløst efter konkurs den 23. november 2022. Konkursdekretet blev afsagt den 19. januar 2022. [virksomhed7] var registreret med binavnene [virksomhed12] ApS og [virksomhed13] ApS. [person12] var stifter og direktør i [virksomhed7], som var registreret under branchekoden 432200 ”VVS- og blikkenslagerforretninger” og bibranchen 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”, og dets formål var at udøve virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil. Ifølge CVR har [virksomhed7] ikke været registreret med ansatte i den påklagede periode. Ifølge Skattestyrelsen var [virksomhed7] nægtet registrering for moms, A-skat og AM-bidrag og har alene har været registreret for selskabsskat. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed7] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 06-09-2021 592 37.835,00 9.458,75 47.293,75 Indregulering af diverse tekniske opgaver udført. Total 37.835,00 9.458,75 47.293,75 Det fremgår af fakturaen, at den vedrører indregulering af diverse tekniske opgaver. Det fremgår alene, at arbejdet er udført i september 2021. Fakturaen indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaerne skal betaling skal ske til [finans5] med kontonr.: [kontonr.5]. Ifølge Skattestyrelsen var der på [virksomhed7]’s adgang hos [virksomhed14] A/S faktureret for i alt 9.207.459,09 kr. [virksomhed7] har af dette beløb selv fratrukket forskellige serviceydelser for i alt 4.816.526,25 kr. inkl. moms. Den resterende fakturerede værdi på i alt 4.390.932,84 kr. var udstedt af øvrige selskaber, herunder [virksomhed15] ApS, [virksomhed16] ApS, [virksomhed17] ApS, [virksomhed18], [virksomhed19] IVS og [virksomhed20]. Ifølge Skattestyrelse er virksomheden ikke bekendt med årsagen til, hvorfor [virksomhed7]’s adgang hos [virksomhed14] A/S blev anvendt af øvrige selskaber til udstedelse af fakturaer. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at dette indikerer, at der ikke var tale om reel levering af serviceydelser. En person er i sommeren 2022 dømt i [by1]s Byret for overtrædelse af straffelovens § 290a (hvidvask af særlig grov beskaffenhed) ved at have overført midler fra 12 forskellige selskaber, herunder [virksomhed7], som direkte eller indirekte har været udbytte fra en strafbar lovovertrædelse. For at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse blev der via fiktive fakturaer indbetalt beløb på [virksomhed7]'s konti i [finans4]. Beløbene blev, efter et fratrukket gebyr, videreoverført til udenlandske konti med henblik på at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance, varebeskrivelse eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Betaling af fakturaerne fra underleverandørerne ses betalt via virksomhedens bankkontoudtog [kontonr.6] i [finans6]. Virksomheden har i tilknytning til klagen fremsendt afgørelser fra Jobcenteret vedrørende klageren. Heraf fremgår, at ejeren af fire omgange, henholdsvis den 27. august 2020, den 28. september 2020, den 16. juli 2021 og den 16. august 2021 skulle i virksomhedspraktik. Klageren har forklaret overfor Skatteankestyrelsen, at han i en periode havde helbredsproblemer, hvorfor han ikke kunne arbejde i sin virksomhed, men var i erhvervspraktisk gennem Jobcenteret. Foruden afgørelserne fra Jobcenteret har virksomheden fremlagt allonge til samarbejdssamtale, entrepriseaftale og samarbejdsaftale mellem klagerens nye virksomhed, [virksomhed21] ApS, CVR-nr. [...7], og den nye virksomheds kunde, [virksomhed22] A/S. Klageren har overfor Skatteankestyrelsen forklaret, at han har sendt samarbejdsaftalerne for at dokumentere, at det ikke er normen i logistikbranchen at efterspørge ansattes CPR-nr. Det er klagerens opfattelse, at da et stort selskab som [virksomhed22] A/S ikke efterspurgte klagerens CPR-nr. i forbindelse med samarbejdsaftalerne, så er det heller ikke underligt, at klageren ikke efterspurgte de ansatte hos sine underleverandører om deres CPR-nr. Samlet kan det ikke godkendte fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører for den påklagede periode opgøres til: Underleverandør Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) 