Journalnr. 23-0036280
Fiktive underleverandørfakturaer anset som løn til uregistreret arbejdskraft
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 18. november 2025
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen angik en enkeltmandsvirksomhed inden for ventilationsindregulering, hvor Skattestyrelsen for indkomstårene 2020 og 2021 havde nægtet fradrag for udgifter til fem underleverandører (577.820 kr. ekskl. moms), biludgifter, mobiltelefon/internet og private udgifter, men i stedet godkendt fradrag for løn svarende til fakturaernes nettobeløb, idet fakturaerne blev anset for fiktive og dækkende over uregistreret arbejdskraft. Klageren gjorde gældende, at underleverandørerne reelt havde udført arbejdet, mens han selv var sygemeldt og i virksomhedspraktik, og at han i hvert fald burde have fradrag for kørsel, telefon og internet. Landsskatteretten stadfæstede nægtelsen af fradrag for underleverandører, bil, telefon/internet og private udgifter med henvisning til mangelfulde fakturaer, usædvanlige samarbejdsaftaler, underleverandørernes manglende ansatte, konkurser og en hvidvaskdom samt at bil- og telefonudgifter var afholdt i klagerens eget navn. Som konsekvens af den sammenholdte sag om A-skat og AM-bidrag, hvor bruttobeløbene (722.275 kr.) blev anset som løn, forhøjede retten dog lønfradraget med 74.540 kr. for 2020 og 69.715 kr. for 2021, svarende til momsbeløbene.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Henviser til
- SKM2004.162.HR
- SKM2009.325.ØLR
- SKM2009.477.VLR
- SKM2019.500.LSR
Fuldtekst
Journalnr. 23-0036280 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2020 Udgifter til underleverandører 98.423 kr. 0 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til løn 289.159 kr. 0 kr. Forhøjes til 372.699 kr. Fradrag for biludgifter 1.000 kr. 0 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til mobiltelefon og internet/tv 612 kr. 0 kr. Stadfæstelse Fradrag for private udgifter 4.565 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2021 Udgifter til underleverandører 87.329 kr. 0 kr. Stadfæstelse Fradrag for biludgifter 1.684 kr. 0 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til mobiltelefon og internet/tv 612 kr. 0 kr. Stadfæstelse Fradrag for private udgifter 206.851 kr. 0 kr. Stadfæstelse Yderligere godkendt fradrag for udgifter til løn 279.661 kr. 0 kr. Forhøjes til 349.576 kr. Faktiske oplysninger Klageren drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], herefter virksomheden. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, blev virksomheden startet den 9. marts 2020, ophørte den 26. september 2021 og var registreret under branchekoden 711210 ”Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder” samt bibranchen 522730 ”Helsekostforretninger”. Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden var momsregistreret fra den 9. marts 2020 til den 26. september 2021 og afregnede moms kvartalsmæssigt. Klageren har på mødet med Skatteankestyrelsen oplyst, at han selv udarbejdede regnskabet i et excel-ark. Af virksomhedens årsregnskab for perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020 fremgår, at virksomheden har bogført en omsætning på i alt 0 kr. ekskl. moms, omkostninger på i alt 26.136 kr. ekskl. moms og udgifter til underleverandører på i alt 0 kr. inkl. moms. Af virksomhedens årsregnskab for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021 fremgår, at virksomheden har bogført en omsætning på i alt 0 kr. ekskl. moms, omkostninger på i alt 30.559 kr. ekskl. moms og udgifter til underleverandører på i alt 0 kr. inkl. moms. Klageren har under Skattestyrelsens kontrolsag fremlagt nye opgørelser over virksomhedens resultater. Af klagerens opgørelse over sin årsopgørelse fremgår, at virksomheden i 2020 havde en omsætning på 310.037 kr., udgifter på 298.159 kr. og et samlet resultat på 11.878 kr. Af klagerens opgørelse over sin årsopgørelse fremgår, at virksomheden i 2021 havde en omsætning på 285.286 kr., udgifter på 279.661 kr. og et samlet resultat på 5.625 kr. Der er ikke fremlagt kontospecifikationer for indkomstårene 2020 og 2021. Skattestyrelsens ændringer Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens omsætning på baggrund af de udstedte fakturaer, som svarer til 310.037 kr. ekskl. moms for 2020 og til 285.284 kr. ekskl. moms for 2021. De opgjorte beløb stemmer overens med virksomhedens egne opgørelse over indtægter. Skattestyrelsen har derudover ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører, bil, mobiltelefon, internet/tv og andre private udgifter. Ifølge Skattestyrelsen er der ikke realitet bag de fremlagte underleverandørfakturaer, og Skattestyrelsen har derfor anset det fakturerede arbejde, som fremgår af fakturaerne, for reelt at være udført af uregistrerede ansatte i virksomheden. Skattestyrelsen har lagt til grund, at noget af arbejdet er udført i perioden, hvor klageren har været i virksomhedspraktik. I relation til aflønning af uregistrerede ansatte har Skattestyrelsen forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen har godkendt skattemæssigt fradrag for lønudgifterne og nægtet selskabet fradrag for udgiften til øvrige udgifter. Der er klaget over forhøjelsen af virksomhedens indeholdelses- og momspligtige indkomst ved Skatteankestyrelsens sagsnumre [sag1] og [sag2]. Udgifter til underleverandører Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for virksomhedens udgifter til underleverandørerne [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] ApS med 577.820 kr. for perioden fra 9. marts 2020 til 26. september 2021. Følgende forhold gør sig gældende for underleverandørerne: [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2] , herefter [virksomhed2], blev stiftet den 5. marts 2019 og opløst efter konkurs den 24. juni 2022. Konkursdekretet blev afsagt den 19. juli 2021. [virksomhed2] blev stiftet af [virksomhed7] ApS med [person1] som administrerende direktør frem til den 9. juli 2020, hvorefter [person2] både tiltrådte og fratrådte som administrerende direktør den 9. juli 2020. [virksomhed2] var registreret under branchekoden 821100 ”Kombinerede serviceydelser”, og dets formål var at udøve projektsalg, herunder køb og salg af projekter på kontraktbasis. