Polsk arbejdstager skattemæssigt hjemmehørende i Polen trods fuld skattepligt

Journalnr. 23-0009833 Skattestyrelsen har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark samt værende skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Skattestyrelsen har på den baggrund ikke godkendt overførsel af uudnyttet personfradrag fra klagerens ægtefælle efter reglerne for grænsegængere. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og anser klageren for fuldt skattepligtig til Danmark, men skattemæssigt hjemmehørende i Polen. Landsskatteretten finder endvidere, at Danmark er tillagt beskatningsretten til klagerens lønindkomst optjent her i landet for en dansk arbejdsgiver. Landsskatteretten hjemviser spørgsmålet om overførsel af uudnyttet personfradrag efter reglerne om grænsegængere til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Faktiske oplysninger Det fremgår af Det Centrale Personregister, CPR, at klageren ikke har været tilmeldt en dansk adresse. Klageren har indberettet til Skattestyrelsen, at han i 2021 har haft bopæl i Danmark på adressen [adresse1], [by1]. Det fremgår af klagerens polske adresseregistrering, at klageren i Polen har adresse på [adresse2], [Polen]. Udover klageren er også [person1] og [person2] registreret på adressen. Det fremgår af det polske notarakt af 23. september 2005, at ejerne af ejendommen på [adresse3], [person3] og [person4], på den pågældende dato overdrog ejendommen til [klager] og [person1]/ski. Klageren har fremlagt ”Certificate of fiscal Residence” af 2. maj 2022, hvoraf fremgår, at de polske skattemyndigheder anser klageren for at have bopæl og værende fuldt skattepligtig til Polen. Klagerens adresse er anført som [adresse2], [Polen]. Klageren har fremlagt et polsk identitetskort, hvoraf fremgår klagerens navn, klagerens forældres navn, klagerens fødselsdato og køn. Klageren har fremlagt et billede af sit sundhedskort, der er benævnt ”Det særlige sundhedskort”, hvoraf fremgår hans polske adresse. Klageren har fremlagt sin polske selvangivelse for 2021. Klageren har fremlagt en kalender, hvoraf fremgår, at klageren i 2021 opholdt sig 190 dage i Danmark og 175 dage i Polen. Klageren har fremlagt en kalenderoversigt, hvoraf fremgår, at klageren i 2021 har opholdt sig i Polen i perioderne fra den 23. januar til den 21. marts, fra den 16. april til den 16. maj, fra den 1. til den 6. juni, fra den 24. juli til den 16. august, fra den 14. september til den 4. oktober, fra den 20. november til den 5. december og fra den 22. til den 31. december. Det fremgår, at klageren har opholdt sig i Danmark i perioderne fra den 1. til den 22. januar, fra den 22. marts til den 15. april, fra den 17. til den 31. maj, fra den 7. juni til den 23. juli, fra den 17. august til den 13. september, fra den 5. oktober til den 19. november og fra den 6. til den 21. december. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at klageren i 2019 blev ansat ved det danske firma [virksomhed1] Aps, hvor han fortsat er ansat. Det fremgår af klagerens vielsesattest, at klageren den 24. april 1993 giftede sig med [person1]. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark samt skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i indkomståret 2021. Skattestyrelsen har på den baggrund ikke godkendt overførsel af uudnyttet personfradrag fra klagerens ægtefælle. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ” Skattestyrelsen har ændret grundlaget for din skat for 2021 sådan: Vi har d. 12. januar 2023 sendt dig en afgørelse, og nu sender vi en ny afgørelse, der erstatter tidligere fremsendte afgørelse. Den nye afgørelse er i overensstemmelse med det tidligere sendte forslag, som havde følgende begrundelse: … Skattestyrelsen foreslår at ændre grundlaget for din skat for 2021 sådan: Skattestyrelsen foreslår, at grundlaget for beregning af din skat for 2021 er fuld skattepligt og med Danmark som skattemæssigt hjemsted. Se reglen i kildeskattelovens § 1, stk.1, nr. 1, og artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen. Du kan derfor ikke blive beskattet efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§5 A – D, da du anses for at have skattemæssigt hjemsted i Danmark. Du kan derfor ikke få overført uudnyttet personfradrag fra din ægtefælle for år 2021, da din ægtefælle ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, og I derfor ikke sambeskattes. … Skattemæssigt hjemsted Vi mener, at du er fuldt skattepligtig