Ekstraordinær genoptagelse af aktieavance på medarbejderaktier

Journalnr. 23-0029406 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2018 Aktieindkomst Aktieavance 384.968 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren var ansat i [virksomhed1] A/S i perioden 2014-2021. Selskabet er børsnoteret i Norge. Han havde i forbindelse med sin ansættelse købt og fået tildelt [virksomhed2] ASA medarbejderaktier i indkomstårene 2016-2020 omfattet af ligningslovens §§ 7P, 16 og 28. Aktierne blev overført til klagerens depot i [finans1]. For indkomstårene 2016 og 2017 havde klageren indberettet antal og købesummer for aktierne, men ikke for det påklagede indkomstår. Klageren solgte 220.000 stk. [virksomhed2] ASA aktier i 2018 til en samlet salgssum på 779.979,92 kr. og selvangav ikke avancen herved. Han modtog derfor servicebrev i årsopgørelsen for indkomståret 2018, hvoraf det fremgik: ”(…) Rubrik 66 Du har solgt værdipapirer i 2018. Vi mangler oplysninger fra dig for at kunne beregne dine gevinster/tab. I TastSelv kan du vælge Ret årsopgørelsen/oplysningsskemaet og klikke på den lille lommeregner udfor rubrik 66 og se vores beregninger. Da vores system har visse begrænsninger, har du pligt til at rette beløbet, hvis det ikke er rigtigt. (…)” Den 29. august 2022 sendte Skattestyrelsen følgende materialeindkaldelse til klageren med svarfrist den 14. september 2022: ”(…) Vi behandler din årsopgørelse for 2020, fordi du har solgt [virksomhed2] ASA aktier. Formålet med vores kontrol er korrekt beskatning af værdipapirer samt at få beholdningen af aktier korrekt registreret i Skattestyrelsens Værdipapirsystem på TastSelv. I 2020 har du solgt 93.775 stk. [virksomhed2] ASA aktier. Værdipapirsystemet har ikke automatisk beregnet gevinst eller tab ved salg på grund af manglende oplysninger. Du har ikke selv oplyst gevinst eller tab i rubrik 66 på din årsopgørelse. Ifølge vores oplysninger, har du modtaget aktierne som led i din ansættelse hos [virksomhed1] A/S. Aktierne ses modtaget i perioden 2016-2020. For at vi kan opgøre gevinst eller tab ved dine salg af [virksomhed2] ASA aktier, bedes du sende følgende: Dokumentation for tildelinger/køb af [virksomhed2] ASA aktier i perioden 2016 til 2020 — i form af aktielønsaftaler indgået med [virksomhed1] A/S, herunder oplysning om eventuelle egenbetalinger. (…)” Den 6. september 2022 fik klageren fristforlængelse til den 30. september 2022 med henblik på at indsende de anmodede oplysninger. Skattestyrelsen modtog en henvendelse fra klageren den 3. oktober 2022: “(…) Så lykkedes det mig at få oplysningerne fra Norge, som jeg håber at kunne sende herigennem. Det var ikke muligt at svare via e-Boks. (…)” Klageren havde vedhæftet følgende bilag til henvendelsen: Exercise Order — Confirmation af 28. August 2020. Exercise Order — Confirmation af 4. September 2019 Betalingsoversigt af 5. september 2019 Skattestyrelsen anmodede den 17. oktober 2022 om yderligere oplysninger fra klageren: ”(…) I forlængelse af vores telefonsamtale i dag, sender jeg dig information om de oplysninger vi mangler, for at kunne opgøre din skat for 2020 vedrørende salg af [virksomhed2] ASA aktier. Ifølge vores oplysninger, har du modtaget aktierne som led i din ansættelse hos [virksomhed1] A/S. Aktierne ses modtaget i perioden 2016-2020. Vi har derfor brug for følgende: Dokumentation for tildelinger/køb af [virksomhed2] ASA aktier i perioden 2016 til 2020 — i form af aktielønsaftaler indgået med [virksomhed1] A/S, herunder oplysning om eventuelle egenbetalinger. Hvis der er benyttet straks-afregning, skal dette også oplyses og opgøres. [xx] fra [virksomhed1] har tidligere været Skattestyrelsen behjælpelig med oplysninger/opgørelser, så du kan eventuelt prøve at kontakte hende på tlf.: […] eller mail: […] (…)” Klageren besvarede den 18. november 2022 Skattestyrelsens anmodning: ”(…) Jeg har ikke fået svar fra [xx] på min mail og forespørgsel om support i forhold det de aktieoptions aftaler med [virksomhed1]. Jeg vil forsøge at ringe til hende i næste uge. Ville det måske være en mulighed, at du også skriver direkte til [xx]? (…)” Klagerens ven, som er revisor i [revisionsfirma], kontaktede på vegne af klageren Skattestyrelsen den 29. november 2022 med henblik på fremsendelse af de anmodede oplysninger. Det fremgår af mailen: ”(…) Tak for snakken. Som aftalt kommer materialet her. Koden fik du pr. telefon. • 2016 var med fuld skat • 2017 var under §7P • 2018 var incentives Håber du kan bruge vedhæftet. Ellers må du vende tilbage til mig, hvis du måtte mangle yderligere. Er planen herfra at du lavet er oplæg til afgørelse, som vi kan drøfte og som jeg kan løbe igennem med [klager], eller hvordan er processen? (…)” I værdipapirsystemet indberettede Skattestyrelsen herefter klagerens køb af [virksomhed2] ASA aktier i indkomståret 2018. Klageren havde den 31. maj 2018 købt 26.271 stk. [virksomhed2] ASA aktier til i alt 50.870 kr. omfattet af ligningslovens § 28. Den 8. juni 2018 havde han købt 66.236 stk. aktier til en værdi af 160.681 kr. omfattet af ligningslovens § 16. Arbejdsgiveren havde indberettet aktieløn af 48.787 stk. [virksomhed2] ASA aktier omfattet af ligningslovens § 7P på i alt 7.615,65 kr. og B-indkomst på i alt 211.551 kr. for indkomståret 2018. Skattestyrelsen opgjorde klagerens avance ved salg af [virksomhed2] ASA aktier i indkomståret 2018 således: Dato Antal Salgssum (kr.) Købesum (kr.) Gevinst (kr.) 03-12-2018 -38.646 137.330,15 69.389,18 67.940,97 03-12-2018 -15.394 54.585,11 27.640,04 26.945,07 03-12-2018 -3.530 12.522,34 6.338,14 6.184,20 03-12-2018 -21.100 74.878,69 37.885,21 36.993,49 03-12-2018 -32.760 116.310,45 58.820,82 57.489,62 03-12-2018 -5.197 18.459,54 9.331,25 9.128,29 03-12-2018 -45.077 159.422,17 80.936,09 78.486,07 03-12-2018 -8.600 30.430,08 15.441,36 14.988,72 03-12-2018 -3.896 13.791,88 6.995,30 6.796,58 03-12-2018 -16.100 57.015,13 28.907,67 28.107,46 03-12-2018 -21.100 74.753,10 37.885,21 36.867,90 03-12-2018 -8.600 30.481,28 15.441,36 15.039,91 I alt 384.968 Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 13. december 2022. Den 27. december 2022 sendte revisoren bemærkninger til forslaget. Det fremgår heraf: ”(…) Jeg har nu gennemgået indkomstårene for 2018 til 2021 med [klager], og vi har gået dine beregninger og [klager]s dokumentation igennem. Vi er enige i de korrektioner du foretager, så du må gerne gøre sagen færdig med de korrektioner du lægger op til i brevet. [klager] har ikke været opmærksomme på, at indberetningerne havde været mangelfulde, hvilket først er gået op for ham i forbindelse med den gennemgang jeg har haft med ham. Han er selvfølgelig ked af, at indberetningerne ikke har været korrekte, men ser frem til dine korrektioner og en ny opkrævning af skat. Hvordan vil selve betalingen kommer til at foregå? Vi ønsker selvfølgelig ingen unødige renter og gebyrer, og såfremt betalingen af skatten skal falde nu, har [klager] mulighed for at sælge de sidste aktier og på den måde finansiere skattebetalingen. (…)" Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse den 4. januar 2023 i overensstemmelse med forslaget. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2018 med 384.968 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) Vi kan som udgangspunkt ikke sende et forslag om at ændre skatteansættelsen for personer efter den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. (den ordinære frist). Vi kan dog sende et forslag om ændring af din skatteansættelse, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har været årsag til, at din skatteansættelse har været opgjort forkert, er forholdet ikke omfattet af den ordinære frist. Det står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Vi mener ud fra en samlet bedømmelse af forholdet, at det er minimum groft uagtsomt, at du ikke har oplyst om din gevinst ved salg af [virksomhed2] ASA aktier. Du har i henholdsvis 2016 og 2017 indberettet købene af nogle af dine aktier, herunder antal og købesummer i Skattestyrelsens værdipapirsystem på TastSelv i overensstemmelse med de indsendte aftaler, og er derfor bekendt med, at der er aktiebeholdninger, som ved salg kan udløse beskatning. Der er for 2017 også beregnet et tab ved salg, som er overført til din årsopgørelse for 2017. I 2018 har du ikke indberettet køb eller tildelinger, hvorfor systemet ikke automatisk har kunnet beregne gevinst eller tab ved salg. Det bemærkes, at der ikke var indberetningspligt for din arbejdsgiver for aktielønsordninger omfattet af ligningslovens §§ 16 og 28 for dette år. I 2018 har du solgt 220.000 stk. [virksomhed2] ASA aktier for i alt 779.979,92 kr. Der er derfor tale om en væsentlig salgssum. På årsopgørelsen for 2018 er du desuden blevet oplyst om, at Skattestyrelsen mangler oplysninger sådan: "Rubrik 66 Du har solgt værdipapirer i 2018. Vi mangler oplysninger fra dig for at kunne beregne dine gevinster/tab. I TastSelv kan du vælge Ret årsopgørelsen/oplysningsskemaet og klikke på den lille lommeregner udfor rubrik 66 og se vores beregninger. Da vores system har visse begrænsninger, har du pligt til at rette beløbet, hvis det ikke er rigtigt." Det har betydet, at din skatteansættelse har været opgjort på et forkert grundlag. Vi kan derfor ændre din skatteansættelse med gevinst ved salg/af aktier uden for den ordinære frist. Se om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 i Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.2.5 Forsæt eller grov uagtsomhed og om reglerne for den ordinære frist i Den juridiske vejledning A.A.8.2.1.1. Ordinære frister for varsling og ansættelse på Skatteforvaltningens initiativ. Vi fik kendskab til forholdet den 29. november 2022 i forbindelse med at revisor [person1] fra [revisionsfirma] indsendte dokumentationen til os. Fristen på 6 og 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er derfor overholdt med vores forslag, der er sendt den 13. December 2022 og vores afgørelse, der er sendt den 4. januar 2023. Se Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen og A.A.8.2.2.1.5. Ansættelsesfristen. (…) Gevinst ved salg af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er skattepligtig. Du har solgt [virksomhed2] ASA aktier i 2018 og 2020. Der er tale om aktier, du har fået tildelt og købt ved aktielønsordninger ved din arbejdsgiver [virksomhed1] A/S. Aftalerne er omfattet af ligningslovens §§§ 7P, 16 og 28. Vi har opgjort dine gevinster i 2018 og 2020 ud fra den indsendte opgørelse fra [virksomhed1] A/S, de indsendte aktielønsaftaler dine købsindberetninger foretaget i systemet i 2016 og 2017 på TastSelv samt indberettede oplysninger om køb af frie aktier og aktieløn, salg og beholdninger. Når aktierne ifølge ovenstående ordninger udleveres til dit depot, anses de for at være overgået til beskatning efter bestemmelserne i aktieavancebeskatningsloven. De skattemæssige købesummer er de B-indkomster, som du er blevet beskattet af i den personlige indkomst samt eventuelle egenbetalinger i forbindelse med udnyttelsen. Vi har gennemgået dine [virksomhed2] ASA aktiebeholdninger for årene 2016-2021. (…) I 2018 har [virksomhed1] A/S indberettet aktieløn af 48.787 stk. til i alt 7.615,65 h. hvortil arbejdsgiver i indsendt opgørelse bemærker, at der er tale om 7P aktier købt for 