Polsk montagearbejder: grænsegængerstatus og befordringsfradrag til Polen godkendt

Journalnr. 23-0033084 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Skattepligt til Danmark Ja Nej Stadfæstelse Grænsegænger efter kildeskattelovens §§ 5 A - D Nej Ja Ændres til Ja Befordringsfradrag imellem Polen og Danmark Nej Ja Ændres til Ja Befordringsfradrag i Danmark Fradrag for 120 dage Fradrag for 135 dage Nedsættes til 0 dage Fradrag for rejseudgifter 0 kr. 28.000 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren har fremlagt ”Certificate of fiscal Residence”, hvoraf fremgår, at de polske skattemyndigheder anser ham for at have bopæl og værende fuldt skattepligtig til Polen. Klagerens adresse i Polen er angivet [Polen]. Det fremgår af klagerens arbejdsbekræftelse af 27. marts 2023, at klageren blev ansat som montagemedarbejder fra den 11. juni 2019 til den 21. juni 2021 hos firmaet [virksomhed1] A/S efter en 6/2-skiftbasis. Klagerens adresse er angivet som [Polen]. Klageren har angivet [adresse1], [by1], som sin danske adresse i indkomståret 2019. Klageren var i 2019 ikke tilmeldt en adresse i folkeregisteret. Klageren har fremlagt en række ansættelseskontrakter med [virksomhed1] A/S, hvorefter klageren var ansat i firmaet som vikar fra den 11. juni til den 27. september 2019, fra den 28. september til den 23. december 2019, fra den 24. december 2019 til den 26. juni 2020, fra den 27. juni til den 23. december 2020 og fra den 24. december 2020 til den 24. december 2021. Klageren udførte efter kontrakterne montagearbejde for firmaet [virksomhed2] A/S. Arbejdsadressen er angivet som værende [virksomhed2] A/S, [adresse2], [by2]. Det fremgår, at klageren efter kontrakterne i 2019 var beskæftiget på ikke permanente arbejdspladser, og at klageren i 2020 og 2021 var beskæftiget på en permanent arbejdsplads, [adresse2], [by2]. [virksomhed1] A/S har adresse på [adresse3], [by3]. Det fremgår af Google Maps, at der er 14,4 km. fra klagerens adresse i Danmark, [adresse1], [by1], til arbejdsstedet, [adresse2], [by2]. Det fremgår af Google Maps, at der er 741 km. fra klagerens adresse i Polen til arbejdsstedet i Danmark, [adresse3], [by3]. Det fremgår af klagerens polske vielsesattest, at klageren den 18. juli 2015 giftede sig med [person1]. Klageren har fremlagt to polske fødselsattester, hvoraf det fremgår, at klageren er far til to døtre i Polen, født i juli 2017 og juni 2018. Klageren har fremlagt en svensk købskontrakt på en Audi A6 2.0 TDI Avant, underskrevet digitalt den 26. oktober 2019. Klageren har fremlagt en svensk årsopgørelse for 2019, hvoraf fremgår, at klageren havde en skattepligtig indkomst i Sverige på 71.396 SEK. Klagerens endelige skat til Sverige var 8.774 SEK. Klageren har fremlagt posteringsoplysninger fra sin polske bank vedrørende et lån i svenske kroner fra 2019 til 2022. Klagerens arbejdsgiver har indberettet 1.120 arbejdstimer for klageren i 2019. Klageren har udarbejdet en skemaopgørelse over hans ophold i henholdsvis Danmark og Polen i 2019. Af skemaet fremgår følgende: Dato Land Antal Dage 11. juni – 19. juli Danmark 39 dage 20. juli – 4. august Polen 05. august – 13. september Danmark 40 dage 14. september – 29 september Polen 30. september – 08. november Danmark 40 dage 9. november – 24. november Polen 25. november – 20. december Danmark 24 dage 21. december – 31. december Polen Klageren har fremlagt en polsk skatteopgørelse for hans ægtefælle for indkomståret 2019, der er stemplet af de polske skattemyndigheder. Klagerens ægtefælles indkomst i 2019 er på dokumentet angivet til 16.831,41 Zl. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har truffet afgørelse i form af årsopgørelse nr. 3 af 17. januar 2023 for indkomståret, eftersom klageren ikke har reageret på forslaget til ændring af klagerens skat for 2019 og 2020 af 19. december 2022. Som begrundelse er bl.a. anført i forslaget til afgørelse: ”… Vi foreslår at ændre din skat Skattestyrelsen foreslår at ændre grundlaget for din skat for 2019,2020 sådan: Vi foreslår at beregne din skat med fuld skattepligt og Danmark som skattemæssigt hjemsted Skattestyrelsen foreslår, at grundlaget for beregning af din skat for 2019 og 2020 er fuld skattepligt og med Danmark som skattemæssigt hjemsted. Se reglen i kildeskattelovens § 1, stk.1, nr. 1, og artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen. Du kan derfor ikke blive beskattet efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§5 A – D, da du anses for at have skattemæssigt hjemsted i Danmark. Du kan derfor ikke få