2020 [virksomhed3] 44.780,00 11.195,00 55.975,00 [virksomhed3] 26.000,00 6.500,00 32.500,00 [virksomhed3] 25.000,00 6.250,00 31.250,00 [virksomhed3] 27.000,00 6.750,00 33.750,00 [virksomhed3] 27.000,00 6.750,00 33.750,00 [virksomhed3] 29.050,00 7.262,50 36.312,50 [virksomhed3] 30.839,00 7.709,75 38.548,75 [virksomhed3] 32.215,00 8.053,75 40.268,75 [virksomhed3] 28.000,00 7.000,00 35.000,00 [virksomhed3] 28.275,00 7.068,75 35.343,75 I alt 2020 298.159,00 74.539,75 372.698,75 2021 [virksomhed4] 28.800,00 7.200,00 36.000,00 [virksomhed4] 26.104,00 6.526,00 32.630,00 [virksomhed5] 26.000,00 6.500,00 32.500,00 [virksomhed5] 33.329,00 8.332,25 41.661,25 [virksomhed6] 61.992,00 15.498,00 77.490,00 [virksomhed6] 31.104,00 7.776,00 38.880,00 [virksomhed6] 34.497,00 8.624,25 43.121,25 [virksomhed7] 37.835,00 9.458,75 47.293,75 I alt 2021 279.661,00 69.715,25 349.576,25 I alt 577.820,00 144.455,00 722.275,50 Øvrige udgifter Skattestyrelsen har desuden nægtet virksomheden fradrag for købsmoms af øvrige udgifter. De øvrige udgifter vedrører benzin, bilvask og passage af Storebæltsbroen for en Peugeot 208 med reg.nr. [reg.nr.1], som klageren havde leaset privat, samt udgifter til køb af tøj, drikkevarer, madvarer, krus mv. Virksomheden har i tilknytning til klagen fremlagt regninger fra [virksomhed23] og [virksomhed24]. Regningerne er udstedt til klagerens adresse og vedrører udgifter til telefon, kabel-tv og bredbånd. Ifølge Skattestyrelsen udgør købsmomsen for disse udgifter 41.076 kr. Skattestyrelsen har anset udgifterne for at være af privat karakter og har ikke godkendt fradrag for købsmoms heraf. Opsamling Skattestyrelsen har samlet nægtet virksomheden fradrag for købsmoms for 185.752 kr. Beløbet er opgjort på baggrund af følgende: Periode fra den 9. marts 2020 til den 26. september 2021 Samlet udgifter til underleverandører 144.455,00 kr. Øvrige udgifter 41.076,00 kr. Samlet 185.531,00 kr. Idet virksomheden alene har angivet 96.052 kr. i købsmoms for den påklagede periode, er det alene dette beløb, som Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens købsmoms med. Skattestyrelsen har som følge af ovenstående ændringer af virksomhedens salgs- og købsmoms ændret virksomhedens momstilsvar med følgende: Periode Ændret salgsmoms (kr.) Ændret købsmoms (kr.) Ændret momstilsvar (kr.) 2020 1. kvartal 0,00 -13.528,00 13.528,00 2. kvartal 19.501,00 -10.203,00 29.704,00 3. kvartal 2,00 -27.092,00 27.094,00 4. kvartal 0,00 -28.094,00 28.097,00 I alt 19.503,00 -78.920,00 98.423,00 2021 1. kvartal 20.320,00 -4.911,00 25.231,00 2. kvartal 31.794,00 -6.295,00 38.089,00 3. kvartal 18.083,00 -5.926,00 24.009,00 I alt 70.197,00 -17.132,00 87.329,00 Total 89.700,00 -96.052,00 185.752,00 Skattestyrelsen har således samlet forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 185.752 kr. for den påklagede afgiftsperiode. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 185.752 kr. for perioden fra den 9. marts 2020 til den 26. september 2021. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen har ændret salgsmomsen og ikke har godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører og øvrige udgifter. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Salgsmoms Skattestyrelsen kan på baggrund af de fremsendte salgsfakturaer fra [virksomhed2] ApS konstatere, at den angivne salgsmoms ikke stemmer overens til de udstedte fakturaer. Skattestyrelsen har derfor ændret salgsmomsen, så den stemmer overens til de udstedte fakturaer for 2020 og 2021, jf. bilag 2. Omsætningen stemmer også til dine egne opgørelser over indtægter for 2020 og 2021. Skattestyrelsen har opgjort din omsætning til henholdsvis 385.546 kr. inklusiv moms i 2020 og 356.608 kr. inklusiv moms i 2021 i henhold til momslovens § 4 og § 46, stk. 1, nr. 1 og 6. Salgsmomsen er således 77.510 kr. i 2020 og 71.322 kr. i 2021. Købsmoms Du har angivet købsmoms for både anvendte underleverandører og øvrige udgifter. Underleverandører Du har i henholdsvis 2020 og 2021 modtaget fakturaer fra underleverandører på i alt 372.699 kr. og 349.576 