0,20 NOK pr. stk. Ud fra oplysningerne i den indsendte opgørelse om antal aktier i "1 match 2018" har du derfor den 31. maj 2018 købt 26.271 stk. til i alt 50.870 kr. Købesummen ses at være indeholdt i den indberettede B-indkomst på i alt 211.551 kr. i 2018 (aktierne er omfattet af ligningslovens § 28). I den indsendte opgørelse fra [virksomhed1] A/S har du i 2018 også modtaget 66.236 stk. matching shares til en værdi af 160.681 kr. Det er 2. match, som modtages ifølge aktielønsaftale fra 2016. Beløbet ses at være indeholdt i den indberettede B-indkomst på i alt 211.551 h. i 2018. (aktierne er omfattet af ligningslovens § 16). Der har i året været solgt i alt 220.000 stk. samt køb af i alt 5.372 stk. frie [virksomhed2] ASA aktier. Ovenstående stemmer med beholdning pr. 31. december 2018 på 66.635 stk. indberettet af [finans1]. (Se tidligere vedlagte bilag 3). (…) Indberetning i værdipapirsystemet Vi har i værdipapirsystemet for 2018 indberettet de manglende oplysninger. Vi har derfor indberettet køb den 31. maj 2018 af 26.271 stk. [virksomhed2] ASA aktier til i alt 50.870 kr. samt køb den 8. juni 2018 af 66.236 stk. til i alt 160.681 kr. (se tidligere vedlagte bilag 3). Beregning af gevinst for 2018 og 2020 Efter ovenstående indberetninger i værdipapirsystemet, beregner systemet nu en gevinst på 384.968 kr. ved salg af dine [virksomhed2] ASA aktier i 2018 og en gevinst på 738.486 kr. ved salg af dine [virksomhed2] ASA aktier i 2020. De beregnede gevinster ligger til grund for vores foreslåede ændringsbeløb. Gevinsterne beskattes som aktieindkomst, og overføres til rubrik 66 på dine årsopgørelser. På vedlagte udskrift fra værdipapirsystemet for 2018 (tidligere vedlagte bilag 3) og udskrift fra værdipapirsystemet for 2020 (tidligere vedlagte bilag 5) kan du se de beregnede gevinster ved salg af aktierne i 2018 og 2020. Fremført tab på aktier, optaget til handel på et reguleret marked I 2018 har der på din årsopgørelse været et fremført tab fra 2017 på 4.510 kr., opstået ved tab ved salg af dine [virksomhed2] ASA aktier i 2017. Tabet trækkes automatisk fra i udbytter og aktiegevinster fra aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. På grund af den manglende oplysning om gevinst ved salg af dine [virksomhed2] ASA aktier i 2018, er det fremførte tab ikke blevet modregnet i aktiegevinsten fra 2018, men fremført til 2019, 2020 og 2021. Det fremførte tab fra 2017 skal nu fratrækkes i gevinsten på i alt 384.968 kr. for 2018, hvorefter der ikke længere er tab, der kan fremføres til 2019, 2020 og 2021. Vi vil derfor fjerne det fremførte tab på 4.510 kr. i 2019, 2020 og 2021. Øvrige bemærkninger Fremført tab på visse aktiebaserede finansielle kontrakter – rubrik 86 I 2018 har der på din årsopgørelse været et fremført tab fra 2017 på 28.564 kr. Beløbet er overført fra 2017, hvor du har foretaget en digital selvanmeldelse (genoptagelse) via TastSelv. I bemærkningerne til genoptagelsen har du skrevet sådan ”Jeg er i tvivl om det er korrekt at anføre tabet på mine aktier i rubrik 86, men da en evt. senere gevinst bør kunne modregnes har jeg angivet dette tab i år på min aktier i [virksomhed2] [virksomhed1] ASA.” Ifølge ovenstående har du i 2017 haft et tab på 4.510 kr. ved salg af [virksomhed2] [virksomhed1] ASA aktier i 2017. Dette tab er oplyst i rubrik 66 og anvendes i 2018. Idet du, ifølge vores oplysninger, heller ikke ses at have ejet finansielle kontrakter i 2017, kan det udledes, at der ikke er tale om tab på aktiebaserede finansielle kontrakter. Vi vil derfor slette det fremførte tab i årene 2018-2021. Dine bemærkninger Vi har den 27. december 2022 modtaget svar på vores forslag fra din revisor [person1], [revisionsfirma]. Svaret lyder sådan: ”Jeg har nu gennemgået indkomstårene for 2018 til 2021 med [klager], og vi har gået dine beregninger og [klager]s dokumentation igennem. Vi er enige i de korrektioner du foretager, så du må gerne gøre sagen færdig med de korrektioner du lægger op til i brevet. [klager] har ikke været opmærksomme på, at indberetningerne havde været mangelfulde, hvilket først er gået op for ham i forbindelse med den gennemgang jeg har haft med ham. Han er selvfølgelig ked af, at indberetningerne ikke har været korrekte, men ser frem til dine korrektioner og en ny opkrævning af skat.” Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse - endelig Idet vi den 27. december 2022 har modtaget accept af vores forslag af 13. december 2022, fastholder vi vores ændringer, som beskrevet under punkt 1.3. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 17. april 2023 udtalt: ”(…) Vi kan som udgangspunkt ikke sende et forslag om at ændre skatteansættelsen for personer efter den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. (den ordinære frist). Vi kan dog sende et forslag om ændring af skatteansættelsen, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Hvis borger eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har været årsag til, at skatteansættelsen har været opgjort forkert, er forholdet ikke omfattet af den ordinære frist. Det står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Vi mener ud fra en samlet bedømmelse af forholdet, at det er minimum groft uagtsomt, at borger ikke har oplyst om sin gevinst ved salg af [virksomhed2] ASA aktier i 2018. Borger har i henholdsvis 2016 og 2017 indberettet købene af nogle af sine aktier, herunder antal og købesummer i Skattestyrelsens værdipapirsystem på TastSelv i overensstemmelse med de efterfølgende indsendte aftaler, og må derfor have været bekendt med, at der er aktiebeholdninger, som ved salg kan udløse beskatning. Der er for 2017 