overført uudnyttet personfradrag fra din ægtefælle for år 2019 og 2020, da din ægtefælle ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, og i derfor ikke sambeskattes. Sagens faktiske forhold Du har arbejdet i Danmark siden 11. juni 2019, og har i forbindelse med oplysninger du har afgivet om befordringsfradrag, oplyst at du har haft bopælsadresse [adresse1], [by1] i 2019, og [adresse4], [by4] i 2020 Du er er ansat ved [virksomhed1] A/S siden 11. juni 2019. Vi har modtaget ansættelseskontrakter for følgende perioder: 11.06.2019 – 27.09.2019 28.09.2019 – 23.12.2019 24.12.2019 – 26.06.2020 (fast arbejdssted [adresse2], [by2]) 27.06.2020 – 23.12.2020 (fast arbejdssted [adresse2], [by2]) 24.12.2020 – 24.12.2021 (fast arbejdssted [adresse2], [by2]) Arbejdsgiver har indberettet 1.120 arbejdstimer på dig for 2019. Arbejdsgiver har indberettet 1.905 arbejdstimer på dig for 2020. For 2019 har du via TastSelv indberettet et befordringsfradrag på 25.988 kroner. For 2020 har du via TastSelv indberettet et befordringsfradrag på 20.820 kroner. For 2019 har du via TastSelv indberettet fradrag for rejseudgifter på 28.000 kroner. For 2020 har du via TastSelv indberettet fradrag for rejseudgifter på 28.600 kroner. Skattestyrelsen har ikke tidligere taget stilling til om du er skattemæssigt hjemmehørende i Polen. Du har ikke indsendt dokumentation for at du har haft ophold i Polen i 2019 og 2020. Du har ønsket tilvalg af grænsegængerreglerne som skattemæssigt hjemmehørende i udlandet ved at oplyse at du ønsker overført uudnyttet personfradrag fra din ægtefælle. Skattestyrelsens begrundelse Skattestyrelsen genoptager din skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens §26, stk. 1-2. Skattestyrelsen finder ligeledes, at du efter ligningslovens §9C ikke anses for at køre mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, når du kører til Polen, hvilket giver anledning til vores forslag om at ændre den oplyste befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i 2019 og 2020. Skattemæssigt hjemsted Vi mener, at du er fuldt skattepligtig i Danmark efter kildeskattelovens §1 stk. 1 nr. 1, og at Danmark også er dit skattemæssige hjemsted. Det er artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, der regulerer, hvilket land der er skattemæssigt hjemsted. Du kan læse mere om skattemæssigt hjemsted i artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen. Vi vurderer, at: Du har bolig i begge lande. Se reglen i artikel 4, stk. 1. Du har de stærkeste personlige forbindelser i Polen på grund af at du har bolig med din ægtefælle der. De stærkeste økonomiske forbindelser er i Danmark på grund af din arbejdsindtægt her. Se reglen i artikel 4, stk. 2, litra a. Du har sædvanligt ophold i Danmark, da du ikke har dokumenteret ophold i Polen, og da du varetager et fuldtidsarbejde i Danmark, må forventes at have flere opholdsdage i Danmark end i Polen. Se reglen i artikel 4, stk. 2, litra b. Der tale om en prioriteret rækkefølge. I denne konkrete situation er dit skattemæssige hjemsted efter artikel 4 Danmark, fordi du har sædvanligt ophold i Danmark. Se evt. bindende svar af 17. december 2019 offentliggjort i SKM2020.19.SR, hvor Skatterådet fandt, at spørgers økonomiske interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Spørgers personlige interesser talte derimod for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i sit hjemland. Skattestyrelsen fandt herefter, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser. Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørger skulle anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold. For at få overført uudnyttet ægtefællebidrag skal du opfylde betingelserne for at bruge grænsegængerreglen efter kildeskattelovens §§ 5 A - D. Grænsegængerreglen kan du bruge, hvis du er fuld skattepligtig i både Danmark og Polen men med skattemæssigt hjemsted i Polen. Du kan ikke anvende grænsegængerreglerne når du er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Du kan derfor ikke få overført uudnyttet personfradrag for din ægtefælle, fordi hun ikke er fuldt skattepligtig til Danmark. Vurderingen er foretaget på baggrund af de oplysninger der er tilgængelige for Skattestyrelsen. Vi er ikke i besiddelse af oplysninger om at du har økonomiske forhold i Polen. Hvis der er oplysninger om dine personlige- og økonomiske forbindelser i udlandet som vi ikke har taget højde for bør du gøre opmærksom på disse og indsende relevant dokumentation, se nedenfor under ”Har du bemærkninger?”