Journalnr. 23-0003457
Brugtmomsordningen afvist for importerede brugte designertasker
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 6. oktober 2025
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen angik, om en enkeltmandsvirksomhed, der importerede brugte designertasker m.v. fra lande uden for EU (primært Japan) og videresolgte dem via internettet, kunne anvende brugtmomsordningen i momslovens § 69 ved beregning af salgsmoms for afgiftsperioderne i 2021. Skattestyrelsen fandt, at § 69, stk. 1, ikke fandt anvendelse, da varerne var købt uden for EU, og at varerne heller ikke var kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter omfattet af § 69, stk. 2, jf. stk. 4-6, hvorfor salgsmomsen blev forhøjet med 591.572 kr. efter de almindelige regler i momslovens § 4 og § 27. Indehaveren gjorde gældende, at taskerne var historiske samlerobjekter af berømte mærker, delvis fremstillet af animalske materialer, og dermed omfattet af § 69, stk. 2, og anførte desuden, at Skattestyrelsen havde tilsidesat sandheds- og legalitetsprincippet. Landsskatteretten fandt, at designertasker ikke er omfattet af KN-koderne i § 69, stk. 4-6, herunder KN-kode 97.05 om samlerobjekter, idet der ikke var dokumenteret sjældenhed eller alder over 100 år, og stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Fuldtekst
Journalnr. 23-0003457 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Afgiftsperioderne i 2021 Forhøjelse af salgsmoms da brugtmomsordningen ikke kan anvendes 591.572 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at indehaveren i 2021 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden [klager] med CVR-nr. [...1]. Virksomhedens branchekode stod registeret som 479116 Detailhandel med tøj, sko, lædervarer, ure eller babyudstyr via internet. Virksomheden ophørte den 31. december 2022. Indehaveren har forklaret, at virksomhedens koncept er handel med brugte varer i form af håndlavede designertakser af berømte mærker som [virksomhed1], [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7] og andre kendte mærker. Virksomheden importerer virksomhedens varer fra lande uden for EU. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at indehaveren importerer varerne og betaler importmoms, som indehaveren har angivet som erhvervelsesmoms og udligner denne erhvervelsesmoms med købsmoms. Indehaveren har anvendt særreglen i brugtmomsordningen ved beregning af salgsmoms. Der er beregnet 245.733 kr. i salgsmomsen af salget af brugte varer. Denne beregning har indehaveren foretaget ud fra det samlede køb og salg i momsperioden. Indehaveren har beregnet 20 % af forskellen mellem køb og salg. Indehaveren har oplyst følgende i moms for afgiftsperioderne i 2021: 2021 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Total Salgsmoms 54.874 kr. 30.372 kr. 79.445 kr. 81.042 kr. 245.733 kr. Køb udlandet 126.475 kr. 171.120 kr. 158.644 kr. 180.064 kr. 636.303 kr. Købsmoms 147.861 kr. 198.946 kr. 192.232 kr. 211.401 kr. 750.440 kr. El afgift 0 kr. 0 kr. 907 kr. 0 kr. 907 kr. I alt 33.488 kr. 2.546 kr. 44.950 kr. 49.705 kr. 130.689 kr. Indehaveren har fratrukket den beregnede salgsmoms i resultatet af virksomhed for 2021 med 245.733 kr. Indehaveren har selvangivet resultat af virksomhed til 215.011 kr. Skattestyrelsen har anmodet indehaveren om regnskabsmateriale for 2021. Indehaveren har til Skattestyrelsen fremlagt virksomhedens saldobalance og resultatopgørelse for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021. Der fremgår heraf en samlet omsætning på 3.940.794,70 kr., bogført på konto 1140 Varesalg Brugtvarer med 4.186.527,70 kr. og på konto 1142 minus moms af fortjeneste med 245.733,00 kr. Der fremgår et samlet vareforbrug på 2.960.246,67 kr., bogført på konto 1410 Varekøb med 2.381,55 kr. og på konto 1440 Varekøb Brugtvarer med 2.957.865,12 kr. Under moms fremgår blandt andet konto 8310 Moms Udgående (Salgsmoms) på 245.733 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt anvendelse af brugtmomsordningen ved køb og salg af virksomhedens varer. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at indehaverens køb i lande uden for EU ikke er omfattet af den udtømmende opremsning i momslovens § 69, stk. 2 og 4-6, ligesom indehaverens køb af brugte varer i lande uden for EU, ikke er omfattet af momslovens § 69, stk. 1. Skattestyrelsen har beregnet moms efter de almindelige regler i momslovens § 4, stk. 1, ud fra virksomhedens omsætning og har nedsat virksomhedens omsætning med 591.572 kr.: Omsætning Moms udgør 20 % Ændring Skattemæssigt 1. kvartal 2021 931.762 kr. 186.352 kr. 186.352 kr. 2. kvartal 2021 847.003 kr. 169.401 kr. 169.401 kr. 3. kvartal 2021 1.245.531 kr. 249.106 kr. 249.106 kr. 4. kvartal 2021 1.162.232 kr. 232.446 kr. 232.446 kr. Tidligere fratrukket - 245.733 kr. - 245.733 kr. I alt 4.186.528 kr. 591.572 kr. 591.572 kr. Skattestyrelsen har fordelt den ændrede salgsmoms for afregningsperioderne 1., 2., 3. og 4. kvartal 2021, således: 1. kvartal 2021 Indberettet salgsmoms Beregnet salgsmoms Ændring Salgsmoms 54.874 kr. 186.352 kr. 131.478 kr. Ændring i alt 131.478 kr. 2. kvartal 2021 Indberettet salgsmoms Beregnet salgsmoms Ændring Salgsmoms 30.372 kr. 169.401 kr. 139.029 kr. Ændring i alt 139.029 kr. 3. kvartal 2021 Indberettet salgsmoms Beregnet salgsmoms Ændring Salgsmoms 79.445 kr. 249.106 kr. 169.661 kr. Ændring i alt 169.661 kr. 3. kvartal 2021 Indberettet salgsmoms Beregnet salgsmoms Ændring Salgsmoms 81.042 kr. 232.446 kr. 151.404 kr. Ændring i alt 151.404 kr. Total 591.572 kr. Indehaveren har fremlagt indehaverens kontoudskrift fra [finans1] med kontonummer [kontonr.1], hvor der med håndskrift er notater. Indehaveren har om indkøb bl.a. forklaret, at der indkøbes tre forskellige steder. [virksomhed8]med traditionel faktura. [virksomhed9], som på Indehaverens foranledning køber på diverse auktioner. Indehaveren har en konto hos [virksomhed9], hvorpå indsættes penge, hvorefter der købes. Der betales ikke en traditionel faktura. Invoice kan afvige fra gang til gang, men passer over tid. Private, der sker via aftale på mail. Alle betalinger sker digitalt. Indehaveren har bl.a. fremlagt: Invoices fra [virksomhed8], [Japan]. Stilet til ([virksomhed10]) [klager] i 2021. Der fremgår bl.a. ”[virksomhed2]”, [virksomhed7]” og ”[virksomhed11]”. Invoices fra [virksomhed12] Inc., [Japan] Stilet til [klager] CVR [...1] I 2021. Der fremgår bl.a.: ”Used cow leather bag”, ”Used lamb leather bag”, ”Used bag with cotton fabric”, “Used sunglasses with non precious metal”, “Used scarf made of silk” og “Used cow leather wallet”. Af disse fremgår hovedsageligt flere salg pr. ordre. Dokumenter fra [finans2]. Dokumenter fra [virksomhed9] med en liste af ordrer. Forsendelsesmærker Invoices fra [virksomhed13] LLC, Japan, stilet til indehaveren i 2021. Eksport reasons: Merchandise. Der fremgår bl.a.: ”ashtray”, ”plate”, ”bag”, ”watch, no batteries”, “audio amplifier, no battery”, “wallet”, bracelet”, “power strip”, “sunglasses” og “amp, no battery”. Indehaveren om salg – indtægter, bl.a. forklaret, at [virksomhed14] modtager betaling fra tre forskellige kilder: Kreditkortbetalinger udbetales ugentligt af [finans3]. Lån ([finans4]) udbetales af [virksomhed15]. Direkte bankoverførsler fra kunder. Returvarer fremgår af bankoversigt. Indehaveren har fremlagt oversigt vedrørende [finans3]. Indehaveren om udgifter til reklame, bl.a. forklaret, at udgifterne udgør samlet 309.385 kr., og at revisorudgifter udgør 318.607 kr. Indehaveren har fremlagt fakturaer og indbetalingskort fra [virksomhed16] A/S og [virksomhed17]. Indehaveren har i øvrigt fremlagt: Kvitteringer, indbetalingskort, opgørelser eller fakturaer fra bl.a. [virksomhed18], [virksomhed19], [virksomhed20], [virksomhed21], [virksomhed22] A/S, [virksomhed23], [virksomhed24], [virksomhed25] ApS, [virksomhed26] A/S, [virksomhed27], [virksomhed28] A/S, [virksomhed29], [virksomhed30], [virksomhed31], [virksomhed32] ApS, [virksomhed33] ApS, [virksomhed34] ApS, [virksomhed35], [virksomhed36], [virksomhed37], [virksomhed38], [virksomhed39] A/S, Skattestyrelsen, [virksomhed40] A/S, [virksomhed41] A/S, [virksomhed42] ApS, [virksomhed43], [virksomhed44], [virksomhed45], [virksomhed46], [virksomhed47], [virksomhed48] A/S, [virksomhed49], [virksomhed50], [virksomhed51] og [virksomhed52] A/S. Skyldnerkendelse. Dokumenter samt note vedrørende lejemål [adresse1], [by1]. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har for afgiftsperioderne i 2021 forhøjet virksomhedens salgsmoms med 591.572 kr., idet Skattestyrelsen har vurderet, at virksomheden ikke kan anvende brugtmomsordningen. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) 2. Brugt momsordningen (…) 2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Du har i mail af 17. oktober 2022 fremkommet med bemærkninger til anvendelsen af brugtmomsordningen, hvor du nævner, at du ikke har fået refunderet nogen udenlandsk pålagt momsafgift. Du har fratrukket den beregnede importmoms i den købsmoms. Det fremgår af den juridiske vejledning afsnit D.A.18.3.4., At følgende varer er omfattet af definitionen "samlerobjekter": ” Zoologiske, botaniske, mineralogiske, anatomiske, historiske, arkæologiske, palæontologiske, etnografiske eller numismatiske samlinger og samlerobjekter, herunder veteranbiler under [Knkode 97 05].” Du oplyser, i mail af 17. oktober 2022, at animalske produkter kan være samleobjekter, men dette er ikke benævnt i den juridiske vejledning som værende et samleobjekt. Under afsnittet ”Uddybende forklaring” har vi nærmere redegjort for, hvad der kan anses for at være omfattet af momslovens § 69, stk. 2, og 4-6. Det er Skattestyrelsen opfattelse, at dit køb i lande uden for EU ikke er omfattet af den udtømmende opremsning i momslovens § 69, stk. 2 og 4-6. Sandhedsprincippet og legalitetsprincippet er efter vores opfattelse overholdt i forbindelse med beskrivelse af lovregler og lovhenvisninger. Udgangspunktet i momslovens § 56, stk. 2, er at opgøre den samlede salgsmoms af alle virksomhedens leverancer af varer og ydelser i momsperioden. Udgangspunktet for anvendelse af brugtmomsordningen er køb af brugte varer, kunstgenstande, samleobjekter eller antikviteter, hvis de pågældende varer er købt uden faktureret moms fra en sælger i Danmark eller et andet EU land, står i momslovens § 69, stk. 1. Vi har gennemgået de modtagne købsbilag vedrørende dit køb fra lande uden for EU. Dine varer køber du brugt fra lande uden for EU, og får dem importeret her til landet. Du indberetter importmomsen af købet under varekøb i udlandet og som købsmoms på momsangivelsen. Disse varer er købt uden moms fra andre lande og skal behandles som et almindeligt køb i udlandet, hvor der betales importmoms, som du har fradrag for i din købsmoms og der skal beregnes erhvervelsesmoms med det samme beløb. Når disse varer sælges, er der tale om almindelige varer der skal tillægges moms efter reglerne i momslovens § 4, stk. 1. og § 27, stk. 1, levering af varer mod vederlag. Brugte varer købt i lande uden for EU er ikke omfattet af momslovens § 69, stk. 1, da den kun omhandler køb af brugte varer foretaget hos en dansk sælger eller fra en sælger i et andet EU land. Reglerne i momslovens § 69, stk. 1 er ikke overholdt, der skal derfor beregnes moms efter de almindelige regler i momslovens § 4, stk. 1, når du videresælger de brugte varer. Du har anført i din mail af 20. september 2022, at vi ikke har overholdt sandhedsprincippet og legalitetsprincippet, da vi har nægtet dig brugen af særreglen ” brugtmomsordningen”. Her får du en mere uddybende forklaring på hvorfor din virksomhed ikke kan anvende særreglen. Du skriver, at du er omfattet af momslovens § 69, stk. 2 hvor der fremgår, at virksomheder der indfører kunstgenstande, samleobjekter og antikviteter uden for EU kan anvende ordningen. Uddybende forklaring Det er udelukkende køb af kunstgenstande, samleobjekter og antikviteter der er omfattet af § 69, stk. 2, den omhandler ikke brugte varer. Det er en betingelse, at importmomsen ikke fradrages. Af momslovens § 69, stk. 3 fremgår det, hvad der forstås ved brugte varer. Af momslovens § 69, stk. 4-6 fremgår det, hvad der forstås ved kunstgenstande, samleobjekter og antikviteter. Køb af brugte varer, der ikke er nævnt i momslovens § 69, stk. 2 og 4-6 som værende en kunstgenstand, et samleobjekt eller en antikvitet, er ikke omfattet af brugtsmomsordningen. Det er vores opfattelse at, din virksomhed ikke kan anvende særreglen ” brugtmomsordningen” på køb af dine brugte varer fra et land uden for EU, da de brugte designer tasker ikke er benævnt i momslovens § 69, stk. 4-6. Denne paragraf er udtømmende. Skattestyrelsen har derfor foretaget en beregning af den moms som du skulle have betalt i forbindelse med dit salg. Beregningen tager udgangspunkt i momsgrundlaget, efter momslovens § 27, stk. 1 som udgør 20 % af det beløb som du har modtaget af kunderne. Den beregnede moms af omsætningen, skal fratrækkes i virksomhedens resultat. Det er indtægten uden moms, der skal fremgår af virksomheden resultat af virksomhed for 2021. Beregningen ser således ud: Din bogføring viser at du har solgt varer for 4.186.528 kr. i perioden 1. januar – 31. December 2021. Salgsmoms udgør 20 % svarende til 837.305 kr. som fordeles således pr. momsperiode. Omsætning Moms udgør 20 % Ændring Skattemæssigt 1. kvartal 2021 931.762 kr. 186.352 kr. 186.352 kr. 2. kvartal 2021 847.003 kr. 169.401 kr. 169.401 kr. 3. kvartal 2021 1.245.531 kr 249.106 kr. 249.106 kr. 4. kvartal 2021 1.162.232 kr. 232.446 kr. 232.446 kr. Tidligere fratrukket - 245.733 kr. - 245.733 kr. I alt 4.186.528 kr. 591.572 kr. 591.572 kr. Skattestyrelsen nedsætter din indkomst med 591.572 kr. efter reglerne i statsskattelovens § 4, litra a. Fordeling af den ændrede salgsmoms efter reglerne i momslovens § 56, stk. 2 ser således ud: 1. kvartal 2021 Indberettet salgsmoms Beregnet salgsmoms