kr. inklusiv moms. For [virksomhed3] ApS er der forelagt underbilag for 8 ud af 10 fakturaer, hvor der fremgår dato og antal timer. Der mangler fortsat angivelse, hvem der har udført arbejdet. Fakturaerne fra [virksomhed3] ApS er heller ikke opdelt på antal timer og udlæg for parkering, det er derfor ikke muligt at afstemme fakturaer for marts, august, september og oktober 2020. For de øvrige underleverandører er der ikke forelagt underbilag til fakturaerne, hvor det fremgår, hvilke personer, som har udført arbejdet, herunder hvilke dage og hvor mange timer, der er anvendt til at udføre arbejdet. Der er kun fremlagt underbilag i form af timesedler til salgsfakturaerne. Der er dog ikke angivet, hvilken person, som har udført arbejdet. Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaerne fra underleverandørerne ikke lever op til momsbekendtgørelsens § 57 krav til en faktura i henhold til ovenstående. Skattestyrelsen finder det endvidere urealistisk, at [person3] skulle have skiftet arbejdsgiver 3 gange i 2021 (januar, marts og maj). Skattestyrelsen tillægger ikke serviceattesten for [virksomhed3] ApS nogen betydning, da den kun er gæl- dende for den dag, hvor den udstedes. Derudover anses fakturaerne også for fiktive pga. betaling til en bankkonto til udlandet, som ikke umiddelbart har relation til selskabet. Nedenfor er oplistet de underleverandører, der er sket betaling til samt det samlede fakturabeløb: … Det er Skattestyrelsens vurdering, at fakturaerne fra underleverandørerne er fiktive. Skattestyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at: Fakturaerne leverer ikke op til fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1 Selskaberne ikke har haft de menneskelige ressourcer til at udføre arbejdet. [virksomhed6] ApS og [virksomhed3] ApS har på deres fakturaer angivet bankkonti på fakturaerne, som ikke tilhører selskaberne. Ejeren af [virksomhed5] ApS har indrømmet overfor skifteretten, at selskabet kun har haft til formål at udstede fiktive fakturaer. [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed6] ApS og [virksomhed5] ApS har alle enslydende samhandelskontrakter, som alle er underskrevet af [person3] [virksomhed7] ApS har været medvirkende og dømt for hvidvask. Se i bilag 3 for en nærmere beskrivelse af underleverandørerne. Skattestyrelsen stiller ikke spørgsmålstegn ved at arbejdet er udført. Skattestyrelsen kan blot konstatere, at ydelserne ikke kan være blevet leveret af de angivne underleverandører, da de ikke har haft de menneskelige ressourcer til at udføre arbejdet. Når der ikke foreligger fakturaer mv. som anført i bekendtgørelsens § 78 og 81 eller hvis de fremlagte fakturaer er falske eller fiktive, kan virksomheden således ikke opnå fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1. Skattestyrelsen skal endvidere gøre opmærksom på, at det er uden betydning om den der ønsker fradrag var i god tro med hensyn til leverancens eksistens, jf. Højesteret har i dom af 26. marts 2019, SKM 2019.231.HR. Det har ingen betydning for vores vurdering, at fakturabeløbene ses betalt. Der henvises til SKM.2009.325.ØLR Det er uklart, hvor stor en del af den angivne købsmoms, som vedrører underleverandører, da der er uoverensstemmelse mellem den angivne og den faktiske købsmoms. Der godkendes imidlertid ikke fradrag for købsmoms af underleverandører. Øvrige udgifter Skattestyrelsen har gennemgået de øvrige indsendte udgiftsbilag for 2020 og 2021. Vedrørende udgifter til benzin, vask af bil og passage af Storebælt kan der ikke godkendes fradrag for moms. Du er bruger af en personbil Peugeot 208 [reg.nr.1], der er indregistreret til privat personkørsel. Driftsudgifter på personbiler er ikke omfattet af momslovens § 42 stk. 1 nr. 6. Da du ikke har ført kørebog for brug af bilen, kan der ikke gives delvis fradrag for brug af bilen til erhvervsmæssig brug, selvom leasingen er over 6 måneder. Vedrørende udgifter til køb af tøj, sko, drikkevarer, madvarer og krus m.v. kan der ikke godkendes fradrag for moms. Udgifterne anses for at være private udgifter og ikke omfattet af momslovens § 37 og 38. Udgifter til mad- og drikkevare er tillige ikke fradragsberettiget efter momslovens § 42 stk. 1 nr. 1. Det er uklart, hvor stor en del af den angivne købsmoms, som vedrører øvrige udgifter, da der er uoverensstemmelse mellem det angivne og den faktiske købsmoms. Der godkendes ikke fradrag for købsmoms af øvrige udgifter. Der er således ikke dokumentation for nogen del af den angivne købsmoms på 96.052 kr., hvorfor købsmomsen ansættes til 0 kr. … Det samlede momstilsvar ændres således med 185.752 kr. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 28. april 2023 udtalt følgende: ”… Skattestyrelsen bemærker, at skatteyder har indsendt nye oplysninger om kørebog og bilag til telefon/internet. Kørebogen forelå ikke, da vi traf afgørelse og er derfor udarbejdet efterfølgende. Der ligger ikke dokumentation for at de indtastet km er korrekte i forhold til brugen af det privatregisteret køretøj. Telefon og internet er leveret til skatteyders privatadresse. Skattestyrelsen bemærker, at der ikke er sendt forslag om fordeling mellem privat og erhvervsmæssig brug. Skattestyrelsen bemærker endvidere, at virksomheden har haft en beskeden aktivitet med kun en kunde og at ejeren har arbejdet begrænset i selskabet, da han har været sygemeldt i en stor del af perioden. …” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at virksomhedens momstilsvar skal nedsættes som følge af, at der skal godkendes fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører og øvrige udgifter. Til støtte for påstanden har klageren bl.a. anført: ”… Jeg har fået en afgørelse på [sag1] Jeg ønsker at klage over afgørelsen. Da jeg har fået hele regningen på 3 parts leverandører som ikke har betalt moms. Da jeg har fået hele skylden i sagen, burde jeg også få dækket de udgifter der har været i perioden såsom: Internet + Tlf + Kørebog, så de også indgår i jeres regnskab, således at min tilbage betaling bliver mindre. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren har den 4. maj 2023 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”… kørebog er udrettet ud fra de timer som både kunden og 3.parts leverandør har oplyst og de timer har Skat allerede fået. Både Internet og Tlf regning har Skat bedt om og fået dem af mig. Jeg har fået regning på hele beløbet som 3.parts leverandør skulle have fået. Derfor Kan det ku være rimelig at jeg også får det kørefradrag som sagen er tilknyttet samt for internet/tlf. …” Klageren er den 25. august 2024 fremkommet med følgende yderligere bemærkninger: ”… Hej Jeg har vedhæftet eksempler på kontrakter som jeg har lavet med store firmaer, og aldrig er der spurgt om cpr nr. Og hele denne sag mod mig, har sagsbehandler taget udgangspunkt i jeg skulle have taget billede af sygesikringskort af en under leverandør og vidst hans cpr nummer. Jeg har op til flere gange fortalt at det er der ingen der gør i denne branche. …” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren har den 29. august 2024 fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen: Møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler Klageren forklarede, at virksomheden ikke længere er aktiv, men at han i perioden for virksomhedens drift havde nogle helbredsproblemer, hvorfor han anvendte underleverandører. Grundet helbredsproblemerne var klageren i perioden i erhvervspraktik. Det var derfor klagerens opfattelse, hvis der var foregået noget ulovligt, så var alene underleverandørerne skyldige, da det var dem, der udførte arbejdet. Klageren mødte en mand på en byggeplads, som blev klagerens kontaktperson, og som videredelegerede arbejdsopgaverne til underleverandørerne. Klageren kendte ikke selv underleverandørerne og har aldrig mødt eller haft kontakt til deres direktører. Dog var det oftest nye ansatte, han mødte fra underleverandørerne. Kontakten til kontaktpersonen foregik gennem beskedtjenester som Telegram, Signal og BIP. Klageren forklarede, at det alene var normen at oplyse CVR-nr., og at det ville virke mistænkeligt, hvis klageren havde bedt om ansattes CPR-nr., sådan som Skattestyrelsens sagsbehandler mente, at klageren skulle gjort. Videre forklarede klageren, at han i dag har en ny virksomhed, [virksomhed21] ApS, hvor han udfører arbejde for store selskaber som [virksomhed22] A/S. Klageren har fremsendt den kontrakt, som han har indgået med dette selskab, og heller ikke de har bedt om klagerens CPR-nr. Det er således klagerens opfattelse, at dette bevidner, at det er normen alene at oplyse CVR-nr. ved kontraktindgåelse. Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 10. juni 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Faktiske forhold Klager drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] fra d. 9. marts 2020 til d. 26. september 2021. Virksomheden var registreret under branchekoden ”711210 Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder”, samt bibranchen ”522739 Helsekostforretninger”. Virksomheden var momsregistreret fra d. 9. marts 2020 til d. 29. september 2021. Virksomheden bogførte en omsætning på i alt 0 kr. i indkomstårene 2020 og 2021. Under Skattestyrelsens kontrolsag fremlagde klager nye opgørelser over virksomhedens resultater, hvor det fremgår at virksomheden havde en omsætning på 310.037 kr. i 2020 og 285.286 kr. i 2021. Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens omsætning på baggrund af de udstedte fakturaer med de samme beløb som virksomhedens egne opgørelser over indtægter. Derudover har Skattestyrelsen forhøjet klagers salgsmoms til 77.510 kr. i 2020 og 71.322 kr. i 2021 på baggrund af virksomhedens udstedte fakturaer og nægtet fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandører samt øvrige udgifter. Materielt Salgsmoms Skattestyrelsen fastholder den påklagede afgørelse vedrørende forhøjelse af virksomhedens salgsmoms til 77.510 kr. i 2020 og 71.322 kr. i 2021, på baggrund af virksomhedens udstedte fakturaer, og tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse på dette punkt. Udgifter til underleverandører Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse for så vidt angår fradrag for købsmoms for de pågældende underleverandører. Skattestyrelsen finder fortsat, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering mod vederlag fra de angivne underleverandører som fakturaerne vedrører, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme fradrag herfor. Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klager har fradrag for udgifter til de omhandlede underleverandører. Det er imidlertid alene klager, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten hertil, herunder at der er skat levering af momsbelagte ydelser til klager. Det følger af EU-domstolens praksis samt Højesterets dom SKM2019.23.HR, at fradrag for købsmoms af leverancer efter momslovens § 37, stk. 1, er betinget af, at leverancerne faktisk er blevet leveret. Henset til de usædvanlige forhold i sagen vedrørende de pågældende underleverandører finder Skattestyrelsen, at der foreligger en væsentlig tvivl forbundet med realiteten af de omhandlede fakturaer. Der er i vurderingen blandt andet lagt vægt på, at underleverandørerne ikke har haft de fornødne tekniske- menneskelige og økonomiske ressourcer til at udføre de fakturerede ydelser. Flere af underleverandørerne har ikke været registreret med ansatte og flere af dem har været nægtet arbejdsgiver- og momsregistrering. Størstedelen af underleverandørerne har ikke haft danske bankkontoer og betalingsreferencerne stemmer ikke overens med de pågældende underleverandørers virksomhedsoplysninger. Det er herved Skattestyrelsens opfattelse, at der af ovenstående årsager tilfalder klager en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er sket levering af de fakturerede ydelser til klager, jf. SKM2019.332.