. Relevant dokumentation for dine personlige- og økonomiske forbindelser kan fx være medlemskab af foreninger og sportsklubber, oplysninger om fritidsinteresser i Danmark eller Polen, ejerbolig og fritidsbolig, bil, værdipapirer og pensionsopsparinger, samt kopi af din skatteopgørelse fra Polen for 2019 og 2020. Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads Vi foreslår ændringer til dit befordringsfradrag for år 2019 og 2020 da vi vurderer at du har sædvanlig bopæl på [adresse1], [by1] i 2019 og [adresse4], [by4] i 2020. Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens §9C. Hvis afstanden er ekstraordinær lang har du bevisbyrden for, at befordringen har fundet sted i det påståede omfang, hvilket er fastslået af Højesteret ved dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Der er kun én ”sædvanlig bopæl” efter bestemmelsen. Begrebet er fastlagt gennem en lang og betydelig praksis. I tvivlstilfælde må der foretages en fastlæggelse af den sædvanlige bopæl ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. Fastsættelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium, men er en samlet vurdering. Der ses på forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret (listen er ikke udtømmende, men eksempler på forhold der tillægges betydning). Ved vurdering af din sædvanlig bopæl er der lagt særlig vægt på, at du har fuldtidsarbejde og dermed opholder dig i Danmark størstedelen af året. Skattestyrelsen har ikke oplysninger der tyder på at du også er erhvervsmæssigt tilknyttet til Polen. Vi vurderer derfor ikke at det forhold, at du har en bolig til rådighed i Polen med din ægtefælle, fører til at du kan betragtes som at have sædvanlig bopæl i Polen i år 2019 og 2020. 2019: Afstanden mellem din sædvanlige bopæl på [adresse1], [by1], og din arbejdsplads på [adresse2], [by2] er målt til at være 38 km tur-retur. Du har via TastSelv oplyst 216 dage. Vi skønner ud fra din arbejdsgivers oplysninger om timeantal, at du i perioden har haft 120 arbejdsdage. Befordringsfradrag kan udregnes således: 0 – 24 km 0 kr. pr. km 25 – 38 km 1,98 kr. pr. km 14 km = 27,72 kr. pr. dag I alt for 120 dage = 3.326 kr. Da du tidligere har fratrukket 25.988 kr., forhøjes din skattepligtige indkomst med 22.662 kr. Kørsel mellem Danmark og Polen skal betragtes som en privat udgift, som ikke er fradragsberettiget. 2020: Afstanden mellem din sædvanlige bopæl på [adresse4], [by4], og din arbejdsplads på [adresse2], [by2] er målt til at være 48 km tur-retur. Du har via TastSelv oplyst 230 dage. Vi godkender 230 arbejdsdage. Befordringsfradrag kan udregnes således: 0 – 24 km 0 kr. pr. km 25 – 48 km 1,96 kr. pr. km 24 km = 47,04 kr. pr. dag I alt for 230 dage = 10.819 kr. Kørsel mellem Danmark og Polen skal betragtes som en privat udgift, som ikke er fradragsberettiget. Da du tidligere har fratrukket 20.820 kr., forhøjes din skattepligtige indkomst med 10.001 kr. Reglerne står i ligningslovens § 9 C. Fradrag for rejseudgifter Vi vurderer at du ikke er berettiget til fradrag for rejseudgifter, da det er en forudsætning for at få fradraget, at man arbejder på et midlertidigt arbejdssted så langt fra sin sædvanlige bopæl, at man ikke har mulighed for at overnatte på denne. Du arbejder blot hhv. 38 km og 48 km fra din sædvanlige bopæl i 2019 og 2020. For 2019 har du fratrukket 28.000 kroner. Din skattepligtige indkomst forhøjes med beløbet. For 2020 har du fratrukket 28.600 kroner. Din skattepligtige indkomst forhøjes med beløbet. Reglerne står i ligningslovens § 9 A. (…) ” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 8. maj 2023 udtalt følgende: ”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at han er begrænset skattepligtig til Danmark, og at Skattestyrelsen derfor skal godkende fradrag for rejseudgifter med 28.000 kr. og befordringsfradrag med 5.813 kr. Klageren har endvidere fremsat påstand om, at han er omfattet af reglerne for grænsegængere, og at han derfor er berettiget til at få overført uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle. Til støtte for påstandene har klageren bl.a. anført: ”… Jeg er uenig i at jeg var fuld skatepligtig i Danmark og beder om at ændre min status som begrænseskattepligtig, beskatte som grænsegænger og rette min årsopgørelse for 2019. Jeg ønsker også Rejseudgifter 28.000 kr, Ægteparfradrag og kørselsfradrag 5.813 kr. Begrundelse: Begrænseskattepligtig 1. I 2019 arbejdede jeg som vikar fra 11.06 til 23.12 i arbejdssystemet 6 uger i Danmark (ophold i DK) 2 uger i Polen (Ophold i PL) 11.06.2019-19.07.2019 Dk – 39 dage 20.07.2019-04.08.2019 PL 05.08.2019-13.09.2019 DK – 40 dage 14.09.2019-29.09.2019 PL 30.09.2019-08.11.2019 DK – 40 dage 09.11.2019-24.11.2019 PL 25.11.2019-20.12.2019 DK – 24 dage 21.12.2019-31.12.2019 PL 2. Jeg arbejde for vikarbureau [virksomhed1] AS som midlertidig arbejder. 