Ændring Salgsmoms 54.874 kr. 186.352 kr. 131.478 kr. Ændring i alt 131.478 kr. 2. kvartal 2021 Indberettet salgsmoms Beregnet salgsmoms Ændring Salgsmoms 30.372 kr. 169.401 kr. 139.029 kr. Ændring i alt 139.029 kr. 3. kvartal 2021 Indberettet salgsmoms Beregnet salgsmoms Ændring Salgsmoms 79.445 kr. 249.106 kr. 169.661 kr. Ændring i alt 169.661 kr. 3. kvartal 2021 Indberettet salgsmoms Beregnet salgsmoms Ændring Salgsmoms 81.042 kr. 232.446 kr. 151.404 kr. Ændring i alt 151.404 kr. Total 591.572 kr. Der er ikke efter vores opfattelse fremkommet nye oplysninger, der ikke tidligere er beskrevet i afsnittet ”uddybende forklaring ”, der giver anledning til en ændret vurdering af, at brugmomsordningen ikke kan anvendes i din virksomhed. Skattestyrelsen fastholder derfor, at din virksomhed ikke kan anvende brugtmomsordningen. Skattestyrelsen forhøjer din salgsmoms for perioden 1. januar – 31. december 2021 med i alt 591.572 kr. fordelt pr. afgiftsperioden. 1. kvartal 2021 131.478 kr. 2. kvartal 2021 139.029 kr. 3. kvartal 2021 169.661 kr. 4. kvartal 2021 151.404 kr. I alt 591.572 kr. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 18. januar 2023 udtalt: ”(…) Vedrørende punkt 2 Brugtmomsordningen Der er ikke fremkommet yderligere bemærkninger end det der tidligere er blevet beskrevet på siderne 4-9 i afgørelsen af 26/10 2022. I klagen bliver det oplyst, at det er en direkte og vildledende påstand, at momslovens § 69, stk. 2 ikke kan anvendes. Skattestyrelsen bemærkninger og begrundelser for dette er beskrevet i afgørelsen af 26/10 2022. Endvidere henvises det til momslovens § 69, stk. 2 sidste punkt, hvor der står følgende: Det er en betingelse, at den afgift, der påhviler de pågældende varer, ikke fradrages. Det skal oplyses, at virksomheden har behandlet de importerede varer som almindeligt køb af varer fra udlandet i sin bogføring, hvor den opgjorte importmoms er fratrukket i virksomhedens købsmoms og tillagt salgsmomsen under køb af varer i udlandet, så momsen bliver 0 kr. Men det er ikke muligt efter § 69, stk. 2, at fratrække importmoms, da det er en betingelse, at den afgift, der påhviler de pågældende varer ikke kan fradrages. Vi fastholder, at momslovens § 69, stk. 2 ikke kan anvendes af virksomheden. Virksomheden har ikke været konsekvent i sin bogføring ved anvendelse af momslovens § 69, stk. 2, da den påhvilede importmoms er fratrukket i virksomhedens købsmoms. Såfremt Skatteankestyrelsen skulle komme frem til, at virksomheden kan anvende § 69, stk. 2, skal vi gøre opmærksom på, at der skal ske en regulering af virksomhedens købsmoms, jævnfør momslovens § 69, stk. 2 sidste punkt. For yderligere begrundelser henvises til afgørelsen. Bemærkninger til sandhedsprincippet og legalitetsprincippet I klagen er der nævnt, at sandhedsprincippet og legalitetsprincippet for offentlige ansatte ikke er overholdt. Sagen er behandlet ud fra gældende lovgivning og retspraksis, hvilket betyder at vi som offentlig ansat har overholdt alle vores forpligtigelser i denne sag. (…)” Klagerens opfattelse Indehaveren har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens salgsmoms på 591.572 kr. for afgiftsperioderne i 2021 skal nedsættes til 0 kr., idet virksomheden kan benytte brugtmomsordningen. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”(…) Virksomhedskoncept: Virksomhedens koncept og idégrundlag er handel med brugte varer i form af håndlavede designertasker af berømte mærker som [virksomhed1], [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7] og andre, der internationalt er kendte, historiske samlerobjekter, som stiger i pris med årene. Nogle af dem er antikke. [virksomhed7] blev grundlagt i 1854 af [virksomhed7], Kejser Napoleons kuffertmager. Disse mærkevarer er fremstillet af eksklusive materialer, hvoraf en del er af animalsk oprindelse såsom alligatorskind, vachetta-læder, slange - & andre dyreskind. Brugtmomsordningen: Virksomhedens ledelse har valgt, at virksomhedskonceptet skal være handel med brugte kunstgenstande, der er samleobjekter af egen import i overensstemmelse med Momslovens § 69, stk 2. Sagsbehandler [person1] anfører afgørelsens side 4, at klageren skulle have anvendt Momslovens § 69, stk 1, desuagtet at klageren på intet tidspunkt har anvendt denne paragraf, da den ikke er gældende for virksomhedens handel med importerede varer fra ikke-EU. Sagsbehandler [person1] meddelte i skrivelse af 23. august 2022, at Brugtmomsordningen KUN kan anvendes ved handel indenfor EU: Citat start -: "Din virksomhed kan ikke anvende brugt momsordningen, da du indkøber dine varer i lande uden for EU, det er kun varer der bliver købt