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, har [virksomhed2] været registreret med 7-8 ansatte i den påklagede periode, fordelt på 1-3 årsværk. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed2] været moms- og arbejdsgiverregistreret fra den 6. marts 2019 til den 16. marts 2021. Klageren har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed2] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 31-03-2020 25 44.780,00 11.195,00 55.975,00 Opgave Indregulering og tekniske opgaver udført 30-04-2020 42 26.000,00 6.500,00 32.500,00 Opgave Indregulering og tekniske opgaver udført 01-06-2020 54 25.000,00 6.250,00 31.250,00 Opgave Indregulering og tekniske opgaver udført 30-06-2020 71 27.000,00 6.750,00 33.750,00 Opgave - Indregulering og tekniske opgaver udført 30-07-2020 102 27.000,00 6.750,00 33.750,00 Opgave - Indregulering og tekniske opgaver udført 31-08-2020 120 29.050,00 7.262,50 36.312,50 Opgave - Indregulering og tekniske opgaver udført: 01-10-2020 133 30.839,00 7.709,75 38.548,75 Opgave - Indregulering og tekniske opgaver udført: 26-11-2020 162 28.000,00 7.000,00 35.000,00 Opgave - Indregulering og tekniske opgaver udført 31-12-2020 172 28.275,00 7.068,75 35.343,75 Opgave - Indregulering og tekniske opgaver udført: Total 298.159,00 74.539,75 372.698,75 Det fremgår af fakturaerne, at de vedrører opgaver med indregulering og tekniske opgaver. Det fremgår alene, at arbejdet er udført i marts, april, juni, juli, august og oktober 2020. Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaerne skal betaling skal ske til henholdsvis en konto i [finans1] S.A med reg.nr. BIC: [reg.nr.1] og kontonr. /IBAN: [kontonr.1] og en konto i [finans2] med reg.nr. [reg.nr.2] og kontonr. [kontonr.2]. Ifølge Skattestyrelsen har der været foretaget en kontrol af [virksomhed2] i 2021. Skattestyrelsen har ikke haft kendskab til, at [virksomhed2] skulle havde udstedt fakturaer til virksomheden, idet [virksomhed2] ikke har bogført fakturaerne. Videre er det oplyst, at de på fakturaerne anførte bankkonti ikke tilhører [virksomhed2]. På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed2] har været fiktiv og alene har udstedt fiktive fakturaer til brug for uberettiget moms- og skattefradrag. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen fremlagt en samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed2]. Samarbejdsaftalen er dateret og underskrevet af klageren og en konsulent ved navn [person3] den 9. marts 2020. Samarbejdsaftalen er underskrevet 8 dage efter, at aftalen var påbegyndt. Ifølge samarbejdsaftalen skal [virksomhed2] udføre indregulering af ventilationsopgaver 37 timer om ugen for virksomheden på forskellige adresser. Der fremgår ikke nærmere beskrivelse af de ventilationsopgaver, som [virksomhed2] skal levere til virksomheden, og der er ikke angivet en slutdato for samarbejdet. Ifølge aftalens pkt. 4 er der aftalt en fast pris for ydelserne. For 2020 er der aftalt en timepris på 200 kr. ekskl. moms, som [virksomhed2] skulle fakturere månedligt. Overarbejde er blevet afregnet pr. time med en pris på 300 kr. ekskl. moms. Klageren har over for Skattestyrelsen forklaret, at [person3] var hans kontaktperson for samtlige underleverandører, og at [person3] løbende skiftede arbejdsplads. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at der ikke har været ansat en [person3] hos nogen af underleverandørerne. Virksomheden har derudover fremlagt 22 timesedler. Timesedlerne har ikke alle ens layout, og ingen af timesedlerne er underskrevet af de ansatte. 8 af timesedlerne er sendt som mails til [virksomhed2] fra en person ved navn [person4]. Overfor Skatteankestyrelsen har klageren forklaret, at han bliver kaldt [person4] af alle, han kender. Videre fremgår af timesedlerne en kort beskrivelse af arbejdsopgaverne, antallet af timer, og at arbejdet vedrører månederne marts, april, maj, juni, august, september, oktober og november 2020. 14 af timesedlerne er sendt fra virksomheden til en person ved navn [person5]. Af disse fremgår stedet for arbejdets udførelse, antal timer, antal mandskab, og at arbejdet vedrører månederne marts, april maj, juli, august, september, oktober, november i 2020 og januar, marts, april, maj, juli og august i 2021. Ingen af de 14 timesedlerne har [virksomhed2]’s navn på. Det fremgår af den fremlagte serviceattest, at offentlige myndigheder, herunder Skatteforvaltningen m.fl. har bekræftet registreringsoplysninger samt oplysninger om, at [virksomhed2] eller nogen i dennes ledelse ikke har været dømt eller modtaget bødeforlæg for overtrædelse af udbudslovens § 135, stk. 1. Serviceattesten er underskrevet af [person6] fra Erhvervsstyrelsen den 15. april 2020. Af mailkorrespondancen mellem virksomheden og [virksomhed2] sendt henholdsvis den 1. april 2020, kl. 10:07, og den 16. april, kl. 17:13, fremgår, at [virksomhed2] sendte fakturanr. 25 og takkede virksomheden for at være kunde hos [virksomhed2]. [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 21. august 2019 og blev den 22. marts 2023 opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 17. august 2022. [virksomhed3] blev stiftet af [virksomhed8] ApS, og [person7] var administrerende direktør frem til den 15. januar 2020, hvorefter [person8] var administrerende direktør frem til [virksomhed3]’s ophør. [virksomhed3] var registreret under branchekoden 811000 ” Kombinerede serviceydelser” og bibranchen 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter”, og dets formål var at drive virksomhed indenfor kontraktbasis i servicesektoren, og anden i forbindelse hermed stående virksomhed. Ifølge CVR har [virksomhed3] været registreret med 1-23 ansatte i perioden fra februar 2020 til marts 2021, fordelt på 0,37-5 årsværk. Ifølge Skattestyrelsen har [virksomhed3] været moms- og arbejdsgiverregistreret fra den 6. september 2019 til den 17. august 2022. Klageren har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 31-01-2021 2 28.800,00 7.200,00 36.000,00 Indregulering og tekniske opgaver udført: 26-02-2021 4 26.104,00 6.526,00 32.630,00 Indregulering og tekniske opgaver udført Total 54.904,00 13.726,00 68.630,00 Det fremgår af fakturaerne, at de vedrører opgaver med indregulering og tekniske opgaver. Det fremgår alene, at arbejdet er udført i januar og februar 2021. Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaerne skal betaling skal ske til en konto i [finans2] med reg.nr. [reg.nr.2] og kontonr. IBAN: [kontonr.3]. Ifølge Skattestyrelsen har der været foretaget en kontrol af [virksomhed3]. På baggrund af denne er det Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed3] var en fakturafabrik, hvis formål var at udstede fiktive fakturaer, og at fakturaerne alene er udstedt med henblik på at give uberettiget momsfradrag og mulighed for at dække over uregistreret arbejdskraft. Som dokumentation for, at [virksomhed3] har leveret ydelser til virksomheden, er der fremlagt en samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed3]. Samarbejdsaftalen er dateret og underskrevet af klageren og en konsulent ved navn [person3] den 5. februar 2021. Samarbejdsaftalen er underskrevet dagen efter, at samarbejdet var påbegyndt. Ifølge samarbejdsaftalen skal [virksomhed3] udføre indregulering af ventilationsopgaver 37 timer om ugen for virksomheden på forskellige adresser. Der fremgår ikke nærmere beskrivelse af ventilationsopgaverne, og der er ikke angivet en slutdato for samarbejdet. Ifølge aftalens pkt. 4 aftales en fast pris for ydelserne. For 2021 er der aftalt en timepris på 200 kr. ekskl. moms, som [virksomhed3] skulle fakturere månedligt. Overarbejde er blevet afregnet med en timepris på 300 kr. ekskl. moms. [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 11. februar 2021 og opløst efter konkurs den 23. november 2023. Konkursdekretet blev afsagt den 17. maj 2022. [virksomhed4] blev stiftet af [virksomhed9] ApS med [person9] som administrerende direktør. [virksomhed4] var registreret under branchekoden 691000 ”Juridisk bistand”, og dets formål var at formidle entrepriseopgaver og bistå klienter i forbindelse med forhandling af entreprisekontrakter og rådgivningsaftaler samt enhver virksomhed i hermed stående forbindelse. Ifølge CVR har [virksomhed4] ikke været registreret med ansatte. Ifølge Skattestyrelsen var [virksomhed4] ikke arbejdsgiverregistreret og blev nægtet registrering for moms. Klageren har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed4] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 01-04-2021 10020 26.000,00 6.500,00 32.500,00 Mandskabsleje Indregulering og tekniske opgaver udført 30-04-2021 10060 33.329,00 8.332,25 41.661,25 Mandskabsleje Indregulering og tekniske opgaver udført. Total 59.329,00 14.832,25 74.161,25 Det fremgår af fakturaerne, at de vedrører mandskabsudlejning indregulering og tekniske opgaver. Det fremgår alene, at arbejdet er udført i april måned 2021. Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge Skattestyrelsen har [person9] oplyst til skifteretten, at den eneste aktivitet i [virksomhed4] var udstedelse af fakturaer. Videre indgik der på bankkontoen tilhørende [virksomhed4] beløb i størrelsesordenen 65 mio. kr. i perioden fra april 2021 til december 2021, hvoraf 63,8 mio. kr. blev overført til bankkonti i [finans3] Plc. [virksomhed4]’s bankkonto blev ifølge Skattestyrelsen løbende tømt efter indbetaling. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed4] ikke har kunnet levere momspligtige ydelser, idet der ikke har været reel virksomhedsdrift eller ses anvendt underleverandører. Skattestyrelsen er derfor af den opfattelse, at [virksomhed4] udelukkende var en fakturafabrik, hvis formål var at udstede fiktive fakturaer, og at fakturaerne alene er udstedt med henblik på at give uberettiget momsfradrag og mulighed for at dække over uregistreret arbejdskraft. Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed4]. Som dokumentation for, at [virksomhed4] har leveret ydelser til virksomheden, er der fremlagt en samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed4]. Samarbejdsaftalen er dateret og underskrevet af klageren og en konsulent ved navn [person3] den 3. marts 2021. Samarbejdsaftalen er underskrevet 2 dage efter, at samarbejdet var påbegyndt. Ifølge samarbejdsaftalen skal [virksomhed4] udføre indregulering af ventilationsopgaver 37 timer om ugen for virksomheden på forskellige adresser. Der fremgår ikke nærmere beskrivelse af ventilationsopgaverne og, der er ikke angivet en slutdato for samarbejdet. Ifølge aftalens pkt. 4 aftales en fast pris for ydelserne. For 2021 er der aftalt en timepris på 200 kr. ekskl. moms, som [virksomhed4] skulle fakturere månedligt. Overarbejde er blevet afregnet med en timepris på 300 kr. ekskl. moms. [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 22. januar 2018 og blev opløst efter konkurs den 25. august 2023. Konkursdekretet blev afsagt den 19. september 2022. [virksomhed5] blev stiftet af [virksomhed10] ApS med [person10] som administrerende direktør frem til den 1. februar 2019, hvorefter [person11] indtrådte som administrerende direktør fra den 1. juni 2020 til [virksomhed5]’s ophør. [virksomhed5] var registreret under branchekoden 469000 ”Ikke-specialiseret engroshandel” og bibranchen 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”, og dets formål var ”at drive restaurationsvirksomhed samt andent virksomhed, der står i forbindelse hermed”. Ifølge CVR har [virksomhed5] ikke været registreret med ansatte i den påklagede periode. Ifølge Skattestyrelsen har [virksomhed5] været momsregistreret i perioden fra den 8. juni 2020 til den 19. september 2022. Som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] er der fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 31-05-2021 3214 61.992,00 15.498,00 77.490,00 Afregning iht. kontrakt Indregulering og tekniske opgaver 28-06-2021 3242 31.104,00 7.776,00 38.880,00 Afregning iht. kontrakt Juni 30-07-2021 3276 34.497,00 8.624,25 43.121,25 Afregning iht. kontrakt Total 127.593,00 31.898,25 159.582,25 Det fremgår af fakturaerne, at de vedrører afregning iht. kontrakt i forbindelse med indregulering og tekniske opgaver. Det fremgår alene, at arbejdet er udført i maj, juni og juli 2021. Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaerne skal betaling skal ske til [finans4] [kontonr.4]. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] ikke har nogen dansk bankkonto, og at kontonumrene, som er angivet på fakturaerne, tilhører andre selskaber. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed5] ikke har kunnet levere momspligtige ydelser, idet der ikke har været reel virksomhedsdrift eller ses anvendt underleverandører. Skattestyrelsen er derfor af den opfattelse, at [virksomhed4] udelukkende var en fakturafabrik, hvis formål var at udstede fiktive fakturaer, og at fakturaerne alene er udstedt med henblik på at give uberettiget momsfradrag og mulighed for at dække over uregistreret arbejdskraft. Som dokumentation for, at [virksomhed5] har leveret ydelser til virksomheden, er der fremlagt en samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed5]. Samarbejdsaftalen er dateret og underskrevet af klageren og en konsulent ved navn [person3] den 3. maj 2021. Samarbejdsaftalen er underskrevet 2 dage efter, at samarbejdet var påbegyndt. Ifølge samarbejdsaftalen skal [virksomhed5] udføre indregulering af ventilationsopgaver 37 timer om ugen for virksomheden på forskellige adresser. Der fremgår ikke nærmere beskrivelse af ventilationsopgaverne og, der er ikke angivet en slutdato for samarbejdet. Ifølge aftalens pkt. 4 aftales en fast pris for ydelserne. For 2021 er der aftalt en timepris på 200 kr. ekskl. moms, som [virksomhed5] skulle fakturere månedligt. Overarbejde er blevet afregnet med en timepris på 300 kr. ekskl. moms. [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 6. april 2020 og blev opløst efter konkurs den 23. november 2022. Konkursdekretet blev afsagt den 19. januar 2022. [virksomhed6] var registreret med binavnene [virksomhed11] ApS og [virksomhed12] ApS. [person12] var stifter og direktør i [virksomhed6], som var registreret under branchekoden 432200 ”VVS- og blikkenslagerforretninger” og bibranchen 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”, og dets formål var at udøve virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil. Ifølge CVR har [virksomhed6] ikke været registreret med ansatte i den påklagede periode. Ifølge Skattestyrelsen var [virksomhed6] nægtet registrering for moms, A-skat og AM-bidrag og har alene været registreret for selskabsskat. Som dokumentation for samhandlen med [virksomhed6] er der fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 06-09-2021 592 37.835,00 9.458,75 47.293,75 Indregulering af diverse tekniske opgaver udført. Total 37.835,00 9.458,75 47.293,75 Det fremgår af fakturaen, at den vedrører indregulering af diverse tekniske opgaver. Det fremgår alene, at arbejdet er udført i september 2021. Fakturaen indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaerne skal betaling skal ske til [finans5] med kontonr.: [kontonr.5]. Ifølge Skattestyrelsen var der på [virksomhed6]’s adgang hos [virksomhed13] A/S faktureret for i alt 9.207.459,09 kr. [virksomhed6] har af dette beløb selv fratrukket forskellige serviceydelser for i alt 4.816.526,25 kr. inkl. moms. Den resterende fakturerede værdi på i alt 4.390.932,84 kr. var udstedt af øvrige selskaber, herunder [virksomhed14] ApS, [virksomhed15] ApS, [virksomhed16] ApS, [virksomhed17], [virksomhed18] IVS og [virksomhed19]. Videre var virksomheden ifølge Skattestyrelse ikke bekendt med årsagen til, hvorfor [virksomhed6]’s adgang hos [virksomhed13] A/S blev anvendt af øvrige selskaber til udstedelse af fakturaer. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at dette indikerer, at der ikke var tale om reel levering af serviceydelser. En person er i sommeren 2022 dømt i [by1]s Byret for overtrædelse af straffelovens § 290a (hvidvask af særlig grov beskaffenhed) ved at have overført midler fra 12 forskellige selskaber, herunder [virksomhed6], som direkte eller indirekte har været udbytte fra en strafbar lovovertrædelse. For at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse blev der via fiktive fakturaer indbetalt beløb på [virksomhed20]'s konti i [finans4]. Beløbene blev, efter et fratrukket gebyr, videreoverført til udenlandske konti med henblik på at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. Selskabet har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance, varebeskrivelse eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Betaling af fakturaerne fra underleverandørerne ses betalt via virksomhedens bankkontoudtog [kontonr.6] i [finans6]. Virksomheden har i tilknytning til klagen fremsendt afgørelser fra Jobcenteret vedrørende klageren. Heraf fremgår, at klageren af fire omgange, henholdsvis den 27. august 2020, den 28. september 2020, den 16. juli 2021 og den 16. august 2021 skulle i virksomhedspraktik 37 timer om ugen, en måned ad gangen i to forskellige virksomheder. Klageren har forklaret overfor Skatteankestyrelsen, at han i en periode havde helbredsproblemer, hvorfor han ikke kunne arbejde i sin virksomhed, men var i erhvervspraktisk gennem Jobcenteret. Foruden afgørelserne fra Jobcenteret har virksomheden fremlagt allonge til samarbejdssamtale, entrepriseaftale og samarbejdsaftale mellem klagerens nye virksomhed, [virksomhed21] ApS, CVR-nr. [...7], og dennes kunde, [virksomhed22] A/S. Klageren har overfor Skatteankestyrelsen forklaret, at han har sendt samarbejdsaftalerne som dokumentation for, at det ikke er normen i logistikbranchen at efterspørge ansattes CPR-nr. Det er klagerens opfattelse, at da et stort selskab som [virksomhed22] A/S ikke efterspurgte klagerens CPR-nr. i forbindelse med samarbejdsaftalerne, så er det heller ikke underligt, at klageren ikke efterspurgte sine underleverandørers ansatte om deres CPR-nr. Skattestyrelsen har opgjort det samlede beløb, der nægtes fradrag for, ud fra selskabets bogføring. De opgjorte beløb udgør følgende: Underleverandør Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) 2020 [virksomhed2] 298.159,00 74.539,75 372.698,75 I alt 2020 298.159,00 74.539,75 372.698,75 2021 [virksomhed3] 54.904,00 13.526,00 68.630,00 [virksomhed4] 59.329,00 14.832,25 74.161,25 [virksomhed5] 127.593,00 31.898,25 159.491,25 [virksomhed6] 37.835,00 9.458,75 47.293,75 I alt 2021 279.661,00 69.715,25 349.576,25 I alt 577.820,00 144.455,00 722.275,50 Udgifter til bil Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der er fratrukket udgifter til befordring på 