3. Mit liv og økonomiske interesser er i Polen. Jeg er bosiddende i Polen, og i 2019 havde jeg en polsk bopælsadresse. 4. Jeg bor i Polen med min kone og 2 børn. Der foreligger fuld skattepligt for: a. Personer, der har bopæl her i landet. Se KSL § 1, stk. 1, nr. 1. Jeg ophold ikke i Danmark 183 dage. b. Personer, der opholder sig her i tidsrum af mindst 6 måneder. Se KSL § 1, stk. 1, nr. 2. Jeg havde ikke danske adresse En bopæl betegner i juridisk henseende det sted, en person er registreret som bosiddende. Iflg. Udlændninge od Integrationsministeriet At have bopæl i Danmark vil sige, at man bor fast i Danmark og er registreret på en dansk adresse i Det Centrale Personregister (CPR-registeret). Grænsegænger I 2019 år optjente jeg mindst 75 proc af min samlede skattepligtige indkomst i Danmark, og jeg ønsker at blive beskatte som grænsegænger. KSL § 5A stk. 4 Rejseudgifter 1. Firmaet lejede et hus, der boede jeg sammen med andre kolleger, husleje blev trukket fra min løn 4000 kr mdr 2. Jeg har betalt selv for kost. I 2019 var det mit første år i Danmark. Kørsel 1. Kørsel til Polen 4 gange * 736km fradrag 3481 kr. Arbejdsplads [adresse5] [by2] bopæl i Polen [Polen] afstand 368 km 2. Kørsel i Danmark 135 dage * 32 km fradrag 2332 kr. Arbejdsplads [adresse5] [by2] midlertidigt ophold i Danmark [adresse1], [by1] afstand 16 km Ægteparfradrag Jeg beder om overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller. I 2019 havde min kone indkomst 16.831 pln …” Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling. ”… Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Faktiske forhold Klager er polsk statsborger og har opretholdt sit hjem i Polen, såvel som Klagers ægtefælle har opholdt sig i Polen i hele indkomståret. Sagen skal tage stilling til om, hvorvidt Klager har været berettiget til at foretage fradrag for nedenstående, i henhold til de nævnte regelsæt / love. Sagen skal desuden tage stilling til om, hvorvidt Klager var berettiget til at anvende ægtefælles personfradrag for de påklagede indkomstår. Formelt I sagen er de nedenstående formelle regelsæt vurderet: Skattepligt til Danmark Grænsegængerreglerne - ret til ægtefælles personfradrag jf. kildeskatteloven §§ 5 A og 5 C Rejsefradrag jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7 Befordringsfradrag jf. ligningslovens § 9 C – mellem bopæl og arbejdssted Materielt Skattepligt Vi tiltræder Skatteankestyrelsens vurdering om, at Klager har været fuldt skattepligtig til Danmark af indtægter oppebåret her. Klageren havde bopæl stillet til rådighed af hans daværende arbejdsgiver. Med andre ord var der tale om en faktisk bopæl her i landet, som i øvrigt var stillet til rådighed af hans arbejdsgiver. Vi henviser til den indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er indgået mellem Danmark og Polen. Vi indleder således sagen med argumentet om, at Klager var fuldt skattepligtig til Danmark. Ret til ægtefælles personfradrag Klageren anvendt reglerne for grænsegængere og derved fået overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Klageren anses for at være hjemmehørende i Polen. Klageren kan herefter anvende reglerne for grænsegængere. Det skattemæssige udtryk ’grænsegængere’, er defineret som arbejdere, der arbejder i Danmark og har bopæl i udlandet. Klagers centrum for livsinteresser var utvivlsomt i Polen. Der lægges i denne forbindelse vægt på, at Klagers familiære forhold kan tilskrives at befinde sig i Polen, Regelsættet herom findes i kildeskattelovens § 5 A, stk. 1. og i samme lovs § 5 C. Klager opfylder betingelserne herom i kildeskatteloven. Vi er således enige med Skatteankestyrelsen i, at Klager har ret til at ægtefælles personfradrag i den danske skatteberegning. Skattestyrelsen anmodes derfor om at ændre i skatteansættelserne i overensstemmelse hermed. Sagen hjemvises til Skattestyrelsen for foretagelse af korrektioner herfor. Rejsefradrag Klager ønsker et fradrag for rejseudgifter for indkomståret 2019 på 28.000 kr. Klager har dog ikke godtgjort ved dokumentation eller andet, at der var tale om rejser og ikke daglig sædvanlig befordring. Vi indstiller således, at fradragene for rejseudgifter ikke indrømmes og vi henviser til regelsættet i ligningslovens § 9 A og til afsnittet nedenfor omhandlende Klagers ret til det