ØLR, SKM2009.325-ØLR og SKM2017.40.BR. Henset til de usædvanlige forhold i sagen, og at der af de fremlagte timesedler og samarbejdsaftaler ikke fremgår tilstrækkelige oplysninger til at kunne skabe identifikation mellem de fremlagte fakturaer og den omhandlede underleverandør, og at størstedelen af underleverandørerne ikke har været registreret med ansatte fastholder Skattestyrelsen, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de omhandlede underleverandører har leveret momsbelagte ydelser til klager, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme momsfradrag for de fremlagte fakturaer, jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis. Øvrige udgifter Skattestyrelsen fastholder, at der ikke godkendes fradrag for købsmoms for øvrige udgifter, til blandt andet bil, tøj, drikke- og madvarer for samlet 96.052. Der er henset til, at bilen er registreret som personbil og at klager ikke har dokumenteret, at mindst 10% af bilens kørsel har været erhvervsmæssig. Udgifterne til tøj, sko, madvarer mv. anses som udgifter af privat karakter, hvorfor der ikke foreligger en fradragsret for klager efter momslovens §§ 37-38. Skattestyrelsen kan derfor tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse på dette punkt. Afskæring af retsmøde Det er Skattestyrelsen opfattelse, at Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3 skal undlade at efterkomme begæringen om afholdelse af retsmøde, da et retsmøde efter forholdene må anses for åbenbart overflødig. Skattestyrelsen anser således sagen for tilstrækkeligt oplyst. Der er ej heller grundlag for at antage, at afholdelse af et retsmøde i Landsskatteretten vil medføre et andet udfald af sagen. Skattestyrelsen henviser til kriterierne i Højesterets dom TfS 2000.901 HD …” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Klagerens repræsentant har den 3. juli 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil: ”… Skattestyrelsen har ved en afgørelse af 27. januar 2023 forhøjet min klients momstilsvar for 2020 og 2021 med i alt kr. 185.752, […]. Begrundelsen for ændringen var, at Skattestyrelsen var af den opfattelse, at fakturaer udstedt af underleverandører var fiktive, hvorfor der ikke var ret til momsfradrag. Skatteankestyrelsen har i sit forslag til afgørelse i sagsnr. 23-0036770 indstillet, at det påklagede forhold stadfæstes. Min klient er uenig heri og fastholder, at han retmæssigt tog momsfradrag for købsmomsen på de fakturaer, som han modtog fra sin underleverandører. Det fastholdes, at der har været realitet i de pågældende fakturaer. Min klient har ikke haft mulighed for nærmere at afdække, om underleverandørerne havde ansatte personer eller ej til at udføre de ydelser, som underleverandørerne leverede til min klient. Det er således ikke – sådan som det også er anført tidligere – kutyme og ej heller et lovkrav, at den, der modtager en momspligtig ydelse fra en underleverandør, skal anmode underleverandøren om oplysninger om, hvilke personer hos underleverandøren eller dennes underleverandør, der har udførte det pågældende arbejde med angivelse af de pågældende personers CPR-nr. eller andet identifikationsnummer. Det forhold, at en underleverandør ikke har været registreret med arbejdsgiverforpligtelser, kan derfor ikke i sig selv medføre, at underleverandøren ikke kan levere de fakturerede ydelser, idet underleverandøren kan udlicitere en opgave i underunderentreprise. Det gøres gældende, at byrettens dom i SKM2021.625.BR og Landsskatterettens afgørelse af 25. januar 2022 i sagsnr. 20-0072957 må medføre, at min klient også har ret til at fradrage købsmoms i det omfang, som han har gjort på de pågældende fakturaer udstedt af underleverandører. Dommen i SKM2021.625.BR og afgørelsen i sagsnr. 20-0072957 er udtryk for en mere nuanceret tilgang til problemstillingen om nægtelse af momsfradragsret. …” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har ændret virksomhedens salgsmoms og ikke har godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandører samt øvrige udgifter, hvilket har medført en forhøjelse af virksomhedens momstilsvar på i alt 185.752 kr. for perioden fra den 9. marts 2020 til den 26. september 2021. Retsgrundlaget Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende: ”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. ...” Det fremgår af dagældende § 46, stk. 7, i momsloven nr. 1021 af 26. september 2019: ”Stk. 7. Betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.” Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag): ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, …” Det fremgår af momslovens § 38: ”For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. Ved opgørelse af omsætningen ses bort fra omsætningsbeløb, der vedrører levering af investeringsgoder, som har været benyttet i virksomheden. Som investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre driftsmidler og ydelser, jf. § 43, stk. 2, nr. 1 og 4, hvis salgspris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger 100.000 kr. Der ses endvidere bort fra omsætningsbeløb, som vedrører bitransaktioner vedrørende fast ejendom, og omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer. …” Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179. Af dagældende § 81 i momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 fremgår følgende: ”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ” Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 57, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde: 1) Udstedelsesdato (fakturadato). 2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. 3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. 4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. 8) Gældende afgiftssats. 9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.” EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter virksomheden pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR. Af momslovens § 42, stk. 1 og 4, fremgår følgende: ”Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb mv., som vedrører 1) kost til virksomhedens indehaver og personale, 2) anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale, 3) naturalaflønning af virksomhedens personale, 4) anskaffelse og drift af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, feriehjem, sommerhuse og lign. for virksomhedens personale, 5) underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver, jf. dog stk. 2, 6) anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer, jf. dog stk. 4, 6 og 7. … Stk. 4. Virksomheder, der lejer personmotorkøretøjer i mere end 6 måneder i sammenhæng, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 6, fradrage afgiften af lejen, dog højst med 25 pct. af fradragsgrundlaget efter stk. 5. Det er en betingelse, at mindst 10 pct. af den årlige kørsel med det lejede køretøj anvendes i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. …” Landsskatterettens begrundelse og resultat Salgsmoms Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms til 77.510 kr. i 2020 og 71.322 kr. i 2021, samlet 148.832 kr., på baggrund af virksomhedens udstedte fakturaer. Virksomheden har i kontrolperioden udstedt en række fakturaer, hvoraf der på 19 fakturaer fremgår, at der er faktureret for opgaver som ”indregulering”, ”ekstra arbejde” og ”kørsel” mm. for i alt 717.245,45 kr., hvoraf momsen udgør 148.830,89 kr. Det følger af momslovens § 46, stk. 7, at betaling af moms påhviler enhver, der påfører moms på en faktura. Virksomheden skal betale afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Landsskatteretten finder på denne baggrund, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms til 77.510 kr. i 2020 og 71.322 kr. i 2021, samlet 148.832 kr., af de udstedte fakturaer. Virksomhedens salgsmoms er samlet blevet forhøjet med 89.700 kr. Landsskatteretten stadfæster dermed Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Udgifter til underleverandører Fakturaerne indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 3 og 5, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført. Der påhviler derfor virksomheden en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Samarbejdsaftalerne, der er indgået mellem virksomheden og flere af underleverandørerne, indeholder ikke en tilstrækkelig beskrivelse af ydelserne eller angiver et sædvanligt aftalegrundlag, som almindeligvis gør sig gældende i samhandelsforhold. Samarbejdsaftalerne kan dermed ikke tjene som dokumentation for, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til virksomheden. Retten har herunder lagt vægt på, at samtlige samarbejdsaftaler er underskrevet af klageren og en [person3], samt at de alle er underskrevet efter, at aftalerne var påbegyndt. Landsskatteretten finder det endvidere ikke sandsynligt, at [person3] skulle havde arbejdet for alle de fire underleverandører i perioden. De 22 fremlagte timesedler fra [virksomhed3] angiver ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne skabe identifikation mellem de fremlagte fakturaer og den omhandlede underleverandør. Det fremgår desuden ikke af timesedlerne, hvor mange ansatte, der har udført arbejdet, og ingen af timesedlerne er underskrevet af de ansatte. 