også beregnet et tab ved salg, som er overført til borgers årsopgørelse for 2017. I 2018 har borger ikke indberettet køb eller tildelinger, hvorfor systemet ikke automatisk har kunnet beregne gevinst eller tab ved salg. Det bemærkes, at der ikke var indberetningspligt for arbejdsgiver for aktielønsordninger omfattet af ligningslovens §§ 16 og 28 for dette år. I 2018 har borger solgt 220.000 stk. [virksomhed2] ASA aktier for i alt 779.979,92 kr. Der er derfor tale om en væsentlig salgssum. På årsopgørelsen for 2018 er borger desuden blevet oplyst om, at Skattestyrelsen mangler oplysninger sådan: "Rubrik 66 Du har solgt værdipapirer i 2018. Vi mangler oplysninger fra dig for at kunne beregne dine gevinster/tab. I TastSelv kan du vælge Ret årsopgørelsen/oplysningsskemaet og klikke på den lille lommeregner ud for rubrik 66 og se vores beregninger. Da vores system har visse begrænsninger, har du pligt til at rette beløbet, hvis det ikke er rigtigt." Det har betydet, at skatteansættelsen har været opgjort på et forkert grundlag. Manglende oplysning af gevinst ved salg af værdipapirer er i en række afgørelser af Landsskatteretten og domstolene anset for som minimum at være groft uagtsomt. Det fremgår af blandt andet SKM2012.633.ØLR, SKM2014.120.BR, SKM2018.448.LSR og SKM2022.491.BR. Det er videre opfattelsen, at skatteansættelsen kan genoptages selv om, at der ikke rejses eller gennemføres en straffesag. Det har domstolene afgjort i en række domme offentliggjort som fx SKM2006.153.HR, SKM2006.190.HR SKM2011.211.HR og SKM2013.910.BR. Skattestyrelsen skal med henvisning til ovenstående indstille, at skatteansættelsen for 2018 fastholdes i overensstemmelse med afgørelse af 4. januar 2023. (…)” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagers skatteansættelse for indkomståret 2018 skal nedsættes med 384.968 kr. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”(…) Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at Skattestyrelsen ikke har grundlag for at forhøje Klagers aktieindkomst for 2018 med 384.968 kr. Det gøres i den forbindelse gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldt, og at der således ikke er grundlag for at den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26. Klager har haft opfattelse af, at der ville ske automatisk indberetning af alle Klagers erhvervelser af [virksomhed2] ASA aktier. Som anført ovenfor under sagsfremstillingen har Klager været af den overbevisning, at Selskabet løbende foretog indberetningerne til Skattestyrelsen i forbindelse med, at Klager løbende fik tildelt og købte [virksomhed2] ASA aktier i perioden 2016 til 2020. I den forbindelse skal det fremhæves, at Klager har oplyst, at alt korrespondance i forbindelse med erhvervelserne af [virksomhed2] ASA aktierne gik igennem HR-afdelingen i Selskabet. Derudover stod selv samme afdeling i Selskabet for den praktiske håndtering med erhvervelserne. Til støtte for Klagers synspunkt har Klager oplyst, at Selskabet kun har informeret Klager om, at Klager og andre medarbejdere kun fik en mail fra selskabet omkring selv at indberette til skattemyndighederne omkring de aktier der blev tildelt det første år, da der var sket en fejl ved overførslen fra [virksomhed2] ASA til Klagers eget depot. Som anført ovenfor var der tale om en aktielønsordning, som blev tilbudt samtlige af Selskabets ansatte. Det var derfor tale om et større set up, hvorfor Klager også har haft en berettiget forventning om, at Selskabet også foretog de løbende indberetninger til Skattestyrelsen. Særligt henset til, at alt korrespondance vedrørende disse ordninger gik igennem HR- og lønafdelingen i Selskabet, hvortil samme afdeling også stod for den praktiske håndtering. Som beskrevet ovenfor, så var Skattestyrelsen efter det af Klager oplyste selv vidende om, at det var den konkrete medarbejder [xx] fra [virksomhed1] A/St, der lå inde med de nødvendige oplysninger. Dette sammenholdt med indholdet af depotoversigterne fra [finans1] (bilag 2) gøres det gældende, at Klager ikke har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke selv at have selvangivet gevinst og tab ved salg af [virksomhed2] ASA aktierne. Hertil har Klager også været af den opfattelse, at [finans1] foretog indberetninger. Af depotoversigterne oplyser [finans1] Klager om, at banken er forpligtet til at indberette til Skattestyrelsen. Følgende formulering fremgår af samtlige depotoversigter for de pågældende år: "Banken er i følge loven forpligtet til at videregive oplysninger til offentlige myndigheder, f.eks. Skat.", jf. bilag 2. Klager har på intet tidspunkt har haft kendskab til, at Skattestyrelsen manglede oplysninger, og Klager har haft en berettet forventning om, at både Selskabet og [finans1] foretog de fornødne indberetninger. Klager har således været uvidende om, at aktierne ikke skulle have været korrekt opgivet overfor Skattestyrelsen. Hertil skal det fremhæves, at Klager løbende er blevet beskattet. Som bilag 6 fremlægges Klagers indbetalinger til Skattestyrelsen fra 2016 til 2023. Idet Klager løbende er blevet beskattet og har indbetalt store beløb til Skattestyrelsen, har Klager ikke haft til føje at tro, at der skulle være tale om mangelfulde indberetninger til Skattestyrelsen. Vi skal bemærke, at det var Skattestyrelsen, som kontaktede Klager i midten af 2022. Her opfordrede den pågældende medarbejder i Skattestyrelsen selv til, at Klager skulle rette direkte henvendelse til Selskabet for at indhente de af Skattestyrelsen efterspurgte oplysninger. Klager var ikke ansat i Selskabet på dette tidspunkt. Hertil fremsendte Skattestyrelsen endda specifikke kontaktoplysninger