almindelige befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Befordringsfradrag Vores samlede bedømmelse af de faktiske forhold, leder os til den konklusion at bopælen i Danmark var af midlertidig karakter og derfor, at Klagers sædvanlige bopæl var i Polen. Vores samlede bedømmelse er, at vi lægger til grund, at Klager har befordret sig fra den danske bopæl til arbejdsstederne i Danmark. Endelig tiltræder vi det skøn, der er foretaget over antal arbejdsdage. Vi finder efter en samlet vurdering, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte, det anvendte og foretagne skøn, der er foretaget over antal arbejdsdage. Vi indstiller således, at punktet vedrørende befordringsfradraget fastholdes. …” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren i indkomståret 2019 var skattepligtig til Danmark, og om klageren var berettiget til rejsefradrag efter ligningsloven § 9 A, stk. 7, og til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Sagen angår derudover, om klageren kan få overført uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle efter reglerne om grænsegængere efter kildeskattelovens §§ 5 A og 5 C. Retsgrundlaget Skattepligt Følgende fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1: ”Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler: 1. personer, der har bopæl her i landet, 2. personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende …” Af kildeskattelovens § 7, stk. 1, fremgår: ”For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Personen kan dog vælge at blive omfattet af en midlertidig ordning, der medfører, at der ikke indtræder skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 1, ved uafbrudt ophold her i landet over 3 måneder eller ved samlede ophold her i landet over 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold her i landet i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020. Der kan udføres arbejde under opholdet her i landet i den angivne periode, uden at der indtræder skattepligt her til landet efter § 1, stk. 1, nr. 1. Tilvælges ordningen efter 3. pkt., er der fortsat pligt til at svare indkomstskat til staten af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold og honorarer, der kan henføres til den angivne periode, i det omfang personen opholder sig her i landet. Valget skal træffes senest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og med den 30. juni 2022 …” I skatterådets bindende svar af 15. november 2016, offentliggjort som SKM2016.557.SR, tiltrådte Skatterådet SKATS, nu Skattestyrelsen, indstilling og begrundelse vedrørende spørgsmålet, om der for spørgeren ville indtræde fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, i forhold til en bopæl, som var stillet til rådighed af arbejdsgiveren, så længe arbejdsforholdet bestod. Skatterådet svarede, at eftersom spørger fik stillet bolig til rådighed af sin arbejdsgiver under opholdet i Danmark, og opholdet ville vare i mere end 6 måneder, samt at spørgeren var i Danmark med det formål at udføre erhvervsmæssig beskæftigelse og således ikke havde et kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, ville der indtræde fuld skattepligt. Reglerne for grænsegængere Det fremgår af kildeskattelovens § 5 A, stk. 1: ”... Dette afsnit finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne. Hvis indkomst hidrørende fra personligt arbejde og fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet - herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med tillæg af renteudgifter og kurstab på gæld, der er fradraget i denne indkomst, i et indkomstår udgør mindst 75 pct. af de efter dansk skattelovgivning opgjorte samlede indtægter med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort efter statsskattelovens § 6, litra a, kan den skattepligtige vælge at blive beskattet efter §§ 5 A-D. Tilsvarende gælder i et indkomstår, hvor både den danske indkomst og den samlede indkomst er negativ, hvis den skattepligtige i det seneste indkomstår med dansk positiv indkomst er blevet beskattet efter dette afsnit. ...” Af kildeskattelovens § 5 C fremgår: ”Skattepligtige, der er omfattet af kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, får beregnet skatten på samme måde som skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1. Stk. 2. Er den skattepligtige gift, og havde ægtefællerne ved udgangen af indkomståret samme bopæl, anses ægtefællen ved skatteberegningen som værende fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Er den skattepligtiges ægtefælle afgået ved døden i løbet af indkomståret, og