i Danmark eller et andet land inden for EU, jævnfør Momslovens § 69, stk. 1. der kan anvende denne ordning." - Citat slut. Dette er en direkte ukorrekt og vildledende påstand, da Momslovens § 69. stk. 2 udtrykkeligt fastslår, at Brugtmomsordningen OGSÅ kan anvendes af virksomheder, der selv importerer sine brugte varer fra lande UDENFOR EU. Momslovens §69, stk. 2, uddrag : " De i stk. 1 anførte virksomheder, der selv indfører kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, jf. stk. 4-6, fra steder uden for EU, eller som får leveret kunstgenstande, der er afgiftsberigtiget efter § 30, stk. 3, kan ved videresalg heraf ligeledes afgiftsberigtige leverancerne efter reglerne i dette kapitel." Momslovens § 69, stk. 2 ses således helt at blive tilsidesat af Sagsbehandler [person1] til trods for, at det netop er denne paragraf, der giver den omhandlede virksomhed ret til at benytte Brugtmomsordningen. Det er uforståeligt, at Sagsbehandler [person1] skriftligt har vildledt om, at Brugtmomsordningen KUN kan anvendes ved handel indenfor EU. Derfor henledes opmærksomheden på Forvaltningslovgivningens forskrifter om offentligt ansattes sandhedspligt og legalitetsprincip. Sagsbehandler [person1] påstand om, at Momslovens §69, stk 2, 4-6 ikke omhandler brugte varer er også åbenlyst forkert, da paragraffen også omhandler antikviteter, som er over hundrede år gamle og dermed er brugte samlerobjekter. I fortsættelse af vore indsigelser mod de gentagne ukorrekte påstande, som er fremført af Sagsbehandler [person1], skal vi herved anføre, at virksomhedens varer naturligvis er omfattet af Momslovens §69, stk 2, 4-6, hvoraf følger, at import af brugte varer også berettiger til at benytte Brugtmomsordningen. For nærmere belysning anføres følgende: Tarifferingens varefortegnelse indeholder varer, der under Brugtmomsordningen som samleobjekter er brugte og historiske, uden at nogen alder er angivet. De varer som virksomheden importerer er kendte, brugte, antikke og historiske mærkevarer, som også sælges hos store Auktionshuse som [virksomhed53] og [virksomhed54] uden aldersangivelse. Tarifferingen omfatter også samleobjekter, der per definition er brugte og er tilvirkede af animalske produkter, altså eksempelvis alligatorskind, krokodilleskind, slangeskind, Vachetta-læder og andre lædertyper, som eksklusive tasker er fremstillet af, samt subsidiært også de af lovgiverne benævnte Andre Varer . Toldtariffen 2022-4 Afsnit VIII, nævner nævner de varer som i medfør af momslovens § 69, stk 2 er omfattede af Brugtmomslovens bestemmelser: ...., skind, læder, pelsskind og varer deraf; sadelmagerarbejder; rejseartikler, håndtasker og lignende varer Eventuelle samlinger, der ikke er omfattet af definitionen af "samlerobjekter", kan være omfattet af begrebet "brugte varer" og kan af den grund omfattes af brugtmomsordningen. Se afsnit D.A.18.3.1. Samlerobjekter kan dog omfattes af brugtmomsordningen, hvis videreforhandleren selv har indført dem fra lande udenfor EU. Se ML § 69, stk. 2. § 32. Ved indførsel af varer fra steder uden for EU er afgiftsgrundlaget toldværdien tillagt eventuel told og andre afgifter, der er foranlediget af indførslen, bortset fra afgiften efter denne lov. Til afgiftsgrundlaget medregnes endvidere de forsendelses- og forsikringsomkostninger m.v., der påløber indtil varernes bestemmelsessted i EU, når dette sted er kendt på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. Stk. 2. Ved indførsel af kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter, jf. § 69, stk. 4-6, er afgiftsgrundlaget 20 pct. af afgiftsgrundlaget som fastsat efter stk. 1. Endelig skal der gøres opmærksom på Toldtariffens Kapitel 97, som også kategoriserer effekter, der er omfattet af Brugtmomsordningen, og som udover specifikationerne 3 gange som kategori 90 nævner at samleobjekter kan være: "Andre Varer". Altså kræves der ikke udtrykkelig navnebenævnelse af de af virksomheden importerede varer, som det fejlagtigt er anført af Sagsbehandler [person1] i hendes Afgørelse. Link til Skat.dk, Toldtariffens Kapitel 97: https://skat.dk/data.aspx?oid=208618&chk=218552 Virksomheden fastholder således dens ret til anvendelse af Brugtmomsordningen i dens handel med egne importerede samlerobjekter og effekter. (…)” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Indehaveren har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: “(…) Den øvrige del af Udtalelsen indeholder en rystende påstand om, at virksomheden skulle have fratrukket indgående moms vedrørende de importerede varer. Virksomheden har IKKE på noget tidspunkt opnået fradrag for indgående moms vedrørende