i Danmark efter kildeskattelovens §1 stk. 1 nr. 1, og at Danmark også er dit skattemæssige hjemsted. Det er artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, der regulerer, hvilket land der er skattemæssigt hjemsted. Du kan læse mere om skattemæssigt hjemsted i artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen. Vi vurderer, at: •Du har bolig i begge lande. Se reglen i artikel 4, stk. 1. •Du har de stærkeste personlige forbindelser i Polen på grund af at du har bolig med din ægtefælle der. De stærkeste økonomiske forbindelser er i Danmark på grund af din arbejdsindtægt her. Se reglen i artikel 4, stk. 2, litra a. •Du har sædvanligt ophold i Danmark, da du varetager et fuldtidsarbejde i Danmark og har haft flest antal opholdsdage i Danmark i 2021. Din arbejdsgiver har oplyst, du har haft 2187 antal arbejdstimer i Danmark i 2021. Se reglen i artikel 4, stk. 2, litra b. Der er tale om en prioriteret rækkefølge. I denne konkrete situation er dit skattemæssige hjemsted efter artikel 4 Danmark, fordi du har sædvanligt ophold i Danmark. Se evt. bindende svar af 17. december 2019 offentliggjort i SKM2020.19.SR, hvor Skatterådet fandt, at spørgers økonomiske interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Spørgers personlige interesser talte derimod for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i sit hjemland. Skattestyrelsen fandt herefter, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser. Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørger skulle anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold. Grænsegængerreglen kan du bruge, hvis du er fuld skattepligtig i både Danmark og Polen men med skattemæssigt hjemsted i Polen. Du kan ikke anvende grænsegængerreglerne når du er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Du kan derfor ikke få overført uudnyttet personfradrag for din ægtefælle, fordi hun ikke er fuldt skattepligtig til Danmark. … Skattestyrelsens endelige begrundelse Vi har ikke modtaget dine indsigelser eller dokumentation, og vi sender derfor en afgørelse i overensstemmelse med vores tidligere forslag. Vi mener, at du er fuldt skattepligtig i Danmark efter kildeskattelovens §1 stk. 1 nr. 1, og at Danmark også er dit skattemæssige hjemsted. Du kan ikke anvende grænsegængerreglerne når du er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Du kan derfor ikke få overført uudnyttet personfradrag for din ægtefælle, fordi hun ikke er fuldt skattepligtig til Danmark. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 9. februar 2023 udtalt følgende: ” (…) Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: D. 13.5.2022 indsender [klager] henvendelse til Skattestyrelsen med oplysning om ægtefælle og dennes indkomst via Skattestyrelsen blanketter 04.031 og 04.009. Se sagsnotat for sagsforløb. Nye oplysninger via klage d. 31.1.2023: Tidligere oplyst via indsendt kalender oversigt d. 18.10.2022, at have 199 opholdsdage i Danmark og 166 opholdsdage i Polen i 2021. Oplyser via klage d. 31.1.2023 at have dage fordelt på anden vis mellem Danmark og Polen i 2021 med 190 dage i Danmark og oplyser nu, at det de flere opholdsdage i Danmark skyldes, at 2021 var et pandemiår og det var vanskeligt for borger at bevæge sig mellem Danmark og Polen. Oplyst at have 175 dage i Polen i 2021. Den nye oplysning samt ny fordeling af dage ændrer ikke Skattestyrelsens vurdering af, at borger har skattemæssigt hjemsted i Danmark 2021 og afgørelse fastholdes. Der er ikke yderligere nye oplysninger i sagen, som ikke fremgår af sagsfremstillingen eller er drøftet i afgørelsen. Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen. ” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at han ikke er skattepligtig i Danmark og er skattemæssigt hjemmehørende i Polen i indkomståret 2021. Til støtte for påstanden har klageren bl.a. anført: ” Jeg beder dig overveje min klage over den afgørelse, der kvalificerede mig som bosiddende i Danmark, og ikke Polen. Jeg giver et par argumenter for, hvorfor jeg anser mig selv for at være polsk bosiddende: -Jeg er polsk statsborger, og jeg har boet permanent i Polen siden jeg blev født (vedhæftet et registreringsbevis i Polen) - Jeg arbejder kun i Danmark, jeg arbejder i et turnussystem, dvs. jeg er på arbejde i Danmark i 4 uger, og jeg tager hjem til Polen i 4 uger. Ved at blive i Danmark på arbejde, lejer jeg kun et værelse, jeg er ikke bundet af nogen fast ejendom, (vedhæftet