havde ægtefællerne samme bopæl på dødsdagen, anses ægtefællen ved skatteberegningen for at have været fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 fra indkomstårets begyndelse til og med dødsdagen. Ved skatteberegningen tages hensyn til ægtefællens samlede indkomst opgjort efter danske regler, medmindre ægtefællen selv vælger beskatning efter dette afsnit. Der overføres kun underskud mellem ægtefællerne i henhold til personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, samt virksomhedsskattelovens § 13, såfremt begge ægtefæller, i det indkomstår underskuddet er opstået, vælger beskatning efter dette afsnit. Er begge ægtefæller skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, finder 1.-4. pkt. ikke anvendelse. …” Skattemæssigt hjemsted Det fremgår af artikel 4, stk. 1 og 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Polen og Danmark af 6. december 2001: ”Art. 4 Skattemæssigt hjemsted Stk. 1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat. Stk. 2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler: a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser); b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold; c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger; d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.” Det følger af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst artikel 4, nr. 15: ”Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til vedkommendes familie og sociale forhold, vedkommendes beskæftigelse, vedkommendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, vedkommendes forretningssted, det sted, hvorfra vedkommende administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser med udgangspunkt i den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden bolig i den anden stat og bibeholder den første bolig, kan det faktum, at vedkommende bibeholder den første bolig i de omgivelser, hvor vedkommende altid har boet, hvor vedkommende har arbejdet, og hvor vedkommende har sin familie og ejendele, sammen med andre elementer bidrage til at vise, at vedkommende har bevaret centrum for sine livsinteresser i den første stat” Følgende fremgår af artikel 14, stk. 1 og 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Polen og Danmark af 6. december 2001. ” Art. 14 Personligt arbejde i ansættelsesforhold Stk. 1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 15, 17 og 18 medfører andet, kan gage, løn og andre lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat. Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis: a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i en 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat, og c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i den anden stat. …” I byrettens dom, offentliggjort som SKM2021.544.BR, fandt byretten ud fra en samlet bedømmelse af sagsøgerens tilknytning til henholdsvis Danmark og Tyskland, at sagsøgeren var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Ved vurderingen lagde retten vægt på sagsøgerens bopælsforhold i Danmark, og at hans ægtefælle forblev i boligen i Danmark, da sagsøgeren fik arbejde i Tyskland. I Tyskland lejede sagsøgeren en bolig, og sagsøgeren overførte større beløb til en fælles konto i Danmark. Byretten lagde endvidere vægt på, at sagsøgeren tilbragte langt størstedelen af weekender og fridage i Danmark, hvorimod sagsøgerens personlige interesser i Tyskland ikke var godtgjort. Befordringsfradrag Af ligningslovens § 9 C, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, fremgår: ”§ 9 C: Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Stk. 2. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer. …” Den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag, skal i fornødent omfang kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det angivne omfang, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR. I Østre Landsrets dom, offentliggjort som SKM2023.547.