importerede varer. Virksomheden har fulgt den af Skattestyrelsen på Momsangivelserne beordrede måde for udfyldelse, hvorved den ved fortoldningen beregnede moms SKAL skrives i feltet for indgående moms, MEN samtidig SKAL skrives til betaling i feltet for Erhvervelsesmoms. Derved udlignes momsbeløbet og virksomheden får INTET fradrag. Denne udfyldelsesmåde anvendes af ALLE danske virksomheder med import. Trods heftige forsøg på at forklare dette for Sagsbehandler [person1] er det ikke lykkedes at bibringe hende forståelse af denne ellers helt almindelige af alle anvendte og lovpåbudte måde for udfyldelse af Momsangivelser. Sandhedsprincippet ses derfor krænket, hvilket er meget alvorligt, også selv om det skulle være et tilfælde af ubevidst inkompetence hos Sagsbehandler [person1]. --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Folketinget vedtog i sin tid Loven om Brugtmoms i erkendelse af, at virksomheder der handlede med brugte varer blev urimeligt stillede ved at skulle betale fuld salgsmoms uden at kunne fradrage købsmoms af de indkøbte varer. Virksomheden har opfyldt alle de af Folketinget stillede krav for at benytte Momslovens §69, stk. 2, og virksomheden har derfor valgt et koncept, der benytter denne paragraf. Sagsbehandler [person1] fastholdelse af, at paragraffen ikke kan benyttes af virksomheden er derfor vildledning. Legalitetsprincippet ses samtidig at være krænket, hvilket er meget alvorligt, også selv om det skulle være et tilfælde af ubevidst inkompetence.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om Skattestyrelsen med rette har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 591.572 kr. for afgiftsperioderne i 2021, idet brugtmomsordningen ikke kan anvendes. Retsgrundlaget Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres her i landet. Det følger af momslovens § 4, stk. 1. Afgiftsgrundlaget ved levering af varer og ydelser er vederlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1. Momsregistrerede virksomheder efter momslovens §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet. Det følger af momslovens § 37, stk. 1. Bugtmomsordningen fremgår af momslovens §§ 69 - 71 og er en undtagelse til de almindelige regler i momsloven, som kan anvendes, hvis betingelserne i loven er opfyldt. Af momslovens § 69 fremgår: ”Virksomheder, der med henblik på videresalg indkøber m.v. brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, kan ved videresalget afgiftsberigtige de pågældende brugte varer m.v. efter reglerne i dette kapitel. Det er en forudsætning for at anvende disse regler, at de brugte varer m.v. er leveret til virksomheden her i landet eller fra et andet EU-land af 1) en ikke afgiftspligtig person, 2) en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i dette kapitel eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, 3) en afgiftspligtig person, når leveringen er fritaget for afgift efter § 13 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, 4) en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i § 30, stk. 1, 5) en afgiftspligtig person, der er fritaget for registrering efter § 48, stk. 1 og 2, eller som er under registreringsgrænsen i et andet EU-land, når leveringen omfatter et investeringsgode. Stk. 2. De i stk. 1 anførte virksomheder, der selv indfører kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, jf. stk. 4-6, fra steder uden for EU, eller som får leveret kunstgenstande, der er afgiftsberigtiget efter § 30, stk. 3, kan ved videresalg heraf ligeledes afgiftsberigtige leverancerne efter reglerne i dette kapitel. Det er en betingelse, at den afgift, der påhviler de pågældende varer, ikke fradrages. Stk. 3. Ved brugte varer forstås løsøregenstande, der kan genanvendes i den foreliggende stand eller efter reparation, bortset fra kunstgenstande, samlerobjekter, antikviteter samt ædelmetaller og -stene. Et transportmiddel, der leveres til eller fra andre EU-lande, anses for brugt, såfremt det ikke omfattes af definitionen i § 11, stk. 6. Stk. 4. Ved kunstgenstande forstås: 1) Varer henhørende under KN-kode 97 01-97 02. 2) Skulpturer henhørende under KN-kode 97 03 udført af kunstneren, herunder afstøbninger af skulpturer i et antal på højst otte eksemplarer kontrolleret af kunstneren eller dennes arvinger. Antallet på otte afstøbninger kan dog overskrides, såfremt afstøbningen er foretaget før den 1. januar 1989 og skulpturen ikke har karakter af en handelsvare. 3) Tapisserier og vægtekstiler henhørende under KN-kode 58 05 og 63 04 udført i hånden på grundlag af kunstnerens originale tegninger, såfremt der ikke findes mere end otte eksemplarer af hver. 4) Keramiske unika udført af kunstneren og signeret af denne. 