på en medarbejder i Selskabet ved navn [xx] som er ansat i Selskabets HR-afdeling. På trods af opfordringer til Skattestyrelsen, har Skattestyrelsens medarbejder [xx] ikke forsøgt at indhente disse oplysninger, trods medarbejderens kendskab til, at det ikke er muligt for Klager af fremskaffe denne dokumentation. Dette taler for Klagers opfattelse, og det kan konstateres, at Skattestyrelsen har været i besiddelse af specifikke kontaktoplysninger på medarbejdere i Selskabet, som kunne havde bidraget til, at Skattestyrelsen fik indhentet de efterspurgte oplysninger rettidigt. Dette taget i betragtning kan det derfor undre, at Skattestyrelsen ikke selv har indhentet oplysningerne direkte hos Selskabet. I og med, at Skattestyrelsen har været i besiddelse af ovennævnte oplysninger, vurderes det, at Skattestyrelsen relativt nemt ville kunne have indhentet oplysningerne direkte hos Selskabet. Det kan konstateres, at Skattestyrelsen i den forbindelse har forholdt sig passivt. Det må således på det kraftigste afvises, at Klager har handlet mindst groft uagtsomt, idet Klager udelukkende og ganske naturligt har gået ud fra, at Selskabet og [finans1] foretog de fornødne indberetninger til Skattestyrelsen. Som beskrevet på side 3 i Skattestyrelsens forslag til afgørelse (bilag 5) og side 3 i Skattestyrelsens afgørelse (bilag 1) fik Skattestyrelsen kendskab til forholdet den 29. november 2022 i forbindelse med, at Klager med hjælp fra Klagers bekendte, [person1], indsendte dokumentationen til Skattestyrelsen. Det skal bemærkes, at Klager lige fra det tidspunkt, hvor Klager blev opmærksom på, at indberetningerne ikke var foretaget korrekt, har rettet henvendelse til Skattestyrelsen og bidraget til at afklare sagens faktiske omstændigheder. I den forbindelse henvises til Skattestyrelsens sagsnotat (bilag 4), hvor det fremgår, at både Klager og Klagers revisor gentagende gange har rettet henvendelse til Skattestyrelsen i forbindelse med indsendelse af materiale, og særligt for at sikre sig, at Skattestyrelsen nu var i besiddelse af alt efterspurgt materiale. Vi henviser særligt til revisors mail af 27. december 2022. Som bilag 7 fremlægges mail fra revisor af 27. december 2022 til sagsbehandler [xx] , som også gengivet på side 9-10 i Skattestyrelsens sagsnotat (bilag 4). Denne mail er et eksempel på, at Klager og Klagers bekendte [person1], der er beskæftiget som revisor, og som tilbød at hjælpe klagerløbende, har korresponderet med Skattestyrelsen for også at få rettet op på de mangelfulde selvangivelser efter, at Klager blev opmærksom på dette. Sammenfattende gøres det på baggrund af ovenstående, at Klagers skatteansættelse for 2018 ikke kan genoptages. Klagers aktieindkomst for 2018 skal derfor nedsættes med 384.968 kr. (…)” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”(…) Vi bemærker indledningsvist, at Skattestyrelsen fortsat mener, at Klager angiveligt har handlet mindst groft uagtsomt, og at sagen herved ekstraordinært kan genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Dette bestrides fortsat. Som begrundelse herfor fremhæver Skattestyrelsen, at Klager i henholdsvis 2016 og 2017 har indberettet købene af nogle aktier, herunder vedrørende antal og købesummer via TastSelv, hvorved Klager ifølge Skattestyrelsen, måtte være bekendt med, at der var aktiebeholdninger, som ved salg kunne udløse beskatning. Hertil fremhæver Skattestyrelsen, at Klager ikke for 2018 har indberettet køb eller tildeling af aktier, hvorved Skattestyrelsens it-system ikke automatisk har kunnet beregne gevinst eller tab ved salg. I relation hertil bemærker Skattestyrelsen, at der ikke var indberetningspligt for arbejdsgiver for aktielønsordninger for dette år. Og at Klager på årsopgørelsen for 2018 er blevet oplyst om, at Skattestyrelsen manglede oplysninger. Sidst fremhæver Skattestyrelsen, at det udgør en væsentlig salgssum, at Klager solgte 220.000 stk. [virksomhed2] ASA aktier i 2018 for i alt kr. 779.979,92. Ud fra en samlet bedømmelse af forholdet fastholder Skattestyrelsen, at det er minimum groft uagtsomt, at Klager ikke har oplyst om sin gevinst ved salg af [virksomhed2] ASA aktier i 2018. Skattestyrelsen indstiller derfor til, at Klagers skatteansættelse for 2018 fastholdes i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse af 4. januar 2023. Vi kan således konstatere, at Skattestyrelsens udtalelse af 17. april 2023 indholdsmæssigt stemmer fuldstændig overnes med Skattestyrelsens argumentation i Skattestyrelsens afgørelse af 4. januar 2023. Skattestyrelsens udtalelse indeholder herved ikke noget nyt. Vi gør derfor fortsat gældende, at Klager ikke har handlet mindst groft uagtsomt. Som anført i klageskrivelsen af 3. april 2023 må det fortsat på det kraftigste afvises, at Klager har handlet mindst groft uagtsomt, idet Klager udelukkende og ganske naturligt har gået ud fra, at Klagers forhenværende arbejdsgiver og [finans1] foretog de fornødne indberetninger til Skattestyrelsen. Vi henviser til indholdet af det ved indgivelse af klagen af 3. april 2023 fremsendte bilag 2. I den forbindelse skal det fremhæves, at Klager lige fra tidspunktet, hvor Klager blev opmærksom på, at indberetningerne ikke var foretaget korrekt, gentagende gange har rettet henvendelse til Skattestyrelsen og bidraget til Skattestyrelsens undersøgelse af de faktiske omstændigheder. Vi henviser i det hele til vores tidligere fremkomne beskrivelse herom på side 6 i klageskrivelsen. Samlet set gøres det gældende, at Klager hverken forsætligt eller groft uagtsomt har været årsag til, at skatteansættelsen for 2018 har været opgjort forkert. Forholdet er derfor ikke omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorved skatteansættelsen ikke kan genoptages ekstraordinært. (…) Det gøres fortsat sammenfattende gældende, at Klagers skatteansættelse for 2018 ikke kan genoptages. Klagers aktieindkomst for 2018 skal derfor nedsættes med 384.968 kr. (…)” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 8. april 2025 fremsat følgende bemærkninger inden mødet med Skatteankestyrelsen den 10. april 2025. ”(…) Det gøres fortsat gældende, at Skattestyrelsen ikke har grundlag for at forhøje Klagers aktieindkomst i indkomståret 2018 med 384.968 kr., og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldt. Til forberedelse af mødet har Klager og undertegnede gennemgået sagen, og det kan konstateres, at der i Klagers skattemappe findes en række oplysninger, der understøtter, at han ikke har handlet med tilregnelse ved ikke selv at selvangive aktieindkomst i indkomståret 2018. Af sagens oplysninger fremgår, at Selskabet anmodede de ansatte om at selvangive anskaffelsen af aktier i det første år (2016). Derfor kontaktede Klager Skattestyrelsen den 29. marts 2016 og oplyste, at han havde købt medarbejderaktier den 17. marts 2016 samt øvrige oplysninger i relation hertil (styk, anskaffelsessum m.v.). Som bilag 8 vedlægges Klagers korrespondance med Skattestyrelsen herom. Skattestyrelsen oplyste Klager, at han selv skulle indberette, og at det kunne ske fra marts måned 2017. Klager foretog herefter den konkrete indberetning efterfølgende for indkomståret 2016, jf. bilag 9. Det fremgår af bilag 9, at Klager desuden foretog indberetning for indkomståret 2017. Bilag 8 og 9 viser fuldstændig klart, at Klager på ingen måde har handlet groft uagtsomt. Tværtimod har han oplyst Skattestyrelsen om anskaffelsen af aktierne og foretaget den nødvendige indberetning. Dette taler med afgørende vægt for, at han ikke har handlet groft uagtsomt. Der er en lang række argumenter herudover, der understøtter, at Klager ikke har handlet groft uagtsomt. Argumenterne kan opsummeres på følgende vis: Klager har haft den opfattelse, at der automatisk skete indberetning af alle [virksomhed2] ASA aktier. Al korrespondance i forbindelse med erhvervelsen af aktierne gik via HR-afdelingen i Selskabet, der også stod for den praktiske håndtering. Det er således også en medarbejder ved Selskabet, som Skattestyrelsen i første omgang kontaktede [xx]. Udadtil fremstod det derfor tillige over for Skattestyrelsen som værende Selskabet, der koordinerede alt. Selskabet informerede Klager og andre medarbejdere om at indberette specifikt for det første år (2016), da der var sket en fejl ved overførslen fra [virksomhed2] [virksomhed1] ASA til Klagers eget depot. Men altså ikke de efterfølgende år. Det var et større set up, hvorfor Klager havde en forventning om, at Selskabet foretog de løbende indberetninger til Skattestyrelsen derefter. Klager reagerede netop på denne oplysning og kontaktede Skattestyrelsen samt foretog den konkrete indberetning i indkomstårene 2016 og 2017, jf. bilag 8 og 9. Ydermere fremgår det specifikt af depotoversigterne fra [finans1] (bilag 2), at banken er forpligtet til at indberette til Skattestyrelsen. Følgende formulering fremgår af samtlige depotoversigter for de pågældende år: ”Banken er i følge loven forpligtet til at videregive oplysninger til offentlige myndigheder, f.eks. Skat.”. Klager har været helt uvidende om, at aktierne ikke var korrekt indberettet til Skattestyrelsen. Det skal fremhæves, at Klager løbende er blevet beskattet, jf. bilag 6. Idet Klager løbende er blevet beskattet, og har indbetalt store beløb til Skattestyrelsen, har Klager ikke haft føje til at tro, at der skulle være tale om mangelfulde indberetninger til Skattestyrelsen. Fra det tidspunkt, hvor Klager blev opmærksom på, at indberetningerne ikke var foretaget korrekt, har han bidraget til at afklare sagens faktiske omstændigheder. Hvilket også fremgår af Skattestyrelsens sagsnotat, jf. bilag 4. Det fastholdes derfor, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldte. (…)” Klageren repræsentant har den 20. juni 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling: ”(…) Vi har modtaget forslaget til afgørelse og er uenige i konklusionen. Vi opretholder derfor anmodningen om retsmøde ved Landskatteretten i sagen. I den forbindelse anmoder vi om, at sagen skal afgøres på et retsmøde i [by1]. (…)” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”(…) Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Sagen omhandler, hvorvidt Skattestyrelsen ekstraordinært kan genoptage Klagers skatteansættelse for indkomståret 2018 som følge af manglende selvangivelse af aktieindkomst. (…) Formelt Som udgangspunkt skal Skattestyrelsen varsle genoptagelse af en skatteansættelse senest den 1. maj i det fjerde indkomstår efter det relevante indkomstårs udløb. Dertil skal ansættelsen være foretaget senest den 1. august i selvsamme år som varslingen. Denne ordinære frist for genoptagelse følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 hjemler dog muligheder for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser. Det følger således af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at skatteansættelsen ekstraordinært kan genoptages i tilfælde, hvor den skattepligtige eller nogen på dennes vegne enten forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Den ordinære frist efter § 26 bliver således suspenderet. Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 udtrykker: ”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:” Hvortil skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 udtrykker: ”Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.” Praksis har i den forbindelse fastslået, at en skatteyder som udgangspunkt har handlet mindst groft uagtsomt, hvis skatteyderen har undladt at selvangive en indtægt, jf. eksempelvis afgørelserne TfS.2004.886.ØLD, U.2018.3845.H, SKM2019.172.ØLR, SKM2019.505.BR og SKM2023.32.BR. Vedrørende ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 følger tillige en frist for at varsle ændringerne af ansættelsen på 6 måneder fra told- og skatteforvaltningens kundskabstidspunkt til de nødvendige oplysninger, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Ansættelsen skal derefter ændres senest 3 måneder efter varslingen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. Selvom forældelsesfristen for skattekrav som udgangspunkt følger af forældelseslovens regler og derfor er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 1, følger det af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, at krav, der er afledt som følge af ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, først forældes efter 10 år. Materielt Det er Skattestyrelsens overordnede vurdering, at Klager, eller nogen på Klagers vegne, som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive aktieavancen på DKK 384.968,00 for indkomståret 2018, hvorfor der kan ske ekstraordinær genoptagelser efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Klager modtog et servicebrev i årsopgørelsen for indkomståret 2018, hvoraf det fremgik, at Skattestyrelsen manglede oplysninger om Klagers salg af aktier for at kunne beregne en gevinst/et tab. Klager reagerede ikke på denne servicemeddelelse. Klager mener at skulle have haft en berettigede forventning om, at Klagers arbejdsplads/Selskabet og bank indberettede alle relevante oplysninger til Skattemyndighederne. Klager mener derfor, at han er fritaget for ansvar vedrørende selvangivelsens urigtighed. Det fremgår dog af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse både i tilfælde, hvor skatteyderen selv har handlet mindst groft uagtsomt eller i tilfælde, hvor nogen på dennes vegne har handlet mindst groft uagtsomt. Derfor er Klager ansvarlig for selvangivelsens mangler uanset om Klager og/eller Klagers arbejdsplads/Selskabet og/eller bank anses for at have handlet groft uagtsomt. Som understøttet af den tidligere benævnte praksis, må den manglende selvangivelse af aktieindkomsten alt andet lige anses som mindst groft uagtsomt af Klager og/eller nogen på Klagers vegne. Eksempelvis i afgørelsen SKM2019.505.BR udtalte domstolene, at selvom skatteyder havde fået udarbejdet sin selvangivelse af en revisor, var det stadig skatteyderens ansvar at kontrollere denne, hvorfor der kunne ske ekstraordinær genoptagelse for den manglende selvangivet aktieindkomst. Klager har dermed et ansvar for at kontrollere selvangivelsens rigtighed, uagtet forventninger om indberetninger foretaget af banker, arbejdsgivere eller andre på skatteyderens vegne. Det fremgår endvidere direkte af Klagers oprindelige årsopgørelse for indkomståret 2018, at det er Klagers ansvar at tilføje og rette i mangelfulde/forkerte rubrikker, der ikke er låst. Den i dette tilfælde relevante rubrik 66 for gevinster/tab på aktier optaget til handel er ikke en låst rubrik og skulle derfor have været ændret af Klager. Dette fremhæves også eksplicit under teksten ”vær opmærksom på” i årsopgørelsen for indkomståret 2018, hvor der står: ”Rubrik 66 Du har solgt værdipapirer i 2018. Vi mangler oplysninger fra dig for at kunne beregne dine gevinster/tab. I TastSelv kan du vælge Ret årsopgørelsen/oplysningsskemaet og klikke på den lille lommeregner ud for rubrik 66 og se vores beregninger. Da vores system har visse begrænsninger, har du pligt til at rette beløbet, hvis det ikke er rigtigt.” Det bemærkes i den forbindelse, at Klager selvangav korrekt for indkomstårene 2016 og 2017 vedrørende købet af aktierne. Det gøres på ovenstående baggrund gældende, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af klagers skatteansættelse for indkomståret 2018, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da Klager og/eller nogen på Klagers vegne har handlet mindst groft uagtsomt. Dertil gøres det gældende, at Klagers aktieindkomst som følge heraf skal forhøjes med DKK 384.968,00. Det gøres endvidere gældende, at Skattestyrelsen har overholdt varslingsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. på 6 måneder, da Skattestyrelsen først den 29. november 2022 modtog de nødvendige oplysninger for at kunne beregne en gevinst/et tab på aktiesalget, hvor Skattestyrelsen allerede den 13. december 2022 fremsendte forslag til afgørelse, hvilket derfor er inden for fristen. Derudover gøres det gældende, at Skattestyrelsen også har overholdt 3-måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., da Skattestyrelsen foretog ændringen i Klagers skatteansættelse den 4. januar 2023 og derfor inden for fristen. Afslutningsvist gøres det gældende, at skattekravet ikke er forældet, da kravet er afledt af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og derfor først forældes efter 10 år, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 1, hvorfor forældelse ikke er indtrådt. (…)” Indlæg under retsmødet Repræsentanten fastholdt den tidligere fremsatte påstand og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmøde. Med henvisning til klagerens depotoversigt blev det gjort gældende, at klagerens bank har været forpligtet til at videregive og indberette oplysninger til offentlige myndigheder. Derudover at klageren har betalt store summer skat, og derfor har haft en opfattelse af, at der var sket automatisk beskatning vedrørende aktierne. Skattestyrelsen fastholdt, at afgørelsen i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling skal stadfæstes. Da klageren ikke har selvangivet sin aktieindkomst, og da klageren har modtaget et servicebrev i årsopgørelsen for indkomståret, som han ikke har reageret på, har han handlet groft uagtsomt. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage ekstraordinær ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2018, idet klageren opnåede en avance ved salg af medarbejderaktier. Retsgrundlaget Der påhviler enhver, der er skattepligtig til Danmark, en oplysningspligt til Skattestyrelsen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Skattestyrelsen som udgangspunkt ikke kan varsle ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtiges skatteansættelse genoptages ekstraordinært, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse kun kan foretages i henhold til stk. 1, såfremt den varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26. En ansættelse, der er varslet af Skattestyrelsen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. Det fremgår af Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort som SKM2018.481.HR, at kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. I Østre Landsrets dom af 19. december 2023, offentliggjort som SKM2024.140.ØLR, udtalte landsretten, at kundskabstidspunktet først indtræffer, når skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan afgives et varsel om den ekstraordinære skatteansættelse, og at et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen. Det fremgår endvidere af SKM2024.140.ØLR, at manglende selvangivelse kan tilregnes en skatteyder som forsætligt eller groft uagtsomt, hvis skatteyderen har undladt at reagere på skattemyndighedernes servicemeddelelse og anmodning om yderligere oplysninger. Derudover fremgår det af byretsdom af 19. januar 2023, offentliggjort som SKM2023.32.BR, at manglende selvangivelse af gevinsten af medarbejderaktier og værdien af købe- og tegningsretter til medarbejderaktier kan tilregnes en skatteyder som groft uagtsomt, selvom skatteyderen har været af den opfattelse, at arbejdsgiveren foretog korrekt indberetning til skattemyndighederne. Landsskatterettens begrundelse og resultat Det må lægges til grund, at klageren i indkomståret 2018 haft en avance ved salg af [virksomhed2] ASA aktier omfattet af ligningslovens §§ 7P, 16 og 28. Klageren er skattepligtig heraf, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12, hvilket ej heller er bestridt. Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomståret 2018 med denne avance. Den ordinære ansættelsesfrist er overskredet for indkomståret 2018 ved den foretagne ansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Landsskatteretten finder, at der kan ske ekstraordinær ansættelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet aktieavance ved salg af [virksomhed2] ASA aktier i indkomståret 2018, hvilket har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at klageren har modtaget servicebrev i årsopgørelsen for indkomståret 2018, hvoraf det har fremgået, at Skattestyrelsen har manglet oplysninger til beregning af klagerens aktieavance, og at der er tale om ikke uvæsentlig beløb på 384.968 kr., som mangler at blive indberettet. Landsskatteretten finder, at det ikke ændrer vurderingen af klagerens tilregnelse, at klageren foretog indberetning af købesummer for aktierne for indkomstårene 2016 og 2017, idet klageren både den 31. maj 2018 og den 8. juni 2018 foretog nye køb af [virksomhed2] ASA aktier, som Skattestyrelsen manglede oplysninger om. Det af repræsentanten anførte i forhold til, at klageren havde en berettiget forventning om, at arbejdsgiveren foretog de fornødne indberetninger til Skattestyrelsen, og at Skattestyrelsen selv kunne have indhentet de manglende oplysninger, kan ikke føre til et andet resultat, idet det er klagerens ansvar at selvangive korrekt, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1, eller have søgt professionel rådgivning herom. Der henvises til SKM2024.140.ØLR og SKM2023.32.BR. Det kan heller ikke ændre herved, at det af klagerens depotoversigt har fremgået, at banken ifølge loven er forpligtet til at videregive oplysninger til offentlige myndigheder, f.eks. SKAT (nu Skattestyrelsen). Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen den 29. november 2022 havde tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der var grundlag for forhøjelse af skatteansættelsen, og at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive den skattepligtige aktieindkomst. Kundskabstidspunktet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., anses således at påbegynde fra det tidspunkt, hvor klageren med hjælp fra revisor indsendte de af Skattestyrelsen anmodede oplysninger. Der henvises til SKM2018.481.HR og SKM2024.140.ØLR. At Skattestyrelsen har været bekendt med, at en konkret medarbejder var i besiddelse af generelle oplysninger hos den tidligere arbejdsgiver, medfører ikke, at Skattestyrelsens kundskabstidspunkt skal fastsættes til et tidligere tidspunkt end den 29. november 2022, idet Skattestyrelsen skulle opgøre klagerens aktieavance på baggrund af de af klageren konkrete udførte handler. Da forslag til afgørelse er sendt den 13. december 2022, har Skattestyrelsen varslet den ekstraordinære ansættelse inden for fristen på 6 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Skattestyrelsen traf afgørelse den 4. januar 2023, hvorfor 3 måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., også er overholdt. Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.