ØLR, fandt landsretten, at begrebet sædvanlig bopæl efter ligningslovens § 9 C står i modsætning til andre opholdssteder, f.eks. et sommerhus, og at “sædvanlig bopæl” i tvivlstilfælde efter praksis skal fastlægges ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium, og i vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret. I byrettens dom, offentliggjort som SKM2024.454.BR, fandt retten at skatteyderen ikke var underlagt et skærpet beviskrav for befordringen. Der blev i den sammenhæng lagt vægt på, at der alene var tale om en ugentlig befordring (24 gange tur/retur i indkomståret 2019). Efter et samlet skøn over den fremlagte dokumentation fandt retten, at skatteyderen i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort omfanget af den angivne befordring. I Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2024.400.LSR fandt Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl var i Polen i relation til befordringsfradrag. Der blev ved bedømmelsen henset til, at klageren opholdt sig væsentligt mere i Polen end i Danmark, og at klagerens familiemæssige og personlige forhold i Polen fremstod veldokumenterede. Retten lagde endvidere vægt på, at klagerens boligforhold i Danmark og Polen adskilte sig fra hinanden ved, at klageren i Danmark delte sin bopæl med andre, hvorimod klageren ejede en ejendom i Polen, som klageren beboede sammen med hans familie. Klageren var herefter berettiget til befordringsfradrag fra sin sædvanlige bopæl i Polen. Fradrag for rejseudgifter Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1 og 7: ”Stk. 1 Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2. … Stk. 7 Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til småfornødenheder med standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter stk. 1-4, eller overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår. Begrænsningen af fradraget efter 4. pkt. omfatter også fradrag for dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, litra a, jf. § 9, stk. 1. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler mv., der anvendes i forbindelse med logiet, når der foretages fradrag med satsen til logi. I Vestre Landsrets dom af 11. februar 2009, offentliggjort som SKM2009.130.VLR, fandt landsretten, at en tidsbegrænset ansættelse på et fast arbejdssted ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at de ansatte kunne anses for at arbejde på et midlertidigt arbejdssted og dermed modtage fri kost skattefrit. Landsretten fandt endvidere, at der i sagen ikke var fremkommet oplysninger om omstændigheder, der førte til, at den pågældende transport til og fra arbejdsstedet i særlig grad fremstod som en rejse. Landsskatterettens begrundelse og resultat Skattepligt Klageren har anført, at han ikke har en fast bopæl i Danmark, men kun midlertidigt har boet på adressen [adresse1], [by1], og at det er hans danske arbejdsgiver, der har stillet lejligheden til hans rådighed mod et beløb på 4.000 kr., som blev trukket i hans løn. Af klagerens ansættelseskontrakter fremgår, at klageren har haft kontinuerlig ansættelse i Danmark i en sammenhængende periode fra den 11. juni 2019 til den 24. december 2021. Klageren har derudover selv oplyst at have opholdt sig i Danmark i 143 dage i perioden fra den 11. juni til den 23. december 2019. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at klagerens bolig i Danmark udgør en bopæl i henhold til kildeskattelovens §§ 1, stk. 1, nr. 1, og 7, stk. 1, jf. også SKM2016.557.SR. Klageren er herefter fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2019. Grænsegængerreglerne Eftersom klageren er fuldt skattepligtig til Danmark, kan klageren være omfattet af reglerne for grænsegængere og derved få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag, såfremt klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Polen. Det er yderligere en betingelse, at klagerens personlige indkomst kan beskattes i Danmark, og at den pågældende indkomst udgør mindst 75 % af hans samlede indkomst i indkomståret. Klageren har væsentlige personlige interesser i Polen, hvor hans ægtefælle og børn bor i deres fælles hjem. Det er ud fra det oplyste også i Polen, at klageren opholder sig i alle ferier, fri- og helligdage. Klageren har økonomiske interesser i Polen, idet han har en polsk bankkonto. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren ejer større aktiver i Polen. Klageren har væsentlige økonomiske interesser i Danmark på grund af sit arbejde her i landet. Klagerens økonomiske interesser i Danmark er dog begrænset hertil, idet han ud fra det oplyste ingen aktiver ejer i Danmark. Det fremgår, at klageren, udover Danmark, også har indkomst fra arbejde udført i Sverige. Klageren har ud fra det oplyste ikke personlige interesser i Danmark, ud over dem der måtte forekomme i forbindelse med hans arbejde her i landet. Landsskatteretten finder ud fra en samlet vurdering, at klageren har midtpunkt for sine livsinteresser i Polen. Retten har herved lagt særlig vægt på, at klagerens familieforhold i Polen fremstår veldokumenterede, og at klagerens økonomiske interesser ikke entydigt befinder sig i Danmark, eftersom klageren