sender jeg en kalender over mit ophold i Danmark og ophold i Polen, året 2021 viser, at dagene for mit ophold er 190 ) vær venlig at tage i betragtning at det var et pandemiår og det var svært at bevæge sig mellem lande, jeg blev mere i Danmark end jeg burde - Jeg har ikke en adresse i Danmark (et gult sygesikringskort er med en polsk adresse er vedhæftet), hvilket også underminerer mit danske opholdssted og samtidig kan jeg ikke fuldt ud nyde privilegierne for folk med fast adresse, for eksempel ved at købe en bil, køb af fast ejendom eller ved hjælp fra a-kasse - Jeg har en fast ejendom i Polen (ejerskabsskøde vedhæftet), -Jeg har en familie i Polen, min kone og barn, mine forældre og hele min nære og fjern familie og alle mine venner bor i Polen (vedhæftet fælles registrering med min kone og datter på én adresse) - Jeg indsendte et dokument, der registrerede mig som grænsearbejder til skattekontoret (print 04.009 og 04.031) - Jeg har indsendt selvangivelse til Polen for 2021 (bilag Årsopgørelse 2021) Jeg håber, at ovenstående argumenter har bevist, at mit midtpunkt i livets interesser, som består af bopæl, familie, sociale og skattemæssige bånd, tilhører Polen, klart indikerer, at jeg er bosat i Polen og ikke Danmark.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren er ikke kommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 9. september 2025. Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsens vurdering Sagen angår, om klageren i indkomståret 2021 var fuldt skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark eller Polen. Endvidere angår sagen, om klageren er berettiget til at anvende reglerne for grænsegængere i kildeskattelovens §§ 5 A og 5 C. Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, som ændrer Skattestyrelsens afgørelse af 12. januar 2023 således at klageren anses for skattemæssigt hjemmehørende i Polen i indkomståret 2021 og hjemviser spørgsmålet om klagerens anvendelse af grænsegængerreglerne. … Materielt Klageren har i det pågældende indkomstår opholdt sig på adressen [adresse1], [by1]. Ifølge klageren selv har hans opholdsmønster været 4 uger i Danmark for at arbejde, efterfulgt af 4 ugers ophold i Polen hos sin kone og datter. Klageren har ifølge det fremsendte materiale haft 199 opholdsdage i Danmark, og 166 opholdsdage i Polen. Henset til klagerens antal opholdsdage i Danmark, fastholder Skattestyrelsen at klageren har haft en bolig til rådighed i Danmark, og at klageren derfor er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Klageren har dokumenteret at han også har bopæl i Polen, og at han er anset som fuldt skattepligtig til Polen. Klageren er derfor dobbeltdomicilleret efter artikel 4, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Klagerens skattemæssige hjemsted skal derfor afgøres af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen af 6. december 2001, artikel 4, stk. 2. Det er ubestridt at klageren har væsentlige personlige interesser i Polen, da hans kone og datter befinder sig der. Klageren ejer ligeledes en bolig i Polen, hvorfor at han anses for at have økonomiske interesser i Polen. Klagerens interesse i Danmark er begrænset til klagerens arbejde. Samlet er det Skattestyrelsens vurdering, at klageren har midtpunkt for sine livsinteresser i Polen, idet klageren har både økonomisk og personlig interesse i Polen, og at klagerens eneste interesser i Danmark er via hans ansættelse. Klageren er således skattemæssigt hjemmehørende i Polen, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra a. Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 14, stk. 2, litra b, at beskatningsretten til klagerens vederlag for personligt arbejde udført i Danmark tilfalder Danmark. Klageren er derfor i indkomståret 2021 fuldt skattepligtig til Danmark, skattemæssigt hjemmehørende i Polen, og Danmark har beskatningsretten til klagerens vederlag for personligt arbejde udført i Danmark. For så vidt angår anvendelsen af de særlige regler for grænsegængere i kildeskattelovens § 5 A, samt § 5 C, så har Skattestyrelsen i afgørelsen af 12. januar 2023 anset klageren for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark og derfor afvist at kildeskattelovens §§ 5 A og 5 C kan finde anvendelse. Idet Skattestyrelsen nu på baggrund af den indsendte dokumentation anser klageren for skattemæssigt hjemmehørende i Polen, skal spørgsmålet om anvendelse af grænsegængerreglerne hjemvises til fornyet