8 af de fremlagte timesedler er sendt som mails til en person ved navn [person4], som ud fra det oplyste skulle være klageren, og 14 timesedler er sendt fra virksomheden til en person ved navn [person5]. [virksomhed3]’s navn fremgår ikke på nogen af de 14 timesedler. Det fremgår, at det er virksomheden selv, der har anført de timeantal, som [virksomhed3]’s ansatte har leveret til virksomheden. Størstedelen af underleverandørerne har ikke været registreret med ansatte, og [virksomhed5] og [virksomhed7] har været nægtet arbejdsgiver- og momsregistrering, og samtlige underleverandører er derudover gået konkurs. Størstedelen af underleverandørerne har ikke haft danske bankkonti, og betalingsreferencerne på fakturaerne fra flere underleverandører tilhører ikke de pågældende underleverandører. Betalingerne overført til [virksomhed5]’s bankkonto er tømt umiddelbart efter, og direktøren i [virksomhed5] har oplyst, at der ikke har været reel drift. Flere underleverandører har været registreret med branchekoder og formål, som ikke stemmer overens med de fakturerede ydelser, og en person i [virksomhed7] blev den 3. august 2020 dømt ved [by1]s Byret efter straffelovens § 290 a (hvidvask). For så vidt angår mailene mellem virksomheden og Skattestyrelsen, mailen af 16. april 2020 sendt fra virksomheden til [virksomhed3], [virksomhed3]’s serviceattest og afgørelserne fra Jobcenteret kan de ikke i sig selv føre til et andet resultat. Retten har henset til, at materialet ikke dokumenterer, at der er leveret momspligtige ydelser til virksomheden. Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. førnævnte SKM2023.213.ØLR. Landsskatteretten finder, at de fremlagte samarbejdsaftaler og entrepriseaftalen indgået mellem [virksomhed21] og [virksomhed22] A/S er denne sag uvedkommende. Retten har herved henset til, at aftalerne er indgået mellem klagerens nye selskab og ikke virksomheden, hvorfor aftalerne ikke dokumentere samarbejdsforholdene for virksomheden. Det forhold, at klageren har gjort gældende, at samarbejdsaftalerne dokumenterer, hvordan en samarbejdskontrakt almindeligvis ser ud i branchen, samt at det yderligere ikke er normen at efterspørge ansattes CPR-nr., kan ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Øvrige udgifter Virksomheden har fratrukket købsmoms for udgifter afholdt i forbindelse med privatleasing af en Peugeot 208 med reg.nr. [reg.nr.1], herunder benzin, bilvask og passage over Storebæltsbroen, samt udgifter til køb af tøj, sko, drikkevarer, madvarer mv. for samlet 96.052 kr. Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for øvrige udgifter. Retten har herved henset til, at bilen er registreret som en personbil, samt at kørebogen er udarbejdet i forbindelse med klagesagen, hvorfor det ikke er dokumenteret, at mindst 10 % af bilens kørsel er anvendt erhvervsmæssigt. Videre finder Landsskatteretten, at det ligeledes er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udgifter til køb af tøj, sko, drikkevarer, madvarer og krus mv. Retten har herved henset til, at der er tale om udgifter af privat karakter, hvor der for disse typer af udgifter ingen fradragsret er for virksomheden efter momslovens §§ 37-38. Visse typer af udgifter kan fradrags helt eller delvist, men retten finder dog, at det ikke er tilfældet for virksomhedens øvrige udgifter. Retten bemærker herved, at virksomheden ikke har fremlagt dokumentation for, at udgifterne kan fradrages helt eller delvist. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.