også har indkomst fra Sverige og bankkonto i Polen. Klageren er herefter skattemæssigt hjemmehørende i Polen, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a. Det fremgår af sagens oplysninger, at klagerens arbejdsgiver er [virksomhed1] A/S. Retten finder herefter, at Danmark har beskatningsretten til klagerens vederlag for personligt arbejde udført i Danmark i indkomståret 2019, jf. art. 14, stk. 2, litra b, jf. stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Klageren har i 2019 haft skattepligtig indkomst i Sverige på 71.396 SEK og en skattepligtig indkomst til Danmark på 228.826 kr. Klagerens danske skattepligtige indkomst udgør herefter ca. 82 % af hans samlede indkomst. Der er ikke fremlagt oplysninger om, at klageren oppebærer indkomst fra andre kilder. Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at klageren i indkomståret 2019 opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 5 A og derfor har mulighed for at få overført hans ægtefælles uudnyttede personfradrag, jf. kildeskattelovens § 5 C. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed på dette punkt. Landsskatteretten anmoder Skattestyrelsen om at foretage den talmæssige opgørelse. Befordringsfradrag Efter en konkret helhedsvurdering af sagens faktiske omstændigheder finder Landsskatteretten, at klageren i indkomståret 2019 havde sædvanlig bopæl i Polen i relation til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Landsskatteretten har ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens økonomiske og personlige tilknytning til Polen fremstår veldokumenterede, samt at klageren efter sin egen opgørelse har tilbragt 143 dage i Danmark og 222 dage i Polen i 2019. Der er endvidere lagt vægt på, at klagerens boligforhold i Danmark ud fra det oplyste antager en mere midlertidig karakter. Det forhold, at klageren har en arbejdsmæssig tilknytning til Danmark, kan ikke i sig selv føre til et andet resultat. Klageren har angivet at have kørt 4 gange tur/retur fra Danmark til Polen og opgjort afstanden som 736 km. Retten finder ud fra en samlet vurdering af den fremlagte dokumentation, at den af klageren oplyste befordring fremstår tilstrækkeligt sandsynliggjort. Retten har lagt vægt på, at klagerens bolig og arbejdsforhold er veldokumenterede, og at der er tale om et begrænset antal befordringer mellem Danmark og Polen. Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse angående klagerens befordring mellem hans sædvanlige bopæl i Polen og arbejdsstedet i Danmark, således at klageren er berettiget til fradrag for befordring med de oplyste 4 ture. Den talmæssige opgørelse heraf overlades til Skattestyrelsen, jf. § 12, stk. 5, i Landsskatterettens forretningsorden. Retten skal herefter tage stilling til klagerens befordring mellem hans danske bopæl og arbejdsstedet. Landsskatteretten finder, at ligningslovens § 9 C, stk. 1, skal forstås således, at det alene er muligt at have én sædvanlig bopæl, som der kan godkendes befordringsfradrag for. Da klageren har sædvanlig bopæl i Polen og får fradrag for befordring mellem denne sædvanlige bopæl i Polen og arbejdspladsen i Danmark, jf. ovenfor, kan klageren ikke tillige få fradrag for befordring mellem den midlertidige bopæl i Danmark og arbejdspladsen i Danmark. Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren ikke er berettiget til fradrag for befordring mellem den midlertidige bopæl i Danmark og arbejdspladsen i Danmark. Fradrag for rejseudgifter Det fremgår, at klageren har arbejdet for [virksomhed1] A/S på adressen [adresse3], [by3], i perioden fra den 11. juni 2019 til den 24. december 2021. Klageren blev ansat på tidsbegrænsede kontrakter og var i 2019 ikke beskæftiget på en permanent arbejdsplads, mens han var beskæftiget på en permanent arbejdsplads i 2020 og 2021. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for at have udført arbejde på andre lokationer. Landsskatteretten finder, at klagerens tidsbegrænsede ansættelsesperioder ikke er tilstrækkeligt til, at klageren har udført arbejde på et midlertidigt arbejdssted. Retten har herved lagt vægt på, at klagerens ansættelse blev forlænget af flere omgange. Der er endvidere ikke oplyst omstændigheder, der bevirker, at transporten til og fra arbejdsstedet, som i langt overvejende grad er foregået fra klagerens danske adresse, fremstår som en rejse, jf. SKM2009.130.VLR. Landsskatteretten finder herefter, at klageren ikke er berettiget til fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A, stk. 7. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.