4.955 kr. i indkomståret 2020 og for 1.338 kr. i indkomstår 2021 samt udgifter til benzin, bilvask og passage over Storebæltsbroen på 1.000 kr. i 2020 og 1.684 kr. i 2021. Virksomheden har leaset en Peugeot 208 med reg.nr. [reg.nr.1]. Der er ikke fremlagt en lejekontrakt for leasingen. Der er alene fremlagt en leasingkontrakt på en Mercedes-Benz A 200 hatchback med reg.nr. [reg.nr.2]. Som dokumentation for udgiften har virksomheden fremlagt en betalingsoversigt udstedt til klageren for en måneds leasingafgift af Peugeot 208 reg.nr. [reg.nr.1]. Prisen udgør på 2.177,50 kr. for oktober. I relation hertil har virksomheden fremlagt en mail, hvoraf [finans7] bekræftede, at klageren har leaset en Peugeot 208, reg.nr. [reg.nr.1], i perioden fra den 1. april 2019 til den 31. marts 2021. Virksomheden har i forbindelse med klagesagen udarbejdet en kørebog. Af kørebogen fremgår virksomhedens navn, adresse og CVR-nr., samt at den vedrører en bil med reg.nr. [reg.nr.3] i perioden fra marts til og med december 2020. Videre fremgår dato for kørslen, stedet, hvortil kørslen er fortaget, formålet med kørslen, antal km. samt en beregning af kørselsgodtgørelsen for den pågældende måned. Klageren har overfor Skatteankestyrelsen forklaret, at han udarbejdede kørebogen efter Skattestyrelsens kontrol af virksomheden, hvor han lagde afstanden fra sin bopæl til de pågældende arbejdspladser til grund. Klageren har overfor Skatteankestyrelsen forklaret, at han ikke er i besiddelse af leasingkontrakten, men at bilen var leaset privat i klagerens eget navn. Klageren har videre forklaret, at der ikke var en deling mellem erhvervsmæssig kørsel og privatkørsel. Der er ikke fremlagt dokumentation for udgifterne til benzin, bilvask eller passage over Storebæltsbroen. Udgifter til mobiltelefon og internet/tv Af virksomhedens regnskab fremgår, at der er fratrukket udgifter til mobiltelefon og internet/tv på i alt 612 kr. for både 2020 og 2021. Virksomheden har i forbindelse med klagesagen fremlagt 16 regninger for mobilabonnement for perioden fra april 2020 til august 2021. Af regningerne fremgår oplysninger om abonnementsydelsen og prisen, samt at regningerne er udstedt af [virksomhed23] til klageren. Virksomheden har endvidere i forbindelse med klagesagen fremlagt 6 regninger for abonnement på kabel-tv og bredbånd for perioden fra april 2020 til september 2021. Af regningerne fremgår oplysninger om abonnementsydelsen og prisen, samt at regningerne er udstedt af [virksomhed23] til en person ved navn [person4] (kaldenavnet for klageren). Private udgifter Af virksomhedens regnskab fremgår, at der er fratrukket udgifter til køb af tøj, drikkevarer, madvarer, krus mv. på i alt 4.565 kr. i 2020 og 206.851 kr. i 2021. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for nogen af udgifterne. Udgifter til løn Skattestyrelsen har anset virksomhedens udgifter til fiktive fakturaer fra underleverandører for at være anvendt til betaling af uregistreret arbejdskraft. Skattestyrelsen har som følge heraf godkendt et fradrag for lønomkostninger på 298.159 kr. i indkomståret 2020 og på 279.661 kr. for indkomståret 2021 – svarende til fakturaernes nettobeløb. Opsamling Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens skattepligtige indkomst for de påklagede indkomstår: Indkomståret 2020 Ansat omsætning i henhold til klagerens korrigerede årsopgørelse 310.037 kr. Ansat udgifter i henhold til klagerens korrigerede årsopgørelse - 298.159 kr. Ansat skattepligtig resultat af virksomhed i henhold til klagerens korrigerede årsopgørelse 11.878 kr. Angivet skattepligtig resultat af virksomhed -83.646 kr. Ikke godkendt befordringsfradrag 4.955 kr. Ændring i den skattepligtige indkomst 100.479 kr. Indkomståret 2021 Ansat omsætning i henhold til klagerens korrigerede årsopgørelse 285.286 kr. Ansat udgifter i henhold til klagerens korrigerede årsopgørelse -279.661 kr. Ansat skattepligtig resultat af virksomhed i henhold til klagerens korrigerede årsopgørelse 5.625 kr. Angivet skattepligtig resultat af virksomhed -63.155 kr. Ikke godkendt befordringsfradrag 1.338 kr. Ændring i den skattepligtige indkomst 70.118 kr. Skattestyrelsen har således forhøjet selskabets samlede skattepligtige indkomst for indkomstårene med 170.597 kr., henholdsvis 100.479 kr. for indkomståret 2020 og 70.118 kr. for indkomståret 2021. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens skattepligtige indkomst med 100.479 kr. for indkomståret 2020 og med 70.118 kr. for indkomståret 2021. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udgifter til underleverandører, bil, mobiltelefon, internet/tv, private udgifter og har godkendt yderligere fradrag for udgifter til løn. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 3. Skat 3.1. De faktiske forhold Du har oplyst underskud af din virksomhed for indkomståret 2020 på 83.646 kr. og for 2021 på 63.155 kr. Der er anmodet om grundbilag for de i regnskabet fratrukne udgifter. Der henvises endvidere til det beskrevne i punkt 1.1. Du har i alt fratrukket omkostninger til underleverandører på 589.015 kr. og øvrige omkostninger på 164.304 kr. Det skal bemærkes, at du har fratrukket kørsel efter reglerne i ligningslovens § 9 C (befordringsfradrag) for 4.955 kr. i 2020 og 1.338 kr. i 2021. … 3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det materiale du har indsendt, ikke kan lægges til grund ved opgørelsen af dit resultat af virksomhed. Der er ved denne vurdering lagt vægt på fakturaerne fra underleverandørerne ikke overholder fakturakravene, eller er inden for din virksomheds formål, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Omsætningen Omsætningen er opgjort på baggrund af de udstedte fakturaer, jf. 1.4. Omsætningen for 2020 er 310.037 kr. eksklusiv moms. og for 2021 er den 285.284 kr. eksklusiv moms, hvilket stemmer til din opgørelse over indtægter. Underleverandører I henhold til punkt 1.4. er det Skattestyrelsens vurdering, at alle underleverandørerne har udstedt fiktive fakturaer. Udgifter til underleverandører fratrukket med 577.820 kr. anses derfor ikke at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i henhold til reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a., hvorfor fradraget