behandling. …” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Klageren er ikke kommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren i indkomståret 2021 var fuldt skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark eller i Polen. Sagen angår endvidere, om klageren er berettiget til at anvende reglerne for grænsegængere i kildeskattelovens §§ 5 A og 5 C. Retsgrundlaget Følgende fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1: ”Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler: 1. personer, der har bopæl her i landet, 2. personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende …” Det fremgår af kildeskattelovens § 5 A, stk. 1: ”… Dette afsnit finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne. Hvis indkomst hidrørende fra personligt arbejde og fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet - herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - med tillæg af renteudgifter og kurstab på gæld, der er fradraget i denne indkomst, i et indkomstår udgør mindst 75 pct. af de efter dansk skattelovgivning opgjorte samlede indtægter med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort efter statsskattelovens § 6, litra a, kan den skattepligtige vælge at blive beskattet efter §§ 5 A-D. Tilsvarende gælder i et indkomstår, hvor både den danske indkomst og den samlede indkomst er negativ, hvis den skattepligtige i det seneste indkomstår med dansk positiv indkomst er blevet beskattet efter dette afsnit. …” Af kildeskattelovens § 5 C fremgår: ”… Skattepligtige, der er omfattet af kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, får beregnet skatten på samme måde som skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1. Stk. 2. Er den skattepligtige gift, og havde ægtefællerne ved udgangen af indkomståret samme bopæl, anses ægtefællen ved skatteberegningen som værende fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Er den skattepligtiges ægtefælle afgået ved døden i løbet af indkomståret, og havde ægtefællerne samme bopæl på dødsdagen, anses ægtefællen ved skatteberegningen for at have været fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 fra indkomstårets begyndelse til og med dødsdagen. Ved skatteberegningen tages hensyn til ægtefællens samlede indkomst opgjort efter danske regler, medmindre ægtefællen selv vælger beskatning efter dette afsnit. Der overføres kun underskud mellem ægtefællerne i henhold til personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, samt virksomhedsskattelovens § 13, såfremt begge ægtefæller, i det indkomstår underskuddet er opstået, vælger beskatning efter dette afsnit. Er begge ægtefæller skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, finder 1.-4. pkt. ikke anvendelse. …” Følgende fremgår af artikel 4, stk. 1 og 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Polen og Danmark af 6. december 2001: ”Art. 4 Skattemæssigt hjemsted Stk. 1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat. Stk. 2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler: a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser); b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold; c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger; d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.” …” Det følger af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst artikel 4, nr. 15: ”Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til vedkommendes familie og sociale forhold, vedkommendes beskæftigelse, vedkommendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, vedkommendes forretningssted, det sted, hvorfra vedkommende administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser med udgangspunkt i den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden bolig i den anden stat og bibeholder den første bolig, kan det faktum, at vedkommende bibeholder den første bolig i de omgivelser, hvor vedkommende altid har boet, hvor vedkommende har arbejdet, og hvor vedkommende har sin familie og ejendele, sammen med andre elementer bidrage til at vise, at vedkommende har bevaret centrum for sine livsinteresser i den første stat” Følgende fremgår af artikel 14, stk. 1 og 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Polen og Danmark af 6. december 2001. ” Art. 14 Personligt arbejde i ansættelsesforhold Stk. 1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 15, 17 og 18 medfører andet, kan gage, løn og andre lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat. Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis: a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i en 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat, og c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i den anden stat. …” I byrettens dom, offentliggjort som SKM.2021.544.BR, fandt retten ud fra en samlet bedømmelse af sagsøgerens tilknytning til henholdsvis Danmark og Tyskland, at sagsøgeren var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Ved vurderingen lagde retten vægt på sagsøgerens bopælsforhold i Danmark, og at hans ægtefælle forblev i boligen i Danmark, da sagsøgeren fik arbejde i Tyskland. I Tyskland lejede sagsøgeren en bolig. Byretten lagde endvidere vægt på, at sagsøgeren tilbragte langt størstedelen af weekender og fridage i Danmark, hvorimod sagsøgerens personlige interesser i Tyskland ikke var godtgjort. Landsskatterettens begrundelse og resultat Skattepligt og skattemæssigt hjemsted. Klageren har oplyst til Skattestyrelsen, at han i det pågældende indkomstår opholdt sig på adressen [adresse1], [by1]. Klageren har endvidere oplyst, at han opholdt sig i Danmark efter et turnussystem, hvorefter han opholdt sig i Danmark i 4 uger for at arbejde og derefter opholdt sig 4 uger i Polen. Henset til omfanget og karakteren af klagerens opholdsmønster i Danmark finder Landsskatteretten, at boligen har udgjort en bopælsmulighed for klageren. Klageren er herefter fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Klageren har dokumenteret, at han også har bopæl i Polen, og at de polske skattemyndigheder anser ham for værende fuldt skattepligtig til Polen. Der foreligger herefter en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen. Klageren har dokumenteret, at han har væsentlige personlige interesser i Polen, eftersom hans kone og datter befinder sig der. Klageren har ligeledes dokumenteret, at han har økonomiske interesser i Polen, eftersom han der ejer en bolig. Klageren har væsentlige økonomiske interesser i Danmark, idet han arbejder her i landet. Klagerens økonomiske interesser i Danmark er begrænset hertil, idet han ud fra det oplyste ingen aktiver ejer i Danmark. Klageren har ud fra det oplyste ingen personlige interesser i Danmark, ud over dem der måtte forekomme i forbindelse med hans arbejde. Retten finder ud fra en samlet vurdering, at klageren har midtpunkt for sine livsinteresser i Polen. Der er herved lagt særlig vægt på klagerens personlige tilknytning til Polen, og at klagerens økonomiske interesser ikke entydigt befinder sig i Danmark, eftersom klageren ejer fast ejendom i Polen. Klageren er herefter skattemæssigt hjemmehørende i Polen, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a. Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, hvorvidt Danmark har beskatningsretten til vederlaget for klagerens personlige arbejde udført her i landet. Det fremgår af sagens oplysninger, at klagerens arbejdsgiver er det danske firma [virksomhed1] ApS. Retten finder herefter, at Danmark har beskatningsretten til klagerens vederlag for personligt arbejde udført i Dan- mark i indkomståret 2021, jf. art. 14, stk. 2, litra b, jf. stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen. Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at klageren i indkomståret 2021 var fuldt skattepligtig til Danmark, at klageren var skattemæssigt hjemmehørende i Polen, og at Danmark har beskatningsretten til klagerens vederlag for personligt arbejde udført her i landet. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed. Overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller Hvis betingelserne for at anvende grænsegængerreglerne er opfyldt, kan der ske overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller efter kildeskattelovens § 5 C. Skattestyrelsen har anset klageren for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark og har herefter ikke behandlet spørgsmålet yderligere. Eftersom Landsskatteretten anser klageren for skattemæssigt hjemmehørende i Polen, opfylder klageren kriteriet i kildeskattelovens § 5 A, stk. 1, 1. pkt., om at være skattemæssigt hjemmehørende i en anden stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Spørgsmålet, om klageren kan anvende grænsegængerreglerne og dermed få godkendt overførsel af uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle, hjemvises herefter med henblik på fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.