5) Emaljearbejder på kobber udelukkende udført i hånden i et antal på højst otte eksemplarer, som nummereres og signeres af kunstneren eller af kunstnerens atelier, bortset fra bijouterivarer og guld- og sølvsmedearbejder. 6) Fotografier taget af kunstneren, aftrykt af denne eller under dennes tilsyn, signeret og nummereret i et antal på op til 30 eksemplarer, uanset formater og underlag. Stk. 5. Ved samlerobjekter forstås: 1) Frimærker og lign. henhørende under KN-kode 97 04. 2) Samlinger og samlerobjekter henhørende under KN-kode 97 05. Stk. 6. Ved antikviteter forstås genstande henhørende under KN-kode 97 06.” Af momsdirektivets artikel 311, stk. 1, nr. 1-4, fremgår: ” I dette kapitel og med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser forstås ved: 389 1) »brugte genstande«: løsøregenstande, der kan genanvendes i den foreliggende stand eller efter reparation, undtagen kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter og undtagen ædle metaller og ædle stene defineret som sådanne af medlemsstaterne 390 2) »kunstgenstande«: de varer, der er nævnt i bilag IX, del A 3) »samlerobjekter«: de varer, der er nævnt i bilag IX, del B 4) »antikviteter«: de varer, der er nævnt i bilag IX, del C” Af momsdirektivets bilag IX, del A-C fremgår: ”KUNSTGENSTANDE, SAMLEROBJEKTER OG ANTIKVITETER OMHANDLET I ARTIKEL 311, STK. 1, NR. 2), 3) OG 4) DEL A. Kunstgenstande 1) Malerier, kollager o. lign., tegninger og pasteller, der af kunstneren udelukkende er udført i hånden, undtagen bygnings- og maskintegninger samt andre tegninger til industrielle, kommercielle, topografiske eller lignende formål, hånddekorerede industriprodukter, malede teaterkulisser, atelierbagtæpper o. lign. (KN-kode 9701) 2) Originale stik, tryk og litografier, hvorved forstås et begrænset antal direkte aftryk i sort og hvidt eller i farve af én eller flere plader, der af kunstneren udelukkende er udført i hånden, uanset hvilken teknik og hvilket materiale han har anvendt, dog således at der ikke må være benyttet nogen mekanisk eller fotomekanisk proces (KN-kode 9702 00 00) 3) Originale skulpturer, uanset materialets art, når skulpturerne udelukkende er udført af kunstneren; afstøbninger af skulpturer, hvoraf antallet, der ikke må overstige otte eksemplarer, kontrolleres af kunstneren eller dennes retssuccessorer (KN-kode 9703 00 00); undtagelsesvis og i tilfælde, som medlemsstaterne fastlægger, kan grænsen på otte eksemplarer overskrides for afstøbninger af skulpturer fra før den 1. januar 1989 4) Tapisserier (KN-kode 5805 00 00) og vægtekstiler (KN-kode 6304 00 00) udført i hånden på grundlag af kunstneres originale tegninger, såfremt der ikke findes mere end otte eksemplarer af hver 5) Keramiske unika, der udelukkende er udført af kunstneren, og som er signeret af denne 6) Emaljearbejder på kobber, der udelukkende er udført i hånden i et antal, der ikke må overstige otte eksemplarer, og som nummereres og får påført kunstnerens eller kunstatelierets signatur, undtagen bijouterivarer og guld- og sølvsmedearbejder 7) Fotografier taget af kunstneren, aftrykt af denne eller under dennes tilsyn, signeret og nummereret i et antal på op til 30 eksemplarer, uanset formater og underlag. DEL B. Samlerobjekter 1) Frimærker, stempelmærker, førstedagskuverter, helsager o.l., makulerede eller umakulerede, forudsat at de ikke er eller ikke bliver gangbare (KN-kode 9704 00 00) 2) Zoologiske, botaniske, mineralogiske, anatomiske, historiske, arkæologiske, palæontologiske, etnografiske eller numismatiske samlinger og samlerobjekter (KN-kode 9705 00 00). DEL C. Antikviteter Varer, der hverken er kunstgenstande eller samlerobjekter, men som er over 100 år gamle (KN-kode 9706 00 00).” Kapitel 97 i KN omfatter kunstværker, samlerobjekter og antikviteter og position 97.05 omfatter Zoologiske, botaniske, mineralogiske, anatomiske, historiske, arkæologiske, palæontologiske, etnografiske eller numismatiske samlinger og samlerobjekter. Af de Forklarende Bemærkninger til position 97.05 fremgår: ”Varerne under denne position har ofte kun ringe materialeværdi, men har interesse som følge af deres sjældenhed, deres gruppering, eller den måde de præsenteres på. Positionen omfatter: A. Zoologiske, botaniske, mineralogiske og anatomiske samlinger og samlerobjekter, 1. Dyr af enhver art, konserverede, også i væske, samt udstoppede dyr til samlinger. 2. Insekter i æsker med eller uden glaslåg etc., undtagen insekter, der er monteret til smykker eller nips; tomme muslingeskaller og lign., undtagen skaller, der udnyttes industrielt; udpustede æg. 3. Frø og planter, der er tørrede eller konserverede i væsker, samt herbarier. 