er 0 kr. Biludgifter Du har fratrukket udgifter til leasing af bil, benzinudgifter, passage af Storebælt samt bilvask. Der er fremsendt en lejekontrakt af leasing af Peugeot 208, samt en måneds leasing afgift, som har været betalt over betalingsservice. Der er ikke sket en opdeling i hvor stor en del af de faktiske udgifter der vedrører privat kørsel, samt hvor stor en del der vedrører erhvervsmæssig kørsel. Der er ikke ført en kørebog, som ville kunne dokumentere den erhvervsmæssig brug af bilen. Det er dermed ikke dokumenteret, at biludgifter er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i henhold til reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a., hvorfor fradraget er 0 kr. Det skal bemærkes, at du har fratrukket kørsel efter reglerne i ligningslovens § 9 C. Du har i perioden været sygemeldt eller på dagpenge, hvorfor du ikke kan få fradrag efter ligningslovens § 9 C. Udgifter til benzin samt bilvask kan ikke godkendes fratrukket med de faktiske udgifter, da bilen er registreret, som en personbil, hvorfor Skattestyrelsen ikke anser, at bilen kan være brugt til erhvervsmæssig kørsel. Mobiltelefon samt internet/tv. Du har fratrukket udgifter til mobiltelefon samt internet/tv. Udgifterne er ikke dokumenteret. Udgifterne til mobiltelefon samt internet/tv kan ikke godkendes fratrukket, da der ikke er indsendt bilag, der kan dokumentere udgifternes størrelse samt, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor fradraget er 0 kr. Private udgifter Du har fratrukket udgifter til beklædning, sko, mad, drikkevarer m.v. Udgifterne er alle af privat karakter. test Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2, at private udgifter ikke fradragsberettigede, hvorfor fradraget er 0 kr. Lønudgifter Der gives fradrag for ansatte lønomkostninger, jf. 2.4. i 2020 på 298.159 kr. og 279.661 kr. i 2021, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a Skattepligtig indkomst Den skattepligtig indkomst ansættes til virksomhedens omsætning fratrukket skønnet lønomkostninger. Den skattepligtige indkomst stemmer således til dine fremsendte opgørelser for 2020 og 2021. … Den skattepligtige indkomst for 2020 er ansat til 11.878 kr. og for 2021 er den ansat til 5.625 kr., og den samlede ændring udgør 170.597 kr. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 28. april 2023 udtalt følgende: ”… Skattestyrelsen bemærker, at skatteyder har indsendt nye oplysninger om kørebog og bilag til telefon/internet. Kørebogen forelå ikke, da vi traf afgørelse og er derfor udarbejdet efterfølgende. Der ligger ikke dokumentation for at de indtastet km er korrekte i forhold til brugen af det privatregisteret køretøj. Telefon og internet er leveret til skatteyders privatadresse. Skattestyrelsen bemærker, at der ikke er sendt forslag om fordeling mellem privat og erhvervsmæssig brug. Skattestyrelsen bemærker endvidere, at virksomheden har haft en beskeden aktivitet med kun en kunde og at ejeren har arbejdet begrænset i selskabet, da han har været sygemeldt i en stor del af perioden. …” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at virksomhedens skattepligtige indkomst ikke skal forhøjes med 100.479 kr. for indkomståret 2020 og med 70.118 kr. for indkomståret 2021. Til støtte for påstanden har klageren bl.a. anført: ”… Jeg har fået en afgørelse på sag Sags-id [sag3] Jeg ønsker at klage over afgørelsen. Da jeg har fået hele regningen på 3 parts leverandører som ikke har betalt moms. Da jeg har fået hele skylden i sagen, burde jeg også få dækket de udgifter der har været i perioden såsom: Internet + Tlf + Kørebog, så de også indgår i jeres regnskab, således at min tilbage betaling bliver mindre. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren har den 4. maj 2023 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”… kørebog er udrettet ud fra de timer som både kunden og 3.parts leverandør har oplyst og de timer har Skat allerede fået. Både Internet og Tlf regning har Skat bedt om og fået dem af mig. Jeg har fået regning på hele beløbet som 3.parts leverandør skulle have fået. Derfor Kan det ku være rimelig at jeg også får det kørefradrag som sagen er tilknyttet samt for internet/tlf. …” Klageren er den 25. august 2024 fremkommet med følgende yderligere bemærkninger: ”… Hej Jeg har vedhæftet eksempler på kontrakter som jeg har lavet med store firmaer, og aldrig er der spurgt om cpr nr. Og hele denne sag mod mig, har sagsbehandler taget udgangspunkt i jeg skulle have taget billede af sygesikringskort af en under leverandør og vidst hans cpr nummer. Jeg har op til flere gange fortalt at det er der ingen der gør i denne branche. …” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren har den 29. august 2024 fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen: Møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler Klageren forklarede, at virksomheden ikke længere er aktiv, men at han i perioden for virksomhedens drift havde nogle helbredsproblemer, hvorfor han anvendte underleverandører. Grundet helbredsproblemerne var klageren i perioden i erhvervspraktik. Det er derfor klagerens opfattelse, at hvis der havde foregået noget ulovligt, så var alene underleverandørerne skyldige, da det var dem, der udførte arbejdet. Klageren mødte en mand på en byggeplads, som blev klagerens kontaktperson, og som videredelegerede arbejdsopgaverne til underleverandørerne. Klageren kendte ikke selv underleverandørerne og har aldrig mødt eller haft kontakt til deres direktører. Dog var det oftest nye ansatte, han mødte fra underleverandørerne. Kontakten til kontaktpersonen forgik gennem beskedtjenester som Telegram, Signal og BIP. Klageren forklarede, at det alene var normen at oplyse CVR-nr., og at det ville virke mistænkeligt, hvis klageren havde bedt om ansattes CPR-nr., sådan som Skattestyrelsens sagsbehandler mente, at klageren skulle gjort. Videre forklarede klageren, at han i dag har en ny virksomhed, [virksomhed21] ApS, hvor han udfører arbejde for store selskaber som [virksomhed22] A/S. Klageren har fremsendt den kontrakt, han har indgået med dette selskab, og heller ikke de har bedt om klagerens CPR-nr. Det er således klagerens opfattelse, at dette bevidner, at det er normen alene at oplyse CVR-nr. ved kontraktindgåelse. Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 10. juni 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Faktiske forhold Klager drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] fra d. 9. marts 2020 til d. 26. september 2021. Virksomheden var registreret under branchekoden ”711210 Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder”, samt bibranchen ”522739 Helsekostforretninger”. Virksomheden var momsregistreret fra d. 9. marts 2020 til d. 29. september 2021. Virksomheden bogførte en omsætning på i alt 0 kr. i indkomstårene 2020 og 2021. Under Skattestyrelsens kontrolsag fremlagde klager nye opgørelser over virksomhedens resultater, hvor det fremgår at virksomheden havde en omsætning på 310.037 kr. i 2020 og 285.286 kr. i 2021. Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens omsætning på baggrund af de udstedte fakturaer med de samme beløb som virksomhedens egne opgørelser over indtægter. Derudover har Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører, bil, mobiltelefon, internet/tv og andre private udgifter. Skattestyrelsen lagde i den påklagede afgørelse vægt på, at der ikke var realitet bag de fremlagte underleverandørfakturaer. Som følge heraf, anså Skattestyrelsen det fakturerede arbejde som fremgik af fakturaerne for reelt at være udført af uregistrerede ansatte i virksomheden. Materielt Af statsskattelovens § 6, stk. 1, fremgår det, at ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger. Det fremgår af retspraksis fra Højesterets dom i SKM2004.162.HR, at skatteyderen som udgangspunkt har bevisbyrden for, at betingelserne for at opnå et fradrag er opfyldt. Således skal skatteyder sandsynliggøre, at udgiften er afholdt, og at denne relaterer sig til driften af virksomheden. Private udgifter Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke har fradragsret for udgifter til bil, mobiltelefon og internet/tv og andre private udgifter. Det henses til, at det ikke er dokumenteret at udgifterne har været afholdt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor der ikke kan gives fradrag her for. Flere af de betalte regninger er udstedt til klager privat. Derudover har klager ikke fremlagt dokumentation for at udgifterne har været anvendt til erhvervsmæssig virksomhed. Vedrørende klagers bil, så har klager leaset bilen privat i eget navn og der er ikke fremlagt en leasingkontrakt. Skattestyrelsen kan derfor tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse af den påklagede afgørelse på disse punkter. Udgifter til yderligere løn Virksomheden har i den kontrollerede periode fremlagt underleverandørfakturaer fra seks virksomheder, som Skattestyrelsen ikke kan godkende fradrag for. Efter en gennemgang af hver enkelt underleverandørvirksomhed har Skattestyrelsen konstateret, at de anvendte fakturaer fra underleverandører er fiktive, og er bogført i virksomheden for at dække over udgifter til ”sorte” lønninger. De fleste af underleverandørerne har ikke været registreret med ansatte. Flere af underleverandørerne har været nægtet arbejdsgiver- og momsregistrering og samtlige underleverandører er efterfølgende gået konkurs. Derudover er en person tilknyttet en underleverandør blevet dømt efter straffelovens § 290a (hvidvask). Klager har fremlagt samarbejdsaftaler og timesedler fra fire af underleverandørerne. Skattestyrelsen fastholder, at samarbejdsaftalerne ikke indeholder en tilstrækkelig beskrivelse af ydelserne. Der er ikke forelagt underbilag til alle fakturaer, hvor det fremgår hvilke personer, som har udført arbejdet, herunder hvilke dage og hvor mange timer, der er anvendt til at udføre arbejdet. Det fremgår også, at samarbejdsaftalerne er underskrevet af den samme person, [person3], som ikke har været ansat i nogle af selskaberne. Henset hertil fastholder Skattestyrelsen, at den fremlagte dokumentation i form af de udstedte fakturaer ikke anses for tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgifter til yderligere løn Skattestyrelsen har i udtalelse af d.d. i sammenholdt sag med Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag2] vedrørende indeholdelse af virksomhedens A-skat og AM-bidrag udtalt, at bruttobeløbene af fakturaerne fra underleverandørerne, svarende til 722.275 kr. skal anses for at være udgifter til uregistreret arbejdskraft. Som konsekvens heraf, finder Skattestyrelsen i nærværende sag, at der skal opgøres yderligere lønudgift i virksomheden på 74.540 kr. for indkomståret 2020 og 69.715 kr. for indkomståret 2021. Disse udgifter udgør almindelige driftsomkostninger, der er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skattestyrelsen kan derfor tiltræde Skatteankestyrelsens ændring af Skattestyrelsens afgørelse hvor de godkender et yderligere fradrag for lønudgifter på 74.540 kr. for indkomståret 2020 og 69.715 kr. for indkomståret 2021. …” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Klagerens repræsentant har den 3. juli 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil: ”… Skattestyrelsen har ved en afgørelse af 27. januar 2023 […]. Endelig er resultatet af virksomhed for 2020 og 2021 ændret. Begrundelsen for ændringen var, at Skattestyrelsen var af den opfattelse, at fakturaer udstedt af underleverandører var fiktive, hvorfor der ikke var ret til momsfradrag. For så vidt angår sagsnr. 23-0036280 fastholdes det, at min klient med rette har foretaget de skattemæssige fradrag. Det bestrides, jf. det anførte vedr. sagsnr. [sag1] og sagsnr. [sag4], at der er grundlag for at fradrage yderligere udgifter til løn, da der er tale om momspligtige leverancer fra underleverandører. …” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens skattepligtige indkomst med henholdsvis 100.479 kr. for indkomståret 2020 og 70.118 kr. for indkomståret 2021. Ændringen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udgifter til underleverandører, bil, mobiltelefon, internet/tv og private udgifter, samt at Skattestyrelsen har godkendt yderligere fradrag for udgifter til løn. Retsgrundlaget Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler – i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt skatteyderen, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR. Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt. Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR. Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C. Fradraget gives for det faktiske antal arbejdsdage, som den skattepligtige har haft befordring til og fra arbejde. Der kan derfor ikke beregnes befordringsfradrag for hjemmearbejdsdage eller fri-, ferie- og sygedage. Antal dage med kørsel mellem bopæl og arbejdssted skal kunne sandsynliggøres. Beviskravet er skærpet i de tilfælde, hvor omstændighederne taler imod, at befordringen har fundet sted i det oplyste omfang, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Dette gælder særligt, når der er tale om mange arbejdsdage i forhold til et normalt arbejdsår, jf. Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Underleverandørudgifter Fakturaerne indeholder ikke mængden og arten af de leverede ydelser, herunder oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført. Størstedelen af underleverandørerne har ikke været registreret med ansatte, to af underleverandørerne har været nægtet arbejdsgiver- og momsregistrering, og samtlige underleverandører er derudover gået konkurs jf. SKM2019.500.LSR. En person i [virksomhed6] er den 3. august 2020 blevet dømt ved [by1]s Byret efter straffelovens § 290a (hvidvask af særlig grov beskaffenhed). Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at den fremlagte dokumentation i form af de udstedte fakturaer ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. De fremlagte samarbejdsaftaler fra fire af underleverandørerne kan ikke føre til et andet resultat. Der er lagt vægt på, at de ikke indeholder en tilstrækkelig beskrivelse af ydelserne eller angiver et sædvanligt aftalegrundlag, som almindeligvis gør sig gældende i samhandelsforhold, samt at samtlige samarbejdsaftaler er underskrevet af klageren og en [person3] efter, at aftalerne var påbegyndt. De fremlagte timesedler kan heller ikke føre til et andet resultat. Der er her lagt vægt på, at de ikke angiver tilstrækkelige oplysninger til at kunne skabe identifikation mellem de fremlagte fakturaer og den omhandlede underleverandør, samt at det fremgår, at det er virksomheden selv, der har anført de timeantal, som [virksomhed2]’s ansatte har leveret til virksomheden. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Udgifter til yderligere løn Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnr. [sag1] forhøjet Skattestyrelsens afgørelse af 27. januar 2023 vedrørende indeholdelse af virksomhedens A-skat og AM-bidrag. I afgørelsen har retten anset bruttobeløbene af fakturaerne fra underleverandørerne, svarende til 722.275,50 kr., for at være udgifter til uregistreret arbejdskraft. Som konsekvens heraf har Landsskatteretten opgjort yderligere lønudgifter i virksomheden på 74.539,75 kr. for indkomståret 2020 og 69.715,25 kr. for indkomståret 2020. Efter indeholdelsen af A-skat og AM-bidrag udgør disse lønudgifter almindelige driftsomkostninger, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst. Udgiften til løn, for hvilken der er indeholdt A-skat og AM-bidrag, er en fradragsberettiget udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse og godkender et yderligere fradrag for lønudgifter på 74.539,75 kr. for indkomståret 2020 og 69.715,25 kr. for indkomståret 2020. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Udgifter til bil Virksomheden har fratrukket udgifter til leasing af en Peugeot 208 med reg.nr. [reg.nr.1], benzin, bilvask og passage af Storebæltsbroen. Landsskatteretten finder, at klageren har bevisbyrden for, at bilen ikke har været stillet til privat rådighed for klageren i perioden, da sagens faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Retten har lagt vægt på, at den fremlagte betalingsoversigt på en måneds leasing er udstedt til klageren og ikke virksomheden. Der er videre henset til, at den fremlagte mail fra [finans7] bekræfter, at bilen er leaset af klageren, og ikke virksomheden. Retten har desuden henset til, at der ikke er fremlagt en leasingkontrakt. Retten bemærker, at klageren har oplyst, at bilen var leaset privat i klagerens eget navn. Som dokumentation for, at bilen har været anvendt erhvervsmæssigt, har virksomheden fremlagt en kørebog. Landsskatteretten finder, at den fremlagte kørebog ikke kan lægges til grund for opgørelsen af befordringsfradraget. Retten har herved henset til, at klageren har oplyst, at han udarbejdede kørebogen efter Skattestyrelsens kontrol af virksomheden, hvor han lagde afstanden fra sin bopæl til de pågældende arbejdspladser til grund. Retten finder herefter, at virksomheden ikke har løftet bevisbyrden for, at bilen har været anvendt erhvervsmæssigt, hvorfor der ikke gives fradrag for befordring efter reglerne i ligningslovens § 9 C. Der er herved lagt vægt på, at klageren i perioden har været sygemeldt eller har modtaget dagpenge. Der er ikke fremlagt dokumentation for udgifterne til benzin, bilvask eller passage over Storebæltsbroen. Retten finder derfor, at det ikke er dokumenteret, at udgifterne har været afholdt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor der ikke kan gives fradrag herfor. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Udgifter til mobiltelefon og internet/tv Som dokumentation for udgifterne til mobiltelefon og internet/tv har virksomheden fremlagt regninger for abonnementsydelserne. Retten finder, at det ikke er dokumenteret, at udgifterne har været afholdt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor der ikke kan gives fradrag herfor. Retten har herved henset til, at regningerne er udstedt i klagerens eget navn eller kaldenavn ([person4]), og ikke virksomhedens. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Private udgifter Virksomheden har fratrukket udgifter til køb af tøj, drikkevarer, madvarer, krus mv. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for nogen af udgifterne. Landsskatteretten finder, at udgifterne ikke har den fornødne tilknytning til virksomhedens indkomsterhvervelse efter statsskattelovens § 6, stk. 2, hvorfor udgifterne anses for at være af privat karakter. Der gives derfor ikke fradrag herfor. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.