4. Stenarter og mineraler, undtagen ædel- og halvædelsten hørende under kapitel 71; forsteninger. 5. Osteologiske præparater (skeletter, kranier og knogler). 6. Anatomiske eller patologiske præparater. B. Historiske, arkæologiske, palæontologiske og etnografiske samlinger og samlerobjekter, fx: 1. Genstande, der er anvendt af fortidsfolkeslag, som kan tjene til studium af deres virksomhed, fx mumier, sarkofager, våben, genstande med tilknytning til religion, beklædningsgenstande og genstande, der har tilhørt berømte personer. 2. Genstande, der kan tjene til studium af nutidige primitive folkeslags virksomhed, sæder og skikke, fx redskaber, våben, genstande med tilknytning til religion. 3. Geologiske genstande, der kan tjene til studium af forstenede organismer (uddøde organismer, der har efterladt rester eller aftryk i geologiske lag), hvad enten de er af vegetabilsk eller af animalsk art. C. Numismatiske samlinger og samlerobjekter. Denne kategori omfatter mønter, pengesedler, som ikke længere er lovlige betalingsmidler (bortset fra pengesedler henhørende under pos. 49.07), og medaljer, der foreligger som samlinger eller som enkeltstykker; i det sidstnævnte tilfælde indeholder hver forsendelse almindeligvis kun et mindre antal eksemplarer af samme mønt eller medalje, og det skal klart fremgå, at de er bestemt til en samling. Mønter og medaljer, som ikke udgør samlinger eller objekter til numismatiske samlinger, fx større forsendelser af samme mønt eller medalje, hører almindeligvis under kapitel 71. Mønter og medaljer, som er udhamrede, bøjede eller på anden måde ødelagte, således at de kun er anvendelige til omsmeltning mv., tariferes som metalaffald i de respektive kapitler. Mønter, som er lovlige betalingsmidler i udstedelseslandet, hører under pos. 71.18, selv om de med henblik på almindeligt salg er pakket i etuier, gaveæsker mv. Mønter og medaljer, monterede som smykker, hører under kapitel 71 eller under pos. 97.06. Pengesedler, der ikke længere er lovlige betalingsmidler, og som ikke anses som samler objekter eller udgør en samling, tariferes i pos. 49.07. Genstande fremstillet kommercielt for at minde, fejre, illustrere eller skildre en begivenhed eller i enhver anden anledning, uanset om produktionen er begrænset i antal eller udbredelse, hører ikke under denne position som samlinger eller samlerobjekter af historisk eller numismatisk interesse, medmindre genstandene i sig selv senere har opnået den interesse på grund af deres alder eller sjældenhed.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Som anført både af indehaveren og Skattestyrelsen kan momslovens § 69, stk. 1, ikke anvendes, idet alle køb, jf. købsbilag er anskaffet uden for EU. Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om virksomhedens køb kan omfattes af momslovens § 69, stk. 2, der henviser til momslovens § 69, stk. 4 - 6. Landsskatteretten finder, at virksomhedens køb ikke kan omfattes af momslovens § 69, stk. 2, herunder stk. 4, 5 eller 6, hvorfor brugtmomsordningen ikke kan anvendes. Der er lagt vægt på, at virksomhedens køb og salg af designer tasker/håndtasker ikke er nævnt eller er omfattet af ordlyden i momslovens § 69, stk. 4, nr. 1-6, herunder at varerne ikke er omfattet af KN koderne (EU´s toldtarif) 97 01, 97 02, 97 03, 58 05 og 63 04. Virksomhedens køb og salg af håndtasker er ikke nævnt omfattet af ordlyden i momslovens § 69, stk. 5, nr. 1, der omhandler varer under KN kode 97-04 (frimærker mv.) Varerne kan heller ikke anses for omfattet af momslovens § 69, stk. 5, nr. 2. Der er herved henset til indholdet af KN kode 97-05 og de forklarende bemærkninger til position 97.05. Der er således ikke fremlagt dokumentation for, at der er tale om varer, som er forholdsvis sjældne og opfylder kriterierne i bestemmelsen. Der er henset til, at der hovedsageligt er flere køb pr. ordre, ligesom købsbilagene og virksomhedens aktiviteter ikke godtgør, at der er tale om samlerobjekter. Af købsbilagene fremgår fx ”Used cow leather bag” eller en mærkevare, såsom [virksomhed2] og [virksomhed7]. For så vidt angår stk. 6 vedrørende antikviteter, er der henset til, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er tale om varer, der er over 100 år gamle. Landsskatteretten finder herefter, at virksomheden ikke opfylder betingelserne for anvendelse af brugtmomsordningen, hvorfor der efter momslovens § 4 og § 27 skal afregnes salgsmoms svarende til 20 % af indtægterne fra kunderne. Det af indehaveren i øvrigt anførte og fremlagte kan ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.